Årsrapport 2014 for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Transkript

1 Årsrapport 2014 for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 1

2 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 DK 1220 København K CVR

3 Indholdsfortegnelse Påtegning af det samlede regnskab Beretning Virksomhedens samlede aktivitet Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Redegørelse for reservationer Forventninger til kommende år Målrapportering Målrapportering 2. del (beskrivelse af manglende målopfyldelse) Uddybende beskrivelse af udvalgte aktiviteter i Regnskab Anvendt regnskabspraksis Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på låneramme Opfølgning på øvrige likviditetsregler Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet ikke virksomhedsbærende hovedkonti Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag 1: Noter til resultatopgørelse og balance

4 Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for finansåret 2014 for den virksomhedsbærende hovedkonto Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samt følgende ikke-virksomhedsbærende hovedkonti: Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver Afholdelse af eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afholdelse af erhvervsgymnasiale eksaminer Afholdelse af almengymnasiale eksaminer Almen voksenuddannelse og prøver mv Forberedende voksenundervisning, prøver mv Undervisning i dansk som andetsprog og prøver m.v. for voksne udlændinge m.fl Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 4

5 1. Beretning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er en styrelse under Undervisningsministeriet og udgør dermed en del af ministeriets samlede koncern. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens primære ansvarsområder er kvalitetsudvikling, test, prøver og eksamen kvalitetstilsyn tilskud og controlling, herunder specialpædagogiske støtteordninger (SPS) Kvalitetsudvikling, test, prøver og eksamen vedrører på folkeskoleområdet drift og udvikling af folkeskolens afsluttende prøver samt arbejdet med de nationale test, herunder fortsat udvikling af de nationale test og formidling af information om test, evaluering og kvalitetsudvikling til aktørerne i og omkring folkeskolen. Endvidere varetages udvikling og drift af prøver og eksamen samt udvikling af løbende evaluering inden for de almene og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, Almen Voksenuddannelse, Forberedende Voksenundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er endvidere ansvarlig for gennemførelse af internationale undersøgelser, som tilvejebringer data om kvaliteten af uddannelserne. Endelig varetages også statsborgerskabsprøven, indvandringsprøven og Danskprøve A1 og A2 for voksne udlændinge. Kvalitetstilsyn omfatter tilsynsopgaver for uddannelsesområder under Undervisningsministeriets ressort i forhold til blandt andet a) indholdsmæssigt og fagligt tilsyn, b) institutionelt tilsyn, herunder tilsyn med vedtægter, c) økonomisk tilsyn, d) tilsyn på støtteområdet og e) andet tilsyn. Kvalitetstilsynet gennemføres inden for den samlede ramme af den overordnede strategi for tilsynsarbejdet Dialogbaseret Kvalitetstilsyn, der udmøntes gennem løbende tilsynsplaner. Fokus for kvalitetstilsynet er bl.a. målrettet risikobaseret kvalitetsovervågning og dialog om lokal kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Samtidig skal kvalitetstilsynet være proaktivt og gennemsigtigt, så skoler og institutioner kender valgte kvalitetsindikatorer, opfølgningsmuligheder og sanktioner samt regelgrundlaget. Det skal i forbindelse med den løbende gennemførelse af det dialogbaserede kvalitetstilsyn sikres, at tilsynet sker i sammenhæng med ministeriets øvrige arbejde med kvalitetsudvikling, herunder læringskonsulenternes arbejde. Tilskud og controlling omfatter varetagelsen af opgaver vedrørende tilskudsregler, tilskudsudbetaling, økonomisk tilsyn, herunder gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokollater, samt opgaver i relation til statens selvforsikring. Specialpædagogiske støtteordninger (SPS) vedrører tilskud til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til frie grund- og kostskoler samt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Desuden administreres efter driftsoverenskomst med Uddannelses- og Forskningsministeriet den specialpædagogiske støtteordning for de videregående uddannelser. Herudover varetages opgaver i forbindelse med VEUgodtgørelse og befordring for de ikke-arbejdsløshedsforsikrede. Endelig varetager Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen sekretariatsbetjening af flere nævn. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er med sin opgaveportefølje og kerneområder en vigtig aktør i forhold til opfyldelsen af koncernens samlede målsætninger, som bl.a. kommer til udtryk i Handlingsplan for Undervisningsministeriet

6 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen består af tre centre (Center for Prøver, Eksamen og Test, Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn, Økonomisk-Administrativt Center) samt et direktionssekretariat. Hovedkonti under styrelsen omfatter: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver Afholdelse af eksaminer i erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afholdelse af erhvervsgymnasiale eksaminer Afholdelse af almengymnasiale eksaminer Almen voksenuddannelse og prøver mv Forberedende voksenundervisning, prøver mv Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. inden for voksne udlændinge m.fl Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven 1.2 Virksomhedens samlede aktivitet Af tabel 1 fremgår Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samlede aktiviteter fordelt på styrelsens egen driftsbevilling og administrerede ordninger (driftsbevillinger vedrørende eksamenskonti). Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet, 2014 mio. kr. Drift Administrerede ordninger (driftsbevillinger, eksamenskonti) Anlæg Mio. kr. Bevilling Regnskab Udgifter 62,5 64,2 Indtægter 0 0,1 Udgifter 76,6 72,6 Indtægter 0,0 0,5 Udgifter 0,0 0,0 Indtægter 0,0 0,0 1.3 Årets faglige resultater Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i 2014 haft fokus på følgende opgaver: Prøver, Test og Eksaminer Et oplæg om opfølgning på redegørelsen til Folketinget om de nationale test er forelagt folkeskoleforligskredsen i september 2014, og implementeringen af oplæggets initiativer er påbegyndt. Oplægget følger op på den redegørelse om de nationale test, som undervisningsministeren afgav til Folketinget i december Der er endvidere opnået enighed i folkeskoleforligskredsen om at igangsætte en række initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver med fokus på bl.a. de prøver, der tidligere er gennemført forsøg med, og med fokus på prøver med brug af it. Udviklingen af folkeskolens prøver gennemføres som led i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. 6

7 Herudover har der været fokus på arbejdet med en detaljeret planlægning af udbud og forelæggelse for statens it-råd af den centrale løsning for digital prøveafvikling (XIT), der skal implementeres på gymnasieområdet. Endelig har der været fokus på sikker drift og gennemførelse af sommer- og vinterprøveterminer på uddannelser under Undervisningsministeriet. Kvalitetstilsyn Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen offentliggjorde i foråret 2014 sin nye tilsynsstrategi Dialogbaseret kvalitetstilsyn, der danner den overordnede ramme for styrelsens tilsyn. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i 2014 haft fokus på at videreudvikle tilsynet med fokus på bl.a. gennemsigtighed og dialog. Styrelsen offentliggjorde i forlængelse af strategien en tilsynsplan for med styrelsens samlede planlagte tilsynsaktiviteter. Tilsynsforum, der er et dialogforum med repræsentanter for de centrale interessentorganisationer, er blevet etableret, og to møder er afholdt. Der er udarbejdet en samlet model for styrelsens digitale kommunikation om tilsynsaktiviteter, en ny tværgående hjemmesidevejledning for de regulerede institutioner, og indholdet til tilsynssiderne på ktst.dk er næsten færdiggjort. På folkeskoleområdet blev der i 2014 arbejdet med udvikling af det dialogbaserede kvalitetstilsyn som led i folkeskolereformen, der trådte i kraft 1. august Arbejdet er sket i tæt dialog med Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og Kommunernes Landsforening (KL). En endelig model for det dialogbaserede kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet forventes at foreligge primo På området for de frie grundskoler og frie kostskoler har der, i lighed med tidligere år, været gennemført tematiske tilsyn og enkeltsagstilsyn, herunder skærpet tilsyn. I 2014 er der endvidere blevet arbejdet med udviklingen af det dialogbaserede kvalitetstilsyn, og der er gennemført et risikobaseret tilsyn, hvor resultater ved folkeskolens afsluttende prøver og overgangsfrekvens fra grundskole til ungdomsuddannelse har været anvendt som indikatorer. Styrelsen har været i tæt dialog med de frie skolers foreninger for at sikre kendskab til og accept af tilsynsindsatsen. Foreningerne har været med til at kvalitetssikre denne indsats, og dialogen og den deraf følgende fælles kapacitetsopbygning har styrket muligheden for at forebygge fremtidige tilsyn. På AMU-området er der i 2014 gennemført 50 tilsynsbesøg. Tilsynet har endvidere haft fokus på fortsat opfølgning på og afslutning af tilsynssager, herunder opfølgning i forhold til kritikpunkter fra Rigsrevisionens beretning om utilsigtet anvendelse af AMU. På erhvervsuddannelsesområdet har styrelsen i 2014 igangsat et arbejde med at udvikle en ny model for det risikobaserede tilsyn med skolernes faglige resultater. Det risikobaserede tilsyn med faglige resultater skal understøtte alle erhvervsskolers arbejde med at bidrage til opfyldelsen af de fire klare mål i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I 2014 har styrelsen desuden fulgt op på og afsluttet det risikobaserede tilsyn med faglige resultater, som blev indledt i Endelig har styrelsen behandlet og afsluttet to enkeltsager. På det gymnasiale område er der i 2014, i forlængelse af tilsynet i 2013 med skolernes resultater med stx, foretaget tre tilsynsbesøg på skoler med stx, og for én af disse skoler er tilsynet afsluttet. Tre andre stx- 7

8 skoler har indsendt opfølgningsplaner, som er blevet godkendt. Der er endvidere foretaget screeninger af skolers resultater med 2-årigt hf og afholdt møder med tre af disse skoler. Yderligere 8 skoler har udarbejdet redegørelser for analyser, evalueringer og mål med indsatser i forhold til de resultater, der har været i fokus, og styrelsen har godkendt disse. Tilskud og controlling På det økonomiske område har styrelsen udarbejdet en strategi for det økonomiske tilsyn, som udmønter tilsynsstrategien Dialogbaseret kvalitetstilsyn på det økonomiske område. Der er desuden udarbejdet et koncept for systematisk intern ledelsesinformation på det økonomiske område. Styrelsen har i 2014 endvidere igangsat et udviklingsarbejde med henblik på udarbejdelse af forslag til mere tidstro data i det økonomiske tilsyn, herunder udvikling af indikatorer for god økonomistyring på institutionerne, der kan supplere de nuværende indikatorer, som anvendes i det økonomiske tilsyn. Styrelsen vil fortsætte arbejdet i Herudover har styrelsen i 2014 haft fokus på de institutioner, som er økonomisk udfordrede. Ved udgangen af året er der i alt 7 institutioner på det regulerede område og 12 institutioner på det frie område, der er under skærpet økonomisk tilsyn. Endelig har arbejdet med revisorkvalitet været et indsatsområde, som styrelsen har haft fokus på i 2014 med henblik på at sikre høj kvalitet i revisorernes arbejde. I forbindelse hermed har styrelsen bl.a. søgt at styrke uddannelse og kompetenceudvikling af revisorer samt arbejdet med at standardisere revisors protokollater og udarbejde opdaterede revisortjeklister. Arbejdet er sket i samarbejde med FSR danske revisorer og Rigsrevisionen. Specialpædagogisk støtte (SPS) Ud over fokus på den daglige sagsbehandling af ansøgninger om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelse på de frie grundskoler og kostskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har der været fokus på en række initiativer som led i implementeringen af regeringens handicappolitiske handlingsplan Et samfund for alle fra oktober Tvistighedsnævnet På nævnsområdet var der i 2014 fokus på fortsat nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Tvistighedsnævnet, herunder implementering af tiltag i sekretariatets sagsforberedende arbejde. Sagsbehandlingstiden blev nedbragt til knap 6 måneder i 2014 (målet var 8 måneder). Internationale undersøgelser Seks større undersøgelser blev i løbet af 2014 offentliggjort: PISA Etnisk, PISA Problemløsning, den internationale TALIS-rapport, PISA/PIAAC, den danske TALIS-undersøgelse og ICILS. Undersøgelserne har bidraget til både intern og ekstern kvalitetsudvikling af uddannelser bl.a. gennemførelse af aktiviteter som gå-hjem-møder om undersøgelserne, oplæg for læringskonsulenter om resultaterne, konference om TALIS, datavejledning til brug af data fra storskalaundersøgelser og formidlingsaktiviteter på bl.a. hjemmesiden. 8

9 1.4 Årets økonomiske resultat Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal på den virksomhedsbærende hovedkonto og de ikke-virksomhedsbærende konti for de seneste tre år fremgår af tabel 2. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. Tabel 2: Økonomiske hoved- og nøgletal (årets priser, mio.kr.) Hovedtal Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -150,3-149,2-139,9 - Heraf indtægtsført bevilling -150,3-149,2-139,9 - Heraf eksterne indtægter 0,0 0,0 0,0 - Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 153,1 130,7 136,8 - Heraf personaleomkostninger 109,1 101,8 102,0 - Heraf afskrivninger 0,0 0,0 0,0 - Heraf øvrige omkostninger 44,0 28,9 34,7 Resultat af ordinær drift 2,8-18,5-3,1 Resultat før finansielle poster 3,6-18,0-3,1 Årets resultat 4,1-9,9-3,7 Balance Mat. og immat. Anlægsaktiver 5,4 0,0 1,8 Omsætningsaktiver (ekskl likv. beholdn) 0,0 3,0 2,4 Egenkapital -1,5-11,4-15,1 Langfristet gæld -0,0-0,0-0,0 Kortfristet gæld -16,2-36,0-36,7 Låneramme 1,5 1,5 1,5 Træk på lånerammen 0,0 0,0 0,0 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme 0,0 0,0 0,0 Negativ udsvingsrate (ikke i pct.) -0,1 5,3 7,3 Overskudsgrad -2,7 6,6 2,6 Bevillingsandel 100,0 100,0 100,0 Personale oplysninger for Antal årsværk* Årsværkspris (gennemsnit) (1.000 kr.)* Lønomkostningsandel (pct.)* Lønsumsloft (mio. kr.)* 76,7 53,2 60,6 Lønsumsforbrug (mio. kr.)* 69,2 59,0 60,2 Note: * Opgjort eksklusiv årsværk og lønforbrug på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti. 9

10 Styrelsens indtægtsførte bevilling var i 2014 på 139,9 mio. kr., hvilket i forhold til året før er en reduktion på 9,3 mio. kr. Årsagen hertil er dels et fald i den indtægtsførte bevilling i 2014 på den virksomhedsbærende hovedkonto , idet der som følge af justeret beregning af styrelsens bevilling og opsparing mv. er overført bevilling til Departementet, dels et fald i den indtægtsførte bevilling i 2014 på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti primært som følge af ekstrabevilling i 2013 vedr. meraktivitet i forbindelse med eksaminer. Personaleomkostninger er stort set uændret fra 101,8 mio. kr. i 2013 til 102,0 mio. kr. i Ordinære driftsomkostninger er i 2014 på 34,7 mio. kr., mens det tilsvarende tal i 2014 var 28,9 mio. kr. Forskellen begrunder sig primært i, at der i 2013 er indtægtsført en hensættelse på 6,0 mio. kr. til erstatning, procesrente og sagsomkostninger vedr. Klagenævnet for Udbuds afsagte kendelse af 6. december 2012 (Den endelig udgift vedr. klagenævnssagen på i alt 8,0 mio. kr. er i 2013 registreret som en ekstraordinær omkostning). Styrelsens samlede resultat i 2014 kan opgøres til et overskud på 3,7 mio. kr. Overskuddet fordeler sig med underskud på 0,8 mio. kr. på den virksomhedsbærende hovedkonto , jf. merforbrug på øvrig drift. overskud på 4,5 mio. kr. på de ikke-virksomhedsbærende hovedkonti, jf. mindreforbrug på øvrig drift. Styrelsens egenkapital, der ultimo 2013 var på 11,4 mio. kr., er som følge af årets resultat på 3,7 mio. kr. forøget til 15,1 mio. kr. ultimo Negativ udsvingsrate er ændret fra 5,3 i 2013 til 7,3 i Da den negative udsvingsrate viser overført overskud i forhold til startkapitalen, er ændringen i den negative udsvingsrate fra 2013 til 2014 en afspejling af årets resultat i Overskudsgraden, der viser årets resultat i forhold til de ordinære driftsindtægter i alt, er ændret fra 6,6 i 2013 til 2,6 i Ændringen skyldes primært, at årets resultat er ændret fra 9,9 mio. kr. i 2013 til 3,7 mio. kr. i Antallet af årsværk er nogenlunde uændret med et lille fald fra 2013 til 2014, og det samlede lønforbrug er steget, hvilket giver anledning til en stigning i den gennemsnitlige årsværkspris fra til kr. Det vurderes, at hovedårsagen til stigningen er, at styrelsen i 2013 havde vakante kontorchefstillinger af længere varighed.. De pågældende stillinger er alle besat i slutningen af Lønsumsloftet på falder fra 76,7 mio. kr. i 2012 til 53,2 mio. kr. i Årsagen til det store fald er dels at der at der som følge af en strukturændring i Undervisningsministeriet i 2013 er flyttet opgaver, årsværk og bevilling fra styrelsen til Departementet, dels at en del af styrelsens lønsumsopsparing på TB13 er overført til Departementet i forbindelse med, at styrelsen pr ikke længere har fælles internt budget med departementet. På er lønsumsforbruget i 2014 på 60,2 mio. kr., hvilket ca. svarer til årets lønsumsloft på 60,6 mio. kr. 10

11 1.5 Opgaver og ressourcer Afsnittet beskriver styrelsens opgaver og ressourceforbruget på disse Opgaver og ressourcer skematisk oversigt Tabel 3: Sammenfatning af styrelsens økonomi fordelt på opgaver 2014 Hovedopgaver (mio. kr.) Indtægtsført Øvrige Omkost- Andel af bevil- indtægter ninger årets over- ling skud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 4,7 0,0 4,8-0,1 1. Kvalitetsudvikling, test og eksamen 16,1 0,0 16,3-0,2 2. Kvalitetstilsyn 24,9 0,0 25,3-0,3 3. Tilskud og controlling 11,4 0,0 11,6-0,1 4. Internationale undersøgelser 1,1 0,0 1,1 0,0 5. Rammer for og styring af uddannelsesstøtteordninger 4,7 0,0 4,7-0,1 6. Sekretariatsbetjening 0,3 0,0 0,3-0,0 I alt 63,3 0,1 64,2 0,8 Note 1: Der skal tages højde for afrunding i tabellen. Note 2: Sammenfatningen i tabel 1.2. omfatter styrelsens økonomi på jf. tabel 3.8. Note 3: Fordelingen af styrelsens indtægtsførte bevilling er sket manuelt ved proportional tilpasning af de på FL2014 givne bevillingsskøn til den faktiske bevilling i Fordelingen af omkostningerne er ligeledes sket manuelt ved proportional tilpasning af de faktiske omkostninger. Note 4: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration udgør en forholdsvis lille andel af de samlede udgifter, idet støttefunktioner som service, husleje, ejendomsdrift, bygningsvedligeholdelse, økonomi, personaleadministration og kommunikation for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og Departementet er samlet i departementet med henblik på effektivisering og en bedre kapacitetsudnyttelse Redegørelse for reservationer Der videreføres i alt 19,8 mio. kr. reserveret til bestemte formål ultimo De konkrete reservationer fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Reservationer Opgave (Beløb i mio. kr.) Opgavekommissioner - de nationale test Initiativer som opfølgning på redegørelse til Folketinget om nationale test Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven Reserveret år Reservation primo 2014 Forbrug 2014 Nye reservationer i 2014 I alt ultimo 2014 Forventet afslutning ,4 0,0-0, ,3 0,7-3, , , , , Opgavekommissioner - de nationale test Reservationen på 0,3 mio. til opgavekommissioner ved de nationale test vedrører udgifter til rejser, møder grafik mv. vedr. opgaver, der var planlagt i 2011, og som ikke blev afsluttet i finansåret

12 Initiativer som følge af opfølgning på redegørelse til Folketinget om de nationale test Det fremgår af lovgrundlaget for de nationale test i folkeskolen, at undervisningsministeren tre år efter ikrafttrædelsen af de første nationale test skulle afgive en redegørelse til Folketinget om virkningerne af indførelsen af testene med en vurdering af behovet for eventuelle ændringer. Redegørelsen blev givet i december 2013 og debatteret i Folketinget den 29. januar De nationale test er blevet evalueret i perioden november 2012 til september 2013 af Rambøll Management Consulting. Evalueringen blev offentliggjort i oktober 2013, og dens resultater har dannet grundlag for redegørelsen til Folketinget. Redegørelsen omhandler en række forhold om testene, som skal drøftes i folkeskoleforligskredsen i Ved udgangen af 2013 blev der reserveret bevilling på 4,3 mio. kr. til initiativer som opfølgning på redegørelse til Folketinget om de nationale test. I 2014 blev der anvendt 0,7 mio. kr. af reservationen, der således udgør 3,6 mio kr. ultimo Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. I forbindelse med ressortændring er der overført reservation fra Integrationsministeriet til Undervisningsministeriet vedrørende opgaver på hovedkonto Undervisning i dansk som andetsprog og prøver mv. for voksne udlændinge m.fl. Reservationen udgør 6,6 mio. kr. ultimo 2014 Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven I forbindelse med ressortændring er der overført reservation fra Integrationsministeriet til Undervisningsministeriet vedrørende opgaver på hovedkonto Danskprøver for ægtefællesammenførte og indvandringsprøven. Reservationen udgør 9,2 mio. kr. ultimo Forventninger til kommende år Indenfor prøver, eksaminer og test forventes de primære opgaver i 2015 at være: Arbejdet med implementering af de initiativer, der indgår i oplægget om opfølgning på redegørelsen om de nationale test, herunder initiativer til at forbedre den statistiske sikkerhed i testene og initiativer, der bidrager til at fremme den formative anvendelse af testresultaterne. Arbejdet med implementering af 12 overordnede initiativer som en del af udmøntningen af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, herunder bl.a. implementering af en bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og initiativ om adgang til internettet ved prøveaflæggelse (dansk, skriftlig fremstilling). Udarbejdelse af samlet plan for digitalisering af prøverne på de gymnasiale uddannelser. Videreudvikling af systemet til digital prøveafvikling på gymnasieområdet samt udvikling af system til central prøveafvikling på grundskoleområdet (XIT). I relation til kvalitetstilsynet forventes der i 2015 særligt fokus på Fortsættelse af arbejdet med implementering af de tre tilsynsspor risikobaseret tilsyn, tematisk tilsyn og enkeltsagstilsyn inden for de forskellige uddannelsesområder med særligt fokus på tilsynets rolle i implementeringen af folkeskolereformen og EUD-reformen. Videreudvikling af styrelsens digitale kommunikation med henblik på styrkelse af styrelsens proaktive tilsynsaktiviteter. Hvad angår tilskud og controlling forventes der bl.a. at blive arbejdet med 12

13 Idriftsættelse af ny database vedrørende udbetaling af VEU-godtgørelse, hvilket vil give grundlag for at gennemføre risikobaseret tilsyn på dette område. Analyse og afdækning af muligheder for mere styringsrelevant og tidstro data til brug for det økonomiske tilsyn, bl.a. ved gennemførelse af erfaringsbesøg på en række institutioner. Implementering af anbefalingerne i styrelsens analyse af institutionernes anvendelse af finansielle instrumenter. Implementering af initiativerne i revisorkvalitetsprojektet Implementering af EUD-reformen, herunder tilskudsforvaltning i forhold til den nye kombinerede ungdomsuddannelse. På området vedr. SPS-støtteordninger forventes der i 2015 blandt andet at blive arbejdet med Styrket handicapfaglig vejledning til uddannelsesinstitutionerne, herunder via hjemmesiden spsu-net (spsu-net.spsu.dk). Gennemførelse af fire udbud af rammeaftaler med henblik på at etablere et konsolideret aftalegrundlag vedrørende levering af forskellige SPS-støtteformer. Med henblik på at forberede den planlagte samling af de udgående enheder, der p.t. er forankret i Undervisningsministeriets departement, i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen senest pr. 1. januar 2016 igangsættes endelig et arbejde, som skal forberede samlingen af de udgående enheder i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og skabe de bedste rammer for arbejdet fremadrettet i Undervisningsministeriet om understøttelse af den lokale kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 2. Målrapportering KTS s resultatkontrakt for 2014 tager udgangspunkt i fokusområderne i Undervisningsministeriets handlingsplan for 2013 til Under hvert fokusområde (initiativer), der angiver de overordnede målsætninger for ministeriet i perioden, er der anført et resultatkrav, som er udmøntet i et til flere delmål. 13

14 Initiativ 1: Styrket økonomisk tilsyn og god økonomistyring (Vægt 25 pct.) Resultatkrav Delmål i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 1.1. Strategi for et refokuseret økonomisk tilsyn Opfyldt 1.2. Justering af rammerne for institutionernes anvendelse af finansielle instrumenter mv. Der udarbejdes en strategi for et refokuseret økonomisk tilsyn, der bl.a. skal fremme, at økonomiske problemer på institutioner afdækkes og håndteres på et tidligere tidspunkt. Interessenter inddrages i udarbejdelsen af strategien. Der udarbejdes et beslutningsoplæg for en eventuel justering af rammerne for institutionernes anvendelse af finansielle instrumenter samt ensartede vilkår for forelæggelse af bygningsmæssige dispositioner. Strategi for økonomisk tilsyn er udarbejdet og offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Relevante interessenter er blevet inddraget. Der er udarbejdet en analyse af institutionernes anvendelse af finansielle instrumenter med anbefalinger til styrkelse af området. Analysen, herunder anbefalingerne, er offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Der er endvidere truffet beslutning om harmonisering af forelæggelsesgrænser på bygningsområdet med virkning fra 1. januar Opfyldt 1.3. Digitalisering af papirbaserede indberetninger Ledelses- og revisorerklæringer samt øvrige papirbaserede indberetninger analyseres med henblik på at tilvejebringe beslutningsoplæg om etablering af digitale løsninger eller anden håndtering. It-projekt vedr. digitalisering af erklæringer og indberetninger er optaget på ministeriets itportefølje og forventes igangsat i Delvist opfyldt. Initiativ 2: Udvikling af specialpædagogiske støtteordninger (SPS) (Vægt 10 pct.) Resultatkrav Delmål i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 2.1. Gennemførelse af regeringens handicappolitiske handlingsplan Opfyldt Tiltagene i den handicappolitiske handlingsplan på SPS-området, herunder i relation til smidige overgange, gennemføres som forudsat eller følger Nedenfor er anført status for de projekter, der er offentliggjort i regeringens handicappolitiske handlingsplan. Overvågning af udvikling i beskæftigelses- og uddannelsesniveauet 14

15 tidsplanen fra handlingsplanen. KTS gennemfører ved SFI en analyse af udviklingen i beskæftigelses og uddannelsesgraden for mennesker med handicap og fokuserer på uddannelses betydning for beskæftigelse. Analyse af voksen- og efteruddannelsesområdet Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af UVM (sekretariat), FIVU, SM, BM og FM. Arbejdsgruppen har fået gennemført en kortlægning af, hvordan personer med handicap, der deltager i voksen og efteruddannelse, kompenseres. Arbejdsgruppen skal afrapportere til regeringen i 1. kvartal af Nye støtteformer for uddannelsessørgende med psykiske vanskeligheder KTS gennemfører et projekt, der skal sikre udvikling af støtteformerne til elever eller studerende med psykiske vanskeligheder under SPSordningerne. Projekterne forløber planmæssigt, og endelig rapportering vil foreligge i juni Tekster til alle KTS har fået gennemført et arbejde, hvor et konsulentfirma har besøgt et antal uddannelsesinstitutioner og har analyseret institutionernes brug af institutionernes brug af tekster til undervisningsbrug. Rapport og vejledning til uddannelsesinstitutionerne om, hvordan tekster kan gøres tilgængelige, er færdiggjort og lagt på SPSordningens hjemmeside i Smidige overgange mellem uddannelser KTS og Undervisningsministeriets departement har i samarbejde etableret en fremrykket 15

16 2.2. Beslutningsoplæg om produktionsskolers status ift it-rygsække Der gennemføres en udredning af, hvordan produktionsskoler i dag kompenserer ordblindes behov. På baggrund heraf udarbejdes politisk oplæg om, hvorvidt der skal etableres en form for it-rygsækordning. screening for ordblindhed ved optagelse på ungdomsuddannelsesinstitutionerne og systematisk videregivelse af oplysninger ved Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bekendtgørelsesændring er gennemført i 2014 med ikrafttrædelse januar Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse på samtlige produktionsskoler. Der er på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udarbejdet en rapport, som danner grundlag for et beslutningsoplæg omkring it-støtte til ordlinde på produktionsskoler. Opfyldt Initiativ 3: Dialogbaseret kvalitetstilsyn (Vægt 25 pct.) Resultatkrav Delmål i aftaleperiode Opnåede resultater 3.1 Udvikling og Udvikle og implementere ny model af det nye dialogbaserede kvali- Der er arbejdet med udvikling implementering af for kvalitetstilsynet. tetstilsyn i lyset af folkeskolereformen, som trådte i kraft den kvalitetstilsynet med Det sker gennem folkeskolen dialog med relevante 1. august 2014, herunder med interessenter og fastlæggelse af model for kvali- på baggrund af tetstilsynet i folkeskolen. vedtaget lovgivning herom. Grad af målopfyldelse Delvist opfyldt 3.2 Udvikling og implementering af dialogbaseret kvalitetstilsyn med øvrige uddannelser under Undervisningsministeriet Gennemførelse af screeningsfase og kontakt til berørte kommuner efter den nye model. Udvikle og implementere tilsynet med vægt på dialog med skoler/institutioner. Dialog med interessenter sker bl.a. gennem etablering af et tilsynsforum. Det skal sikres, at institutioner er Der er arbejdet med udvikling og implementering af ny model for kvalitetstilsyn med erhvervsuddannelserne i lyset af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, som træder i kraft fra skoleåret Tilsvarende er der arbejdet med udvikling af dialogbaseret kvalitetstilsyn med øvrige uddannelser. Delvist opfyldt 16

17 bekendt med grundlaget for tilsynet, både regelgrundlaget og indikatorer. Åbenhed om tilsynet sikres bl.a. gennem etablering af tilsynsportal. Der er etableret et Tilsynsforum med deltagelse af de centrale interessentorganisationer mhp. gensidig orientering og vidensdeling om gennemførte og planlagte tilsynsaktiviteter. Der er arbejdet på etablering af en tilsynsportal på styrelsens hjemmeside med information om regelgrundlag, planlagte og faktisk gennemførte tilsynsaktiviteter. Initiativ 4: Udvikling af og kvalitet i prøver, eksamen og test (Vægt 25 pct.) Resultatkrav Delmål i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 4.1 Opfølgning på redegørelse til Folketinget om de nationale test Opfyldt 4.2 Udvikling af folkeskolens afgangsprøver som led i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen Oplæg til regeringen og forligskredsen om opfølgning på redegørelsen samt implementering af evt. tiltag, der besluttes politisk. Aftaleparterne forelægges 1. kvartal 2014 oplæg om videreudvikling af folkeskolens prøver med fokus på de prøveformer, der er gennemført forsøg med, og prøver med brug af it. Initiativerne i oplægget blev offentliggjort i september 2014 efter drøftelser i folkeskoleforligskredsen. De to oplæg blev samlet i ét oplæg, der blev drøftet i folkeskoleforligskredsen i efteråret Oplægget omfatter 12 overordnede initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver, og initiativerne blev offentliggjort i november Delvist opfyldt 4.3 Digitalisering af prøver og eksamen på folkeskoleområdet Bl.a. på baggrund af en udredning af prøverne med henblik på bedre og mere effektivt prøvesystem forelægges i 2. halvår 2014 endnu et oplæg for aftaleparterne om udvikling af prøverne. Folkeskoleområdet: Selvrettende digitale prøve i matematiske færdigheder lanceres i pilotfor- Den selvrettende digitale prøve i matematiske færdigheder blev afholdt i et pilotforløb i sommeren 2014 og afholdes som frivillig prøveform ved som- Opfyldt 17

18 løb. merprøveterminen Styrket kvalitet og effektivitet i drift af eksamen Gennemførelse af detaljeret planlægning, forelæggelse for statens it-råd og udbud for XIT. Systemet til digital prøveafvikling er forelagt for statens itprojektråd, der er udarbejdet kravsspecifikation, og udbuddet er annonceret. Opfyldt Initiativ 5: Styrket ledelse, attraktiv arbejdsplads og bedre ressourcestyring (Vægtning 15 pct.) Resultatkrav Delmål i aftaleperiode Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 5.1 Styrket ledelse Ledelsesevaluering Ledelsesevaluering blev gennemført Opfyldt gennemføres. efteråret Attraktiv arbejdsplads Trivselsmålingen Trivselsmåling er udskudt til Ikke opfyldt gennemføres Bedre ressourcestyring Opfyldt Implementering af tidsregistrering og lønsumsstyring. Tidsregistrering og lønsumsstyring er implementeret per hhv. 1. april 2014 og 1. januar Målrapportering 2. del (beskrivelse af manglende målopfyldelse) Afsnit 2.1 indeholder 14 resultatkrav, hvoraf 9 vurderes opfyldt, 4 som værende delvist opfyldt og 1 som værende ikke opfyldt. I det følgende redegøres nærmere for de resultatkrav, der er vurderet som værende delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Delvist opfyldt Resultatkrav 1.3 om digitalisering af papirbaserede indberetninger o Et it-projekt om digitalisering af ledelses- og revisorerklæringer samt øvrige papirbaserede indberetninger er i efteråret 2014 blevet optaget på ministeriets it-portefølje. Projektet forventes konkretiseret og igangsat i 2015, herunder ved udarbejdelse af et mere udførligt oplæg til den konkrete udformning af den digitale løsning. Resultatkrav 3.1 om udvikling og implementering af kvalitetstilsynet med folkeskolen o Den endelige fastlæggelse af kvalitetstilsynet for folkeskolen og gennemførelse af første screeningsfase forventes foretaget primo o Opgørelsen og kriteriebaseringen af de nationale test fra foråret 2014 har været forsinket ift. den oprindelige planlægning. Indikatorer til tilsynet på baggrund af de nationale test fastlægges derfor først primo 2015 og ikke med udgangen af 2014 som oprindeligt forventet. Den samlede model for tilsynet fastlægges umiddelbart herefter. o Det første tilsyn efter den nye model påbegyndes i 1. kvartal Trivselsmålingen gennemføres i foråret 2015, og resultaterne herfra indgår derfor først i tilsynet fra efteråret 2015 og frem. Resultatkrav 3.2 om udvikling og implementering af dialogbaseret kvalitetstilsyn med øvrige uddannelser under Undervisningsministeriet 18

19 o For så vidt angår erhvervsuddannelsesområdet har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i 2014 som led i implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, der træder i kraft fra skoleåret 2015/2016, igangsat et arbejde med at udvikle en ny model for det statslige kvalitetstilsyn med erhvervsskolerne, der skal understøtte alle erhvervsskolers arbejde med at bidrage til at opfylde reformens fire klare mål og dertilhørende resultatmål. Dette arbejde fortsætter i o For så vidt angår øvrige uddannelsesområder har styrelsen haft fokus på at afdække mulighederne for at etablere bedre dataunderstøttelse og kvalitetsindikatorer. Dette arbejde vil fortsætte i Resultatkrav 4.2 om udvikling af folkeskolens afgangsprøver som led i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. o Resultatkravet vurderes som værende delvist gennemført, idet det blev besluttet at samle de i resultatkravet anførte 2 oplæg i ét oplæg, der blev forelagt aftaleparterne i efteråret Ikke opfyldt Resultatkrav 5.2 om gennemførelse af en trivselsmåling o Gennemførelse af en trivselsmåling er blevet udskudt til 2015 som følge af interne prioriteringer Uddybende beskrivelse af udvalgte aktiviteter i 2014 Udarbejdelse af strategi for det økonomiske tilsyn (resultatkrav 1.1) Styrelsen har i foråret 2014 udarbejdet en strategi for det økonomiske tilsyn. Strategien redegør for rammer, formål og metoder for det økonomiske tilsyn og fastlægger de fremtidige strategiske indsatsområder for det økonomiske tilsyn. Der er fire indsatsområder: Mere tidstro data. Det er hensigten at arbejde med at etablere og anvende et mere tidstro datagrundlag med henblik på at kunne identificere eventuelle udfordringer på et tidligere tidspunkt end i dag. Målrettet anvendelse af tilsynsværktøjer. Anvendelse af tilsynsværktøjer skal skærpes, så de er målrettet de konkrete udfordringer og har et proaktivt sigte. God økonomistyring. Det er et indsatsområde at afsøge og udvikle supplerende indikatorer for god økonomistyring, hvilket kan medvirke til at understøtte, at det økonomiske tilsyn i højere grad kan reagere tidligere. Revisorkvalitet. Revisorkvalitet er vigtigt med henblik på at sikre et solidt grundlag for det økonomiske tilsyn, og indsatsområdet vil omfatte øget tilsyn med revisors arbejde, også med henblik på fremadrettet vejledning af institutioner og revisorer om forståelse af regelgrundlaget. Strategien er blevet præsenteret for Tilsynsforum og er offentliggjort på styrelsens hjemmeside Justering af rammerne for institutionernes anvendelse af finansielle instrumenter (resultatkrav 1.2) På tværs af institutioner på det regulerede område har styrelsen i 2014 gennemført en analyse af de regulerede institutioners anvendelse af finansielle instrumenter. Det omfatter renteswap, renteloft, af- 19

20 dragsfrie lån og lån i udenlandsk valuta. Analysen viste, at der er en bred anvendelse af finansielle instrumenter på uddannelsesinstitutionerne. Instrumenterne er typisk anvendt for at nedbringe finansielle udgifter (renter mv.) og dermed prioritere ressourcer til undervisningsopgaven. Institutioner, der har benyttet sig af finansielle instrumenter, har som hovedregel sparet penge ved at kunne opnå en lavere rente i forhold til et fastforrentet lån samtidig med, at instrumenterne har beskyttet dem mod pludselige renteudsving. Nogle instrumenter har dog samtidig som konsekvens, at de kan være dyre at opsige igen i perioder med faldende renter. Det kan begrænse institutionernes økonomiske handlerum. På baggrund af analysen har styrelsen anbefalet, at der fremadrettet stilles krav om, at institutionerne skal udarbejde en strategi for deres låntagning og anvendelse af finansielle instrumenter, og at de fremover skal indhente uafhængig ekstern rådgivning ved indgåelse af nye aftaler om finansielle instrumenter. Samtidig vil styrelsen styrke vejledningen til institutionerne, så risici mv. ved anvendelsen af finansielle instrumenter i højere grad tydeliggøres. Der er igangsat et arbejde med henblik på at gennemføre analysens anbefalinger i Herudover er der foretaget en vurdering af hensigtsmæssigheden af, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke har haft samme regler for at forelægge byggeprojekter for Finansudvalget som andre uddannelsesinstitutioner. På baggrund heraf er der pr. 1. januar 2015 sket en harmonisering af forelæggelsesgrænser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almene gymnasier og VUC. Udvikling og implementering af kvalitetstilsynet med folkeskolen (resultatkrav 3.1) Det fremgår af aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet tilrettelægges med udgangspunkt i det kommunale ansvar for folkeskolens kvalitet. Tilsynet skal således fremover primært have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen lokalt på skolerne, og kommunernes og skolernes vurdering af situationen og refleksioner over opnåede resultater vil være en væsentlig del af tilsynet og den dialog, der vil være mellem styrelsen og de respektive kommuner/skoler. Det fremtidige kvalitetstilsyn med folkeskolen vil som hidtil fokusere på skoler med de største og mest alvorlige udfordringer. Tilsynet skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde. Den endelige model for kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet forventes at foreligge primo 2015, hvor den første screening på baggrund af modellen vil blive foretaget. De relevante parter på folkeskoleområdet har løbende været inddraget i udviklingen af kvalitetstilsynet. Opfølgning på redegørelsen til Folketinget om de nationale test (resultatkrav 4.1) I september 2014 offentliggjorde Undervisningsministeriet en række initiativer, der har til formål at forbedre de nationale test i folkeskolen. Initiativerne blev forud for offentliggørelsen drøftet med folkeskoleforligskredsen og følger op på den redegørelse, som undervisningsministeren afgav i december 2013 om de nationale test til Folketinget Oplægget indeholder bl.a. en ekstra test i matematik og engelsk, initiativer til at forbedre den statistiske sikkerhed i testene og en række initiativer, der skal forbedre indholdet i testene og styrke den formative anvendelse af testresultaterne. 20