Årsrapport 2014 for Statens Scenekunstskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2014 for Statens Scenekunstskole"

Transkript

1 Årsrapport 2014 for Statens Scenekunstskole Dok. nr

2 Side 2 Indhold Oversigt over tabeller, noter og bilag Påtegning af det samlede regnskab Beretning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysning Målrapportering Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Forventninger til kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Bilag til årsrapporten Obligatoriskes noter... 46

3 Side 3 Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 4A: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 5: Årets målopfyldelse Tabel 6: Reservation Regnskabstabeller Tabel 7: Resultatopgørelse Tabel 8: Resultatdisponering Tabel 9: Balancen Tabel 10: Egenkapitalforklaring Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 13: Bevillingsregnskab Tabel 14: Virksomhedens udgiftsbaserede hovedkonti Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Obligatoriske bilag Bilag 3b: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 97)

4 Side 4 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Statens Scenekunstskole, cvr , er ansvarlig for Statens Scenekunstskole herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Sted, dato Underskrift Sted, dato Underskrift Konst. rektor Sverre Rødahl Departementschef Marie Hansen

5 Side 5 2. Beretning 2.1. Præsentation af virksomheden Statens Scenekunstskole (SSKS) er en statsinstitution under Kulturministeriet. Statens Scenekunstskole arbejder aktivt for at skabe et inkluderende, kreativt og innovativt læringsmiljø præget af målrettethed og åbenhed. Skolen bestræber sig på at være en attraktiv arbejdsplads med kvalificerede, motiverede og udviklingsorienterede medarbejdere i såvel pædagogiske som ikke-pædagogiske funktioner. Årsrapporten aflægges for hovedkonto Statens Scenekunstskole (driftsbev.). Mission Statens Scenekunstskoles opgaver var fastlagt i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december Statens Scenekunstskole: Tilbyder grunduddannelser, overbygningsuddannelser, videreuddannelser samt efteruddannelse inden for scenekunst. Bidrager væsentligt til et højt professionelt niveau inden for scenekunst og til en videreudvikling og fornyelse af teater og den moderne dans som kunstarter. Bidrager væsentligt til at fremme kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden om uddannelse på scenekunstområdet. Vision Er blandt Europas førende uddannelsesinstitutioner inden for scenekunst. Uddanner samfundsbevidste, kreative, innovative og selvstændige scenekunstnere, som bidrager aktivt til videreudviklingen og fornyelsen af dansk og international scenekunst. Skaber de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde højere videregående uddannelse inden for scenekunst, baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis. Hovedopgaver Skolens hovedopgaver på finansloven er: Uddannelse og efteruddannelse Almen kulturel virksomhed Rammeaftalen I Statens Scenekunstskoles Rammeaftale ( ) er der aftalt følgende mål for skolens opgaver: Uddannelserne er i verdensklasse. Styrkelse af dimittendernes beskæftigelsesmuligheder på et arbejdsmarked i forandring. Styrkelse af rollen som centralt kompetencecenter for scenekunstuddannelse i Danmark. Udvikling af viden fra kunstnerisk udviklingsvirksomhed som bidrag til den moderne scenekunst. Styrkelse af sin rolle som kunstnerisk og kulturelt mødested for scenekunsten.

6 Side Virksomhedens omfang Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 51,6 51,8 Indtægter 2,0 1,8 Regnskabstallet er lidt højere end bevillingen, da skolen har budgetteret med et forbrug af sin opsparing på 0,3 mio. kr Årets resultater Som det fremgår nedenfor, vurderes Statens Scenekunstskoles faglige resultater i 2014 som tilfredsstillende og det økonomiske resultat som tilfredsstillende. De faglige og økonomiske resultater for hele rammeaftaleperioden vurderes også tilfredsstillende Årets faglige resultater 2014 var sidste år i Statens Scenekunstskoles fireårige rammeaftaleperiode. Året var også skolens sidste som selvstændig skole med egen status, eget navn og egen ledelse. En ny lov om de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet blev vedtaget sidst i 2014, og denne lov etablerede Den Danske Scenekunstskole som en højere videregående uddannelsesinstitution. Fra 1. januar 2015 er den tidligere Statens Scenekunstskole en København-afdeling under den nyetablerede Den Danske Scenekunstskole (DDSKS). Forberedelses- og tilpasningsprocessen frem til sammenlægningen af seks danske scenekunstskoler fra 2015 har på en lang række områder præget Samtidig er den selvstændige udvikling af Statens Scenekunstskoles faglige profil ført videre gennem hele 2014 med sigte på etableringen af bacheloruddannelser i 2016, akkreditering i 2017 og et kandidatniveau fra Den strategi, som skolen udarbejdede i forbindelse med rammeaftalen , har også i 2014 fungeret som et overordnet planlægningsværktøj for udviklingen af skolens faglige virksomhed. Forberedelse til sammenlægning Kulturministeriet nedsatte i foråret 2014 to arbejdsgrupper på henholdsvis det faglige og det administrative område, som skulle planlægge og forberede sammenlægningen. Statens Scenekunstskoles rektor og administrationschef ledte og koordinerede arbejdet i hver sin arbejdsgruppe, som bestod af de fem ledere/rektorer og centrale administrative medarbejdere i de institutioner, der skulle sammenlægges. Den faglige arbejdsgruppe fremlægger sin rapport i januar Arbejdsgruppen har i løbet af en række konstruktive møder i 2014 arbejdet sig frem til en forståelse af det

7 Side 7 faglige grundlag for sammenlægningen og fremkommer i rapporten med et stort antal anbefalinger og forslag til den nye ledelse for Den Danske Scenekunstskole. Den administrative gruppe planlagde og gennemførte i løbet af 2014 en lang række tiltag, der forberedte de seks skolers overgang til en sammenlagt statslig uddannelsesinstitution på det økonomiske, administrative og personalemæssige område. I efteråret fremlagde ministeriet en interimsledelsesplan i tre faser frem til tidspunktet for en ny ledelses tiltræden og denne ledelses organisering af skolen. Slutningen af 2014 omfattede første fase i denne plan. Som en del af denne plan blev SSKS administrationschef ansat som administrationschef for DDSKS, og rektor for SSKS blev af ministeriet konstitueret som rektor for DDSKS gældende fra 1. januar Omorganisering Statens Scenekunstskole besluttede i 2014 at omorganisere det faste pædagogiske personale for at understøtte skolens vision om at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde højere videregående uddannelse inden for scenekunst, baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis. Fra 1. august 2014 blev alle fastansatte undervisere flyttet fra de respektive uddannelser til et af de tre uddannelsescentre. Samtidig blev to til fire kompetenceområder etablerede i hvert af de tre centre som faglige hjemsteder for underviserne. Ved at samle underviserne i centrene og knytte dem til kompetenceområder blev grundlaget lagt for de større læringsmiljøer, der skal sætte skolen i stand til at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser. Udviklingsaktiviteterne i de nye kompetenceområder og den faglige virksomhed knyttet til centrene er langsomt begyndt at tage form, men det vil endnu tage tid, før man kan se omfattende faglige resultater af omorganiseringen. En væsentligt forudsætning for opbyggelsen af større læringsmiljøer i centrene er et større antal fastansatte undervisere. Derfor besluttede skolen i 2014 at frigøre undervisningsmidler fra timelærerbudgettet for at etablere et antal nye faste underviserstillinger. To nye stillinger blev opslået og besat i Center for skuespil og dans i slutningen af De uddannelsesansvarlige og en ny undervisningsplanlægning De uddannelsesansvarliges råd (DUR) består af de ansvarlige for skolens elleve uddannelser samt centerlederne. Den vigtigste milepæl for DUR har i 2014 har været udviklingen af en ny helhedsplan og samarbejdsstruktur for uddannelserne, som bliver gjort gældende inden for rammerne af den nye institution fra studieåret 2015/16. Strukturen giver bedre muligheder for fællesundervisning og undervisningssamarbejder på tværs, ligesom selvstændigt projektarbejde og refleksionspraksis får yderligere fokus. Kvalitetssikring Skolen har i 2014 fokuseret på kvalitetsudvikling inden for et antal områder - som led i forberedelserne til akkreditering og de generelle bestræbelser på at understøtte skolens vision om at være blandt Europas førende uddannelsesinstitutioner inden for scenekunst. I 2014 blev der udarbejdet en helt ny kvalitetssikringsstrategi for Statens Scenekunstskole. Strategien bygger på den kvalitetssikringspolitik, som skolen udarbejde-

8 Side 8 de i 2012 og Strategien vil blive fulgt op med en handlingsplan i 2015 inden for rammen af den samlede institution. I foråret 2014 godkendte Samarbejdsudvalget en ny og omfattende kompetenceudviklingsstrategi. Yderligere et vigtigt kvalitetssikringsprojekt blev igangsat i 2014 ved etableringen af en arbejdsgruppe, der skal udforme rammer og strukturer for systematisk undervisningsevaluering. Denne arbejdsgruppes indstilling vil blive fremlagt i starten af 2015 og danne udgangspunkt for det videre arbejde med en systematisk undervisningsevaluering for den samlede institution. Strategiske indsatsområder entreprenørskab og innovation. Skolen fik i 2013 bevilget ekstra midler fra Kulturministeriet til tre strategiske indsatsområder, som skulle realiseres i 2014 og videre frem. Et af disse indsatsområder blev realiseret i Med midler fra KUM fuldførte skolen i 2014 udviklingen af en webbaseret Guide til kunstnerisk entreprenørskab, som har vundet stor anerkendelse også uden for skolens egne rækker. Guiden henvender sig både til undervisere og studerende, og er taget i brug som værktøj og idégenerator for entreprenørskabsundervisning og praksis på Statens Scenekunstskole og ventes at have stor betydning for udviklingen af dette område i de nærmeste år, både på scenekunstuddannelserne og de øvrige kunstuddannelser. Digitalisering og kommunikation Skolens it-udvalg har iværksat og gennemført en række mindre og mellemstore projekter og tiltag inden for digitaliseringsområdet - blandt andet på baggrund af Kulturministeriets digitaliseringsstrategi. Studiekatalog og guide Mange af disse initiativer støtter op under skolens kommunikations- og arbejdsplatforme, hvor både website, sociale medier, intranet og andre digitale (sam)arbejdsplatforme er blevet vigtige komponenter i skolens interne og eksterne kommunikation og administration. Det scenetekniske område Skolen gik i 2014 i gang med at søge støtte gennem fonde til en oprustning af det scenetekniske område, som er stærkt underfinansieret. Til trods for indsatsen er det i løbet af året ikke lykkes at skaffe eksterne midler til disse investeringer. Indsatsen på dette område fortsætter inden for rammerne af den nye institution. Kunstnerisk udviklingsvirksomhed For yderligere at understøtte skolens vision om at skabe de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde højere videregående uddannelse inden for scenekunst, baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden fra faglig praksis har skolen i 2014 videreført indsatsen på KUV-området. Det har været muligt at støtte og gennemføre i alt fire kunstneriske udviklingsprojekter, alle med skolens fastansatte eller fasttilknyttede undervisere. Projekterne har været fremlagt offentligt og præsenteres på skolens website.

9 Side 9 Samtidig blev to større KUV-projekter igangsat med støtte fra Kulturministeriets KUVpulje: Louise Becks Looking for Courage og Anders Paulins Towards a non-mimetic performativity. Disse to projekter følges i 2015 op af yderligere et KUV-projekt støttet af Kulturministeriets KUV-pulje: Joachim Hamous UIP 27. Et nyt KUV-udvalg med eksterne og interne medlemmer har i 2014 fremlagt en ny KUV-strategi for skolen og har gennem hele året haft ansvar for ansøgningsbehandling og opfølgning af projekter. I løbet af rammeaftaleperioden er Statens Scenekunstskole lykkedes med at etablere, drive og udvikle kunstnerisk udviklingsvirksomhed i skolens eget regi. Dermed har et stort antal undervisere fået erfaring med og indsigt i kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en aktivitet med relevans for en underviser. Næste fase i skolens KUV-arbejde vil især handle om at konsolidere og professionalisere refleksions- og dokumentationsaspektet i KUV. Konklusion vedrørende året 2014 Statens Scenekunstskole har i 2014 haft et usædvanligt højt aktivitetsniveau på de fleste virksomhedsområder. De studerende og underviserne har også i 2014 forholdt sig konstruktivt til mange nye udfordringer blandt andet i form af reviderede uddannelsesplaner og organisatoriske ændringer. Det administrative og tekniske personale har gennem hele året bidraget aktivt og har selvstændigt støttet op om skolens drift og udvikling. Forberedelserne til sammenlægningen har yderligere lagt beslag på, men også inspireret, medarbejdernes indsats og kompetence. Skolens ledergruppe, mellemlederne og medarbejdere på det pædagogiske, tekniske og administrative område har ydet en uvurderlig indsats i den pågående forandrings- og udviklingsproces. De budgetansvarlige har gennem loyalitet og skarp budgetdisciplin sørget for, at skolen har en sund økonomi inden for den budgetmæssige ramme. Skolen har forholdt sig aktivt til samtlige af rammeaftalens målsætninger og strategiens indsatsområder. Det faglige resultat for 2014 må anses som tilfredsstillende. Konklusion vedrørende rammeaftaleperioden Statens Scenekunstskole har gennem hele rammeaftaleperioden forholdt sig aktivt til rammeaftalens mål og intentioner. I løbet af de fire år har skolen været igennem en organisationsreform og en uddannelsesreform, der til sammen har haft som formål at ruste skolen til akkreditering og til status som højere videregående uddannelsesinstitution. Gennem en række omfattende forandringsprocesser har skolen i rammeaftaleperioden haft fokus på kvalitetssikring af den faglige, administrative og økonomiske virksomhed og ligeledes haft opmærksomhed på kvalitetssikring af skolens personale. Ved afslutning af rammeaftaleperioden ophører Statens Scenekunstskole som egen institution og indgår som en del af den nyetablerede Den Danske Scenekunstskole.

10 Side 10 Det faglige og økonomiske resultat for rammeaftaleperioden må anses som tilfredsstillende Årets økonomiske resultat Af tabel 3 fremgår skolens økonomiske hoved- og nøgletal. Her fremgår det, at skolen går ud med et underskud på 0,260 mio. kr. Underskuddet finansieres af skolens opsparede midler. Indtil medio oktober 2014 budgetterede skolen med at gå ud med et underskud på 0,4 mio. kr. Som følge af en tilpasning af de nuværende uddannelsesplaner til en kommende bachelorstruktur blev det sent i 2014 besluttet, at afgangsprojektet for de studerende fra og med skoleåret 2015/16 skulle være todelt: Én del i efteråret 2015 (traditionelt afgangsprojekt) og én del i foråret 2016 (afgangsprojekt med fokus på kunstnerisk udviklingsarbejde). Som et engangsfænomen ville dette føre til, at skolen i budgetåret 2015 ville få en ekstra udgift, ved at der ville opstå flere afgangsprojekter end normalt. Skolen ønskede derfor et mindre forbrug af sine opsparede midler for at kunne finansiere denne engangsudgift, som der ikke var taget højde for i budgettet for Skolen budgetterede derfor med et underskud på 0,1 mio. kr. Det er ikke lykkedes fuldstændigt at ramme det ønskede resultat, hovedsagligt grundet at opbremsningen kom sent på året. At skolen får et resultat, som ligger 0,16 mio. kr. fra det ønskede resultat, må betragtes som tilfredsstillende, da det er under en to-procents afvigelse i forhold til udgiftsopfølgningen. Skolens budgetværktøj til uddannelsesbudgetterne vurderes til stadig at være et fornuftigt værktøj, da de budgetansvarlige har et rigtig godt overblik over deres dispositioner og derfor rammer meget præcist i deres forbrug. Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal 1000 kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,4 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,5 - Heraf eksterne indtægter , , ,0 Ordinære driftsomkostninger , , ,2 - Heraf løn , , ,3 - Heraf afskrivninger 885,2 829,2 661,2 - Heraf øvrige omkostninger , , ,0 Resultat af ordinær drift 630, ,6 127,8 Resultat før finansielle poster 213, ,6 168,8 Årets resultat 297, ,0 260,9 Balance Anlægsaktiver 2.953, , ,0 Omsætningsaktiver 9.746, , ,7

11 Side 11 Egenkapital 3.314, , ,8 Langfristet gæld 1.887, , ,4 Kortfristet gæld 6.952, , ,0 Lånerammen 2.600, , ,0 Træk på lånerammen 2.015, , ,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 77,5% 58,5% 56,4% Negativ udsvingsrate 253,4% 111,8% 84,0% Overskudsgrad -0,6% -2,6% -0,5% Bevillingsandel 97,3% 97,6% 97,5% Personaleoplysninger Antal årsværk 66,1 67,7 64,5 Årsværkspris 449,3 447,6 477,0 Lønomkostningsandel 58,6% 59,4% 60,3% Lønsumsloft , , ,0 Lønforbrug , , ,5 Skolen fik en ekstrabevilling på tillægsbevillingsloven på 0,4 mio. kr. til afholdelse af engangsudgifter i forbindelse med sammenlægningen af de seks scenekunstskoler. Skolen fik endvidere en ekstra bevilling på 0,2 mio. kr. til strategiske projekter samt 0,1 mio. kr. i besparelse. Dvs. en finanslovsbevilling på i alt 49,6 mio. kr. hertil kommer en nettoreservationsbevilling på 0,135 mio. kr. Indtægterne ligger stabilt sammenlignet med Afskrivningerne i 2014 er lavere end i Det skyldes, at skolen sparer op til medfinansiering af et større sceneteknisk investeringsprojekt i scenetårn og teatersal og derfor har været tilbageholdende med investeringer i øvrigt. Der er et fald i de øvrige omkostninger i forhold til 2013, hvor skolen anvendte 1,3 mio. kr. til et større ombygningsprojekt. Egenkapitalen er faldende, hvilket skyldes, at skolen de sidste tre år bruger af det opsparede overskud, bl.a. til implementering af skolens organisationsreform (herunder ombygningen). Andel af årsværk er faldende, da der ikke i 2014 har været barselsvikarer. Dog har der været vikardækning pga. langtidssygdom, hvilket også har påvirket årsværksprisen, som er steget Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt

12 Side 12 Tabel 4: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver 1000 kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Generel ledelse og administration 8.832,9 13, ,4-151% Uddannelse og efteruddannelse , , ,4 121% Almen kulturel virksomhed 6.018, ,1 130% I alt , , ,9 100% Skolen har opgaveopdelt kontering på generel ledelse og administration, uddannelse og efteruddannelse, men ikke på almen kulturel virksomhed. Dette område er defineret som skolens udadvendte aktiviteter som skolens produktioner, hvor der inviteres publikum til (primært produktioner til tredje- og fjerdeåret) samt markedsføringsudgifter for skolens udadvendte aktiviteter (udgifter til kommunikationsområdet). Udgifter til bygningsdriften og hjælpefunktioner (f.eks. it, reception og kantinen) er forholdsmæssigt på de tre opgaver. Fordelingen af den indtægtsføre bevilling er sket med udgangspunkt i finanslovsbevillingens fordeling for Fordelingsmetoden viser, at vi har brugt 15,9 % af omkostninger på generel ledelse og administration, 71,5 % på kerneydelsen uddannelse og efteruddannelse og 12,6 % på almen kulturel virksomhed. På finansloven budgetterede skolen med en fordelingsnøgle på 15 % til generel ledelse og administration, 75 % på kerneydelsen og 11 % på almen kulturel virksomhed Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysning Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % ansøgere Færdiguddannede kandidater Antallet af ansøgere varierer fra år til år, fordi der på danseuddannelsen kun er optag hvert andet år. Antallet af ansøgere i 2014 er lavere end i 2013, da der ikke var optagelse til danseuddannelsen. Der er normalt omkring 200 ansøgere til dans. Der er optaget en lille årgang (ikke dansestuderende) i 2014 med 20 studerende på teateruddannelserne, fire på forsøgsuddannelsen i musikalsk akkompagnement til dans og fem på uddannelsen i danseformidling. Ligeledes var det en lille årgang, som blev færdig i 2014: 20 teaterstuderende, fem danseformidlingsstuderende og fire musikalsk akkompagnement til dans-studerende. Aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid

13 Side a. Antal aktive finansstuderende inden 128,9 127,1 126,1 127,1 form normeret studietid b. Hertil kommer studerende på forsøgsuddannelsen 5 4,5 4,5 3,5 MAD c. I alt studerende på Statens Scenekunstskole 133,9 131,6 130,6 130,6 (a+b) d.- heraf konverteret til efter- og videreuddannelse 8,4 8,8 7,6 8,6 Aktive F-studerende forudsat i forbindelse med rammeaftalen Afvigelse 8,9 7,1 6,1 7,1 I antallet af aktive finansstuderende er tallet for konverterede studerende til efter- og videreuddannelse inkluderet. Skolen har i 2014 derfor 127,1 aktive studerende en lille stigning fra 2013, da aktiviteten på efteruddannelsesområdet er steget. Forsøgsuddannelsen i musikalsk akkompagnement til dans gennemfører sin fjerde forsøgsperiode for perioden Der er optaget tre deltidsstuderende på uddannelsen. Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte Deltagere Deltagerbetaling (kr. årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 8,4 8,8 7,6 8,6 Antallet af udbudte efteruddannelseskurser er forøget i forhold til 2012 og Ligeledes er antallet af kursustimer forøget siden Produktiviteten er således forsøget siden 2013.

14 Side Målrapportering Nedenfor gennemgås mål og resultater for MÅLRAPPORTERINGENS FØRSTE DEL: SKEMATISK OVERSIGT HOVEDFORMÅL 1: UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE MÅL a. Statens Scenekunstskoles uddannelser er i verdensklasse RESULTAT 2014 Opfyldt Nye studieordninger inkl. fremdriftskravene Færdiggøre studiekatalog Kvalitetssikringspolitik og strategi Rammer for undervisningsevaluering Konsolidere, kvalificere og udbygge internationale partnerskaber ved en sprogpolitik og mobilitetsvinduer i skemaet, internationale workshops og redegørelse af data. b. Statens Scenekunstskole styrker dimittendernes beskæftigelsesmuligheder på et arbejdsmarked i forandring Opfyldt Færdiggøre projekt om kunstnerisk entreprenørskab Studerendes selvvalgte projektarbejde (SPA-projekter) Efteruddannelsens høje aktivitetsniveau c. Statens Scenekunstskole styrker sin rolle som centralt kompetencecenter for scenekunstuddannelse i Danmark d. Statens Scenekunstskole udvikler viden fra kunstnerisk udviklings- Opfyldt Redegøre for udviklingen af kompetenceområder og læringsmiljøer Udvikling af den nye institution/sammenlægning af de danske scenekunstskoler (faglige udvalgsarbejde og administrative udvalgsarbejde) Redegørelse for skemalagte aktiviteter inden for tværkunstnerisk arbejde Synliggørelse af udadvendte udviklingsaktiviteter Opfyldt Redegørelse for KUM s finansierede KUV-projekter Redegørelse for KUV-projekter

15 Side 15 virksomhed som bidrag til den moderne scenekunst som et formelt satsningsområde Redegørelse for interne aktiviteter på KUV-området Strategi på KUV-området HOVEDFORMÅL 2: ALMEN KULTUREL VIRKSOMHED MÅL a. Statens Scenekunstskole styrker sin rolle som kunstnerisk og kulturelt mødested for scenekunsten RESULTAT 2014 Opfyldt Redegørelse for antal publikum/deltagere til forestillinger mv. Redegørelse for aktiviteter på website og på sociale medier Analyse af presseklip Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger MÅL 1.A: Statens Scenekunstskole udbyder uddannelser i verdensklasse Statens Scenekunstskole ser vigtigheden af, at uddannelserne kvalitetsudvikles kontinuerligt dels for at kunne udbyde de bedste uddannelser på området og dels for at være forberedt til akkreditering. For at opfylde ovenstående mål i 2014 har Statens Scenekunstskole udpeget følgende indsatsområder: 1. Strukturere uddannelsers curriculum til indplacering i kvalifikationsrammen 2. Videreudvikle det interne kvalitetssikringssystem 3. Konsolidere, kvalificere og udbygge internationale partnerskaber 4. Dokumentere kvaliteten på dimittendniveau 1: Strukturere uddannelsers curriculum til indplacering i kvalifikationsrammen Målemetode: Redegørelse Som følge af ændringer i uddannelsernes curriculum og struktur har en revision af studieordningerne været nødvendig i de seneste år. Læringsmålene i studieordningerne forholder sig nu direkte til kravsspecifikationerne i gradstypebeskrivelsen for de kunstneriske bacheloruddannelser. I 2013 blev uddannelserne i skuespil, forestillingsledelse og rekvisit, sceneproduktion og koreografisk specialisering revideret, og i 2014 er nye studieordninger for de resterende fireårige uddannelser ligeledes blevet godkendt. Det drejer sig om uddannelserne i dans, scenografi, sceneinstruktion, lys og lyd.

16 Side 16 Endelig blev fremdriftskravene som f.eks. merit og studieaktivitet indskrevet i alle studieordninger og godkendt på et skolerådsmøde i juni. 2: Videreudvikle det interne kvalitetssikringssystem Målemetode: Redegørelse I 2014 har skolen udviklet en kvalitetssikringsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i kriterierne for institutionsakkreditering og vil være retningsgivende for de kommende års arbejde frem mod akkreditering, inden for rammen af den nye sammenlagte institution. Strategiens primære formål er at: Identificere et prioriteret udvalg af processer, procedurer og systematikker og standarder, som på forskellig vis vedrører kvalitetssikring og peger ind i skolens kerneområde: Uddannelsernes kvalitet og relevans. Identificere forbedringspunkter i de valgte procedurer og systematikker med henblik på udarbejdelse af specifikke handlingsplaner med udgangspunkt i Excellencemodellen. Være et langsigtet værktøj, der skaber forbindelse mellem politik for kvalitetssikring, strategi for kvalitetssikring og handlingsplaner for kvalitetssikring. Strategien godkendes primo 2015, og planen har været, at man herefter kan påbegynde næste fase i den nye institution: Udvælgelse af årets indsatsområder, nedsættelse af projektgrupper og udarbejdelse af handlingsplaner på de respektive indsatsområder. Sammenlægningen med de øvrige fem uddannelsessteder vil dog kunne indvirke på den videre udviklingsproces for kvalitetssikringsarbejdet. Indsatsområderne i 2014 har fulgt ovennævnte procedure. Indsatserne har primært fokuseret på evalueringer. Dels fortsat arbejde med kvalitetssikring af evaluering og bedømmelse af den enkelte studerende og dels udvikling af formater til systematisk undervisningsevaluering. Det vigtigste indsatsområde i 2014 har været udvikling af formater til systematisk undervisningsevaluering. Projektgruppen har bestået af repræsentanter for indsatsens primære interessentgrupper, og med udgangspunkt i EVA s vejledning til undervisningsevaluering er der udarbejdet udkast til forskellige typer undervisningsevaluering til forskellige typer undervisningsformater. I 2014 blev det nye digitale studiekatalog færdiggjort. Kataloget er forbindelsesleddet mellem studieordningsniveauet og de studerendes daglige skema og udfolder de respektive modulers pædagogiske intentioner og indholdsmæssige fokusområder. Studiekataloget skaber gennemsigtighed og sammenhæng for såvel studerende som undervisere og planlæggere og kan i næste fase kobles tæt til den systematiske undervisningsevaluering. Dette felt vil der blive arbejdet videre med i 2015, inden for rammen af den sammenlagte skole. 3: Konsolidere, kvalificere og udbygge internationale partnerskaber Metode: Redegørelse og nøgletal

17 Side 17 Tabel A: Nøgletal over internationale aktiviteter Aktivitet Udgående udvekslingsstuderende (3 måneder eller mere) Indgående udvekslingsstuderende (fuldt semester og korterevarende ophold) Korterevarende udlandsophold for studerende (undervisning, praktik, studieture under 3 måneder) Internationale udenlandsophold for undervisere og ansatte (studieture, seminarer, konferencer, besøg på partnerinstitutioner m.m.) Antal kurser, arrangementer, symposier m.m. med internationale kunstnere på skolen arrangeret af Efteruddannelsen Deltagelse i internationale netværksmøder (EdE, Norteas, ELIA) Internationale gæsteundervisere på skolen (kortere eller længerevarende ophold)* Skolens udgifter til internationalisering EU-midler til internationalisering i euro** ,79 *Målt på antal udenlandske udbetalinger i lønsystemet. ** Data ikke registeret i

18 Side 18 Som det fremgår af tabel A, var kun to studerende på udveksling i 2014: to dansestuderende på The Place i London. Dette lavere tal skyldes, at de dansestuderende fortsat er de mest aktive i forhold til udgående studentermobilitet, og da skolen kun optager dansere hvert andet år, vil mobilitetstallene afspejle dette. Til sammenligning var syv dansere på udveksling efteråret Denne udvikling forventes dog at vende i det kommende studieår 2015/16, hvor skolen i forbindelse med ny uddannelsesplanlægning har indført et mobilitetsvindue på 12 uger for alle studerende. Det er placeret i femte semester og giver de studerende mulighed for udvekslingsophold på andre uddannelsesinstitutioner inden for rammerne af ERASMUS, praktikophold i udlandet eller i Danmark. Denne mulighed indføres for første gang for de kommende tredjeårsstuderende og vil blive videreført ind i de treårige bacheloruddannelser fra I 2014 modtog Statens Scenekunstskole ni udvekslingsstuderende fra partnerinstitutioner i London, Barcelona, Berlin, Stockholm og Oslo. Gæsterne studerede på følgende uddannelser: koreografisk specialisering, dans, musikalsk akkompagnement til dans og instruktion. Der ses således her en udvidelse i bredden af uddannelser, der modtager gæstestuderende i forhold til tidligere år, hvor de udvekslingsstuderende primært fulgte danseuddannelsen. I det kommende studieår forventes denne udvikling også at fortsætte som følge af satsningen på det 12-ugers mobilitetsvindue. Tallene viser også en stor stigning i antallet af korterevarende udlandsophold. De 116 udlandsophold dækker alt fra studieture af et par dages varighed, studieophold på Kunsthøgskolen i Oslo i seks uger og praktikophold i Toronto i to måneder. Men den kraftige stigning i antallet af ophold (116) dækker hovedsageligt studieture af ca. en uges varighed inden for Europa. Tendensen er, at stort set samtlige studerende har været på et eller flere studierelaterede udlandsophold i Kategorien internationale udlandsophold for undervisere og ansatte dækker hovedsageligt undervisere og øvrige ansattes Erasmus- og Grundtvig finansierede udlandsophold. Statens Scenekunstskoles personale har i 2014 bl.a. deltaget i underviserseminarer i Madrid, Strasbourg, Vilnius og været på studieture i Reykjavik, Hildesheim, Leipzig, London, Zürich, Mannheim og Stockholm. Parallelt med dette har skolen sendt repræsentanter til netværksmøder i Norteas, ELIA og École des Écoles i Stockholm, Amsterdam, Strasbourg, Vilnius, Glasgow, Zürich og Reykjavik. Endelig har Statens Scenekunstskole haft besøg af 69 internationale gæsteundervisere. En del af disse har modtaget tilskud fra EU-programmet Erasmus. Gæsteunderviserne har undervist på følgende uddannelser: dans, koreografisk specialisering, MAD, DAF, scenografi, lys, lyd, efteruddannelsen, og kommer fra bl.a.: Sverige, Tyskland, Holland, Kroatien, Belgien, Storbritannien, Slovenien og Frankrig, Skolen udarbejdede i 2014 en sprogpolitik, som blev drøftet bl.a. i De studerendes Råd. Sprogpolitikken kommer som følge af et stigende antal udenlandske ikke-dansktalende studerende, og behovet for at melde klart ud, hvilke forventninger de udenlandske studerende kan have til skolens brug af engelsk som undervisnings- og informationssprog.

19 Side 19 Statens Scenekunstskole havde oprindelig som et nøgletal ønsket at indhente en udtalelse fra en international ekspert om skolens internationale og faglige niveau. Skolen har dog valgt ikke at forfølge den indsats, da skolen vurderer, at sådan en udtalelse ikke dokumenterer skolens internationale niveau. 4: Dokumentere kvaliteten på dimittendniveau I 2013 udarbejdede Statens Scenekunstskole en kvalitativ beskæftigelsesundersøgelse (udarbejdes hvert tredje år), der konkluderede, at 100 % af dimittenderne fra Statens Scenekunstskole arbejder inden for det fagområde, de er uddannede til, og at 94 % af dimittenderne inden for en periode på tre måneder efter endt uddannelse finder beskæftigelse inden for eget fagområde. Samtidig viste undersøgelsen, at dimittenderne i højere og højere grad finder beskæftigelse via netværk/praktik etc., og at de i overvejende grad er freelancere (71%). Andelen af indtjening, der vedrører deres specifikke fagområde, er stigende 61 % af dimittenderne oppebærer 75 % af deres indtægt via det fag, de er uddannet i. Endelig var det markant, at en stor del af dimittenderne efterspurgte undervisning i entreprenørskab, projektstyring og fundraising. Den seneste kvantitative beskæftigelsesundersøgelse blev udarbejdet i juni 2014 af Danmarks Statistik. Den undersøgelse viser, at ledighedsprocenten blandt dimittender fra Statens Scenekunstskole i 2013 var på 13 % et fald fra 2012, hvor ledighedsprocenten var 15,9 %. Ledighedsprocenten er dog væsentlig højere end dimittender uddannet fra musikkonservatorierne, hvor ledighedsprocenten i gennemsnit er på 6,7 % i Det er et velkendt fænomen, at der er en del sæsonarbejde i scenekunstbranchen, og at mange dimittender er arbejdsløse mellem forskellige projekter. Trods arbejdsløse perioder har dimittender fra Statens Scenekunstskole en relativ høj gennemsnitlig personlig indkomst (2012) sammenlignet med de øvrige dimittender fra Kulturministeriets område. Dimittender fra SSKS havde en gennemsnitlig indkomst på kr., hvor gennemsnittet for en konservatorieuddannet var på kr. Tallene indikerer, enten at jobbene er velbetalte, eller at få tjener meget. En vigtig dialogpartner i arbejdet med at dokumentere og udvikle kvaliteten på dimittendniveau har været skolens aftagerpanel. Aftagerpanelet har imidlertid ikke været funktionelt i Da perioden for det forrige panel udløb i 2013, var det ministeriets plan at nedsætte et nyt hurtigst muligt. Med beslutningen om en ny sammenlagt institution blev det imidlertid besluttet at udsætte udpegningen af et nyt panel, indtil Den Danske Scenekunstskole var en realitet. Derfor indeholder denne rapport ikke den årlige redegørelse fra aftagerpanelet. Aftagerpanelet har dog afgivet udtalelser om kvaliteten i 2011, 2012 og Samlet vurdering af opfyldelsen af målet Processen med at udvikle uddannelser i verdensklasse er en balanceakt mellem på den ene side at fastholde uddannelsernes særkende og på den anden side tilføre dem nye didaktiske og kunstneriske perspektiver. Parallelt med de stærke faglige traditioner eksi-

20 Side 20 sterer der i dag en stor entusiasme blandt ansatte og studerende for at udvikle uddannelsernes indhold og internationale dimension. Uddannelsernes tilpasning til kvalifikationsrammen på såvel studieordnings- som studiekatalogniveau, en række tværgående kvalitetssikringsprocesser og strukturelle ændringer, der i højere grad gør international udveksling mulig, er indsatser, der i 2014 har bidraget til skolens overordnede kvalitetsniveau. Da ovenstående aktiviteter og resultater understøtter såvel Statens Scenekunstskoles mission som vision, vurderer skolen målet som opfyldt. MÅL 1.B: Statens Scenekunstskole styrker dimittendernes beskæftigelsesmuligheder på et arbejdsmarked i forandring Statens Scenekunstskole lægger vægt på at uddanne de studerende til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet: Skolen søger derfor at være på forkant med kunstartens udvikling, så de studerende bliver bedst muligt rustet til at kunne arbejde inden for eget fagområde. For at opfylde ovenstående mål i 2014 har Statens Scenekunstskole i strategien udpeget følgende indsatsområder: 1. Videreudvikle den kunstneriske kernekompetence og styrke fokus på innovation og entreprenørskab. 2. Fokus på det teknologiske område. 3. Styrke indsatsen for efteruddannelse af scenekunstens professionelle. 1: Videreudvikle den kunstneriske kernekompetence og styrke fokus på innovation og entreprenørskab Målemetode: Redegørelse I 2013 fik Statens Scenekunstskole tildelt midler af Kulturministeriet til projektet: Strategisk innovation og entreprenørskab. Skolen valgte at udvikle et anvendeligt værktøj, der kunne bruges i konkretisering af entreprenørskabsfeltet. Projektet udmøntede sig i sommeren 2014 i en digital guide til kunstnerisk entreprenørskab. Den digitale guide til kunstnerisk entreprenørskab blev offentliggjort på skolens hjemmeside i august 2014 og er i løbet af efteråret blevet præsenteret og diskuteret i en lang række interne og eksterne sammenhænge (seminarer, møder, konferencer). Ligeledes har guiden afstedkommet stor interesse fra øvrige kunstskoler som f.eks. Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium samt fra organisationer, der beskæftiger sig med entreprenørskab som eksempelvis CAKI. Indsatsen på dette felt har i 2014 været præget af en bevægelse fra teori til praksis fra strategi til implementering. Det strategiske arbejde har dannet grundlag for et undervisersamarbejde og en vidensdeling på tværs af institutionen med fokus på entreprenørskab i undervisningssituationen. Dette arbejde vil udvikles yderligere i 2015.

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for regnskabsåret 2014 Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015 Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

UDKAST. Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde UDKAST Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for følgende statslige uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Årsrapport 2013. Nordsøenheden

Årsrapport 2013. Nordsøenheden Årsrapport 2013 Nordsøenheden 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 5 2.1. Præsentation 6 2.2. Virksomhedens omfang 7 2.3. Årets faglige resultater 7 2.4. Årets økonomiske resultat 9 2.4.1.

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Årsrapport 2014. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Årsrapport 2014. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Årsrapport 2014 Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Marts 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller, noter og bilag... 3 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4 2. Beretning...

Læs mere

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Januar 2014 Indhold Forord 4 1 Indledning 5 1.1 Årsrapportens formål 5 1.2 Regelsæt 5 1.3 Dispensation 6 1.4 Aflevering og ressortdepartementernes

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r. G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r. G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m -2- Oversigt over tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4 1.1. Præsentation af virksomheden...4 1.2. Årets

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Vejledning om årsrapport for statslige institutioner November 2014 Indhold Forord 3 1 Indledning 4 1.1 Regelsæt 4 1.2 Dispensation 5 1.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 1.4 Årsrapportens

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Årsrapport 2013 for Danmarks Akkrediteringsinstitution

Årsrapport 2013 for Danmarks Akkrediteringsinstitution Årsrapport 2013 for Danmarks Akkrediteringsinstitution Indholdsfortegnelse Årsrapport 2013 for Danmarks Akkrediteringsinstitution 1 1 Påtegning af det samlede regnskab 2 2 Beretning 3 2.1 Præsentation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20 Årsrapport 2011 INDHOLD 1. Beretning... 3 1.1 Præsentation af virksomheden... 3 1.2 Årets faglige resultater... 4 1.3 Årets økonomiske resultat... 5 1.4 Opgaver og ressourcer... 6 1.5 Administrerede udgifter

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus

Arkitektskolen Aarhus ÅRSRAPPORT 2013 Arkitektskolen Aarhus -2- Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 Påtegning af årsrapporten 4 1. Beretning 5 1.1. Præsentation af Arkitektskolen Aarhus 5 1.2. Årets

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Årsrapport 2013. Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision

Årsrapport 2013. Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision Forsvarsministeriets Interne Revision Marts 2014 s Interne Revision Marts 2013 A. PÅTEGNING... 2 B. BERETNING... 3 PRÆSENTATION AF FORSVARSMINISTERIETS INTERNE REVISION... 3 VIRKSOMHEDENS OMFANG... 3 ÅRETS

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

ÅRSRAPPORT ÅRSRAPPORT 2014

ÅRSRAPPORT ÅRSRAPPORT 2014 ÅRSRAPPORT ÅRSRAPPORT 2014 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Årsrapport for 2014 Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller, noter og bilag... 3 1. Påtegning af det samlede regnskab... 4

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office

Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Generalforsamling 2007 Den 9. september 2007 Generalforsamling for foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office Bestyrelsen har i enighed besluttet, at generalformsaling for foreningen Midtjyllands

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere