Videnregnskaber stillet til regnskab - en kritisk epistemologisk analyse -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnregnskaber stillet til regnskab - en kritisk epistemologisk analyse -"

Transkript

1 Videnregnskaber stillet til regnskab - en kritisk epistemologisk analyse - En afhandling af Morten Hjorth Nielsen December 2002 Eksaminator: Anders Bordum Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Handelshøjskolen i København 1

2 Forord Viden er afgjort et af de mest omdiskuterede emner i halvfemserne og starten af dette årtusinde. Viden er spændende, viden er værdifuld, men viden er også et svært håndterligt emne. Mosaikken af tilgange, beskrivelser og meninger omkring viden er ubegrænset, og ofte får man fornemmelsen, at alt gælder. Jeg har derfor forholdt mig til filosofiens frugtbare tanker i håbet om at finde et erkendelses-mæssigt ståsted. Teori bliver først spændende, når det konfronteres af praksis. Af samme grund er det nye og udfordrende videnregnskabsfelt inddraget. Det har selvsagt været meget spændende at skrive om emnet, og jeg håber, at min entusiasme vil smitte af på læseren af dette skrift. Sokrates indså, at de største tanker opstår i diskussionen. Det har jeg også måtte sande, og jeg vil derfor gerne have lov at sige stort tak til Anders Bordum, min mor og far, Gregers Rosdahl og Morten Paustian for deres meget værdifulde bidrag i skriveprocessen. God læselyst! Morten Hjorth Nielsen, København,

3 Indholdsfortegnelse Figur/Tabel liste 5 Bilagsliste 6 Kapitel 1 Indledning I dette kapitel Introduktion Problemstilling Vejen til en problemformulering Uddybning af problemformulering og læsevejledning Metode Valg af forskningsgenstand Interview 15 Kapitel 2 Videnregnskab I dette kapitel Regnskabet og Viden-regnskabet Indledning Fremkomsten - Markedsværdi vs. bogført værdi Revidering af det nye regnskabs mulighed Hvad er et regnskab? Viden Videnbegrebet i praksis Ordnet og værdifuld viden Viden og ledelse Videnregnskabets fremstillingsform Konklusion 36 Kapitel 3 Klassisk epistemologi I dette Kapitel Indledende tanker omkring viden Perception og overbevisning Sande overbevisninger Begrundelsen Konklusion 45 Kapitel 4 Viden i et kritisk lys I dette kapitel Er Begrundede Sande Overbevisninger (BSO) viden? Internalisme Epistemisk fundamentalisme Münchhausens trilemma og fundamentet

4 4.3.3 Kohærensproblematikken Problemer forbundet med internalismen Eksternalisme (Reliabilisme) Problemer forbundet med eksternalismen Konklusion 64 Kapitel 5 En potentiel videndefinition I dette kapitel Internalisme eller eksternalisme? Det sociale videnbegreb Konklusion 79 Kapitel 6 Regnskab og viden I dette kapitel Interessenter og internationale standarder Det retvisende eller det misvisende billede? Forståelighed Relevans Pålidelighed Sammenlignelighed Revisorpåtegning Ledelse og social forankring Konklusion 100 Kapitel 7 Kompetence eller viden? I dette kapitel Det definitoriske videnbegreb - kompetence Viden som kompetence Tavs viden Videnregnskabspraksis og Heidegger Er det tavs viden, der ekspli citeres? Konklusion 119 Kapitel 8 Konklusion & perspektivering I dette kapitel Konklusion Perspektivering 132 Litteraturliste 134 Bilag

5 Figur/Tabel liste Figur: 1.1 Opgavestruktur Det retvisende billede Værdiplatform Fremstillingsform Platons filosofi Det retvisende billede (Videnregnskaber) 85 Tabel: 2.1 Definition af viden Kompetence Platons kategoriseringer Nødvendige krav til viden Drømme-eksemplet Gettiers 2 argumenter Münchhausens trilemma Viden og begrundelse De 4 objektformer Metoder og målegrundlag Medarbejdere Ledelse og styregrupper Indikatorer på strategisk handlen Kompetence Nonaka s 4 videntransformationer Medarbejdere/Kompetence 108 5

6 Bilagsliste 1. På baggrund af interview: Def. af viden På baggrund af videnregnskaber: Def. af viden På baggrund af procesbeskrivelser: Def. af viden Wittgensteins privatsprogsargument Libeskind s model: Limits to legal protection for Knowledge 149 Bemærk: Bilag for interview med deltagende virksomheder er udeladt og visse henvisninger er derfor tomme. Deltagende virksomheder: Byggecentrum Carl Bro Coloplast COWI Forsikringshøjskolen KMD Nellemann Konsulenterne 6

7 1 Indledning This transformation [of capitalism] was driven by a radical change in the meaning of knowledge. In both West and East knowledge had always been seen as applying to being. Almost overnight, it came to be applied to doing. It became a ressource and a utility. Knowledge had always been a private good. Almost overnight it became a public good Peter F. Drucker 7

8 Indledning 1.1 I dette kapitel.. Vil jeg indlede med en beskrivelse af de samfundstendenser, der har ført til, at vi i dag fokuserer så kraftigt på viden tendenser, der har ført til skabelsen af et videnregnskabsprojekt støttet af regeringen. Dernæst vil jeg fremføre nogle af de tanker, der har ledt mig til en problemformulering og uddybe, hvordan jeg har tænkt mig, kapitel for kapitel, at forholde mig til problemformuleringen. Dette skal samtidig ses som en læsevejledning, der kan hjælpe til at skabe klarhed. I det efterfølgende metodeafsnit vil jeg indledningsvis redegøre for den valgte forskningsgenstand. Her vil bredden og dybden i mine undersøgelser fremstå, og her vil jeg begrunde de metodiske valg, jeg har truffet. Jeg vil desuden diskutere fremgangsmåden og den ideologi, jeg har lagt til grund for de interviewer, jeg har foretaget. Kapitlet afsluttes med en kort skitsering af de be- /afgrænsninger, jeg har foretaget. Indledning Introduktion Problemformulering og læsevejledning Metode Baggrund for interview Be-/afgrænsning 1.2 Introduktion Den 7. juni, 2001, bliver lov nummer 448, Årsregnskabsloven, med flertal vedtaget I folketingssalen på Christiansborg. Forskellen på den lov og tidligere love er 99, stk.2. I henhold til denne paragraf bliver det et krav at beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening (Årsregnskabsloven: 01). Uanset hvordan paragraffen tolkes, så er det helt unikt I Danmark og internationalt, at man gør det lovpligtigt at rapportere om viden. Det kræves med andre ord, at man står til regnskab for sin viden. Men hvordan er det kommet så vidt? For at svare på det, må vi søge tilbage I tiden. Viden har i stigende grad, i de to foregående årtier, været et omdrejningspunkt i forskerkredse, erhvervsliv og på den politiske scene. Peter Drucker var måske 8

9 Indledning den første, som i 1963 så potentialet i The knowledge worker og The knowledge corporation (Spender: 96), men det var først i sen-firserne, at viden for alvor kom på virksomheders agenda. Viden har dog altid i en eller anden grad og form haft betydning for virksomheder (Nohria & Eccles: 97). Således har eksempelvis den komplicerede opbygning af det amerikanske jernbanenet fra midten af attenhundredetallet frem til starten af nittenhundredetallet krævet en intens brug af viden (se Chandler: 90). Man har derfor ikke tvivlet på, at viden er en forudsætning for beslutninger og produktion. Det, som er nyt, er at videnbegrebet af både teoretikere og praktikere bliver fremhævet og optræder som en eksplicit faktor, hvilket påtvinger en øget refleksivitet over videnbegrebet (Bordum 02a). De strukturmæssige forandringer, der har genplaceret viden som fokalpunkt i dagens debat er bl.a. en øget ændringshastighed og videnintensitet i produkter og serviceydelser, en vækst i organisationers omfang samt informationsteknologiens indtog (Spender: 96, Landes: 92). Man taler derfor om, at vi befinder os i et skæringspunkt mellem industrisamfundet og vidensamfundet (Bontis: 02). Virksomheder opererer i et vidensamfund, hvor fokus på håndtering af materialer er blevet fortrængt til fordel for anvendelse, skabelse, genbrug, distribution og lagring af viden. Viden sætter i dag dagsordenen for organisering og ledelse af virksomheder. (Christensen: 00, Drucker: 93, Arthur: 96, Landes: 92). I Danmark bliver forestillingen om vidensamfundet først aktuel fra Inden da, har man fokuseret på den nye teknologi, eller troen på, at Danmark var på vej mod et informations- og service samfund. Videntanken erstatter langsomt tidligere opfattelser, for i slutningen af det 20. århundrede at stå som det helt centrale og værdiskabende begreb i samfundet (Larsen: 01). Da viden er en svært håndterlig størrelse (Blackler: 95), foregår der sideløbende en debat blandt forskere op gennem 90 erne omkring Intellectual Capital (IC), hvor målingen af viden står til diskussion. Diskussionen anføres på den ene 9

10 Indledning side af svenskere som Leif Edvinsson og Karl Erik Sveiby, på den anden af amerikanere som Thomas Stewart, Nick Bontis, og Michael Malone. Trods mange skeptiske røster, der finder det problematisk at måle viden, ser de første videnregnskaber dagens lys i den svenske koncern, Scandia, med Leif Edvinsson som ankermand for processen (Edvinsson: 97, Stewart: 97a). Det stærke danske erhvervspolitiske fokus og tankerne om den målbare viden leder i 1997 Erhvervsfremmestyrelsen til et nyt projekt: Videnregnskab et styringsredskab for virksomheder (Erhvervsredegørelse: 97, Kap. 8). I dette projekt deltager 17 virksomheder fra januar 1998 frem til 2001 i et forsøg, hvor virksomhederne skal samarbejde med andre deltagere og Erhvervsfremmestyrelsen. Målet er, at der skal produceres 2 videnregnskaber, og erfaringerne fra skabelsen af disse skal indgå i en Guideline for dansk erhvervsliv (se WEB: Erhvervsfremmestyrelsen: 2001). Projektet har betegnelsen Initiativ nr (Erhvervsredegørelse: 97) og vil blive brugt som sådan fremover. Sammenfattende er det mange teoretiske og empiriske erkendelser, der har skabt scenen, for at videnregnskabet har kunnet folde sig ud som et internationalt unikt projekt på dansk grund, og for at man nu fra offentlig side kræver, at noget viden offentliggøres. 1.3 Problemstilling Vejen til en problemformulering På baggrund af ovennævnte tendenser har jeg fundet det interessant at fokusere på spændingsfeltet mellem viden som begreb og videnledelse i udarbejdelsen af videnregnskaber. I vidensamfundet vil pragmatiske og især instrumentelle succeskriterier, som de forekommer i markedskonteksten, blive konkurrerende alternativer til filosofiske begreber om viden. Trods det, så mener jeg stadig, at et klassisk epistemologisk krav til viden er nødvendigt, også i praksis. 10

11 Indledning Derfor vil jeg anvende den klassiske epistemologi som mit teoretiske videnfundament. Ved udarbejdelsen af et videnregnskab fokuseres der på viden og ledelsen af denne. Vi har med andre ord at gøre med videnledelse eller Knowledge Management, som er den engelske betegnelse af feltet. Størstedelen af de forfattere og praktikere, der bevæger sig indenfor dette felt gør meget lidt ud af at definere viden eller forfalder meget let til en pragmatisk version af det, som heller ikke har videre filosofisk forankring. Det undrer mig, og det nager mig, og det har ledt mig til tanken: Gør det samme sig gældende for litteraturen og praksis omkring videnregnskaber? Det vil vise sig, når feltet bliver sat i forhold til en normativ videndefinition. At det ikke er umuligt at forene filosofien med praksis har Nonaka og Takeuchi (Nonaka/Takeuchi: 95) forsøgt at vise. Måske er det derfor, de er de mest citerede forfattere indenfor dette felt? Foruden at lade min interessemæssige og teoretiske indgangsvinkel styre, har jeg valgt at lade virkeligheden sparke tilbage. Viden er ikke uafhængig af den kontekst, som den optræder i. I stedet befinder vi os i fortolkningsvidenskaben og antropologiens univers, hvor erkendelsen af at et kulturelt kendskab til den specifikke sociale kontekst, hvori viden anvendes, bliver en præmis for at forstå denne viden (Bordum: 02a, s. 28). Desuden ligger der meget nyttig viden i de erfaringer, der er gjort omkring initiativ nr , som det ville være hovmodigt at negligere. På baggrund af ovenstående overvejelser har jeg sat mig for at besvare følgende spørgsmål: Hvad er viden, og i hvilken grad er viden grundlaget for videnregnskaber og videnregnskabspraksis 11

12 Indledning Uddybning af problemformulering og læsevejledning Indledningsvis (kap. 2) vil jeg beskrive videnregnskabsfeltet, som det fremstilles af praktikere og teoretikere. Målet er at skabe en kontekst, på baggrund af hvilken diskussionen af videnregnskaber kan finde sit afsæt. Problemformuleringen kan opdeles i to dele, der samtidig relaterer sig til resten af kapitlerne: Hvad er viden.. For at kunne anlægge en konstruktiv kritik af videnregnskabspraksis, er det nødvendigt først at definere, hvad viden er. Jeg har valgt, at tage mit udgangspunkt i den klassiske epistemologi det til trods, at den for længst er afskrevet af mange forfattere. Jeg har foretaget dette valg, fordi jeg mener, at meget teori, der tager sit afsæt i det sociale, mister et forankringspunkt og ender i en relativisme, der videnskabeligt set er uacceptabel. Jeg vil derfor indlede mit teoriafsnit omkring viden (kap. 3), med en gennemgang af den klassiske epistemologiske fremstilling af viden som Begrundede Sande Overbevisninger. Fremskrivningen af et gyldigt teoriapparat betragter jeg ikke som en selvfølge. Derfor vil jeg anlægge en hård kritik overfor særligt begrundelsen af sande overbevisninger (kap. 4). Målet er i det sidste teoriafsnit (kap. 5) at nå frem til en videndefinition, der er holdbar på baggrund af den foregående analyse og kritik. Samtidig vil jeg i kapitel 5 inddrage det sociale som en del af videnforståelsen, da man ikke kan komme udenom, at vi som mennesker lever og handler i en social kontekst. Figur 1.1 Opgavestruktur Problemformulering og metode Beskrivelse af empirifeltet Videnregnskabet Teori Klassisk epistemologi Viden i et kritisk lys En potentiel videndefinition Analyse Regnskab og viden Kompetence eller viden? Konklusion & perspektivering Egen tilvirkning 12

13 Indledning..i hvilken grad er viden grundlaget for videnregnskaber og videnregnskabspraksis På baggrund af den fremkomne videndefinition vil jeg i kapitel 6 diskutere videnregnskabet. Som ramme vil jeg benytte mig af de gældende regnskabsstandarder, men også regnskabets idégrundlag som helhed. Mit håb er, at de kan hjælpe mig og læseren til at forstå, på hvilket grundlag videnregnskaber udformes. Regnskabet sætter så at sige konteksten for videnregnskaber i dette kapitel. Jeg håber derved at opnå en bedre forståelse af, hvordan viden optræder eller ikke optræder i videnregnskabspraksis. I kapitel 7 vil jeg forholde det definitoriske videnbegreb, man opererer med i videnregnskaber, med det videnbegreb, jeg er nået frem til i kapitel 5. (Den socialt forankrede viden) 1.4 Metode Valg af forskningsgenstand I mine indledende undersøgelser forholdt jeg mig skeptisk overfor initiativ nr Ofte sker der en ensretning i sådanne projekter styret af initiativtageren, i dette tilfælde Erhvervsfremmestyrelsen støttet af forskergruppen. Min bekymring viste sig dog ubegrundet. Bortset fra den ensretning eller diskursive lukning af feltet, der altid vil finde sted, når en part forsøger at hjælpe en anden til at forstå tankerne bag et nyt fænomen, så har Erhvervsfremmestyrelsen og forskergruppen givet virksomhederne nærmest ubegrænset frihed til at gøre deres egne erfaringer og udvikle videnregnskaber selv. Dette fremgår af Erhvervsfremmestyrelsens målsætning for projektet (WEB: Erhvervsfremmestyrelsen: 02), men er i særlig grad blevet understreget af samtlige interviewede parter i de første fem interviewer (bilag 2-6: 02). Jeg har derfor fundet det meget naturligt at tage mit udgangspunkt i 7 af de virksomheder, der har deltaget i initiativ nr Jeg har valgt virksomheder, der opererer i forskelli- 13

14 Indledning ge brancher, og som er mere eller mindre videnintensive. Målet har været at finde ud af, om der tegner sig et billede af fællestræk eller forskelligheder mellem videnregnskaberne. Jeg kunne have inddraget flere virksomheder og skabt mere bredde i mit empirifelt, men da videnregnskabsfeltet i forvejen er fantastisk omfattende, og et alvorligt delmål har været, at gennemanalysere viden teoretisk, har jeg fokuseret mine ressourcer på 7 virksomheder. Desuden har jeg ikke haft i sinde at skabe statistisk sikkerhed, men repræsentativitet i mine undersøgelser. Da jeg bevidst har valgt at fokusere på virksomheder, der har arbejdet med projektet i en længere årrække, er muligheden for at skabe statistisk sikkerhed ganske enkelt ikke til stede. Jeg kan derfor højst gøre mig forhåbninger om at få indikatorer (Andersen: 97) omkring dette felt. Min fremgangsmåde vil derfor i stedet blive at koble indikatorerne til de teoretiske diskussioner, der finder sted løbende. Da jeg mener, at videnfundamentet skal tage sit afsæt i teorien, vil teorien naturligt få den styrende rolle i forhold til empirien. For at skabe størst mulig dybde i mine undersøgelser har jeg suppleret mine interview med følgende 2 empirifelter: 1. Videnregnskaber for hver af de 7 virksomheder 2. Procesbeskrivelser (se WEB: Erhvervsfremmestyrelsen) for hver virksomhed og den guideline, der er udviklet på baggrund af erfaringerne draget fra initiativ nr I henhold til 2): Selvom processen omkring initiativ nr har været minimalt styret, er jeg bevidst om forskernes fremstilling af procesforløbet. Særligt valget af emner, parametre og indikatorer, kan lede til en diskrepans mellem deres fremstilling og virksomhedernes oplevelse af, hvad videnregnskaber er, og af hvordan processen er forløbet. Jeg vil derfor ikke konkludere på baggrund af information hentet fra Erhvervsfremmestyrelsen alene, men blot lade informationen være supplerende i mine diskussioner. 14

15 Indledning Interview Forforståelse Subjektiviteten kan aldrig ophæves, når man skal forfatte en tekst. Den forforståelse (Andersen: 94, 164) man bærer med sig er et komplekst hele skabt af følelser, opvækst/opdragelse, samfund og ikke mindst den faglige påvirkning, der har fundet sted gennem eksempelvis en studieperiode. Man kan naturligvis ikke bevidstgøre hele sin forforståelse, men det må være målet at gøre et forsøg med intentionen om at forstå, hvorledes man selv former sit arbejde. Jeg har allerede i introduktionen klargjort nogle af mine interesser, og hvilken tilgang jeg har. Min videnopfattelse hviler på, hvad jeg har læst indenfor videnledelseslitteraturen, det ledelsesideal jeg tror på, og et videnbegreb, som jeg mener skal begrundes. Allerede denne forforståelse former min tilgang til emnet og vil uafværgeligt styre min interesse i den dialog, der finder sted under et interview. I valget af et emne frem for et andet er det interessen, der bestemmer, hvad man ender ud med. Interessen er banalt udtrykt en del af og forudsætningen for ens forforståelse. Hvad der indledningsvis drev mig, var at jeg fandt tanken, at viden kunne føre på tal, uholdbar. På den anden side mener jeg, som andre teoretikere (Bordum: 02, s. 13), at validiteten af viden som ressource sker efterhånden, som denne bliver reguleret, institutionaliseret og historisk stabiliseret, hvilket først sker, når viden gøres målelig. Et paradoks og en udfordring, der ikke er til at modstå! Desuden havde jeg en idé om, at ledelsespraktikkerne omkring videnregnskaber var Top Down 1, der strider mod den opfattelse, at ledelse i vidensamfundet nødvendigvis må have en ganske anden komposition (se bl.a. Nonaka & Takeuchi: 95). Denne forforståelse har været en implicit del af mine første 5 interviewer og afspejles i den spørge- 1 Et ofte anvendt udtryk for det klassiske styringshierarki, hvor ledelsen, mere eller mindre uafhængigt af medarbejderne, styrer organisationen oppefra. 15

16 Indledning ramme, jeg havde forberedt for at undgå pinlig tavshed under et interview og for at kunne holde diskussionen i spil (se bilag 1). Jeg har bevidst valgt at gemme 3 interviewer til senere i forløbet: 2 interviewer med virksomheder og 1 med Stefan Thorbjørnsen, der sidder som delansvarlig i forskergruppen for det nye videnregnskabsprojekt 2 iværksat af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ikke en del af mit genstandsfelt). Mit håb var at kunne trække på nogle af de erfaringer, jeg havde gjort mig efter et par måneders arbejde med feltet og nå længere ind i kernen af det essentielle omkring videnregnskaber. Ved disse interviewer var jeg så langt i forløbet, at jeg kunne indgå en dialog og gå kritisk ind og stille spørgsmål til det sagte. Jeg havde også her en spørgeramme at støtte mig til (se bilag 7), men overordnet var jeg interesseret i at få indblik i den pragmatiske brug af viden og videnregnskaber, mere end at få skabt definitoriske afklaringer. I interviewet med Stefan Thorbjørnsen brugte jeg ligeledes min viden, men var meget interesseret i at lade ham give sit syn på videnregnskabspraksis interviewet havde derfor lighed med den form der blev benyttet ved de første 5 interviewer Det halvstrukturerede livsverdensinterview Det halvstrukturerede livsverdensinterview..[er]..et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale: 97, s.19) Steiner Kvale bruger to metaforer som udtryk for forskellige interviewformer. Den første er minearbejderen, hvor viden forstås som et skjult metal, og intervieweren som en minearbejder, der graver det værdifulde metal op. I den alternative rejsende metafor, forstås intervieweren som en rejsende journalist eller forfatter, der udforsker landets mange territorier som ukendt territorium 2 I 2001 startede Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling et project med 100 offentlige og private virksomheder, der skulle teste Guidelinen udviklet på baggrund af Initiativ

17 Indledning eller ved hjælp af kort.. [og]..stiller spørgsmål, der får interviewpersonerne til at fortælle deres egne historier om deres livsverden (Kvale: 97, s.17-18). Jeg vil indledningsvis forholde mig til de første 5 interviewer, hvor jeg har forsøgt at indtage rollen som en rejsende. Dette betegnes ofte som et eksplorativt interview. Et kvalitativt interview betegnes ofte som et ustruktureret- eller ikkestandardiseret interview (Kvale: 97, s. 26). Forudsætningen for, at et sådant interview forløber godt er, at intervieweren er vel forberedt. Jeg indledte derfor med et eksplorativt interview. Jeg ringede til en leder fra Coloplast, der havde været en del af videnregnskabsarbejdet gennem 3 år for virksomheden. Han fik lov til at beskrive hele processen med meget lidt indblanding fra min side (bilag 2). Således fik jeg en idé om, hvad feltet gik ud på, hvilke tankegange, der herskede osv. Jeg fik den føling for feltet, der skulle danne basis for mine næste interviewer. Jeg øgede med andre ord min forståelse og sensibilitet for feltets problemstillinger. Før hvert enkelt interview havde jeg læst procesbeskrivelser (WEB: Erhvervsfremmestyrelsen: 02), og videnregnskaber udarbejdet af den pågældende virksomhed. Kombineret med min forforståelse var det den bagage, jeg medbragte, og som udgjorde min forståelseshorisont (Gadamer: 60) Nu har jeg kort beskrevet den tilgang, som jeg har anvendt i mit forsøg på at forstå videnregnskabsfeltet. I det følgende vil jeg give en ideologisk begrundelse for, hvorfor jeg har valgt netop denne fremgangsmåde. I disse 5 første interviewer har målet været at forstå, hvad folk i branchen mener og tænker omkring feltet. Som interviewer mener jeg ikke, at man direkte skal spørge folk om, hvad de mener. Det er for unuanceret, og du former som interviewer selv det svar, du modtager. Derfor har mit mål været, at lade interviewet være åbent (Kvale: 97). I et åbent interview fortæller folk historier; fortællinger om deres erfaringer. Grundlæggende er det en tro på, at formaliserede vidensystemer må opgives, i en situation, hvor der er betydelig forskel mellem af- 17

18 Indledning sender og modtagers viden om emnet (Andersen, Heine: 94). Det er samtidig et ideal, der hviler på den erkendelse, at den menneskelige bevidsthed hverken er statisk eller universelt givet i forhold til verden, men i stedet er fyldt med overbevisninger, som både kan være sande og falske (Platon: 345). Selv i et kvalitativt og åbent interview må man forvente, at der opstår en dialog under interviewet. Når det sker, antager interviewet automatisk en mere diskursiv form. Her har det i de første 5 interviewer ikke været mit mål at styre interviewet, men blot at indgå i dialog omkring den forforståelse, jeg har omkring videnregnskaber. Som følge af min, på det tidspunkt, begrænsede indsigt i videnregnskaber, har jeg stadigt forsøgt at lade den interviewede fortælle uhindret (rejsende-metaforen). Efterhånden som jeg har tilegnet mig viden om feltet fra de første interviewer, har jeg naturligvis forsøgt at spørge ind til visse emner og taget diskussioner op for at skabe endnu større indsigt. Denne fremgangsmåde læner sig op af et formalpragmatisk konsensus ideal (Nørager: 95/Andersen: 94), hvor det er rationaliteten af argumentet, der står i centrum. Det er samtidig et skift hen mod Steiner Kvales anden metafor, minearbejderen, der vil grave noget bestemt frem Be-/Afgrænsning Videnregnskaber defineres af folk med meget forskellige baggrunde og indenfor forskellige hverv: HR-folk, økonomer, traditionelle regnskabsfolk, KM-folk og ikke mindst forskere. Disse mennesker har alle forskellige interesser i videnregnskabet, og jeg er derfor overbevist om, at man kunne foretage en produktiv magtanalyse af feltet. Selvom jeg måske ikke kan undgå momentvis eller indirekte at forholde mig til magtstrukturer her, er det ikke mit udgangspunkt og ej heller noget overordnet mål i min analyse. 18

19 Indledning Mit videnbegreb er eksplicit (sprogligt), og derfor forholder jeg mig kun indirekte til begrebet tavs viden. Måske findes der andre fordele i at fokusere på tavs viden eller i at fokusere på kompetence (der har konnotationer til tavs viden), som skal vise sig, at være en meget vigtig del af videnregnskabspraksis i dag. Da jeg tager mit afsæt i viden og fastholder, at man som forfatter af et videnregnskab, må stå til regnskab for, at det er viden, man virkelig fremstiller, vil jeg kun i det omfang jeg finder nødvendigt fokusere på kompetencebegrebet eller tavs viden (som jeg i virkeligheden ikke anser for at være viden). 1. Viden Indikatorerne 4. Dialogen (Den socialt forankrede viden) 5. Ledelsen 6. Interessen 19

20 2 Videnregnskab John Higgins: most of our equipment don t cost me a thing, writing it off year by year. What is it called, Arthur? Arthur Higgins: Depletion and depreciation John: Yeah, that s it. Means it s runnin down, don t work so good as it did. Dr. Praetorius: One thing about teachers and writers and such. They have less bother with their income tax than farmers and oil well owners. John: That so? Why? Dr. Praetorius: Because their equipment is talent and a highly developed Mind, and when they run down and depre-ciation can t be written of their income tax. John: See what I mean? What s so smart about em? Joseph L. Mankiewicz, People Will Talk 20

21 Videnregnskab 2.1 I dette kapitel.. Vil jeg forsøge at tegne et billede af videnregnskabsfeltet, der er bredt og til tider kan virke diffust. Indledningsvis vil jeg beskrive, hvordan den tanke, at viden kan føres på regnskab, overhovedet er opstået og efterfølgende vurdere og diskutere regnskabets overordnede funktion og relatere dette til tanker om viden og videnregnskab. Herefter vil det videnbegreb blive fremstillet, der har tråde til både værdiopfattelsen og strategiopfattelsen bag videnregnskaber. I den forbindelse vil jeg redegøre for, hvordan nogen mener, at man ikke kan tænke tanken viden i en organisatorisk kontekst uden at knytte denne til værdiskabelse. Ledelse og strategi er bestemmende for både videnforståelsen, men også for udformningen af videnregnskaber, som jeg afslutningsvis vil skitsere. Tanken er at belyse feltet og ikke analysere det. Jeg vil derfor stræbe efter at fremstille kapitlet så neutralt som muligt, selvom jeg til tider kommenterer eller debatterer kort for klarhedens skyld og for at trække tråde til senere analyse. Videnregnskab Tankens fr emkomst Regnskabets funktion Viden og værdi Ledelse og strategi Fremstillingsform 2.2 Regnskabet og Viden-regnskabet Indledning Da viden af mange opfattes som kilden til vedvarende konkurrencemæssig fordel, har det fremvoksende felt af videnregnskaber fanget såvel forskere som praktikeres interesse. Utallige discipliner har konceptualiseret feltet, og det har ledt til en vidt forskellige perspektiver. Således vil regnskabsfolk måle viden i et bogholderi, IT-folk vil kodificere det i systemer, sociologer vil illustrere magt med det, psykologer vil udvikle bevidstheden gennem det, HR-folk vil udregne afkastet på det (ROI 3 ), og organisationsudviklere vil være sikre på, at de kan opbygge det (Bontis: 02, s.14). Ufordringen bliver derfor at samle disse mange tilgange i en samlet fortælling. 3 ROI: Return On Investment 21

22 Videnregnskab Fremkomsten - Markedsværdi vs. bogført værdi Tanken om videnregnskaber kom første gang på agendaen i midten af 1980 erne (Mouritsen & Larsen & Bukh: 2001, s.7). Den udfoldede sig som følge af kløften mellem markedsopfattelsen af en virksomheds værdi og den bogførte værdi, der med vidensamfundet kun er blevet øget. Dagligt konfronteres man med værdisætninger af virksomheder, der er helt uhyrlige. Således er Microsoft, der nærmest ikke har nogle materielle aktiver, værdiansat til 312 Mia. $ (27/11-02) og dermed langt højere end store virksomheder som Boeing eller Chrysler, der besidder betydelige materielle aktiver. Dette forhold kan også demonstreres på anden vis i form af konceptet Tobins q fra regnskabs og finansierings litteraturen. Dette ratio måler forholdet mellem en virksomheds markedsværdi og dens genanskaffelsesværdi (Bontis: 02, Edvinsson & Malone: 97). Jo større videnkapital en virksomhed besidder, des større er ratioen, og jo færre immaterielle aktiver, der er, jo mere vil ratioen nærme sig 1:1. Morgan Stanleys World Index vurderer den gennemsnitlige ratio på verdens børser til ratio 1:2, og i USA er det ikke unormalt at se en ratio variere mellem 1:2 og 1:9! (Edvinsson & Malone: 97, s.15/37). Bogholdere har i lang tid kæmpet med dette problem, og hidtil er immaterielle aktiver af værdi blevet fejet ind under tæppet, det tæppe, som man har betegnet goodwill:...den overnormale indtjeningsevne. I praksis defineres goodwill som forskellen mellem købspris og markedspris. En anden definition lyder, at goodwill er en fællesbetegnelse for usynlige aktiver (Elling: 97, s.193). Det er vage formuleringer, og det skyldes, at goodwill ikke er nærmere defineret i afskrivningsloven. Begrebets hovedindhold dækker i bund og grund det forhold, at en igangværende virksomhed i almindelighed vil have etableret en fast kreds af leverandører, kunder og andre forretningsforbindelser og at den nye ejer efter omstændighederne vil være villig til at betale for disse fordele (Bech & Bertore & Møller & Nielsen: 98, s.165). Spørgsmålet er om intentionen med at fremstille videnregnskaber blot bygger på et ønske om at måle eller dokumentere begrebet goodwill. Idéen med videnregnskaber er at måle de usynlige aktiver, men er det da kun 22

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter

Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter 1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere