Appendiks A Beskrivelse af de mest udbredte vinsorter i Danmark

Transkript

1 Appendiks A Beskrivelse af de mest udbredte vinsorter i Danmark Rondo Oprindelse Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af Professor Kraus i Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den videre, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af Professor Helmut Becker og et af frøene blev til rondo. Rondo er en interspecifik sort (en sort der er fremavlet af to eller flere andre vinarter) fremarvlet Vitis vinifera og Vitis amurensis. Druer og udbytte Rondo giver ret store, stærkt blåfarvede druer, der bliver bløde ved modenhed producere ca 1-1,5 liter per m 2 (Gensbøl & Gundersen 2002:164). Dyrkningsråd Rondo springer ud i det tidlige foråret. Den bør derfor ikke plantes på lokaliteter, der er udsat for forårsfrost. Sorten modner ligeledes tidligt omkring 1. oktober. Det betyder, at den vil kunne modne næsten overalt i Danmark naturligvis under overholdelse af de almindelige regler for placering af vingårde her i landet (Vinpressen, 2003:10-11). Rondo er vinterhårdfør, men kan blive skadet eller helt slået ihjel, hvis der opleves en varme periode mellem 2 kuldeperioder, som i vinteren 2002/03 (Vinpressen, 2003:14). Erfaringer Rondo har været dyrket i Danmark siden 1994, og erfaringerne er mange. Rondo er i dag den mest udbredte druesort i Danmark med over planter, se Høstskema, i De fleste danske vinavlere, der har plantet Rondo, vil betegne den som den klart bedste "rødvinssort" at dyrke her i landet (Interview med Uffe Winter & Jim Hansen, vinavlere, Stege, Møn). Rondo giver et stort og stabilt afkast. Det gør ingen andre danske rødvinssorter, se Høstskema. Syre og sukker Rondo opnår hos de fleste danske vinavlere et gennemsnitligt sukkerindhold på mellem 66 og 84, med den højest målte på 92 Oechslegrader, se Høstskema. Det giver en alkoholprocent på 9-10,5. 9%, hvilket vil de fleste vinavlere vil finde for lav og derfor tilsættes sukker (Gensbøl & Gundersen, 2003:234). Sukkerindholdet skal helst over 80 Oechslegrader før Rondo er ordentlig I

2 moden med brune kerner og dermed egnet til vinfremstilling (Vinpressen, 2003:7). Gennemsnitlig har Rondo en syre på 9,4-11,2 g/l med 6 og 18 som yderpunkterne. Det betyder, at syrereduktion ikke er nødvendig, se Høstskema. Rondo Opsummering af høstresultater År Antal avlere Antal planter Sukker Syre kg/m 2 snit min max snit min max snit min ma , ,7 7,7 14,0 0,71 0,16 1, , ,4 7 15,5 1,26 0,1 3, , ,2 6,5 18 0,86 0,04 2, , , ,47 0,1 2, , ,5 7 12,9 1,11 0,36 2,0 snit: 75,1 58,4 86,6 10,2 6,8 14,7 0,88 0,15 2,4 Regent oprindelse Regent er en ret ny druesort, fremavlet på institut for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland. Der er tale om en interspecifik sort, der stammer fra hybriden Chambourcin samt en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau. Druer og udbytte Regent får store blå druer i temmelig løst opbyggede klaser mængde variere fra år til år. Dyrkningsråd I Danmark, hvor vi kun dyrker tidlige sorter, er Regent derimod en af vore sene sorter. Det betyder, at den kun kan dyrkes med held på de varmeste og bedst egnede lokaliteter her i landet. Druerne høstes normalt sidst i oktober (Gensbøl & Gundersen, 2003:163). Regent er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil få alvorlige skader, selv i vore mest barske vintre. Den er kommet gennem selv de koldeste vintre uden skader (Interview med Uffe Winter & Jim Hansen, vinavlere, Stege, Møn). Erfaringer II

3 Regent egner sig glimrende som begynderdrue, da den er modstandsdygtig overfor svampesygdomme, (Gensbøl & Gundersen, 2003:163). Regent tåler ikke kulde i blomstringstiden. Så sætter den kun meget få druer. Syre og sukker Modne druer vil her i landet få et sukkerindhold på oechsle og en syre på 7-10 g/l. Det anbefales at Regent høstes inden sukkerindholdet har overskredet 90 Oeschle da den færdige vin ellers vil få en ubehagelig hybrid tone (eller smag af lunkent pis) (Viniforum, 2003:3). I år med dårlig modning vil tallene ligge på oechsle og g syre/l. I praksis betyder det, at der i de fleste tilfælde skal tilsættes sukker for at nå en passende alkoholprocent. Syrereduktion kun er nødvendig ved umodne druer (Gensbøl & Gundersen, 2003:234). År Antal avlere Antal planter Regent Opsummering af høstresultater Sukker Syre kg/m 2 snit Min max snit min max snit min max , ,1 7,0 12,0 0,66 0,10 1, , ,5 7,0 12,5 0,5 0,04 1, , ,4 6,5 13,5 0,6 0,05 1, , ,5 7,5 11,5 0,5 0,15 0, , ,7 5,0 12,0 0,7 0,38 1, ,5 0, ,8 0, ,4 0,4 snit: 70,0 57,8 82,9 10,1 6,6 12,3 0,56 0,14 1,3 Leon Millot Oprindelse Leon Millot er en af de gamle hybrider. Den blev skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter Vitis Riparia og Vitis Rupestris, og det kom der (bl.a.) sorten Millardet et de Grasset ud af. Den krydsede Kuhlmann så med vinifera-sorten Goldrisling. Et af resultaterne af dette arbejde blev Leon Millot. III

4 Druesorten er en interspecifik sort - med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: Vitis Riparia, Vitis Rupestris og Vitis Vinifera Druer og udbytte Druerne er små og sidder tæt i små klaser. Sorten har den svaghed, at der tit er en hel del grønne, fuldstændig umodne druer i klaserne. Udbyttet varierer fra år til år. I gode år kan Leon Millot være nærmest overhængt med klaser, med op til 4 klaser på hvert skud. Høst sker normalt i sidste halvdel af oktober altså ret sent. Det kan betyde, at druer i kølige efterår ikke når at modne fuldt ud og derfor har et ret højt indhold af syre. Dyrkningsråd Leon Millot er en tidlig sort men den blomstrer nogle dage senere end de allertidligste (Rondo og Don Muscat). Man skal derfor også for denne sort undgå dyrkning i områder, der er udsat for forårsfrost. Leon Millot har dyrkningsmæssigt den store fordel, at den er meget resistent over for vinsygdomme som meldug, gråskimmel og vinskimmel. Den er det i en grad, så den hos mange vinavlere slet ikke behøver at sprøjtes. Leon Millot er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil blive skadet i det danske vinterklima. Erfaringer Leon Millot er en god drue for begynderen, fordi den er så robust overfor sygdomme. Leon Millot var en af de sorter, der kom til Danmark omkring 1980, hvor vinavl i nyere tid startede. Sorten var gennem 80 erne og det meste af 90 erne den mest dyrkede blå vindrue herhjemme (Gensbøl & Gundersen, 2003:161). Syre og sukker Ifølge Foreningen for danske vinavlere s høstrapporter har det årlige gennemsnitlige sukkerindhold i Leon Millot hos danske vinavlere i årene 1993 til 2002 ligget mellem 58 og 80 Oechslegrader, med et middel på 68,4 se Høstskema. Det svarer til alkoholprocenter fra 7 til 10,6. Det betyder at sukkertilsætning i langt de fleste tilfælde har været nødvendig. Yderpunkterne for sukkerindholdet hos de enkelte avlere er fra 48 til 97 Oechslegrader. Syren har i tilsvarende periode et årligt gennemsnit på mellem 8.8 og 13.1 med et middeltal på 11,0 (Gensbøl & Gundersen, 2003:234). IV

5 Leon Millot Opsummering af høstresultater År Antal avlere Antal planter Sukker Syre kg/m 2 snit min max snit min max snit min max ,4 7,5 14,7 0,58 0,08 2, , ,63 0,03 2, , ,58 0,02 1, , , ,53 0,07 1, , , ,41 0,11 1, ,5 0, ,7 0, ,1 0, , , ,8 snit: 68,4 59,6 89,2 11,1 6,9 14,4 0,55 0,06 2 Madeleine Angevine Oprindelse Madeleine Angevine er en Vinifera-sort, som opstod omkring Den viste sig at have både hanog hunblomster og derfor ingen problemer med bestøvningen. Den fik betegnelsen Madeleine Angevine Druer og udbytte Madeleine Angevine får middelstore, runde bær med en svag muscatsmag. Trives sorten godt, sætter den ofte 4-5 klaser på sommerskuddene (Interview med Uffe Winter & Jim Hansen, vinavlere, Stege, Møn). Selvom sorten regnes for blomstringssikker, tåler den ikke ekstreme vejrforhold. Dyrkningsråd Madeleine Angevine springer ret sent ud og er derfor ikke særlig ramt af forårsfrost. Den modner typisk ultimo september og er således en tidlig sort. Som alle andre vinefera-sorter er Madeleine Angevine følsom over for hård frost. Erfaringer Madeleine Angevine har været dyrket i Danmark siden 1990 erne og er en god sort i det danske klima. Den kan dyrkes overalt i landet, er blomstringssikker og giver et pænt udbytte. Men der er altså tale om en vinifera-sort, og det betyder, at den er mere følsom over for svampesygdomme end de interspecifikke sorter Syre og sukker V

6 I følge høstrapporterne har det gennemsnitlige sukkerindhold i perioden svinget mellem 56 og 68 Oechsle og syren mellem 10 og 13 g/l (Gensbøl & Gundersen, 2003:149). Madeleine Angevine Opsummering af høstresultater År Antal avlere Antal planter Sukker Syre kg/m 2 snit min max snit min max snit min max , ,5 12 0,56 0,12 1, , , ,05 0,19 2, , , ,8 0,29 1, , ,3 6,8 13 0,92 0,03 2, , ,5 8,3 12 1,2 0,42 1,8 snit: 65,6 52,4 80,6 10,3 7,7 12,4 0,91 0,21 1, ,7 0, ,1 0, , , ,8 snit: 68,4 59,6 89,2 11,1 6,9 14,4 0,55 0,06 2 Orion Oprindelse Orion er fremavlet på den tyske forsøgsstation Geilweilerhof. Den er en interspecifik sort opstået som en krydsning mellem vinifera-sorten Bacchus og hybriden Villard blanc (Gensbøl & Gundersen, 2003: 156). Druer og udbytte Orion får middelstore druer i ret løst opbyggede klaser. Den giver de fleste år et pænt udbytte, men har som de fleste andre danske sorter vist sig følsom over for meget ugunstigt vejr i blomstringstiden Dyrkningsråd Blandt de vinsorter, der dyrkes i Danmark, hører Orion til en af dem, der springer ret sent ud og også modner ret sent typisk medio oktober. Det betyder, at den visse år må tvangshøstes, fordi nattefrost har stoppet væksten. Da Orion modner sent, bør den kun plantes i de områder, der har et gunstigt klima for vindyrkning. Orion er meget vinterhårdfør og vil formentlig aldrig blev alvorligt skadet i det danske vinterklima (Gensbøl & Gundersen, 2003:165). Erfaringer Orion har været dyrket i Danmark fra omkring Selvom Orion ikke kan kaldes en helt ideel sort til danske forhold mest fordi den modner lovlig sent så må den nok alligevel betegnes som VI

7 den bedste sort af grønne druer blandt de interspecifikke, der dyrkes her i landet (Interview med Uffe Winter & Jim Hansen, vinavlere, Stege, Møn). Syre og sukker Orion får typisk et sukkerindhold på mellem 60 og 70 Oechsle og et syreindhold på 9-11 g/l. Det betyder i praksis, at der de fleste år skal tilsættes sukker se Høstskema. Orion Opsummering af høstresultater År Antal avlere Antal planter Sukker Syre kg/m 2 snit min max snit min max snit min max , ,4 5,7 11 0,5 0, , ,5 7,5 14 1,1 0,2 3, , ,4 1, , , ,8 0,4 1, , ,8 9,8 15 0,7 0,2 1,7 snit: 63,7 48,8 75,6 10,2 7,6 13,8 0,8 0, ,7 0, ,1 0, , , ,8 snit: 68,4 59,6 89,2 11,1 6,9 14,4 0,55 0,06 2 Andre vinsorter i Danmark. Nedenstående bliver dyrket men ikke i samme omfang som de fem overstående: Bianca (B), Dornfelder, Schuyler, Nebilo, Solaris (B), Zalas Perle (B), Madeleine Sylvaner, (B)Castel. VII

8 Appendiks B Klimanormaler for Danmark Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Kastrup. Solskinstimer for Kbh's Toldbod. Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Rønne. Solskinstimer for Østerlars. En nedbørdag er en dag hvor der falder 1 mm nedbør eller mere VIII

9 Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Abed. Solskinstimer for Næsgård. Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Odense/Beldringe. Solskinstimer for Årslev. IX

10 Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperaturfor Skrydstrup. Solskinstimer for St. Jyndevad. Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Tirstrup. Solskinstimer for Ødum. X

11 Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Karup. Solskinstimer for Viborg. Nedbør som gennemsnit for regionen. Temperatur for Aalborg. Solskinstimer for Tylstrup ( XI

12 Appendiks C Spørgeskema (I original udgaven er der givet mere plads til de enkelte svar) Indsamling af information forud for udarbejdelse af vinkort over Danmark. Kommerciel vinproduktion. Før De går i gang med besvarelsen kan det være en god idé, at skimme spørgeskemaet igennem. Har De anden beskæftigelse/erhverv end vinproduktion? Hvis ja, hvilken? På hvilket matrikelnummer står Deres vinstokke? Ligger Deres bopælsadresse i tilknytning til dette matrikelnummer? Råder de over flere matrikelnumre? - Hvor mange? Er nogle af disse matrikelnumre forpagtet eller bortforpagtet? - Hvis ja, hvor mange? Har De andre bedrifter end vinproduktion? Hvilke? Det totale antal vinstokke? Inkl. Ikke kommercielle, prøvestokke osv. Det totale antal vinstokke til kommerciel produktion: Vinproduktionen på førstnævnte matrikelnummer I alt: Hvilke sorter vin har De? Antal stokke? Det totale areal af opdyrket vinområde i m 2? XII

13 Er vinen plantet på en sydvendt skråning? Hvor bliver Deres druer forarbejdet? Beskrive hvor på deres matrikler De producerer vin. Beskrivelsen skal illustrere diversiteten på matriklen, dvs. hvor på området vinen dyrkes, opstillede eller naturlige læhegn, hvad der ellers dyrkes hvor osv. Klima. Måler De klimaforhold med elektronisk udstyr? Hvis ja, måler denne nogle af følgende: Solskinstimer Nedbørsmængde Temperatur Andre: Har De eksakte målinger fra de seneste 1-3 år vil vi meget gerne bruge dem, og beder Dem derfor vedlægge disse. Husk at angive måleenheder. Salg og Produktion. Hhv. 2005, 2004, 2003 Vinens mærke Antal liter produceret Antal flasker af 375 ml Vejl. Udsalgspris Produktionspris Antal flasker af 750 ml Vejl. Udsalgspris produktionspris Antal af anden volumen (Specificer!) Vejl. Udsalgspris produktionspris XIII

14 Omsætning i seneste regnskabsår? Havde De overskud i seneste regnskabsår? Hvad var størrelsen på evt. overskud eller underskud? Aftagere Har De gårdbutik? Sælges Deres vin fra egen gårdbutik? Hvis nej, hvorfra sælges Deres vin? Hvem køber deres vin? Private, Erhverv, virksomheder Videresalg, restauranter og butikker Andre... Angiv procentfordelingen Hvad er profilen på de private kunder? Nationalitet (marker gerne flere) Danske Svenske Tyske Norske Andre (specificer) Aldersgruppe (marker gerne flere) Hvor mange flasker køber hver kunde i gennemsnit? Hvis De kunne leve af at sælge og producerer vin, ville De da det? Er De interesseret i at udvide Deres produktion? Ville de være interesseret i at flere besøgte Deres vingård? Har De nogen bemærkninger? XIV

15 Appendiks D Landsgennemsnits for hhv. solskinstimer, nedbør og temperatur Danmarks årsnedbør Danmarks årlige soltimetal DMI har fra 2002 observeret antallet af solskinstimer ved hjælp af globalstrålingsmåling. XV

16 Danmarks årlige middelskydække ( Årsmiddeltemperatur for Danmark , korrigerede værdier. XVI