Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi

Transkript

1 Kulturøkonomisk forskning i Norden - fra økonomiske ringvirkninger til oplevelsesøkonomi Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School og Seniorforsker II, Telemarksforskning-Bø Seminar: Kultur og næring, Porsgrunn, 22. september 2011

2 Indhold Hvad er kulturøkonomi? Den samfundsøkonomiske værdi af kultur Den markedsøkonomiske værdi af kultur Økonomiske ringvirkninger Oplevelsesøkonomi Opsummering og diskussion

3 Kulturøkonomi Kulturøkonomi = økonomisk teori anvendt på kultursektoren Kan man få mere kultur og større nytte for de samme penge? Udgangspunktet er ofte samfundets samlede nytte, ikke den enkelte virksomhed eller forbruger, dvs. fokus er på samfundet, dvs. landet eller det internationale samfund. Association of Cultural Economics International, Journal of Cultural Economics, internationale forskningskonferencer

4 Den samfundsøkonomiske værdi af kultur Markedsøkonomisk værdi: den værdi, der handles på markedet Bidrag til BNP Arbejdspladser, forbrug og indkomst Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet Meget kulturudbud er (semi) offentlige goder med en betydelig nonmarket værdi og typisk også offentlig finansiering (udgifter). Eksempler: museer og biblioteker En vækst på disse områder kan medføre øget samfundsøkonomisk velfærd (hvis befolkningen efterspørger disse ydelser), men ikke nødvendigvis stigende indkomster, som samfundet kan leve af. Samfundsøkonomisk værdi = markedsværdi + non-market værdi Non-market værdi er i mange tilfælde langt den største

5 Eksempel: Operaen i Oslo Velfærdsøkonomisk værdi: Kulturel værdi Oplysning (indsigt, viden, dannelse, refleksion) Social udvikling (identitet, fællesskab, myndighed, sundhed) Markedsøkonomisk værdi: Tiltrækker turister, indbyggere og virksomheder Skaber beskæftigelse og omsætning

6 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Eksempel: Det Kgl. Teater Borgerne vil gerne betale for det, selvom de aldrig kommer der. Ikke-brugerne er villige til at betale ca. 80 pct. af det offentlige tilskud til Det Kgl. Teater (Bille, 1996), fordi: De mener, at Det Kgl. Teater har værdi for andre end dem, der selv kommer dér, fordi det har betydning for landets kulturelle niveau, tiltrækker turister eller af andre grunde. Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet : optionsværdi eksistensværdi (kulturel værdi) testamentarisk værdi

7 Det velfærdsøkonomiske perspektiv Kultur har ikke alene værdi for den enkelte kulturforbruger, men for hele samfundet Kultur giver sammenhængskraft, fællesskab, kulturel identitet og har en dannende og opdragende effekt. Mange borgere vil gerne betale for disse værdier over deres skat, selvom de ikke er kulturbrugere Non-market værdi Væsentligste argument for offentlig kulturstøtte, både: økonomisk-teoretisk kulturpolitisk

8 Det markedsøkonomiske perspektiv Økonomiske ringvikninger (1980 erne og 1990 erne) Oplevelsesøkonomi (fra ca. år 2000) Kultur som erhverv Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelse Kultur som by og regionsudvikling

9 Økonomiske ringvirkninger Den direkte effekt: den beskæftigelse, indkomst og forbrug som kulturinsitutitonen/eventen skaber i sig selv De inducerede effekter (kundeeffekten): måler kulturforbrugernes udgifter i forbindelse med besøget i form af transport, restaurnatbesøg, hoteller etc. De indirekte effekter: multiplikator effekter skabt af både de dirkete og de indirekte effekter Samlede impact = Direkte effekter + Inducerede effekter + Indirekte effekter

10 Økonomiske ringvirkninger Kulturens økonomiske betydning state of the art (Bille, 1993) De økonomiske ringvirkninger af kulturinstitutioner blev brugt som argument for offentlig støtte til kultur Problemer: Al offentlig aktivitet skaber øget økonomisk aktivitet i form af øget beskæftigelse, forbrug og indkomst Ikke noget argument for offentlig støtte man giver ikke offentlig støtte til skoler og børnehaver for at pædagogerne betaler skat og har et forbrug! Det har de alligevel! Alternativer: er ringvirkninger større ved støtte af kulturevent og kulturinstitutioner end ved helt andre aktiviteter?

11 Economic impact af koncerter National Song Contest, Malmø: 2,2 mio. kr. AC/DC, Göteborg: 35,5 mio. kr. Bruce Springsteen, Göteborg: 109,4 mio. kr. Tina Turner, Göteborg: 47,1 mio. kr. MTV Europe Music Awards, Stockholm: 23,9 mio. kr. Eric Clapton: 25,8 mio. kr. Forskellen afhænger af: antallet af tilskuere og turister, det gennemsnitlige forbrug, længden af opholdet etc.

12 Brands Klædefabrik og HC Andersens Hus Ændring i: BK Alt.BK Diff. HCA Alt. HCA Diff. BFI Job Skat i alt Skattepligtig indkomst Privat forbrug

13 Konklusioner: Aktivitet (turisme) udefra skaber de største ringvirkning Det er ikke kulturpolitikkens rolle at støtte de aktiviteter der giver størst økonomisk vækst Det er kulturpolitikkens rolle at støtte de aktiviteter der har størst kulturpolitisk værdi og værdi for borgerne

14 Oplevelsesøkonomi Markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser enten i form af rene oplevelsesprodukter eller serviceydelser eller af blandingsprodukter, hvori oplevelseselementer kobles til funktionalitet eller andet produktindhold. (Bille og Lorenzen, 2008)

15 Tre tilgange til begrebet oplevelsesøkonomi Den Skadinviske brug af begrebet oplevelsesøkonomi synes at være blevet til i et mix af tre forskellige teorier og tilgange (Bille, 2011): 1. Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritanien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. 2. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne (Experience Economy med Pine og Gilmore, 1999) 3. Richard Florida (2002) om den kreative klasse og betydningen af kreativitet i økonomisk udvikling. Den danske og nordiske tradition kobler oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne

16 Den markedsøkonomiske værdi af kultur (oplevelsesøkonomi) Kultur som erhverv Kultur opfattes som en række brancher, der skaber beskæftigelse og indkomst Creative industries (DCMS, 1998, 2001) Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelser (kultur som markedsføring, innovation, produktindhold, organisationsudvikling) Pine and Gilmore (1999) Kultur som by- og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder Richard Florida (2002)

17 1. Kultur som erhverv Økonomisk størrelse og vækstrater: kulturbrancherne repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. Jo, flere industrier der regnes med, jo større bliver den økonomiske størrelse af de kreative industrier! Ingen konsensus om hvilke industrier der skal regnes med.forskellige lande anvender meget forskellige definitioner (Birch, 2008) I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge (Østlandsforskning, Perduco) og Sverige (KK-stiftelsen) EU: The Economy of Culture i Europe, KEA European Affairs, European Commission

18 Tal for den danske ooplevelsesøkonomi Regeringen 2003: Danmark i kulturog oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen Rambøll Mangement 2005: Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008: Vækst via oplevelser Omsætning i kultur- og oplevelsesøkonomien 175 mia. kr. 93,4 mia. kr. (detailhandel er ikke medtaget) 86,6 mia. kr. (værditilvækst) Antal fuldtidsarbejdspladser

19 Værditilvækst Mio. kr Årlig vækst i pct Beskæftigelse 2006 Årlig vækst i pct Arkitektur , ,5 Design , ,5 Bøger & presse , ,6 Kunst & , ,5 kunsthåndværk Radio & TV , ,1 Film & video 523-2, ,3 Indholdsproduktion , ,3 Musik , ,4 Reklame , ,5 Gastronomi & , ,5 natteliv Overnatninger & , ,7 turistbureauer Event og , ,3 forlystelser Sport & fritid , ,7 Kulturerhverv ialt , ,2

20 1. Kultur som erhverv - politiske spørgsmål Det offentlige kan og skal ikke støtte kultur brancherne direkte, fordi de er væksterhverv eller skaber beskæftigelse Det offentlige støtter generelt ikke kommercielle virksomheder i vækst Det offentlige kan skabe god rammebetingelser for kultur erhvervenes udvikling Fx zoning, inspiration, viden etc. Forskningsspørgsmål: Hvad gør kultur brancherne unikke og hvad har de til fælles? Hvad adskiller dem fra andre brancher

21 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelse Pine og Gilmore (1999): The experience economy Oplevelser bliver en afgørende faktor i udviklingen af produkter, service og markedsføring Oplevelser som add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser Rent kommercielt

22 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelser 1.0 generation: iscenesættelse af oplevelser for forbrugerne 2.0 generation: forbrugeren som medskaber af oplevelser Boswijk et al. (2007) 3.0 generation: forbrugeren på en selvstyrende personlig rejse

23 2. Bred værdiskabelse i kobling til kultur og oplevelse 1. Kultur tilknyttes som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Kultur tilknyttes som innovation og produktindhold; herunder design. 3. Kultur som organisationsudvikling; kultur og kreativitet bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

24 Oplevelsesøkonomi

25 Oplevelsesøkonomi med koblinger til kreative industrier og kultur Efter vores mening ligger det store potentiale formentlig i den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområderne. Antallet af virksomheder i danske erhvervsliv, der potentielt kan kobles til oplevelsesvirksomheder, er meget stort. Men det er ikke muligt at fastslå, for eksempel hvor stor en del af dansk erhvervsliv, der potentielt vil have gavn af at markedsføre sig gennem dansk film eller integrere elementer fra dansk film eller video i deres produkter. Fordi de uudnyttede muligheder for koblinger i oplevelsesøkonomien formentlig er store, ligger der en udfordring i at afdække, hvilke problemer og barrierer der er for de koblinger, der er så afgørende for denne form for værdiskabelse. (Bille og Lorenzen, 2008) CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

26 3. Kultur som by- og regionsudvikling Analyseenhed: Geografisk område Økonomisk effekter: afledte Kultur og oplevelse kan have afledte økonomiske effekter i form af: Tiltrækning af turister og deres forbrug (economic impact) Tiltrækning af indbyggere (Richard Florida og den kreative klasse ) Tiltrækning af virksomheder Turisme forskningen beskæftiger sig bl.a. med turisternes valg af destination De økonomiske effekterne kan i en vis udstrækning måles, bl.a. ved economic impact studier

27 Betydning for turismen Mange succeshistorier Guggenheim museet i Bilbao Roskilde festivalen Man skal se på marginale ændringer et nyt projekt: hvad bidrager det med af ekstra økonomi Geografien har betydning Hvor kommer de besøgende fra? Nul-sumsspil for Danmark Kulturel værdi og betydning for turisme er ikke nødvendigvis sammenfaldende

28 Richard Florida og den kreative klasse Richard Florida har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne Den kreative klasse skifter ofte job, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at lokalisere sig på et sted, som har en kritisk masse af den kreative klasse.

29 Hvad siger Richard Florida om, hvad der tiltrækker den kreative klasse? Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroad-cykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Kunst og kultur kunne være andre faktorer af betydning, når en kreative klasse skal beslutte hvor den skal bo, men Florida overraskende nok ikke særlig nuanceret på dette punkt.

30 Danske analyse af den kreative klasses kulturforbrug (Bille, 2010) Som udgangspunkt for analyse anvendes kulturvaneundersøgelsen som indeholder detaljerede data for den danske befolknings brug af de fleste kultur- og fritidstilbud (Bille et al., 2005) Disse data kobles sammen med data fra Danmarks Statistik for befolkningens arbejdsstilling opdelt på Richard Florida s klassificering Derved opnås der helt ny viden om, hvad det er for kultur- og fritidstilbud den kreative klasse benytter, og dermed må man antage tiltrækkes af.

31 Hvilke kulturtilbud tiltrækker den kreative klasse? Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater) Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse (Bille, 2010)

32 Kritik af teorien Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? (Bille og Schulze, 2006, Malanga, 2004) Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Erhvervsudvikling følger ikke automatisk med den kreative klasse

33 Opsummering Kulturøkonomi er den del af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med kultursektoren Fra et samfundsøkonomisk udgangspunkt er det kulturens non-market værdier, der er det bedste argument for offentlig kulturstøtte. Den markedsøkonomiske værdi af kultur er tæt knyttet til begrebet oplevelsesøkonomi Den Skandinaviske fortolkning af begrebet oplevelsesøkonomi er problematisk og en politisk konstruktion

34 Tak for opmærksomheden!