Appendix 2 Energi i landområder (in Danish)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendix 2 Energi i landområder (in Danish)"

Transkript

1 DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 2 Energi i landområder (in Danish) ForskEL projekt nr Project partners: 4

2 Energi i landområder Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af Smart Grid teknologi i områder udenfor kollektiv forsyning Resultater fra forskningsprojektet DREAM: Danish Renewable Energy Aligned Markets

3 Introduktion Denne opsamling præsenterer kort de overordnede resultater fra antropologiske studier udført i Smart Grid projektet DREAM. Studierne er udført i to mindre landsbyer i Midt- og Sønderjylland. Byer udenfor kollektiv forsyning og med oliefyr som den primære varmeforsyningskilde, hvor udfasnings-initiativer i de kommende år vil tvinge flertallet af byernes borgere til at forholde sig til nye forsyningsmuligheder. Byer, hvor borgerne er meget afhængige af deres biler, men typisk ikke kører mere end km. på hver strækning og på almindelige dage omkring 50 km. i alt. Smart Grid teknologier som varmepumpen og elbilen vil være oplagt for mange, og byerne er dermed optimale testområder for demonstration på papiret. På papiret er der et godt fundament for udrulning af nye løsninger i disse byer. Men udover de svære økonomiske omstændigheder, der udfordrer en sådan udrulning, spiller også en række sociokulturelle forhold ind og skaber nogle betingelser i praksis. Helt centrale behov for egenkontrol, handlefrihed og lokal forankring stiller krav til fremtidens løsninger og forretningsmodeller. Men det er også her, vi skal finde mulighederne. I DREAM har vi lært at tale om borgere og lokalsamfund. Om lokalt forankret viden. Om hvordan lokale betingelser i yderområder nødvendigvis påvirker, hvordan omstillingen af det danske energisystem kan finde sted. Og hvordan konkrete produkter skal målrettes og udrulles med øje for lokalt levet liv. I det følgende præsenteres den virkelighed, og de overordnede vilkår, som arbejdet med Smart Grid i DREAM projektet må forholde sig til i det videre forsknings- og demonstrationsarbejde. Menneskelige og samfundsmæssige forhold, der i sammenspil med teknologierne skaber rammer for udvikling. De antropologiske studier gør op med en dominerende antagelse: at forbrugere i overvejende grad træffer individuelle valg, som er (økonomisk) rationelle og bygger på viden og indsigt. Der er langt mere på spil i beslutningsprocesser. Det er f.eks. ikke nok at præsentere en husholdning for en økonomisk model over langsigtede fordele, hvis det ikke er en logik, der giver mening. Og det er ikke hensigtsmæssigt at tale til den individuelle husholdning, hvis mekanismer i lokalsamfundet er bærende drivkræfter. S. / 2 S. / 3

4 DREAM DREAM Danish Renewable Energy Aligned Markets er et forsknings- og demonstrationsprojekt, der vil skabe rammerne for kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger og demonstrere dette i landsbyer uden for kollektiv forsyning. De antropologiske studier præsenteret i denne opsamling, er udført i projektets Fase 1, som rummer et omfattende analysearbejde på både teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt plan samt udvikling af et Smart Grid implementeringsdesign. Arbejdet føres videre i de kommende faser med demonstration af såvel implementeringsproces som de nye løsningers indvirkning og potentiale i energisystemet. Forskningsfagligt opererer projektet i spillerummet mellem teknik, antropologi og økonomi. I kombinationen af viden fra disse felter udvikles solide løsninger, som kan finde anvendelse i praksis. Analyserne er tilrettelagt ud fra den overordnede antagelse, at implementering af Smart Grid løsninger ikke alene er en teknisk udfordring, men at det i lige så høj grad handler om sociale og økonomiske aspekter i sammenspil med de tekniske muligheder. Projektet arbejder både med private, offentlige og erhvervsmæssige målgrupper, men de antropologiske analyser, der præsenteres her, forholder sig udelukkende til privatforbrugersegmentet. FAKTA Projektet er støttet af ForskEL, og analysefasen løber frem mod 31. juli Projektpartnere, Fase 1: Teknologisk Institut (PL), Dansk Energi, SE, Deloitte, Billund Kommune, Danfoss, Billund Varmeværk og Energinet.dk. S. / 4 S. / 5

5 Energiantropologi Formålet med de antropologiske analyser er at opnå et nuanceret billede af det aktuelle mulighedsrum, der påvirker udrulningen af fremtidens intelligente energiforsyningsløsninger i områder uden for kollektiv forsyning. Derfor måtte vi ud i konkrete byer. Ud og møde borgerne i deres hjem, se deres varmeforsyningsløsning, snakke med dem om deres energiforbrug, deres tanker om energi, deres energiforsyning og en lang række energirelaterede emner men samtidig brede analyserne ud til at omfatte meget mere end det. Til at omfatte nogle af de mange forhold, der påvirker mennesker i deres handlinger og beslutninger. Vi har arbejdet med, hvad der driver borgerne i deres hverdag, hvordan de forholder sig til deres hus, have og bil, hvad de bruger deres penge på, hvad de snakker med deres naboer om, og hvordan deres hverdag forløber. Vi har snakket med dem om økonomi, om forholdet til kommunen, om deres arbejdssituation og et hav af emner, som borgerne selv fokuserer på. Alt sammen har bidraget til billedet af, hvordan de som mennesker, familie, landsbyboere og samfundsborgere skaber værdi i deres liv. Denne tilgang kan beskrives som en afdækning af den socio-materielle infrastruktur, hvor teknologi, menneske og samfund ses i sammenhæng. Et socio-materielt netværk udspringer af forskningsretningen Science and Technology Studies, som bl.a. siger, at forskellig praksis (som her behov, muligheder og barrierer i forhold til energiforsyning) står i tæt relation og forhandling med dels den sociale kontekst og infrastruktur man bor og lever i, og dels den materielle infrastruktur man har omkring sig, som f.eks. hus, bil, materialer og varmekilde. Datagrundlag 20 hjemmebesøg i to landsbyer Borgermøde Møder med repræsentanter fra lokale foreninger Dialog med de involverede kommuner Systematisk gennemgang af BBR Generel deskresearch om de to by- og lokalsamfund LANDSBY, BILLUND KOMMUNE INDBYGGERE: 180 LANDSBY, VEJEN KOMMUNE INDBYGGERE: 220 Landsbyerne har mange lighedspunkter, hvad angår befolkningssammensætning, dagligdag, indkomstgrundlag, beskæftigelse og det grundlæggende aspekt, at lokal erfaring, centrale ambassadørers indflydelse og sociale relationer er afgørende for mange af de valg, der træffes i forhold til hus og hjem i den individuelle husstand. Byerne er således demografisk og sociokulturelt sammenlignelige og giver tilsammen et billede af centrale udfordringer og muligheder, som projektet skal forholde sig til i arbejdet med implementering af Smart Grid løsninger i mindre landsbyer uden for den kollektive varmeforsyning. S. / 6 S. / 7

6 Vi har en maskinfabrik i dag, så vi kan jo gøre en hel masse ting selv, hvis det er. Det er nok mere det... jamen hvad er alternativerne? Altså jordvarme har vi ikke en skid chance for at styre. Det ved vi ikke, hvad er. Det kan godt være, at det er ligeså godt. En anden ting kunne være de her man sætter i husene du ved godt sådan en luft til vand eller luft til luft - eller hvad pokker de har. Men hvordan de virker de larmer ad helvede til hele tiden. Altså, når vi HAR radiator og vi HAR et moderne oliefyr Konklusioner De antropologiske analyser viser, at der mangler lokal erfaring med varmepumper og elbiler samt viden om energisystemet generelt og at behov for kontrol, handlefrihed og lokal forankring svækker udrulningen af ukendte teknologier, der ikke er tillid til. I det følgende præsenteres en række overordnede karakteristika for dagligdagen i områder uden for kollektiv varmeforsyning, som de konkrete Smart Grid løsninger skal relateres til i projektets efterfølgende implementeringsarbejde, hvis løsningerne skal finde solidt fodfæste. S. / 8 S. / 9

7 Lokalsamfund som omdrejningspunkt Lokalsamfundets betydning for adfærd Mennesker er præget af de sociale kontekster, de indgår i, og disse har indflydelse på handinger og beslutningsprocesser. De borgere, som projektet har mødt, lever i lokalsamfund præget af stærke sociale mekanismer, og dette niveau må derfor tillægges stor vægt. Når der f.eks. er begrænset lokal erfaring med varmepumpen, er det en central udfordring. Borgerne vejleder og lytter til hinanden, og i de mange situationer, hvor de er overladt til sig selv med centrale beslutninger, som f.eks. varmeforsyning, er der tryghed forbundet med at andre går samme vej. Projektets budskaber, teknologier og implementeringsstrategi skal derfor i høj grad tale til lokalområdet som helhed, hvis løsningerne skal forankres og udbredes. Fællesskabets magt De sociale mekanismers betydning ses ved en modsatrettet tendens. I den ene by har en borger erfaring med varmepumper gennem sit arbejde, og andre centrale borgere har for nyligt investeret i en. Det skaber ringe-i-vandet-effekt. De er lokale ambassadører for varmepumpen, og der fortælles positive historier om mindsket varmeforbrug. Flere andre overvejer nu varmepumpen som alternativ til oliefyret. I den anden by har flere af de toneangivende borgere pillefyr og vejleder andre i denne retning. Andre investerer i nye oliefyr, som lokale håndværkere anbefaler. Der fortælles ukonkrete skræk-historier om varmepumpens ineffektivitet og ringe holdbarhed. Der er ingen lokal erfaring og ingen til at fortælle den gode historie. Hvorfor kan vi ikke sætte solceller op nede på min mark? Hvorfor skal alle have sådan noget lort liggende på husene? Da vi stod der og snakkede, var der nogle, der havde jordvarme... men de kunne jo ikke få det varme ud af dem, som de havde lovet dem - og sådan nogle ting der. Så ringede klokken jo med det samme det skal du holde dig fra! S. / 10 S. / 11

8 Gør-det-selv-kultur I begge byer er der en udpræget gørdet-selv kultur. De fleste benytter sig ikke af håndværkere, men ordner byggeprojekter selv med hjælp fra familie, naboer eller venner. Tilliden er oftest størst til eget arbejde, og der er en stor grad af handlekraft blandt borgerne. Gør-det-selv-kulturen har både social og materiel karakter. Der er et stort erfaringsgrundlag i byerne og let adgang til hjælp og vejledning. Samtidig er der adgang til materialer og værktøj. De individuelt sammensatte forsyningsløsninger er eksempel på, hvordan adgang til materialer og erfaring påvirker praksis. De mange forskellige løsninger er ikke nødvendigvis de billigste eller nemmeste, men de er bygget op ud fra det lokale erfarings- og materialegrundlag og ikke mindst mulighederne for selv at kunne håndtere systemet. Teknologier som varmepumpen og elbilen står derfor i områder som disse overfor den udfordring, at de er for uigennemskuelige og forskellige fra de mere mekaniske teknologier, borgerne er vant til. Det er dermed teknologi som fratager borgerne deres mulighed for selv at handle. Det er en udfordring for udrulningsarbejdet af Smart Grid teknologier generelt og noget som projektet vil forholde sig til i det videre implementeringsarbejde. Gør-det-selv kulturen gælder ikke kun husstandene, men også by-niveauet. Her er der en generel opfattelse af at være overladt til sig selv og det er byernes egne borgere, som må handle, hvis der skal ske noget. Dette ses bl.a. ved at begge byer ved eget initiativ, arbejdskraft og finansiering har opført en sportshal og har taget flere andre initiativer til byfornyelse. Kontrol og frihed Mange af borgerne udviser en stor grad af egenrådighed og behov for kontrol. Det handler bl.a. om personlig frihed, men det handler også om manglende tillid til systemet - og nødvendigheden i selv at kunne handle og f.eks. opbygge en varmeforsyningsløsning, der kan håndteres lokalt og efter behov. De har oplevelsen af at være overladt til sig selv f.eks. ved at være uden for kollektiv varmeforsyning og transport. Både varmeforsyning og bil symboliserer således på mange måder frihed. Ved selv at løse problemerne og ikke lade sig servicere af det offentlige eller andre, opleves en større handlefrihed. En gammel bil, man selv kan ordne og en varmeløsning med et oliefyr, der kan suppleres med fastbrændsel og solfangere efter behov, kræver muligvis arbejde, men det opleves ikke sådan. Det er en naturlig og nødvendig del af hverdagen. Borgere i disse områder har ikke altid mulighed for at vælge let tilgængelige, kollektive løsninger, men stilles overfor mange valg, hvor det er vanskeligt at gennemskue, hvad der er det bedste, billigste eller nemmeste. De finder dog selv ud af, hvad der fungerer bedst for dem gennem lokal vejledning og erfaringer i netværket. Hvis du har jordvarmeanlæg, så er du jo afhængig af elpriserne, og så er der bare ikke noget at gøre. Vi kører Mercedes. Den ene er fra 91, den anden fra 82. Det er dem, jeg kan finde ud af at lave selv. Vi er en smule mere uafhængige (med fastbrændselsfyr). Altså vi har flere muligheder, f.eks. det flis vi har fra træerne eller det korn vi får ind fra markerne. Der er selvfølgelig noget arbejdet ved det S. / 12 S. / 13

9 Funktionalitet Borgerne har et pragmatisk forhold til deres hus, og funktionalitet er et centralt begreb i de by- og borgermæssige beskrivelser. Huset ses som foranderligt og fleksibelt i den forstand, at man kan forme det efter behov velvidende at det kræver arbejde. Selv om mange af husene italesættes som i dårlig stand (oftest ved indflytningstidspunkt), så er det noget, der tages med og ordnes hen ad vejen. De fleste har været igennem lange og store renoveringsprojekter. Ofte er der tale om en konstant ufærdig tilstand, hvor det ene renoveringsprojekt overtager det andet pga. praktiske forhold, som at man har fået børn, er blevet ældre eller lignende. Det er sjældent, at renovering bliver udført på grund af forskønnelse. Hvis noget fungerer, er der ingen grund til at skifte det. Der er på mange måder en usentimental tilgang til huset. Afgørelsen til lige netop at købe dette hus, handler oftest om tilfældigheder, pris og muligheder og altså ikke fordi, at det vurderes som et ganske særligt hus. Prøv at kom herind (teknikrum). Mærk hvor varmt her er! Det er jo spild! Det går tabt her i laden. Hvis jeg skulle lave noget om, ville jeg have beholderen inde i gangen. Inde i selve huset. Så fik vi jo glæde af varmen. Og den er jo pæn nok til at stå derinde uden at være gemt væk. Anti-frås/ en god handel Unødvendigt forbrug giver ikke prestige, men vurderes som ufornuftigt spild af penge. Derimod er der prestige i at gøre en god handel. Mange bruger ordet frås, og denne anti-frås tilgang kommer også til udtryk i det usentimentale og pragmatiske forhold til hus og bil. Renoveringsprojekter handler ofte ikke om panorama-view, flotte gulve osv. Der skal være en mening med investeringerne, og der skal være fidus i det, som flere borgere beskriver det. Det handler om, at komme hjem med en god handel eller en smart løsning. F.eks. er køb af nye biler en dårlig idé, da man kan købe brugte biler for kr. og selv sætte dem i stand. Eksempel: Den defekte ovn En af familierne i projektet havde købt en ny ovn, fordi den gamle ikke virkede mere. Netop som de skulle udskifte ovnen virkede den dog igen. Den nye ovn blev derfor stående i garagen og blev først taget i brug, da den gamle ovn var endegyldigt færdigbrugt. Hvis jeg skal give for en bil ahhh det er jeg ikke glad for. Jeg har købt sådan en varmepumpe, der har været udstillingsmodel. Den har jo også nogle buler og skrammer her og der. Og der har været hul lige der. Men det fungerer fint. Og det var en fin pris, jeg fik der. Jeg kender en der sidder i bestyrelsen i vandværket, som arbejder derovre (en fabrik). Han spurgte om jeg var interesseret i noget træ, og det var jeg jo. Så var jeg ovre og hente en 6 trailerfulde hjem. Det kostede jo så i benzin. S. / 14 S. / 15

10 KONKRETE UDFORDRINGER FOR SMART GRID UDRULNING KONKRETE UDFORDRINGER FOR SMART GRID UDRULNING Udfordring: Black box teknologi På varmeforsyningsområdet er begge byer kendetegnet ved en høj grad af individuelt tilpassede løsninger bestående af sammensatte teknologier, som borgerne interagerer aktivt med. Mange sætter stor pris på selv at rode med at få det til at fungere og kan ved de sammensatte løsninger skrue på forskellige knapper alt efter pris, vejr eller materialer. Denne adfærd kan vanskeliggøre udrulningen af en ny og kompliceret teknologi som varmepumpen, der ofte blot installeres og derefter kører automatisk og af sig selv. Der er således intet behov for at borgerne selv interagerer aktivt med deres varmeforsyning, som de er vant til. Lignende udfordringer gælder i forhold til elbilen. Biler er også noget, man selv roder med. El-bilen er således ikke kun udfordret pga. økonomi og infrastruktur, men fordi det er en kompleks og ukendt teknologi, som borgerne ikke selv kan tage hånd om. Både varmepumpen og elbilen er en form for black box, der potentielt kan fremstå som noget, der frarøver borgene noget af den frihedsfølelse, de får ved selv at have viden, kontrol og handlerum. En frihedsfølelse, der påskønnes og værnes om. Mulighedsrum Elbilen har svære kår på kommercielle vilkår i byer som disse i dag, men i forhold til varmepumpen er der flere emner, der kan sættes i fokus i kommunikationen: 1) Der er velvilje i forhold til fornuftige køb og mange vil hellere investere i en varmepumpe, hvis det giver mening for dem, end et dyrt HTH køkken. 2) Hvad der måtte være af ombygninger i forbindelse med installation er ikke en hindring, da ændringer af huset ses som en naturlig udvikling efter behov. 3) Mulighed for forbrugsoverblik ved data fra varmepumpen kombineret med f.eks. vejrdata kan anspore optimering af energiforbrug, hvilket taler til anti-frås. Paradoks: Varmepumpen som black box Varmepumpen promoveres ofte som en nem, automatisk løsning, der passer sig selv. I områder med en udpræget gør-detselv-kultur og egenrådighed kan det dog på en udhensigtsmæssig måde symbolisere afgivelse af kontrol og handlerum. Fastbrændselsfyr, pillefyr og endda nye oliefyr står derfor ofte stærkere, da det er lettere at forholde sig til og sammentænke med den øvrige energiinfrastruktur i huset. Udfordring: Økonomiske beregninger Økonomien er en stor udfordring da investeringer i den størrelse, varmepumper, solceller og elbiler repræsenterer, er svært forenelige med områder med lave husværdier, kapital og lånemuligheder. Disse kendte udfordringer har vist sig på nogle områder at være endnu sværere. Som beskrevet er der mange sammensatte forsyningsløsninger, der er tilpasset individuelle muligheder - f.eks. muligheden for ved eget arbejde at skaffe brænde. Formelle oversigter over forsyningstyper fra BBR er derfor forsimplede i forhold til opsætningen af økonomiske beregninger, der sammenligner økonomien i eksisterende løsninger med en varmepumpeløsning. Mulighedsrum Mange af de økonomiske udfordringer er svære at løse uden afgiftændringer eller fordelagtige vilkår i en eller anden forstand. Men der kan opnås noget alene gennem kommunikationen. Borgerne er fornuftsprægede og fråser ikke med deres penge. De går hellere efter den gode handel end prestigefyldte forbrugsobjekter. Hvis Smart Grid forretningskoncepter skal slå igennem skal den fornuftige og gode handel være tydelig - gerne kombineret med individuel involvering og gør-det-selv muligheder, som del af en evt. pakkeløsning. Der kunne også være tale om fælles indkøb eller investeringer, der taler til de mobiliserbare kræfter, der vil kunne Kompleks økonomi Jeg har en container stående på en pallefabrik. Til endetræ og de gamle paller. Når pallerne kommer tilbage, sorterer de dem op, og dem der er i stykker ryger ud. Dem smider de i min container. Jeg betaler 700 for containeren og dem betaler jeg til vognmanden heromme i byen. Det betaler jeg for at han kommer her og tømmer den. Jeg skal ikke give noget for træet. samles om løsninger, der er til gavn for by såvel som husstand. Udfordring: Husstandskommunikation Ofte målrettes produkter og services til husstandsniveauet uden øje for den påvirkning den lokale kontekst kan have i beslutningsprocesser i sociale miljøer, hvor viden videregives og efterspørges. Mulighedsrum By-udrulningsinitiativer, der starter gennem lokale ambassadører og foreninger. S. / 16 S. / 17

11 Anbefalinger Med udgangspunkt i de mulighedsrum, der viser sig mellem gør-det-selv, kontrol, antifrås, funktionalitet og lokalsamfundet som kontekst for adfærd, danner de antropologiske analyser grundlag for en række anbefalinger for det videre arbejde i landområderne. Overordnet Overordnet anbefaling: anbefaling: By-udrulningsprocesser Kollektive udrulningsprocesser Det overses ofte, hvordan forbrugere indgår i sociale sammenhænge, der påvirker beslutningsprocesser. I Det overses ofte, hvordan forbrugeren indgår i sociale sammenhænge, der påvirker omlægningen af energisystemet som proces, skal vi kigge meget mere på de lokale kontekster, som vil påadfærd og beslutningsprocesser. Men lokale fællesskaber, som dem vi har mødt virke, hvordan omstillingen kan realiseres forskellige steder i Danmark. Det kan være et stærkt redskab til at i DREAM projektet, kan have stor betydning for praksis i den enkelte husstand. I skabe gennemslagskraftige forandringsprocesser. Især i starten, hvor omstillingen er svær og mangler de omlægningen af energisystemet som proces, skal vi derfor i langt højere grad kigge gode historier, er der brug for håndholdte, lokale indsatser. Senere vil lokal viden og erfaring skabe bedre på og lære om sociale kontekster, som vil påvirke, hvordan omstillingen kan mulighed for anvendelse af husstandsmålrettet storskala-markedsføring, som den der ofte ses i dag. realiseres forskellige steder i Danmark. Det kan være et stærkt redskab for at skabe gennemslagskraftige forandringsprocesser. Især i starten, hvor omstillingen er svær I DREAM projektet har vi mødt små samfund, hvor sociale relationer har betydning for de beslutninger, der og mangler de gode historier, er der brug for håndholdte, lokale indsatser. I DREAM træffes på energiområdet. Lokalområder som helheder bliver derfor primær målgruppe for implementeringsprojektet har vi mødt små samfund, hvor det lokale fællesskab har direkte betydning processer i de kommende faser. Dette skal adresseres på flere forskellige måder, men omhandler bl.a.: for de beslutninger, der træffes på energiområdet, og hvor den sociale infrastruktur således har en enorm indflydelse. Der er et tæt netværk i byerne, hvor man stiller En bottom-up tilgang. For husstande i områder med stor orientering mod naboers valg og erfaringer, vil både vejledning, arbejdskraft og redskaber til rådighed for hinanden. Projektet kan det øge tilliden ved en totalændring af energiinfrastrukturen at blive hørt og kunne følges ad helt fra start arbejde med forskellige tilgange til at adressere dette og lokalområder som helheog frem mod implementering. Det indebærer tidlig involvering af lokale foreninger og håndværkere samt der skal være primære målgrupper for udrulningsinitiativer i projektets kommende borgermøder med fælles diskussion og afklaring. Et eksempel på en anden kendt by-udrulningsproces, hvor demonstrationsfase. en bottom-up, fælles opbakning er udgangspunktet, er fiberudrulning i landområder. Inddragelse af lokale ambassadører som vigtige medspillere i processen. Argumenter som god økonomi, høj energieffektivitet og lav støjfrekvens er først troværdige, når de kommer fra naboen eller den lokale foreningsformand. Hvis der er personer i byerne med positive erfaringer med f.eks. varmepumpen kan disse blive vigtige formidlere. S. / 18 S. / 19

12 Anbefaling Anbefaling Anbefaling Anbefaling Tænke energiforbedringer sammen med andre lokalpolitiske initiativer Mange landsbyer udfordres af fraflytninger og faldende boligværdier. Der er derfor ofte stor vilje til at fremtidssikre byerne. Denne handlekraft kan med fordel imødekommes og energiløsninger kan indgå i andre strategiske udviklingsprocesser, der passer til konkrete, lokale behov og betingelser. Her spiller kommunerne en stor rolle i forhold til at sammentænke de energimæssige forbedringer med lokalpolitiske strategier og indsatser på andre områder, så der opnås synergi og ressourceoptimering i processerne. Mange områder har helhedsplaner og lignende, som skal sikre et dynamisk og attraktivt miljø nu og i fremtiden. Her kan energi f.eks. bruges som muligt salgsargument på lige fod med tæt på motorvej eller skøn natur. Handlefrihed og bemyndigelse ved mere gennemskuelighed Automatisering skal ikke altid stå som centralt argument heller ikke når det synes oplagt som i udrulning af varmepumper. Stærkt automatiserede black-box løsninger kan opleves som fratagelse af handlekraft. I stedet bør der i nogle tilfælde gøres plads til gennemskuelighed og handlerum, hvis dette er en del af den lokale energipraksis. I mange områder og husholdninger i Danmark vil øget automatisering være en naturlig del af det daglige liv og dermed den mest effektive vej til omlægning af forbrug. Her kan det være et salgsparameter. I andre områder kan det føles som en indgriben i en påskønnet autonomi og modarbejde den kontekst, løsningerne skal indgå i. Der må tages skridt imod en større målgruppeforståelse i udrulningsprojekter. I DREAM gælder det mekanismer som handlefrihed, egenrådighed og lokalt Kollektive løsninger eller fælles indkøb Det er ikke alt, der kan - eller bør - sættes kollektivt op i udruldning af Smart Grid teknologi. Der kan dog være kollektive omstændigheder forbundet med dele af processen, som kan imødekomme behov i de områder, DREAM projektet beskæftiger sig med. Det kan handle om muligheden for fælles indkøb og konkrete besparelser, kollektivt orienterede lånevilkår og finansieringskoncepter, dele-koncepter og implementering af teknologi ved lokal arbejdskraft. Der kan således godt være tale om landsbyvarme, selvom det ikke omfatter et decideret fælles anlæg i byen. Øget fokus på muligheder for egenkontrol og individuel tilpasning Der kræver ikke nødvendigvis meget at imødekomme behovet for at være inddraget og have valg. Det kan være små nuancer, hvor eventuelle pakkeløsninger blødes op eller en bredere energirådgivning skaber øget værdi hos den enkelte. Produkttilpasninger til individuelle behov. F.eks.: Viden om hvordan varmepumpen kan spille sammen med anvendelse af brændeovn. Gør-det-selv-koncept som del af business case. F.eks.: Mulighed for selv at nedgrave jordslanger med rabat. Helhedsorienteret energirådgivning på husstandsniveau. F.eks.: viden om energirenovering eller forbrugsoptimering. engagement, som bærende elementer for udrulning i praksis. S. / 20 S. / 21

13 Energiantropologi Antropologisk viden om energi kan anvendes bredt i energibranchen til at imødekomme de omfattende forandringsprocesser, der skal ske i de kommende år frem mod et intelligent og sammenhængende energisystem i Danmark - og generelt i arbejdet mod at nå de ambitiøse politiske målsætninger, der præger udviklingsarbejdet i branchen. Energiantropologi, Teknologisk Institut For eksempel i forbindelse med: Energirenovering af eksisterende bygninger Opførelse af vindmøller Udfasning af oliefyr Etablering af kollektive solvarme- og solcelleanlæg Indførsel af biobrændsler Klima- og energiindsatser i kommuner og regioner Etablering af energilandsbyer Opførelse af biogasanlæg Optimering af barmarksværker og fjernvarmesystemer Etablering af nærvarme-løsninger Energieffektiviseringsindsatser i industri Karina Svanborg Energiantropolog Konsulent MOBIL Teknologisk Institut Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C TELEFON Marie Aarup Energiantropolog Konsulent MOBIL Teknologisk Institut Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C TELEFON S. / 22 S. / 23

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser

Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser Steen Olesen, Klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune 27.11.2014 Hvorfor termografering fra luften? I 2008 var der gode troværdige erfaringer

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energi-coaching af boligejere i

Energi-coaching af boligejere i Samskabelse med energi Energi-coaching af boligejere i fællesskaber Short version: Af Morten Mejsen Westergaard, Middelfart Kommune, og Martin Vesterbæk, TREFOR Samskabelse med energi; Energicoaching af

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Insero Live Lab 21.03.2013

Insero Live Lab 21.03.2013 Insero Live Lab 21.03.2013 Nyt og ambitiøst fyrtårnsprojekt i Inseros geografi Mai Louise Agerskou 1 Programmet for i aften - Hvad er Insero - Hvad er Insero Live Lab - Teknikken og økonomien - Tid til

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Fjernvarme uden rør. eller

Fjernvarme uden rør. eller Fjernvarme uden rør eller Hvordan kollektiv forsyning bliver et services tilbud i hele kommunen v/göran Wilke, EXERGI Partners Energipolitisk udfordring Politisk ønske om at oliefyr skal være udfaset i

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere