Appendix 2 Energi i landområder (in Danish)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendix 2 Energi i landområder (in Danish)"

Transkript

1 DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 2 Energi i landområder (in Danish) ForskEL projekt nr Project partners: 4

2 Energi i landområder Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af Smart Grid teknologi i områder udenfor kollektiv forsyning Resultater fra forskningsprojektet DREAM: Danish Renewable Energy Aligned Markets

3 Introduktion Denne opsamling præsenterer kort de overordnede resultater fra antropologiske studier udført i Smart Grid projektet DREAM. Studierne er udført i to mindre landsbyer i Midt- og Sønderjylland. Byer udenfor kollektiv forsyning og med oliefyr som den primære varmeforsyningskilde, hvor udfasnings-initiativer i de kommende år vil tvinge flertallet af byernes borgere til at forholde sig til nye forsyningsmuligheder. Byer, hvor borgerne er meget afhængige af deres biler, men typisk ikke kører mere end km. på hver strækning og på almindelige dage omkring 50 km. i alt. Smart Grid teknologier som varmepumpen og elbilen vil være oplagt for mange, og byerne er dermed optimale testområder for demonstration på papiret. På papiret er der et godt fundament for udrulning af nye løsninger i disse byer. Men udover de svære økonomiske omstændigheder, der udfordrer en sådan udrulning, spiller også en række sociokulturelle forhold ind og skaber nogle betingelser i praksis. Helt centrale behov for egenkontrol, handlefrihed og lokal forankring stiller krav til fremtidens løsninger og forretningsmodeller. Men det er også her, vi skal finde mulighederne. I DREAM har vi lært at tale om borgere og lokalsamfund. Om lokalt forankret viden. Om hvordan lokale betingelser i yderområder nødvendigvis påvirker, hvordan omstillingen af det danske energisystem kan finde sted. Og hvordan konkrete produkter skal målrettes og udrulles med øje for lokalt levet liv. I det følgende præsenteres den virkelighed, og de overordnede vilkår, som arbejdet med Smart Grid i DREAM projektet må forholde sig til i det videre forsknings- og demonstrationsarbejde. Menneskelige og samfundsmæssige forhold, der i sammenspil med teknologierne skaber rammer for udvikling. De antropologiske studier gør op med en dominerende antagelse: at forbrugere i overvejende grad træffer individuelle valg, som er (økonomisk) rationelle og bygger på viden og indsigt. Der er langt mere på spil i beslutningsprocesser. Det er f.eks. ikke nok at præsentere en husholdning for en økonomisk model over langsigtede fordele, hvis det ikke er en logik, der giver mening. Og det er ikke hensigtsmæssigt at tale til den individuelle husholdning, hvis mekanismer i lokalsamfundet er bærende drivkræfter. S. / 2 S. / 3

4 DREAM DREAM Danish Renewable Energy Aligned Markets er et forsknings- og demonstrationsprojekt, der vil skabe rammerne for kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger og demonstrere dette i landsbyer uden for kollektiv forsyning. De antropologiske studier præsenteret i denne opsamling, er udført i projektets Fase 1, som rummer et omfattende analysearbejde på både teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt plan samt udvikling af et Smart Grid implementeringsdesign. Arbejdet føres videre i de kommende faser med demonstration af såvel implementeringsproces som de nye løsningers indvirkning og potentiale i energisystemet. Forskningsfagligt opererer projektet i spillerummet mellem teknik, antropologi og økonomi. I kombinationen af viden fra disse felter udvikles solide løsninger, som kan finde anvendelse i praksis. Analyserne er tilrettelagt ud fra den overordnede antagelse, at implementering af Smart Grid løsninger ikke alene er en teknisk udfordring, men at det i lige så høj grad handler om sociale og økonomiske aspekter i sammenspil med de tekniske muligheder. Projektet arbejder både med private, offentlige og erhvervsmæssige målgrupper, men de antropologiske analyser, der præsenteres her, forholder sig udelukkende til privatforbrugersegmentet. FAKTA Projektet er støttet af ForskEL, og analysefasen løber frem mod 31. juli Projektpartnere, Fase 1: Teknologisk Institut (PL), Dansk Energi, SE, Deloitte, Billund Kommune, Danfoss, Billund Varmeværk og Energinet.dk. S. / 4 S. / 5

5 Energiantropologi Formålet med de antropologiske analyser er at opnå et nuanceret billede af det aktuelle mulighedsrum, der påvirker udrulningen af fremtidens intelligente energiforsyningsløsninger i områder uden for kollektiv forsyning. Derfor måtte vi ud i konkrete byer. Ud og møde borgerne i deres hjem, se deres varmeforsyningsløsning, snakke med dem om deres energiforbrug, deres tanker om energi, deres energiforsyning og en lang række energirelaterede emner men samtidig brede analyserne ud til at omfatte meget mere end det. Til at omfatte nogle af de mange forhold, der påvirker mennesker i deres handlinger og beslutninger. Vi har arbejdet med, hvad der driver borgerne i deres hverdag, hvordan de forholder sig til deres hus, have og bil, hvad de bruger deres penge på, hvad de snakker med deres naboer om, og hvordan deres hverdag forløber. Vi har snakket med dem om økonomi, om forholdet til kommunen, om deres arbejdssituation og et hav af emner, som borgerne selv fokuserer på. Alt sammen har bidraget til billedet af, hvordan de som mennesker, familie, landsbyboere og samfundsborgere skaber værdi i deres liv. Denne tilgang kan beskrives som en afdækning af den socio-materielle infrastruktur, hvor teknologi, menneske og samfund ses i sammenhæng. Et socio-materielt netværk udspringer af forskningsretningen Science and Technology Studies, som bl.a. siger, at forskellig praksis (som her behov, muligheder og barrierer i forhold til energiforsyning) står i tæt relation og forhandling med dels den sociale kontekst og infrastruktur man bor og lever i, og dels den materielle infrastruktur man har omkring sig, som f.eks. hus, bil, materialer og varmekilde. Datagrundlag 20 hjemmebesøg i to landsbyer Borgermøde Møder med repræsentanter fra lokale foreninger Dialog med de involverede kommuner Systematisk gennemgang af BBR Generel deskresearch om de to by- og lokalsamfund LANDSBY, BILLUND KOMMUNE INDBYGGERE: 180 LANDSBY, VEJEN KOMMUNE INDBYGGERE: 220 Landsbyerne har mange lighedspunkter, hvad angår befolkningssammensætning, dagligdag, indkomstgrundlag, beskæftigelse og det grundlæggende aspekt, at lokal erfaring, centrale ambassadørers indflydelse og sociale relationer er afgørende for mange af de valg, der træffes i forhold til hus og hjem i den individuelle husstand. Byerne er således demografisk og sociokulturelt sammenlignelige og giver tilsammen et billede af centrale udfordringer og muligheder, som projektet skal forholde sig til i arbejdet med implementering af Smart Grid løsninger i mindre landsbyer uden for den kollektive varmeforsyning. S. / 6 S. / 7

6 Vi har en maskinfabrik i dag, så vi kan jo gøre en hel masse ting selv, hvis det er. Det er nok mere det... jamen hvad er alternativerne? Altså jordvarme har vi ikke en skid chance for at styre. Det ved vi ikke, hvad er. Det kan godt være, at det er ligeså godt. En anden ting kunne være de her man sætter i husene du ved godt sådan en luft til vand eller luft til luft - eller hvad pokker de har. Men hvordan de virker de larmer ad helvede til hele tiden. Altså, når vi HAR radiator og vi HAR et moderne oliefyr Konklusioner De antropologiske analyser viser, at der mangler lokal erfaring med varmepumper og elbiler samt viden om energisystemet generelt og at behov for kontrol, handlefrihed og lokal forankring svækker udrulningen af ukendte teknologier, der ikke er tillid til. I det følgende præsenteres en række overordnede karakteristika for dagligdagen i områder uden for kollektiv varmeforsyning, som de konkrete Smart Grid løsninger skal relateres til i projektets efterfølgende implementeringsarbejde, hvis løsningerne skal finde solidt fodfæste. S. / 8 S. / 9

7 Lokalsamfund som omdrejningspunkt Lokalsamfundets betydning for adfærd Mennesker er præget af de sociale kontekster, de indgår i, og disse har indflydelse på handinger og beslutningsprocesser. De borgere, som projektet har mødt, lever i lokalsamfund præget af stærke sociale mekanismer, og dette niveau må derfor tillægges stor vægt. Når der f.eks. er begrænset lokal erfaring med varmepumpen, er det en central udfordring. Borgerne vejleder og lytter til hinanden, og i de mange situationer, hvor de er overladt til sig selv med centrale beslutninger, som f.eks. varmeforsyning, er der tryghed forbundet med at andre går samme vej. Projektets budskaber, teknologier og implementeringsstrategi skal derfor i høj grad tale til lokalområdet som helhed, hvis løsningerne skal forankres og udbredes. Fællesskabets magt De sociale mekanismers betydning ses ved en modsatrettet tendens. I den ene by har en borger erfaring med varmepumper gennem sit arbejde, og andre centrale borgere har for nyligt investeret i en. Det skaber ringe-i-vandet-effekt. De er lokale ambassadører for varmepumpen, og der fortælles positive historier om mindsket varmeforbrug. Flere andre overvejer nu varmepumpen som alternativ til oliefyret. I den anden by har flere af de toneangivende borgere pillefyr og vejleder andre i denne retning. Andre investerer i nye oliefyr, som lokale håndværkere anbefaler. Der fortælles ukonkrete skræk-historier om varmepumpens ineffektivitet og ringe holdbarhed. Der er ingen lokal erfaring og ingen til at fortælle den gode historie. Hvorfor kan vi ikke sætte solceller op nede på min mark? Hvorfor skal alle have sådan noget lort liggende på husene? Da vi stod der og snakkede, var der nogle, der havde jordvarme... men de kunne jo ikke få det varme ud af dem, som de havde lovet dem - og sådan nogle ting der. Så ringede klokken jo med det samme det skal du holde dig fra! S. / 10 S. / 11

8 Gør-det-selv-kultur I begge byer er der en udpræget gørdet-selv kultur. De fleste benytter sig ikke af håndværkere, men ordner byggeprojekter selv med hjælp fra familie, naboer eller venner. Tilliden er oftest størst til eget arbejde, og der er en stor grad af handlekraft blandt borgerne. Gør-det-selv-kulturen har både social og materiel karakter. Der er et stort erfaringsgrundlag i byerne og let adgang til hjælp og vejledning. Samtidig er der adgang til materialer og værktøj. De individuelt sammensatte forsyningsløsninger er eksempel på, hvordan adgang til materialer og erfaring påvirker praksis. De mange forskellige løsninger er ikke nødvendigvis de billigste eller nemmeste, men de er bygget op ud fra det lokale erfarings- og materialegrundlag og ikke mindst mulighederne for selv at kunne håndtere systemet. Teknologier som varmepumpen og elbilen står derfor i områder som disse overfor den udfordring, at de er for uigennemskuelige og forskellige fra de mere mekaniske teknologier, borgerne er vant til. Det er dermed teknologi som fratager borgerne deres mulighed for selv at handle. Det er en udfordring for udrulningsarbejdet af Smart Grid teknologier generelt og noget som projektet vil forholde sig til i det videre implementeringsarbejde. Gør-det-selv kulturen gælder ikke kun husstandene, men også by-niveauet. Her er der en generel opfattelse af at være overladt til sig selv og det er byernes egne borgere, som må handle, hvis der skal ske noget. Dette ses bl.a. ved at begge byer ved eget initiativ, arbejdskraft og finansiering har opført en sportshal og har taget flere andre initiativer til byfornyelse. Kontrol og frihed Mange af borgerne udviser en stor grad af egenrådighed og behov for kontrol. Det handler bl.a. om personlig frihed, men det handler også om manglende tillid til systemet - og nødvendigheden i selv at kunne handle og f.eks. opbygge en varmeforsyningsløsning, der kan håndteres lokalt og efter behov. De har oplevelsen af at være overladt til sig selv f.eks. ved at være uden for kollektiv varmeforsyning og transport. Både varmeforsyning og bil symboliserer således på mange måder frihed. Ved selv at løse problemerne og ikke lade sig servicere af det offentlige eller andre, opleves en større handlefrihed. En gammel bil, man selv kan ordne og en varmeløsning med et oliefyr, der kan suppleres med fastbrændsel og solfangere efter behov, kræver muligvis arbejde, men det opleves ikke sådan. Det er en naturlig og nødvendig del af hverdagen. Borgere i disse områder har ikke altid mulighed for at vælge let tilgængelige, kollektive løsninger, men stilles overfor mange valg, hvor det er vanskeligt at gennemskue, hvad der er det bedste, billigste eller nemmeste. De finder dog selv ud af, hvad der fungerer bedst for dem gennem lokal vejledning og erfaringer i netværket. Hvis du har jordvarmeanlæg, så er du jo afhængig af elpriserne, og så er der bare ikke noget at gøre. Vi kører Mercedes. Den ene er fra 91, den anden fra 82. Det er dem, jeg kan finde ud af at lave selv. Vi er en smule mere uafhængige (med fastbrændselsfyr). Altså vi har flere muligheder, f.eks. det flis vi har fra træerne eller det korn vi får ind fra markerne. Der er selvfølgelig noget arbejdet ved det S. / 12 S. / 13

9 Funktionalitet Borgerne har et pragmatisk forhold til deres hus, og funktionalitet er et centralt begreb i de by- og borgermæssige beskrivelser. Huset ses som foranderligt og fleksibelt i den forstand, at man kan forme det efter behov velvidende at det kræver arbejde. Selv om mange af husene italesættes som i dårlig stand (oftest ved indflytningstidspunkt), så er det noget, der tages med og ordnes hen ad vejen. De fleste har været igennem lange og store renoveringsprojekter. Ofte er der tale om en konstant ufærdig tilstand, hvor det ene renoveringsprojekt overtager det andet pga. praktiske forhold, som at man har fået børn, er blevet ældre eller lignende. Det er sjældent, at renovering bliver udført på grund af forskønnelse. Hvis noget fungerer, er der ingen grund til at skifte det. Der er på mange måder en usentimental tilgang til huset. Afgørelsen til lige netop at købe dette hus, handler oftest om tilfældigheder, pris og muligheder og altså ikke fordi, at det vurderes som et ganske særligt hus. Prøv at kom herind (teknikrum). Mærk hvor varmt her er! Det er jo spild! Det går tabt her i laden. Hvis jeg skulle lave noget om, ville jeg have beholderen inde i gangen. Inde i selve huset. Så fik vi jo glæde af varmen. Og den er jo pæn nok til at stå derinde uden at være gemt væk. Anti-frås/ en god handel Unødvendigt forbrug giver ikke prestige, men vurderes som ufornuftigt spild af penge. Derimod er der prestige i at gøre en god handel. Mange bruger ordet frås, og denne anti-frås tilgang kommer også til udtryk i det usentimentale og pragmatiske forhold til hus og bil. Renoveringsprojekter handler ofte ikke om panorama-view, flotte gulve osv. Der skal være en mening med investeringerne, og der skal være fidus i det, som flere borgere beskriver det. Det handler om, at komme hjem med en god handel eller en smart løsning. F.eks. er køb af nye biler en dårlig idé, da man kan købe brugte biler for kr. og selv sætte dem i stand. Eksempel: Den defekte ovn En af familierne i projektet havde købt en ny ovn, fordi den gamle ikke virkede mere. Netop som de skulle udskifte ovnen virkede den dog igen. Den nye ovn blev derfor stående i garagen og blev først taget i brug, da den gamle ovn var endegyldigt færdigbrugt. Hvis jeg skal give for en bil ahhh det er jeg ikke glad for. Jeg har købt sådan en varmepumpe, der har været udstillingsmodel. Den har jo også nogle buler og skrammer her og der. Og der har været hul lige der. Men det fungerer fint. Og det var en fin pris, jeg fik der. Jeg kender en der sidder i bestyrelsen i vandværket, som arbejder derovre (en fabrik). Han spurgte om jeg var interesseret i noget træ, og det var jeg jo. Så var jeg ovre og hente en 6 trailerfulde hjem. Det kostede jo så i benzin. S. / 14 S. / 15

10 KONKRETE UDFORDRINGER FOR SMART GRID UDRULNING KONKRETE UDFORDRINGER FOR SMART GRID UDRULNING Udfordring: Black box teknologi På varmeforsyningsområdet er begge byer kendetegnet ved en høj grad af individuelt tilpassede løsninger bestående af sammensatte teknologier, som borgerne interagerer aktivt med. Mange sætter stor pris på selv at rode med at få det til at fungere og kan ved de sammensatte løsninger skrue på forskellige knapper alt efter pris, vejr eller materialer. Denne adfærd kan vanskeliggøre udrulningen af en ny og kompliceret teknologi som varmepumpen, der ofte blot installeres og derefter kører automatisk og af sig selv. Der er således intet behov for at borgerne selv interagerer aktivt med deres varmeforsyning, som de er vant til. Lignende udfordringer gælder i forhold til elbilen. Biler er også noget, man selv roder med. El-bilen er således ikke kun udfordret pga. økonomi og infrastruktur, men fordi det er en kompleks og ukendt teknologi, som borgerne ikke selv kan tage hånd om. Både varmepumpen og elbilen er en form for black box, der potentielt kan fremstå som noget, der frarøver borgene noget af den frihedsfølelse, de får ved selv at have viden, kontrol og handlerum. En frihedsfølelse, der påskønnes og værnes om. Mulighedsrum Elbilen har svære kår på kommercielle vilkår i byer som disse i dag, men i forhold til varmepumpen er der flere emner, der kan sættes i fokus i kommunikationen: 1) Der er velvilje i forhold til fornuftige køb og mange vil hellere investere i en varmepumpe, hvis det giver mening for dem, end et dyrt HTH køkken. 2) Hvad der måtte være af ombygninger i forbindelse med installation er ikke en hindring, da ændringer af huset ses som en naturlig udvikling efter behov. 3) Mulighed for forbrugsoverblik ved data fra varmepumpen kombineret med f.eks. vejrdata kan anspore optimering af energiforbrug, hvilket taler til anti-frås. Paradoks: Varmepumpen som black box Varmepumpen promoveres ofte som en nem, automatisk løsning, der passer sig selv. I områder med en udpræget gør-detselv-kultur og egenrådighed kan det dog på en udhensigtsmæssig måde symbolisere afgivelse af kontrol og handlerum. Fastbrændselsfyr, pillefyr og endda nye oliefyr står derfor ofte stærkere, da det er lettere at forholde sig til og sammentænke med den øvrige energiinfrastruktur i huset. Udfordring: Økonomiske beregninger Økonomien er en stor udfordring da investeringer i den størrelse, varmepumper, solceller og elbiler repræsenterer, er svært forenelige med områder med lave husværdier, kapital og lånemuligheder. Disse kendte udfordringer har vist sig på nogle områder at være endnu sværere. Som beskrevet er der mange sammensatte forsyningsløsninger, der er tilpasset individuelle muligheder - f.eks. muligheden for ved eget arbejde at skaffe brænde. Formelle oversigter over forsyningstyper fra BBR er derfor forsimplede i forhold til opsætningen af økonomiske beregninger, der sammenligner økonomien i eksisterende løsninger med en varmepumpeløsning. Mulighedsrum Mange af de økonomiske udfordringer er svære at løse uden afgiftændringer eller fordelagtige vilkår i en eller anden forstand. Men der kan opnås noget alene gennem kommunikationen. Borgerne er fornuftsprægede og fråser ikke med deres penge. De går hellere efter den gode handel end prestigefyldte forbrugsobjekter. Hvis Smart Grid forretningskoncepter skal slå igennem skal den fornuftige og gode handel være tydelig - gerne kombineret med individuel involvering og gør-det-selv muligheder, som del af en evt. pakkeløsning. Der kunne også være tale om fælles indkøb eller investeringer, der taler til de mobiliserbare kræfter, der vil kunne Kompleks økonomi Jeg har en container stående på en pallefabrik. Til endetræ og de gamle paller. Når pallerne kommer tilbage, sorterer de dem op, og dem der er i stykker ryger ud. Dem smider de i min container. Jeg betaler 700 for containeren og dem betaler jeg til vognmanden heromme i byen. Det betaler jeg for at han kommer her og tømmer den. Jeg skal ikke give noget for træet. samles om løsninger, der er til gavn for by såvel som husstand. Udfordring: Husstandskommunikation Ofte målrettes produkter og services til husstandsniveauet uden øje for den påvirkning den lokale kontekst kan have i beslutningsprocesser i sociale miljøer, hvor viden videregives og efterspørges. Mulighedsrum By-udrulningsinitiativer, der starter gennem lokale ambassadører og foreninger. S. / 16 S. / 17

11 Anbefalinger Med udgangspunkt i de mulighedsrum, der viser sig mellem gør-det-selv, kontrol, antifrås, funktionalitet og lokalsamfundet som kontekst for adfærd, danner de antropologiske analyser grundlag for en række anbefalinger for det videre arbejde i landområderne. Overordnet Overordnet anbefaling: anbefaling: By-udrulningsprocesser Kollektive udrulningsprocesser Det overses ofte, hvordan forbrugere indgår i sociale sammenhænge, der påvirker beslutningsprocesser. I Det overses ofte, hvordan forbrugeren indgår i sociale sammenhænge, der påvirker omlægningen af energisystemet som proces, skal vi kigge meget mere på de lokale kontekster, som vil påadfærd og beslutningsprocesser. Men lokale fællesskaber, som dem vi har mødt virke, hvordan omstillingen kan realiseres forskellige steder i Danmark. Det kan være et stærkt redskab til at i DREAM projektet, kan have stor betydning for praksis i den enkelte husstand. I skabe gennemslagskraftige forandringsprocesser. Især i starten, hvor omstillingen er svær og mangler de omlægningen af energisystemet som proces, skal vi derfor i langt højere grad kigge gode historier, er der brug for håndholdte, lokale indsatser. Senere vil lokal viden og erfaring skabe bedre på og lære om sociale kontekster, som vil påvirke, hvordan omstillingen kan mulighed for anvendelse af husstandsmålrettet storskala-markedsføring, som den der ofte ses i dag. realiseres forskellige steder i Danmark. Det kan være et stærkt redskab for at skabe gennemslagskraftige forandringsprocesser. Især i starten, hvor omstillingen er svær I DREAM projektet har vi mødt små samfund, hvor sociale relationer har betydning for de beslutninger, der og mangler de gode historier, er der brug for håndholdte, lokale indsatser. I DREAM træffes på energiområdet. Lokalområder som helheder bliver derfor primær målgruppe for implementeringsprojektet har vi mødt små samfund, hvor det lokale fællesskab har direkte betydning processer i de kommende faser. Dette skal adresseres på flere forskellige måder, men omhandler bl.a.: for de beslutninger, der træffes på energiområdet, og hvor den sociale infrastruktur således har en enorm indflydelse. Der er et tæt netværk i byerne, hvor man stiller En bottom-up tilgang. For husstande i områder med stor orientering mod naboers valg og erfaringer, vil både vejledning, arbejdskraft og redskaber til rådighed for hinanden. Projektet kan det øge tilliden ved en totalændring af energiinfrastrukturen at blive hørt og kunne følges ad helt fra start arbejde med forskellige tilgange til at adressere dette og lokalområder som helheog frem mod implementering. Det indebærer tidlig involvering af lokale foreninger og håndværkere samt der skal være primære målgrupper for udrulningsinitiativer i projektets kommende borgermøder med fælles diskussion og afklaring. Et eksempel på en anden kendt by-udrulningsproces, hvor demonstrationsfase. en bottom-up, fælles opbakning er udgangspunktet, er fiberudrulning i landområder. Inddragelse af lokale ambassadører som vigtige medspillere i processen. Argumenter som god økonomi, høj energieffektivitet og lav støjfrekvens er først troværdige, når de kommer fra naboen eller den lokale foreningsformand. Hvis der er personer i byerne med positive erfaringer med f.eks. varmepumpen kan disse blive vigtige formidlere. S. / 18 S. / 19

12 Anbefaling Anbefaling Anbefaling Anbefaling Tænke energiforbedringer sammen med andre lokalpolitiske initiativer Mange landsbyer udfordres af fraflytninger og faldende boligværdier. Der er derfor ofte stor vilje til at fremtidssikre byerne. Denne handlekraft kan med fordel imødekommes og energiløsninger kan indgå i andre strategiske udviklingsprocesser, der passer til konkrete, lokale behov og betingelser. Her spiller kommunerne en stor rolle i forhold til at sammentænke de energimæssige forbedringer med lokalpolitiske strategier og indsatser på andre områder, så der opnås synergi og ressourceoptimering i processerne. Mange områder har helhedsplaner og lignende, som skal sikre et dynamisk og attraktivt miljø nu og i fremtiden. Her kan energi f.eks. bruges som muligt salgsargument på lige fod med tæt på motorvej eller skøn natur. Handlefrihed og bemyndigelse ved mere gennemskuelighed Automatisering skal ikke altid stå som centralt argument heller ikke når det synes oplagt som i udrulning af varmepumper. Stærkt automatiserede black-box løsninger kan opleves som fratagelse af handlekraft. I stedet bør der i nogle tilfælde gøres plads til gennemskuelighed og handlerum, hvis dette er en del af den lokale energipraksis. I mange områder og husholdninger i Danmark vil øget automatisering være en naturlig del af det daglige liv og dermed den mest effektive vej til omlægning af forbrug. Her kan det være et salgsparameter. I andre områder kan det føles som en indgriben i en påskønnet autonomi og modarbejde den kontekst, løsningerne skal indgå i. Der må tages skridt imod en større målgruppeforståelse i udrulningsprojekter. I DREAM gælder det mekanismer som handlefrihed, egenrådighed og lokalt Kollektive løsninger eller fælles indkøb Det er ikke alt, der kan - eller bør - sættes kollektivt op i udruldning af Smart Grid teknologi. Der kan dog være kollektive omstændigheder forbundet med dele af processen, som kan imødekomme behov i de områder, DREAM projektet beskæftiger sig med. Det kan handle om muligheden for fælles indkøb og konkrete besparelser, kollektivt orienterede lånevilkår og finansieringskoncepter, dele-koncepter og implementering af teknologi ved lokal arbejdskraft. Der kan således godt være tale om landsbyvarme, selvom det ikke omfatter et decideret fælles anlæg i byen. Øget fokus på muligheder for egenkontrol og individuel tilpasning Der kræver ikke nødvendigvis meget at imødekomme behovet for at være inddraget og have valg. Det kan være små nuancer, hvor eventuelle pakkeløsninger blødes op eller en bredere energirådgivning skaber øget værdi hos den enkelte. Produkttilpasninger til individuelle behov. F.eks.: Viden om hvordan varmepumpen kan spille sammen med anvendelse af brændeovn. Gør-det-selv-koncept som del af business case. F.eks.: Mulighed for selv at nedgrave jordslanger med rabat. Helhedsorienteret energirådgivning på husstandsniveau. F.eks.: viden om energirenovering eller forbrugsoptimering. engagement, som bærende elementer for udrulning i praksis. S. / 20 S. / 21

13 Energiantropologi Antropologisk viden om energi kan anvendes bredt i energibranchen til at imødekomme de omfattende forandringsprocesser, der skal ske i de kommende år frem mod et intelligent og sammenhængende energisystem i Danmark - og generelt i arbejdet mod at nå de ambitiøse politiske målsætninger, der præger udviklingsarbejdet i branchen. Energiantropologi, Teknologisk Institut For eksempel i forbindelse med: Energirenovering af eksisterende bygninger Opførelse af vindmøller Udfasning af oliefyr Etablering af kollektive solvarme- og solcelleanlæg Indførsel af biobrændsler Klima- og energiindsatser i kommuner og regioner Etablering af energilandsbyer Opførelse af biogasanlæg Optimering af barmarksværker og fjernvarmesystemer Etablering af nærvarme-løsninger Energieffektiviseringsindsatser i industri Karina Svanborg Energiantropolog Konsulent MOBIL Teknologisk Institut Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C TELEFON Marie Aarup Energiantropolog Konsulent MOBIL Teknologisk Institut Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C TELEFON S. / 22 S. / 23

Energi i landområder. Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af Smart Grid teknologi i områder udenfor kollektiv forsyning

Energi i landområder. Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af Smart Grid teknologi i områder udenfor kollektiv forsyning Energi i landområder Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af Smart Grid teknologi i områder udenfor kollektiv forsyning Resultater fra forskningsprojektet DREAM: Danish Renewable Energy

Læs mere

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015

Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser. DREAM workshop d. 15. januar 2015 Antropologiske studier Motivationer og adfærdstendenser DREAM workshop d. 15. januar 2015 DREAM - Danish Renewable Energy Aligned Market Sammenfatning af resultater i en lille folder (www.teknologisk.dk/ydelser/energiantropologi/33289)

Læs mere

Energiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet. Seminar d. 29. April 2014

Energiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet. Seminar d. 29. April 2014 Energiforbrugere Motivationer og adfærdstendenser på energiområdet Seminar d. 29. April 2014 Energiantropologi, Teknologisk Institut Karina Svanborg, energiantropolog Cand.it (antropologi / IT og Organisationer)

Læs mere

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk

Læs mere

Hvem bor på landet i fremtiden?

Hvem bor på landet i fremtiden? Hvem bor på landet i fremtiden? Fokusgruppemøde Region Midt 16.09.2014 Marie Aarup Energiantropolog Teknologisk Institut Fokusgruppemøde Region Midt 18.09.2014 Fokus for dagens oplæg Hvem bosætter sig

Læs mere

Effektivisering af energiforbrug

Effektivisering af energiforbrug Effektivisering af energiforbrug Antropologiske analyser i forbindelse med udrulning af energivisualisering og forbrugsfeedback til private forbrugere i enfamiliehuse Resultater fra det EUDP-støttede demonstrationsprojekt:

Læs mere

DREAM. Danish Renewable Energy Aligned Market. Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger

DREAM. Danish Renewable Energy Aligned Market. Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger DREAM Danish Renewable Energy Aligned Market Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger DREAM Workshop Hvordan bringes genereret viden og værktøjer i spil? Program 10:00 10:10

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Slutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg

Slutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Slutrapport Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Titel: Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg oncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser

Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser Big Data i Høje-Taastrup Kommune: Erfaringer, ønsker og anvendelser Steen Olesen, Klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune 27.11.2014 Hvorfor termografering fra luften? I 2008 var der gode troværdige erfaringer

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Eksempler på partnerskaber i Aarhus

Eksempler på partnerskaber i Aarhus Partnerskaber i Aarhus Kommune Informationsmøde om Energistyrelsens tilskud til energieffektive og intelligente bygninger 19. september 2016 Eksempler på partnerskaber i Aarhus Aarhus CO 2 -neutral i 2030

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 OPSUMMERING AF RESULTATER 3 3 TEMA 1: FRA VARMEPUMPE TIL FOKUS PÅ VARMEANLÆG Varmepumpelistens betydning 5

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 OPSUMMERING AF RESULTATER 3 3 TEMA 1: FRA VARMEPUMPE TIL FOKUS PÅ VARMEANLÆG Varmepumpelistens betydning 5 Side 1 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 OPSUMMERING AF RESULTATER 3 3 TEMA 1: FRA VARMEPUMPE TIL FOKUS PÅ VARMEANLÆG 5 3.1 Varmepumpelistens betydning 5 3.2 Udfordring for installatørerne

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER

EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER 1 AARHUS UNIVERSITET 25. NOVEMBER 2013 EL-FORBRUGERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS EL-SYSTEM OG STYRING AF VARMEPUMPER Madeleine Broman Toft, Instituttet for Marketing og Organisation Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød CO 2 neutral el og varme i 2025 Vedtagelsen af CO 2 neutralitet er en god retningsgiver Men der er risiko for, at der suboptimeres, hvis ikke regionale og nationale

Læs mere

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014

Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere