1 Generelt Varmes mission Varmes vision Varmes ydre vilkår Varmestrategi

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Varmes mission Varmes vision Varmes ydre vilkår Varmestrategi Investerings- og renoveringsplan for Dansk Fjernvarme standardkontoplan Afskrivninger Varmes takststruktur Udbygning af ledningsnettet Generelt Hovedledningsforlængelser Byggemodninger Fjernvarmeforsyning til det nye universitetshospital i Skejby, etape Etablering af nye stik Opdimensionering/omlægning Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Udbygning af SRO i ledningsnettet Udbygning af eksisterende SRO-anlæg i pumpebyværker Udbygning af målerparken Målerparken Fjernkommunikation med målerparken Målerudstyr til nye kunder Udbygning af varmevekslere Varmevekslere Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Ombygning af højtemperaturnettet (TN16) Transmissionsledning til Aarhus Ø Etablering af varmeveksleranlæg og pumpestation i Lisbjerg Udbygning af vekslerkapacitet: Udbygning af produktionsanlæg Omlægning til VE-produktion

3 6.1 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Mindre VE-demonstrationsanlæg Overtagelse af halmvarmeværker Udbygning af spids- og reservelastkapaciteten Spids- og reservelastanlæg Ny spids- og reservelastcentral i Solbjerg Nedlæggelse af spids- og reservelastanlæg Driftsoptimering af ledningsnettet Generelt Driftsoptimering Etablering af intelligente omløb READY-projektet Renovering af ledningsnettet Renovering af ledninger Renovering af bygværker Renovering af bygninger Varmes bygninger Øvrige budgetposter Afregnings- og administrationssystem Udskiftningsplan for bilparken

4 1 Generelt Varme er en selvstændig takstfinansieret virksomhed i AffaldVarme Aarhus. Varmes aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven og underlagt Energitilsynets tilsyn. 1.0 Varmes mission Varme har til opgave at sikre kunderne i Aarhus en stabil, sikker, effektiv og miljørigtig fjernvarmeforsyning. 1.1 Varmes vision Som en del af Teknik og Miljø er det Varmes vision af skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det gør vi gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder med hinanden, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Kort fortalt er Varmes vision; at Vi skaber løsninger sammen. 1.2 Varmes ydre vilkår Aarhus Kommune har en vision om at være CO2-neutral senest i En opgørelse fra 2008 viser, at omkring 15 % af den samlede CO2-udledning i Aarhus Kommune kan henføres til den kollektive varmeforsyning, hvorfor Varmes aktiviteter spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Derudover er Varme i henhold til gældende lovgivning pålagt årligt at realisere og dokumentere energibesparelser hos kunden eller i ledningsnettet svarende til ca MWh. Overfor Aarhus Byråd er AffaldVarme Aarhus forpligtiget af følgende budgetmål: 1. AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum 2. AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi 3. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem I den sammenhæng bliver Varme målt på følgende effektmål Varme skal have omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende forsyningsvirksomheder. Varme skal sikre en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning, målt ved at varmebehovet skal være dækket, og der ikke må forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer. Varme skal sikre, at der realiseres energibesparelser svarende til MWh/år. Varme skal sikre, at varmetabet i ledningsnettet ikke overstiger 20 %. Varme skal sikre, at vandtabet i ledningsnettet ikke overstiger 50 m³/km ledning. 4

5 1.3 Varmestrategi I 2013 blev der udformet en varmestrategi for hele varmeområdet (Varme og VarmeTransmission). Varmestrategiens formål er at sikre, at AffaldVarme Aarhus er den åbenlyst foretrukne leverandør af miljørigtig varme og varmt brugsvand i alle potentielle forsyningsområder. I takt med at der ikke længere er tilslutningspligt i Aarhus, udfordres AffaldVarme Aarhus position som den foretrukne varmeleverandør. Op til 7 % af nye kunder vælger fjernvarmen fra, og vælger i stedet for individuelle varmeløsninger. For at sikre, at AffaldVarme Aarhus fortsat er konkurrencedygtig på prisen, er der med Varmestrategien iværksat en effektiviseringsproces, der skal reducere omkostningerne pr. solgt kwh på varmeområdet og på sigt reducerer de nuværende takster og bidrag. 1.4 Investerings- og renoveringsplan for Varme har planlagt en række aktiviteter, der skal sikre, at Varme kan udfylde de ydre vilkår, som Varme stilles over for i de kommende år. Kapitel 2-8 beskriver aktiviteter, der bevirker i en udbygning af Varmes nuværende varmeanlæg, hvilket vil sige en udvidelse af Varmes anlægsværdier. Kapitel 9-11 beskriver aktiviteter, der bevirker i en renovering af Varmes nuværende varmeanlæg, hvilket vil sige en fastholdelse af Varmes anlægsværdier. Øvrige driftsomkostninger reguleres i den ordinære budgetlægning, hvorfor disse ikke indgår i investeringsplanen. 1.5 Dansk Fjernvarme standardkontoplan I 2010 blev Varmes regnskab forberedt til også at følge Dansk Fjernvarmes Standardkontoplan. Derved sikres det, at Varme kan udtrække regnskabsposter til benchmarking, og i højere grad sammenligne Varmes omkostningsniveau med tilsvarende forsyningsselskaber. 1.6 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye ledningsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år 5

6 Vekslere afskrives over 30 år Ledningsnet, der renoveres, driftsføres det år, renoveringen foretages, og indgår derfor ikke i afskrivningsgrundlaget. 1.7 Varmes takststruktur Varme drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket vil sige, at Varme ikke bevidst må oparbejde et overskud. Såfremt Varmes årsregnskab viser et overskud (overdækning) skal overskuddet tilbagebetales til kunderne det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder et underskud (underdækning), skal denne ligeledes opkræves over taksten det efterfølgende år. Varme får finansieret sine aktiviteter gennem Varmes takster. Varme har følgende tre primære varmetakster. 1. Abonnementsbidraget 2. Effektbidraget 3. Forbrugsbidraget Abonnementsbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens varmemålers størrelse. Abonnementsbidraget dækker primært de administrative omkostninger, der er forbundet med at drive et varmeselskab. Effektbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens effektbehov. På nuværende tidspunkt beregnes effekten ud fra kundens ejendoms BBR-arealer. Effektbidraget dækker primært de driftsmæssige omkostninger (ledningsnet og produktionsanlæg/vekslere), der er forbundet med at drive et varmeselskab. Forbrugsbidraget opkræves som et variabelt beløb, og beregnes ud fra kundens aktuelle varmeforbrug. Forbrugsbidraget dækker primært de omkostninger, som Varme har til varmeindkøb, varmetab, energispareforpligtigelsen samt elforbrug. 6

7 2 Udbygning af ledningsnettet 2.0 Generelt Aarhus Byråd har besluttet, at der i alle nye udstykningsområder skal være tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning. Dette gælder dog ikke, i de tilfælde hvor der opføres lavenergihuse. Aarhus Byråd besluttede i 2009, at alle nye boliger i nye byggemodningsområder skal opføres som lavenergiklasse 1 bygning, i henhold til definitionen i Bygningsreglementet Lavenergiboliger kan iht. Projektbekendtgørelsen fritages fra tilslutningspligt. Des mindre varmebehov fremtidens boliger har, des større udfordring er det for Varme at kunne etablere og driftsføre et ledningsnet, der både er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk forsvarligt. Før der etableres fjernvarme i et nyt udstykningsområde udarbejdes iht. gældende lovgivning et projektforslag, der vurderer om det er samfundsmæssigt forsvarligt at etablere et ledningsnet i området. Eneste alternativ til den kollektive varmeforsyning er individuelle løsninger såsom varmepumper eller solvarmeanlæg. 2.1 Hovedledningsforlængelser Udstykningsområder med fjernvarme, der ikke ligger umiddelbart i nærheden af Varmes eksisterende forsyningsområde, forbindes til eksisterende ledningsnet med en hovedledningsforlængelse. Varme afholder omkostningen til etablering af hovedledningsforlængelsen fra det eksisterende ledningsnet til første indkørselsvej til udstykningen. Erfaringsmæssigt er budgettet for hovedledningsforlængelser er sat til 5,7 mio. kr. pr. år. Budgettet er uændret i forhold til budget Budget ,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 Budget ,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 5,7 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. Varme har en KB-bevilling til området, hvorfor budgetposten (XA xx) bliver reguleret i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 7

8 2.2 Byggemodninger På nuværende tidspunkt etableres der som udgangspunkt fjernvarme i nye kommunale udstykningsområder. De private udstykkere vælger også fortsat at byggemodne med fjernvarme, men Varme modtager indimellem henvendelser fra private udstykkere, der overvejer andre opvarmningsmuligheder. I takt med at der Bygningsreglementet stiller skærpede krav til nye bygningers varmeforbrug ved lavenergi 2015 og lavenergi 2020, kan tendensen til at fravælge fjernvarme vokse. Varme følger byudviklingen i Aarhus. Især større byudviklingsområder kan få indflydelse på Varmes kapacitet. Varme arbejder med nytænkning af det kollektive varmesystem, således det fortsat både er samfunds- og selskabsøkonomisk forsvarligt at etablere fjernvarme i nye udstykningsområder på trods af det lavere varmebehov, der fremover vil være i områderne. Lisbjerg Lisbjerg Bygade var påtænkt etableret i 2014, men planen for bystrukturen skal gennemtænkes, og byggemodningen er derfor sat i bero. Det forventes, at Lisbjerg Bygade etableres i Da der vil være en forskydning mellem udgiften og indtægten, vil der i det år, hvor Lisbjerg Centervej etableres være et underskud. Når byggemodningsprojekterne opstartes i Lisbjerg Ny by, vil der efterfølgende optræde et overskud. DNU etape 2 Region Midtjylland har besluttet, at Psykiatrisk hospital skal flyttes til Skejby og være en del af Det Nye Universitetshospital. Byggemodningen for etape 2 forventes at andrage 15 mio. kr., og arbejdet forventes at pågå i perioden Budgetposten for byggemodning hæves derfor i 2015 med 10 mio.kr., i 2016 med 3 mio. kr. og 2017 med 2 mio. kr. Indtægt ,9 11,9 11,9 11,9 11,9 11,9 12,5 11,4 11,4 11,4 Udgift ,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 Budget ,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-1,1 0,0 0,0 0,0 Indtægt ,9 14,9 13,9 11,9 11,9 11,9 12,5 11,4 11,4 11,4 Udgift ,4 14,4 13,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 11,4 Budget ,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-1,1 0,0 0,0 0,0 Forskel indtægter 10,0 3,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel udgifter 10,0 3,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. 8

9 Varme har en KB-bevilling til området, hvorfor budgetposten (XA xx) bliver reguleret i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Byggemodningsomkostningerne afholdes af udstykkeren. 2.3 Fjernvarmeforsyning til det nye universitetshospital i Skejby, etape 1 1. etape af etablering af fjernvarme til Det nye universitetshospital i Skejby pågår og forventes afsluttet i Aarhus Byråd har bevilliget 49,8 mio. kr. til etableringen fordelt med en bevilling på 19,3 mio. kr. til etablering af veksleranlæg og transmissionsledninger samt 30,5 mio. kr. til distributionsledninger og tilslutnings af bygningsanlæg. Grundet ændringer i tidsplanen færdiggøres projektet først i 2015 Budget ,5 Budget ,5 Forskel 0,0 Region Midtjylland afholder samtlige omkostninger, men har indgået en særaftale med AffaldVarme Aarhus, således investeringen tilbagebetales over varmeprisen, hvilket Energitilsynet har godkendt. Budgetposterne (XA og XA ) fremgår af Varmes anlægsbudget. 2.4 Etablering af nye stik Hvis en udstykning bebygges i forbindelse med byggemodningen, er det udstykkeren, der afholder omkostningerne til stiktilslutningen til fjernvarme, jf. pkt. 2.2 Byggemodning. Hvis en udstykning efter byggemodningen sælges som individuelle grunde, eller hvis der er tale om eksisterende bygninger, der konverter til fjernvarme, så er det den enkelte kunde, der afholder omkostningen til stiktilslutningen. I gennemsnit er der forbundet anlægsomkostninger for et nyt stik i en byggemodning på omkring kr., mens den gennemsnitlige anlægsomkostning ved en konvertering er omkring kr. Stiktilslutningsprisen, der bliver opkrævet hos konverteringskunden dækker ikke samtlige omkostninger, der er forbundet med stiktilslutningen. Det er primært de omkostninger, der er forbundet med tilslutning til den eksisterende ledning i vejen, der ikke bliver dækket 100 %. I henhold til Varmeforsyningsloven er det lovligt ikke at få dækket samtlige tilslutningsomkostninger hos den nye kunde. 9

10 Der er således budgetteret med et negativt budget. Der budgetteres med en årlig kundetilgang på 500 kunder, hvor ca. 20 % af tilslutningerne etableres i byggemodningsområder. Der er dog en negativ trend i antallet af nye stik. Der er igangsat en række aktiviteter til at imødegå dette, som skal hjælpe med at opretholde kundetilgangen. Budgettet for stik til nye kunder er erfaringsmæssigt skønnet til 15,3 mio. kr. Indtægten er erfaringsmæssigt budgetteret til 12,6 mio. kr. Budgettet er uændret i forhold til budget Indtægt ,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 Udgift ,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 Budget ,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Indtægt ,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 Udgift ,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 Budget ,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af kundetilgangen. På nuværende tidspunkt fremgår budgetposten (XD ) i Varmes driftsbudget. Det indstilles, at driftsbudgettet overgår til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af Varmes anlægsbudget, derved sikres der en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Investeringen finansieres dels af den nye kunde og dels af effektbidraget. Investeringen afskrives over 30 år. 2.5 Opdimensionering/omlægning Varme foretager løbende analyser for at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig varmekapacitet i ledningsnettet, samt at ledningsnettet har den korrekte dimension herunder med hensyntagen til varmetab og CO2 udledning. De faktorer, der indgår i vurdering af et ledningsnet er eksempelvis: Ledningsnettets tryk, temperatur og flow Forventninger til udbygning i området 10

11 Kundehenvendelse vedrørende manglende varmeleverancer På nuværende tidspunkt følger Varme udviklingen i følgende byprojekter, der kan betyde en nødvendig opdimensionering eller omlægning af ledningsnettet Aarhus Ø I forbindelse med etablering af kanaler på Nordhavnen skal der forventes en udgift svarende til omkring 8 mio. kr. til opdimensionering af Hjortholmsvej. Etableringstidspunktet er endnu ikke kendt. Helhedsplan Gellerup Som følge af Helhedsplanen for Gellerup vurderes det på nuværende tidspunkt, at helhedsplanen vil berøre ca. 4 km. fjernvarmeledninger svarende til ca. 34 mio. kr. Første del af projektet påbegyndes i Projektgrundlaget for Helhedsplanen er endnu på et meget overordnet stadie, hvorfor såvel budget som tidsplan er behæftet med stor usikkerhed. Da ledningsnettet i Gellerup er renoveringsmodne finansieres omkostningen af det ordinære renoveringsbudget. Godsbanearealerne Det forventes at ledningsnettet i området skal opdimensioneres eller omlægges i forbindelse med etableringen af Godsbanearealerne. Arealets anvendelse er dog ikke defineret og er stadig i idefasen. Onsholtgårdsvej Grundet byudvikling på Onsholtgårdsvej, er der behov for at lave ledningsændringer og indbygge en boosterpumper i området Optimeringen af området, der bør foretages i 2015, forventes at andrage 4 mio. kr. Det nuværende budget for mindre opdimensioneringer/omlægning på 3,4 mio. kr. fastholdes, dog øges budgettet med 4 mio. kr. på grund af Onsholtgårdsvej. Budget ,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Budget ,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Forskel 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af udbygning af ledningsnettet. På nuværende tidspunkt fremgår budgetposten i Varmes driftsbudget. Det indstilles, at driftsbudgettet overgår til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af Varmes anlægsbudget. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 11

12 2.6 Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Varmes ledninger betragtes som værende gæst i vejen, og hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at fjernvarmeledningerne ikke længere kan fastholde sin placering, må Varme flytte sine ledninger og afholde de forbundne omkostninger. I de kommende år sker der mange ændringer i den nuværende infrastruktur som har afsmittende virkning på Varmes ledningsnet. På nuværende tidspunkt har Varme kendskab til følgende projekter. Letbaneprojektet Det foreløbige ledningsarbejde i forbindelse med letbanens etape 1 er forventet afsluttet først i Det forventes ikke, at der vil være omkostninger forbundet med færdiggørelsen, da det egentlige ledningsarbejde er færdiggjort inden Marselistunnellen 1. etape af marselis-projektet er udført. De næste etaper bliver mere omkostningstunge for Varme, da der ligger en del ledninger i det spor, hvor tunnelen planlægges. Projektmaterialet vedrørende tunnelen er på et meget overordnet stadie, men det foreløbige estimat for flytning af distributionsledninger anslås på nuværende tidspunkt til 45 mio. kr. Budgettet afhænger dog af, om der skal etableres midlertidige forsyningsledninger i anlægsprocessen. På nuværende tidspunkt ligger projektet i dvale, men medtages her, da det forventes at projektet skal i gang igen efter Erfaringer viser, at uanset hvor forberedt Varme er på ændringer i Aarhus Kommunes infrastruktur, kommer der altid et par projekter, der vil kræve, at Varme ændrer ledningstrace iht. regler omkring Gæsteprincippet, derfor afsættes 2,2 mio. kr. pr. år til uforudsete projekter. Budget ,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 Budget ,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af øvrige byprojekter. På nuværende tidspunkt fremgår budgetposten i Varmes driftsbudget. Det indstilles, at driftsbudgettet overgår til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af Varmes anlægsbudget. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 12

13 3 Udbygning af SRO i ledningsnettet 3.0 Udbygning af eksisterende SRO-anlæg i pumpebyværker I ledningsnettet findes i dag en række pumpebygværker, der drives uden eller med en begrænset form for styring og overvågning. For enkelte anlægs vedkommende sker overvågningen reelt ved, at kunderne ringer til Varme for at klage over manglende varmelevering. Dette er uhensigtsmæssigt for såvel kunderne som for ønsket om en optimal driftsovervågning/styring af ledningsnettet. Varme vil derfor over en årrække etablere SRO i de eksisterende pumpebygværker, hvor der kun er begrænset eller ingen overvågning, således Kontrolrummet til hver en tid har kendskab til driftsforholdene i ledningsnettet. I forbindelse med udbygning af det eksisterende SRO-anlæg i distributionsnettet renoveres pumpebygværkerne ligeledes, således de opfylder de nuværende arbejdsmiljømæssige lovkrav der findes bl.a. til underjordiske bygværker. På nuværende tidspunkt er følgende udbygninger af SRO og opgradering af bygværker planlagt: Fuglebakkevej Storhøj Højmarksvej Borum Silkeborgvej Det forventes, at de resterende pumpebygværker er ombygget ved udgangen af Det nuværende budget reguleres ned, da nogle af de planlagte bygværker enten er revet ned eller ombygget i forbindelse med den ordinære renovering. Budget ,1 12,7 6,1 5,1 Budget ,1 6,1 6,1 5,1 Forskel 0,0-6,6 0,0 0,0 Budgetposten er (XA ) styrbar, og fremgår af anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 13

14 4 Udbygning af målerparken 4.0 Målerparken Varmes målerpark omfatter omkring varmemålere. Varmemålerne måler den forbrugte varme (kwh/mwh) hos kunderne. I 2012 godkendte Aarhus Byråd en totalrenovering af Varmes målerpark. I den forbindelse blev der ligeledes godkendt, at målerparken udbygges med lækageovervågning af kundernes varmeinstallation samt elektronisk driftsovervågning af målerparken. Hele udskiftningen er opdelt i 3 etaper, der er defineret ud fra el-selskaberne i Aarhus forsyningsområde. Målerparken i hhv. vestbyen og sydbyen har været udbudt, og forventes afsluttet ultimo Nordbyen udbydes i sidste halvår af Selve målerudskiftningen forventes på nuværende tidspunkt at ske i 2016 og 2017, men det afhænger af udbuddets resultat. 4.1 Fjernkommunikation med målerparken I 2015 påbegyndes renovering af målerparken i nordbyen. På nuværende tidspunkt forventes budgettet at holde, men det kan ændre sig, så resultatet fra EU-udbuddet kendes i efteråret Budgettet er sat ud fra byrådsindstillingen. Budget ,5 51,3 Budget ,5 51,3 Forskel 0,0 0,0 Budgetposten er delvis styrbar, da den afhænger af udbuddets resultat. På nuværende tidspunkt fremgår budgetposten (XD ) i Varmes driftsbudget. Det indstilles, at driftsbudgettet overgår til en anlægsbudgettet. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidrag. 4.2 Målerudstyr til nye kunder Varme har en gennemsnitlig kundetilgang på omkring 500 stk. om året. 14

15 Før en ny kunde tilsluttes, monteres en varmemåler, således kundens varmeforbrug registreres. Samtlige nye målere etableres med såvel lækageovervågning som elektronisk driftsovervågning af måleren. Da målerudstyret fremover vil omfatte varmemåler, lækageovervågning samt elektronisk driftsovervågning omdøbes posten til Målerudstyr til nye kunder. Budgettet tilpasses til de ekstra komponenter, som målerudstyret udbygges med. Budgettet er sat ud fra tidligere års erfaringer samt erfaringer fra målerudskiftningsprojektet. Budget ,1 1,1 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 Budget ,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel +1,9 +1,9 +1,4 +1,4 +1,4 +1,4 +1,4 +1,4 +1,4 +1,4 Budgetposten er ustyrbar, da den afhænger af kundetilgangen. På nuværende tidspunkt fremgår budgetposten (XD ) i Varmes driftsbudget. Det indstilles, at driftsbudgettet overgår til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af Varmes anlægsbudget. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidraget. 15

16 5 Udbygning af varmevekslere 5.0 Varmevekslere I takt med at ledningsnettet udvides og varmebehovet i ledningsnettet øges er det nødvendigt at udbygge varmevekslerkapaciteten, således Varme til en hver tid kan sikre en tilstrækkelig varmeleverance til kunderne. Etableringstidspunktet for varmeveksleranlæggene er behæftet med en vis usikkerhed, da etableringstidspunktet til enhver tidspunkt afvejes med udbygningstakten og dermed varmebehovet lokalt i ledningsnettet. 5.1 Etablering af varmeveksleranlæg, Stenvej Hele Højbjerg området forsynes i dag fra varmeveksleranlægget på Kridthøj Torv. Afstanden fra Kridthøjveksleren til de yderste kunder i Skåde/Storhøjområdet er med tiden blevet uhensigtsmæssig lang. Dette i kombination med store topografiske forskelle har medført, at distributionsnettet har indbygget 4 boosterpumper, som i dag kører tæt på den driftsmæssige grænse, hvad angår temperatur og tryk i ledningsnettet. I længere perioder om året, er det nødvendigt, at hæve fremløbstemperaturen i området for at sikre alle kunder en tilfredsstillende varmeforsyning. Ligeledes er der fortsat et stort potentiale for flere storkunder i området, da flere større virksomheder endnu ikke er tilsluttet den kollektive varmeforsyning. For at kunne sikre en tilfredsstillende varmeforsyning i fremtiden forlænges transmissionsnettet, derudover etableres et varmeveksleranlæg på Stenvej. Derudover omlægges driften af ledningsnettet. 4 pumpebygværker nedlægges, og 1 pumpebygværk flyttes. Aarhus byråd godkendte i 2012 et anlægsbudget til i alt 49,5 mio. kr. og projektet var planlagt udført i 2014, Varmes andel af udgifterne andrager 13,9 mio. kr. fordelt på følgende budgetposter: Etablering af nyt veksleranlæg Ledningsarbejder (nyanlæg + omlægning) Nedlæggelse af 3 pumpebygværker På nuværende tidspunkt ses det, at budgettet på de 13,9 mio. kr. har været sat for lavt, det indstilles derfor at budget på distributionssiden øges med 5 mio. kr. Budget ,1 Budget ,1 Forskel 5,0*) *) 3,0 mio. kr. er overført fra budgetår 2014 Budgetposten (XA ) er styrbar, og fremgår af anlægsbudgettet. 16

17 Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 5.2 Ombygning af højtemperaturnettet (TN16) For et sikre en effektiv drift af det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg, er det nødvendigt at omlægge driften af det eksisterende højtemperaturledningsnet fra Skejbyvej til Vejlby og Risskov. Højtemperaturnettet, der i dag driftes med en fremløbstemperatur på ca. 90 C, ombygges således temperaturniveauet sænkes ned til C. Vekslerstationerne, der er koblet på nettet, udskiftes med boosterpumper dels for at kunne sænke temperaturniveauet, dels for at sikre forsyningen af de kunder, der i dag er koblet direkte på nettet. Posten dækker over følgende tiltag: Ombygning af veksleranlæg 161 og 164, 2 mio. kr. Etablering af nye pumpebygværker ved veksleranlæg 162 og 163, 7,5 mio. kr. Ombygning af TN16/TN10 veksler, 1,5 mio. kr. Ombygning af TN25/TN16 vekslerpumpe, 1,5 mio. kr. Omlægning af 3 kunder, 0,5 mio. kr. Olie til midlertidig drift, 0,5 mio. kr. Det indstilles, at der bevilliges en anlægsbevilling på 13,5 mio. kr. til ombygning af højtemperaturnettet i 2015, 2016 og Budget ,0 0,0 0,0 Budget ,0 2,5 10,0 Forskel 1,0 2,5 10,0 Budgetposten er styrbar. Budgetposten (XA xxxx) er styrbar, og vil fremgå af anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 5.3 Transmissionsledning til Aarhus Ø I takt med, at Aarhus Ø, Ceres-grunden, området omkring Værkmestergade samt øvrige byfortætninger udbygges viser de nuværende analyser, at effektbehovet i Midtbyen vokser markant mere end først antaget. 17

18 Særlig forsyningen til Aarhus Ø vil indenfor et år eller to være udfordret, hvis byudviklingen fortsætter med samme hastighed. I investeringsplan blev der bevilliget hhv. en anlægsbevilling på 4 mio. kr. samt et rådighedsbeløb på 19 mio. kr. til en nødvendig kapacitetsudvidelse i Midtbyen. I forbindelse med planlægningsfasen viste det imidlertid, at det ikke var muligt at forstærke det nuværende distributionsnet fra AarhusVærket frem til Aarhus Ø. Derfor blev der sadlet om, således det eksisterende transmissionsnet udbygges med en transmissionsledning fra Langelandsveksleren til Aarhus Ø. Transmissionsledningen kobles på det eksisterende system ved krydset Paludan Müllersvej/Langelandsgade og følger Kaserneboulevarden, Høegh-Gildbergsgade, Vennelyst Boulevard, under Nørrebrogade, Nørre Boulevard, Østboulevarden, Østbanetorvet, under Skovvejen, og langs Hjortholmsvej til Aarhus Ø. Transmissionsledningen vil ligge enten i vejareal eller cykelsti på strækningen. Trace og trafikafvikling fastlægges i tæt samarbejde med Center for Byens anvendelse. På nuværende tidspunkt forventes det, at trafikken kan opretholdes, dog kan Skovvejen være lukket op til 4 uger på grund af de underboringer/tunneller, der planlægges i området. Anlægsarbejdet omkring Kystvejen koordineres med Vejmyndigheden samt Aarhus Vands og øvrige ledningsejeres planlagte ledningsarbejder. På Aarhus Ø etableres et energianlæg indeholdende et traditionelt veksleranlæg. Derudover planlægges etablering af en varmepumpe jf. 6.0 omlægning til VE-produktion. Af det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet, der trådte i kraft 1. januar 2014, fremgår det, at det er enkelte forsyningsselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet, der selv skal afholde omkostninger til udvidelse af transmissionsnet og udbygning af vekslerkapaciteten. Transmissionsanlægget inklusiv varmeveksleranlægget forventes på nuværende tidspunkt, hvor detailplanlægningen ikke er fortaget, at andrage 96 mio. kr. (44 mio. kr. til ledning og 52 til veksler). 18

19 Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bevilliges. Budget ,4 0,0 0,0 14,2 0,0 0,0 0,0 13,0 Budget ,0 52,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel 20,6* 52,0 0,0-14,2 0,0 0,0 0,0-13,0 *) Der er overført 23,4 mio. kr. fra budgetår 2014 til budget De 4,0 mio. kr. var en anlægsbevilling, som nu ændres til et rådighedsbeløb som en del af det nye budget på 44,0 mio. kr. Merudgiften er derfor på 20,6 mio. kr. Budgetposten (XA ) er delvis styrbar, da den afhænger af udbudsresultatet. Budgetposten fremgår af anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 19

20 5.4 Etablering af varmeveksleranlæg og pumpestation i Lisbjerg. I takt med udbygning af Lisbjerg-området skal det nuværende varmeveksleranlæg i Lisbjerg udbygges. Varmeveksleranlægget har tidligere været planlagt i 2013, men da udviklingen omkring Lisbjerg Erhvervspark ikke forløber så hurtig som først antaget, er anlægstidspunktet udsat til 2015/2016. I forbindelse med etableringen af den nye Søften/Skødstrup motorvej forventes det, at efterspørgselen af erhvervsgrunde i Lisbjerg Erhvervspark vil vokse, samtidig vil den nye Lisbjerg Skole få en positiv effekt på efterspørgslen af byggegrunde i området. Endvidere er der i den langsigtede byplanlægning planlagt at etablere et helt nyt byområde mellem Ølsted, Lisbjerg og Trige. Projektet dækker over følgende opgaver, der vil optimere hele driften i Lisbjerg-området samt forsyningen nord for Aarhus (Trige, Spørring og Hårup). Etablering af veksleranlæg 137 ved forbrændingsanlægget, samt forsyning af dette. Tilkobling af Nordledningen på Lisbjergskinnen samt etablering af pumpestation 208. Etablering af Lisbjergledningen samt klokhøj pumpestation. Desuden nedtages den midlertidige satelitcentral. Fornødne tiltag hos kunder langs Randersvej nord for Aarhus I budget 2014 indgår et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. til etablering af veksleranlæg ved forbrændingsanlægget, men da projektet er udvidet, indstilles det, at rådighedsbeløbet øges til 50 mio. kr. Der fremsendes en byrådsindstilling før rådighedsbeløbet bliver frigivet. Budget ,0 0,0 Budget ,0 30,0 Forskel 20,0* 30,0 *) Heraf overføres der 8,8 mio. kr. fra budgetår 2014 Budgetposten (XA ) er styrbar, og fremgår af anlægsbudgettet. Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 5.5 Udbygning af vekslerkapacitet: Hvis den forventede udbygning frem til 2030 finder sted, vil der være behov for at udvide vekslerkapaciteten med tiden. Den kendte udvidelse forventes at andrage 80 mio. kr. frem til 2030, der er på nuværende tidspunkt ingen planer om at udvide vekslerkapaciteten i Der søges ikke om midler i investeringsplanen. 20