Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ENHEDEN FOR SYGEPLEJEFORSKNING ÅRSBERETNING

Transkript

1 Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ENHEDEN FOR SYGEPLEJEFORSKNING 2007 ÅRSBERETNING ÅB2007Færdig.indd :24:37

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Igangværende forskningsprojekter... 4 Formidling af forskning... 6 Lis Wagner... 6 Birthe D. Pedersen... 8 Lise Hounsgaard Enhedens øvrige aktiviteter Enhedens ét års fødselsdag Pris Tidsskrift for Sygeplejeforskning Eksterne Bevillinger og Donationer Sekretær ved Enheden Ph.d.-studerende Vores adresse på J. B. Winsløws Vej 9 kaldes: Boulevarden og rummer flere forskningsenheder, herunder Enheden for Sygeplejeforskning. 2 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :25:49

3 FORORD 2007 har været et udfordrende år for Enheden for Sygeplejeforskning. Enheden er vokset fra fem ansatte i 2006 til at have 11 ansatte i slutningen af Staben er udvidet med fem nye ph.d.-studerende og en studentermedhjælper. Således er satsningen med at få ph.d.-studerende indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i høj grad lykkedes. Endvidere bidrager deres vejledere hver især til Enhedens forskningsmiljø. Den fysiske plads er imidlertid knap på adressen i Boulevarden. Kun to af seks ph.d.-studerende har kunnet tilbydes kontorfaciliteter ved Enheden for Sygeplejeforskning mens tre ph.d.-studerende har kontorfaciliteter på sjællandske hospitaler og én ved Vejle Sygeplejeskole. Vi ser frem til, at Enheden med tiden vil kunne tilbyde kontorfaciliteter til alle ph.d.- studerende. Formål og mission Enheden for Sygeplejeforskning har til formål at udvikle den kliniske sygepleje og at styrke sygeplejeforskningen, der foregår ved Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) samt Vejle Sygehus. Basisaktiviteterne i Enheden er at gennemføre forskningsprojekter i klinisk sygepleje, at uddanne og vejlede ph.d.-studerende samt at yde forskningsvejledning i forbindelse med kliniske projekter. Enhedens forskning integrerer praksis i valg af problemstillinger og anvendelsesperspektiv, ligesom samspillet mellem teori og praksis er væsentligt for Enhedens virksomhed. Enheden satser i en 5-årig periode ( ) på at udvikle viden i relation til Enhedens strategiplan: Livet som kronisk syg med fokus på pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation. Enhedens projekt vedrørende patienters- og pårørendes oplevelser og erfaringer med Parkinsons sygdom afsluttede dataindsamling og påbegyndte analyse i Artikelskrivning med publicering af resultater pågår. Se i øvrigt side 4-5. Samarbejdsrelationer Samarbejdet med OUH og Vejle Sygehus er væsentlige satsningsområder og dertil kommer dannelse af netværk og samarbejde med andre forskningsenheder herunder Forskningsenheden for Palliation ved Bispebjerg Hospital. Dette samarbejde vil blive intensiveret i I samarbejde med Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet (AU) har vi videreført det nationale overblik over danske sygeplejersker med igangværende ph.d.-studier, erhvervet ph.d.-grad eller doktorgrad samt oversigt over ph.d.- udgivelser. Disse lister kan findes på vores hjemmeside: Med top-motiverede ph.d.-studerende og energiske forskere tegner fremtiden godt. De bedste hilsner Lis Wagner Professor og forskningsleder Enhedens udgangspunkt er sygeplejefagligt og inddrager tværfaglige perspektiver og samarbejdspartnere, for på den måde at sikre bedst mulig videndeling og videnudvikling. Forskningsprojekter og forskningsvejledning har naturligt udgangspunkt i det sundhedsvidenskabelige område. Projekter kan omfatte alle aldersgrupper i befolkningen og initiativer i og uden for sygehuse, nationalt og internationalt. 3 Ph.d.-studerende fra venstre: Anne Brødsgaard, Lars Thrysøe, Thora Grothe Thomsen, Mette Kjerholt, Lene B.L. Bjerregaard. Poul Bruun var ikke til stede da billedet blev taget. ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:18

4 IGANGVÆRENDE FORSKNINGSPROJEKTER Livet som Kronisk Syg Livet som Kronisk Syg omfatter to projekter: 1. En undersøgelse af patienters oplevelse og erfaring i livet med Parkinsons sygdom Birthe D. Pedersen, Lise Hounsgaard, Lis Wagner, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Baggrund Undersøgelsen sætter fokus på livet med en fremadskridende kronisk sygdom. I Danmark lider op mod en trediedel af befolkningen af en eller flere kroniske sygdomme, heraf lever ca mennesker med Parkinsons sygdom (paralysis agitans), som er en kronisk lidelse, der indvirker på både fysiske og psykiske funktioner. At få Parkinsons sygdom betyder en stor omvæltning i menneskers daglige liv - både i relation til eget liv, familiens liv, i forhold til venner, arbejde og øvrige sociale aktiviteter. Sygdommen medfører en løbende kontakt med sundhedsvæsenet. Formål Formålet med projektet er at få kendskab til oplevelser og erfaringer i dagliglivet med Parkinsons sygdom set fra patientens perspektiv. Antagelsen er, at indsigt i livet med en kronisk sygdom kan udvikle ny viden, der giver sundhedspersonale en bedre mulighed for at yde en kvalificeret omsorg og pleje med henblik på at styrke patientens vilkår for at mestre livet med kronisk sygdom. Materiale og metode Undersøgelsen er kvalitativ og befinder sig videnskabsteoretisk inden for en fænomenologisk-hermeneutisk ramme inspireret af den franske filosof Paul Ricoeurs teori om fortolkning. Undersøgelsen finder sted i Region Syddanmarks optageområde. Patienterne er inkluderet via neurologisk ambulatorium på henholdsvis OUH og Vejle Sygehus. Inkluderet er 24 patienter. Heraf er der 12 patienter, der er ny-diagnostiserede og 12 patienter, der har levet med sygdommen i flere år. Der er en lige fordeling mellem mænd og kvinder. Data er indsamlet via kvalitative interview og med en interviewguide bestående af åbnende spørgsmål, der leder til at patienten fortæller om sit liv med sygdommen. Interviewene er af en varighed på ca. 1 time. Interviewene er optaget på lydbånd, overføret til computer og efterfølgende gennemlyttet. Analyse og fortolkning af interviewene foregår på tre niveauer: naiv læsning, strukturanalyse, kritisk fortolkning og diskussion. Resultater Inklusion af patienter, optagelse af interview og påbegyndt analyse og fortolkning er foretaget i Den foreløbige analyse har vist, at Parkinsons syge er en diagnose, der ofte stilles, efter at patienten i flere år har haft varierende og tiltagende belastende symptomer. Derfor betyder det ofte i første omgang en lettelse at få stillet diagnosen. Men samtidig betyder det også, at der gradvist kommer begrænsninger i livsudfoldelsen. Der opstår såvel fysiske problemer som problemstillinger i forhold til selvopfattelse, bevægelse i identiteten, magtesløshed og til at få magt over tilværelsen igen. Der opstår et dilemma mellem frihed og afhængighed og mellem at få anerkendelse og at blive anerkendt som menneske. Endvidere optræder en bekymring om at være til belastning for ens nærmeste. Perspektiver Det forventes at undersøgelsen kan være med til at bidrage til elementer af pleje, sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og palliative tiltag, ikke blot til patienter med Parkinsons sygdom, men også til patienter med andre kroniske lidelser. Parkinsonsygeplejerske Kirsten Håsum Nielsen i samtale med en patient. Neurologisk Ambulatorium. 4 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:20

5 2. Livskvalitet som partner til et menneske med Parkinsons sygdom En kvalitativ undersøgelse af oplevelser og erfaring når dagliglivet leves med Parkinsons sygdom hos en nærtstående. Lise Hounsgaard, Birthe D. Pedersen, Lis Wagner, Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Institut, Baggrund Parkinsons sygdom medfører omvæltninger i det daglige liv, som i stor udstrækning aktivt involverer partneren. En følge af sygdommen er tilbagevendende kontakter med sundhedsvæsenet, hvor den syge hyppigt må følges af partneren. Partnere kommer ofte i anden række på grund af den syges åbenbare omsorgsbehov. Denne undersøgelse kaster lys på partnerens situation. Formål Formålet med projektet er at skabe ny sygeplejefaglig viden om partnerens oplevede livskvalitet, når dagliglivet leves med et nærtstående familiemedlem, som har Parkinsons sygdom. Materiale og metode Undersøgelsen er designet ud fra samme metode som projekt 1 (side 4). Der er inkluderet 24 partnere til informanterne fra projekt 1, som er indsamlet via kvalitative interview af ca. 1 times varighed. Hovedvægten i interviewene var på informanternes beretninger om den oplevede livskvalitet i livet med et menneske med Parkinsons sygdom. Resultater Interviewene er afsluttet ved udgangen af 2007 og analysen påbegyndt. Præliminære resultater viser, at størsteparten af den omsorg som hjemmeboende patienter med Parkinsons sygdom modtager udøves af partneren, som en uformel omsorgsudøver. Partnerens medvirken gør, at patienten kan forblive længe i eget hjem. Derved er den uformelle omsorg af afgørende betydning for at den kronisk syge mestrer livet i hverdagen. Partnere oplever sorg over langsomt at miste deres nærtståendes personlighed. Afhængig af sygdommens udvikling opstår også længslen efter den person den syge var en gang. 5 Perspektiver Undersøgelsen sigter mod at skabe ny faglig viden, som kan støtte partnere til at medvirke ved afhjælpning af funktionshæmninger og til at mestre egenindsatsen i hverdagen sammen med en nærtstående med Parkinsons sygdom. Økonomisk støtte, projekter 1. og 2. Klinisk Institut, SDU; OUH; og Vejle Sygehus. Øvrige Igangværende forskningsprojekter En sammenligning af livskvaliteten ved arteriel hypertension mellem patienter behandlet og kontrolleret efter telemedicinske principper og patienter behandlet og kontrolleret efter konventionelle principper baseret på kvalitative interview. Birthe D. Pedersen (forskningsleder), Lise Hounsgaard, Line Bille Madsen, cand.med., ph.d.-studerende. Et samarbejdsprojekt mellem: AU, Afdelingen for Sygeplejevidenskab; SDU, Enheden for Sygeplejeforskning og Medicinsk Forskning, Holstebro Sygehus. En artikel med følgende titel er under udarbejdelse: Oplevet livskvalitet ved forhøjet BT - en komparativ analyse ved behandling efter konventionelle og telemedicinske principper. Undersøgelse af menneskers oplevelse af sundhed og sygdom i forbindelse med kroniske lidelser og dermed længerevarende hospitalskontakt. En kvalitativ undersøgelse hvor der indgår patienter med diabetes, colitis ulcerosa og hjertesygdom. Birthe D. Pedersen (forskningsleder), T. Bøje, C. Delmar, C. Jakobsen, D. Dylmer Kristensen, L. Forup Pedersen, M. Møller, H. Sønder. Regi: Århus Amt, Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt nu under region Midtjylland. ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:20

6 FORMIDLING AF FORSKNING Lis Wagner Regional Advisor for the Nursing and Midwifery Programme, WHO, European Region (til november). Originalartikler Høy B., Wagner L., Hall E.O. The elderly patient s dignity: The core value of health. International Journal of Qualitative Studies on Health and Wellbeing. 2/2007: Høy B., Wagner L., Hall E.O. Self-care as a health resource of elders: An integrative review of the concept. Scandinavian Journal of Caring Science. 21/2007: Wagner L., Jensen, K.E. Indtryk fra årsmødet der markerede 60 års jubilæet. Gerontologi. 4/2007. Vol.23: Wagner L., Nygren C. Rehabilitering af ældre in Gerontologi. Livet som gammel. red. Swane C.E., Blaakilde A.L., Amstrup K. Munksgaard Danmark, København, 2007: Abstracts Minet L., Lønvig E-M., Møller S., Wagner L., Henriksen J.E. The effect of non-pharmalogical interventions to promote self-care behaviour in patients with type 2 diabetes: a meta-analytic review. Scandinavian Society for the Study of Diabetes 42nd Annual Meeting, Nyborg Strand, Denmark, 11-13/5. Zwisler A-D., Nissen N.K., Boas Soja A.M., Rasmussen S., Wagner L. Patient satisfaction with cardiac follow-up treatment does cardiac rehabilitation make a difference? Results from a randomised clinical trial (DANREHAB). European Journal of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation, 2007, Vol 14 (suppl 1) pg. S88. Minet L., Henriksen J.E., Wagner L. Selfcare behaviour treatment in patients with type 2 diabetes. Forskerdagen, SDU, 15/11. Wagner L., Murashima S. Around-the-Clock care in Denmark and Japan. ICN Conference, Yokohama, Japan, 1-3/6. 6 Posters Thrysøe L., Hounsgaard L., Wagner L. On becoming a nurse. A study on final nursing students and their expectation on becoming a registered nurse. Forskerdagen, SDU, 15/11. Minet L., Henriksen J.E., Wagner L., Sjöberg L., Lønvig E-M. Diabetes-livsstilsskole på Odense Universitetshospital - Forebyggelse og sundhedsfremme i behandlingen af personer med type 2-diabetes. Informationscenteret vedr. forebyggelsesprojekter, uge , OUH. Bjørn A., Andersen Y.H., Wagner L. Scientific production by Danish nurses holding a Doctoral Degree. ICN Conference, Yokohama, 1-3/6, Japan. Rapporter Lomborg K., Spirig R., Zydziunaite V., Smith L.N., Wagner L. (reds.) Introduction in Obesity: a Threat to Health: How can Nursing Research Contribute to Prevention and Care? Symposium Report. Work group of European Nurse Researchers, 2007:7-9. Gæsteophold Gæsteprofessor ved Tokyo Universitet, Japan 5 9/3. Kongresser, seminarer og møder med oplæg Enheden for Sygeplejeforsknings forskningsstrategi, et års fødselsdagsseminar, OUH, 6/2. Enheden for Sygeplejeforsknings forskningsstrategi i Internat for Kirurgi og intensiv afdelingen på OUH, Gl. Avernæs, Helnæs, 15/2. Skævinge projektet gennem 20 år. Dansk Gerontologisk Selskabs 60 år Jubilæumsårsmøde, Korsør, 16 17/3. Expert ved Ældretopmøde07, FOF, Sørup Herregård, Ringsted, 23 24/4. Ældre politik i Danmark. Finlands Kommuneforbund, Hotel Scandinavia, København, 25/5. Enheden for Sygeplejeforsknings forskningsstrategi. Oversygeplejerskeråds møde, OUH, 7/7. Enheden for Sygeplejeforskning siden sidste år og kommentarere til sygeplejefaglige abstrakt præsentationer samt overrækkelse af sygeplejeprisen 2007, Sygeplejefagdagen, OUH, 28/8. Erfaringer med at udvikle en forskningsenhed for Klinisk Sygeplejeforskning. Hvordan kan vi som over- ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:20

7 sygeplejersker medvirke til et aktivt forskningsmiljø indenfor sygeplejen? Oversygeplejerskeråds seminar, Århus Sygehus, Norsminde Kro, 6/9. Dokumentationens betydning ifht. Udvikling/ forskning i Sygeplejen. Sygeplejefagligt seminar for sygeplejersker i Primære sundhedstjeneste, CVUSyd i Vordingborg, 11/9. Raporteur and workshop facilitator: Changing Health Systems. 11th EFNNMA (European Forum for Nurses and Midwifery Associations) & WHO meeting, WHO-EURO, Copenhagen, 23-24/10. Orientering om igangværende projekter i Enheden for Sygeplejeforsknings strategi: Livet som Kronisk Syg Netværksforum for akademiske sygeplejersker CVU Lillebælt, Odense, 14/11. Chairman at Poster discussion: On Aging/Heart Diseases and Nursing. Health Science Day, Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, 15/11. Fra sygeplejerske til forsker studerende hvor dan? Oversygeplejerskerådet, OUH, 6/12. Experiences from the Skævinge Project, Denmark. Symposium: Gesünder länger leben, Wissenschaften im Gespräch mit Praxis, Donau Universität Krems, Österreich, 10 11/12. Undervisning Gennemgang af projektbeskrivelser i Spiregruppen, Præ-ph.d. kursus, forår og efterår. Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning, SDU, 28/3 & 24/10. Aktionsforskning. Kvalitative forskningsmetode kursus. Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning. SDU, 1/11. Vejledning Vejledning for Ph.d.-studerende: Hovedvejleder for 6 ph.d.-studerende (side 13-19). Ph.d.-projektvejleder for cand.scient.san Marianne Thygesen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Gynækologi og Obstetrik, OUH. Ph.d.-medvejleder for følgende: MPH Bente Høy, Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, AU; cand.scient.san. Lisbet Minet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Medicinsk Endokrinologi, OUH; og cand.- 7 farm Trine Hopp, Farmaceutisk Universitet, København. Vejleder for Projekt- og vejledningsværkstedet, Center for Sundhedsfaglig Forskning, Udvikling af Uddannelse (CSFUU): Hvilken betydning har et iscenesat tvær-sektorielt læringsrum for sygeplejestuderendes udvikling af kompetencer til at medvirke i at sikre kvalitet i Patientforløb? Anne Schmidt og Gunvor Mogensen, CVU Lillebælt, Fyn. Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen. Emilie Andrés, CVU Lillebælt, Fyn. Anden Vejledning: Hvordan kan sygeplejersker varetage patienters behov for samtale om eksistentielle problemstillinger i et indlæggelsesforløb i en kirurgisk afdeling? Else Marie Raae, afd. A & L, OUH. Faglige udvalg, råd og nævn Steering Committee for EFNNMA & WHO, WHO- EURO. Global Advisory Group for Nursing and Midwifery (GAGNM) WHO, Geneva. International Council of Nurses (ICN). Expert on: Gerontology, Health Services, Restructuring/ Health Care Reform and Primary Health Care. 7 EU Rammeprojekt, et netværk af 14 europæiske lande: ansøgning udarbejdet vedrørende programmet: Long Term Care. Tovholder: European Centre for Social Welfare Policy and Research, Vienna, Austria. International Conference Committee for the International Nursing Research Conference to be held in Jerusalem, Israel, 30/6-3/7, Styregruppen for forebyggelse og sundhedsfremme, H.C. Andersens Børnehospital, OUH. Børnekohortegruppen, arbejdsgruppe, H.C. Andersens Børnehospital, OUH. Det Sygeplejefaglige Råd for Region Syddanmark. Referencegruppen til Vollsmose Sundhedscenter. Netværket: Folkesundhed og Sundhedstjene steforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ph.d.-vejlederuddannelsen, planlægningsgruppe, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Følgegruppen til ambulant kontrol ved etableret ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:23

8 leddegigt (AMBRA). Regi: Kong Christian X s Gigthospital, Reumatologisk afsnit, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Center for Anvendt Sundhedsforskning og Enhed for Sygepleje forskning. Udviklingsrådet for CVU Lillebælt, Fyn. Styregruppen vedrørende projekt: Livet og døden på plejehjem, et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og CVU Øresund. Netværket vedrørende Psyko-social Kræftforskning. Tovholder: Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Formand for Bibliometrisk faggruppe vedrørende Sygepleje. Forsknings og Innovationsstyrelsen. Konstitueret Formand for Dansk Gerontologisk Selskab (DGS). Redaktionskomiteen på International Nursing Review.(INR) I øvrigt medlem af: Nordic College of Caring Sciences, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, Dansk Selskab for Folkesundhed, Fagligt selskab for Geriatrisk og Gerontologisk Sygepleje og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Bedømmelser Formand for bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d.-afhandlingen: Kræftoverleveres erfaringer med og håndtering af livet efter sygdom og behandling. Dorte Malig Rasmussen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Almen Medicin, Forsvaret: 11/9. Medlem af bedømmelsesudvalget for forskningsansøgninger til Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Medlem af bedømmelsesudvalget for Sygeplejefagdagens Pris 2007, OUH. Medlem af bedømmelseudvalget for Professorat ved Lovisenberg Diakonale Høgskole, Oslo, Norge. Medlem af bedømmelsesudvalget til to ansøgninger om Ph.d.-indskrivning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Medlem af DSR s sygeplejefaglige forskningsfond. Medlem af Hjerteforeningens forebyggelsesforskningsudvalg. Peer reviewer på: Vård i Norden; Journal of Advanced Nursing; Scandinavian Journal of Caring Science og Tidsskrift for Syge- 8 plejeforskning. Medieomtale Nu er Japan foran. Den pressede danske ældre pleje kan lære meget af Japan. Tidligere var det omvendt af B. Søndergaard, journalist. Interview med Lis Wagner. Sygeplejersken nr. 16, Når alvorlig sygdom rammer hjælp og støtte også til familie. PROBA NYT interview af Falkenberg L. vedrørende ph.d.-studerende Poul Bruuns projekt. Lis Wagner uddelte Sygeplejeprisen 2007 til Susanne Winther Olsen afd. V. Impuls, personalebladet OUH, september 2007, sd. 19. Birthe D. Pedersen Originalartikler Ebbesen M., Pedersen, B.D. Using Empirical Ethics to Formulate Normative Ethical Principles in Biomedicine. Journal of Medicine, Health Care and Philosophy. 2007; 10:1, Jakobsen C., Forup L., Bøje T., Delmar C., Dylmer D., Møller M., Sønder H., Pedersen B.D. Det er værst for familien i livet med en kronisk lidelse. Tidsskrift for Sygeplejeforskning, 2007; 3: Sønder H., Bøje T., Delmar C., Jakobsen C., Forup L., Dylmer D., Møller M., Pedersen B.D. Lidelse som en skygge? et aspekt i livet med kronisk sygdom. Klinisk Sygepleje. 2007; 21:3, Ebbesen M., Pedersen B.D. Empirical Investigation of the Ethical Reasoning of Physicians and Molecular Biologists the Importance of the Four Principles of Biomedical Ethics, Philosophy, Ethics and Humanities in Medicine. 2007; 2:23 (online). Hounsgaard L., Petersen L.K., Pedersen B.D. Facing possible illness detected through screening - experiences of healthy women with pathological cervical smears. European Journal of Oncology Nursing. 2007; 11; Pedersen, B.D. Interaktionel sygeplejepraksis. Sygeplejeleksikon. Janne Lyngaa og Birgit Bid- ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:23

9 strup Jørgensen.(red.), Munksgaard Danmark, København Pedersen, B.D. Merry Elisabeth Scheel. Sygeplejeleksikon. Janne Lyngaa og Birgit Bidstrup Jørgensen.(red.), Munksgaard Danmark, København Posters Dreyer PS, Steffensen B, Pedersen BD. Life with chronic illness when respiratory failure threatens life. 12/1. AU. Angel S, Pedersen BD, Kirkevold M. Negotiating identity. A Qualitative study of how spinal cord injury patients recreate meaning during the rehabilitation period. 12/1. AU. Lou H, Pedersen BD, Hedegaard M. Long-Term impact of extremely premature childbirth Parents experiences when the children reach school age. 12/1. AU. Ebbesen M, Pedersen BD, Jensen TG, Andersen S, Pedersen FS. Which bioethical principles should be used within biomedicine? 12/1. AU. Lindelof A, Kjærgaard S, Pedersen BD. Obese adolescents and their parents` views and attitudes towards the obesity. NCCS conference /3. Dreyer PS, Steffensen B, Pedersen BD. Life with chronic illness when respiratory failure threatens life. Summerschool 2007, June, United Kingdom. Sørensen E, Delmar C, Pedersen BD. An empirical study of the Interaction between Management and Professionalism in the Prac tice of Danish Hospital Nurses. 28/8. Dreyer PS, Steffensen B, Pedersen BD. Livet med en kronisk sygdom når svigtende vejrtrækningsevne er en trussel på livet. 21/9. Skejby Sygehus. Kongresser, seminarer og møder med oplæg Kronisk sygdom: Undersøgelse af patienters oplevelse og erfaring i livet med Parkinsons sygdom. Fødselsdagsseminar, Enheden for Sygeplejeforskning, SDU, 6/2. Erfaringer og muligheder i sygeplejeforskning. Anæsthesiologisk-intensiv afd. OUH, 28/9. Undervisning Fortælling og fortolkning i lyset af Paul Ricoeurs teori. Ph.d. kursus i Forskeruddannelsespro- 9 gram i Humanistisk Sundhedsforskning ved SDU 23 24/8. Kursus i Kvalitativ forskningsmetode og analyse. Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning, 30/10-1/11. Projektbeskrivelse Forskningsprocessen. Spiregruppe, Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club for Udviklingssygeplejersker ved OUH. Skriftlig formidling artikelskrivning. Vejle Sygehus. 22/5 & 27/6. Vejledning Vejledning for Ph.d.-studerende: Hovedvejleder for cand.cur. Pia Dreyer, stud. med, Anders Lindelof og cand.cur. Mette Spliid Ludvigsen alle indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU. Projektvejleder for cand.cur. Sanne Angel og cand.med. Hanne Lou - begge indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU, samt for MPH Poul Bruun og cand.scient.san. Marianne Thygesen - begge indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Medvejleder for cand.cur. Selina Kikkenborg Berg - indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU. Vejledning ved forskningsårsprojekt Stud.med. Anders Lindelof, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU ved gennemførelse af Forskningsår- og eksamensopgave. Anden vejledning I forbindelse med projektbeskrivelser til optagelse på Phd.-uddannelse. For en studerende ved masteruddannelsen i Rehabilitering, 8 Kandidatspecialer ved Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, AU. I forbindelse med artikelskrivning: Smertebehandling ved ingvinalhernieoperation i dagkirurgisk regi og Joint Care projekt, Vejle Sygehus. Til igangsættelse af klinisk forskningsprojekt ved Mammacenteret, Vejle Sygehus. Faglige udvalg, råd og nævn Formand for Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Styregruppen og medarrangør af Videnska- ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:24

10 belige møder ved Århus Universitetshospital/ Århus Sygehus. Bestyrelsen for Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Selskabet: Nordic College of Caring Science. Fagligt Selskab for ledende sygeplejersker. Medlem af forskningsråd for Sygehus Sønderjylland. Bedømmelsesopgaver Referee ved følgende tidskrifter: Scandinavian Journal of Caring Science, Nursing Inquiry, Vård i Norden, Tidskrift for Sygeplejeforskning. Bedømmelser af projekter til ansøgninger om ph.d.-indskrivning ved Lise Hounsgaard Originalartikler Hounsgaard L., Kjeld Petersen L., Pedersen B.D. Facing possible illness detected through screening - experiences of healthy women with pathological cervical smears. European Journal of Oncology Nursing. 11/2007: Hounsgaard L. Sygeplejeleksikon. Seks opslagsord: Begreb, fortælling, gensidighed, kunst, samaritan. Munksgaard Danmark Abstracts Seibæk L., Hounsgaard L. Rehabilitation after cervix cancer surgery: Life experiences and health. Oral præsentation ved konference, Nordic College of Caring Science, 22-24/3. Petersen K., Hounsgaard L., Vinther Nilsen C. User/client in User participation in Mental Health Rehabilitation a literature review. Oral presentation, Nordisk Kongres i Ergoterapi, Stockholm, april. Posters Petersen K., Hounsgaard L., Vinther Nilsen C. User Participation in Mental Health Rehabilitation a literature review. From Innovation to Practice Conference, Boston, April. Thrysøe L., Hounsgaard L., Wagner L. On becoming a nurse. A study on final nursing students and their expectations on becoming a registered nurse. Forskerdagen, SDU, 15/11. Deltagelse i kurser Ph.d.-vejlederkursus, Forskerskolen, Det Humanistiske Fakultet - H.C. Andersen Forskerskolen, SDU, 29-30/1. Kongresser, seminarer og møder med oplæg Festtale for nyuddannede Bachelorer ved Sygeplejerskeuddannelsen, CVU Lillebælt, Fyn, 26/1. Uddannelse som ph.d.-studerende. Et års fødselsdagsseminar i Enheden for Sygepleje forskning, OUH, 6/2. Fra ide til projekt. Netværksforum for akademiske sygeplejersker, CVU Lillebælt, Odense, 14/11. Undervisning Kursusleder og underviser på Spiregruppeforløb. Præ-ph.d. kursus, forår og efterår, Den Humanistiske Forskerskole, Kursus i kvalitativ forskningsmetode og analyse. Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning. SDU, 30-31/10 & 1/11. Vejledning Vejledning for ph.d.-studerende Projektvejleder for ergoterapeut, cand.scient. soc. Kirsten Petersen indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved AU, samt MLP, sygeplejerske Lars Thrysøe, cand.cur., MPL, Mette Kjerholt og cand.scient.soc. Lene B.L. Bjerregaard, alle tre indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Enheden for Sygeplejeforskning, Medvejleder for Susan Ptak Rasmussen indskrevet ved Institut for Litteratur, kultur og medier, SDU og socialrådgiver Hanne Kaa Kristensen indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 10 Anden vejledning Vejleder og eksaminator på specialer: To ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje, Institut for Folkesundhed ved Afdelingen for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU. En studerende på Masteruddannelsen i Rehabilitering ved ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:24

11 Vejleder ved Projekt- og Vejledningsværkstedet (CFSUU): MRSA-inficerede patienters oplevelse i forbindelse med isolation ved hospitalsindlæggelse på Kolding Sygehus. May Birkeland og Lise Jeppesen, CVU Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Vejledning i udarbejdelse af lektoransøgning: Cand.cur. Anne Mette Olesen, CVU Vita. Kursusplanlægger og leder Fortælling og fortolkning i lyset af Paul Ricoeurs teori. Ph.d. kursus i Forskeruddannelsesprogram i Humanistisk Sundhedsforskning ved SDU, 23-24/8. Faglige udvalg, råd og nævn Redaktør ved Tidsskrift for Sygeplejeforskning. Næstformand i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Redaktionsmedlem ved det nordiske tidsskrift Vård i Norden. Nordic College of Caring Sciences. Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker. Bedømmelser Peer reviewer på Vård i Norden, Scandinavian Journal of Caring Science og Tidsskrift for Sygeplejeforskning. Medlem af et bedømmelsesudvalg til ansøgning om ph.d.- indskrivning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Enhedens øvrige aktiviteter Enheden har deltaget i følgende kongresser, seminarer og møder Nytårsparolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, 4/1. Lis Wagner (LW), Lise Hounsgaard (LH) Ph.d.-dag, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU, 12/1. Birthe D. Pedersen, (BDP) SummIT 2007, Odense, 29-30/1. LW Overrækkelse af legat til ph.d.-studerende Mette 11 Kjerholt, Valborg og Edith Larsens Fond, København, 9/2. LW, LH Tæt på borgeren? - Strukturreformens betydning for sygeplejen. Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Rigshospitalet, København og Skejby, Århus, 27-28/2. BDP, LW, LH Kronisk Sygdom en fælles opgave for patient og Sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen. Radisson SAS Scandinavian Hotel, København, 15/3. BDP, LH Familien I sundhed, lidelse og omsorg fra vugge til grav. NCCS konference. Århus, 22-24/3. BDP, LH Den kroniske udfordring, Kompetenceforum, København, 4/4. LW, LH Sygeplejerskens arbejde og rolle i fremtidens sundhedsvæsen, Dansk Sundhedsinstitut, København, 19/4. LH Creating Phronesis. 13th International Reflective Practice Conference. Aalborg Kongres & Kultur Center, 6-8/6. BDP Danmarks Grundforskning, SDU, Odense, 12/6. LW Elektronisk Patientjournal - orientering og status, Sygeplejefagligt Forum, OUH, 5/8. LW Fortælling og fortolkning i lyset af Paul Ricoeurs teori, Humanistisk Forskerskole, SDU, 23-24/8. LW, BDP, LH Sygeplejefagdag 2007, Arbejdsgruppen på vegne af Oversygeplejerskerådet, OUH, 28/8. LW, LH Den dannede krop idealkroppen set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Videnskabeligmøde/foredrag. Århus Universitetshospital, 19/9. BDP Ledelse, jobtilfredshed og klinisk visdom: Et hermeneutisk studie af afdelingssygeplejerskers og kliniske sygeplejerskers erfaring. Videnskabeligt møde/foredrag. Århus Universitetshospital, 19/9. BDP Sygepleje til den kroniske patient. 13. Sygeplejefaglige Symposium, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. Skejby Sygehus, 21/9. BDP Folkesundhedsdage, folkesundhed i kommuner og regioner, Dansk Selskab for Folkesundhed, Nyborg Strand, Fyn, 1 2/10. LW, BDP, LH Etik og kommunikation i mødet med den alvorligt syge patient og dennes pårørende. Vejle Sygehus, 5/10. BDP ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:24

12 Methodological challenges in anthropological and qualitative health research, Hosted by Journal for Research in Sickness and Society, AU, 3/11. LH Temadag. Pårørende til parkinsonpatienter, 26/11. LH Klinisk Instituts symposium, Steensgaard Herregaard, Millinge, Faaborg, Fyn, 18/12. LW Samarbejdspartnere Samarbejde med Alexandra Instituttet A/S, Katrinebjerg Centret, AU. BDP, LH, LW Forberedelse af ph.d.-projekt i samarbejde med Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kolding og Manchester University, UK. LW Besøg af adjunkt Andreas Büscher, Wittenberg Universitet, Tyskland 28/3. LW Møde med Direktør Jane Kraglund, Region Syddanmark, Vejle, 27/8. LW Møde mellem Dansk Sygeplejeråd, Dekanatet, SDU og Enheden for Sygeplejeforskning, 8/9. LW Møde med Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, AU, 10/9. BDP, LW der er et klart behov for at fortsætte denne mulighed for netværk i det kommende år. Enhedens ét års fødselsdag Seminar 6/ Tema: Sygeplejeforskningens udfordringer og muligheder Det var dejligt at se så mange fremmødte på Enhedens fødselsdagsseminar. Stemningen var meget positiv, og følgende gæsteforedragsholdere sikrede, at både det faglige og sociale niveau fik plads på dagen: Alice Støvring, chefsygeplejerske, OUH Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, professor, dr.med., OUH. Følgende fra Enheden for Sygeplejeforskning bidrog med at beskrive forskningsaktiviteterne i det første leve år: Lis Wagner, professor, forskningsleder Birthe D. Pedersen, lektor Lise Hounsgaard, adjunkt Lars Thrysøe, ph.d.-studerende. Enheden deltager i følgende Journal Clubs Journal Club i Den Humanistiske Forskerskole. LH Journal Club for udviklingssygeplejersker ved OUH (kvartalsvis). LW, BDP, LH Journal Club for Nursing Research (hver anden måned). LW, BDP, LH Udsnit af tilhørere fra Enhedens et års fødselsdag. Udsnit af deltagere i Journal Club for Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning. Fællesvejledning af sygeplejersker fra OUH Enheden arrangerede fælles vejledningssymposium for sygeplejersker på OUH 11/4. Otte sygeplejersker deltog og brugte dagen til at fremlægge og drøfte deres projektideer. Evalueringerne viste, at 12 Pris Lis Wagner modtog, på sit femte ophold som gæsteprofessor ved University of Tokyo, en pris: In appreciation from Tokyo Society of Medical Sciences and Faculty of Medicine, University of Tokyo, Japan. ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:25

13 Tidsskrift for Sygeplejeforskning Udgives af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning. Birthe D. Pedersen er formand. Lise Hounsgaard er redaktør. Tidsskriftet udkommer 3 gange årligt og har adresse i Enheden for Sygeplejeforskning. Ph.d.-studerende Følgende ph.d.-studerende er indskrevet ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Enheden for Sygeplejeforskning. Lars Thrysøe Ph.d.-studerende, Master i Lære Processer (MLP), SD, sygeplejerske. Indskrevet: 15/ Projektet tager udgangspunkt i OUH. At blive og at være sygeplejerske Der publiceres videnskabelige referee bedømte artikler og udviklingsartikler. Artikler kan sendes til Enhedens adresse: J.B. Winsløwsvej 9B, 5000 Odense C, att. adjunkt Lise Hounsgaard, eller på til: lhounsgaard@health.sdu.dk. Sekretær ved Enheden Eksterne bevillinger og donationer Anne Christrup var vores sekretær fra Enhedens etablering til 31 december Anne fik herefter job som multimediedesigner. Vi takker Anne for hendes uvurderlige indsats i Enheden. Ph.d.-studerende har modtaget mange bevillinger og donationer. Se under de ph.d.-studerendes økonomi (side 13-19). En undersøgelse af en gruppe næsten færdiguddannede sygeplejerskers forventninger til at blive sygeplejerske og den samme gruppes oplevelser af at være nyuddannet sygeplejerske. Formål Formålet med undersøgelsen er at opnå indsigt i, hvordan overgangen fra at være næsten færdiguddannet til at være nyuddannet sygeplejerske opleves og erfares af nyuddannede sygeplejersker, og hvordan mødet med det øvrige sundhedspersonale påvirker disse oplevelser. Baggrund Det er af afgørende betydning at udvikle viden om, hvad der karakteriserer overgangen, for at kunne kompensere for frafald og marginalisering. Nationale og internationale undersøgelser viser, at såvel næsten færdiguddannede sygeplejersker som nyuddannede sygeplejersker er usikre på, hvorvidt de kan leve op til de forventninger, der er til dem som sygeplejersker, og til de idealer, de selv har for faget. Dette kan medføre, at sygeplejestuderende forlader uddannelsen, og at nyuddannede sygeplejersker marginaliseres på arbejdspladsen eller forlader faget desillusionerede. Undersøgelser fra Dansk Sygeplejeråd (2007) viser, at der er et stigende antal ledige stillinger, som ikke kan besættes, og at der er ca. 8 procent, der forlader faget inden for de første 5 år. Der er generelt politisk opmærksomhed på, at der uddannes for få 13 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:29

14 sygeplejersker. Feltarbejdet har fokus på interaktion mellem deltagerne og det øvrige sundhedspersonale, som de møder, samt deltagernes forventninger til at blive og oplevelser af at være sygeplejerske. Dataanalysen foretages ud fra Poul Ricoeurs fortolkningsteori. Resultater Præliminære resultater i undersøgelsen forventes at foreligge ultimo Status for projektet er, at første periode med feltstudie og interview er gennemført, og der pågår analyse af de empiriske data. Anden periode med feltstudie og interview er påbegyndt og forventes afsluttet medio Økonomisk støtte OUH Dansk Sygeplejeråd (DSR) Ét-årigt SDU stipendiat. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Lise Hounsgaard, Medvejledere: Nina Bonderup Dohn, Adjunkt, ph.d., cand.mag., Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, SDU og Steen Wackerhausen, Professor, ph.d., mag.art., Afdeling for Filosofi, AU. Poster præsenteret på Forskerdagen, 15/11, Materiale og metode Undersøgelsen er eksplorativ med udgangspunkt i den fænomenologiske hermeneutik referenceramme. De empiriske data genereres gennem et feltarbejde. Informanter i studiet er ti sygeplejestuderende som følges i to perioder med deltagerobservation og interview. Første periode er i 6. semester i den afsluttende klinik på somatisk hospital og anden periode er ca. ½ år efter de er begyndt som nyuddannede sygeplejersker. Øvrige aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Metodeklubben i Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club ved Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, Poster præsentation: Thrysøe L., Hounsgaard L., Wagner L. On becoming a nurse. A study on final nursing students and their expectation on becoming a registered nurse. Faglig sammenslutning for undervisende sygeplejersker, Dansk Sygeplejeråd, Ebeltoft, 12-13/11. Poster præsentation: Thrysøe L., Hounsgaard L., Wagner L. On becoming a nurse. A study on final nursing students and their expectation on becoming a registered nurse. Forskerdagen, SDU, 15/ ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:41

15 Mette Kjerholt Ph.d.-studerende, cand.cur, Master i Lære Processer (MLP), SD, sygeplejerske. Indskrevet: 1/ Projektet udføres på Gentofte Hospital. Sundhedsfaglig kommunikation om ældre, kronisk syges patientforløb Formål Formålet med projektet er at udvikle viden om sundhedsfaglig kommunikation, som kan sikre sammenhæng og medmenneskelighed i ældre, kronisk syges patientforløb. Den opnåede viden forventes at kunne danne baggrund for konkrete og almene anbefalinger til plejepersonalets kommunikation ift. at sikre sammenhæng og medmenneskelighed i disse patientforløb. Baggrund Det er veldokumenteret, at sundhedspersonalets kommunikation ift. patienter er et kardinalpunkt i pleje og behandling. Internationale og nationale undersøgelser viser imidlertid, at kommunikationen om og med ældre, kronisk syge ikke fungerer optimalt hverken fra et sundhedsfagligt-, eller et patientorienteret perspektiv. Problemerne i sundhedspersonalets kommunikation omhandler både det der kommunikeres om, og måden personalet kommunikerer med hinanden på, internt og tværsektorielt. Materiale og metode Projektet er et kvalitativt, empirisk, og eksplorativt aktionsforskningsprojekt som er kendetegnet ved, at der er indbygget et lærings- og forandringsaspekt. Projektet inddrager plejepersonale (n=30) på en medicinsk hospitalsafdeling, hvor 75% af sengene er belagt med ældre (>65+ -årige) kronisk syge. Projektet inkluderer også en gruppe koordinerende sygeplejersker (n=5) fra hospitalets 3 optagekommuner. Dataindsamlingsmetoder er: (a) et fokusgruppeinterview med 6 hospitalssygeplejersker og 5 koordinerende sygeplejersker; (b) feltstudier af plejepersonalets kommunikation internt og tværsektorielt om ældre, kronisk syges patientforløb; (c) journalaudit af plejepersonalets skriftlige kommunikation om ældre kronisk syge. Implementerings- og evalueringsmetoder er: Dialogkonferencer med plejepersonalet en gang om måneden gennem 1 år. Resultater Førstegangs fokusgruppeinterview, feltstudier og journalaudit er afsluttet sommeren 07. Aktioner planlægges og implementeres De endelige resultater forventes at foreligge ultimo Økonomisk støtte CVU Øresund Sygeplejerskeuddannelsen Herlev og Gentofte Hospital Æreslegat fra Valborg og Edith Larsens Legat fond Ét-årigt SDU stipendiat. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Lise Hounsgaard, Medvejledere: Charlotte Delmar, ph.d., cand.cur, RN, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg hospital, Århus Universitetshospital; Carita Nygren, Post doc, ph.d., Reg OT, Enheden for Ergoterapiforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Øvrige aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Metodeklubben i Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club ved Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, 15 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:41

16 Thora Grothe Thomsen Ph.d.-studerende, cand.mag. sygeplejerske. Indskrevet: 1/ Undersøgelsen er en del af et større rammeprojekt, der udgår fra Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Alvorligt kræftsyge patienters mestring i samspillet med pårørende og professionelle En undersøgelse af alvorligt kræftsyge patienters mestring set fra et patientperspektiv. Formål Formålet med undersøgelsen er at udvikle en specifik teoriramme, der har fokus på faktorer, som set fra et patientperspektiv henholdsvis begrænser og understøtter mestring hos alvorligt kræftsyge patienter. Baggrund Tidligere undersøgelser viser, at patienter med en alvorlig kræftsygdom ofte oplever et markant prestigetab, når de ændrer status fra at være kræftpatient i aktiv behandling til at være alvorlig kræftsyg med kun ringe eller ingen udsigt til at blive helbredt for deres sygdom. Patienternes fysiske, psykosociale og eksistentielle problemer eskalerer og bliver mere diffuse, samtidig med at patienternes vilkår for at udtrykke, mestre og opnå lindring af deres lidelse forringes markant. Dertil kommer at støtte fra sundheds-professionelle ofte er domineret af et fokus på sygdom, symptom-behandling og effektivitet, og de sundhedsprofessionelle mangler ofte tilstrækkelig viden, mod og erfaring til at støtte patienterne og deres pårørende på en sådan måde, at patienterne oplever lindring af deres lidelse. Materiale og metode Undersøgelsen er kvalitativ og baseres på semistrukturerede interviews. Interviewguiden er udviklet med afsæt i RS Lazarus s forståelse af mestring, som en dynamisk og relationel proces. Der vil indgå 15 (+/-5) alvorligt syge kræftpatienter. Antallet afhænger af, hvornår der etableres datamæthed og begrebslig validering af de udviklede emnekategorier. Projektet vil om muligt følge de inkluderede patienter i 2-3 måneder med 1. interview på inklusionstidspunktet; 2. interview efter ca. 1 måned og 3. interview efter yderligere 1-2 måneder. Data analyseres udfra metoden Grounded Theory. Fokus i analysen er at afdække, beskrive og forstå de meninger, betydninger og sociale processer, som indgår i alvorligt kræftsyge patienters mestring i samspillet med professionelle og pårørende. Resultater Præliminære resultater forventes primo Resultaterne vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan alvorligt kræftsyge patienter mestrer den sygdoms og livssituation, de oplever at være i. Derved får sundheds-professionelle en øget viden om, hvordan de set fra et patientperspektiv kan understøtte patienternes mestring, så patienterne i højere grad end i dag oplever lindring af deres lidelse. Økonomisk støtte Kræftens Bekæmpelse Novo Nordisk fonden CVU Øresund Ét-årigt SDU stipendiat. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Susan Rydahl Hansen, Forskningsleder for sygeplejeforskningen, Ph.D., MScN, Exam.phil, Diplom.ed., Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Øvrige aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Metodeklubben i Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club ved Den Humanistiske Forskerskole, Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, Interdisiplinært Netværket for forskning i Tro og Helbred ( 16 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:41

17 Poul Bruun Ph.d.-studerende, Master of Public Health (MPH), SD, sygeplejerske. Indskrevet: 1/ Projektet er knyttet til University College Lillebælt og Kolding og Fredericia Sygehuse. Familiens liv med uhelbredelig prostatakræft. En kvalitativ undersøgelse af ægtefælle/børns oplevelse og erfaringer i livet efter diagnosticering Formål At undersøge pårørendes oplevelse og erfaringer af livet efter mandens/faderens kræftdiagnose. At undersøge hvorledes de pårørende klarer livet i hverdagen. Baggrund I perioden udgjorde kræft i blærehalskirtlen ca. 12 % af alle diagnosticerede kræfttilfælde i Danmark. Kræft i blærehalskirtlen kan betegnes som en kronisk sygdom. Denne type lidelse har en markant indflydelse på patienten og de pårørende. Der findes ingen forskning, der har beskæftiget sig med de pårørendes oplevelse og erfaring med livet efter mandens/faderens diagnose. Materiale og metode Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk referenceramme med anvendelse af Ricoeurs teorier om fortællinger og tekstfortolkning. Informanter: Pårørende; hustruer, døtre og sønner til mænd diagnosticeret med kræft i blærehalskirtlen på urologisk afdeling, Fredericia og Kolding Sygehuse. Der skal indgå seks familier med to til tre informanter per familie en total på maksimalt 18 informanter. Undersøgelsen udføres som en kvalitativ interviewundersøgelse. Informanterne vil blive interviewet to og ti måneder efter, ægtefællen/faderen er informeret om diagnosen. Rammen for samtalen tager udgangspunkt i den pårørendes oplevelse af og erfaring med livet efter mandens/faderens kræftsygdom. Der formuleres åbnende spørgsmål i en interviewguide. Interviewguiden indeholder åbne spørgsmål som: Fortæl om din egen og din families oplevelse af forløbet af din faders sygdom, hvad tænkte du på, hvad gjorde du. Analysen af data foregår på tre niveauer; 1) naiv analyse, 2) strukturanalyse og 3) kritisk fortolkning og diskussion. Resultater De preliminære resultater af undersøgelsen forventes at foreligge i løbet af Undersøgelsen retter sig mod sygeplejens fokus i relation til familien og støtter de elementer i familiens samspil, som udvikler dennes livskraft. Undersøgelsens resultater kan få betydning for den kliniske sygepleje til pårørende til patienter med andre kroniske sygdomme. Økonomisk støtte University College Lillebælt Forskningsrådet for Fredericia og Kolding Sygehuse, Region Syddanmark. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Birthe D. Pedersen, Medvejleder: Palle Osther, Professor, Ph.d. Urologisk Afdeling, Fredericia og Kolding Sygehuse. Øvrige Aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Riceour Seminar, Enheden for Sygeplejeforskning, Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, 17 ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:41

18 Anne Brødsgaard Ph.d.-studerende, Master of Public Health (MPH), sundhedsplejerske. Indskrevet: 1/ Projektet er knyttet til Børneafdelingen, Hvidovre Hospital (HH). Forskelle i livsforløbet for overvægtige og normalvægtige 7-9-årige børn, med fokus på mor-barn relationen, handlekompetence og sundhedsadfærd Formål Formålet er at undersøge og opnå en dybere viden om relationer, handlekompetence og sundhedsadfærd i mor-barn perspektivet og belyse eventuelle mønster for over- og normalvægtige 7-9-årige. Desuden at identificerer forskelle i børnenes livsforløb og sammenligne disse forskelle. Endelig at udvikle nye/udvidede videns baserede anbefalinger for sundhedsprofessionelle til at anvende i forebyggelsen og til at modvirke fedmeepidemien. Baggrund På verdensplan stiger antallet af overvægtige så hurtigt, at WHO har karakteriseret det som en epidemi og den største folkesundhedsmæssige udfordring i det 21-århundrede. WHO estimerer 15 millioner svært overvægtige børn og unge i Europa i 2010, endda med subgrupper med en langt hurtigere stigning. Sundhedsprofessionelle har en vigtig rolle i diagnosticering og behandling af (svær)overvægt, såvel som at identificere børn i risikogruppe, samt at etablere forebyggende tiltag. 18 Materiale og metode Studiet har et case-cohort design med udgangspunkt i Den Danske Fødsels Kohorte (Bedre Sundhed for Mor og Barn - BSMB). Der inkluderes 250 overvægtige (case) og 250 normalvægtige (kontrol) 7-9-årige børn samt deres biologiske mødre. Retrospektive kvantitative data fra BSMB suppleres med både aktuelle samt retrospektive kvantitative og kvalitative empiriske data, via måling af højde, vægt, livvidde, hofte, et delvis-struktureret interview, pictogrammer, og Barnets bog. Dybde-interviews vil blive udført med 5-10 cases og 5-10 kontroller strategisk udvalgt. Dette for mere fundamentalt at udforske relationer, handlekompetence og sundhedsadfærd i familier som aktivt har forebygget eller modvirket overvægt hos barnet. Der vil blive anvendt såvel data- som metode triangulering. Resultater Resultaterne forventes at generere udvidet vidensbaserede anbefalinger for sundhedsprofessionelle til brug for forebyggelse og til at begrænse og kontrollere problemet omkring overvægt hos børn, til fordel for samfundet og for det enkelte individ. Økonomisk støtte Børneafdelingen, Hvidovre Hospital Rosalie Petersens Fond Beckett-Fonden Kong Christian den Tiendes Fond Åse og Ejnar Danielsens Fond Lundbeckfonden Sygeplejerskernes Forskningsfond Hvidovre Hospitals Forskningsfond. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Thorkild IA Sørensen, Professor, Dr.Med.Sci., Institut for sygdomsforebyggelse. Medvejledere: Ingrid Poulsen, Post.Doc., RN, Dr.Med. Sci., Afdeling for Neuro-rehabilitering, HH. Birgit Peitersen, MD, tidl. ledende overlæge, Børneafdelingen, HH. Øvrige Aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Leder af Ammegruppen, Projekt Hospitals klovn og Smerteprojekt, Børneafdelingen, HH. Forskningsformidling: Sundhedsstyrelsens netværksmøde for kommuner for satspuljeprojekterne mod overvægt: Mødres oplevelser og vurderinger af egen overvægt og risikoen for at deres børn udvikler overvægt. International konferenceposterpræsentation: Nurses at the forefront of preventing overweight and obesity, International Council of Nursing, Japan. Medlem af forskningsgrupperne: Udvikling af kriterier og akkrediteringsværkstøj for præmature børn, spædbarnsvenlige hospitaler og kommuner under Videncenter for Amning samt aktiv akkreditør; og Forskningsinteresserede Sundhedsplejersker, Sundhedsstyrelsen. Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:42

19 Lene B.L. Bjerregaard Ph.d.-studerende, cand.scient. soc., SD, sygeplejerske. Indskrevet: 1/ Projektet udføres på Børneafdelingen, OUH. Alkoholvaner hos forældre til børn indlagt på hospital Formål Undersøgelsens formål er at opnå øget viden om, hvordan personalet på en børneafdeling kan få forældre til indlagte børn i tale om deres alkoholvaner, med henblik på at identificere alkoholstorforbrugende forældre, samt at sikre disse forældre tilbud om støtte/behandling og vejledning inden barnet udskrives. Baggrund Børn i familier med alkoholproblemer er en særlig risikogruppe. Stort alkoholforbrug har en skadelig indflydelse på børns trivsel og udvikling, og kan påvirke barnet emotionelt, kognitivt, socialt og fysisk. Børnene kommer hyppigere til læge, og indlægges oftere på sygehus f.eks. på grund af ulykker eller med symptomer som inkontinensproblemer, vedvarende hovedpine, mavepine, kvalme, muskel- og skeletsmerter eller med infektioner. Der er beskrevet barrierer hos personalet for at tale om alkoholvaner, ligesom der er beskrevet mulige barrierer hos forældrene. Det er derfor en forudsætning, at personalet på børneafdelingen, der skal tale med forældre om alkoholvaner og eventuelle problemer, er kvalificerede kommunikativt, og at de har den nødvendige viden til at tale om livsstilsproblematikker. Materiale of metode Undersøgelsen er en eksplorativ deskriptiv undersøgelse med beskrivende og forstående elementer. Alle forældre til indlagte børn tilbydes en forebyggelsessamtale med fokus på alkoholvaner. Forebyggelsessamtalen baseres dels på personalets brug af Den Motiverende Samtale (MI), og dels på screening for stort alkoholforbrug ved brug af CAGE-C. Forældrenes oplevelse af forebyggelsessamtalen og samtalens betydning for deres alkoholforbrug indhentes gennem kvalitative interviews i slutningen af barnets indlæggelse og 3 måneder efter. Personalets erfaringer med forebyggelsessamtalen indhentes gennem kvalitative interviews. Resultater Undersøgelsen forventes at generere viden om, hvordan forældre oplever, at der fokuseres på alkoholvaner hos dem selv, under barnets indlæggelse, og den betydning det har for deres forståelse af livsstilsrisikofaktorer generelt og for barnets indlæggelse specifikt. Endvidere indhentes viden om betydningen af personalets holdninger, værdier og barrierer i den kliniske praksis, og betydning af fokus på de mellemmenneskelige processer mellem personale og forældre. Undersøgelsen vil bidrage med viden om, hvordan CAGE-C og MI kan anvendes til at identificere alkoholstorforbrugende forældre til indlagte børn, og til at vurdere metodernes potentiale til konstruktion af risikoscoring af alkoholstorforbrugende forældre. Økonomisk støtte OUH Trygfonden Ét-årigt SDU stipendiat. Vejledere Hovedvejleder: Lis Wagner, Projektvejleder: Birte Østergård Jensen, Klinisk lektor, cand.cur., ph.d., Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Københavns Universitetshospital. Medvejledere: Arne Høst, ledende overlæge, Afdeling H, OUH. Sune Rubak, læge, ph.d., Randers Sygehus, Århus Universitetshospital. Lise Hounsgaard, Øvrige Aktiviteter i relation til ph.d.-studiet Journal Club in Nursing Research, Enheden for Sygeplejeforskning, Poster præsentation: Alkoholvaner hos forældre til børn indlagt på hospital. Forebyggelse på OUH, udstilling i Informationscenteret, OUH, 9/ ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:42

20 Kontaktoplysninger: Enheden for Sygeplejeforskning Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet J.B. Winsløwsvej 9B 5000 Odense C Danmark Professor Lis Wagner Tlf lwagner@health.sdu.dk Lektor Birthe D. Pedersen Tlf bpedersen@health.sdu.dk Enheden for Sygeplejeforskning er en del af Centret for Sundhedsfaglig Forskning, Udvikling og Uddannelse (CSFUU): Centret består i øvrigt af følgende områder: - Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund - Forskningsinitiativet for Ergoterapi - Forskningsinitiativet for Fysioterapi - Forskeruddannelsesinitiativet for Rehabilitering, og - Projekt- og Vejledningsværkstedet. Adjunkt Lise Hounsgaard Tlf lhounsgaard@health.sdu.dk Sekretær Lorna Campbell Tlf lcampbell@health.sdu.dk Studentermedhjælper Lotte Abildgren Schultz, (fra 6. juli) Tlf lschultz@health.sdu.dk Udgiver: Enheden for Sygeplejeforskning Maj 2008 Layout: Anne Christrup, Lorna Campbell ÅB2007Færdig.indd Sek1: :26:42