Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar bilag

2 Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web Dato: 10. januar 2008 Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar Åbningsbalancen for Region Hovedstaden er færdiggjort for Danmarks Statistik primo januar I forhold til denne opgørelse er der foretaget justeringer vedr. såvel den likvide beholdning såvel som langfristet gæld. Den korrigerede opgørelse fremgår af nedenstående opstilling. Åbningsbalance for Region Hovedstaden Pr Mio. kr. Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Likvide beholdninger delingsaftalen Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT Egenkapital (nettoformue) Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Leasing Byggelån (kassekredit) Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Danmarks Statistik er orienteret om disse justeringer.

3 I forhold til sagen om efterregulering af nettoformuen, der blev fremlagt for Regionsrådet i november 2007, er der sket vurdering af immaterielle og materielle anlægsaktiver på de enkelte virksomheder/institutioner mv. Herudover er der forskydninger i de finansielle af de aktiver som følge af at nogle kommunerne har valgt at overtage langfristet gæld i stedet for at afregne kontant. Det skal dog bemærkes at der forsat er uafklaret forhold vedr. værdiansættelse af skatterestancer og bøder i forhold til staten, som det fremgik af 4. økonomirapport kan dette betyde en forværring på 145,7 mio. kr. i likviditeten. Herudover skal det bemærkes at der forsat er store udfordringer i at få overført dataene fra de fem økonomisystemer til regionens koncern økonomisystem og dette kan medføre en forsinkelse i færdiggørelsen af regnskab 2007 for Region Hovedstaden. Arkiv 1-22 Sagsnr Side 2

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr Emne: Tildeling af midler til opfyldelse af kræftaftalen 1 bilag

5 Regeringen Danske Regioner 18. januar 2008 Aftale om udvidelse af regionernes lånerammer for 2008 mhp. investeringer i kræftapparatur Sundhedsvæsenet skal reagere med det samme ved mistanke om, at en patient har kræft. Nærmere undersøgelser af patienten skal påbegyndes hurtigst muligt og tilrettelægges i forløb, der sikrer, at der ikke er unødig spildtid mellem de forskellige undersøgelser. Kræftpatienter har krav på akut handling og klar besked fra sundhedsvæsenet. Derfor indgik regeringen og Danske Regioner 12. oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Med henblik på at understøtte indsatsen i aftalen fremrykkes investeringer i apparatur og udstyr, der kan bidrage til at øge effektiviteten og kvaliteten. Som opfølgning på aftalen udvides regionernes lånerammer for 2008 på 900 mio.kr. med 850 mio.kr., der anvendes til investeringer inden for kræftområdet. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen for Endvidere vil regeringen og Danske Regioner i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2009 og 2010 drøfte afsættelse af en låneramme til medicoteknisk udstyr på kræftområdet. For at understøtte kvalitet, produktivitet og effektiv anvendelse af personaleressourcerne, vil regionerne investere i apparatur mv. efter følgende principper: I overensstemmelse med principperne for specialeplanlægning i sygehusvæsenet skal investeringerne i apparatur og udstyr understøtte, at regionerne samler behandlinger på bæredygtige enheder og samarbejder om funktioner, som er for specialiserede til at kunne udføres i alle regioner. I forbindelse med styrkelsen af den diagnostiske kapacitet skal der så vidt muligt ske en samling af kapaciteten bl.a. under hensyntagen til den nye sygehusstruktur. Ved planlægning af investeringer skal der tages hensyn til mulighederne for betjening af apparaturet af kvalificeret personale således, at der samlet set opnås en optimal udnyttelse af investeringerne. Investeringer koordineres på tværs af enheder og på tværs af regioner. Besparelsesmuligheder, der ligger i fællesindkøb/udbud, skal udnyttes. Regionerne vil i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2009 og 2010 redegøre for investeringerne på kræftområdet, samt hvorledes ovenstående principper er efterlevet. Regionerne vil endvidere understøtte systematisk udbredelse af forbedrede interne arbejdsgange, herunder effektive arbejdsrutiner og øget opgaveglidning, sammenhæng i opgavevaretagelsen samt mere hensigtsmæssig anvendelse af de fysiske rammer, og rekruttering af udenlandsk personale. Regionerne vil i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2009 redegøre for, hvorledes dette vil blive realiseret.

6 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr Emne: Likviditetsopgørelse for 2007 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

7 Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit stuen Koncern Økonomi Finans og Regnskab Kongens Vænge 2 DK Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web Dato: 10. januar 2008 Likviditetsoversigt opgjort efter kassekreditreglen ultimo december Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen til indenrigs- og sundhedsministeriet. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region hovedstaden har med udgangen 2007 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Er det ikke tilfældet vil pågældende enhed kunne sættes under administration af Velfærdsministeriet. I oprindelig budget 2007 er der forudsat en gennemsnitlig kassebeholdning på mio.kr. efter kassekreditreglen og en ultimo kassebeholdning på mio.kr. ved udgangen af året Tabel 1. Oprindeligt budget jan Feb mar apr maj jun jul aug Sep okt nov dec Mio.kr. Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimokassebeholdning Nedenfor vises den faktiske udvikling for hele Faktisk 2007 Mio.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Månedlig gennemsnitlig beholdning Efter kassekreditreglen Ultimokassebeholdning

8 Kassebeholdningen ultimo 2007 var skønnes til 983,5 mio.kr. svarende til hvad der er forudsat i 4. økonomirapport Rent faktisk blev kassebeholdningen på 1184 mio.kr. Hovedårsagen til den større kassebeholdning skyldes først og fremmest at der i opgørelsen for 4. økonomirapport ikke er taget hensyn til genbevillinger for 2007 til 2008 skønnet til 749,6 mio.kr. dels at der sker en tidsforskydning i lånoptagelsen fra 2007 til 2008 på 233,3 mio.kr. Korrigeres ultimo kassebeholdning i 4. økonomirapport for ovennævnte ville ultimo kassebeholdningen andrage mio.kr. Det vil sige, at der reelt er en lavere kassebeholdning på 316 mio.kr. Det skyldes først og fremmest en forskydning fra 2007 til 2008 vedrørende indtægterne takstindtægterne på handicap- og socialpsykiatriområdet. Den gennemsnitlige kassebeholdning blev mio.kr. mod forudsat mio.kr. i 4. økonomirapport I forhold til oprindeligt budget 2007er der en lavere gennemsnitlige kassebeholdning i 2007 på 470 mio.kr. Den første vurdering for 2008 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2008 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 2

