Det globale i det lokale Integration og biblioteker

Transkript

1 Det globale i det lokale Integration og biblioteker Muligheder og barrierer. Det kommunale perspektiv i den fremtidige biblioteksindsats på integrationsområdet. 1. Indledning. Tak for indbydelsen til at være med her i dag. Emnet er vigtigt, meget vigtigt og jeg er glad for, at man har ønsket, at en kommunalpolitiker skal prøve at give sit syn på, hvad fremtiden kan bringe på området Integration og Biblioteker, skal prøve at vise barriere, men først og fremmest muligheder. Jeg er, som det rigtigt står i programmet politiker rettere forhenværende kommunalpolitiker idet jeg ikke stillede op ved valget sidste år Når man ikke stiller op, bliver man heller ikke valgt. Det er derfor 8 års arbejde med Integration og Biblioteker, jeg prøver at anvende for at komme rundt om emnet Barrierer og muligheder. I disse 8 år havde jeg ansvaret for det, der hed: Kultur- og Socialforvaltningen. I sig selv en lidt speciel opgavesammensætning. Det kunne der holdes et helt foredrag over, men lad mig blot konstatere, at jeg derved, over en 8 årig periode, havde det politiske ansvar, for såvel Integration som bibliotek. Lad mig være så ubeskeden at mene, at denne umage sammensætning faktisk har været til rigtig stor fordel, såvel for Integrationen som Biblioteket. Integrationsopgaven og arbejde med Flygtninge- Indvandrerråd lærte mig utroligt meget. Overordnet har jeg lært, at integration spænder vidt det er ikke blot dansk og job, det er også forståelse af den danske kultur, vort livsmønster, vor samfundskultur. Ligeledes på bibliotekssiden er min horisont og forståelse af bibliotekets rolle i vort moderne videnssamfund blevet udviklet ganske meget. Lidt firkantet sagt jeg måtte hurtigt skrotte min gammeldags konservative opfattelse af biblioteket som et bogskab, - et sted, hvor samfundet stiller bøger til rådighed for de læselystne. Bogen er ikke død, og den dør heller ikke, men biblioteket i dag er, hvis ellers leder og personale vil det, et levende, pulserende kultursted.

2 Der foregår rent faktisk en umådelig masse andre kulturelle ting i vore mange biblioteker Så dette er Integrationen med dens barriere og Bibliotekets med det muligheder, set med kommunalpolitikeres øjne. 2. Integration hvorfor? Men lad mig starte med at røre lidt ved det ømme punkt - den opgave vi skal løse Integrationen. Initiativet til denne konference er jeg sikker på, at vi er mange, der byder velkommen. At der rundt i landet evt. skulle sidde nogen, der spørger hvorfor nu det? er ikke utænkeligt. Lad mig så håbe og tro, at det ikke er kommunalpolitikere med økonomisk og socialt ansvar for området. Én ting er sikkert - Behovet er der, og vi har vist lært det - Integration er slet ikke så nemt eller så lige til. Konferencen her er derfor rigtig og vigtig - vi skal finde frem til - hvad virker, - hvad virker ikke. Lad mig sige det klart det må nemlig ikke misforstås: Det er min klare overbevisning, at arbejde, job, beskæftigelse, kald det, hvad I vil, et job er en meget vigtig nøgle til succes i Integration. Vi havde nogle sociale problemer med unge i Vollsmose. Ikke ukendt også fra andre byer. En forælder, en indvandrer - højt uddannet, perfekt dansk, rigtig alder - omkring 40 år - men uden job kom til mig. På mit spørgsmål - hvor er forældrene henne i denne sag? Vi mangler at forældrene tager fat i deres egne børn! Ja, så var svaret: Hvordan skal min søn have respekt for mig, når jeg lever på kontanthjælp. Uden respekt, hvordan skal jeg så kunne opdrage ham. Uden job = ingen selvrespekt. Uden selvrespekt = ingen familierespekt. Ingen familierespekt = grobund for sociale problemer. Det var en hård lektion, men rigtig. Mit pointe her er - Integration er naturligvis at lære dansk, at få et job og blive selvforsørgende, Men Integration er ikke det alene.

3 Jeg tror ikke på en positiv integration i et andet samfund, hvis man ikke arbejder på at forstå og indleve sig i det nye samfunds levevilkår og levemåde. Det kan sikkert udtrykkes på mange måder, men er vel i bund og grund et spørgsmål om forståelse af samfundskulturen. Og den er på mange måder sikkert væsentlig forskellig fra den man selv bringer med, men denne kulturindsigt er nødvendig. 3. Integration og biblioteket Det bringer mig så til det, der i dag er kernen i konferenceindholdet Biblioteket. For her er biblioteket et unikt tilbud. Bibliotekerne er nemt tilgængelige, de findes tæt over Danmark, de er åbne og fordomsfri, de opfattes af de aller fleste indvandrere som åndehuller, fristeder, hvor de endog tillader deres piger at komme uden opsyn. Bibliotekerne har materialet. Bøger på flere sprog, aviser, andre kulturbærende medier, men først og fremmest har bibliotekerne et personale, der gennem deres daglig virke besidder al det indvandrerne efterspørger. Det kan vi vel ikke være forbavsede over. Det er jo netop i bibliotekerne, at mange af os selv har hentet den basale dannelse og indsigt i samfundet og dets opbygning 4. Biblioteket og den demokratiske udvikling Her vil jeg gerne vende mig mod vor egen kulturelle, dannelsesmæssige og demokratiske udvikling. Til det vil jeg gerne starte med et citat. Danmarks Biblioteksforening holdt i november 2005 sit 100 års jubilæum. I det jubilæumsmateriale, der er trukket frem i den anledning, faldt jeg over nogle ord, som daværende kulturminister Julius Bomholt brugte på DB`s årsmøde i Han sagde, Citat: Skal vi virkeliggøre en tilbundsgående demokratisk forvaltning af samfundet, er det nødvendigt, at bibliotekets fond af viden og erfaringer tilegnes de mange. Biblioteket er en brugsting i det samfund, der ønsker at gøre demokratiet til en daglig virkelighed."

4 Jamen, - Giver Julius Bomholt ikke lige det svar, som er så væsentlig for os alle. Er det ikke lige det, vi vil Ja, ikke alene vil, men skal - Vi skal virkeliggøre en tilbundsgående demokratisk forvaltning af samfundet! Det er pinedød nødvendigt, eller river vi vort samfund itu; det demokratiske samfund, vi har kæmpet sammen for at skabe i så mange år. Bomholt siger det direkte: Det er nødvendigt, at bibliotekets fond af viden og erfaring tilegnes de mange. Lige nu er de mange blevet kraftigt forøget, med tilgangen udefra, og jeg kan hilse og sige, at de har et kæmpe behov for Bibliotekets fond af viden. Derfor er det også, at det ikke kan siges højt nok: Biblioteket er en brugsting i det samfund, der ønsker at gøre demokratiet til en daglig virkelighed Og dette er måske næsten det vigtigste budskab i hele mit indlæg! Derfor appellerer jeg direkte til alle lokale kulturpolitikere, ja, for den sags skyld alle politikere. De skal forstå, at vi gennem Biblioteket har skabt brugstingen. (Vi har altså allerede skabt og udbygget en enestående mulighed) Vi skal forstå og huske på, at ligesom vi dagligt skal kæmpe for demokratiet, - det tror jeg alle i de sidste måneders debat har erkendt, - således skal vi også i det daglige give vor demokratiske brugsting en mulighed for hele tiden at tilpasse sig nydannelser i samfundet. Sagt på en anden måde: - Vi skal anvende det glimrende værktøj, vi allerede gennem 100 års intensivt arbejde har skabt, og som har vist sin levedygtighed og sin værdi. Det værktøj, der har bevist, at bred folkelig dannelse og bred folkelig kulturforståelse kan og vil udgå fra en åben, fordomsfri, tæt på borgeren placeret række institutioner, der hele tiden tilpasser sig samfundsudviklingen, ja gerne er lidt på forkant med samfundsudviklingen. Vi (og vi, er vi lokalpolitikere) skal forstå: at netop det danske folkebibliotek, med det stærke rødder i danske kultur gennem mange år, er det utroligt gode værktøj i den integrationsproces, vi netop i disse år taler så meget om, og hvor vi vel alle er på vej til forståelse af vigtigheden af, at netop denne integration må og skal gennemføres. Vi, - Biblioteket har midlerne = mulighederne, - derfor også forpligtigelsen Som A.P. Møller udtrykte det Den, der har evnen, har pligten. 5. Barriere og muligheder i det lokale.

5 Lad mig herefter gå videre med at se på nogle barriere barriere, som vi, efter min vurdering og erfaring langt hen ad vejen selv er væsentlig partner i. Lad os straks gribe om nælden Den hedder Ressourcer Økonomi. Hvis vore biblioteker skal spille den rolle, som jeg mener, de har mulighed for og forpligtigelse til at spille, så skal der ressourcer til. Ressourcer er her bredt dækkende. Det omfatter såvel den fysiske del af opgaven, - lokaler, lokaleindretninger og materialer, ligesom det omfatter personale, dygtigt og veluddannet personale, hvad vore biblioteker i almindelighed er vel udrustede med allerede, og meget gerne også personale af anden etnisk oprindelse Der skal gives muligheder for efteruddannelse, det kan være på mange områder og på flere niveauer. Som sagt det til kolleger: I skal gøre Jer klart, at for at klare den opgave altså spille en aktiv rolle i integrationsprocessen, så skal der fodres, nurses, gives opmærksomhed, gives nødvendige ressourcer, - kald det, hvad I vil. I skal kort og godt tilføre de nødvendige midler til opgaveløsning. Og husk - Der er altså rigtig god samfundsøkonomi i dette område. Her er en kæmpe barriere. Lad mig kalde det Kampen for ressourcerne! Vi skal som lokalpolitikere forlade det, jeg kalder Sektorismen, hvor hver udvalgsformand og hver embedsmand sidder og slås for sit eget område. Jeg forstår det godt. Herregud, jeg er ikke bedre, end at jeg selv har deltaget i disse slagsmål. Jeg forsøger at gøre klart, at når budgetterne lægges, så må og skal man tænke lidt langsigtet, og prøve at se væk fra Sektorisme. Sagen er jo, i al sin enkelthed, at vi her er dybt inde i et problemfyldt økonomisk samfundsproblem., der kun kan løses tværfagligt. Der er enormt store samfundsøkonomiske besparelser i en bedre integration. Samfundet mangler arbejdskraft, - arbejdskraften er til stede. Samfundet og her taler jeg af egen erfaring som rådmand for den sociale forvaltning samfundet anvender store summer på dagpenge, kontanthjælp, på aktiveringstiltag, tilbud af mange forskellig art. I kender det selv. Og det er ikke alt, der er lige effektivt.

6 Lad mig også trække linien tilbage til et tidligere udsagn- Job giver selvforsørgelse, giver selvrespekt, giver familierespekt, giver langt, langt færre sociale problemer. Vi står altså med et prioriteringsspørgsmål. Vi skal prøve at finde bedre løsningsmodeller, prøve at finde optimale løsning. Svaret er kombination af indsatser, og så pulje ressourcerne. Beviser: de er svære, men at sammenhængen er der, er jeg overbevist om, Jeg tror på, at mange andre kan se sammenhængen. Så vil investeringerne kommer tilbage gennem besparelser på andre områder. I denne kolde økonomiske verden må vi ikke glemme det menneskelige aspekt. Det er ikke kun Kampen om ressourcerne, der er en barriere i vort fag- og lagdelte samfund. Det skal være en relativ lille kommune (og de er ved at forsvinde), hvis ikke forvaltningerne arbejder fagområde opdelt. Alle disse forskellige fagområder er og skal være, medspillere i den integrationsproces, vi her i dag ser på, ud fra bibliotekets synspunkt. Hver for sig gør de sig store anstrengelser i integrationsprocessen og anvender mange ressourcer, men af og til må vi vist alle erkende, at nogle af disse tiltag har tilbøjelighed til at være mere eget-område relaterede end bredt orienterede. Det kan være svært at se sig selv som en lille del af et bredtmasket og kompliceret vævet tæppe Integration. Her er det så ledelsens opgave, både den politiske og den daglige ledelse, der bredt må tage sig den koordinerende opgave på. Jeg skal senere fremlægge et eksempel fra Vollsmose, hvor netop dette samarbejde var fuldstændigt afgørende for, at vi fik tilført endog meget store midler udefra. For at kunne træde enigt frem, for at kunne optræde samlet og dermed få disse bevillinger, så skal et tillidsfuldt samarbejde være opbygget over længere tid. Der skal simpelthen over en lang periode være jævnlige drøftelser, være skabt en fælles referenceramme, være opbygget en tillid til hinanden og en tro på, at man arbejder mod samme mål og ikke prøver at snyde hinanden, at lukrere på andre. 6. Eksempler Er al dette tom snak?

7 Har vi eksempler på, at Biblioteket virker som en positiv del af integrationsprocessen? Gør vi en forskel? eller er det snak? Rent faktisk har I i løbet af dagen allerede fået svarene på det, idet jeg ved, at der er blevet orienteret om nogle projekter, som vi med stor succes har gennemført i Vollmose. Jeg tænker her på projekter med navne som: Vi læser avis sammen Cafe den åbne dør Bamse og Kylling. Specielt Vi læser avis sammen synes jeg, er et virkelig godt projekt. Her udnytter vi jo netop de muligheder, som kun findes på biblioteket; Personalet, der er bredt uddannet og orienteret. Vi ved alle fra os selv, at vi under avislæsning kommer i mange kroge og hjørner af vort samfund og vor samfundsstruktur. Dette, at man giver sig tid til, at dykke dybt i et emne, der oprindelig er samlet op i en avis, at man kvalificeret bistand af personalet kan udnytte hele bibliotekets bredde til at gå fra emne til næste relaterede emne, giver en helt anden danskundervisning og en helt anden samfundsindsigt, end hvis man bruger dansktimer i en sprogskole. 7 Fremtidseksempel fra virkeligheden Lad mig afslutte mit indlæg af med at fortælle lidt om et fremtidsprojekt. Et projekt, hvor jeg synes, at vi med held har udnyttet alle de nævnte muligheder og overkommet en del barriere. Baggrunden kender vi fra flere andre steder i Danmark: Gennem 90èrne har Vollsmose i tiltagende grad vist tegn på ghettodannelse, en tiltagende skæv beboersammensætning med overvægt af beboere med anden etnisk baggrund og med sociale og/eller kulturelle barrierer. Knap halvdelen af de unge i Vollsmose er ikke i gang med en uddannelse. De er samtidig under stærk indflydelse af ghettoens negative påvirkning og omdømme. For en del af de etniske unge har gadens regler erstattet såvel de almene samfundsregler som hjemlandets (forældrenes) normer og værdier. Det udsagn kan I genkende faderens afmagt = sociale problemer = kriminalitet. Vi har i dette projekt bevidst søgt væk fra det traditionelle: nemlig at en række af de offentlige tilbud er målrettet forskellige grupper med særlige problemer. D.v.s. at man på forhånd skal være kategoriseret som havende et bestemt problem for at kunne benytte det pågældende tilbud. Oftest også opdelt i tilbud for under og over 18-årige.

8 Netop dette er, hvad vi kan kalde en barriere i integrationsprocessen. Og lad os så vende os mod muligheden = biblioteket Biblioteket i Vollsmose har med kvarterløftsmidler gennem de senere år været igennem en større forandring, hvor biblioteket er blevet udvidet med et læringscenter, som på landsplan er blevet kendt og betegnet som rollemodel for et bibliotek i et flygtning-/indvandrerkvarter. Desuden er der sket en stærk profilering af biblioteket, i et meget tæt samarbejde med nogle lokale ungdomssklubber og skoler. Projektets navn er: Bibliotekets offentlige rum som empowerments- og læringscenter. (Ordet empowermentscenter bryder jeg mig personligt ikke om). I oktober sidste år havde sekretariatslederen i Vollsmose Sekretariatet, skolechefen, udviklingschefen fra biblioteket samt en repræsentant fra Boligfagligt Center et fælles møde. På mødet blev det bl.a. besluttet at starte en projektansøgning, der skulle tage højde for et øget samarbejde med andre projekter. Projektet blev startet, og er virkelig blevet et fælles projekt, et projekt, der bekræftet, at vi i et samarbejde på tværs i en kommune kan komme virkelig langt. Med i projektet er nu: Job og bistandsafdelingen, Beskæftigelsesafdelingen, Lokalkontor Øst,(Socialkontor) Rising Ungdomsskole, Klub Ragnarok, Fritidsbutikken, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Folkeoplysningen. Altså et oplagt eksempel på, som jeg var inde på et samarbejde hen over forvaltningsgrænser. Dette samarbejde betyder udvikling af et helt nyt koncept for et biblioteks-og læringscenter, der ikke blot udvider bibliotekets oprindelige projekt med øgede aktiviteter, men også vil skabe grundlag for et nyt tværsektorielt samarbejde, der ikke tidligere er set i Odense Kommune. Og så til ressourcerne, til dette, at vi skal være villige til at lægge kræfter bag ved ordene. Odense Kommune har modtaget tilsagn om 5 mill. Kr.fra Socialministeret 100 mill kr. s særlige byudviklingspulje til projektet. Penge, der som anlægsmedfinansiering, skal gå til ombygning og inventar. Odense Kommune møder med en medfinansiering af driften med 3,8 mio kr. pr. år. Her er tale om f.eks. tilførsel af personale også her viser samarbejdet sig, idet personalet bliver 3 fra biblioteket, 1 fra fritidsforvaltningen og 1 fra socialforvaltningen.

9 Flot bevis på, at Sektorisme godt kan modarbejdes. Flyt barrierene. Det kræver en aktiv indsats at flytte barriere kræver en stærk aktiv indsats, - det igen kræver en ildsjæl, Heldigvis havde vi og har fortsat en sådan ildsjæl. Tilbage til projektet: Huset vil efter ombygning blive Danmarks første bud på et helt nyt koncept. Et folkebibliotek som base for et kultur -og lærings/informationscenter..bibliotekets offentlige rum vil fremover, udover basisfunktionen som bibliotek, også være stedet, hvor man kan finde hjælp og støtte i områder som: udvidet lærings- og undervisningscenter, fritids- og ungdomsuddannelsesvejledning, folkeoplysning, uddannelse af frivillige, øget lektielæsning lokalavisredaktion arbejdsmarkedsvejledning generelt samt anden rådgivning og vejledning. Og hvorfor tror vi så, at det vil gøre en forskel: Fordi: Indsatsen vil være centralt beliggende i Vollsmose hvor biblioteket i forvejen har stor tiltrækningskraft på især de unge. Indsatsen vil tilbyde et underholdende,.lærende og udviklende mødested for bl.a. også de unge og dermed udgøre et alternativ til gaden, hvor især mange etniske unge er henvist til at opholde sig hvis de vil være sammen med andre unge. Ved at kombinere det uforpligtende læringscentermiljø med åbne rådgivninger om arbejds-, uddannelses- og fritidsliv samt have såvel professionel som frivillig arbejdskraft, vil indsatsen betyde en styrkelse af det sociokulturelle miljø i bydelen. Som Projektansvarlig blev det besluttet at bruge ildsjælen, altså lederen af personale og udvikling v. Odense Centralbibliotek i et samarbejde med Vollsmose Sekretariat og styregruppens medlemmer (Børne-ungeforvaltningen, (skoleforvaltningen, fritidsafdelingen) Socialforvaltningen (job og bistand) Lad dette være min afslutning. Vi har midlerne, mulighederne vi har forpligtelsen.

10 Vi skal anvende det glimrende værktøj, vi allerede gennem 100 års intensivt arbejde har skabt, og som har vist sin levedygtighed og sin værdi. Det værktøj, der har bevist, at bred folkelig dannelse og bred folkelig kulturforståelse kan og vil udgå fra en åben, fordomsfri, tæt på borgeren placeret række institutioner, der hele tiden tilpasser sig samfundsudviklingen, ja gerne er lidt på forkant med samfundsudviklingen. Tak fordi man ville høre på mig.