Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj DKK

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer DKK CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne De Danske Kongers Kronologiske Samling museum@dkks.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Øster Voldgade 4A Postnummer By 1350 København K MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Med udgangspunkt i møbler, malerier, dragter, kunsthåndværk og andre genstande, som har tilknytning til den danske kongefamilie, er det Samlingens formål at fremstille en del af Danmarkshistorien fra Christian 4.s regeringstid til nutiden. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til

2 Frederik 7. (død 1863) og i Christian 8.s Palæ på Amalienborg Slot, som omfatter perioden fra 1863 og til nutiden. Udstillingsformen tager udgangspunkt i møblerede interiører: På Rosenborg i en rad af originale rum fra 17. og 18. årh., suppleret med museale rekonstruktioner fra 19. årh. - og på Amalienborg det originale, komplette indhold af kongelige værelser, som siden 1994 har været opstillet i tilsvarende rum. De kronologiske rum er suppleret med en række særsamlinger; På Rosenborg f.eks. Bronzeværelset, Porcelænsværelset, Glasværelset og Skatkammeret - på Amalienborg f.eks. Guldburet. De permanente udstillinger suppleres med særudstillinger af kortere eller længere varighed. Her får man mulighed for at sammenstille genstande i en ny sammenhæng og også vise ellers ikke-udstillede genstande fra magasinerne - evt. suppleret med indlån fra andre museer. Særudstillingernes emner følger til en vis grad aktuelle begivenheder i Kongehuset, men kan også markere tidsmæssigt mere distante begivenheder, som f.eks. med den nuværende særudstilling på Rosenborg, der markerer 350-året for enevældens indførelse i Danmark. Særudstillinger kan også være tematiske og fremhæve bestemte genstandsgrupper, som f.eks. glas, porcelæn, signeter, dragter etc. etc. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Samlingen indsamler genstande med relation til den danske kongeslægt frem til i dag, samt relaterede temaer som f.eks. kongelige slottes brug og historie, ordensvæsenet, hofkultur o.l.. Samlingerne består i al væsentligt af de genstande som forefandtes ved Samlingens åbning for offentligheden i 1838, samt senere overførsler hertil fra Kongehuset, og da især til samlingerne på Amalienborg. Enkelte genstande på Rosenborg har været her siden 1650'rne. Langt det overvejende antal nyerhvervelser kommer til samlingen som passive erhvervelser i form af gaver fra Kongehuset, hvor man har en meget klar opfattelse af hvilke genstande, som har museets interesse. Hertil kommer gaver fra private givere, ofte tidligere ansatte ved Hoffet. Fra Kongehuset modtages løbende både mangeartede enkeltgenstande, men også større antal af samlede genstande. F.eks. har H.M. Dronningen senest i slutningen af 2010 skænket flere kasser med børnetøj, bl.a. båret af Dronningen og hendes søstre, som Dronning Ingrid havde gemt og som var genfundet i forbindelse med tømningen og renoveringen af Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Udover denne "passive" indsamling foretages der erhvervelser af portrætter, kunsthåndværk, fotos, breve etc. med tilknytning til det danske kongehus, når sådanne dukker op på markedet, og såfremt de skønnes at have væsentlig betydning for samlingen. En afgørende forudsætning for denne type erhvervelser er opnåelse af den fornødne fondsstøtte, da Samlingen

3 kun råder over et symbolsk beløb til indkøb af museumsgenstande. Tidsperioden strækker sig fra slutningen af 1500-tallet og til nutiden. Geografisk indsamles der i princippet over hele Europa - således er et portræt af Christian 4.s yngste søn nyligt erhvervet hos en kunsthandel i London. Det kan således både dreje sig om genstande udført af danske kunstnere, som senere er endt ude i verden, men også genstande udført af udenlandske kunstnere, med relevans til den danske kongeslægt. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Samlingens inspektører foretager i hvert enkelt tilfælde en vurdering af genstandens relevans i Samlingen - også med henblik på genstandens fortælleværdi. Som ovenfor nævnt er erhvervelsen af især ældre genstande helt afhængig af opnået fondsstøtte. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Ved erhvervelser koordineres med museer, hvis arbejdsområder er helt eller delvist sammenfaldende. Det største andet museum i Danmark, som arbejder med samme emnekreds, er Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Samlingen kan vanskeligt prioritere sin indsamling, da man er helt afhængig, dels af hvad, der måtte komme op på markedet, dels hvad private givere vil tilbyde. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) ndsamlingen forholder sig fint og aktivt i forhold til samlingens formål - ikke mindst da der ved erhvervelser altid foretages en vurdering af, hvordan genstanden vil passe ind i sammenhængen, og ikke mindst med hensyn til genstandens fortælleværdi. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Samlingen rummer ca museumsnumre. I de fleste tilfælde er et nummer lig med en genstand, men der er dog undtagelser. En dragt kan bestå af flere genstande; jakke, skjorte, bukser, hat m.m. - som alle er registreret under et nummer, og på den anden side gives der brætspil, hvor alle brikker har hvert sit nummer, selvom de hører til samme spil. Samlingens chefkonservator har vurderet, at ca. 57 % af genstandene er formidlingsegnede, altså kategori A. Ca. 27 % er stabile, kat. B. Ca. 14 % er behandlingskrævende, kat. C, og ca. 2% er skadede,

4 kat. D. Samlingen har fået udført flere store konserveringsarbejder for ENB-midler - genstande af Enestående National Betydning. Herunder er bl.a. salvingstronen og gobelinerne i værelse 6, begge dele på Rosenborg, blevet behandlet. ENB-puljen er nu opbrugt. Udover den løbende konservering, udfører Samlingen også rekvireret arbejde. Samlingen har ofte opgaver for Slots- og Ejendomsstyrelsen, f.eks. har man konserveret gobeliner til Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. I samarbejder man med Styrelsen omkring istandsættelsen af Marmorværelset på Rosenborg Slot. Konserveringspersonalet arbejder aktivt med klima- og energistyring af Rosenborg Slot. I 2011 afsluttes udskiftningen af lysarmaturerne i det underjordiske Skatkammer, hvilket bl.a. vil medføre et drastisk reduceret forbrug af elektricitet. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) På Rosenborg findes siden gammel tid ubenyttede tårnværelser, hvoraf seks benyttes til magasiner for museumsgenstande, i alt ca. knap 100 m2. Rummene er ikke ideelle til formålet, da de alle har fire ydervægge, med deraf følgende meget svingende klimatiske forhold. Desuden er adgangsforholdene vanskelige. Tårnmagasinerne har dog den fordel, at de ligger på slottet, og dermed er en magasineret genstand umiddelbart tilgængelig, hvis der skulle blive brug for det. Desuden har Samlingen lejet sig ind hos Nationalmuseet i Brede, og råder der over ca. 200 m2 klimastyret magasin, der dels bruges til opbevaring af dragtsamlingen - dels fungerer som magasin for afdelingen på Amalienborg. Magasinkapaciteten er ikke tilstrækkelig. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Samlingen er medlem af Fælleskonserveringen, hvor der kan konserveres malerier, papir og pergament. Her bliver hvert år konserveret et til to værker. Derudover sker der ingen aktiv koordinering med andre museer. Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Samlingen rummer en af verdens største samlinger af kongedragter, hvoraf flere trænger til konservering, hvilket vil blive prioriteret højt i den kommende periode. Derudover har Samlingen i 2010 modtaget en stor mængde dragter fra Dronning Ingrids dødsbo, som skal registreres og magasineres. Endvidere vil der i den kommende periode ses nærmere på Samlingens bestand af 1700-tals møbler.

5 Samlingen har en stor udlånsvirksomhed til ind- og udland, og der er derfor en løbende konserveringsvirksomhed af genstande, som skal udlånes til andre museer. Udlånsarbejdet medfører altså konservering af et ret stort genstandsmateriale, men udvælgelse og prioritering af disse genstande er ikke foretaget af museet selv, men af rekvirenten. Selvom Samlingen i de senere år har oparbejdet en stor samling af professionelle fotooptagelser, kommer der stadig bestillinger på fotografier af genstande, som endnu ikke er fotograferet. Genstanden skal derfor gennemgå konservering før fotografering. Som nævnt ovenfor vil arbejdet med styring af klimaet specielt på det gamle Rosenborg Slot være højt prioriteret, af hensyn til at sikre de udstillede genstande de bedst muligt klimatiske forhold. Desuden arbejdes der målbevidst på at reducere slottets energiforbrug. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Konserveringen følger tæt Samlingens udstillings- og formidlingsplaner. Ofte skal genstande have et eftersyn før en særudstilling, og fremhentning, montering og tilbagesætning af genstande foretages ligeledes af konserveringsfagligt personale. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Samlingen har haft hele sin genstandsbestand elektronisk registreret siden slutningen af 1990'rne. Man anvender en til formålet konstrueret database, da man flere gange har vurderet, at Regin er uegnet til formålet. Genstande bliver registret først i en tilgangsliste (kaldet Ny Tilgang, ført siden 1902), og derefter indskrevet i Samlingens protokol, med en ganske kort beskrivelse. Herefter udføres en mere detaljeret beskrivelse, som bliver indskrevet i Samlingens elektroniske database. I forbindelse med indsamlingen sikres så mange tilknyttede oplysninger som muligt. Til registrering anvendes et windows-baseret program Blackwell Idealist, som i sin nuværende skikkelse er udarbejdet Programmet er smidigt og nemt at søge i, men mangler i høj grad muligheder for eksport af data. Man har i flere år været på jagt efter et nyt system med flere muligheder og sikkerhed for support. Kulturarvsstyrelsen har også været søgt om økonomisk støtte, dog hidtil uden resultat. Man har undersøgt flere af de kommercielle programmers egnethed, men disse er alt for dyre i licensafgifter, og har heller ikke fundet Regin egnet til formålet. Samlingen er derfor ved at indhente tilbud på konvertering og opbygning af en til formålet tilpasset database. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4-

6 side) Det nuværende registreringssystem kan ikke foretage indberetning af genstande til KID og Museernes Samlinger. Det nye databasesystem skal selvfølgelig kunne dette ved et tryk på en enkelt tast. Den indmeldte frist til 2015 overholdes. Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Udarbejdelse af ny database og konvertering af eksisterende data er overstået inden udgangen af I 2011 frigøres tekstilkonserveringsressourcer til en grundig registrering af den under indsamlingen omtalte større samling af børnedragter, som tilkom Amalienborg-samlingens kunstværker, primært ophængt og udstillet i de permanente udstillinger i museet, er på grund af ressourcemangel gennem årene kun basisregistrerede. En uddybende registrering er påbegyndt 2010 og fortsættes i 2011 og 12, hvortil der vil blive ansøgt om ekstern støtte til projektansættelse af en kunsthistoriker. Ved samme lejlighed vil kunstværkernes bevaringstilstand blive vurderet af en malerikonservator med henblik på klarlæggelse af konserveringsbehov. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Restaureringen af Rosenborgs slotsinteriører og genskabelsen af arbejdsværelser og saloner i Amalienborgmuseet, som alle afspejler et højt autencitetsniveau, har forudsat omfattende forskningsarbejder, herunder en selvstændig udviklings- og forskningsindsats inden for konserveringssektoren. I Samlingen har forskningsvirksomheden taget et naturligt udgangspunkt i de bestående samlinger, der kan sammenholdes med den ubrudte række af inventarier fra 1696 og frem. Op gennem 1900-årene har museets medarbejdere udnyttet dette - i internationale sammenhænge sjældne sammenfald - til en lang række hovedværker om Rosenborgs bygningshistorie (1914), Guld og Sølv (1929), Dragter (1940), Våben (1956), Glas (1960), Regalier (1986), Kronjuveler (1990), Skatkammersamlingen (2009). Hertil kommer siden 1980 henved 30 særudstillingskataloger, der er spredt ud over et bredt spektrum af kunst og kunsthåndværk. I forbindelse med fejringen af Rosenborg Slots 400-års jubilæum i 2006 udkom to kataloger med væsentlige artikler om slottets bygning og brug i det 17. årh. Sluttelig nævnes de mange bidrag til danske og internationale særudstillinger, f.eks. Christian IV og Europa (1988), Royal Glass (1995), Gottorf im Glanz des Barock (1997), Mit Fortuna übers Meer ( ). Denne flerstrengede forskningstradition videreføres uændret på trods af, at De Danske Kongers

7 Kronologiske Samling ikke har status af sektorforskningsinstitution. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Den forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet gennemføres ved nedslag i enkelttemaer, der oftest er knyttet til aktuelle og forestående formidlingstiltag, primært i form af særudstillinger med tilhørende publikationer. Temaerne relaterer sig i et vist omfang til emner, der er i fokus i forbindelse med særlige begivenheder i Kongehuset. Forskningsopgaverne løses af fast ansatte faglige medarbejdere, og i muligt omfang af akademiske medarbejdere i tidsbegrænsede projektansættelser, herunder løntilskudsordninger, samt ansættelser finansieret ved ekstern støtte. Samarbejdsrelationer omfatter kontakter og fora i Danmark såvel som udlandet, der arbejder med relaterede emner. I Danmark kan eksempelvis nævnes H.M. Dronningens Håndbibliotekar, Statsinventariekommissionen under Slots- og Ejendomsstyrelsen, de statsanerkendte slotsmuseer m.fl., mens der på udenlandsk plan samarbejdes i f.eks. European Royal Residences Network. Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Rosenborg: Fra efteråret 2010 og to år frem har en af museets videnskabelige medarbejdere eksternt betalt forskningfrihed til et katalog over samlingens store antal genstande af elfenben. I arbejdes med et forsknings- og udstillingsprojekt om perlens kulturhistorie. Andre forskningsprojekter koncentrerer sig om heraldik, fyrstelig genealogi og kongelige klædedragter. Amalienborg: Her knytter satsningsområderne i den kommende fire års periode sig til ikke mindst jubilæer i Kongehuset, men også andre temaer er under overvejelse. * 2011 Gud bevare Danmark. Kongehuset, kirken og kristendommen * 2011 Kongelig jul * 2012 H.M. Dronning Margrethe års regeringsjubilæum * 2012 Christian 10. og Dronning Alexandrine året for tronbestigelsen. * 2013 Europas svigerforældre og efterslægten året for Glücksborgerne på Danmarks trone. * 2014 Kongelig Kunst - Amalienborgmuseets Samling. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) For samtlige forskningsprojekters vedkommende gælder, at de i følge husets almindelige praksis enten har været eller vil blive genstand for en fyldestgørende formidling i form af udstillinger og/ eller publikationer. De fleste forsknings-, undersøgelsesog indsamlingsprojekter involverer konserveringsmæssig deltagelse.

8 Ikke medtaget i listen over forsknings- og undersøgelsesprojekter er de mange mindre og mere kortvarige forskningsprojekter, som løbende opstår i forbindelse med erhvervelser, formidlingsprojekter og det efterhånden meget omfattende netværkssamarbejde med kolleger i ind- og udland. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Samlingen søger med permanente udstillinger, skiftende særudstillinger, trykte publikationer og hjemmeside at dække så mange aspekter af ansvarsområdet, som ressourcerne tillader. Hertil kommer omvisninger i de permanente udstillinger ved både ansatte og løst tilknyttede omvisere. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Med hensyn til den stigende brug af internettet er det en tilfredsstillelse, at museet i 2010 har fået en ny hjemmeside, som, i langt højere grad end tidligere muligt, formidler ansvarsområdet. Der vil i 2011 blive åbnet mulighed for brug af QR-koder med smartphone på internt netværk, så museets gæster kan besøge hjemmesiden under museumsbesøget. Hjemmesidens indhold vil desuden løbende blive udbygget med stigende anvendelse af sociale medier i dialogen med brugerne, og med formidling af aktuelle projekter. Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Nyt fra 2010 er et samarbejde med Folkeuniversitetet i København og H.M. Dronningens Håndbibliotekar om forelæsningsrækker med relevante emner, der gerne knytter sig til aktuelle temaer. Således i foråret 2010 "Amalienborg og Frederiksstadens historie", i anledningen af åbningen af Frederik 8.s Palæ for offentligheden og "Danske dronninger i en borgerlig tid", i anledning af H.M. Dronningens 70-års fødselsdag og 100-året for Dronning Ingrids fødsel. Arrangementerne finder sted i Gallasalen i Palæet, og som forelæsere inddrages eksterne specialister, hvis forskning supplerer den viden som Samlingens og Håndbibliotekets egne medarbejdere har. Samlingens fastansatte og projektansatte akademiske medarbejdere formidler løbende gennem særudstillinger, trykte publikationer, på hjemmesiden etc. Hertil kommer omvisninger, forelæsningsrækker, ligesom museets faglige medarbejdere ofte holder foredrag og bidrager med indlæg i eksterne sammenhænge som f.eks. konferencer i ind- og udland. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Formidlingens emner i form af særudstillinger med tilhørende publikationer, anden formidling etc.

9 knytter sig nært til Samlingens ansvarsområder.