9 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr Emne: Rigsrevisionens beretning vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling 2 bilag

10 Beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling December 2007

11 BERETNING OM MAKSIMALE VENTETIDER PÅ KRÆFTBEHANDLING i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Baggrund, formål, afgrænsning og metode... 7 A. Baggrund... 7 B. Formål, afgrænsning og metode... 9 III. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvågning af ordningen A. Reglerne bag ordningen B. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvågning af patienternes rettigheder C. Ledig behandlingskapacitet D. Økonomi IV. Erfaret og forventet ventetid A. Erfaret ventetid B. Forventet ventetid V. Efterfølgende tilbud, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes inden for patientens bopælsamtskommune A. Amtets tilbud om henvisning til andet sygehus B. Amtets tilbud om indberetning til Sundhedsstyrelsen C. Sundhedsstyrelsens henvisning af patienter til behandling D. Patientens ret til selv at finde et behandlingstilbud Bilag 1. Bekendtgørelsen Bilag 2. Erfarede og forventede ventetider... 45

12 BERETNING OM MAKSIMALE VENTETIDER PÅ KRÆFTBEHANDLING Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 8, stk. 1, og 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Beretningen vedrører finanslovens 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

13 UNDERSØGELSENS RESULTATER 1 I. Undersøgelsens resultater 1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 21. februar 2007 rigsrevisor om i et notat at redegøre for en række forhold vedrørende de maksimale ventetider for livstruende kræftsygdomme. I henhold til anmodningen ønsker Statsrevisorerne, at rigsrevisor vurderer kvaliteten af relevante myndigheders styring af og tilsyn med overholdelsen af de maksimale ventetider redegør for udviklingen i ventetiderne på behandling for livstruende kræftsygdomme og herunder redegør for, i hvilken udstrækning de maksimale ventetider på kræftbehandlingen er overholdt i forhold til de fastsatte målsætninger opgør, i hvilket omfang patienter har fået et andet tilbud, når behandling ikke har været mulig i patientens bopælsamtskommune inden for de maksimale ventetider. 2. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning var, at det i november 2006 kom frem, at Sundhedsstyrelsen ikke havde sagsbehandlet en række patientsager, som styrelsen havde modtaget som følge af, at patienterne ikke kunne få behandling inden for de maksimale ventetider. I forlængelse heraf afgav Sundhedsstyrelsen en redegørelse for forløbet, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet tog en række initiativer på kræftområdet. 3. Ordningen vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling (herefter ordningen) blev grundlagt ved lov nr. 395 af 2. juni 1999 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om patientforsikring. Bestemmelserne er videreført i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005), der i dag er den gældende lov på området. Formålet med ændringen af sygehusloven var at sikre, at patienter med livstruende sygdomme som kræftsygdomme og visse hjertelidelser opnår behandling uden unødig ventetid. Ordningen er ved bekendtgørelser fra 1999 til 2001 udvidet fra kun at omfatte én kræftsygdom til at omfatte langt de fleste kræftformer. Dermed er ordningen i dag langt mere kompleks, end den var, da den blev indført i Ordningen består af 2 dele. For det første består den af nogle maksimale ventetider til behandling. For det andet skal patienten have en række tilbud, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes. 5. Ordningens første del er en række ventetider til forskellige dele af et behandlingsforløb. Der er således ikke tale om én samlet ventetid. Der er heller ikke tale om, at det samlede behandlingsforløb er dækket af de maksimale ventetider, idet der er perioder i behandlingsforløbet, hvor patienten ikke er omfattet af ordningen. Det gælder de perioder, hvor forundersøgelsen gennemføres, og hvor patienten er i behandling og derfor ikke regnes som ventende. De maksimale ventetider er enten 2 eller 4 uger og kan fremstilles som i figuren nedenfor:

14 2 UNDERSØGELSENS RESULTATER Figur 1. De maksimale ventetider Ventetid på forundersøgelse Forundersøgelse Ventetid på behandling Behandling Ventetid på efterbehandling Efterbehandling Maks. 2 uger Kilde: Rigsrevisionen. Maks. 2 uger for operation Maks. 2 uger for medicinsk behandling Maks. 4 uger for strålebehandling Maks. 4 uger Det fremgår af figur 1, at den maksimale ventetid er 2 uger til forundersøgelse, operation og medicinsk behandling. Til strålebehandling og efterbehandling er den maksimale ventetid 4 uger. Der er ikke fastlagt krav til, hvor længe forundersøgelse, behandling eller efterbehandling må vare. 6. Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes på bopælsamtskommunens egne sygehuse, skal patienten som anden del af ordningen have andre tilbud. De omfatter følgende: Patienten skal om muligt tilbydes behandling på et andet sygehus. Hvis det ikke er muligt at tilbyde patienten behandling på et andet sygehus inden for de maksimale ventetider, skal patienten have sin sag indsendt til sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det. Hvis heller ikke Sundhedsstyrelsens sagsbehandling medfører, at patienten tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, har patienten endelig ret til selv at finde et behandlingstilbud. 7. Ordningen giver ikke patienten en behandlingsgaranti i form af en ret til at blive behandlet inden for bestemte frister. Ordningen medfører alene en proceduregaranti og dermed en handlepligt for sygehuse og Sundhedsstyrelsen, som giver patienten ret til sagsbehandling efter en bestemt procedure, som tilsigter, at patienten kan få undersøgelse og behandling inden for de fastsatte frister. Proceduren kan ende med, at dette ikke er muligt, og at patienten som en sidste mulighed får ret til selv at finde et behandlingstilbud. 8. Rigsrevisor redegjorde i et notat til Statsrevisorerne af 21. marts 2007 for, hvordan undersøgelsen ville blive afgrænset og tilrettelagt i øvrigt. Det fremgår af notatet, at der vil blive redegjort for udviklingen i ventetiderne på kræftbehandling på baggrund af både erfarede ventetider og forventede ventetider. De erfarede ventetider udtrykker den faktiske ventetid, patienter har oplevet i forbindelse med sygehusbehandling. De erfarede ventetider opgøres på baggrund af de elektroniske indberetninger, som ministeriet efter aftale med amterne indhenter fra sygehusene og opbevarer i Landspatientregisteret. Den forventede ventetid er defineret som sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kan regne med at vente. Det fremgår endvidere af notatet, at undersøgelsen vil fokusere på Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen, som de relevante myndigheder, hvad angår styring og tilsyn. Rigsrevisionen havde ikke adgang til at gennemføre større undersøgelser af de daværende amter, ligesom Rigsrevisionen før strukturreformen ikke havde mulighed for at undersøge sygehuse, der ikke var en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).

15 UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 9. Amterne har som ansvarlige for sygehusområdet haft en række konkrete opgaver i relation til ordningen, herunder at tilbyde patienterne behandling inden for de maksimale ventetider. Det har endvidere været amternes ansvar at tilbyde patienterne viderehenvisning til andre sygehuse eller til Sundhedsstyrelsen, såfremt behandling ikke kunne tilvejebringes inden for de maksimale ventetider. Amterne har endelig som ansvarlige for sygehusområdet haft til opgave at sikre tilstrækkelig kapacitet i kræftbehandlingen. Regionerne har efter strukturreformen overtaget disse opgaver, og ordningen gælder for regionerne på samme vis, som den gjaldt for amterne. 10. Da amterne var selvstændige forvaltningsenheder, har ministeriet ikke haft en direkte styrings- og tilsynsopgave i forhold til de opgaver, der var pålagt amterne. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeren alligevel en vis pligt til at følge med i, hvorledes lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes. Endvidere er det ifølge ministeriet en naturlig politisk forventning, at en minister søger at rette op på forholdene, hvis rimelige servicemål generelt ikke indfries. 11. Formålet med denne beretning er at undersøge, hvori Indenrigs- og Sundhedsministeriets samlede indsats i forhold til ordningen består. Rigsrevisionen har derfor undersøgt i hvilket omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvåger ordningen om udviklingen i ventetiderne på behandling for livstruende kræftsygdomme viser, at de maksimale ventetider er overholdt i forhold til de fastsatte målsætninger i hvilket omfang patienter modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes inden for patientens bopælsamtskommune. UNDERSØGELSENS RESULTATER Ordningen vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling blev til ved en ændring af sygehusloven i Indenrigs- og Sundhedsministeriets samlede indsats i forhold til ordningen består dels i en overvågningsopgave, dels i nogle driftsopgaver. Ministeriet har oplyst, at ministeriet har overvåget ordningen via Kræftstyregruppen, udviklingen i en række ventetider samt gennem konkrete sager, som har medført reaktioner fra ministeriets side i såvel 2003 som Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder at have ageret i overensstemmelse med, hvad der er den gældende juridiske opfattelse af det ulovbestemte overtilsyn. Ministeriet finder desuden, at det ulovbestemte tilsyn ikke indebærer en pligt til at følge den konkrete ordning gennem detaljerede registreringssystemer og systematiske overvågnings- og informationssystemer. Undersøgelsen viser, at ministeriets overvågning ikke har omfattet, hvorvidt patienternes rettigheder, der er fastsat i ordningen, tilgodeses. Undersøgelsen viser således, at ministeriet ikke har oplysninger om, hvorvidt de frister, der indgår i ordningen om maksimale ventetider, er overholdt, og om patienterne modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen. Efter Rigsrevisionens vurdering er der en ubalance mellem de detaljerede patientrettigheder og den overordnede overvågning, som ministeriet har udført.

16 4 UNDERSØGELSENS RESULTATER Rigsrevisionen finder, at det er et spørgsmål af principiel karakter, i hvilket omfang et ministerium har pligt til at overvåge detaljerede brugerrettigheder, som gives på områder, hvor ministeriet ikke har en direkte styrings- og tilsynsforpligtelse. Rigsrevisionen finder, at overvågningen må tilrettelægges, så den afspejler Folketingets behov for oplysninger. Lovgivningen bag ordningen medfører, at der procesreguleres på et område, hvor ministeriet hverken har driftsansvar eller instruktionsbeføjelse. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør overveje, om man med den detaljerede regulering af ventetider og processer på sygehusene og i amterne har fundet den rette reguleringsmodel for området, herunder om det på en mindre bureaukratisk måde kan sikres, at patienterne ikke venter unødigt. Undersøgelsen viser desuden, at ministeriets håndtering af sine driftsopgaver i form af tilskudspuljeadministration og sagsbehandling af patientsager ikke har været tilfredsstillende. Denne samlede vurdering er baseret på følgende: Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeriet pligt til at holde sig generelt orienteret om, hvad der foregår inden for dets ressort, og sikre, at lovgivningen generelt overholdes. Undersøgelsen viser, at ministeriets overvågning ikke knytter sig til den konkrete ordning, som giver patienterne en række detaljerede rettigheder. Ordningen giver ikke patienten en behandlingsgaranti i form af en ret til at blive behandlet inden for bestemte frister. Ordningen medfører alene en proceduregaranti og dermed en handlepligt for sygehuse og Sundhedsstyrelsen, som giver patienten ret til sagsbehandling efter en bestemt procedure. Proceduren tilsigter, at patienten kan få undersøgelse og behandling inden for de fastsatte frister. Amterne, hvorunder sygehusene hørte, var selvstændige forvaltningsenheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor ikke haft en direkte styrings- og tilsynsopgave i forhold til de opgaver, der var pålagt amterne. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeriet pligt til at holde sig generelt orienteret om, hvad der foregår inden for dets ressort, og sikre, at lovgivningen generelt overholdes. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har overvåget ordningen gennem Kræftstyregruppen, udviklingen i ventetider samt gennem henvendelser om enkeltpatienter til Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen viser, at denne overvågning ikke har knyttet sig til de konkrete ventetider i ordningen eller til patienternes efterfølgende rettigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at overvågning af alle aspekter af ordningen ville kræve en række yderligere registreringer med dertil hørende resurseforbrug. Ministeriet har videre anført, at det vil kræve betydelige ændringer på en række områder i den offentlige sektor, såfremt der ikke kan indføres brugerrettigheder, uden at overholdelsen heraf skal overvåges. Dette vil ifølge ministeriet medføre massive udvidelser i form af omfattende registrering og bureaukrati.

17 UNDERSØGELSENS RESULTATER 5 Som en del af ordningen skal ministeriet ifølge lovbemærkningerne have et opdateret kendskab til ledig behandlingskapacitet her i landet og i de nærmeste nabolande, så Sundhedsstyrelsen hurtigt kan viderehenvise patienter, der henvises til styrelsen. Undersøgelsen viser, at ministeriet ikke har et sådant opdateret kendskab. Ministeriet har i 2005 og 2006 tilstræbt at øge kapaciteten vedrørende kræftbehandling gennem tilskudspuljer på finansloven. Ministeriets opfølgning på tilskudspuljerne har efter Rigsrevisionens vurdering været mangelfuld. I langt de fleste tilfælde har projekthaverne ikke rapporteret tilbage til ministeriet som forudsat, hvilket ministeriet først meget sent har reageret på. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeriets overvågning knyttet sig til udviklingen i det generelle ventetidsniveau. Ministeriet har således ikke kendskab til, hvorvidt de maksimale ventetider er overholdt, herunder udviklingen i de ventetider, der henhører under ordningen. Sygehusene indberetter en række elektroniske oplysninger om patienter til Landspatientregisteret. Dette register rummer kun nogle af de datoer, der indgår i ordningen, hvorfor der ikke findes oplysninger om, hvorvidt de maksimale ventetider er overholdt, herunder udviklingen i de ventetider, der henhører under ordningen. Ministeriet har oplyst, at ændringer i registreringerne i Landspatientregisteret er tids- og resursekrævende. Ministeriet finder ikke, at sådanne omkostninger står mål med udbyttet ved at opnå en lidt mere præcis overvågning af en ordning på et afgrænset område. Ministeriet kan redegøre for erfarede ventetider, der dog ikke relaterer sig til de maksimale ventetider på kræftbehandling, idet de er beregnet ud fra andre datoer end dem, der indgår i ordningen. Ministeriet kan redegøre for forventede ventetider i forhold til de maksimale ventetider, der indgår i ordningen. De forventede ventetider bygger på de skøn, som sygehusene frivilligt indberetter om ventetiden for den næste patient. De forventede ventetider kan efter Rigsrevisionens vurdering ikke bruges til at angive, om de maksimale ventetider er overholdt. Ifølge ministeriet kan de forventede ventetider give en indikation af de pågældende sygehuses mulighed for at overholde de maksimale ventetider. Rigsrevisionen finder, at de forventede ventetider, som ministeriet offentliggør på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan være velegnede for patienterne i forhold til at finde ud af, hvor i landet ventetiden forventes at være kortest. Rigsrevisionen finder dog, at det kan misforstås, når det af hjemmesiden fremgår, at de forventede ventetider udtrykker den maksimale ventetid for patienten, idet undersøgelsen viser, at sygehusene reelt indberetter ventetiden til den næste ledige tid.

18 6 UNDERSØGELSENS RESULTATER Der findes ikke elektroniske oplysninger om, og ministeriet har ikke kendskab til, i hvilket omfang patienterne modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen. Sygehusene indberetter løbende elektronisk en række patientoplysninger til ministeriet, men de efterfølgende tilbud, som sygehusene skal give patienterne, er ikke omfattet af denne elektroniske registrering. Ministeriet kan derfor ikke opgøre, om amtet har tilbudt patienten henvisning til andet sygehus, eller om amtet har tilbudt patienten at videresende patientens sag til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har modtaget i alt 77 patientsager i perioden Heraf er mere end 50 sager ikke blevet behandlet individuelt, særligt fordi Sundhedsstyrelsen opfattede de fleste af disse sager som en generel orientering af styrelsen. Rigsrevisionen finder dette forhold utilfredsstillende. Departementet har reageret over for Sundhedsstyrelsen i slutningen af 2006, da departementet blev opmærksom på dette forhold. Sundhedsstyrelsens manglende sagsbehandling af en række patientsager har medført, at Sundhedsstyrelsen ikke har forsøgt at finde behandlingstilbud til disse patienter. Ministeriet kan i øvrigt ikke opgøre, om den sagsbehandling, som Sundhedsstyrelsen foretager, medfører, at patienten får et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider. Sundhedsstyrelsens manglende sagsbehandling har endvidere medført, at en række patienter ikke er blevet oplyst om retten til selv at finde et behandlingstilbud. I undersøgelsesperioden er kun 2 patienter blevet oplyst om retten til selv at finde et behandlingstilbud. Sundhedsstyrelsen har sendt 34 beklagelsesbreve til patienter, hvor styrelsen har vurderet, at sagsbehandlingen ikke har været tilfredsstillende.

19 BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE 7 II. Baggrund, formål, afgrænsning og metode A. Baggrund 12. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 21. februar 2007 rigsrevisor om i et notat at redegøre for en række forhold vedrørende de maksimale ventetider for livstruende kræftsygdomme. I henhold til anmodningen ønsker Statsrevisorerne, at rigsrevisor vurderer kvaliteten af relevante myndigheders styring af og tilsyn med overholdelsen af de maksimale ventetider redegør for udviklingen i ventetiderne på behandling for livstruende kræftsygdomme og herunder redegør for, i hvilken udstrækning de maksimale ventetider på kræftbehandlingen er overholdt i forhold til de fastsatte målsætninger opgør, i hvilket omfang patienter har fået et andet tilbud, når behandling ikke har været mulig i patientens bopælsamtskommune inden for de maksimale ventetider. 13. Baggrunden for Statsrevisorernes anmodning var, at det i november 2006 kom frem, at Sundhedsstyrelsen ikke havde sagsbehandlet en række patientsager, som styrelsen havde modtaget som følge af, at patienterne ikke kunne få behandling inden for de maksimale ventetider. I forlængelse heraf afgav Sundhedsstyrelsen en redegørelse for forløbet, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet tog en række initiativer på kræftområdet. 14. Ordningen vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling (herefter ordningen) blev grundlagt ved lov nr. 395 af 2. juni 1999 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om patientforsikring. Bestemmelserne er videreført i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005), der i dag er den gældende lov på området. Formålet med ændringen af sygehusloven var at sikre, at patienter med livstruende sygdomme som kræftsygdomme og visse hjertelidelser opnår behandling uden unødig ventetid. Ordningen er ved bekendtgørelser fra 1999 til 2001 udvidet fra kun at omfatte én kræftsygdom til at omfatte langt de fleste kræftformer. Dermed er ordningen i dag langt mere kompleks, end den var, da den blev indført i Ordningen består af 2 dele. For det første består den af nogle maksimale ventetider til behandling. For det andet skal patienten have en række tilbud, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes. 16. Ordningens første del er en række ventetider til forskellige dele af et behandlingsforløb. Der er således ikke tale om én samlet ventetid. Der er heller ikke tale om, at det samlede behandlingsforløb er dækket af de maksimale ventetider, idet der er perioder i behandlingsforløbet, hvor patienten ikke er omfattet af ordningen. Det gælder de perioder, hvor forundersøgelsen gennemføres, og hvor patienten er i behandling og derfor ikke regnes som ventende. De maksimale ventetider er enten 2 eller 4 uger og kan fremstilles som i figuren nedenfor:

20 8 BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE Figur 2. De maksimale ventetider Ventetid på forundersøgelse Forundersøgelse Ventetid på behandling Behandling Ventetid på efterbehandling Efterbehandling Maks. 2 uger Kilde: Rigsrevisionen. Maks. 2 uger for operation Maks. 2 uger for medicinsk behandling Maks. 4 uger for strålebehandling Maks. 4 uger Det fremgår af figur 2, at den maksimale ventetid er 2 uger til forundersøgelse, operation og medicinsk behandling. Til strålebehandling og efterbehandling er den maksimale ventetid 4 uger. Der er ikke fastlagt krav til, hvor længe forundersøgelse, behandling eller efterbehandling må vare. 17. Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes på bopælsamtskommunens egne sygehuse, skal patienten som anden del af ordningen have andre tilbud. De omfatter følgende: Patienten skal om muligt tilbydes behandling på et andet sygehus. Hvis det ikke er muligt at tilbyde patienten behandling på et andet sygehus inden for de maksimale ventetider, skal patienten have sin sag indsendt til sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det. Hvis heller ikke Sundhedsstyrelsens sagsbehandling medfører, at patienten tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, har patienten endelig ret til selv at finde et behandlingstilbud. 18. Ordningen giver ikke patienten en behandlingsgaranti i form af en ret til at blive behandlet inden for bestemte frister. Ordningen medfører alene en proceduregaranti og dermed en handlepligt for sygehuse og Sundhedsstyrelsen, som giver patienten ret til sagsbehandling efter en bestemt procedure, som tilsigter, at patienten kan få undersøgelse og behandling inden for de fastsatte frister. Proceduren kan ende med, at dette ikke er muligt, og at patienten som en sidste mulighed får ret til selv at finde et behandlingstilbud. 19. Rigsrevisor redegjorde i et notat til Statsrevisorerne af 21. marts 2007 for, hvordan undersøgelsen ville blive afgrænset og tilrettelagt i øvrigt. Det fremgår af notatet, at der vil blive redegjort for udviklingen i ventetiderne på kræftbehandling på baggrund af både erfarede ventetider og forventede ventetider. De erfarede ventetider udtrykker den faktiske ventetid, patienter har oplevet i forbindelse med sygehusbehandling. De erfarede ventetider opgøres på baggrund af de elektroniske indberetninger, som ministeriet efter aftale med amterne indhenter fra sygehusene og opbevarer i Landspatientregisteret. Den forventede ventetid er defineret som sygehusenes egne skønsmæssige vurderinger af, hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kan regne med at vente. Det fremgår endvidere af notatet, at undersøgelsen vil fokusere på Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen, som de relevante myndigheder, hvad angår styring og tilsyn. Rigsrevisionen havde ikke adgang til at gennemføre større undersøgelser af de daværende amter, ligesom Rigsrevisionen før strukturreformen ikke havde mulighed for at undersøge sygehuse, der ikke var en del af Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).

21 BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE Amterne har som ansvarlige for sygehusområdet haft en række konkrete opgaver i relation til ordningen, herunder at tilbyde patienterne behandling inden for de maksimale ventetider. Det har endvidere været amternes ansvar at tilbyde patienterne viderehenvisning til andre sygehuse eller til Sundhedsstyrelsen, såfremt behandling ikke kunne tilvejebringes inden for de maksimale ventetider. Amterne har endelig som ansvarlige for sygehusområdet haft til opgave at sikre tilstrækkelig kapacitet i kræftbehandlingen. Regionerne har efter strukturreformen overtaget disse opgaver, og ordningen gælder for regionerne på samme vis, som den gjaldt for amterne. 21. Da amterne var selvstændige forvaltningsenheder, har ministeriet ikke haft en direkte styrings- og tilsynsopgave i forhold til de opgaver, der var pålagt amterne. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeren alligevel en vis pligt til at følge med i, hvorledes lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes. Endvidere er det ifølge ministeriet en naturlig politisk forventning, at en minister søger at rette op på forholdene, hvis rimelige servicemål generelt ikke indfries. BOKS 1. KRÆFT I DANMARK Ifølge de senest tilgængelige tal fra 2003 om udvikling i antallet af kræfttilfælde får omkring mennesker årligt konstateret kræft. Knap mennesker lever ifølge tallene med kræft. Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside. B. Formål, afgrænsning og metode Formål 22. Formålet med denne beretning er at undersøge, hvori Indenrigs- og Sundhedsministeriets samlede indsats i forhold til ordningen består. Rigsrevisionen har derfor undersøgt i hvilket omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvåger ordningen om udviklingen i ventetiderne på behandling for livstruende kræftsygdomme viser, at de maksimale ventetider er overholdt i forhold til de fastsatte målsætninger i hvilket omfang patienter modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes inden for patientens bopælsamtskommune. Afgrænsning 23. I 2002 afgav rigsrevisor beretning nr. 1/02 om ventetider i sygehussektoren til Statsrevisorerne. Beretningen omhandler ventetider til somatiske (fysiske) sygdomme, der behandles kirurgisk. Undersøgelsen omfattede således også den kirurgiske behandling af en række kræftsygdomme, ligesom ordningen vedrørende maksimale ventetider omtales i beretningen. Denne beretning vedrører primært den efterfølgende periode, dvs. perioden fra 2002 og frem. Der vil dog være en række tilfælde, hvor perioden før 2002 inddrages, herunder særligt Afgrænsningen er beskrevet i rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af undersøgelsen. I forbindelse med Statsrevisorernes efterfølgende behandling af notatet blev det endvidere præciseret, at resultaterne fra beretning nr. 1/02 om ventetider i sygehussektoren skulle refereres i denne beretning.

22 10 BAGGRUND, FORMÅL, AFGRÆNSNING OG METODE 24. I den periode, der her undersøges, og som ligger før strukturreformen, har amterne haft det driftsmæssige og lægefaglige ansvar for behandling af kræftpatienter inden for de maksimale ventetider. Rigsrevisionen havde ikke adgang til at gennemføre større undersøgelser af de daværende amter, ligesom Rigsrevisionen før strukturreformen ikke havde mulighed for at undersøge sygehuse, der ikke var en del af H:S. Denne undersøgelse omhandler derfor ikke amternes og sygehusenes forvaltning af ordningen. Dog indgår de 6 sygehuse, der huser landets onkologiske centre, i det omfang Rigsrevisionen som baggrund for undersøgelsen har interviewet dem om, hvordan de registrerer en række centrale oplysninger i relation til ordningen. De 6 onkologiske centre ligger på sygehusene i Aalborg, Århus, Vejle, Odense, Herlev og på Rigshospitalet. Da undersøgelsen hovedsageligt vedrører perioden før strukturreformen, anvendes begreberne amt og amtskommune i beretningen. 25. I analysen sondres der mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen, når det er relevant. Som generel samlebetegnelse for departementet og Sundhedsstyrelsen anvendes termen Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Metode 26. Undersøgelsen baserer sig på interviews med departementet og Sundhedsstyrelsen. Endvidere har Rigsrevisionen gennemført interviews med relevante nøglepersoner på de 6 sygehuse, der huser landets onkologiske centre. Interviewene har hovedsageligt vedrørt, hvilke forhold omkring ventetider for kræftpatienter sygehusene registrerer og opgør elektronisk. Endelig har Rigsrevisionen interviewet Informationscenter for Livstruende Sygdomme. Informationscentret, der fysisk er placeret på Herlev Sygehus, blev etableret i 2001 og har til opgave at overvåge en række forhold i relation til ordningen og at medvirke til at sende patienter til behandling i udlandet. Ud over interviews baserer undersøgelsen sig på gennemgang af en række dokumenter, herunder økonomiaftaler, Kræftplan I og II, referater fra møder i forskellige grupper og enheder med relation til ordningen samt reglerne bag ordningen. Endvidere har Rigsrevisionen gennemgået en række sager med relevans for ordningen i Sundhedsstyrelsen og i departementet. 27. Sygehusloven og siden 2005 sundhedsloven med bemærkninger er udmøntet i bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. (herefter bekendtgørelsen), der har været gældende i undersøgelsesperioden. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om de konkrete ventetider til de forskellige former for behandling. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, da det er her, den samlede ordning reguleres. Bekendtgørelsen, der har været gældende i undersøgelsesperioden, fremgår af bilag De opgørelser af erfarede og forventede ventetider, som det har været muligt at udarbejde, fremgår af bilag 2.

23 INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS OVERVÅGNING AF ORDNINGEN 11 III. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvågning af ordningen RIGSREVISIONENS BEMÆRKNINGER Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeriet pligt til at holde sig generelt orienteret om, hvad der foregår inden for dets ressort, og sikre, at lovgivningen generelt overholdes. Undersøgelsen viser, at ministeriets overvågning ikke knytter sig til den konkrete ordning, som giver patienterne en række detaljerede rettigheder. Denne vurdering er baseret på: Ordningen giver ikke patienten en behandlingsgaranti i form af en ret til at blive behandlet inden for bestemte frister. Ordningen medfører alene en proceduregaranti og dermed en handlepligt for sygehuse og Sundhedsstyrelsen, som giver patienten ret til sagsbehandling efter en bestemt procedure. Proceduren tilsigter, at patienten kan få undersøgelse og behandling inden for de fastsatte frister. Amterne, hvorunder sygehusene hørte, var selvstændige forvaltningsenheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor ikke haft en direkte styrings- og tilsynsopgave i forhold til de opgaver, der var pålagt amterne. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ministeriet pligt til at holde sig generelt orienteret om, hvad der foregår inden for dets ressort, og sikre, at lovgivningen generelt overholdes. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet har overvåget ordningen gennem Kræftstyregruppen, udviklingen i ventetider samt gennem henvendelser om enkeltpatienter til Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen viser, at denne overvågning ikke har knyttet sig til de konkrete ventetider i ordningen eller til patienternes efterfølgende rettigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at overvågning af alle aspekter af ordningen ville kræve en række yderligere registreringer med dertil hørende resurseforbrug. Ministeriet har videre anført, at det vil kræve betydelige ændringer på en række områder i den offentlige sektor, såfremt der ikke kan indføres brugerrettigheder, uden at overholdelsen heraf skal overvåges. Dette vil ifølge ministeriet medføre massive udvidelser i form af omfattende registrering og bureaukrati.

24 12 INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS OVERVÅGNING AF ORDNINGEN Som en del af ordningen skal ministeriet ifølge lovbemærkningerne have et opdateret kendskab til ledig behandlingskapacitet her i landet og i de nærmeste nabolande, så Sundhedsstyrelsen hurtigt kan viderehenvise patienter, der henvises til styrelsen. Undersøgelsen viser, at ministeriet ikke har et sådant opdateret kendskab. Ministeriet har i 2005 og 2006 tilstræbt at øge kapaciteten vedrørende kræftbehandling gennem tilskudspuljer på finansloven. Ministeriets opfølgning på tilskudspuljerne har efter Rigsrevisionens vurdering været mangelfuld. I langt de fleste tilfælde har projekthaverne ikke rapporteret tilbage til ministeriet som forudsat, hvilket ministeriet først meget sent har reageret på. 29. For at vurdere, i hvilket omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvåger ordningen, har Rigsrevisionen undersøgt, i hvilket omfang ordningen er reguleret gennem regler Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvåger, om patienternes rettigheder tilgodeses Indenrigs- og Sundhedsministeriet har varetaget sine opgaver i forhold til ledig behandlingskapacitet ordningen søges påvirket gennem økonomiaftaler og puljer. A. Reglerne bag ordningen 30. Ordningen vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling blev grundlagt ved lov nr. 395 af 2. juni 1999 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om patientforsikring. Bestemmelserne er videreført i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005), der i dag er den gældende lov på området. Formålet med ændringen af sygehusloven var i henhold til lovbemærkningerne at sikre, at patienter med livstruende sygdomme som kræftsygdomme og visse hjertelidelser opnår behandling uden unødig ventetid. 31. Ifølge loven og lovbemærkningerne skal Sundhedsstyrelsen fastsætte maksimale ventetider for, hvor længe patienter med livstruende sygdomme som kræftsygdomme må vente på behandling, herunder undersøgelse og efterbehandling. Lovbemærkningerne nævner endvidere en række kræftsygdomme, der skal indgå i ordningen. Ud over spørgsmålet om ventetid indgår det som en del af lovgrundlaget, at patienten har krav på, at der iværksættes nogle efterfølgende procedurer, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Således skal patienten om muligt tilbydes behandling på et andet sygehus, hvis den maksimale ventetid ikke kan overholdes på det sygehus, patienten oprindeligt er henvist til. Hvis en sådan henvisning ikke bidrager til rettidig behandling af patienten, er det videre en del af lovgrundlaget, at patienten, såfremt vedkommende ønsker det, kan få sin sag indsendt til sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen. Hvis heller ikke Sundhedsstyrelsens sagsbehandling medfører, at patienten tilbydes behandling inden for de maksimale ventetider, skal patienten oplyses om retten til selv at finde et behandlingstilbud. Loven og lovbemærkningerne fastsætter ikke de konkrete ventetider til de forskellige behandlinger. Ministeren er efter loven bemyndiget til at fastsætte regler herom og om, hvornår forpligtelserne til at overholde de maksimale ventetider får virkning for de enkelte behandlingsområder.

25 INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS OVERVÅGNING AF ORDNINGEN Sundhedsministeriet fastsatte på baggrund af ændringen i sygehusloven ved bekendtgørelse nr. 760 af 4. oktober 1999 frister for behandling af brystkræft og visse tilfælde af hjertesygdomme. Ved bekendtgørelse nr. 161 af 8. marts 2000 blev ordningen udvidet til også at gælde for patienter med kræft i tarm, livmoderhals og lunger. Endelig blev ordningen i 2001 ved bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. udvidet til at omfatte alle livstruende kræftformer, dog ikke visse hudkræftsygdomme og kræftformer, der kræver behandling med knoglemarvstransplantation. 33. Bekendtgørelsen fra 2001 samler den forholdsvis detaljerede ordning ved bl.a. at fastsætte hvilke sygdomme der er omfattet af ordningen ( 1 og 2) de maksimale ventetider for 5 elementer i kræftbehandling (forundersøgelse, operation, medicinsk behandling, strålebehandling og efterbehandling) ( 3) at amtet senest 8 hverdage efter at have modtaget henvisning skal meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den maksimale ventetid ( 7, stk. 2) at hvis ikke amtet kan yde behandling på sine egne sygehuse inden for de maksimale ventetider, skal amtet tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden amtskommune, et privat sygehus i Danmark eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider ( 8, stk. 1) at hvis patienten ønsker det, skal amtet hurtigst muligt meddele Sundhedsstyrelsen, hvis amtet ikke kan tilvejebringe behandling på egne eller andre sygehuse inden for de maksimale ventetider ( 10, stk. 1) at Sundhedsstyrelsen om muligt skal henvise patienten til behandling, når styrelsen modtager en indberetning i henhold til 10 ( 11) at Sundhedsstyrelsen skal meddele patienten, hvis Sundhedsstyrelsen ikke kan tilvejebringe et behandlingstilbud inden for de maksimale ventetider. Styrelsen skal oplyse om patientens ret til herefter selv at finde et behandlingstilbud ( 12, stk. 1) at patienten skal forelægge et skriftligt behandlingstilbud for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvis patienten ønsker at benytte sin ret til selv at finde et behandlingstilbud ( 12, stk. 3, og 15, stk. 3) at amterne løbende skal orientere Sundhedsstyrelsen om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af bl.a. kræft ( 19) at amtet betaler et gebyr på kr. til dækning af Sundhedsstyrelsens udgifter ved behandling af sager efter bekendtgørelsen ( 20, stk. 2). Endvidere er der i de medfølgende retningslinjer fastsat krav til, hvordan sygehusene i patientjournalen skal dokumentere, at bekendtgørelsen overholdes. I december 2006 udstedte ministeren bekendtgørelse nr om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Bekendtgørelsen fører alene ordningen ajour i forhold til strukturreformen og indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer af ordningen. 34. Undersøgelsen viser, at ordningen er forholdsvis detaljeret reguleret ved såvel lov som bekendtgørelsen og de tilhørende retningslinjer. Ordningen medfører, at der procesreguleres på et område, hvor ministeriet hverken har driftsansvar eller instruktionsbeføjelse. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør overveje, om den detaljerede regulering af ventetider og processer på sygehuse er en hensigtsmæssig måde at sikre patienterne behandling uden unødig ventetid, herunder om formålet kan tilgodeses ved en mindre bureaukratisk regulering.

26 14 INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS OVERVÅGNING AF ORDNINGEN B. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvågning af patienternes rettigheder 35. For at vurdere, i hvilket omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvåger, om patienternes rettigheder tilgodeses, har Rigsrevisionen undersøgt hvordan Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmøntet sin overvågningsopgave i relation til ordningen om der er fastsat krav om elektronisk registrering af maksimale ventetider om der er fastsat krav om elektronisk registrering af øvrige patientrettigheder om Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger ordningen gennem Kræftstyregruppen, Task force vedr. strålebehandling samt gennem den tværgående kræftenhed. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvågningsopgave 36. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Rigsrevisionen redegjort for ministerens pligt til at føre kontrol og tilsyn med sygehusvæsenets overholdelse af de rettigheder, fx vedrørende maksimale ventetider, som er fastsat for patienterne i lovgivningen. Ministeriet har oplyst, at der eksisterer et overtilsyn, som indebærer, at en sektorminister har en vis pligt til at følge med i, hvorledes lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes. Ministeriet har videre oplyst, at hvis en sektor er præget af generel ineffektivitet og dårlig produktivitet, hvor man generelt ikke når rimelige servicemål, er det en naturlig politisk forventning, at en minister gennem forslag til ændringer i lovgivningen, aftaler, økonomiske spilleregler og andre rammebetingelser for de decentrale myndigheder søger at rette op på forholdene. 37. Herudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at det ikke kan antages, at der uden særlig hjemmel eller anledning er nogen pligt til at indrette egentlige kontrolsystemer, der rutinemæssigt kan monitorere, at kommunale eller regionale råd administrerer lovligt. Systemet må ifølge ministeriet bygge på, at de ansvarlige offentlige myndigheder i almindelighed overholder landets love. Det modsatte synspunkt ville ifølge ministeriet føre til et betydeligt bureaukrati og uproduktiv kontrol og være vanskeligt foreneligt med princippet/idéen bag decentral styring gennem folkevalgte råd. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre oplyst, at det ikke har været ministeriets intention med ordningen, at der skulle etableres nye og omfattende registrerings- og dokumentationssystemer. Ifølge ministeriet omfatter ordningen individuelle patientrettigheder, hvor det er væsentligt, at der i patientjournalen foreligger dokumentation for, om den enkelte patientrettighed er respekteret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endelig oplyst, at overvågning af alle aspekter af ordningen ville kræve en række yderligere registreringer med dertil hørende resurseforbrug. Ministeriet har anført, at det vil kræve betydelige ændringer på en række områder i den offentlige sektor, såfremt der ikke kan indføres brugerrettigheder, uden at overholdelsen heraf skal overvåges. Dette vil ifølge ministeriet medføre massive udvidelser i form af omfattende registrering og bureaukrati. 38. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet siden 1998 har overvåget kræftområdet særskilt tæt. Ministeriet har oplyst, at denne overvågning er sket gennem den særlige kræftstyregruppe, gennem udviklingen i de erfarede og forventede ventetider samt gennem de patientsager, der er indsendt til Sundhedsstyrelsen, og andre henvendelser til ministerium og styrelse. Ministeriet har peget på, at ministeriet gennem sin overvågning har været fuldt ud opmærksom på, at ventetidsproblemerne på området i det væsentligste vedrører stråleområdet, mens ventetiderne på forundersøgelse og kirurgi ifølge ministeriet har været nogenlunde

Beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling. December 2007

Beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling. December 2007 Beretning til Statsrevisorerne om maksimale ventetider på kræftbehandling December 2007 BERETNING OM MAKSIMALE VENTETIDER PÅ KRÆFTBEHANDLING i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II.

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Vedr. beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling

Vedr. beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Vedr. beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling Statsrevisorerne har med skrivelse af 20. december 2007 fremsendt beretning

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen (beretning nr. 1/03) I. Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober 2007. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007. Punkt nr. 11 Region Midtjylland Økonomirapport oktober 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007 Punkt nr. 11 Regionshuset Viborg Økonomirapport oktober 2007 Regionsøkonomi Budget og Analyse Skottenborg

Læs mere

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALING VEDR. TILRETTELÆGGELSE AF TILBUD TIL KRÆFT- PATIENTER OM STRÅLEBEHANDLING INDEN FOR FIRE UGER I bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret. November 2007

Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret. November 2007 Beretning til Statsrevisorerne om Cancerregisteret November 2007 BERETNING OM CANCERREGISTERET i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund... 4 B. Formål og

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014

Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014 Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen December 2014 BERETNING OM SECOND OPINION-ORDNINGEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion... 1 1.2.

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kystbanen (beretning nr. 12/2010) 3. september 2014 RN 704/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 23. juni Mads Lund Larsen 04 Økonomirapport 2. (Estimat 2, ) Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 2, tages til efterretning og godkendes

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 30.04.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 18. maj 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold til

Læs mere

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet

Antal anbefalede ressourceforløb i rehabiliteringsteamet Antal KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Bilag 1. Status på reformen om førtidspension og fleksjob 1. halvår 2014 Udviklingen i ressourceforløb

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2013 om indsatsen

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt Redegørelse vedr. Sundhedsstyrelsens sagsbehandling i forhold til enkeltpatienter herunder særligt ordningen vedr. maksimale ventetider for patienter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland.

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland. Indledning... 3 Organisation... 4 Opgaver... 4 Patienthenvendelser... 6 Frit sygehusvalg... 8 Patienters retsstilling... 10 Klage og erstatning... 11 Kvalitetssikring af Patientkontoret... 12 Øvrige aktiviteter...

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1

Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010. Sag nr. 1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 12. oktober 2010 Sag nr. 1 Emne: Månedlig afrapportering af hospitalernes og psykiatriens økonomi til og med august 2010 1 bilag Amager Amager Hospital

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Ejendomsinformationssystem (SE) (beretning nr. 6/01) I. Indledning 1. I

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2003 RN B304/03 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udlændingestyrelsens kvalitet af sagsbehandlingen Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig ved deres møde

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsynet med luftfarten (beretning nr. 12/06) 20.

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 Enclosure 3 Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 1264 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Rigsrevisionens erklæring og beretning

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05

RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 RIGSREVISIONEN København, den 17. marts 2005 RN A206/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om ventetider i sygehussektoren (beretning nr. 1/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nytorv 5 1450 København K Tlf. 33 12 43 43 Fax 33 12 43 41 pf@patientforsikringen.dk 23. april 2008 J.nr. 0134-20070001-2/KIB.ho

Læs mere

BILAG 8. Næstved kommunes medfinansiering af ydelsen til a- dagpengemodtagere

BILAG 8. Næstved kommunes medfinansiering af ydelsen til a- dagpengemodtagere BILAG 8 Næstved kommunes medfinansiering af ydelsen til a- dagpengemodtagere I forbindelse med den kvartalsvise opfølgning budgettet har der, i forhold til medfinansieringen af ydelsen til a-dagpenge,

Læs mere

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a

Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a Punkt 9. Godkendelse: Tandbehandling i henhold til lov om aktiv socialpolitik 82a 2014-003462 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget orientering status på anvendelsen

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering Skatteministerens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (beretning nr. 13/2007)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske

Læs mere

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune: Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, har modtaget Kolding Kommunes anmodning om at forhåndsgodkende en påtænkt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4 Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013 Opdateret d. 8. november 2013 Kvartalsafrapportering 3. kvartal 2013 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned

Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 2 Emne: Status for hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2011 med udgangen af maj måned 1 bilag Amager Amager Hospital - Total

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udbetaling af uhævede feriepenge

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser September 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007

Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007 Efterreguleringsoversigt for Sønderjyllands Amt 18. maj 2007 Efterregulering af aftale om fordelingen af Sønderjyllands Amts aktiver og passiver, rettigheder og pligter som følge af opgaveflytninger 1.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere