Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet

Transkript

1 Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet August 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Evalueringsrapporten en kort læsevejledning Evalueringens konklusioner Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på Om distrikternes afgrænsning er hensigtsmæssige, hvis distriktsopdelingen stadig er svaret? Antallet af distrikter ønskes vurderet, fx fem eller seks (Hans Rømerskolen og Rønne deles), frem for en fire-distriktsmodel Hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler Hvilke effekter har det haft, at overbygningerne er blevet samlet i Nord og Øst? Evaluering af ledelsesmodellen, hensigtsmæssigheden i at have distriktsledere og afdelingsledere, frem for selvstændige ledere på de store afdelingsskoler - herunder tilgængelighed til ledelsen for medarbejdere, forældre og elever Specialklassernes placering i det samlede skolebillede Kan der registreres positive effekter af, at distriktslederne for dagtilbuddene og skolelederne er placeret sammen fysisk, og af at dagtilbudsdistrikter og skoledistrikter er identiske? Om kommunens målsætninger på børneområdet kan opfyldes med den nuværende skolestruktur Klassedannelse Spørgeskemaundersøgelsens resultater Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag Forældrenes tilfredshed med barnets skole og skolestrukturen Skolestrukturens betydning for barnets skole Hvor mange børn er flyttet som følge af den nye struktur? Forældrenes enighed i ikke at lukke skoler Valgfag på overbygningen Forældrenes viden om og holdning til skolebestyrelse og afdelingsråd Resultaterne fra interview med interessenterne Om baggrunden for beslutningen om at etablere distriktsmodellen Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på Hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler? Hvilke effekter har det haft, at overbygningerne er blevet samlet i Nord og Øst? Evaluering af ledelsesmodellen, hensigtsmæssigheden i at have distriktsledere og afdelingsledere, frem for selvstændige ledere på de store afdelingsskoler - herunder tilgængelighed til ledelsen for medarbejdere, forældre og elever Specialklassernes placering i det samlede skolebillede Kan der registreres positive effekter af, at distriktslederne for dagtilbuddene og skolelederne er placeret sammen fysisk, og af at dagtilbudsdistrikter og skoledistrikter er identiske? KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 2

3 4.8 Om kommunens målsætninger på børneområdet kan opfyldes med den nuværende skolestruktur Andre emner Andre kommuners erfaringer Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på Hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelser i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler Evaluering af ledelsesmodellen, hensigtsmæssigheden i at have distriktsledere og afdelingsledere frem for selvstændige ledere på de store afdelingsskoler herunder tilgængelighed til ledelse for medarbejdere, forældre og elever Om kommunens målsætninger på børneområdet kan opfyldes med den nuværende skolestruktur Dataanalyser Distriktsinddelingen Klassekvotienter Mulighederne for yderligere optimering af klassestørrelserne Søgningen til privatskolerne Timefordelingsplaner for skolerne Evalueringens metode KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 3

4 1 Indledning og baggrund Bornholms Regionskommune nedlagde den 1. august 2008 de daværende 13 bornholmske folkeskoler til fordel for fire nye distriktsskoler, hver bestående af tre geografiske afdelingsskoler. Den nye distriktsmodel blev skabt ud fra et ønske om at bevare en skolemulighed i nærområderne og samtidig give det samlede skolevæsen et serviceløft. Derudover var det vigtigt for Bornholms Regionskommune fortsat at sikre den lokale forældre- og elevindflydelse i skolebestyrelsen, hvorfor Bornholms Regionskommune fik dispensation i Undervisningsministeriet til at oprette afdelingsråd med forældre- og elevrepræsentanter på de enkelte afdelingsskoler samt ændre sammensætningen af de fire skolebestyrelser. Regionskommunen ønsker distriktsmodellens økonomiske, faglige og demokratiske konsekvenser evalueret. Regionskommunen har politisk vedtaget et samlet kommissorium for analysearbejdet. Det fremgår af det, at regionskommunen ønsker følgende spørgsmål besvaret: 1. Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på? 2. Om distrikternes afgrænsning er hensigtsmæssige, hvis distriktsopdelingen stadig er svaret? Antallet af distrikter ønskes vurderet, fx fem eller seks (Hans Rømerskolen og Rønne deles), frem for en firedistriktsmodel 3. Hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler? 4. Hvilke effekter har det haft, at overbygningerne er blevet samlet i Nord og Øst? 5. Evaluering af ledelsesmodellen, hensigtsmæssigheden i at have distriktsledere og afdelingsledere, frem for selvstændige ledere på de store afdelingsskoler - herunder tilgængelighed til ledelsen for medarbejdere, forældre og elever? 6. Specialklassernes placering i det samlede skolebillede? 7. Kan der registreres positive effekter af, at distriktslederne for dagtilbuddene og skolelederne er placeret sammen fysisk, og af at dagtilbudsdistrikter og skoledistrikter er identiske? 8. Om kommunens målsætninger på børneområdet kan opfyldes med den nuværende skolestruktur? 1.1 Evalueringsrapporten en kort læsevejledning Evalueringsrapporten indeholder i kapitel 2 evalueringens konklusioner og evaluatorernes vurderinger. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i kommu- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 4

5 nens skoler. Resultaterne af 20 interviews med skolernes interessenter beskrives i kapitel 4, og i rapportens kapitel 5 beskrives Lollands Kommunes erfaringer med en skolestruktur, der svarer til den i Bornholms Regionskommune. Kapitel 6 samler resultaterne af de dataanalyser, som er foretaget i forbindelse med evalueringen. Endelig gennemgås kortfattet evalueringens metoder i kapitel 7. Denne rapport udgør evalueringens hovedrapport. Desuden er forskellige oversigter og analyseresultater samt forskelligt materiale, som har været anvendt under evalueringen, samlet i en separat bilagsrapport. Evalueringen er gennemført i perioden april juni 2010 af konsulenter fra KL s Konsulentvirksomhed. I rapporten benævnes de som evaluatorer. 2 Evalueringens konklusioner I dette afsnit præsenteres evalueringens konklusioner sammen med evaluatorernes vurderinger. Præsentationen er systematiseret, så den svarer til hvert af de spørgsmål, som kommunen ønskede at få svar på. 2.1 Om opdelingen i distrikter har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på En del af baggrunden for at etablere distriktsmodellen var at skabe tilstrækkeligt store enheder til, at der kunne opnås stordriftsfordele. Konkret skulle det ske ved, at der blev mulighed for at maksimere klassestørrelserne, så der kunne skabes et overskud, når antallet af elever i klassen oversteg en vis størrelse. Lederne har oplyst, at det antal er Generelt mente ledelserne, at distriktsmodellen ikke har givet et bedre økonomisk grundlag at tilbyde undervisning på. Dog gjorde ledelserne det samtidig klart, at det var vanskeligt at besvare spørgsmålet, da distriktsskolerne skulle tilbagebetale de tidligere skolers underskud, samtidig med at de skulle tilbyde eleverne Undervisningsministeriets vejledende timetal. Dette sidste er sket ved bl.a. at reducere i timer, der ikke er skematimer for eleverne et forhold som stærkt beklages fra de ansattes side. Skolernes gæld er ved at være afviklet, og de tilbyder elevtimer svarende til Undervisningsministeriets vejledende timetal, som også en analyse, foretaget af evaluatorerne, kan bekræfte. Tilsvarende svarer forældrene i spørgeskemaundersøgelsen, at de generelt finder, at der er et tilpas antal timer i de enkelte fag, med undtagelse af engelsk og idræt, hvor der ønskes flere timer. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 5

6 Til gengæld viser en analyse, at skolerne ikke i fuld udstrækning har benyttet alle muligheder for at maksimere klassestørrelserne. Forældrene tilkendegiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de generelt ikke er utilfredse med klassernes størrelse, heller ikke i klasser som er blevet sammenlagt. Det er evaluatorernes vurdering, at maksimering af klassestørrelserne bør ske i større udstrækning, end tilfældet hidtil har været, men at der i overvejelserne skal indgå en række faglige og pædagogiske hensyn. Der kan dog peges på, at overgangene mellem skoleforløbets 3 faser kunne give mulighed for en ny klassedannelse. Skolelederne pegede på, at maksimering af klassestørrelser kan medføre, at elever ikke kan gå på den skoleafdeling, som ligger nærmest hjemmet, hvilket er sket i 3 af distrikterne. Det er evaluatorernes vurdering, at der kan blive et øget behov for, at elever skal gå på skoleafdelinger, der ikke er nærmest hjemmet, når klassestørrelserne skal blive optimale. Det skal i forlængelse heraf anbefales 1. at kommunen og skolerne gør en fælles indsats for klart og tydeligt at informere nuværende og kommende forældre om konsekvensen af klasseoptimering 2. at etablere elev- og forældreinddragende rutiner for den situation, at elever ved starten og i løbet af skoletiden kan blive flyttet fra en afdeling til en anden. Det er evaluatorernes vurdering, at forældrenes accept af den nye skolestruktur, bl.a. beror på, at de tidligere forhold i praksis erstattes af den ændrede struktur. Stadige henvisninger til fortiden vil blot fastholde en oplevelse af en situation, som er forladt med den nye skolestruktur. I forbindelse med drøftelserne af skolernes økonomi blev det gentagne gange fremhævet, at det politisk burde være besluttet at lukke nogle af de mindre skoler, inden distriktsmodellen trådte i kraft. Derudover var der et udpræget ønske om, at skolerne derefter skulle have ro til at få modellen til at fungere. Det skal derfor anbefales, at det politisk drøftes, om der skal ske en afvikling af en eller flere af de mindre afdelinger. I de drøftelser anbefales det at inddrage skolernes erfaringer og overvejelser om, hvilke(n) afdeling(er) der i påkommende fald kunne være tale om. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 6

7 2.2 Om distrikternes afgrænsning er hensigtsmæssige, hvis distriktsopdelingen stadig er svaret? Antallet af distrikter ønskes vurderet, fx fem eller seks (Hans Rømerskolen og Rønne deles), frem for en fire-distriktsmodel Evaluatorerne har undersøgt kommunens Befolkningsprognose 2010 for de nuværende fire distrikter. Prognosen viser, at alle fire skoledistrikter vil opleve et fald i antallet af børn i skolealderen. Især antallet af børn i alderen år er faldende på tværs af de fire distrikter. Rønneskolen har et mindre fald i elevtal end de resterende tre distrikter, hvor især Hans Rømerskolen vil få et stort fald i antallet af børn i denne aldersgruppe. Prognosen tyder på, at der vil blive brug for at sammenlægge klasser på overbygningsniveau i den nærmeste fremtid i alle fire distrikter. På baggrund af det ovenstående er udarbejdet prognoser på tre forskellige alternative distriktsmodeller, som det er angivet i spørgsmålet ovenfor. Følgende alternative distriktsdannelser er beregnet: 1. Fem distrikter, hvor afdeling Aavang udskilles fra Rønneskolen og lægges sammen med afdeling Hasle 2. Fem distrikter, hvor afdeling Mosaik er lagt sammen med afdeling Svaneke, og afdeling Åker er lagt sammen med afdeling Vestermarie 3. Seks distrikter, der er en samling af de ovenstående alternativer. En oversigt for konsekvenserne af hvert alternativ er vist i afsnit 6.1, hvortil henvises. Beregningerne viser, at alle tre alternativer vil medføre, at mindst ét distrikt vil få et betydeligt faldende elevtal over de næste år. Det er derfor vurderingen, at en forøgelse af antallet af skoledistrikter ikke kan begrundes i udviklingen af elevtallet i de enkelte distrikter eller afdelinger. Det kraftige fald i elevtallet må efter evaluatorernes vurdering føre til overvejelser, om antallet af skoleafdelinger i kommunen er for højt, hvis de hver skal kunne tilbyde det serviceniveau, som politisk ønskes. Ligeledes er det vurderingen, at kommunens høje privatskoleprocent har skabt og også i fremtiden vil skabe øgede strukturelle problemer for det kommunale skolevæsen. Evaluatorerne skal derfor anbefale 1. at der på skolerne arbejdes løbende med maksimering af klassestørrelserne, da der ellers kan være en risiko for, at de kan blive så små, at det hverken er økonomisk eller pædagogisk holdbart 2. at der i kommunen er opmærksomhed på, om omkostningerne pr. elev udvikler sig på en måde, der kan begrunde en reduktion i antallet af en- KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 7

8 ten klassetrin i den enkelte afdeling eller i antallet af skoleafdelinger i kommunen 3. at det overvejes, hvordan den nuværende høje privatskoleprocent kan nedbringes Det har ikke inden for rammerne af denne evaluering været muligt yderligere at analysere de konkrete konsekvenser af kommunens faldende børn e- tal. Det skal derfor anbefales, at der i regionskommunen iværksættes et analysearbejde, der har til hensigt at vurdere konsekvenserne af det faldende børnetal for klasseantallet, klassekvotienterne mv. for de kommende år. 2.3 Hvordan de involverede parter oplever forsøget med en ændret sammensætning af skolernes bestyrelse i forhold til effekten på nærdemokratiet på kommunens skoler Blandt de interviewede interessenter er den generelle holdning, at der er lav interesse blandt forældre for at sidde i skolebestyrelse og afdelingsråd. Det bekræftes af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, der viser, at kendskabet til de to styringsorganer er forholdsvis lav. Forældrene kender ikke særligt meget til skolebestyrelsens arbejde og i endnu mindre grad til afdelingsrådets arbejde. I både spørgeskemaundersøgelsen og i interviewrunden tyder det på, at interessen for og viden om både afdelingsråd og skolebestyrelse stiger, når der fx skal tages eller lige er taget kontroversielle beslutninger, som det fx var tilfældet med lukningen af den ene af to matrikler i Hans Rømerskolen. Således er viden om skolebestyrelsens arbejde større i Hans Rømerskolen end i fx Rønneskolen, der har haft færre kontroversielle emner at forholde sig til, og hvor viden om afdelingsråd og skolebestyrelse er meget lav. Der blev i interviewrunden givet en række forklaringer på den lave intere s- se. To forklaringer gik igen blandt næsten samtlige adspurgte: 1. at forældre i dag ikke har overskud til at engagere sig i skolens nærdemokrati 2. at forældrene i den grad, de ønsker at engagere sig, i højere grad vil gøre det helt tæt på deres eget barn. Evalueringen viser endvidere, at forældrene ikke ved ret meget om, hvilken rolle henholdsvis skolebestyrelse og afdelingsråd har, herunder hvilken arbejdsdeling, der er mellem de to organer. Det gælder i særlig grad afdelingsrådet, hvor forældrenes viden om arbejdet er lavere end deres viden om skolebestyrelsens arbejde. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 8

9 Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at forældrene opfatter skolebestyrelsen som vigtigere for skolens udvikling end for det daglige liv på skolen, hvilket også passer fint overens med den rolle, som skolebestyrelsen er tiltænkt. Omvendt kunne man forvente, at forældrene ville tillægge afdelingsrådet en større betydning for skolens daglige liv, hvilket dog ikke er tilfældet. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at det skyldes, at en stor del af forældrene ikke ved, hvad afdelingsrådet beskæftiger sig med. På trods af den lave interesse for at deltage i skolebestyrelse og afdelingsråd og den lave viden om de to organers arbejde er det evaluatorernes vurdering, at interessen for at deltage i nærdemokrati ikke er faldet som følge af den nye distriktsmodel. De adspurgte forældre, medarbejdere og ledere mener alle, at interessen har været større tidligere, men at den begyndte at falde, længe inden distriktsmodellen blev indført. Med hensyn til arbejdsdelingen mellem skolebestyrelse og afdelingsråd, vurderer evaluatorerne, at den med fordel kunne gøres klarere. Både ledere, forældre og medarbejdere i interviewrunden giver udtryk for, at det er et problem, at afdelingsrådet formelt set næsten ingen kompetencer har. No g- le steder har skolebestyrelsen derfor lagt enkelte kompetencer ud til afdelingsrådene, men så længe det ikke er formelt, opleves afdelingsrådet som et ekstra led uden reel indflydelse, der er med til at forsinke beslutningsgangen. Mange af forældrene, der deltager i afdelingsråd, giver udtryk for, at de gik ind i afdelingsråd for at få indflydelse på deres barns skole, men at de ikke føler, de har fået det. En række af de adspurgte har taget konsekvensen heraf og stillede ved valget i foråret derfor enten op til skolebestyrelse eller undlod at stille op. Det er evaluatorernes vurdering, at kommunen bør overveje en anden model for forældreinddragelsen i skolerne, ikke mindst for at gøre beslu t- ningsgangene smidigere. I interviewrunden kom der overordnet set forslag til to forskellige alternative modeller frem: 1. Konstruktionen fastholdes, men arbejdsdelingen og kompetencerne fordeles tydeligere mellem skolebestyrelsen og afdelingsrådet. Formålet er at undgå lange og komplicerede beslutningsprocesser. Det er undersøgt i Undervisningsministeriet, at der ikke kan delegeres kompetence fra bestyrelsen til afdelingsråd. Derfor vil model 1 ikke kunne praktiseres. KL s Konsulentvirksomhed (KLK) - 9

10 2. Afdelingsrådene nedlægges, og pladserne i skolebestyrelsen fordeles ligeligt mellem de enkelte afdelinger. Med denne model vil det være vigtigt at have et andet organ på den enkelte afdeling, der kan hjælpe til med at arrangere sociale arrangementer m.m. Evaluatorerne gør opmærksom på, at model 2 til dels bliver anvendt i Lolland Kommune med den undtagelse, at der ikke vedtægtsmæssigt er sikret hver afdeling plads i skolebestyrelsen. I Lolland Kommune sendes et kraftigt signal til skolebestyrelsen om at sørge for en løbende dialog med forældrene i den enkelte afdeling. Model 2 vil kræve en dispensation for styrelsesreglerne i Folkeskoleloven. 2.4 Hvilke effekter har det haft, at overbygningerne er blevet samlet i Nord og Øst? I Skole Nord og Paradisbakkeskolen er der generelt stor tilfredshed med, at overbygningerne er blevet samlet på en afdeling. Det gælder både blandt forældre, ledelse, lærere og elever. Især eleverne på de to skoler er glade for, at overbygningen er samlet på én afdeling i distriktet. De fremhæver, at de får mange flere kammerater, end de havde tidligere, og at kammeratskabet også virker uden for skoletiden, herunder kammeratskabet fra andre steder end deres eget lokalområde Lærerne mener, at det har givet muligheder for øget faglig sparring på især de mindre fag. Ledelsen lægger vægt på muligheden for at klasseoptimere ved indgangen til 7. klasse, så der er muligheder for klasseoptimering to gange. Der var visse elever, der syntes, at det havde været en rodet og uigennemskuelig proces at lægge klasserne sammen, og at de havde haft for lille indflydelse. Evaluatorerne anbefaler derfor, at der arbejdes med at give alle eleverne mulighed for at påvirke klassesammenlægningen. En af de forventede effekter af sammenlægningen var, at der ville blive mulighed for at tilbyde flere og bedre valgfag i de to distrikter. Dette giver lærere og ledelse også udtryk for er sket, hvilket dog ikke afspejler sig i spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre. Her er forældrene i Rønneskolen, hvor overbygningen ikke er lagt sammen, betydelig mere tilfredse med udbuddet af valgfag end i de tre andre distrikter. Der kan dog være andre faktorer, som fx økonomisk råderum i de enkelte distrikter, der spiller ind her. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

11 På baggrund af udviklingen i børnetal i kommunen er det evaluatorernes vurdering, at man på sigt bør overveje, om der skal indføres en lignende samling af overbygningen i de to resterende distrikter. I Rønneskolen er der derudover mulighed for en endnu mere vidtgående model, hvor indskoling, mellemskoling og overbygning samles på hver sin afdeling i distriktet. Denne model forudsætter i praksis en vis geografisk nærhed, der kun gælder i Rønne. På baggrund af ovenstående er det evaluatorernes vurdering, at det har været hensigtsmæssigt i Skole Nord og Paradisbakkeskolen at samle overbygningen. 2.5 Evaluering af ledelsesmodellen, hensigtsmæssigheden i at have distriktsledere og afdelingsledere, frem for selvstændige ledere på de store afdelingsskoler - herunder tilgængelighed til ledelsen for medarbejdere, forældre og elever En integreret del af skolevæsenets distriktsopdeling var, at der blev skabt en ny ledelsesstruktur bestående af en skoleleder og et antal afdelingsledere. Skolelederen er leder af hele distriktsskolen, mens afdelingslederne leder driften og personalet i hver afdeling. Som konsekvens af den nye ledelsesstruktur blev der ansat fire skoleledere og et antal afdelingsledere, hvoraf nogle var de tidligere skoleledere for de skoler, som indgår i skoledistriktet. Endvidere har distriktsskolerne ansat funktionsbestemte afdelingsledere, som varetager særlige opgaver, fx økonomi, it, specialklasserækken. Der er ved at blive dannet ledelsesteams på de enkelte skoler. Det arbejde har været omfattende og har bl.a. medført, at lederne ofte mødes for at drøfte skolens situation og konkrete daglige forhold. Desuden giver lederteamene udtryk for, at de arbejder med at skabe et fælles grundlag for ledelse, så den nuværende situation, hvor en afdelingsleder fx ikke kan give en medarbejder et svar, på sigt kan ændres gennem en viden om, hvordan skolens ledelsesgrundlag skal forstås. Fra medarbejderside fremhæves det, at de ikke har kontakt til skolelederen, men kun til afdelingslederen. De ærgrer sig over, at afdelingslederen ikke altid er til rådighed, fordi de er i møde en situation, som efter lærernes vurdering adskiller sig meget fra tiden før. Desuden har de svært ved at forstå, at de ikke altid kan få svar på deres spørgsmål, men at afdelingslederen skal spørge om lov først, som det blev formuleret. Det finder medarbejderne utilfredsstillende. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

12 Hverken medarbejdere, forældre eller elever er i tvivl om, at de skal henvende sig til afdelingslederne, hvis de skal i kontakt med afdelingens lede l- se. Medarbejderne ønsker den tidligere situation genskabt, hvor hver skoleafdeling havde en skoleleder, der er herre i eget hus". Medarbejderne har meget vanskeligt ved at acceptere en situation, hvor der er usikkerhed om, hver der bestemmer hvad, som de siger. Det er evaluatorernes vurdering, at ledelsesstrukturen er hensigtsmæssig for en distriktsskole, der består af flere afdelinger, da strukturen forudsætter en overordnet formel leder, der kan arbejde med skolen som en helhed. Samtidig er der behov for, at der i hver afdeling er en leder, som varetager den pædagogiske ledelse og personaleledelsen over for alle ansatte som det også er tilfældet. Desuden er det vurderingen, at det uden tvivl har påvirket arbejdet i ledelserne, at tidligere skoleledere nu oplever, at de har mindre indflydelse og har en tidligere kollega som chef. Det kan tage tid at affinde sig med den situation, som de ikke har valgt. Der ligger efter evaluatorernes vurdering en stor mulighed i, at ledelsesteamet i det enkelte distrikt i højere grad begynder at fordele tværgående opgaver internt i teamet. Et eksempel kunne være fokusområdet bevægelse, der kan varetages på tværs af afdelingerne af en afdelingsleder med særlige kompetencer eller interesser på det område. Derved skaber man mulighed for, at afdelingerne i praksis arbejder mere tværgående, og sikrer, at hver afdelingsleder ikke skal gøre sig de samme erfaringer. Eksempler på en sådan arbejdsdeling har Rønneskolen erfaringer med. Skoleledelserne har brugt mange kræfter på at få rettet op på økonomien. Der har ikke været overskud til også at skabe udvikling i større udstrækning. De har brugt meget tid til at finde eget ståsted og til at få klarhed over de, ofte ukendte, opgaver, de skulle løse. De er dog alle fortrøstningsfulde, hvad udvikling angår, nu da økonomien er ved at være på plads. De fremhæves desuden, at de er ved at få fod på årets arbejde. Erfaringsmæssigt tager det noget tid at få et team til at fungere effektivt, særligt når meget endnu er nyt og delvis ukendt. Det er dog vurderingen, at ledelsesteamene alle er godt på vej, men at der stadig udestår en del arbejde, før de har skabt forudsætningerne for at være højtpræsterende. Derfor skal det også fremhæves, at der i ledelsesteamene er en positiv stemning, en god tone og en fælles bestræbelse for at få teamet til at fungere. Efter evaluatorernes vurdering vil de nyligt reviderede stillingsbeskrivelser for skolelederne og afdelingslederne bidrage positivt til den udvikling. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

13 2.6 Specialklassernes placering i det samlede skolebillede I kommunen er der tre specialklasserækker placeret i tre af skoledistrikterne. Der er ikke specialklasserække på Paradisbakkeskolen. I interviewene om temaet har hovedsynspunkterne drejet sig om inklusion og faglig specialisering. Der peges på, at inklusion bedre vil være mulig, hvis eleven går i specialklasse på egen skole, mens den faglige specialisering bedst vil være mulig, hvis der sker en koncentration af specialklasserækkerne. Det er kommet frem, at i afdelinger med mange specialklasser kan de blive for dominerende i afdelingens hverdag. Desuden peges der på, at inklusion af så mange elever ikke vil være en praktisk mulighed i sådanne afdelinger. Der er peget på flere muligheder for organisering af specialklasserne, spændende fra en række i alle skoledistrikter til samling af alle specialklasser på ét sted, der ikke er en af kommunens nuværende skoler. Efter evaluatorernes vurdering er der ikke en modsætning mellem muligheden for inklusion og høj specialisering. Inklusion har erfaringsmæssigt de bedste resultater, hvor der er åbenhed over for, at eleverne kræver en særlig hensyntagen, og der er skabt accept i elev- og forældrekredsen. Specialisering kan i nogen udstrækning etableres på den enkelte skole, men må suppleres af fx særlige specialer, som leveres af kommunens PPR-funktion el. lign. Det er evaluatorernes vurdering, at det ikke vil være rationelt alene ud fra et økonomisk synspunkt at etablere alle specialer på den enkelte distriktsskole, men også ud fra en vurdering af i hvor få tilfælde en medarbejder med specialviden kan anvende den på kun én skole. Det er desuden vurderingen, at det for skolerne er vanskeligt at vurdere, om de yder en tilstrækkelig indsats, når de ikke kender de mål, som de forventes at indfri. En situation, hvor resultaterne ikke vurderes, er ikke hensigtsmæssig i en styringssammenhæng eller rimelig for medarbejderne og ledelserne. Evaluatorerne anbefaler, at de økonomiske muligheder for at etablere en specialklasserække på Paradisbakkeskolen drøftes. Forslaget er begrundet i mulighederne for inklusion, men også i det uhensigtsmæssige i, at elever skal flyttes til en anden distriktsskole for at modtage den undervisning, de har behov for. Forslaget vil desuden betyde, at nogle lærere fra specialundervisningen skal overføres fra den afleverende skole. Det har ikke inden for kommissoriets rammer været muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

14 Derudover anbefaler evaluatorerne, at kommunen undersøger mulighederne for, at specialklasseelever i Skole Nord ikke skal flyttes til andre distrikter, når de skal starte i overbygningen. Dette blev kraftigt fremhævet af ledelsen og medarbejdere som et stort pædagogisk problem, hvilket evaluatorerne er enige i. Det kan ikke anbefales at etablere en institution, der kan rumme alle specialklasserne, da det erfaringsmæssigt skaber eksklusion og så specielle forhold, at en tilbageførelse af eleverne til normalskolen ikke bliver en mulighed eller bliver urimeligt vanskeliggjort. Endelig anbefales det 1. At det politisk drøftes, hvilke mål specialundervisningen, herunder kommunens heldagsskole og specialklasserækkerne, skal opnå. 2. At det administrativt besluttes, hvordan målene ovenfor skal evalueres med henblik på læring. 3. At det politisk og ledelsesmæssigt drøftes, hvordan der skabes de bedste muligheder for inklusion af elever fra specialklasserne i normalklasser. 4. At det i kommunen drøftes, hvordan alle distriktsskolerne kan få adgang til den faglige specialistviden, som skolen ikke selv råder over. 2.7 Kan der registreres positive effekter af, at distriktslederne for dagtilbuddene og skolelederne er placeret sammen fysisk, og af at dagtilbudsdistrikter og skoledistrikter er identiske? Der er i kommunens dagtilbud etableret en ledelsesstruktur, som på mange måder ligner den, som er i distriktsskolerne. Hensigten var at skabe en form for ledelsesmæssig parallelitet og at intensivere samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Det var desuden tanken, at distriktslederne fra dagtilbuddene skulle placeres på samme skole som skolelederen, så også et mere uformelt samvirke kunne være en mulighed. Skolerne finder ikke, at der er blevet et øget samarbejde ud over om børnenes overgang fra dagpasning til skole. Det beklages af både distriktslederne fra dagpasningen og skolerne, der alle kan se væsentlige fordele ved, at lærere og pædagoger lærer af hinanden. Skoleledelserne har haft så travlt med andre opgaver, at der ikke har været mulighed for at øge samarbejdet. Ifølge både skole- og dagtilbudslederne er det ikke en betingelse for et positivt samarbejde, at distriktslederne for dagtilbuddene er placeret på skolerne. De fremhæver, at det afgørende er, at pædagoger og lærere har en forståelse af, at et øget samarbejde mellem dem er hensigtsmæssigt. Dag- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

15 tilbudslederne ser omvendt store fordele i, at de placeres sammen, da det ville give dem mulighed for i højere grad at sparre om ledelsesopgaven indbyrdes. Evaluatorerne anbefaler på den baggrund, at kommunen overvejer, om et sådan forslag vil være hensigtsmæssigt. Det er vurderingen, at der vil være så store gevinster for eleverne i skolerne ved et øget samarbejde, at det snarest må igangsættes af skolernes og dagpasningens distriktsledere. Efter det oplyste er alle ledelserne i skoler og dagtilbud indstillet på det. Det er vurderingen, at samarbejdet er begunstiget og betinget af ledelsernes positive signaler og tilgang. 2.8 Om kommunens målsætninger på børneområdet kan opfyldes med den nuværende skolestruktur Spørgsmålet er blevet rejst i interviewene med skolernes interessenter og det politiske udvalg. For dem alle har det været vanskeligt at give et klart svar. Tiden er gået med mere presserende opgaver, siger de. For alle på skolerne gælder dog, at de har vanskeligt ved at forholde sig til politikken, der er på et så generelt niveau, at den kun vanskeligt kan anvendes i den indholdsmæssige styring af en skole. Evaluatorerne har haft mulighed for at gennemse skolernes virksomhedsaftaler. Det fremgår heraf, at de indeholder fokusområder, som er dele af de målsætninger, der er i børnepolitikken. Skolerne finder dog ikke, at virksomhedsaftalerne har helt samme betydning, som da virksomhedsordningen var ny. Konkluderende er det evaluatorernes vurdering, at skolestrukturen ikke i sig selv har haft betydning for indfrielse af elementerne i kommunens børnepolitik, men at indførelsen og arbejdet med en ny struktur har betydet en afmatning i skolernes opmærksomhed over for politikken. 2.9 Klassedannelse I forbindelse med distriktsmodellens indførelse blev det politisk overladt til skolebestyrelserne at beslutte, hvor mange børnehaveklasser, der skulle etableres hvert år. Det er konkret sket ved, at kompetencen er indskrevet i kommunens Styrelsesvedtægt for skolevæsenet. Skolebestyrelsens ret til at danne nye børnehaveklasser har generelt været kritiseret af alle parter på skolerne. Der bliver peget på det uheldige i, at skolebestyrelsen kan træffe den type beslutninger uden at være økonomisk ansvarlig. Lederne er bekymrede for, at særinteresser kan risikere at træde foran mere sagligt begrundede beslutninger på dette område. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

16 Det er evaluatorernes vurdering, at overdragelsen af retten til at danne klasser var begrundet i, at skolerne kunne anvende den ret til yderligere at optimere deres driftssituation de fik hele herredømmet over egne økonomiske forhold men at den ret ikke er hensigtsmæssig. I stedet anbefales det, at klassedannelsen igen foretages centralt og placeres i fagsekretariatet, der administrerer ordningen i tæt kontakt med den enkelte skoles ledelse og bestyrelse. Derved kan det både administrativt og politisk blive klart, hvordan antallet af børn påvirker de enkelte skoler, så den viden kan anvendes til løbende tilpasning af skoletilbuddet i kommunen. 3 Spørgeskemaundersøgelsens resultater I dette afsnit gennemgås svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene til børn i folkeskolen. En række af spørgsmålene er uddybende beskrevet, når svarene i forhold til kommissoriet for evalueringen var særligt interessante. I de tilfælde, hvor der er relevante forskelle i besvarelserne mellem distrikterne, er dette også fremhævet. I bilagsrapporten er vedlagt de samlede besvarelser for alle respondenter samt besvarelserne fordelt på distrikter. 3.1 Spørgeskemaundersøgelsens statistiske grundlag Af en opgørelse fra Bornholms Regionskommune fremgår det, at der pr. 26. maj 2010 er i alt forældrepar med børn i de bornholmske folkeskoler. Samme dato er elevtallet opgjort til elever (inklusive specialklasser og modtageklassen på Paradisbakkeskolen). Fordelingen på skoler ser således ud (elevtal fra 5. september 2009): Tabel 3.1 Skoler Antal elever Antal forældrepar Skole Nord Hans Rømer Skolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Fra disse forældrepar er modtaget 733 besvarelser. Fordelingen på skoler og afdelinger fremgår nedenfor i tabel 3.2: KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

17 Tabel 3.2 Skoler Andel af elever Andel af samlede svar Antal Skole Nord 18 % 24 % 179 Hans Rømer Skolen 22 % 21 % 151 Paradisbakkeskolen 21 % 21 % 152 Rønneskolen 39 % 34 % 251 Total 100 % 100 % 733 Hvis svarprocenten beregnes ud fra antal elever, er den 19 %, mens svarprocenten er på 28 %, hvis beregningen sker ud fra antal forældrepar. Heri skal dog tages med, at forældrene blev bedt om at udfylde et skema for hvert barn. Det antages derfor, at nogle forældrepar har udfyldt mere end ét spørgeskema. Svarprocenten fordelt på distrikter fremgår nedenfor. Svarprocenten på elevtal er udregnet ud fra tal pr. 5. september Tabel 3.3 Skoler Svarprocent ved elevtal Svarprocent ved forældrepar Skole Nord 26 % 37 % Hans Rømer Skolen 18 % 27 % Paradisbakkeskolen 19 % 27 % Rønneskolen 17 % 24 % En 95 % sikkerhed for, at svarene er repræsentative for den samlede gruppe af forældre, kræver en besvarelsesprocent på mindst 12 % eller 450 besvarelser. Den besvarelsesprocent er opnået for besvarelserne samlet set, og det vurderes derfor som overvejende sandsynligt, at svarene er repræsentative for samtlige, som kunne have svaret. De afgivne svar kan derfor anvendes til konklusioner om den samlede gruppes vurderinger 1. 1 Formlen til udregning af krævet stikprøvestørrelse ved et 95 % konfidensinterval er: n = (1,96/d) 2 * P * (1-P). d = stikprøvens præcision. Resultatet er præcist, når det falder indenfor 4 % af parameteret. Den tilladte fejlmargen bliver dermed 4 %. P = sandsynligheden for, at stikprøvens præcision er nået. P sættes til 0,25, der er den største mulige værdi, som P kan tage. Derfor vil stikprøvens størrelse, udreg- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

18 Udover de 733 besvarelser blev spørgeskemaet åbnet 115 gange uden at blive besvaret til ende. Disse er ikke talt som gyldige besvarelser. De 115 ufuldstændige besvarelser kan tilskrives det faktum, at det har været muligt for andre end de tilsigtede respondenter at åbne spørgeskemaet, samtidig med, at undersøgelsen er blevet mødt med stor interesse fra andre berørte parter end blot respondentgruppen. Det er derfor naturligt, at flere har været inde og se på spørgeskemaets spørgsmål uden at svare det til ende. Samtidig vurderer evaluatorerne, at utilsigtede respondenter kun i ubetydelig grad har haft mulighed for at påvirke resultatet. Det skyldes, at spørgeskemaet tog ca. 20 minutter at udfylde, og det derfor har været en meget omfangsrig opgave at påvirke resultatet i en given retning. 3.2 Forældrenes tilfredshed med barnets skole og skolestrukturen Spørgeskemaundersøgelsen viser, at hovedparten af forældrene er tilfredse med deres barns skole. Således er 68 % meget tilfredse eller godt tilfredse med deres barns skole. På landsplan er tilfredsheden med folkeskolen ca. 80 %. Der er nogen forskel i tilfredsheden mellem distrikterne. Således er Rønneskolen er mere tilfreds end gennemsnittet med 72 %, mens Hans Rømerskolen er under de øvrige med 57 %. (Se tabel 3.4). Det kan desuden bemærkes, at ca. 7 % af forældrene er mindre tilfredse mens 4 % er utilfredse med deres barns folkeskole. I forlængelse af den generelle tilfredshed er forældrene blevet spurgt, hvor tilfredse de er med størrelsen af klasserne. Her er 63 % af forældrene meget eller godt tilfredse, mens 32 % synes, at klassen er for stor. Især Skole Nord skiller sig ud, idet 70 % af forældrene er tilfredse med størrelserne. Klasserne i distriktet er ikke mindre i gennemsnit end klasserne i de øvrige distrikter. net med et P på 0,25, være det sikreste valg i forhold til at opnå et 95 % konfidensinterval for spørgeskemaets resultat. Stikprøvens krævede størrelse er derfor: (1,96/0,04) 2 * 0,25 * 0,75= 450. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

19 Tabel 3.4 Skoler Total Hvor tilfreds er du alt i alt med den afdeling/skole, som dit barn går på/i? Skole Nord Hans Rømerskolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Procent Antal Meget tilfreds 32 % % % % % 178 Godt tilfreds 32 % % % % % 306 Nogenlunde 24 % % % % % 168 tilfreds Mindre tilfreds 8 % 14 8 % 12 8 % 12 5 % 13 7 % 51 Ikke tilfreds 4 % 7 5 % 7 5 % 7 3 % 7 4 % 28 Ved ikke 0 % 0 0 % 0 1 % 2 0 % 0 0 % 2 I alt 100 % % % % % 733 Med hensyn til antallet og indholdet af forældremøder er 62 % af forældrene meget eller godt tilfredse, mens tilfredsheden med antallet og indhold af skole/hjemsamtaler er på 72 %. Undersøgelsen viser endvidere, at 64 % af forældrene er meget eller godt tilfredse med antallet af lektioner. Forældrene blev også spurgt om deres tilfredshed med antallet af lektioner i de enkelte fag. Her skiller idræt sig ud, idet 40 % af forældrene mener, at der er for få idrætslektioner. Ligeledes ønsker forældrene flere timer i engelsk (30 %) og matematik (26 %). Forældrene blev endvidere spurgt om deres opfattelse af samarbejdet med skolen, herunder deres opfattelse af mulighederne for at få indflydelse på undervisningen, og hvordan skolen informerer forældrene. Som det ses af figur , er 68 % af forældrene meget eller godt tilfredse med samarbejdet med barnets skole, og 61 % er tilfredse med de informationer, som hjemmet modtager om skolen. På spørgsmålet om mulighederne for indflydelse på skolens undervisning er 42 % af forældrene tilfredse, mens 21 % er mindre eller ikke tilfredse. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

20 Figur 3.1 Figur 3.2 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

21 Figur 3.3 Figur 3.4 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

22 Figur 3.5 Figur 3.6 Det skal bemærkes, at forældrene fra skolerne i Hans Rømerskolen på alle tre spørgsmål er mere tilfredse end resten af kommunens forældre. Således er andelen af tilfredse forældre her henholdsvis 62 %, 52 % og 31 % på de tre spørgsmål. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

23 Figur 3.7 Forældrene blev spurgt om deres tilfredshed med skolestrukturen alt i alt (se figur 3.7 og 3.8). Det store flertal af forældrene er ikke tilfredse med skolestrukturen. 15 % af forældrene er meget eller godt tilfredse med strukturen. Dette tal dækker over store forskelle, da forældrene i Rønneskolen er langt mere tilfredse (24 %) end de tre andre distrikter, hvor kun 10 % af forældrene er tilfredse. Hvis man ser på andelen af forældre, der er ikke tilfredse, viser svarene, at 53 % af forældrene i Hans Rømerskolen ikke er tilfredse med strukturen. Omvendt er 18 % af forældrene i Rønneskolen ikke tilfredse. Figur 3.8 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

24 3.3 Skolestrukturens betydning for barnets skole I forlængelse heraf er det også blevet undersøgt, hvordan forældrene mener, at skolestrukturen har påvirket deres barns skole. Her siger 56 %, at strukturen har påvirket deres barns skole noget eller meget negativt (se tabel 3.5). Dette tal dækker igen over store forskelle mellem Rønneskolen og resten af kommunen, da 38 % af Rønneskolens forældre, men 68 % af resten af kommunens forældre, der mener, at strukturen har påvirket negativt. Især Hans Rømerskolens forældre er negative overfor strukturen. Således er det 38 % af distriktets forældre, der mener, at strukturen har påvirket meget negativt. Tabel 3.5 Skoler Total Hvordan mener du, at den nye skolestruktur alt i alt har påvirket dit barns skole? Meget positivt 1 % Positivt 14 % Noget negativt 37 % Meget negativt 29 % Slet ikke 5 % Ved ikke 13 % Skole Nord Hans Rømerskolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Procent Antal 2 1 % 2 0 % 0 0 % 0 1 % % 9 13 % % % % % % % % % % % % 18 5 % 8 23 % % % % % % 132 I Rønneskolen, hvor forældrene i mindre grad svarer, at strukturen har påvirket negativt, svarer 50 % af forældrene slet ikke eller ved ikke til spørgsmålet. Der er altså en betydelig større del af Rønneskolens forældre, der ikke mener, at strukturen har haft betydning for deres børns skole, end det gælder for resten af kommunens forældre. I forlængelse af spørgsmålet om strukturens betydning for barnets skole, blev der spurgt til, om serviceniveauet var blevet højere efter reformen. Undersøgelsen viser, at et flertal af forældrene er forholdsvis utilfredse med resultaterne. Således angiver over halvdelen (55 %), at de slet ikke mener, at serviceniveauet er blevet højere. Igen deler dette spørgsmål kommunens forældre i to grupper med Rønneskolen, hvor kun 42 % svarer slet ikke, overfor forældrene i de tre andre distrikter, hvor % af for- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

25 ældrene svarer slet ikke. 16 % af Rønneskolens forældre angiver, at strukturen har medført et højere serviceniveau (se figur 3.9 og 3.10). Figur 3.9 Figur Hvor mange børn er flyttet som følge af den nye struktur? Det er blevet undersøgt, hvor mange af forældrene, der har børn, der har skiftet skole indenfor de senest tre år. Endvidere er det blevet undersøgt, hvorfor barnet skiftede skole. Samlet set har 19 % af børnene skiftet skole. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

26 Der er mindre forskelle mellem distrikterne (14 % i Skole Nord, 23 % i Hans Rømerskolen, 18 % i Paradisbakkeskolen og 22 % i Rønneskolen) (se tabel 3.6). Af de børn, der flyttede skole, skete skiftet for 19 % vedkommende, fordi forældrene ønskede en anden skole, mens 38 % skiftede som følge af den nye skolestruktur. Samlet set er det i alt 54 børn af det samlede antal besvarelser på 773, der skiftede som følge af den nye struktur, hvilket giver en andel på 7 %. Tabel 3.6 Skoler Total Har barnet skiftet afdeling/skole inden for de sidste 3 år? Ja 14 % Nej 86 % Hvorfor skete dette skift? Skiftet skete for at barnet kunne komme på næste klassetrin Skiftet skete fordi familien ønskede en anden afdeling/skole for barnet Skiftet skete som følge af den ændrede skolestruktur 16 % 12 % 44 % Andet 28 % Skole Nord Skole Nord Hans Rømerskolen Paradisbakkeskolen Rønneskolen Procent Antal % % % % % % % % 592 Hans Rømerskolen Skoler Total Paradisbakkeskolen Rønneskolen Procent Antal 4 20 % 7 11 % 3 0 % 0 10 % % 1 22 % 6 31 % % % % % % % 8 26 % 7 44 % % 46 I den sammenhæng skiller Rønneskolen sig lidt ud, idet 31 % af de børn, der skiftede skole i distriktet, gjorde det, fordi forældrene ønskede en a n- den skole for deres barn. Dette kan måske ses i sammenhæng med, at nogle forældre fra Hasle-området valgte at flytte deres barn til Rønneskolen i forbindelse med skolestrukturen. 3.5 Forældrenes enighed i ikke at lukke skoler Forældrene har haft mulighed for at tage stilling til politikernes ønske om ikke at lukke skoler som en del af argumentationen for den nye skolestruktur. Her svarer 52 % af forældrene, at de er uenige i valget om ikke at lukke skoler. Især Hans Rømerskolen er uenige (62 %), mens de tre andre distrikter ligger på ca. 50 % uenighed. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

27 3.6 Valgfag på overbygningen Forældre med børn i 8. og 9. klasse er blevet spurgt, hvor tilfredse de var med skolens udbud af valgfag. Samlet set svarer 45 %, at de er meget eller godt tilfredse, men dette tal bliver i høj grad påvirket af, at forældrene til børn i Rønneskolen er mere tilfredse (71 %), mens tilfredsheden i de tre andre skoler ligger på mellem 15 og 21 %. Især forældrene i Hans Rømerskolen er utilfredse, da 48 % af forældrene har svaret, at de ikke er tilfredse. Samlet set er ca. 28 % af forældrene utilfredse med valgfagsudvalget. I de kvalitative kommentarer, der var mulighed for at give til spørgsmålet, er det især fremmedsprog og kreative fag, der efterspørges. 3.7 Forældrenes viden om og holdning til skolebestyrelse og afdelingsråd Som en del af undersøgelsen af hvordan den nye skolestruktur har påvirket nærdemokratiet på skolerne i kommunen, spurgte evaluatorerne forældrene om deres viden om og holdning til skolebestyrelse og afdelingsråd. Med hensyn til kendskabet til skolebestyrelsernes arbejde, svarer 46 % af forældrene, at de kender det meget godt eller kender noget til det (se figur 3.11 og 3.12). Her deler distrikterne sig i to grupper med Skole Nord og Rønneskolen med ca. 38 %, der kender til arbejdet, og Hans Rømerskolen og Paradisbakkeskolen, hvor kendskabet er ca. 50 %. Rønneskolen skiller sig dog yderligere ud, da 19 % af forældrene ikke kender til arbejdet et tal, der er mellem 6 og 11 procentpoint højere end for de andre distrikter. Når det kommer til muligheder for at få kontakt til skolebestyrelsen, svarer 47 % af alle forældre, at de er meget eller godt tilfredse (figur 3.13 og 3.14). Her skiller Hans Rømerskolen sig ud med en tilfredshedsgrad på 31 %. Undersøgelsen viser derfor, at de forældre på Hans Rømerskolen, der bedst kender skolebestyrelsens arbejde, samtidig er de mest kritiske overfor muligheden for at få kontakt (19 % er mindre eller ikke tilfredse mod 9-12 % i de andre distrikter). KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

28 Figur 3.11 Figur 3.12 KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

29 Figur 3.13 Figur 3.14 Forældrenes opfattelse af skolebestyrelsens betydning for skolens daglige liv og udvikling er også blevet undersøgt. 33 % af forældrene giver udtryk for, at skolebestyrelsen har meget stor eller stor betydning for skolens daglige liv, mens det gælder for 42 % af forældrene, når spørgsmålet er om skolebestyrelsens betydning for skolens udvikling (se tabel 3.7). Sammen- KL s Konsulentvirksomhed (KLK)

30 fattende er det derfor forældrenes opfattelse, at skolebestyrelsen har større betydning for skolens udvikling end det daglige liv. I disse svar gemmer der sig visse forskelle, idet Hans Rømerskolens forældre tillægger skolebestyrelsen en større betydning, end det er tilfældet i Rønneskolen (41 mod 23 % om det daglige liv og 57 % mod 31 % om udvikling), med Skole Nord og Paradisbakkeskolen midt mellem disse yderpunkter i besvarelserne. Tabel 3.7 Skoler Hvordan oplever du henholdsvis skolebestyrelsens betydning for afdelingens/skolens daglige liv og udvikling? Meget stor betydning Skole Nord Daglige liv Udvikling Hans Rømerskolen Daglige Udvikling liv Paradisbakkeskolen Daglige Udvikling liv Rønneskolen Daglige liv Udvikling 8 % 7 % 20 % 29 % 17 % 21 % 3 % 4 % Stor betydning 25 % 37 % 21 % 28 % 21 % 25 % 20 % 27 % Nogen betydning 37 % 29 % 33 % 26 % 36 % 34 % 38 % 37 % Ingen betydning 14 % 12 % 15 % 11 % 12 % 8 % 16 % 11 % Ved ikke 16 % 15 % 12 % 7 % 14 % 12 % 22 % 22 % Spørgeskemaet indeholdt de samme temaer med hensyn til afdelingsrådet. Og generelt viser besvarelserne, at forældrene tillægger afdelingsrådet mindre betydning end skolebestyrelsen. Med hensyn til kendskabet til afdelingsrådets arbejde svarer 39 %, at de kender til arbejdet, mens tallet var 46 % for skolebestyrelsen (se tabel 3.8). Tilsvarende svarede 26 % af forældrene, at de ikke kender til afdelingsrådets arbejde, mens det kun gælder for 13 % for skolebestyrelsen. KL s Konsulentvirksomhed (KLK)