Lavet af: Det moderne renseanlæg Kim F. Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen"

Transkript

1 Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5 Sand- og fedtfang:...5 Forklaringskar:...6 Rådnetank og gasturbinen:...6 Biologisk rensning...6 Hvad er aktivslam?...6 Biologisk rensning:...7 Kvælstoffjernelse:...7 Kemisk fosforfjernelse:...10 Biologisk fosforfjernelse:...10 Hvornår er vandet rent?...12 Anlæggets rest produkter...12 Konklusion...1 Litteraturliste...1 Betegnelser...1 Bilag...15 Bilag Bilag Billede Billede Billede...18 Billede...19 billede Billede Billede Side 1 af 22

2 Indledning Nordkysten renseanlæg var det første anlæg i Helsingør kommune, der begyndte at rense spildevand. Det blev opført i Hornbæk i 198, og tredive år senere blev Sydkysten renseanlæg opført i Espergærde og til sidst kom så Helsingør centralrenseanlæg, som blev taget i brug i Alle tre rensningsanlæg er siden da blevet fornyet og opdateret. På Helsingør centralrenseanlæg har de lige afsluttet et tre år langt EU-projekt, der gik ud på at lave en aktiv måling/styring, så man var i stand til udnytte de nuværende faciliteter fuldt ud. Dette har resulteret i at de næsten helt kan undgå at rense kemisk, samt at de har kunne lukke 1 / af faciliteterne og stadigvæk rense lige meget spildevand. Problemformulering Jeg har valgt at beskæftige mig med Helsingør centralrenseanlæg. Det er et forholdsvist nyt værk, så jeg vil undersøge spildevandets vej, fra det kommer ind på værket, til det forlader værket 50 meter ude i Øresund. Jeg vil undersøge: Hvilke rensningsmetoder eksisterer på værket? Styring af et renseanlæg i dagligdagen og under ekstreme forhold. Vedligehold på værket med henblik på aktivslam. Hvordan fungerer aktivslam? Hvad gør man af det, der kommer ud af anlægget efter den færdige proces? Krav til spildevand før det bliver ledt ud i Øresund, eller med andre ord : Hvornår er det rent nok? Har man backupsystemer på et renseanlæg, eller ryger spildevandet ud i havet hvis det går galt? Side 2 af 22

3 Styring af Helsingør centralrenseanlæg Helsingør centralrenseanlæg kører med en aktiv måling/styring. Det vil sige, at de hele tiden måler vigtige parametre på spildevandet. Målingerne bliver udført elektronisk og taget lige efter den mekaniske rensning. Fordelen ved denne driftsmetode er, at man styrer anlægget direkte efter det spildevand, der kommer ind i anlægget. Denne fremgangsmåde er klart mere fordelagtig frem for tidligere, hvor man sendte spildevandsprøver til det lokale laboratorie på renseanlægget. Når resultatet fra prøven så kom fra laboratoriet, var resultatet allerede et døgn gammelt. Helsingør centralrenseanlæg har tre computerrum, som tilsammen styrer hele anlægget, samt samtlige pumpestationer i Helsingør kommune. Det eneste mandskabet skal gøre er at vedligeholde anlægget, mens det passer sig selv. Renseanlægget i Helsingør blev i sin tid bygget til PE (Person ækvivalenter), med en direkte kloakforbindelse til bryggeriet Wiibroe, der lå i Helsingør. Wiibroe udgjorde alene PE, men i dag er bryggeriet nedlagt, og da der ikke er anden tung industri i Helsingør til at afløse Wiibroe, har anlægget nok kapacitet til at behandle alt spildevand, hvis der skulle komme et meget stort regnskyl. Efter at have afsluttet et EU-projekt i februar i år har anlægget kunne nøjes med at udnytte 2/ af kapaciteten, og man har næsten kunnet undgå at bruge kemikalier til udfældning af fosfor. Alt dette skyldes, at de har fået mere styr på, hvad der løber ind i anlægget nu og her, så de kan give den biologiske del de optimale levevilkår.(se billede 1 i bilag 2) Fra spildevand til kildevand Hvad er spildevand? Spildevand kan være mange ting, alt efter hvor det kommer fra. Noget spildevand kommer fra den almindelige husholdning, som f.eks. når vi gør rent, når vi vasker tøj eller når vi benytter toilettet. Denne form for spildevand indeholder en del næringssalte samt organisk stof og kemikalier. Side af 22

4 Spildevand fra industrien kan også indeholde disse stoffer, men de forefindes i reglen i meget højere koncentrationer end i spildevand fra husholdninger. Til sidst kommer der spildevand i form af regnvand, der løber af vores veje og ned i kloakken. Dette spildevand indeholder som regel sand, olie, grene, blade osv. (se billede 2 bilag 2) Hvorfor renser vi spildevandet? Hvis vi ikke renser vores spildevand, ville vi ikke være i stand til at bade i havet om sommeren på grund af forureningen, vi ville ikke have meget marint liv tilbage og endelig ville vores søvand, de steder hvor spildevandet udledes til ferskvand, have en grim lugt og farve. Grunden til dette er spildevandets store indhold af næringssalte (fosfater og nitrater) og organisk materiale. De bakterier der lever i det organiske stof, er i gang med at nedbryde det. Denne proces kræver ilt, som der så bliver taget fra den ilt, der er opløst i havvandet. Næringssaltene er for mange planter og bakterier de stoffer, der skal til for at de kan leve. Når der så kommer en overflod af disse næringssalte, vil alle organismer så begynde at vokse eller formerer sig. Til denne vækst skal der bruges ilt som så også bliver taget fra havvandet. Dette vil så til sidst ende med et iltsvind, som bevirker, at først store organismer, såsom fisk, vil forsvinde, og derefter vil bundlivet forsvinde. Til sidst er det kun det, der er i overfladen, der er tilbage, men også det vil til sidst dø. Tilbage står man med et iltfattigt hav med kun få bakterier tilbage, nemlig dem, der kan klare sig uden ilt. Som et eksempel kan nævnes de blågrønalger, som vi ser vokse op i sensommeren. Denne alge, som egentligt er en bakterie, vokser meget hurtigt, så den udkonkurrerer hurtigt andre levende organismer. Disse bakterier har også en anden fordel, idet de lever i en symbiose, så når iltkoncentrationen begynder at falde, så begynder nogle af disse bakterier at lave ilt til de andre bakterier og der med sikre overlevelsen for hele klyngen. Side af 22

5 Mekanisk rensning Sining: Den mekaniske rensning er den første fase i rensningen af spildevandet. Her løber spildevandet ind i et stort kar, hvor der kører en stor si frem og tilbage for at si alle de store ting fra så som grene, blade osv. Når alle store ting er blevet siet fra, løber vandet videre til et andet kar, hvor sand og fedt udskildes. Sand- og fedtfang: I dette kar bliver hastigheden på vandet sænket til ca. v v =0, m / s, og ved denne hastighed opnår man en tilpas stor bundfældning af sandkorn uden at få for meget slam til at bundfælde i karret, inden vandet løber fra karret igen (se billede i bilag 2). Disse kar er bygget på en måde, at når vandet strømmer ind og ned i igennem dem, får vandet naturligt en strømningshastighed, der er ens hele vejen ned igennem karret. Under normale forhold vil vandets hastighed være for lav når det løber til karret, og derfor har man gjort det muligt at accellerere vandet til den ønskede hastighed ved hjælp af luft. Dette har to fordele, for det første kan man styre vandets hastighed og for det andet, vil alle lette partikler som f.eks. fedt skille sig ud og ligge sig som skum på overfladen, som så kan skummes af undervejs. Man kan finde bundfældningshastigheden i sand- og fedtfanget ved denne formel. (se billede i bilag 2) V B VV hv = l Da længden l på disse kar under drift ikke er en faktor man kan ændre på, hvis man ønsker en bedre bundfældning af sandkornene, og vandhastigheden v v som før nævnt skal holdes på en konstant hastighed, vil det være vandhøjden h v vi kan justere på, for at opnå den bedste bundfældning. Normalt vil man ikke justere på noget i denne fase af rensningen, da alle faktorer holdes konstante. Side 5 af 22

6 Forklaringskar: Efter at fedt og sand er blevet frasepareret, løber vandet til en klaringskar, som har til formål at bundfælde alle de organiske partikler og bakterieklynger, der enten er for store eller er døde. Fra klaringskaret løber vandet videre til den biologiske rensning, mens slammet, der er bundfældet, løber til en rådnetank sammen med fedtet fra sand- og fedtfanget. Rådnetank og gasturbinen: Slammet fra klaringskarret bliver pumpet til en centrifuge, hvor en del af vandet bliver separeret fra, hvorefter slammet kommer op i rådnetanken sammen med fedtet fra sandfanget. I rådnetanken ligger det organiske materiale og rådner færdig sammen med fedtet. Under forrådningsprocessen bliver der dannet en hel del gas, som hovedsaligt består af metan (CH ), cabondioxid (CO 2 ) og hydrogensulfid (H 2 S). Denne gas bliver ledt til en gastank som er forbundet til en gasmotor, som driver en el-generator, der så kan producere strøm til det danske el-net. Hvis der bliver produceret mere gas end motoren kan nå at forbruge eller hvis der på anden måde bliver opbygget et for stort gaslager, kan gassen blive brændt af i en gas-kedel. Når slammet fra rådnetanken er rådnet færdigt, bliver det presset og kørt til forbrænding (Hørsholm forbrændingsanlæg for Helsingør renseanlægs vedkommende). Biologisk rensning Hvad er aktivslam? Aktivslam er ikke noget, der bliver tilført spildvandet, når det kommer ind på et renseanlæg. Aktivslam er en blanding af bakterier og organisk materiale, som allerede findes i spildvandet, når det kommer ind på anlægget. Det eneste man så gør er at give de bakterier, der er i gang med at nedbryde det organiske stof, optimale levevilkår i anlægget (se billede5 i bilag 2). Side 6 af 22

7 Disse bakterieflokke bliver delvist genbrugt, dvs. at når de er kommet til vejs ende bundfældes de i en klaringstank, hvor noget af slammet bliver kasseret og andet bliver pumpet tilbage til starten af den biologiske fase og genbrugt. Dette bevirker at man får en forholdsvist høj slamalder (SA) som er defineret: Tørstofvægt _ af _ slam _ i _ luftningskar SA = Tørstofvægt af fjernet overskudsslam _ døgn [ døgn] den høje slamalder er nødvendig for at få de forskellige biologiske processer til at forløbe. Biologisk rensning: Ved en ren biologisk rensning behøver man kun et kar. Dette kar skal omrøres enten med luft eller mekanisk, så den genanvendte bakterieflora bliver blandet med det nye spildevand. Det kan nogle gange være nødvendigt at tilsætte organisk materiale til spildevandet,hvis der ikke kommer nok organisk stof med spildvandet. I Helsingør fik renseanlægget spildvand fra bryggeriet Wiibroe i form af rester fra ølproduktionen, og senere hen, da Wiibroe lukkede, fik de tilført alkohol, som konfiskeres af toldvæsnet i Helsingør. Der kan også ske det omvendte, nemlig at der kommer en forøgelse af organisk stof i fødevandet, og dette vil medvirke til en høj slambelastning (SB).Man må da lade alt slam recirkulere, så slamalderen stiger og dermed får man flere bakterier til at nedbryde det organiske stof (se billede 6 bilag 2). Slambelastningen (SB) defineres som: SB = Fødemængde bakteriemængde Kvælstoffjernelse: Kg _ BI 5 døgn Kg BI 5 = tørstofvægt _ af _ slam _ i _ luftningskarret Kg TS døgn For at en biologisk rensning af kvælstof kan finde sted, er det vigtigt, at slammet i anlægget har en slamalder på ca. 10 døgn, samt at ilttilførslen skal være væsentligt højere end ved den almindelige biologiske rensning. Rensningen af kvælstof forløber i to trin: Et nitrifikationstrin og et denitrifikationstrin. Disse to processer kræver kun et bassin, da man er i stand Side 7 af 22

8 til at skifte i mellem iltet vand (aerobe forhold), og iltfattige vand (anoxe forhold) i samme bassin. Det første kar spildevandet løber ind til er den fase hvor nitrifikationen finder sted. Ved en nitrifikation forstås at ammoniakken (NH ) i vandet ved hjælp af bakterierne bliver omdannet til nitrat (NO - ). Efterfølgende har jeg udregnet hvor mange gram ilt, der går til omdannelsen af et gram ammoniak (NH ). + Bakterie + C5H 7 NO2 + NH + 2O2 NO + H + H 2O C5H 7 NO2 = Organiskstof mol gram mnh = n 1 ( 1,01 1,008 ) 17,0 NH M NH m NH = + gramnh = mol mol gram mo = n M m 2 ( 2 16) 6gramO 2 O 2 O 2 O = = 2 2 mol gram _ O2 6 =,757 gram _ O2 gram _ NH 17,0 gram _ NH På årsbasis vil Helsingør renseanlæg bruge: ( m m ) m = ( 16 8) m, ,092 _ O2 NH ton indløb NH udløb O = år NH indløb _ og _ m NH udløb 2 NH _ findes _ på _ bilag1 Nitrat er imidlertid giftigt for fisk og andre dyr i recipienten, og man er derfor nødt til at omdanne nitraten til fri nitrogen (N 2 ). Dette kan foregår ved at man underkaster bakterierne anoxe forhold, det vil sige at man stopper med at gennemlufte spildvandet og på et tidspunkt er alt ilten opbrugt. Når der ikke er mere ilt tilbage, tvinger man bakterierne til at udnytte ilten fra nitraten. Denne fase vi nu er gået over i kaldes for denitrifikation og forløber således. Bakterie + C C 5 H 7 NO 2 5H 7 NO2 + NO 5CO2 + 2N 2 + NH + = Organiskstof Som det kan ses bliver der dannet fri nitrogen (N 2 ) og CO 2 som vil stige til vejrs. Der bliver også dannet en smule ammoniak (NH ) ved processen, men som det kan ses, bliver der kun dannet et molekyle ammoniak (NH ) for hver gang man bruger molekyler nitrat (NO - ). Så ved at påtvinge bakterierne denne proces OH Side 8 af 22

9 nogle gange, alt efter hvor stor belastningen er, vil man få reduceret ammoniakken (NH ) ned til en acceptabel koncentration. NO 5CO2 + 2N2 + NH C H NO + + OH Da NH reagerer 1:1 med NO - i nitrifikationsfasen og NO - reagerer :1 med NH i denitrifikationsfasen vil der blive produceret 1 1 ( ) NH mnh = m = 16 = 1ton NO år så hvis kvælstofmængden, de har sluppet ud, kun er 8 ton/år må de gentage denne proces x antal gange ( ) NH mnh = m ton = 16 = 1 NO år 1 NH ( mnh = m ) ton = 1 = 10,25 NO år 1 NH ( mnh = m ) 10,25 2,6ton = = NO 1 ( ) NH mnh = m = 2,6 = 0,65ton NO år Denne omtrentlige udregning er meget tvivlsom, da der er så mange faktorer, der spiller ind, men ifølge mine beregninger er bakterierne blevet påtvunget aerobe og anoxe forhold til gange. Her efter kunne man jo også beregne hvor meget CO 2 de udleder på anlægget, og så kan man jo tænke lidt over,om de ikke også skulle betale CO 2 - afgift. For hver gang der bliver dannet 1 NH bliver der dannet 5 gange så meget CO 2 i denitrifikation fasen, og hvis de så kører denne proces gange vil det blive til x antal ton CO 2 pr. år , , ,65 5 = år CO 272,5ton 2 år Side 9 af 22

10 Kemisk fosforfjernelse: Førhen har man brugt kemisk fosforfjernelse, men da dette er en dyr proces, er man gået over til biologisk fjernelse da dette blev teknisk muligt. Kemisk fjernelse er dyrt, fordi man både skal købe kemikalier ind, og da prisen for bortskaffelse af restproduktet er en del højere end for almindelig slam. Den kemiske fosforfjernelse kan foretages med forskellige stoffer. De mest anvendte er aluminiumsulfat (Al 2 (SO ) ), ferrichlorid (FeCl ), ferrosulfat (FeSO ) og calciumhydroxid Ca(OH) 2. Det er vigtigt at finde det stof, der passer til den bakterieflora, der eksisterer i renseanlægget, da det ikke er alle bakterier, der trives lige godt med de forskellige stoffer. I Helsingør brugte man aluminiumsulfat (Al 2 (SO ) ): Al 2 2 ( SO ) + HPO Al ( HPO ) + SO 2 2 eller 2 ( SO ) HPO AlPO + Al 2 HSO + + en rets + en rets Når denne reaktion har fundet sted, bliver stofferne udfældet i et klaringsbassin, før det løber videre til biologisk kvælstofrensning. Efterpolering: Hvis man tilsætter et metalsalt før forklaringstankene, så kan Man, hvis det er nødvendigt for afløbskvaliteten, tilsætte lidt metalsalt lige før efterklaringsbassinet, og så opnår man en bedre bundfældning af slammet. Hvis der er meget svæv/let slam i vandet kan man også etablere et sandfilter til efterpolering. Biologisk fosforfjernelse: For at der kan finde en biologisk fosforfjernelse sted, skal slammet,der er i anlægget,indeholde ca. 1,5-2% fosfor, da slammet skal kunne afgive fosfor for senere hen at kunne optage det igen. Samtidig skal denne proces ske i et bassin for sig selv, da de fosfor akkumulerende bakterier vil hæmme omdannelsen af ammoniak til nitrogen. Side 10 af 22

11 Fosforen findes i mange forskellige forbindelser i bakteriecellerne i slammet. De mest dominerende forbindelser er uorganisk fosfat, nukleinsyrer (DNA og RNA) og bakteriernes eget energilager ATP(AdenosinTriphosphat). Det er især bakterier af gruppen Acinetobactor der er meget villig til at optage og lagre polyfosfat i cellerne. Optagelsen af fosfat i bakteriecellerne sker ved, at man først påtvinger spildevandet og bakterierne anaerobe forhold. Dette bevirker så, at bakterierne frigiver fosfat for så at begynde at optage let nedbrydeligt organisk stof. Disse stoffer skal være fedtsyrer med korte kæder (VFA) i form af f.eks. eddikesyrer eller propionsyre, for at kunne opbygges til bakteriernes lager af organisk stof under de anaerobe forhold. Disse fedtsyrer bliver så omdannet til lagre af PHB (PolyHydroxyButyrat) eller PHV (PolyHydroxyValerat), som så erstatter fosfaten i bakteriecellen.det bevirker at fosforkoncentrationen er meget høj i denne fase. Der kan optages ca. 1,2 mol carbon for hvert mol fosfor der frigøres under anaerobe betingelser. Så grunden til, at der ikke vil finde en denitrifikation til stede i denne anaerobe fase er, at de fosfatakkumulerende bakterier hurtigt får opbygget et lager af letnedbrydeligt organisk stof til den aerobe fase, hvor de så kan nedbryde dem. Når bakterierne så har optaget så meget organisk materiale som muligt, skifter man så forhold i bassinet til et aerob forhold. Dette bevirker at bakterierne begynder at nedbryde det organiske materiale de har lagret, og når der er masser af næringsstof, vil de begynde at formere sig. Når bakterierne formerer sig, optager de igen den fosfor, som de førhen frigjorde til vandet. På denne måde får man den fosfor, der kom ind i anlægget, bundet i slammet. Fosforkoncentrationen i slammet ligger normalt på ca. -6% fosfor. For at opnå et højt indhold af fosfor i slammet skal der imidlertid også være meget organisk materiale tilstede, så hvis der ikke er nok organisk stof tilstede bliver man nødt til enten at supplere med spiritus, som de gør i Helsingør, eller man må bruge kemisk fosforfjernelse, enten før forklaringsbassinet eller som efterpolering lige før efterklaringsbassinet. Side 11 af 22

12 Naturlig kemisk fosforfjernelse: Ved en høj fosfor-koncentration i spildevandet kan fosforen reagerer kemisk med spildevandets naturlige indhold af jern (Fe 2+,Fe + ), calcium (Ca 2+ ), magnesium (Mg 2+ ) og aluminium (Al + ). Dette medfører en bundfældning, som vil vise sig i forklaringsbassinet. Hvornår er vandet rent? Over halvdelen af Helsingør kommune er omgivet af vand og store dele består af moser, enge, heder og vandløb, så det er vigtigt for kommunen, at udledningsvandet overholder kravene fra EU samt de lokale krav, som kommunen selv sætter. De tre renseanlæg har valgt at rense spildevandet helt, så de slipper for at betale bøder for for højt nitrat- eller fosfor-indhold i udledningsvandet. Dette har selvfølgelig medført en stor udgift i opstartfasen, men denne udgift regnes med at være indtjent om 5 år. Hvis man sammenligner udledningsvandet (bilag 1) med de krav, der bliver stillet i den lokale vandmiljø plan, vil man kunne se, at alle krav bliver overholdt fuldt ud. Anlæggets rest produkter På Helsingør renseanlæg producerer de: Sand til at lægge omkring kloakrør. Sandet stammer fra sandfanget Ristegods som bliver kørt til deponering på en losseplads. Slam som bliver kørt til Hørsholm forbrændingsanlæg. Slammet der stammer fra forrådningstanken bliver først presset da det kun er ca. 2% af slammet der er tørstof (TS). Efter presningen bliver slammet hakket til fint smulder og kørt til forbrænding. Side 12 af 22

13 Konklusion Helsingør centralrenseanlæg, samt de to andre renseanlæg i kommunen, har i gennem de sidste år været i gang med et EU-projekt, hvor de med den nyeste teknologi indenfor måling og styring har prøvet at optimere rensningen bedst muligt, samtidig med at produktionen af restprodukter (kemisk affald, biologisk affald, slam, sand) formindskes. Jeg må konkludere, at dette har lykkedes med stor succes, og man kan da håbe, at andre kommuner herefter vil optimere deres renseanlæg på lignende måde. Det skal dog lige tilføjes, at spildevandet, der bliver renset på et renseanlæg, langt fra er alt spildevand som vi mennesker producerer. Der kommer også en stor del spildevandet fra landbruget. Dette spildevand trænger ned i grundvandet eller ud i åer og vandløb og kommer aldrig i nærheden af et renseanlæg. En anden ting som også er vigtig at tage med i sine overvejelser er, om det er nødvendigt at bruge flere penge herhjemme på rensning af spildevand. Spildevand er, om ikke et globalt problem, så i hvert fald et problem, der strækker sig udover et stort geografisk område. Det vil sige, at vi skal overveje, om vores penge vil være bedre givet ud, hvis vi brugte dem i andre dele af et stort geografisk område f.eks. udenfor vore egne landegrænser. Her kan det være en stor fordel at vi har fået en stor del af de østeuropæiske lande med i EU, da deres vandmiljøpolitik har store konsekvenser for vandkvaliteten i Østersøen. Så min konklusion til dette projekt må være, at Helsingør kommune har gjort en stor indsats for at mindske skadeligt stof til recipienten, og det skal de have ros for. Men tilstanden i Østersøen vil først blive forbedret når alle lande omkring Østersøen har samme indstilling til problemet. Side 1 af 22

14 Litteraturliste Forfatter: Jørgen Nielsen Mogens Henze Gert Petersen Gert Holm Kristensen Jens Jørgen Kjeldsen Rapport af: Jardin N. Pöpel H.J. Litteratur navn: Miljø teknik Drift af renseanlæg Rapporten omhandler: Phosphate fixation in sludge from enchanced biological P-removal during stabilisation. Chemical water and wastewater treatment. Betegnelser BI 5 (BOD 5 ): Biologisk Iltforbrug over 5 døgn COD: Organisk stof PE: Person ækvivalenter KIF: Kemisk Ilt Forbrug TS: Tørstof i Slammet SS: Suspenderet Stof SB: Slam Belastning SA: Slam Alder VFA: Volatile Fatty Acids Side 1 af 22

15 Bilag Bilag 1 Forureningen i det udledte vand, må ikke overstige: Udledningsvand Krav COD Kvælstof Fosfor 1,5 mg/liter 8 mg/liter 15 mg/liter Kilde: Det skal lige bemærkes at siden sidst er opdateret den 2. juli 200. Så Fakta om Helsingør Renseanlæg har ændret sig efter afslutningen af EU projektet i februar 200. Udledning for Helsingør renseanlæg: Udledningsvand Krav pr. år Udledning pr. år COD 1,5 mg/liter 0,0221 mg/liter Kvælstof 8 mg/liter 0,005 mg/liter Fosfor 15 mg/liter 0,0009 mg/liter (Tal stammer fra Helsingør central renseanlægs grønne regnskab 200) Udledning for alle tre renseanlæg i kommunen: Udledningsvand Krav pr. år Udledning pr. år Fosfor 1,5 mg/liter 0,0011 mg/liter Kvælstof 8 mg/liter 0,0055 mg/liter COD 15 mg/liter 0,055 mg/liter (Tal stammer fra Helsingør central renseanlægs grønne regnskab 200) Side 15 af 22

16 Bilag 2 Billede 1 Her er en oversigt over hvor de forskellige ting findersted på Helsingør renseanlæg. Så man kan danne sig et indtryk af vejen gennem anlægget. Side 16 af 22

17 Bilag 2 Billede 2 Vandet starter med at blive pumpet op fra grundvandet, for at opfylde de krav vi forbruger skal have stillet. Vandet bliver der efter ledt ned i kloakken og ført til renseanlægget før det bliver ledt til recipienten. Side 17 af 22

18 B Lavet af: Det moderne renseanlæg Bilag2 Billede Her er et skitseret bassin hvor V B er skitseret som bundfældningshastigheden og VV er vandets hastighed gennem bassinet. Side 18 af 22

19 B Lavet af: Det moderne renseanlæg Bilag 2 Billede Her kan ses bundfældningshastigheden op ad y-aksen og bundfældningshastigheden ud af x-aksen. Den øverste kurve viser V B i 10 O C stillestående vand. De næste kurver er V B for forskellige vandhastigheder og kornstørelser. Side 19 af 22

20 Bilag 2 billede 5 Et skitse af bakteriers udviklings forløb. Det ses at lige så snart der bliver tilført næring til bakterierne vil de formerer sig eksponentielt ind til der ikke er mere næring. Bakterier kan dele sig med optil 1 gang for hvert 20min. for at give en fornemmelse af hvor lang tids aksen skal værre. Side 20 af 22

21 Bilag 2 Billede 6 På denne skala kan man se hvornår et renseanlæg er indekseret som et lavt belastet og op til et højt belastet anlæg. Det ses at effekten falder jo mere belastet anlægget er dette gælder dog kun for anlæg hvor de ikke anvender en biologiske fosfor rensning proces. Da den biologiske fosfor rensning proces forløber bedst under en høj slambelastning. Side 21 af 22

22 Bilag 2 Billede 7 Det kan ses i den anaerobe fase at bakterierne oplager COD og afgiver en masse fosfor. I den aerobe fase vender det så, bakterierne begynder at nedbryde COD og optage fosfor igen. Side 22 af 22

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Besøg. Fredensborgværket

Besøg. Fredensborgværket Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen!

Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Vand kommer hverken fra EU eller Out of Space... Det vand, du drikker og bruger, er i et evigt kredsløb, der tager fra blot fem til flere tusinde

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 keu@svendborg.dk

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger. Januar 2014 1 Formålet med denne vejledning er at sikre, at olie- og benzinudskillere (herefter udskiller) samt sandfang IKKE giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning eller tæring

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering

EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015 Gribvand Spildevand A/S 2015 Januar 2016 Virksomhedsoplysninger Ny struktur for spildevandsrensningen 2020 Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse:

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad Koldpresset Rapsolie Rev. dato: 18.02.2015. 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden

Sikkerhedsdatablad. Sikkerhedsdatablad Koldpresset Rapsolie Rev. dato: 18.02.2015. 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden Sikkerhedsdatablad 1: Identifikation af stoffet og af virksomheden Produktnavn Varenumre Leverandør Kontaktperson Koldpresset rapsolie 00001(enhed liter) eller 00004(enhed tons) DAJOLKA Dalmosevej 2 DK-9330

Læs mere

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000 j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Mandag 8/2-2010 kl. 8:30. Giv naturen en chance. Dagsorden

Mandag 8/2-2010 kl. 8:30. Giv naturen en chance. Dagsorden Vordingborg Kommune Fagsekretariat for Miljø Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk Mandag 8/2-2010 kl. 8:30 Giv naturen en chance Dagsorden 1. Præsentation 2. Baggrund for mødet Plan21 borgermøder 3. Gennemgang

Læs mere

Spildevand-Løsningsforslag

Spildevand-Løsningsforslag Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand-Løsningsforslag Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Valg af personligt beskyttelsesudstyr

Valg af personligt beskyttelsesudstyr Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved

Læs mere

Damme - Askeby Renseanlæg

Damme - Askeby Renseanlæg Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet? Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Vordingborg Renseanlæg

Vordingborg Renseanlæg Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Nyt renseanlæg - Idéoplæg

Nyt renseanlæg - Idéoplæg Nyt renseanlæg - Idéoplæg Nyt renseanlæg - Idéoplæg Debatperiode fra 18. 7 juni til 16. juli 2009 Renseanlæg og oplevelsescenter Mariagerfjord Spildevand a/s ønsker at bygge et nyt renseanlæg. Med udgangspunkt

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere