Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning."

Transkript

1 Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet: Spisegrisen, alternative racer er der produceret slagtesvin med Iberisk sortfodssvin og Mangalitza krydset med hhv. Duroc- og Landrace- Yorkshire- søer for at undersøge, om dette ville give kød med ekstra høj spisekvalitet og dermed være relevant for en nicheproduktion. Hidtil er der lavet sensorisk analyse af koteletter og ribbenssteg. Ønsker man at kunne afsætte hele slagtekroppen til en høj pris, er det dog nødvendigt også at kunne lave andre produkter med høj kvalitet. Da fedtindholdet i slagtekroppen er højt, og der er mulighed for genetisk betinget forskel i fedtsyresammensætningen, vil spegepølser være et interessant kødprodukt at undersøge. Der tages udgangspunkt i en sydeuropæisk inspireret spegepølse, da den blandt nogle forbrugere går for at være mere eksklusiv end den traditionelle danske salami. Formål Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge spegepølser, som var produceret af fem forskellige krydsninger: DLY, MLY, ILY, MD og ID. For hver krydsning blev der produceret spegepølser med hhv. lavt og højt fedtindhold. Der blev gennemført en sensorisk profilanalyse af de ti produkter med fire gentagelser. Produkterne blev tillige analyseret for fedt, vand, protein og saltindhold. Svind under tørring samt ph blev tillige registreret under processen. Resultater og konklusion Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. De magre spegepølser blev generelt bedømt til at have en mere rød farve, færre fedtklumper samt en mørkere kant end de fede spegepølser. Mht. smags- og konsistensegenskaber, så havde de magre spegepølser mere spegepølsesmag, røgsmag, salt smag, bitter smag, mindre fedtet smag samt mindre fedtet mundfornemmelse end de fede spegepølser. En overordnet vurdering af krydsningerne viste, at det især var ID, der adskilte sig fra de øvrige. Den så mest fed ud, dvs. med flest synlige fedtklumper og havde mindst røget smag samt mest fedtet smag og fedtet mundfornemmelse af dem alle. Dette var i overensstemmelse med, at ID krydsningen også havde det højeste analyserede fedtindhold. Tørresvindet var tillige lavest i ID. 1

2 Forskellene i spegepølsernes spisekvalitet mellem krydsninger var således lille uanset fedtindhold. Produktion af et gourmetprodukt vil primært være et valg af recept, da råvarevariationen ikke har betydning for spisekvaliteten. Baggrund og formål I projektet: Spisegrisen, alternative racer er der produceret slagtesvin med Iberisk sortfodssvin og Mangalitza krydset med hhv. Duroc- og Landrace- Yorkshire- søer for at undersøge, om dette ville give kød med ekstra høj spisekvalitet og dermed være relevant for en nicheproduktion. Hidtil er der lavet sensorisk analyse af koteletter og ribbenssteg. Ønsker man at kunne afsætte hele slagtekroppen til en høj pris, er det dog nødvendigt også at kunne lave andre produkter med høj kvalitet. Da fedtindholdet i slagtekroppen er højt, og der er mulighed for genetisk betinget forskel i fedtsyresammensætningen, vil spegepølser være et interessant kødprodukt at undersøge. Der tages udgangspunkt i en sydeuropæisk inspireret spegepølse, da den blandt nogle forbrugere går for at være mere eksklusiv end den traditionelle danske salami. Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge spisekvaliteten af spegepølser, som var produceret af fem forskellige krydsninger, og af hver krydsning blev der produceret spegepølser med hhv. lavt og højt fedtindhold. Forsøgsdesign I forsøget indgik fem forskellige krydsninger: D-LY: Duroc x Landrace-Yorkshire (kontrol) MLY: Mangalitza x Landrace-Yorkshire ILY: Iberisk sortfodssvin x Landrace-Yorkshire MD: Mangalitza x Duroc ID: Iberisk sortfodssvin x Duroc For hver krydsning blev der produceret to typer af spegepølse, hhv. en fed med normalt fedtindhold og en mager med lavt fedtindhold. Kødmateriale Af hver krydsning blev udtaget bov uden kile, skank samt rygspæk og bovsnitte. Fremstilling af spegepølser Spegepølserne blev fremstillet på batchniveau, dvs. at alle dyr fra samme krydsningskombination blev blandet. Forberedelse af råvarer Råvarerne blev tøet natten over ved 5 C og skåret i håndstore stykker, afvejet i forhold til recept og frosset igen. 2

3 Recepter For hver krydsning blev fremstillet en fed og en mager spegepølse: M (mager) F (fed) % Kg % Kg Bov 94,74 12,316 71,74 9,326 Spæk 2,00 0,260 25,00 3,25 Vakuumsalt 0,83 0,108 0,83 0,108 Nitritsalt 1,67 0,217 1,67 0,217 F-SC-111 0,03 0,004 0,03 0,004 Dextrose 0,70 0,091 0,70 0,091 Na.ascorbat 0,03 0,004 0,03 0,004 Total Procedure ved kørsel 1. Starterkulturen blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Udbenede bove, starterkultur og dextrose blev tilsat hurtighakkeren og kørte 5 omgange ved lav kniv- og skålhastighed. Derefter 10 omgange ved høj kniv- og skålhastighed. 3. Nedskrabning 4. Spæk, salt og natriumascorbat blev tilsat hurtighakkeren og kørte 5 omgange ved lav kniv- og skålhastighed 5. Nedskrabning 6. Herefter 10 omgange ved høj kniv- og skålhastighed Farsen blev fyldt i 60 mm fibertarm med ca. 600 g (580 cm 3 ), således at der blev ca. 20 pølser pr. serie, og disse blev placeret under hinanden i røgovne. Registrering og analyser Vægtregistrering og kemiske analyser blev lavet på pølser i øverste række i røgovnen. Tørring og røgning Pølserne blev røget 2 x ½ time. Der blev fermenteret ved 24 C, og temperaturen sænket gradvis til 16 C, således at det daglige tørresvind var 1-1,5 % pr. døgn, indtil det ønskede tørresvind var ca. 30 %. Undervejs blev målt ph og tørresvind. Spegepølserne blev færdige på forskellige dage afhængig af, hvor hurtigt de tørrede. Når de var færdigtørret, blev de vakuumpakket, og processerne blev derved stoppet. 3

4 Snitflade af spegepølserne Kemiske analyser To pølser fra hvert batch blev analyseret for protein (Kjeldahl), fedt (sortex), vand, salt (NaCl titrering) samt ph med akkrediterede metoder på DMRI. Sensorisk analyse Spegepølserne blev sliced i det sensoriske laboratorium. Tykkelsen blev fastlagt til 2,5 mm. Der blev serveret 2 skiver pr. dommer, tempereret til C i en plastik petriskål med låg. Prøve klar til servering Der blev anvendt et trænet panel på otte dommere. Alle var kvinder i alderen fra 51 til 69 år og med ½ til 21 års erfaring. Forud for bedømmelserne blev der gennemført to sessioner med træning. I den første session blev der fastlagt og afprøvet et ordsæt af sensoriske egenskaber med udgangspunkt i en tidligere profil af spegepølser. I den anden session blev der gennemført en bedømmelse af fire hold med tre gentagelser. Dommerne havde svært ved at forholde sig til egenskaben spegepølselugt/-smag. Som følge heraf blev det besluttet at tage udgangspunkt i, at den magre spegepølse (DLY) skulle være reference. Denne prøve blev derfor som udgangspunkt placeret midt på bedømmelsesskalaen, og de øvrige spegepølser skulle så bedømmes i forhold til denne prøve for denne egenskab. 4

5 I selve profilanalysen blev der gennemført fire gentagelser pr. hold fordelt over tre sessioner (bedømmelsesdage). Før bedømmelserne fik dommerne serveret referencespegepølsen som opvarmningsprøve. Statistik, sensorik Y = µ + krydsning + fedt + krydsning*fedt + NJ + NJ*KRYDSNING + NJ*FEDT + ε Hvor krydsning = DLY, ID, ILY, MD og MLY Fedt = mager og fed NJ = dommer (1..8) Effekter skrevet med store bogstaver var tilfældige. Desuden blev der lavet en PCA-analyse i Panel performance programmet PanelCheck, data blev ikke standardiseret. Statistik, øvrige analyser m.m. Y = µ + krydsning + fedt + krydsning*fedt + ε Hvor krydsning = DLY, ID, ILY, MD og MLY Fedt = mager og fed Resultater - sensorik PCA-analysen i figur 1 viste en tydelig adskillelse af spegepølserne i forhold til fedtindhold (magre og fede). PC1 forklarede hele 98 % af variationen. De magre spegepølser var karakteriseret ved rød farve, mørk kant, spegepølselugt/-smag samt røget lugt/smag, hvorimod de fede spegepølser blev karakteriseret ved fedtet smag og fedtet mundfornemmelse samt synlige fedtklumper. Figur 1. Biplot (ikke standardiserede data). Endelserne _M og _F betyder hhv. mager og fed 5

6 Resultater, LUGT Der fandtes en signifikant vekselvirkning (P = 0,02) mellem krydsning og fedtindhold for spegepølse- og røglugt (figur 2 og 3). De magre spegepølser havde den højeste intensitet for begge egenskaber. I de fede spegepølser var intensiteten af hhv. spegepølselugt og røglugt på samme niveau for alle krydsningerne, hvorimod røglugt varierede mere mellem krydsninger i de magre spegepølser. Her havde ID og MD mindst røglugt. ILY havde mest spegepølselugt og røglugt. Figur 2. Spegepølselugt for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 3. Røglugt for hver krydsning pr. fedtniveau Resultater, SMAG Der fandtes ingen vekselvirkninger mellem fedtindhold og krydsninger. Resultaterne viste en signifikant forskel mellem krydsninger i røget, salt og bitter smag. ID havde signifikant mindre røgsmag end de øvrige krydsninger. For bitter smag fandtes, at MD havde signifikant mindre bitter smag end de øvrige. MD og ID havde signifikant lavere saltsmag end ILY (tabel 1). De magre spegepølser havde signifikant højest intensitet af spegepølsesmag, røget smag, saltsmag og bitter smag men mindre fedtet smag end de fede spegepølser (tabel 1). Tabel 1: Bedømmelse af smag (gennemsnit af 8 dommere og 4 gentagelser) Sensorisk egenskab Fedtindhold Krydsning Signifikans M F Std. err. DLY ID ILY MD MLY Std. err. Fedt (F) Krydsning (K) Spegepølse 7,1 a 4,6 b 0,31 5,7 5,5 6,1 5,9 5,9 0,25 0,0006 0,0799 Røget 8,5 a 5,1 b 0,48 7,2 a 6,1 b 7,2 a 6,9 a 6,8 a 0,40 0,0011 0,0011 Salt 7,9 a 7,3 b 0,69 7,7 ab 7,4 bc 8,0 a 7,2 c 7,8 ab 0,70 0,0100 0,0072 Fedtet 2,9 b 9,8 a 0,46 6,2 6,8 6,2 6,2 6,3 0,37 <0,0001 0,1309 Bitter 5,4 a 4,4 b 1,0 5,2 a 4,9 a 5,0 a 4,3 b 5,1 a 1,01 0,0338 0,0054 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige 6

7 Resultater - UDSEENDE Der var en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for egenskaben mørk kant (P = 0,0018). For DLY var der ikke forskel i mørk kant mellem fedtindhold i modsætning til de fire øvrige krydsninger. Effekten af krydsning viste, at DLY var signifikant mindre rød end de øvrige krydsninger. For egenskaben fedtklumper havde ID signifikant flere fedtklumper end de øvrige (tabel 2). De magre spegepølser var signifikant mere røde, havde en mørkere kant og færre fedtklumper end de fede spegepølser (tabel 2). Tabel 2. Bedømmelse af udseende (gns. af 8 dommere og 4 gentagelser) Udseende Fedtindhold Krydsning Fedt (F) Krydsning Sensorisk M F Std. DLY ID ILY MD MLY Std. Fedt (F) Krydsning egenskab err. err. (K) Rød farve 10,3 a 5,5 b 0,62 7,4 c 7,9 b 8,3 a 8,0 ab 7,9 b 0,45 0,0009 0,0002 Fedtklumper 4,2 b 11,0 b 0,40 7,8 b 8,2 a 7,1 d 7,5 bc 7,3 c 0,31 < 0,0001 < 0,0001 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige Resultater - KONSISTENS Der fandtes en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for egenskaben fasthed. De magre spegepølser var generelt mere faste end de fede med undtagelse af krydsningen MD, hvor der ikke var forskel på den magre og fede spegepølse. Krydsningen ID havde en signifikant højere intensitet af fedtet mundfornemmelse end de øvrige krydsninger, hvilket også var i overensstemmelse med, at det analyserede fedtindhold var højest. DLY havde den laveste intensitet af fedtet mundfornemmelse og også det laveste fedtindhold og var ikke forskellig fra ILY og MD. Mht. egenskaben sejhed, så var MD signifikant mindre sej end ID, ILY og MLY (tabel 3). Som ventet havde de fede spegepølser en signifikant højre intensitet af fedtet mundfornemmelse (tabel 3). Tabel 3. Bedømmelse af konsistens (gennemsnit af 8 dommere og 4 gentagelser) Konsistens Fedtindhold Krydsning Signifikans Sensorisk M F Std. DLY ID ILY MD MLY Std. Fedt (F) Krydsning (K) egenskab err err. Fedtet mundfornem melse 3,3 b 10,7 a 0,51 6,7 c 7,5 a 6,9 bc 6,9 bc 7,1 b 0,39 <0,0001 0,0062 Sejhed 4,0 4,2 0,59 4,0 ab 4,3 a 4,4 a 3,6 b 4,2 a 0,60 0,1641 0,0221 Tal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige 7

8 Kemiske analyser Der fandtes en signifikant vekselvirkning mellem krydsning og fedtindhold for analyseret fedt- og vandindhold (figur 4 og 5), idet ID havde et højere fedtindhold og lavere vandindhold end de øvrige krydsninger i de magre spegepølser. Dette var ikke tilsigtet , ,8 43, , ,4 16,7 42 M F ,95 37,85 48,8 53,7 52,65 52,2 32,35 32,65 34,35 33,1 M F DLY ID ILY MD MLY 0 DLY ID ILY MD MLY Figur 4. % fedt for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 5. % vand for hver krydsning pr. fedtniveau Mht. proteinindholdet, så havde ID det laveste proteinindhold, som dog ikke var signifikant forskellig fra MLY. DLY havde det højeste niveau, men var dog ikke forskellig fra ILY og MD (figur 6). Saltanalyserne viste ingen forskel hverken mellem krydsning eller mellem fedtindhold (figur 7) , ,55 26,55 26,5 21,35 19,5 20,55 20,95 20,15 DLY ID ILY MD MLY M F 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 3,7 3,6 3,6 3,6 3,7 3,6 3,7 3,6 3,5 3,6 DLY ID ILY MD MLY M F Figur 6. % protein for hver krydsning pr. fedtniveau Figur 7. % NaCl for hver krydsning pr. fedtniveau ph- målinger Resultaterne viste intet fald i ph-værdi over tid mellem krydsningerne. Derimod fandtes en signifikant forskel mellem magre og fede spegepølser efter hhv. 42 og 46 timer (P < 0,05), hvor ph-værdierne var højest for de magre spegepølser for alle krydsninger (figur 8). 8

9 Figur 8. ph-måling (fald) over tid Svindmålinger Der fandtes en signifikant forskel i svind mellem de magre og fede spegepølser over hele tørringsperioden, hvor de magre spegepølser havde det største svind (tabel 4). Derimod fandtes ingen forskel mellem krydsningerne (tabel 4 og figur 9 og 10). Efter en tørretid på 215 timer var der dog en tendens til en forskel mellem krydsninger (P= 0,0968). Den fedeste krydsning, ID, havde således det laveste tørringssvind og DLY det højeste svind (laveste fedtindhold). Tabel 4. Svind (%) under tørring (antal timer) Tørretid Fedtindhold Krydsning Signifikans Lavt (mager) Højt (fed) DLY ID ILY MD MLY Fedt Krydsning 18 timer 4,2 a 3,2 b 4,5 3,4 3,3 3,8 3,4 0,0484 0, timer 5,4 a 3,8 b 5,5 4,2 4,3 4,7 4,3 0,0188 0, timer 8,7 a 6,1 b 8,7 6,9 6,9 7,5 7,1 0,0202 0, timer 9,5 a 6,7 b 9,7 7,4 7,6 8,2 7,7 0,0272 0, timer 18,1 a 14,6 b 18,1 14,0 15,9 16,9 16,8 0,0315 0, timer 18,8 a 15,2 b 18,7 14,6 16,6 17,5 17,4 0,0272 0, timer 20,8 a 17,2 b 20,8 16,3 18,7 19,5 19,7 0,0329 0, timer 21,5 a 17,6 b 21,5 16,9 19,3 20,0 20,2 0,0248 0, timer 23,3 a 19,1 b 23,1 18,8 21,1 21,6 21,5 0,0090 0, timer 24,0 a 19,4 b 23,8 19,3 21,5 22,1 21,9 0,0066 0, timer 26,1 a 20,7 b 25,8 21,2 23,2 23,7 23,4 0,0024 0, timer 26,5 a 21,0 b 26,2 21,3 23,6 24,0 23,7 0,0045 0, timer 28,3 a 22,0 b 27,7 23,0 24,8 25,2 24,8 0,0010 0,0968 9

10 Figur 9. Svindmålinger - magre spegepølser Figur 10. Svindmålinger - fede spegepølser Diskussion og konklusion Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. De magre spegepølser blev generelt bedømt til at have en mere rød farve, færre fedtklumper samt en mørkere kant end de fede spegepølser. Mht. smags- og konsistensegenskaber, så havde de magre spegepølser mere spegepølsesmag, røgsmag, saltsmag, bitter smag, mindre fedtet smag samt mindre fedtet mundfornemmelse end de fede spegepølser. En overordnet vurdering af krydsningerne viste, at det især var ID, der adskilte sig fra de øvrige. Den så mest fed ud, dvs. med flest synlige fedtklumper og havde mindst røget smag samt mest fedtet smag og fedtet mundfornemmelse af dem alle. Dette var i overensstemmelse med, at ID krydsningen også havde det højeste analyserede fedtindhold. Tørresvindet var tillige lavest i ID. Forskellene i spegepølsernes spisekvalitet mellem krydsninger var således lille uanset fedtindhold. Produktion af et gourmetprodukt vil primært være et valg af recept, da råvarevariationen ikke har betydning for spisekvaliteten Deltagere DJF: Ida Straadt og Nina Eggers DMRI: ABF, JSJN, JBAN, MBAR, CB, MDAG, Kemisk lab. 10

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af spegepølse og wienerpølse Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Lars Kristensen

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon

Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Rapport Forbrugerrespons over for brunchpølser med varierende indhold af skatol og androstenon Et forbrugerstudium i England og Danmark 2. februar 2016 Proj.nr. 2002286 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter 2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version

Læs mere

Håndtering af saltning med nitritsalt

Håndtering af saltning med nitritsalt Håndtering af saltning med nitritsalt Indhold 1. Nitritsalt og grænseværdier... 2 2. Brug en standardiseret opskrift (procedure for saltning med nitritsalt)... 2 2.1 Tørsaltning og overholdelse af grænseværdi

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

nyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven). Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Test af paneret og frossen fisk

Test af paneret og frossen fisk Test af paneret og frossen fisk af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Paneret fisk findes i mange forskellige

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder

Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013

KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013 15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Inspirerende opskrifter

Inspirerende opskrifter Inspirerende opskrifter // snack- & røgspegepølser // langtidssaltede produkter INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 Spegeskinkeblanding

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreativ udskæring og tilberedning af svinekød Nr. 46 906 Udviklet af: Bent Mikkelsen Rene Knudsen UCR Uddannelsescenter i Roskilde, Slagteriskolen Ina

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C. Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed

Læs mere

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY Proj.200302 Version 1 AGLK/JUSS Udvikling af hazards på forskellige båndtyper af plast med varierende kødbelægninger og miljøforhold (temperatur, luftfugtighed (deliverable

Læs mere

Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv

Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Udgangspunkt Udgangspunktet er kvalitetskontrol af Lurpak produkter - Sensorisk kontrol på 15 points

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med

Læs mere

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen

Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen Rapport Udnyttelse af detaljeret råvareviden WP3. Optimering af råvarebrug til kødprodukter Status for 2016 Chris Claudi-Magnussen 19. januar 2017 Proj.nr. 2004279 Version 1 Indledning Råvaren er den største

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

2. At undersøge holdbarheden af hydrolyserede biprodukter fra svin og okse med fokus

2. At undersøge holdbarheden af hydrolyserede biprodukter fra svin og okse med fokus 28. juli 2015 Rapport 2000221-13 EHBR/LME/MT Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-inhiberende aktivitet i tomatsuppe Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Camilla Bejerholm, Kirsten Jensen

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.

Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen. Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes

Læs mere

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille.

Kartoffel/sellerimos. 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartoffel/sellerimos 1 kg kartofler 1 selleri 1/2-1 dl mælk eller fløde evt. 30 g smør Salt og peber 1 bundt persille. Kartofler og sellerien skrælles, ternes og koges i i usaltet vand til alt er helt

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010

Grøn Viden. Frugtkvalitet af æblesorter. DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 Grøn Viden Frugtkvalitet af æblesorter DJF Havebrug nr. 178 maj 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige Vi skal spise mere frugt og grønt af hensyn til vores generelle folkesundhed. Det har været budskabet

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet.

Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Sensorik hvorfor? Sensorik i Det Sunde Køkken: Kvalitetssikring. Bestemmelse af produktkvalitet. Produktoptimering ændringer af råvarer, processer osv. Produktudvikling. Markedsføring. Parametre der vurderes

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rosenkålspesto. og kartofler råkost. jordskokker og Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakkeforslag med rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Deller fra Vinter suppe Hakkebøf med Dampet Orangemarineret ovnen med med super søde sure løg sejfilet med

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover. Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer.

Formål At dokumentere holdbarhed og spisekvalitet, når oxygenkoncentrationen sænkes i MA-pakkede modnede oksebøffer. Gassammensætningens betydning for kvalitet og holdbarhed af bøffer pakket i 3-gas MAP Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 21. januar 2015 Proj.nr.

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

PsykInfo. Chili con carne (1 person)

PsykInfo. Chili con carne (1 person) Chili con carne Chili con carne 45 g løg 13 g friske champignon 58 g rød og grøn peber i tern 1 g hvidløg 70 g hakket oksekød 10% fedt 10 g Chili Beans (kidney bønner i chilisauce) 100 g flåede hakket

Læs mere

NYHED! To lækre ØKO-flippere møder fire fristende OPSKRIFTER...

NYHED! To lækre ØKO-flippere møder fire fristende OPSKRIFTER... NYHED! To lækre ØKO-flippere møder fire fristende OPSKRIFTER... God SMAG og sunde vaner det er Hattings ØKOLOGIK! Vi bakker op om den sunde livsstil og hylder god smag. Resultatet er to nye, lækre boller,

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere