.ij, .-..., 1:, '." 1;i:,.: J'i

Transkript

1 .ij,.-..., 1:, '." J'i s 1;i:,.:

2 Kilder: Laust Rgjkjaer: Historisk topografisk beskrivelse over Hellum Sogn C. Klitgaard: En Fortids - Vandvej E. Horskjer: De Danske Kirker, Bind 9 Menighedsridets protokol Kristian Baggesgaard Foto: Kurt Bering Tryk BrunderTryk Tlf Pjecen er udarbedet for Hellum Menighedsrdd af Inger Larsen & Karen Thomsen 1

3 HELLUM KIRKE & SOGN Egnen Hellum kirke ligger i Hellum sogn, i sin tid landets 3. mindste kommune. Kirken er bygget pi et lille hpjdedrag, der fra Ost skyder sig ud i engene omkring Ryi, der lpber lige nord om kirken. Ryi har sit udspring i Pajhede skov i sognets nordlige del og modtager pi den korte strekning si mange veld fra 6sen, at den forhen har veret en betydningsfuld vandvej og sikret samfardselen mod syd/vest. Egnen har tidligt varet taet befolket, det fremgir af de mange gravhgje i omridet og endelsen -um i Hellum forteller ogs6, at bebyggelsen er blandt de reldste. -um har betydet omride/egn, og dermed kan Hellum " overs&ttes" til helligt omride. Kirken. Det oprindelige Hellum har varet ved 6ens vandrige del, og det var derfor naturligt at placere kirken der. Dog gav kirkens opfprelse anledning til en tvist. Sagnet forteller, at man havde bestemt sig for at kirken skulle ligge pa smedens bakke nord for 6en, men det fik ingen fremgang, for hvad man byggede om dagen blev i nattens lob flyttet over p6 den anden side af ien, hvor kirken nu ligger, thi f6rst da man tog fat pi arbejdet her, kunne det fuldfgres uden uheld. Slige hendelser har man gennem tiderne pi egnen tilskrevet "Skidteriet". F@rst i nyere tid udviklede byen sig omkring mejeriet og stationen, sognet blev delt i den nordre og sgndre del. Mejeribyen og kirkebyen. Kirken er opfgrt i begyndelsen af 1200{allet og bestod i fgrste omgang af skib og kor bygget af granitkvadre i romansk stil. I tidens lgb er foretaget s6 mange udvidelser og forandringer, at det eneste oprindelige fra den fprste kirke nok kan siges at vere korbuen i triumfveeggen mellem skibet og kdret. Tirnet er fra begyndelsen af 1500-tallet (sengotisk), der er anvendt kvadre fra kirkens vestgavl og r@de munkesten. Tirn og skib er forbundne gennem en spidsbuet 6bning. Klokken fik

4 sin plads i drnet, markerne i treverket ses stadig, men pi et tidspunkt har man af en eller anden grund bygget en klokkestabel pi korgavlen, - en ret usedvanlig l0sning. Kirkens nuverende klokke blev i 1856, nystpbt fra Mejlstrup i Randers, heengt op i den sandsynligvis nye stabel. Adgang til tagrummet er kun gennem lugen i Pstgavlen. I begyndelsen af 1g00-tallet blev kirkegirden udvidet med arealet syd for kirken, vejen til Kremmergird blev flyttet. Der blev i 1925 bygget et nyt vibenhus, den eneste del af kirken, som endnu har tegltag, resten er etapevis blevet tekket med bly. Historien Hellum kirke menes overvejende at have varet selvejende, man ved dog, at den pi et tidspunktharha.rt under Gl. Vri. I tiden efter reformationen (1536) var landdistrikterne udpinte pi grund afkrige - Grevens fejde, og det kneb mange steder med kirkernes vedligeholdetse. Siledes var Hellum kirke i si dirlig stand, at presten i 1556 indstillede til bispen, at kirken burde nedlegges. Dette var ikke efter befolkningens pnske, man henvendte sig sluttelig til kongen, og i 1558 gav Christian d. 3. tilladelse til kirkens fortsatte bestien. Hellum var pi det tidspunkt annekssogn under Hellevad (Klokkerholm), og presten der blev samtidig bevilget en kapellan. I 1859 blev Hellum anneks til Jerslev sogn. Mylund fik egen kirke i 1926, de tre kirker har siden veret et pastorat, - med 3 menighedsrid og nu en prest. A

5 Kirkerummet Korbuen med skrikantprofi lerede kragbind danner en smuk ramme om den romanske dpbefont og det nye alterparti. Dgbefonten minder om fonte fra Himmerland. Efter at fonten i 40 6r har haft en muret sokkel, ligger den nu igen pi et fodstykke, som rimeligvis er en omvendt fontekumme. Dibsfadet er gammelt med dekorationer, der synes af forskellig dato, hvorimod d6bskanden er ny. Alterbordet og knafaldet blev fornyet i Erik Heide, Mors, fik overladt opgaven. Han valgte et granitalter, der ogsi farvemessigt stemmer overens med korbuen. Alterbordets sokkel er en sten med borestriber hentet i en grusgrav pi Sjalland. Krucifikset pi alteret er ogsi fra Erik Heides hind, og det enkle smedejerns knefald afsluttede renoveringen. Samtidig kom Sven Havsten-Mikkelsens alterbillede "Emmaus" i en ny indramnins.

6 Det afloste i 1976 F.R. Scavenius' alterbillede fra 1907, som nu efter restaurering henger pi kirkens nordveg. Alterkalken fra 1600-tallet er af s@lv, den har en sengotisk knop midt pi stilken og en seksdelt fod, sakaldt sekspasfod blev den sat i stand af Bent Exner, haldetuden blev fjemet, dvs. kalken kom tilbage til sin oprindelige form, den blev forsynet med og lueforgyldt. Barokke messing alterstager fra 1603 er med Peder Iversen (Baden) og Margrethe Breides viben og initialer. I koret findes en ligsten over provst Peder Kieldsen Paludan, dad 17 58, og hustru Anna Alheda, fpdt v.oberhausen. Praedikestolen er ren&ssance, som der stir et sted "Festligt bemalet". Teksten pi prrdikestolen: Overst: Ler guds - vee ret - fryt for - Jemmand - wrede Forslag til gengivelse: Ler Guds vej ret. Frygt for Hannems vrede l614 6

7 Nederst: Kommer - til mig - I som - arbejde - oc er be - suarede Jeg vil - uederqu - ege - eder - (signatur) Matt: II Gengivelse: Kommer til mig, I som arbejder og er besverede. Jeg vil vederkvege Eder. Matt: 11 Hvordan teksten end tydes pi predikestolen. er der ikke nogen tvivl om, at det er Det gamle Testamente, Den gamle Pagt og Loven, der ses foroven, og Det nye Testamente, Den nye Pagt og Evangeliet, der er fomeden. De to lysekroner i skibet og en syvarrnet alterstage er 1915 skenket af M. D. Christensen, Holmgird. Orglet er fra Jydsk Orgelbyggeri (L967). Efter udvidelse har det nu 5 stemmer. Kirkens seneste gennemgribende restaurerin g var i Gir man rundt om kirken ses i korets sydside et indmuret relikviegemme, det har tidligere haft sin plads i et reldre stenalter. Pi nordsiden er den tilmurede kvindedgr og i koret findes en aflang ibning i muren, man er usikker pi dens anvendelse, men miske kunne de spedalske her modtase nadveren. 7

8 En god afslutning pi et besgg i Hellum kirke vil v@re at gi turen ad den gamle vej nordgst for kirken ned til kampestensbroen over Ry6. Man vil passere kirkens kapel, der blev bygget i begyndelsen af 80'erne efter en langvarig strid angflende dets placering, da det var meget svert at finde en velegnet grund til det. Det lille hvide for vejen er nu kirkens velfaerdshus. Her ad denne vej med de gamle trseer, som nu er hellumboernes kirkesti, er folk og fe i irhundreder draget mod nord og syd, selv rutebilen til Aalborg har kprt sine daglige ture.over den smalle bro, inden den ogsi hostede op ad bakken og blev overhalet af udviklingen. Man merker historien og fir kirken at se fra en ny vinkel. Tak for bespget og god tur.