Catrine Sandfeld Olesen Marlene Foldager Rasmussen Anbragte unges inklusionsmuligheder 14. januar 2013

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning(fælles) Problemformulering(fælles) Metodeovervejelse(fælles) Teori(Fælles) Empiri(Fælles) Fremgangsmåde(Fælles) Målgruppen(fælles) Forskning ift. fritidsaktiviteter og venskaber(catrine Sandfeld) Forskning ift. anbragte unges fritidsaktiviteter og venskaber(catrine Sandfeld) Politisk intention/vision for anbragte unge(marlene Rasmussen) Barnets Reform(Marlene Rasmussen) Visitation(Marlene Rasmussen) Sammenfatning(Fælles) Inklusion i forhold til anbragte unge(catrine Sandfeld) Inklusion/eksklusion og marginalisering(catrine Sandfeld) Nils Mortensens syn på inklusion/eksklusion ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Inklusion som begreb ud fra Bent Madsen(Marlene Rasmussen) Inklusion og fællesskaber ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Eksklusionsbegrebet ud fra Bent Madsen(Marlene Rasmussen) Eksklusion ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Segregering og kongregering(catrine Sandfeld) Segregering og kongregering ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Integration og inklusion(marlene Rasmussen) Integration ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Stigmatiserende effekter ift. Bent Madsen(Marlene Rasmussen) Stigmatiserende effekter ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Sammenfatning(Fælles) Anbragte unges udfordringer ift. det senmoderne samfund(catrine Sandfeld) Det senmoderne samfund ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Pædagogiske handlemuligheder(catrine Sandfeld)

2 9.1 Anerkendelsens indflydelse(catrine Sandfeld) Anerkendelsens indflydelse ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Anerkendelsens tre sfære ifølge Axel Honneth(Marlene Rasmussen) Axel Honneths anerkendelsesformer ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Identitetsbevidsthed(Marlene Rasmussen) De fire identitetsniveauer(marlene Rasmussen) Tillid og fortrolighed(catrine Sandfeld) Tillid og fortrolighed ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Den kognitive indfaldsvinkel og grundmodeller(catrine Sandfeld) Kognitiv terapi ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Samarbejde med familier og pårørende (Catrine Sandfeld) Familiesamarbejde ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Pædagogisk inklusions strategi(fælles) Relationsdannelse: (Fælles) Familiesamarbejde: (Fælles) Omverden: (Fælles) Konklusion(Fælles) Litteraturliste Artikler Bøger Websider Bilag

3 1. Indledning(fælles) Den Danske regering ønsker, at styrke indsatsen for anbragte børn og unge, da de skal have de samme muligheder for uddannelse, arbejdsliv og familieliv som alle andre. 1 I Danmark arbejdes der ud fra en dagsorden om inklusion, der er vedtaget i FN. Erfaringer fra vores praktikker har dog vist, at der er visse dilemmaer, der træder frem, når der arbejdes med inklusion og anbragte unge. Et eksempel kan være, at de anbragte unge bliver ekskluderet fra deres familier ved en anbringelse, med henblik på adfærdsregulering og behandlingsplaner, der skal sørge for, at den anbragte unge kan tilpasse sig samfundet med socialpædagogisk støtte. Set ud fra forskning fra SFI kan fritidsaktiviteter være med til, at danne nye relationer og fremme inklusionsmulighederne for anbragte unge udenfor bostederne. 2 Anbragte børn i Danmark dyrker færre fritidsaktiviteter end andre børn, men flere end andre udsatte børn. 3 Derfor finder vi det interessant, at kigge nærmere på dette emne, da de unge ikke er lige så deltagende i fritidsaktiviteter, som andre unge og dette ellers kan fremme deres inklusionsmuligheder. Pædagogerne der arbejder med anbragte unge må erhverve sig viden omkring inklusion og eksklusion samt træne evnen til, at samarbejde og arbejde inkluderende, 4 pga. de politiske intentioner om inklusion og aktiv deltagelse i samfundet. Vi vil i opgaven undersøge hvilke udfordringer der er for anbragte unge i forhold til, at skabe et inkluderende miljø med fællesskaber udenfor bostedet. Individet står overfor en udfordring der består i, at placere sig mellem forskellige livssfærer, hvor alsidige og ofte usammenlignelige identiteter gør sig gældende. 5 Dette kan gøre det vanskeligt for de unge, at forholde sig til nye relationer og netværk. Sidst i opgaven vil vi komme ind på nogle af de pædagogiske metoder og handlemuligheder, som kan øge inklusionsmulighederne for anbragte unge. Vi vil se nærmere på betydningen af de unges inklusionsmuligheder i forhold til deltagelse i et fritidsliv og i det senmoderne samfund 6 samt besvare følgende problemformulering Dahl, Karen Magrethe s Ibid s.25 l Socialpædagogen 5 Jenkins, Richard s. 9 6 Senmoderne samfund, set ud fra Giddens perspektiv 3

4 1. Problemformulering(fælles) Vi vil undersøge, hvilke begrænsninger der kan være i forhold til inklusion i den pædagogiske praksis i arbejde med anbragte unge. Herunder vil vi analysere og diskutere, hvorledes livet på en institution har indflydelse på de anbragte unges muligheder for, at agere i sociale sammenhænge udenfor institutionen, i det senmoderne samfund. Samtidig vil vi analysere og vurdere, hvilke handlemuligheder den pædagogiske praksis har for, at støtte op om inklusion i forhold til relationer udenfor institutionslivet. 2. Metodeovervejelse(fælles) I dette afsnit vil vi præsentere det anvendte materiale i opgaven og årsagen til, hvorfor vi har valgt netop dette. 3.1 Teori(Fælles) I opgaven vil vi diskutere anvendelsen af begreberne inklusion, integration, segregering og kongregering af Bent Madsen (cand. pæd. i pædagogik, lektor ved Professionshøjskolen UCC og videncenterleder ved NVIE) med henblik på, hvordan begreberne i dag bliver anvendt i institutionerne og i det senmoderne samfund. Derudover vil vi i afsnittet om det senmoderne samfund benytte sociolog Anthony Giddens samfunds- og strukturationsteori for, at belyse samfundets krav til individet samt diskutere om samfundet kan rumme inklusion af anbragte unge. Vi vil reflektere og diskutere handlemulighederne på baggrund af den viden vi tilegner os gennem arbejdet i opgaven, i forhold til pædagogernes arbejde med anbragte unge og deres inklusionsmuligheder. Vi vil i opgaven se på en af de tilgange der er tilgængelige indenfor KRAP 7 og i den forbindelse komme ind på anerkendelsens indflydelse. I vores profession kan vi ikke komme udenom anerkendelse, da det kan have betydning for de anbragte unges udvikling. Derudover vil vi komme ind på den tyske sociolog og filosof Axel Honneths anerkendelsesteori, da han blandt andet taler om anerkendelse ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og derigennem vil vi belyse de dilemmaer, der kan være i forbindelse med anerkendelse og anbragte unge. Til sidst i opgaven vil vi benytte os af bogen om identitet af psykolog Carsten René Jørgensen for, at belyse vigtigheden af en sund identitet ift. inklusion i samfundet. Vi vil også se på, hvilke pædagogiske redskaber, der kan anvendes til at opnå en god relation, tillid og fortrolighed 7 Forkortelse af: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 4

5 til de anbragte unge, ud fra bogen Fællesskab i forskellighed, da relationer og sociale kompetencer kan have betydning for de unges inklusionsmuligheder i samfundet. Derudover vil vi se på tilgangen til den kognitive terapi, som er et redskab til, at hjælpe pædagogerne, så de kan bliver mere bevidste om de problematikker de unge står overfor samt et godt forældresamarbejde, da forældre og familie spiller en stor rolle i behandlingsarbejdet og i de unges liv. Vi vil afslutningsvis komme ind på en social pædagogiske inklusions strategi, da dette kan være med til, at udvikle de anbragte unges sociale kompetencer og færdigheder når de skal inkluderes i samfundet. 3.2 Empiri(Fælles) Som empiri vil vi anvende forskning, der er kvantitativt og positivistisk 8 til, at belyse de anbragte unges brug af fritidsaktiviteter til, at få indsigt i deres udfordringer og livsomstændigheder. Derudover vil vi bruge et spørgeskema, der er kvantitativt, omkring inklusion fra praktikken, da dette kan give os et indblik i en anbragt ungs selvbillede i forhold til inklusion i skole/fritidslivet samt vores praksiserfaringer fra Hedebocentret. I det udarbejdede spørgeskema omkring inklusion i skole- og fritiden, skulle der besvares spørgsmål angående den unges sociale kompetencer og ageren i sociale fællesskaber. Den anbragte ung skulle sætte kryds i felterne, hvor 1 var: slet ikke, 2: lidt, 3: noget, 4: en hel del og 5: særdeles meget. 9 På forskningsområdet vil vi blandt andet se på statistikker, der kan belyse unges anbringelser gennem årene, og den politiske intention, hvor Barnets reform giver kendskab til de rammer der er indenfor lovgivningen. 3.3 Fremgangsmåde(Fælles) For at kunne besvare vores problemformulering vil vi blandt andet lave en beskrivelse af vores målgruppe, med praksiserfaringer fra vores praktikker i Hedebocentret for anbragte unge, disse vil vi anvende til, at belyse og diskutere de forskellige teorier vi vil se nærmere på i opgaven. Forskningen vil vi anvende til, at italesætte anbragte unges inklusive udfordringer. 8 Lægaard, Sune s Bilag 1 5

6 3. Målgruppen(fælles) Målgruppen i vores projekt er anbragte unge mellem år, der er anbragt på et socialpædagogisk botilbud. De kan være tilknyttet et botilbud, da de unge kan have forskellige psykiske lidelser / diagnoser og have behov for adfærdsregulering. Dette gør, at de har brug for socialpædagogisk støtte i større eller mindre grad. Det er kommunens beslutning, om et barn eller en ung skal anbringes udenfor hjemmet efter lov om social service, 52, stk. 3, pkt.8. En frivillig anbringelse sker på baggrund af et samarbejde og overensstemmelse mellem kommunen og forældremyndigheds indehaver, dog skal de unge høres, inden afgørelsen om anbringelse udenfor hjemmet træffes. 10 Målet for de anbragte unge er, at få nogle redskaber, som de kan bruge, når de skal agere i samfundet samt i størst mulig omfang blive i stand til, at magte en selvstændig hverdag. 4. Forskning ift. fritidsaktiviteter og venskaber(catrine Sandfeld) For senere i opgaven at kunne lave en analyse af anbragte unges inklusion, vil vi søge indsigt i en rapport fra Ankestyrelsen, hvorledes deres livsvilkår har været og er. I afsnittet vil vi også benytte en forskningsoversigt fra SFI for, at synliggøre betydningen af fritidsaktiviteter og venskaber der kan styrke børn og unges sociale kompetencer samt skabe større deltagelse i det senmoderne samfund. I de sager, der blev registreret i 2011var 36 procent af sagerne angående udadreagerende adfærds og eller tilpasningsproblemer hos barnet/den unge. Nogle af de udslagsgivende årsager for anbringelserne var blandt andet; skoleproblemer (31 %), problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. (29 %), indad-reagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer (22 %), selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd (18 %), udviklingsforstyrrelse (autisme, ADHD mv.) (12 %). 11 Ud fra forskningsoversigten oplever udsatte børn og unge deres venner, som værende en betydningsfuld ressource, som hos nogle kan være med til, at kompensere for eventuelle familieproblemer. Ud fra flere af studierne i rapporten fremgår det, at udsatte børn og ungens venskaber og adgangen til sociale og kulturelle ressourcer kan være med til, at kompensere for materielle afsavn. De økonomiske afsavn kan dog få betydning i nogle venskaber, da modetøj og de rigtige mobiltelefoner kan være nødvendige for, at blive Ankestyrelsen s. 19 6

7 accepteret. 12 Forskningsoversigten viser derudover, at der er en sammenhæng mellem fritidslivet og udsatte børn og unges trivsel, om det er organiseret eller uorganiseret har ofte en betydning for deres trivsel. Dog betyder den sociale kontekst, som fritidsaktiviteterne foregår i meget samt betydningen af venskaberne og netværket. Studierne viser, at venskaber og netværk har en større prioritet, end selve fritidsaktiviteterne. 13 Anbragte børn i Danmark dyrker færre fritidsaktiviteter end andre børn, men flere end andre udsatte børn. 14 I en undersøgelse med tidligere anbragte nævnes der, at fritidsaktiviteter, både individuelle og sammen med andre, har haft vigtige og positive betydninger for de unges opvækst. Flere af de anbragte unge har fået succes oplevelser igennem fritidsaktiviteterne ved, at være ligestillet med andre børn og unge. Fritidsaktiviteterne opleves som en måde, at blive glad på, en måde at komme i kontakt med sig selv og sine følelser på, en måde at udtrykke sig på og en intens måde at flygte fra hverdagen på 15. I forhold til fritidsaktiviteterne gav det de anbragte unge muligheder for, at danne netværk og møde rollemodeller udenfor institutionsverdenen. Her var der også mulighed for, at de anbragte unge selv kunne bestemme, hvad de ville fortælle om dem selv og deres liv. 16 På trods af svigt i hjemmet viser undersøgelsen, at de tidligere anbragtes nøglepersoner oftest var den nære familie. Andre betydningsfulde roller var fx venner og enkelte andre voksne, da de fordomsfrit tog de anbragte unge til sig Forskning ift. anbragte unges fritidsaktiviteter og venskaber(catrine Sandfeld) Når anbragte unge bliver placeret på bosteder, er 31 % pga. skoleproblemer ifølge Ankestyrelsen. 18 Ud fra denne rapport er det tydeligt, at nogle af udfordringerne ligger i, at få de unge til at gå i skole og derved blive inkluderet i samfundet. Derudover har 29 % af de anbragte unge vaskeligheder indenfor venskaber, netværk og fritid. 19 Det er de fagprofessionelles ansvar, at støtte op om fritidsaktiviteterne og få den unge til, at deltage i sociale fællesskaber udenfor institutionen. Dette kan blandt andet gøres ved, at opfordre den unge til, at tage del i fritidsaktiviteter i nærområdet både for, at danne nye relationer 12 Dahl, Karen Magrethe s Dahl, Karen Magrethe s Ibid s.25 l Ibid s. 39 l Ibid s Ibid s Ankestyrelsen s Ibid s. 19 7

8 men også for, at udvikle de unges sociale kompetencer ude blandt jævnaldrende. Her kan de anbragte unge selv bestemme, hvad de ønsker at fortælle om dem selv og deres liv samt føle sig ligestillet. Da forskningsoversigten viser, at anbragte unge dyrker færre fritidsaktiviteter end andre unge og dette kan begrænse deres muligheder for inklusion, hvis de ikke komme ud og udvikler deres sociale kompetencer ude blandt andre unge. Dette kan være begrundelsen for, at pædagogerne skal opfordre de unge til at komme ud og blive en del af fritidslivet udenfor bostederne netop for, at fremme relation- og inklusionsmulighederne. Ses denne forskning ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv er det dermed synligt, at fritidsaktiviteterne kan have en positiv indvirkning på børn og unges identitet, inklusion, samt deres opvækst. 5. Politisk intention/vision for anbragte unge(marlene Rasmussen) I dette afsnit vil vi belyse de politiske visioner og intentioner, indenfor inklusion og hermed hvorledes de nationale lovmæssige rammer og konventioner er for anbragte unge. Visionen i Danmark indenfor inklusion er blandt andet at give udsatte børn, unge og voksne lige mulighed for aktiv deltagelse i samfundet. I Danmark arbejdes der ud fra en dagsorden om inklusion, der er vedtaget i FN. Pædagogerne og institutionerne bliver underlagt den vedtagne dagsorden og hver kommune formulerer selv sin egen dagsorden i form af børne- og handicappolitikken. 20 Det er social- og integrationsministeriet, der har ansvaret for at kæde regeringens indsats sammen, så det fremmer medborgerskabet og integrationen. Derudover arbejder regeringen for et samfund, hvor alle har lige rettigheder og hvor alle kan deltage aktivt i samfundslivet og demokratiet efter egne evner. 21 Styrelsen for social service har udarbejdet en hovedrapport om kvalitet i anbringelsen af børn og unge(kabu). 22 Dette er sat i værk da fokusset på rummelighed de seneste år har været et stort samtaleemne og socialministeriet iværksatte derfor i 2002 et 3-årigt projekt, hvor projektet skulle opsamle, udvikle og formidle viden omkring anbringelsesarbejdet. I 2000 udkom der en rapport om nye tiltag på anbringelsesområdet, som blandt andet 20 Kornerup, Ida s Styrelsen for social service 8

9 fastslår en stigning i antallet af anbringelser fra på 23 %. 23 I 2006 vedtager folketinget anbringelsesreformen, som skal styrke det faglige vurderingsgrundlag i arbejdet med de anbragte unge og deres familier på bedste vis. Et af formålene var, at sikre en tydeligere målsætning samt følge op på effekten af indsatsen. 24 I serviceloven 52 er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelsen om foranstaltninger efter stk. 3, hvis det viser sig at være af væsentlig betydning og hensyn til de unges særlige behov for støtte. Det er kommunalbestyrelsen, der vælger den rette foranstaltning samt løser den unges problemer og behov, der er afdækket gennem en børnefaglig undersøgelse efter 50. Er den unge over 15 år skal der efter en afgørelse efter stk. 3, nr. 7 være en krævende samtykke fra den unge. 25 På baggrund af de politiske intentioner er det tydeligt, at bostederne har visse retningslinjer for det pædagogiske arbejde, hvilket blandt andet betyder, at pædagogerne skal arbejde inkluderende med de anbragte unge, da dette er en dagsorden, der er vedtaget i FN. 6.1 Barnets Reform 26 (Marlene Rasmussen) Nogle af fokuspunkterne i Barnets reform er blandt andet kontinuitet i anbringelsen, tidlig indsats og barnets rettigheder. Barnets reform er en proces der blev indledt i 2008, hvor der både var forskere, praktikere og interesseorganisationer inddraget og er et resultat af et længere udredningsarbejde. Da Norge og Sverige er de lande, der minder mest om den danske kultur blev der derfor draget erfaringer derfra. 27 Nogle af de overordnede mål med reformen er fx, at sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn/unge, at sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen samt sikre udsatte børn/unges rettigheder. Anbringelsesreformen trådte i kraft den 1. januar 2006 og Barnets reform skal ses i sammenhæng med denne, hvor Barnets reform skal fungere som supplement for at sikre, at den indsats der tilbydes de unge og deres familier, er den bedst mulige. 28 En række ændringer blev foretaget i serviceloven i forbindelse med Barnets reform. Servicelovens formålsparagraf 46 blev præciseret med fem konkrete mål, som tilsammen skal danner en fælles ramme for indsatsen. Denne støtte skal blandt andet 23 Ibid 24 Styrelsen for social service 25 Serviceloven 26 Servicestyrelsen 27 Ibid 28 Ibid 9

10 være, at sikre et trygt omsorgsmiljø, den unges muligheder for personlig udvikling, opbygning af kompetencer for, at kunne agere i sociale relationer, sikre den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet samt fremme den unges sundhed, trivsel og forberede den unge til et selvstændigt voksenliv. 29 Er den anbragte ung over 18 år er det 76 der er gældende. Der står, at det er kommunalbestyrelsen der skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5, når det anses at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Med det menes der, at støtten skal have fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre øvrige forhold, som fx at anskaffe sig en bolig Visitation(Marlene Rasmussen) Vi har valgt at tage dette afsnit med, da vi finder det interessant, at se på hvordan økonomi og visitation ikke altid følges ad, når en ung skal anbringes. Bostedet skal kunne tilbyde den rette behandling af den unge, hvor den unges udvikling og inklusion er i høj sædet. Når en anbringelse finder sted fortages der en visitation for, at finde den mest hensigtsmæssige placering for den unge. Dog kan det i dag diskuteres om der ikke er andre faktorer, der spiller ind. Dette kan eksempelvis være økonomi, da erfaringer har vist os, at en ung blev flyttet fra et bosted i en kommune til en anden på grund af den unges hjemkommunes besparelser, på trods af, at hverken den unge eller den unges familie ønskede dette. Samtidig kan der være overbelægning på de bosteder, der er bedst passende for den unge dvs. der kan være mangel på ledige pladser i nærområderne, hvor det rette bosted er. På bostedet er det forstanderen, som kommunen retter henvendelse til, når det handler om en visitation om en ung til døgn eller ambulant behandling. Vurderes det, at den unge er indenfor bostedets målgruppe, anmodes sagsbehandler om, at sende relevant sagsmateriale, såsom handleplan, paragraf 50 undersøgelse, udtalelser og undersøgelser fra PPR, børne og ungdomspsykiatrien mv. direkte til bostedet. Herefter planlægges et visitationsmøde, hvor de implicerede inviteres til. Hvis bostedet opfylder alle kravene som behandlingssted, sættes et nyt møde op med den unge og familien, hvor de kommer med deres forventninger til bostedet og får informationer omkring bostedets normer, 29 Servicestyrelsen 30 Serviceloven 10

11 arbejdsmetoder, aftale om samarbejdets forløb med udgangspunkt i forventninger og krav samt et udkast til behandlingsplan. Hvis den unge og familien indvilger i, at indskrivningen skal finde sted, er det kontaktpædagogen og afdelingslederens ansvar, at få lavet en behandlingsplansaftale, planlægning af forbesøg og evt. konkrete aftaler samt nødvendige tiltag. Overstående er erfaring fra vores praktiksted, Hedebocentret Sammenfatning(Fælles) Den anvendte forskningsoversigt har vist, at der er en sammenhæng mellem fritidslivet og udsatte børn/unges trivsel. Her er det netop pædagogernes rolle, at støtte op omkring fritidslivet, da de unge derigennem udvikler sociale kompetencer og øger deres inklusion i samfundet. I Danmark er visionen at arbejde inkluderende for, at give de anbragte unge mulighed for aktiv at kunne deltage i samfundet. Når regeringen gerne vil køre en inkluderende pædagogik, er der desværre en økonomi, der skal tages hensyn til i anbringelsen af en ung. Flere kommuner tilbagekalder deres klienter af økonomiske årsager og tager derfor ikke hensyn til den enkelte klients inklusion. Nogle af de overordnede mål med Barnets Reform er, at sikre den unge en stabil og nær kontakt, at sikre mere kvalitet i sagsbehandlingen, indsatsen og derved også barnet/den unges rettigheder. Derfor kan det antages, at når kommunerne flytter på de anbragte unge pga. økonomi, ses der ikke på de anbragte unges bedste og deres inklusion. 6. Inklusion i forhold til anbragte unge(catrine Sandfeld) Nils Mortensens teori anvender vi i dette afsnit til, at diskuter de samfundsmæssige dilemmaer indenfor inklusion og anbragte unge. For at begrebsafklare inklusion benytter vi Bent Madsen. Endvidere vil vi belyse inklusionens muligheder og begrænsninger i arbejdet med anbragte unge i pædagogisk praksis, primær udenfor institutionen. Dette for, at diskutere om der arbejdes med en inkluderende hensigt eller om det nærmere er integration, der benyttes på bostederne. 31 Fra vores praktik ved Hedebocentret 11

12 7.1 Inklusion/eksklusion og marginalisering(catrine Sandfeld) Nils Mortensen skriver i bogen Udenfor eller indenfor om inklusion/eksklusion ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. 32 Igennem de sidste år er pladserne på psykiatriske afdelinger blevet skåret drastisk ned. De psykiske patienter bliver efter korte behandlinger anbragt på bosteder for, at give dem et så normalt liv som muligt. Institutionaliseringen skal ses som en samfundsmæssig inklusion, da mange af de utilpassede individer vandrede rundt i forskelligartede grupper ude i samfundet, blev de i stedet for anbragt på institutioner. Dog er det paradoksale, at individerne ikke bliver inkluderede i normal samfundet, men de bliver inkluderede i et ekskluderet felt, indenfor det normale samfund. I form af nyere normaliserings og integrationsbestræbeler skifter kategoriseringen fra fysiske afgrænsninger til kategorial afgrænsning. 33 Det vil dermed sige, at de berørte individer placeres i en givende klientkategori, hvor bestemte kriterier, rettigheder og pligter har betydning for, hvilket bosted individet skal være på. Paradoksalt kan det derfor siges, at inklusion/eksklusion er opretholdt, da der i forskellige klientgrupper er underlagt en række principper om dokumentation af behov og ansøgning om ydelser, det vil sige, at der stadig føres kontrol med individets livsførelse. Individet er derfor ikke fuldgyldigt inkluderet i samfundet, men inkluderet i en klientkategori. Derfor kan de anbragte i det senmoderne samfund ses som værende en del af en marginaliserede gruppe Nils Mortensens syn på inklusion/eksklusion ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Ifølge Nils Mortensen bliver de anbragte unge ekskluderet fra normaliteten og inkluderet med andre ekskluderede unge på bostederne. Dette sker, da de anbragte unge bliver delt op i forskellige klientgrupper og hvor bostederne kan føre kontrol med de anbragte unges livførelse. På den måde inkluderes den unge ikke i samfundet, men i den klientkategori, den anbragte unge befinder sig i. Et eksempel kan være, at pædagogerne på Hedebocentret forsøger, at mindske den eksklusion de anbragte unge står overfor ved, at opfordre og støtte dem til at komme i skole hver dag samt dyrke deres nære relationer og evt. fritidsaktiviteter. Set ud fra Nils Mortens teori, kan Hedebocentrets klientgruppe være anbragte unge med adfærdsmæssige problemer samt forskellige diagnoser. Her føres der hver dag dokumentation for de anbragte unges hverdag via journalførelse og på den måde 32 Mortensen, Nils s Mortensen, Nils s Ibid s

13 føres der kontrol over de unges livsførelse. Her er de anbragte unge ikke fuldgyldigt inkluderet i samfundet, da pædagogerne tager en del af styring og ansvaret over de anbragte unges liv, blandt andet i form af behandlingsplanerne som skal tilgode ses, hvor andre jævnaldrende unge ikke har behov for at tage stilling og forholde sig til dette. 7.3 Inklusion som begreb ud fra Bent Madsen(Marlene Rasmussen) Inklusion er et politisk-begreb, som får sin betydning i samspil med pædagogisk faglighed og politiske intentioner. Her er der tale om, en politisk og faglig diskurs som kæmper om at definere begrebets indhold og praktiske betydning. Begrebet inklusion skal altså forståes på både det politiske og på et fagligt pædagogisk niveau. Ses det ud fra det politiske niveau er den overordnet vision, at skabe et samfund med mulighed for deltagelse i demokratiske processer og lige adgang til ressourcer og fællesskaber for alle. 35 På det pædagogiske niveau er inklusion et målperspektiv for faglige bestræbelser for, at skabe et miljø for udvikling og læring. Konsekvensen af disse niveauer kan være, at der segregeres børn/unge med særlige behov til specialinstitutioner og forvaltninger. Målet med inklusionsprojekter har været, at give flest mulige børn/unge den rette støtte i deres udvikling og læring. 36 Inklusion er et begreb anvendt i begyndelsen af 1990erne. 37 Forestillingen er, at samfundets institutioner skal indrettes så der er plads til alle uanset de unges behov, sociale baggrund eller kulturelle tilhørsforhold. Inklusion betyder, at indbefatte eller medregne nogen i fællesskabet. Ordet eksklusion har to betydninger 38 : At støde nogen ud, som hidtil har været en del af fællesskabet og at holde nogen ude der i forvejen er udenfor. Social eksklusion er et samfundsmæssigt problem, da det betyder manglende deltagelse i det samfundsmæssige liv, hvor der i dag stilles store krav til samfundsborgerne om aktiv deltagelse. 39 Inklusion kan anvendes og bruges fra flere vinkler fx som en samfundsmæssig deltagelse, hvor der bliver sat fokus på social eksklusion ved fattigdom og arbejdsløshed. Her antages eksklusion for at være et socialt problem, hvor fattigdom var et udtryk for materielt afsavn i industrisamfundet og social eksklusion er også et udtryk for manglende deltagelse som samfundsborger i et moderne 35 Madsen, Bent (2009) s Ibid s Madsen, Bent (2005) s Ibid s Ibid s

14 videns- og kompetencesamfund. 40 Social inklusion kan også ses som en rettighed. Inklusion er et medborgerskab der konstituerer individet til rettigheden om, at have adgang til samfundets institutioner og ydelser. Det er her den sociale inklusion er et svar på de sociale problemer, der opstår når særlige grupper udelukkes fra deltagelse i samfundet. Når en person skal inkluderes i et fællesskab betyder det, at fællesskabet skal gøres mere rummeligt, så der er plads til individernes forskelligheder og ressourcer. Når der tales inklusion er det ikke de deltagende der skal formes efter fællesskabet, men fællesskabet der skal formes efter de deltagende. Individet kan godt fysisk være en del af en gruppe, uden at være inkluderet. Derfor er det ikke nok, at samfundet og institutionerne arbejder med rummelighed uden også, at arbejde med inklusion. 41 Dette svare faktisk til, at den pædagogiske indsats når det handler om inklusion, ikke skal være individ præget men, at det inkluderende arbejde skal ligge i fællesskaberne. 7.4 Inklusion og fællesskaber ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Ses inklusion ud fra de politiske intentioner, arbejdes der i Danmark med en dagsorden om inklusion, som bostederne skal følge for, at give udsatte børn/unge lige mulighed for aktiv deltagelse i det senmoderne samfund. På det faglige pædagogiske niveau er målperspektivet indenfor inklusion, at der skal arbejdes med, at få de anbragte unge inkluderet i fællesskaber udenfor bostederne for, at fremme muligheden for et selvstændigt liv, når de på et tidspunkt evt. flytter fra bostederne til et andet bosted, eller ud i egen bolig. Derved styrkes de anbragte unges muligheder for, at fungere som en del af normaliteten. I det inkluderende arbejde med anbragte unge, kan pædagogerne tage en dialog omkring de unges ønsker om en evt. fritidsaktivitet, da deres eget ønske skal være en motivationsfaktor. De unge skal selv have lysten til, at deltage i en fritidsaktivitet eller danne relationer, da det er lysten der driver værket og ellers kan være svært for de unge, at komme afsted til og holde vedlige. Da nogle af de anbragte unge kan have vanskeligheder ved, at indgå i socialt samspil og har svært ved, at aflæse og forstå andre kan det have betydning for de unge, at blive inkluderet i et fællesskab med jævnaldrende, så de kan udvikle kompetencer og undgå eksklusion. De fleste af de anbragte unge går i skole og her kan det have en stor betydning for dem, at kunne indgå i sociale relationer, da de igennem skolen kan blive inkluderet i samfundet, det giver dem bl.a. en større 40 Ibid s Madsen, Bent (2005) s

15 mulighed for videreuddannelse og sociale færdigheder. Ud fra den tidligere nævnte forskning har venskaber en stor betydning for anbragte unge og disse kan være medvirkende til, at de anbragte unge kan blive inkluderet i fællesskaberne udenfor bostederne og på sigt inkluderes i samfundet. Samtidig spiller fritidsaktiviteterne også en stor rolle, da de anbragte unge kan møde jævnaldrende, hvor de kan være sig selv og ikke skal stå til ansvar for deres problematikker. Her kan de anbragte unge både se rollemodeller i de jævnaldrende men også hos de voksne. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, hersker der en forestilling om, at individet har pligt og ret til at adaptere sig det samfundsmæssige sociale hierarki, hvor individet skal kunne klare sig selv. 42 Derfor rettes al afvigende adfærd via pædagogik og psykologi, da det senmoderne samfund på denne måde kan integrere individet og sikre medborgerskabsrettigheder. 43 Dette arbejde kan være medvirkende til, at individet opnår en større identitetsbevidsthed og dermed større mulighed for, at blive en inkluderet del af det senmoderne samfund, idet individet har udviklet bedre sociale kompetencer. 7.5 Eksklusionsbegrebet ud fra Bent Madsen(Marlene Rasmussen) Eksklusionsprocesser foregår på mange niveauer. Det kan eksempelvis være den formaliserede proces, dette betyder, at barnet/den unge kan have nogle problematikker og vanskeligheder, hvor eksempelvis individets adfærd bryder med normalitetsforventningerne. 44 Det, at de unge ses som værende anderledes er ofte det samme som, at være i en udsat position, dette gør det muligt for specialister og pædagoger, at udvikle et syn på barnet/den unge som værende afvigende fra en bestemt normalitetsopfattelse. 45 Dette kan således være det første trin i en proces, der kan føre til henvisning og udskillelse, her er det dog ikke alle former for henvisninger der kan kaldes for eksklusion. Eksklusionen afhænger især af, hvilke relationer de afvigende unge kan etableres til andre unge der ligger inden for normalitetsopfattelsen og hvilke muligheder der er for samspil og samvær i forhold til normalområdet. Eksklusionsprocesser kan også være de uformelle processer der er mellem unge indenfor fællesskaber, hvor der etableres hierarkier, som har betydning for de unges deltagelsesmuligheder og derved også 42 Schou, Carsten & Pedersen, Carsten s Ibid s Madsen, Bent (2009) s Ibid s

16 læring. 46 Den enes inklusion er den andens eksklusion. 47 For nogle børn og unge lykkes det sjældent at blive anerkendt som ligeværdig deltager, da de ikke magter sociale og kulturelle koder, der giver adgang til disse fællesskaber Eksklusion ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Anbragte unge kan ud fra et samfundsmæssigt perspektiv være ekskluderet fra normaliteten da de har svært ved, at leve op til den givende normalitetsopfattelse. Dette kan føre til henvisning og udskillelse fra de samspil og samvær, der er indenfor normalområdet. Her kan begrænsningerne være, at de kan have udfordringer ved at agere i samfundets mange regler og krav, som fx skole og job, da de kan have svært ved at deltage på lige fod med jævnaldrende. Her er det pædagogernes ansvar, at støtte og vejlede de unge, sådan at de undgår total eksklusion ved, at de går i skole på det niveau, der passer til den enkelte ung. Eksklusion afhænger især af, at de anbragte unge har - og danner relationer udenfor bostederne, da dette kan muliggøre inklusion og mindske følelserne af at være anderledes men, at de er en del af fællesskabet. Det antages, at det er en svær proces at blive anerkendt og inkluderet for anbragte unge fordi, at de med deres problematikker har svært ved, at magte de sociale og kulturelle koder, der gør deltagelsesmulighederne svære blandt jævnaldrende. Dette viser spørgeskemaet som en ung fra Hedebocentret har udfyldt, hvor hun giver udtryk for, at hun ikke føler sig en del af klassen på skolen Segregering og kongregering(catrine Sandfeld) Segregering betyder, at udskille et enkelt individ fra normalgruppen, der derefter samles med andre der har samme problematikker og vanskeligheder og evt. behov. Dette kaldes for kongregering og kan foregå i specialeinstitutioner, hvor der arbejdes med blandt andet adfærdsproblemer og problemudvikling. Bent Madsen påpeger, at segregering og kongregering er to begreber, der er årsagen til, at barnet/den unge ofte har behov for støtte fra professionelle med viden og metoder indenfor bestemte problemstillinger. 50 En udbredt faglig antagelse ifølge Bent Madsen er, at barnet/den unge der efter at have været genstand for behandling i segregerede miljøer vil tilegne sig det de mangler i forhold til 46 Ibid s Ibid s.16 l Ibid s Bilag 1 50 Madsen, Bent (2009) s

17 andre unge inden for normalområdet, så de kan gen-integreres i normale fællesskaber. 51 Segregering og kongregering kan skabe en række utilsigtede konsekvenser for individets identitetsudvikling og oplevelsen af specialeinstitutioner kan ofte føles som devaluering Segregering og kongregering ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) Anbragte unge kan ses som værende udskilt fra normalsamfundet, da de bliver placeret på bosteder med andre unge, der har behov for professionel social pædagogisk støtte, med kendskab til viden og metoder, der kan have betydning for de unges personlige udvikling. Ifølge Bent Madsen vil de unge kunne tilegne sig de mangler, der skal til for at blive gen-integreret i samfundet, gennem behandlingen i et segregeret miljø, som fx et bosted. Vi har dog erfaret fra vores praktik, at det ikke er alle anbragte unge, der kommer ud og bliver en del af normalsamfundet, på trods af den social pædagogiske støtte og behandling de unge har modtaget, da de samfundsmæssige krav er for svære at magte for dem. 7.9 Integration og inklusion(marlene Rasmussen) Integration har til formål, at normalisere de anderledes, således at størstedelen af udviklingsopgaven lægges på individet selv, hvor der ikke på samme måde bliver arbejdet med normalitetsopfattelsen indenfor normalområdet. På den måde bryder inklusion som pædagogisk bestræbelse med integration som praksis. Inklusion er ikke kun for unge med særlige behov eller i udsatte positioner, men for alle. I det multikulturelle samfund vi lever i, er det en grundlæggende betingelse, at vende forskellighed til en ressource i stedet for et problem. 53 Forholdet mellem inklusion og integration kan opstilles på denne måde, her er der tale om to forskellige perspektiver på forholdet mellem fællesskab og individ. Inklusions-perspektivet Afvigelse relationelt defineret Intervention i det sociale miljø Diversitet (multikulturelt) Integrations-perspektivet Afvigelse individuelt defineret intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) 51 Ibid s Madsen, Bent (2009) s Ibid s

18 Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Undgå eksklusion i normalsystemer Integration forudsætter segregering Integration ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Når anbragte unge med adfærdsvanskeligheder bliver placeret på et bosted, er det med henblik på social pædagogisk støtte og igangsættelse af en behandlingsplan, som også kan ses som værende med det formål, at normalisere de anderledes. Udviklingsopgaven lægges her over på de anbragte unge, da det handler om, at det er dem, der skal tilpasse sig samfundet og ikke omvendt. Den politiske vision er inklusion, men når integration anvendes er det de unge, der skal tilpasse sig samfundet og ikke fællesskabet eller samfundet. Som tidligere nævnt arbejder Danmark ud fra en dagsorden om inklusion, der er vedtaget i FN, dog kan det diskuteres om det reelt er det bostederne for anbragte unge gør. Der støttes selvfølgelig op om de unges skolegang, fritidsaktiviteter mm, men da de unge stadig er i et behandlingsforløb, arbejdes der med henblik på adfærdsregulering og den unges personlige udvikling for, at de kan få en sund identitet og på sigt integreres i samfundet igen Stigmatiserende effekter ift. Bent Madsen(Marlene Rasmussen) De kommunale forvaltningsstrukturer kan være medvirkende til at forstærke ekskluderende processer og ligefrem belønne henvisninger til observationer, behandling og støtte i segregerede miljøer. 55 Bestemte strukturer er her med til at stigmatiserer 56 børn/unge med vanskeligheder i institutionerne, da mange af forvaltningerne er opbygget med et skel mellem special - og normalområdet. Det udsatte barn/ den unge bliver oprettet som en sag i specialafdeling, hvor barnet/den unge indskrives i et specialregime. 57 Barnet/den unge bliver stigmatiseret som et særligt/anderledes individ, hvor behovet 54 Madsen, Bent (2009) s Ibid s. 21 l Stigmatisering er iflg. Goffmann et social brændemærke, betegnes også som værende samfundsmæssige negative egenskaber. (Schou, Carsten & Pedersen, Carsten s ) 57 Madsen, Bent (2009) s

19 kræver særlig viden, metoder, foranstaltninger og uddannet personale til, at varetage individets behov. 58 I specialregimet har det vist sig, at være svært for barnet/den unge, at vende tilbage til de normale fællesskaber. Barnet/den unge kan ses som et inklusionsproblem og kan derfor blive placeret et sted med særlig støtte, så problemet er løst. Denne fremgangsmåde er ikke inkluderende, da det ikke er tilrettelagt som en fælles opgave Stigmatiserende effekter ift. anbragte unge(marlene Rasmussen) Anbragte unge bliver stigmatiseret, da de bliver taget ud af det normale fællesskab og anbragt på et bosted med andre unge i samme situation. Når de unge bliver anbragt kommer de ind under et specialregime indenfor det offentlige og derved har de anbragte unge ofte svært ved, at vende tilbage til normaliseringen, uanset hvad, har de deres problematikker med sig livet igennem og med det, deres stigmatisering. Spørgsmålet er, om anbragte unge kan blive total inkluderet i det senmoderne samfund, når de allerede ses som værende en udsat gruppe og har svært ved, at indgå i de fælles normer samfundet kræver. Et eksempel fra Hedebocentret er en pige, der flytter i egen lejlighed og da hun er fyldt 19 år og er myndig, kan Hedebocentret ikke kræve, at hun bliver boende på bostedet. Hun har selv valgt at flytte, men det viser sig, at hun stadig har brug for social pædagogisk støtte, da hun ofte falder tilbage til selvskadende adfærd og tvangstanker. Derfor er hun stadig tilknyttet bostedet, hvor hun går til psykolog og kan henvende sig til pædagogerne på bostedet, når hun har brug for dette. Ud fra dette eksempel viser det sig, at selvom hun prøver at løsrive sig fra specialregimet, er det meget svært for hende, da hun godt selv kan se, at hun har brug for hjælp til at komme igennem sine nedture. Samtidig giver det offentlige, som her er sagsbehandleren udtryk for, at hun har brug for den pædagogiske støtte og på den måde ses hun stadig som anderledes og dermed stigmatiseret Sammenfatning(Fælles) Det paradoksale er ifølge Nils Mortensen, at de anbragte unge ikke bliver inkluderede i normal samfundet, men bliver inkluderede i et ekskluderet felt, indenfor det normale samfund. De anbragte unge er ikke fuldgyldigt inkluderet i samfundet, da de har brug for støtte i hverdagen til, at tage styring og ansvar for eget liv. En faktor er, at mange af de 58 Ibid s Madsen, Bent (2009) s

20 unge ikke selv kan overskue samfundets forventninger og krav til, at indgå i fællesskaber og derfor har brug for den pædagogiske støtte til, at blive inkluderet i samfundet. Begrebet inklusion skal forståes, på både et politisk og på et fagligt pædagogisk niveau. Indenfor det politiske felt er intentionen, at støtte udsatte børn/unge i aktiv deltagelse i samfundet, så de får samme muligheder som andre unge. Indenfor det faglige pædagogiske felt er målperspektivet inklusion, her handler det om, at få de unge inkluderet i fællesskaber, der kan støtte og fremme muligheden for et selvstændigt liv. Hvis pædagogerne ikke yder den rette inkluderende støtte, kan de unge stå over for eksklusion der afhænger af, hvilke relationer de anbragte unge kan etablere til andre unge indenfor normalitetsopfattelsen og hvilke muligheder, der er for sammenspil og samvær i forhold til normalområdet. Ifølge Bent Madsen vil de unge kunne tilegne sig de mangler, der skal til for at blive genintegreret i samfundet, gennem behandlingen i et segregeret miljø. Vi har erfaret fra vores praktik, at det ikke er alle anbragte unge, der kommer ud og bliver en del af normalsamfundet, på trods af den pædagogiske støtte og behandling de unge har modtaget. I forbindelse med de behandlingsplaner, der udarbejdes på bostederne er det ofte med henblik på, at normalisere de anderledes. Dette ses som integration og ikke inklusion, da det er de unge, der skal tilpasse sig og ikke fællesskabet. Når kommunerne vælger at anbringe unge på bosteder bliver de unge sat i et specialregime der gør, at de bliver stigmatiseret som anderledes i forhold til andre unge. Derved har de unge ofte svært ved, at vende tilbage til normaliseringen, for uanset hvad, har de deres problemtikker med sig livet igennem og med det, deres stigmatisering. 7. Anbragte unges udfordringer ift. det senmoderne samfund(catrine Sandfeld) I forhold til inklusionsbegrebet er det nødvendigt, at se på hvilke krav det senmoderne samfund stiller til individet og hvordan de anbragte unge vil være i stand til at leve op til disse, da den politiske intention er, at inkludere de udsatte unge i samfundet. Dette vil vi gøre igennem Anthony Giddens samfundsteori og strukturationsteori. I det senmoderne samfund er det påkrævet, at være bevidst om den konstante stillingtagen, som samfundet kræver. Det senmoderne samfund er et dynamisk samfund, 20

21 der forandre sig med hastige skridt. 60 Dette samfund kendetegnes ved tre forhold, som er adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og tilværelsens refleksive karakter. 61 Et af kendetegnene kan være, at det altid er muligt for individet at komme i kontakt med institutionerne, da internettet gør dette tilgængeligt samt at løse opgaver i forhold til offentlige myndigheder. Før det senmoderne samfund var det den praktiske ekspertise og den lokale relation der gjorde det muligt, at agere i sociale aktiviteter. 62 Endvidere kommer Giddens omkring den ontologiske sikkerhed, der bliver grundlagt i den tidlige barndom, der fungere som en beskyttelse mod angst og grundlægger tillid til omverdens forudsigeligheder. I individets voksenliv bliver den ontologiske sikkerhed ubevist benyttet, når individet skal træffe bestemte valgt i livet. 63 Det er i dag en vigtig forudsætning, at have tillid til ekspert systemet og derfor er det eksperterne der står for den sociale regulering eksempelvis institutionerne. Den refleksive karakter består i, at de sociale aktiviteter vi står overfor konstant undersøges dvs. at de valg individet skal træffe ikke længere er afhængig af traditioner og omgivelsernes forventninger, da individet udfordres refleksivt og ikke kan læne sig tilbage og se til, at tingene sker. Refleksiviteten er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det moderne individ er blevet klogere, da det enkelte individ er tvunget til overvejelser og genovervejelser af sociale situationer. 64 Ud fra Giddens struktur, aktør og systemer handler individet med formål om at gøre en forskel, individets handlinger kan have konsekvenser og det er her, at strukturerne spiller ind. Strukturer bestemmer Giddens som regler og ressourcer, det enkelte individ kan trække på i forbindelse med givne handlinger. 65 Strukturen kan opfattes som rammer og grænser for individets handlinger fx kan der sendes en mail, dog kræves det, at betingelserne er tilstede(computer, at kunne sende en mv.) Et eksempel på Giddens opfattelse af ovenstående mellem struktur og aktør er fx, at have et mål for handling, et motiv til at handle, koble handling på strukturer der gør det muligt at nå målet, derefter vurderes målet om det er gået godt eller skidt, om effekten har været god eller om der var uventede konsekvenser i handlingen. Dvs. fra mål til konsekvenser spiller strukturen ind hele vejen gennem processen. I 60 Hansen, Mogens s Giddens, Anthony s Hansen, Mogens s Schou, Carsten & Pedersen, Carsten s Hansen, Mogens s Ibid s. 627 l

22 strukturerne ligger der en uvished, som ikke kan kontrolleres og rationaliseres, hvilket er kernen i Giddens strukturationsteori Det senmoderne samfund ift. anbragte unge(catrine Sandfeld) På bosteder, der har døgnbemanding har de unge og deres familier altid mulighed for, at komme i kontakt med institutionen, både via telefon, mail og besøg. Dette betyder, at der kan skabes tryghed og samarbejde på et hvilken som helst tidspunkt af døgnet, hvis der er brug for dette. Derudover kan opgaverne til og fra det offentlige modtages hurtigt via mail korrespondance og telefon, tidligere var det nødvendigt, at være fysisk tilstede for at viderebringe informationer. Anbragte unge har sjældent tillid til ekspert systemet, da de gennem deres liv ofte har mødt svigt og modgang. De anbragte unge har ikke nødvendigvis modtaget den ontologiske sikkerhed i deres tidlige barndom, og kan derfor have svært ved, at modtage omsorg fra omverdenen. Det kan derfor antages, at det kan være en lang proces for de fagprofessionelle pædagoger, at tager hånd om de unges udvikling og behandling før tilliden og relationen er skabt. Når den unge træffer beslutninger og foretager handlinger, kan det eventuelt have konsekvenser for blandt andet inklusion. De anbragte unge er tvunget til overvejelser og genovervejelser af deres sociale situation, fx har 31 % af de anbragte unge på bostederne skoleproblemer 67, hvilket kan føre til eksklusion, hvis de unge ikke fuldføre deres skolegang og dermed ikke har de samme muligheder for job, som andre, der har taget en uddannelse. Dette er hvad Giddens kalder struktur, aktør og systemer, da den unge kan til start have en intention om, at gennemføre et skoleforløb, men undervejs sker der noget den unge ikke havde forudset, som kan gøre, at den unge afbryder skoleforløbet, hvilket kan have en konsekvens. 68 Et eksempel på Giddens strukturationsteori kan være, at en ung bor på et bosted, med motiv om at få det bedre, derefter laves en behandlingsplan for at nå den unges mål om bedring, herefter vurderes målet ved en konference, hvor der stilles spørgsmål om fremgang eller om uventet konsekvenser af behandlingsplanen. Ifølge Giddens ligger der en uvished i strukturerne, som ikke kan kontrolleres og rationaliseres. En af konsekvenserne ved, at flytte på et bosted kan som tidligere nævnt ifølge Bent Madsen være, at det i et specialregimet har vist sig, at være svært for barnet/den unge, at vende tilbage til de normale fællesskaber. 66 Hansen, Mogens s Ankestyrelsen s Hansen, Mogens s