Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

Transkript

1 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

2

3 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

4 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007 er udarbejdet af Leif Andresen, Ulla Kvist, Lone Sewerin og Eigil Skov. Analyseafsnittene for folke- og forskningsbiblioteker, samt hovedtendenser i biblioteksudviklingen er udarbejdet af professor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole. Redaktion: Ulla Kvist og Lone Sewerin Udgivet i 2008 af Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard København V Telefon: post@bibliotekogmedier.dk Publikationen er tilgængelig på Styrelsens hjemmeside Grafisk produktion: Stæhr Grafisk Typografi: Stone Serif Tryk: C.S. Grafisk A/S Oplag: 600 ISSN: Elektronisk ISSN: ISBN: Elektronisk ISBN: Forsidefoto: Legetræ i det nyindrettede Hjørring Bibliotek, der åbnede den 12. april 2008 i nye lokaler i indkøbscentret Metropol. Design og specielt inventar: Bosch & Fjord Foto: Laura Stamer

5 Indhold Forord Indledning Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi Udviklingstræk i 16 af de største forskningsbibliotekers virksomhed og økonomi Tendenser på tværs Tabeller: Folkebiblioteker Udvalgte nøgletal Statslige Lovbiblioteker Udvalgte nøgletal Øvrige forskningsbiblioteker Udvalgte nøgletal Institutbiblioteker Udvalgte nøgletal Bilag: 1. Vejledning med begreber og definitioner til biblioteksstatistikken Alfabetisk liste over forskningsbiblioteker med angivelse af tabel og kategori Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

6

7 Forord Biblioteksstatistikken for 2007 dokumenterer først og fremmest i tal, hvad bibliotekerne dagligt oplever: de danske biblioteker har en stabil, stor og varieret benyttelse. Folkebibliotekerne og de 16 største forskningsbiblioteker har godt 90 millioner udlån og download, hvoraf folkebibliotekerne tegner sig for de ca. 74 mio., hvilket er et svagt fald, mens forskningsbibliotekerne tegner sig for ca. 15 mio., hvilket er en stigning. Men i takt med at udlån blot er en af mange ydelser, bliver dette tal utilstrækkeligt som aktivitetsmål. Statistikken viser da også, at bibliotekerne fortsat ændrer sig. Der er en stigende digital benyttelse, en stigende aktivitet med brugerundervisning og andre læringstilbud primært knyttet til udnyttelsen af de elektroniske kilder, men også forskellige læsestimulerende aktiviteter. Stigningen i disse ydelser går hånd i hånd med en øget automatisering og selvbetjening i udlånstransaktioner. Der sker således en produktudvikling i bibliotekerne, som finansieres gennem rationaliseringer, for bibliotekernes bevillingsrammer er stagnerende eller svagt faldende. Det er også værd at bemærke, at helt nye opgaver kommer til, f.eks. borgerservice i mange folkebiblioteker og forskningsregistrering, digitalisering m.v. i forskningsbibliotekerne. Det kan bemærkes, at indkøbet af bøger ligger nogenlunde konstant i folkebibliotekerne og er steget i forskningsbiblioteker i det forløbne år. Det er også værd at understrege at bøgerne fortsat spiller hovedrollen på folkebibliotekerne, hvor 78% af de indkøbte materialer i 2007 var bøger. I forskningsbibliotekerne downloades der derimod tre elektroniske værker primært tidsskriftartikler for hver gang der udlånes en bog. Men der indkøbes dog fortsat en stor mængde forskningslitteratur på tryk. I folkebibliotekerne er der markante stigninger i brugen af Bibliotekernes Netmusik, der giver mulighed for download af musikfiler hjemmefra og der er en stigning i benyttelsen af billedmedier, primært DVD. En anden meget synlig ændring er, at der bliver færre men større biblioteker. Sammenlægninger af kommuner og fusion af uddannelsesinstitutioner forstærker denne udviklingstendens. I 1996 var der 900 folkebiblioteker inklusive bogbusser, i dag er der 550. Alene i 2007 blev der lukket 131 betjeningssteder. Det er værd at bemærke, at dette tilsyneladende ikke påvirker udlånstallene. Lukningerne skal de fleste steder ikke ses som nedtoning af aktiviteterne, men som en omstilling. Til trods for vækst i indkøb af bøger er der samlet blevet færre bøger på folkebibliotekerne. Det skyldes en markant kassation af dubletter og udslidt litteratur. Anledningen hertil er formodentlig sammenlægninger af folkebiblioteker i forbindelse med kommunalreformen, men også ønsket om at styrke formidlingen ved at præsentere en relevant samling af tekst, lyd og billeder. Sammenlægningerne er også den sandsynlige grund til, at der er et mindre fald i udlånet mellem biblioteker. Et flertal af folkebibliotekerne bruger SMS til at advisere lånerne om bestilt litteratur, ligesom mange biblioteker bruger denne kommunikationsform til at hjemkalde. Til gengæld stiger antallet af fornyelser også, måske fordi lånerne let selv kan forny lånene hjemmefra. Statistikken tegner således et billede af et biblioteksvæsen i tydelig udvikling, hvor bibliotekerne påtager sig nye opgaver uden at give køb på kerneydelserne. Jens Thorhauge Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

8

9 Indledning Publicering Den trykte udgave af biblioteksstatistikken med titlen: Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik skal betragtes som et udtræk af den elektroniske publicering på hjemmesiden. Den trykte udgave indeholder kun analyseafsnit og udvalgte nøgletal, opdelt i afsnit efter bibliotekstype Den elektroniske publicering I forhold til den trykte form giver den elektroniske publiceringsform mulighed for en mere bredspektret præsentation af biblioteksstatistikken. Således vil de statistiske data igen i år kunne findes i tre forskellige elektroniske præsentationsformater. For at sikre en vis kontinuitet har Styrelsen for Bibliotek og Medier valgt at bevare den elektroniske udgave i sin hidtidige form. På nettet kan man derfor stadig finde to separate publikationer med de sædvanlige tabeller i en pdf-version med mulighed for download i Excel-format. Derudover suppleres denne pdf-version med et rådataark. Den trykte udgave har klart sat sine grænser for, hvor mange af de indrapporterede data det er muligt at publicere. Alle indsamlede data er derfor tilgængelige i et rådataformat, hvorfra tallene kan downloades til regneark til videre anvendelse. Endelig præsenteres biblioteksstatistikken via et elektronisk selvbetjeningsværktøj kaldet Sammenlignende Biblioteksstatistik (SBS). SBS er et webbaseret værktøj, hvor udvalgte nøgletal for såvel folke- som forskningsbiblioteker bliver vist med mulighed for direkte sammenligning på tværs af bibliotekstyperne. Udvalgte nøgletal fra bibliotekerne helt tilbage til 2003 ligger tilgængelige i SBS og tallene for det efterfølgende år indarbejdes, så snart de foreligger. Indberetning af statistik for 2007 Definitioner og vejledning til indberetning af statistiske oplysninger er givet i Vejledning om indberetning af statistik for folkebiblioteker for virksomhedsåret 2007 og Vejledning om indberetning af statistik for forskningsbiblioteker for virksomhedsåret Begge vejledninger kan findes på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside: Vejledningerne bygger på den europæiske statistikstandard ISO 2789:2005. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

10 Folkebiblioteksstatistik 2007 Folkebibliotekerne har i foråret 2008 indberettet oplysninger om deres virksomhed for året 2007 til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Efter kommunalreformen er gennemført i 2007, er kun én betjeningsoverenskomst tilbage, nemlig mellem Esbjerg og Fanø. Pr. 31. december 2007 var der 97 bibliotekskommuner i Danmark. I år har alle 97 biblioteksvæsner afleveret statistik. Befolkningstal samt økonomioplysninger fra alle landets 98 kommuner har Styrelsen for Bibliotek og Medier fået via Danmarks Statistik. Den foreliggende statistik over folkebibliotekernes virksomhed og økonomi for 2007 er baseret på indberetninger i perioden januar-marts 2008, dels via elektronisk datafil dels via en webblanket på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. Styrelsen for Bibliotek og Medier betragter de indberettede oplysninger som de officielle statistiske data fra det enkelte bibliotek, og ansvaret for rigtigheden af de indberettede data er det enkelte biblioteks. Tabelforklaring Tabellen for folkebibliotekerne indeholder flg. nøgletal: Indbyggertal i betjeningsområdet pr. 1. januar 2008 Bestand af monografier i alt Seriepublikationer, antal abonnementer Tilvækst i alt Afgang i alt Udlån af monografier og seriepublikationer i alt Fornyelser af monografier og seriepublikationer Interurbanindlån og fornyelser Interurbanudlån og fornyelser Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal titler Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal download Antal aktive lånere Antal besøg på biblioteket Antal betjeningssteder Åbningstimer pr. uge Personale i alt, antal årsværk Omkostninger i alt Materialeomkostninger Indtægter i alt. Tabellen er opbygget i kommunekodeorden med angivelse af regionalt tilhørsforhold. Der er angivet et samlet indbyggertal for hver kommune pr. 1. januar 2008 Tabellen afsluttes med totaltal for hele landet. Forskningsbiblioteksstatistik 2007 Den foreliggende statistik over forskningsbibliotekernes virksomhed og økonomi for beretningsåret 2007 er baseret på indberetninger fra bibliotekerne til Styrelsen for Bibliotek og Medier i perioden marts-april Alle indberetninger er foretaget af bibliotekerne via en webblanket på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside. Styrelsen for Bibliotek og Medier betragter de indberettede oplysninger som de officielle statistiske data fra det enkelte bibliotek, og ansvaret for rigtigheden af de indberettede data er det enkelte biblioteks. Forskningsbiblioteker forstås i denne statistik som alle biblioteker, der i det væsentlige er finansieret af offentlige midler, og som ikke er folke- eller skolebiblioteker eller i øvrigt knyttet til folkebibliotekssektoren. Biblioteker ved videregående uddannelser, dvs. uddannelser efter det gymnasiale niveau, er i et vist omfang medtaget i statistikken. 169 forskningsbiblioteker er blevet anmodet om at indberette statistik. Det er de biblioteker, som på indsamlingstidspunktet opfylder følgende kriterier: Deltagelse i en national ordning: kørselsordningen/deff licenser eller Deltagelse i det nationale lånesamarbejde. Af de 169 forskningsbiblioteker er 42 biblioteker ifølge Lov om biblioteksvirksomhed, 13 defineret som Statslige lovbiblioteker, og dermed pligtige til at aflevere et mere omfattende statistikmateriale. De resterende 127 biblioteker er defineret som øvrige, der skal indberette et mere begrænset statistikmateriale. Af de 42 statslige lovbiblioteker har alle biblioteker indberettet. Af de 127 øvrige biblioteker har 27 ikke indberettet statistikmateriale. Alle bibliotekerne er medtaget i tabellerne, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Ud over de 169 forskningsbiblioteker er der indsamlet statistik fra de fleste institutbiblioteker ved universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, hvilket omfatter 122 institutbiblioteker. Institutbibliotekerne skal kun indberette et begrænset statistikmateriale. Af de 122 institutbiblioteker har det for 35 biblioteker ikke været muligt at indberette statistisk materiale. Alle institutbibliotekerne er medtaget, også de biblioteker som ikke har indberettet statistik. Der er i alt søgt indsamlet statistiske oplysninger fra 291 biblioteker, hvoraf 229 har indberettet. 8 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

11 Tabelforklaring Tabellen for Statslige Lovbiblioteker indeholder følgende nøgletal: Bestand i alt, fysiske enheder Seriepublikationer i trykt form, antal abonnementer Tilvækst af bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Afgang af bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Udlån i alt, eksklusiv fornyelser Fornyelser i alt Interurbanindlån i alt Interurbanudlån i alt Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal titler Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal download Antal aktive lånere Antal fysiske besøg Personale, antal årsværk Omkostninger i alt Indkøb af materialer i alt Indtægter i alt. I bilag 2 findes et alfabetisk register over forskningsbibliotekerne med angivelse af, hvilken bibliotekskategori det enkelte bibliotek tilhører. Biblioteker, der forener flere funktioner, er kun anbragt i én kategori. Således er Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket placeret som nationalbiblioteker og ikke som universitetsbiblioteker, selv om de også har universitetsbiblioteksfunktionen. Forskningsbiblioteksstatistikkens datamateriale er udarbejdet af forskningsbibliotekerne. Oplysningerne er bearbejdet og redigeret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Tabellen for de øvrige forskningsbiblioteker indeholder følgende nøgletal: Bestand i alt, fysiske enheder Seriepublikationer i trykt form, antal abonnementer Tilvækst af bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Afgang af bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Udlån i alt, eksklusiv fornyelser Fornyelser i alt Interurbanindlån i alt Interurbanudlån i alt Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal titler Elektroniske ressourcer på eksterne servere, antal download Personale i alt, antal årsværk Omkostninger i alt Indkøb af materialer i alt. Tabellen for institutbibliotekerne indeholder følgende nøgletal: Bestand i alt, fysiske enheder Seriepublikationer i trykt form, antal abonnementer Tilvækst af bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Udlån i alt Lønudgifter i alt Indkøb af materialer i alt. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

12

13 Udviklingstræk i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi Dette kapitel beskriver udviklingslinjerne for folkebibliotekerne for de sidste 10 år. Der lægges først og fremmest vægt på benyttelsen af folkebibliotekernes samlinger, herunder fordeling af lån på børn og voksne samt på forskellige materialetyper. Også anskaffelser og kassation undersøges. Bibliotekernes økonomiske forhold, herunder antallet af betjeningssteder, åbningstider, antal ansatte og tilsvarende forhold belyses. Det vil også fremgå af fremstillingen, at det i stigende grad er interessant at se på ydelser af digital art. Kapitlet er den første samlede præsentation af folkebibliotekernes virksomhed og økonomi efter kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar I forbindelse med kommunalreformen blev et forholdsvis stort antal biblioteksfilialer nedlagt. Det betyder, at enkelte af de talmæssige fremstillinger ikke er umiddelbare sammenlignelige med de tidligere år. Dette redegøres der for på de relevante steder i teksten. Fremstillingen følger i store træk den form, som gennemgangen af de statistiske nøgletal har fået de seneste år. Der er lagt vægt på både i tekst, tabeller og grafisk fremstilling at give mulighed for at følge udviklingslinjerne. Udlån og fornyelser De samlede udlånsaktiviteter på folkebibliotekerne omfatter både det fysiske udlån og fornyelser og dækker alle de fysiske materialekategorier som bøger, seriepublikationer, multimedier, levende billeder, musikoptagelser, lydbøger og andre medier (fig. 1). Udlånstallene er interessante i 2007, fordi et udviklingsmønster enten er stabiliseret eller på vej til at blive brudt. Bogudlånet er fortsat svagt faldende, men bogen er ikke længere den materialetype, hvor det fysiske udlån falder mest. De samlede udlånsaktiviteter har i flere år ligget forholdsvis stabilt. Det har gennem en flerårig periode ligget og svinget mellem 72 og 75 millioner, hvor det toppede i Siden 2004 er der sket et mindre fald i de samlede udlånsaktiviteter. Dette fald synes at være accelereret i 2007, hvor de samlede udlånsaktiviteter for første gang siden 2001 er faldet til under 72 millioner. I forhold til 2006 er der tale om et fald i de samlede udlånsaktiviteter på 1,2 millioner eller næsten 1,7 %. Der er ikke tale om et drastisk fald, men der er dog tale om en fortsættelse af en tendens, der har varet nogle år. Faldet i de samlede udlånsaktiviteter fra 2000 til 2007 er således på 1,1 %. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

14 De mindre svingninger i de samlede udlånsaktiviteter dækker dog over større forskydninger, når vi ser på udlånet i forhold til de forskellige materialetyper. Udlånet af bøger er fortsat faldende. Det er i 2007 på Det er næsten mindre end i I 2000 var udlånet af bøger over 54 millioner. Faldet i forhold til 2006 er på godt 1/2 procent. I forhold til 2000 er faldet i udlån af bøger 11 %. Der kan også registreres et fald i udlånet af lydbøger. Udlånet af lydbøger falder i 2007 for første gang til under 2 millioner. Der er tale om et fald på over 3 % i forhold til Faldet i udlån af lydbøger er næsten 17 %, når der sammenlignes med Udviklingen i udlånet af musikoptagelser er interessant. I 2000 udgjorde udlånet enheder. Det steg jævnt til et foreløbigt højdepunkt i 2004 med enheder. Herefter har udlånet af musik været svagt faldende, og det udgør i enheder. Det er i forhold til 2006 et fald på 5,9 %. Væksten i udlån til 2004 kan formentlig forklares med de øgede musiksamlinger på folkebibliotekerne, der var en følge af Biblioteksloven. Faldet fra 2004 og fremefter kan tænkes at hænge sammen med nye digitale distribueringsformer for musik. Det kan ikke afgøres, om faldet hænger sammen med indførelsen af karenstiden, men der er under alle omstændigheder tale om et tidsmæssigt sammenfald. En anden forklaring på faldet kan være, at folk er begyndt at låne musik på en ny måde. I 2004 begyndte folkebibliotekerne at tilbyde webbaseret udlån af musik via Bibliotekernes Netmusik en ordning som alle folkebiblioteker er med i pr. 1. januar Mens det fysiske udlån af musik siden 2004 har været faldende, har Bibliotekernes Netmusik i samme periode udviklet sig til en af de mest populære nettjenester herhjemme. I 2005 havde Bibliotekernes Netmusik download. Dette steg til i 2006 og var i 2007 helt oppe på download. Det svarer til en stigning på 369 % fra 2005 til 2007 og på 172 % fra 2006 til Levende billeder er den eneste materialetype, der udviser en vækst i hele perioden fra Levende billeder dækker især over film på DVD og video. Udlånet i 2007 er , hvilket er en marginal stigning på et par promille i forhold til Stigningen i forhold til 2000 er dog på 117 %, men der er helt tydeligt tale om en vækstkurve, der næsten er fladet ud. I perioden fra 2000 til 2006 blev udlån og fornyelser af multimediematerialer fordoblet. Udlånet var i 2000 og dette steg til i I 2007 kan der dog konstateres et fald i udlånet til Det er et fald i udlån på 5 % i forhold til året før. Kategorien seriepublikationer udviser samme mønster som musikoptagelser, når man ser på udlånet over en flerårig periode. Udlånet var i 2000 på , hvilket steg til et højdepunkt i 2004, hvor udlånet var Udlånet af seriepublikationer er faldet siden 2004, og det var i 2007 på Der er tale om et fald på godt 3 % i forhold til I de tidligere år har man kunne anvende disse overordnede tal til at konstatere nogle væsentlige forskydninger i brugernes lån. Der har været tale om en tendens, hvor lån af bøger har udgjort en faldende andel, mens udlån af andre materialer har udgjort en stigende andel af det samlede udlån. Denne tendens ser ud til at være standset, idet udlån af film, musik og multimediematerialer nu udviser et større procentvis fald end udlånet af bøger. Udlånet og fornyelser af bøger udgør i % af det samlede udlån. I 2006 var der tale om 67 %. Udlånstallene, der er behandlet ovenfor, inkluderer fornyelser. Fornyelserne er en kategori, der er steget markant i hele perioden, og væksten i fornyelser kan utvivlsomt tilskrives muligheden for at kunne forny hjemmefra via internettet. I 2005 udgjorde fornyelserne 26,6 % af udlånet. I 2006 var andelen af fornyelser vokset til 29,2 %. I 2007 er væksten i fornyelser fortsat. I 2007 var der fornyelser ud af et samlet udlån på Fornyelserne udgør altså 32 % af udlånet i Væksten i andelen af fornyelser er stadig stigende om end dog ikke så kraftigt som tidligere. Det betyder, at når man ser på udlån eksklusive fornyelser, er der i forhold til folkebibliotekernes aktiviteter tale om et konstant faldende udlån. Siden 2000 er udlånet eksklusive fornyelser faldet med 17 %. Næsten hver tredje udlånsaktivitet er en fornyelse. Der er ingen tvivl om, at der kan anlægges mange fortolkninger på fornyelser, men konsekvensen af de mange fornyelser er naturligvis, at den samling, der er umiddelbart tilgængelig på det fysiske bibliotek, er mindre. På den anden side udgør muligheden for at foretage fornyelser elektronisk en klar serviceforbedring for mange brugere. 12 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

15 Udlån fordelt på børne- og voksenmaterialer Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 viser, at fire ud af fem børn bruger folkebiblioteket, men at der bliver længere mellem biblioteksbesøgene. For at vende den tendens nedsatte kulturministeren udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn, som i starten af 2008 fremlagde en rapport med anbefalinger til, hvordan biblioteket bedre kan komme børnene i møde. Biblioteksstatistikken giver samme billede som kulturvaneundersøgelsen: Børn er flittige lånere, men der er en svag tendens til, at børn låner mindre på bibliotekerne end før. Tabel 1 viser udviklingen i udlån og fornyelser af materialer, der er indkøbt til henholdsvis børn og voksne. Udlån og fornyelser har i hele perioden siden 1999 været forholdsvis stabil med udsving, der er gået begge veje. For både børne- og voksenmateriale registreres en faldende tendens siden Udlånet af børnematerialer er faldet 2,4 % fra 2006 til 2007, mens udlånet af voksenmaterialer i samme periode er faldet 1,3 %. Men set over perioden som helhed er der faktisk ikke tale om væsentlige forskydninger i udlånet af materialer for henholdsvis børn og voksne. For begge typer af materialer er der tale om et forholdsvis lille fald siden Man kan således ikke ud fra tabel 1 konkludere, at børnematerialer som helhed udlånes væsentligt mindre end tidligere. Relationerne mellem udlånet af børnemateriale og voksenmateriale er ganske stabilt og udviser ikke forskydninger af betydning. Dette stabile mønster bliver dog lidt mere nuanceret, når vi ser på udviklingen i udlån og fornyelser fordelt på materialetyper. Samlet set udgjorde udlån og fornyelser af bøger 68 % af det samlede udlån. For voksenmaterialernes vedkommende er det i 2007 således, at udlånet af bøger udgør 64 %, mens det tilsvarende tal for børnematerialer er 74 %. For voksenmaterialernes vedkommende er bøgernes andel af udlån næsten den samme som de foregående år, 2005 og Det skal dog bemærkes, at andelen i 2000 var 72 %, men det er tydeligt at se, at der er tale om, at faldet i udlån og fornyelser af bøger er stoppet. Det er også tilfældet for børnematerialerne, idet der dog kan ses en svag tendens til, at udlånet af bøger, som andel af det samlede udlån af børnematerialer, er stigende. Udlånet af levende billeder og musikoptagelser til voksne udgjorde i 2007 henholdsvis 7 og 18 %, hvilket for levende billeders vedkommende er udtryk for en lille stigning i den relative andel og for musikoptagelsernes vedkommende et lille fald i den relative andel. For børnematerialernes vedkommende udgør levende billeder og musikoptagelser henholdsvis 9 og 6 %, hvilket svarer til andelene i Der synes i store træk at være tale om de samme tendenser i udlånets fordeling med hensyn til voksen- og børnematerialer. I 2007 er næsten hver tredje udlånsaktivitet en fornyelse. Procenterne for henholdsvis voksenmaterialer og børnematerialer er 32 og 30 %, hvilket betyder, at der stort set ikke er forskel i det relative fornyelsesomfang af børneog voksenmaterialer. Tabel 1 Udlån samt fornyelser Børnematerialer Voksenmaterialer I alt Anm.: Estimatet fordelt på børne- og voksenmaterialer for de fire biblioteker, der ikke har indberettet statistik for 2004, er udregnet ud fra den procentfordeling, der er beregnet for udlån af børne- og voksenmaterialer i forhold til det samlede fysiske udlån inklusive fornyelser på henholdsvis 34,0% og 66,0%. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

16 Interurbanudlån I modsætning til situationen i de fleste andre lande har vi i flere år registreret en kraftig stigning i interurbant lånesamarbejde. Det skyldes først og fremmest det samarbejdende biblioteksvæsen, bibliotek.dk og kørselsordningen. Alle tre forhold er fænomener, der med rette vækker opsigt internationalt. Statistiktallene vedrørende interurbanudlånet i 2007 er ikke umiddelbart sammenlignelige med de foregående år, idet kommunegrænserne har ændret sig. Et lån mellem to nabokommuner, der tidligere ville blive talt som et interurbant lån, vil i 2007 ikke være det, hvis de to kommuner er fusioneret. Derfor er det forventeligt, at den hidtidige stigning i interurbanlån enten vil stagnere eller falde i Som det fremgår af tabel 2, har alle biblioteker indberettet omfanget af interurbanlån siden I 2006 nåede det samlede antal interurbanlån op på mere end 2 millioner inklusive fornyelser. Det var en stigning på mere end 10,2 % i forhold til Som forventet betyder kommunesammenlægningerne, at omfanget af interurbanlån falder fra 2006 til Det falder til , hvilket svarer til et fald på 5,8 %. Bibliotek.dk Bibliotek.dk bestillingerne har også været en kategori i vækst siden år Her er nyheden, at der i beretningsåret er indført en facilitet vedrørende automatiserede bestillinger, som i korte træk går ud på, at systemet selv identificerer og bestiller det ønskede materiale fra det bibliotek, der enten har materialet hjemme, eller hvor ventetiden er kortest. Der foregår kort sagt en bestilling, der er uberørt af menneskehånd. Automatiseringen af fjernlån har effektiviseret fjernlånet på de enkelte biblioteker. For brugerne er det automatiske fjernlån en klar serviceforbedring, fordi det bestilte materiale nu kommer hurtigere frem. Det fremgår af tabel 3, at det samlede omfang af bibliotek.dk bestillinger efter stigninger fra 2000 til 2006 falder i Faldet i bibliotek.dk bestillinger fra 2006 til 2007 er på 6,3 %. Dette er ikke overraskende i lyset af kommunalreformen, hvor et stort antal biblioteksvæsener fusionerede. Når det enkelte biblioteksvæsen bliver større, er der større sandsynlighed for, at låneren kan finde det ønskede materiale inden for sit eget biblioteksvæsen. En bibliotek.dk bestilling vil derfor, i højere grad end tidligere, kunne opfyldes lokalt. Tilsvarende må det forventes, at antallet af bibliotek.dk bestillinger fra andre biblioteksvæsener går ned. Ser vi på underkategorierne er det netop, hvad der er sket i Bibliotek.dk bestillinger af materiale, der ejes af afhentningsbiblioteket, er steget fra knap til over , hvilket er en stigning på 12,2 %. Viderestilling til eget bibliotek er steget med 9,5 % fra 2006 til Faldet i omfanget af bibliotek.dk bestillinger vedrører materiale, der bestilles fra biblioteker uden for lånerens hjemkommune. Det samlede tal er her , hvilket svarer til et fald på 7,8 % i forhold til Det er også interessant at konstatere, at der blev foretaget automatiserede bestillinger i 4. kvartal 2007, hvilket allerede er over 22 % af bestillingerne af materiale fra andre biblioteker. Tabel 2 Interurbanudlån inklusive fornyelser Landstal Fra 2005 har alle folkebiblioteker opgjort antallet af interurbanudlån Tabel 3 bibliotek.dk bestillinger Materiale på afhentningsbiblioteket Materiale på andre biblioteker Automatiserede bestillinger I alt Viderebestilling til eget bibliotek Kilde: 14 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

17 Elektroniske udlån De tidligere tal vedrørende udlån og fornyelser har drejet sig om fysiske materialer. Folkebibliotekerne er i stigende grad ved at komme i den situation, der gennem flere år har været kendetegnende for forskningsbibliotekerne, nemlig at en stadig større andel af låneaktiviteten overtages af forskellige typer af download og andre digitale aktiviteter. Download kan foretages i forhold til eksterne servere eller interne servere. Eksterne servere giver primært adgang til digitale opslagsværker eller ordbøger, som bibliotekerne abonnerer på. Bibliotekerne betaler for adgangen til at læse og downloade fra de eksterne servere en service, der stilles gratis til rådighed for brugeren. Interne servere indeholder først og fremmest samlinger af materiale produceret af det pågældende bibliotek og dets brugere, for eksempel undervisningsmateriale, eller nyhedsbreve. Styrelsen for Bibliotek og Medier har indgået en aftale med firmaet KPIIndex om et måleværktøj, der med sammenlignelige nøgletal måler brugen af folkebibliotekernes hjemmesider. På længere sigt kan værktøjet udvikles til at måle andre af bibliotekernes tjenester på nettet. Dette værktøj kan formentlig løse nogle af de problemer, der er knyttet til opgørelser over anvendelse af elektroniske ressourcer fra egne servere. Det er tydeligt, at folkebibliotekerne i stigende grad tager de elektroniske materialer til sig. I 2007 er antallet af elektroniske seriepublikationer fra eksterne servere mod i Der er tale om en stigning på 8,7 %. Antallet af digitale tekstmonografier (e-bøger) fra eksterne servere er på i 2007 mod i Der er her tale om en stigning på 12,8 %. Tallene fra de interne servere behandles ikke her, idet de på grund af ændringer i indberetning ikke er direkte sammenlignelige. Hvis vi vender os mod antallet af download af elektroniske seriepublikationer og tekstmonografier tegner der sig følgende billede: Antallet af download er på for de elektroniske seriepublikationers vedkommende. Det er en stigning fra i Stigningen udgør 9,9 %. Download af digitale tekstdokumenter udgør mod i 2006, hvilket er en stigning på 11,9 %. Der er generelt tale om en vækst i både bestand og udnyttelse af de forskellige elektroniske eller digitale tjenester, men det er også vigtigt at understrege, at væksten er forholdsvis beskeden, og at de største bestande og de fleste download finder sted i biblioteker i de større (uddannelses-) byer. Generelt må man sige, at de digitale tjenester stadig er et supplement til de fysiske samlinger, men også at det bliver et stadig vigtigere element i folkebibliotekernes serviceprofil. Foto: Hjørring Bibliotek. Fotograf Per Drustrup Larsen

18 Tilvækst af materialer. Se note nedenfor Siden 2000 har folkebibliotekernes samlede tilvækst ligget og svinget omkring 2 millioner enheder årligt. Fra 2000 til 2002 faldt antallet af anskaffelser, hvorefter det steg igen i Herefter faldt tilvæksten igen de følgende 2 år, hvorefter den steg forholdsvis meget i 2006, hvor man især kunne bemærke, at tilvæksten i bøger steg meget. Tilvæksten i 2007 er lidt mindre, end den var i Faldet i det samlede antal anskaffelser fra 2006 til 2007 er knap 3 % mindre, end tilfældet var fra 2005 til Der er dog sket forskydninger inden for de enkelte materialekategorier. Tilvæksten af bøger er faldet 1,4 % i forhold til Tilvæksten i lydbøger har stort set ikke ændret sig, mens der er et interessant fald i antallet af musikoptagelser. I 2007 er der anskaffet det mindste antal siden Forskellen i forhold til 2006 er på 8,4 %. Andelen af tilvæksten af levende billeder udgør i ,8 % af hele tilvæksten, mens andelen i 2005 var 4,6 % og i ,1 %. Levende billeder, som primært er film, er en kategori, hvor tilvæksten er steget hvert år i perioden 2000 til Det er dog interessant at bemærke, at tilvæksten i 2007 er næsten 9 % mindre end tilfældet var i I perioden siden 2000 er tilvæksten mere end fordoblet, men der er tale om forholdsvis små mængder. Der har gennem de senere år flere gange været en offentlig debat om folkebibliotekerne og deres materialeanskaffelser, herunder især forholdet mellem bøger og andre medier. I dette lys er det interessant at konstatere, at tilvæksten af bøger i forhold til øvrige materialer ikke er en historie om et ubrudt fald. I 2000 udgjorde tilvæksten af bøger 83 % af den samlede tilvækst. Dette faldt i 2001 til 78 %, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at mange biblioteker på dette tidspunkt skulle i gang med at anskaffe musikoptagelser. Bøgernes andel af anskaffelser faldt de følgende år, men ikke lavere end til 75 % i I 2006 steg andelen til 77 %, og den er i 2007 oppe på 78 %. Man skal naturligvis være varsom med at overfortolke disse forholdsvis små procentvise udsving, men man kan under alle omstændigheder konkludere, at folkebibliotekerne i deres anskaffelsespolitik ikke er ved at afskaffe bøgerne. De er stadig i både anskaffelsesmæssig og udlånsmæssig henseende langt den væsentligste materialekategori, og der er intet i tidsserien, der tyder på, at det ændrer sig i de kommende år. Tilvækst af materialer fordelt på voksenog børnematerialer Tabel 4 viser udviklingen i tilvækst fordelt på materialer til henholdsvis voksne og børn. Tilvæksten i disse to kategorier af materialer viser intet klart mønster, bortset fra at børnematerialernes andel af tilvæksten i hele perioden fra 2000 og fremefter ligger mellem 32 og 35 %. Der er således intet, der tyder på, at børnematerialer i perioden har fået en højere prioritering på bekostning af voksenmaterialer eller omvendt. Der er tale om en meget stabil fordeling mellem de to typer af materialer. Svingningerne i de enkelte år kan formentlig forklares med udgivelsesrytmer og lignende på bog- og mediemarkedet. I 2007 udgør tilvæksten af børnematerialer næsten 34 % af den samlede tilvækst. Tilvæksten i børnematerialer i 2007 er i forhold til 2006 faldet med godt 1/2 %, mens der for voksenmaterialernes vedkommende er tale om et fald på 4 %. Note: Ved en teknisk fejl er der blevet indberettet for høje tal om folkebibliotekernes tilvækst af materiale. Fejlen er efterfølgende korrigeret i Figur 2 og Tabel 4. Der gøres derfor opmærksom på at analyserne i afsnittet om tilvækst af materialer derfor ikke længere er korrekte. Tallene er endvidere korrigeret i nøgletallene side 47. Tabel 4 Tilvækst Børn Voksne I alt Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

19 Bestand Folkebibliotekernes bestand er de fysiske materialer, der stilles til rådighed for lånerne. Hvert år købes nyt materiale, mens andet kasseres. Bestandens sammensætning afspejler således flere års prioriteringer vedrørende indkøb og kassation. Fra 2000 til 2007 er folkebibliotekernes bestand af fysiske materialer faldet hvert år. I de seneste år har tilvæksten været stigende. Bibliotekerne køber altså mere materiale end tidligere men de kasserer endnu mere, end de køber. Derfor går den samlede bestand tilbage. I 2000 havde bibliotekerne en bestand på og denne faldt til i Der er tale om et fald på næsten 16 % i den omtalte 8-årige periode. I perioden 2000 til 2007 er bestanden af bøger faldet med næsten 22 %. For lydbøger er der tale om et fald på 15 %. Bestanden af musikoptagelser er vokset med 43 % i perioden, mens bestanden af levende billeder er vokset med hele 171 %. Også bestanden af multimedier er vokset, idet bestanden er 117 % større i 2007, end tilfældet var i I forhold til debatten om folkebibliotekerne og deres materialer kan det også være interessant at se på, hvor stor en andel af bestanden, bøgerne udgør, og hvorledes dette har ændret sig i perioden. I 2000 udgjorde bestanden af bøger 90 % af den samlede materialebestand. Denne andel er i 2007 faldet til knap 84 %. Andelen er i perioden faldet en smule hvert år, og det kan selvfølgelig forklares med, at folkebibliotekernes bestande ser meget anderledes ud i 2007, end de gjorde i Det skal dog understreges, at bøger stadig udgør den langt overvejende andel af bestanden var året, hvor mange folkebiblioteker fusionerede og fik fælles katalogsystemer. Det har formentlig betydet, at mange biblioteker i forbindelse med systemudviklingen også har foretaget en kassation af dubletter og tilsvarende. Det kan under alle omstændigheder konstateres, at det procentvise fald i folkebibliotekernes bestand er meget stort fra 2006 til Fra 2006 til 2007 faldt folkebibliotekernes samlede bestand med næsten 8 %, hvilket indikerer, at der blev kasseret meget materiale i netop dette år. Bestanden af bøger faldt med 9 %, og det er faktisk kun andelen af musikoptagelser og levende billeder, der har holdt skansen. Musikoptagelser og levende billeder er i bestandsmæssig henseende fra 2006 til 2007 vokset med henholdsvis 1 og 2 %, hvilket er mindre stigninger, end tilfældet var de foregående år. Samlet set er der tale om, at folkebibliotekernes bestand af materialer har ændret sammensætning, idet der naturligt er lagt mere vægt på de nye materialer. Det centrale er dog, at bøgerne stadig udgør langt hovedparten af bestanden. En anden central tendens er, at bibliotekerne kasserer mere materiale, end de køber ind. Folkebibliotekerne som helhed har gennem de sidste mere end 10 år haft faldende bestande, især af bøger. Der er mange forklaringer på dette forhold. De nye medier og adgang til arbejdsstationer kræver plads. En forklaring kan også være en stadig større bevidsthed om formidlingen og betydningen af at præsentere en aktuel samling. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

20 Kassationen har været særlig stor fra 2006 til Dette kan henføres til fusionerne, som formentlig har været anledningen til at gennemgå samlingerne og foretage en tiltrængt udskillelse af dubletter og ikke benyttet materiale. Folkebibliotekernes samlede kassation er i 2007 på enheder, der fordeler sig med voksenmaterialer og børnematerialer. Kassationen kan ses i forhold til tilvæksten, der i 2007 var på enheder. Der kasseres altså noget mere, end der indkøbes, og resultatet er, at folkebibliotekernes fysiske samlinger er faldende. Der er kasseret bøger, heraf voksenbøger og børnebøger. Der blev, som tidligere omtalt, anskaffet Det betyder, at der i grove træk bliver kasseret tre bøger, hver gang der anskaffes to. Der er kasseret lydbøger, hvoraf de er voksenmaterialer og er børnematerialer. Der er i 2007 anskaffet , hvilket betyder, at hver gang, der anskaffes en lydbog, kasseres der næsten to. Der er kasseret musikoptagelser, hvoraf de er for voksne og er for børn. Inden for dette område blev der i 2007 anskaffet flere musikoptagelser, end der blev kasseret. Kassationen af levende billeder udgør i alt , heraf for voksne og for børn nye levende billeder er det blevet til i anskaffelse. Også denne samling vokser, fordi tilvæksten overstiger afgangen. Der er endvidere en afgang på multimediematerialer, hvoraf er for voksne og er for børn. Denne samling vokser også, fordi der blev anskaffet næsten multimediedokumenter. Bestand af nye materialer (cd er, cd-rom, dvd er) I statistikken opgøres bestanden af cd er, cd-rom, dvd er og lydbøger særskilt. Det kunne nok være på sin plads snart at ændre begrebet nye materialer. Der er tale om velkendte formater, og hverken videobånd, cd, cd-rom eller dvd kan længere betragtes som nye. Udviklingen i bestanden af disse formater fremgår af tabel 5. Fælles for de tre formattyper er, at bestanden i 2007 er mere end dobbelt så stor, som den var i Det er især bestanden af dvd-medier, der er vokset. I 2000 var dvdmediet først ved at slå igennem som det centrale digitale lagringsmedie, og bestanden var da også kun på godt enheder. Dette tal er vokset til over i I 2007 udgør bestanden af dvd er dog kun 10 % af den samlede bestand af såkaldte nye medier. Bestanden af videobånd faldt for første gang i 2006, og dette fald er meget naturligt fortsat i 2007, hvor faldet i forhold til 2006 er på hele 20 %. Antallet af videobånd udgør kun cirka halvdelen af antallet af dets afløser, dvd en, og det er utvivlsomt et spørgsmål om kort tid, før videobånd vil være næsten helt forsvundet i folkebibliotekerne. I tabellen skelnes der ikke mellem cd-rom og cd. Cd en bærer typisk musikoptagelser, mens cd-rommen lagrer multimedier. De to medier tilsammen er vokset meget i perioden fra Fra 2000 til 2007 er der tale om en stigning i bestand på 112 %. Stigningen fra 2006 til 2007 er på 3,4 %, cd-rom og cd er udgør i perioden mellem 84 og 89 % af samlingen af nye medier. I 2000 var der tale om 89 %, og denne andel er faldet svagt næsten hvert år til 84 % i Af andre materialer er kassationen i alt på , hvoraf er for voksne, mens er for børn. Tabel 5 Bestand Videobånd Cd-rom og cd Dvd I alt Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

21 Internetadgang Det var et vigtigt forhold i biblioteksloven at give borgerne adgang til internet og andre digitale tjenester. I biblioteksstatistikken indberetter bibliotekerne derfor det antal arbejdsstationer, der er rettet mod publikum, og de indberetter den delmængde her, der er koblet til internettet. Ikke alle arbejdsstationer har den brede internetadgang, idet mange biblioteker reserverer et mindre antal arbejdsstationer til søgning i bibliotekets base. I 2007 har folkebibliotekerne i alt arbejdsstationer til publikumsbrug, hvoraf giver internetadgang. I 2006 var der arbejdsstationer med internetopkobling. I 2005 var det Der er altså tale om en lille stigning i internetadgang på 2 % fra 2006 til Det skal dog understreges, at mange folkebiblioteker har installeret andre typer af internetadgang såsom trådløst netværk eller andre former for opkobling af brugernes egne pc ere. Adgangen til internettet fra folkebibliotekerne er derfor væsentlig større, end tallene vedrørende arbejdsstationer isoleret set indikerer. Antal aktive lånere og besøgende I dette afsnit belyses en række forhold i antallet af lånere og besøg, og der er ligeledes oplysninger om bibliotekernes opgørelser om arrangementer, undervisning og deltagere. Som noget nyt er der oplysninger om folkebibliotekernes anvendelse af SMS som et led i kommunikationen med brugerne, samtidig med at det belyses, hvor langt fremme bibliotekerne er med RFID. Antallet af besøg og især antallet af aktive lånere er indberetninger af forhold, hvor tallene er meget påvirket af kommunesammenlægninger. Antallet af aktive lånere er sammensat af aktive lånere, der bor i kommunen og aktive lånere fra andre kommuner. Da det ikke er alle biblioteker, der i de sidste 10 år har indberettet oplysninger om antallet af aktive lånere og besøg, har tidsserierne været baseret på udvalgte biblioteker, der har indberettet siden Kommunalreformen har gjort, at disse tidsserier bliver brudt, da biblioteksstrukturen er ændret således, at tallene for 2007 ikke umiddelbart vil være sammenlignelige med de tidligere år. Den følgende opgørelse vedrørende aktive lånere dækker derfor det totale antal aktive lånere og dækker således kun indberetningsåret Antallet af aktive lånere udgjorde i Det svarer til at, hver tredje dansker i dag er låner på et folkebibliotek. Der er i 2007 afholdt arrangementer i folkebibliotekerne. Det er 4,3 % mindre end i 2006, hvor der blev afholdt arrangementer. I 2005 var tallet I forhold til 2005 er faldet altså på 8,7 %. Arrangementsvirksomheden er faldende, hvilket formentlig hænger sammen med en kombination af færre betjeningssteder og arbejdet med fusionsprocessen. Det kan også skyldes, at arrangementer i større kommuner hver i gennemsnit retter sig mod flere mennesker. I 2007 blev der samlet afholdt udstillinger i folkebibliotekerne. I 2006 var der tale om 3.870, og i 2005 var der Også vedrørende udstillinger ses en faldende tendens. I forhold til 2006 er det et fald på 8,7 %, og i forhold til 2005 er faldet på 11,1 %. Også her er der tale om en faldende tendens, der må betegnes som ganske stor. En række biblioteker har også opgjort, hvor mange timer man har anvendt til brugerundervisning. Tallet for 2007 er timer. I 2006 var det tilsvarende tal timer. Antallet af timer anvendt til brugerundervisning er altså steget markant. Stigningen er hele 29,6 % fra Brugerundervisning er tydeligvis en aktivitet, som folkebibliotekerne i stigende grad satser på. I 2006 blev det opgjort, at brugerundervisningen tiltrak deltagere. Det tilsvarende tal i 2007 er på Der er altså 3,4 % færre deltagere i 2007 end i 2006 på trods af, at bibliotekerne anvender flere timer til aktiviteten. Der er flere aktiviteter, men det gennemsnitlige fremmøde til den enkelte aktivitet er faldet lidt. I indberetningen til statistikken for 2007 har bibliotekerne givet oplysninger om, i hvilket omfang og hvorledes SMS anvendes som kommunikation med bibliotekets brugere. Cirka to tredjedele af bibliotekerne, nemlig 60, angiver, at der er mulighed for at anvende SMS, når brugerne skal orienteres om, at et materiale er klar til afhentning. 37 af bibliotekerne angiver, at SMS anvendes som hjemkaldelse. Disse er som hovedregel en delmængde af de 60 biblioteker. 12 biblioteker har en ordning, hvor brugerne mod betaling kan få en meddelelse om, at de skal aflevere, hvis de vil undgå at få gebyr for at aflevere for sent. 34 af bibliotekerne har denne service som en gratis ydelse for brugerne. Da det er første gang, der er bedt om indberetninger vedrørende anvendelse af SMS, kan der ikke foretages sammenligninger med tidligere år, men det konkluderes, at anvendelse af SMS er ganske udbredt, når bibliotekerne skal sende en besked til brugerne. Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

22 Betjeningssteder og åbningstimer Figur 4 viser udviklingen i antallet af betjeningssteder siden Der var 900 betjeningssteder inklusive bogbusser i Dette er reduceret til 550 i 2007 det laveste antal betjeningssteder i hele perioden. Ændringerne er særlig store fra 2006 til 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft. Der er i alt blevet lukket 131 betjeningssteder i Det er således tydeligt at se, at kommunalreformen har været anledningen til de mange nedlæggelser af betjeningssteder. I sammenhæng med antallet af betjeningssteder er antallet af åbningstimer interessant. De fremgår af figur 5, der viser udviklingen i folkebibliotekernes samlede ugentlige åbningstid fra 1997 og fremefter. Antallet af åbningstimer faldt fra 1997 til I 2001 steg antallet af åbningstimer, og herefter er det faldet hvert år. Især synes faldet fra 2006 til 2007 at være stort eller i hvert fald procentvis større end i de foregående år. Der er tale om et fald i antallet af åbningstimer på 5,8 % fra 2006 til Set i hele perioden fra 1997 til 2007 er faldet i antallet af ugentlige åbningstimer 10,1 %. Faldet i antallet af åbningstimer skyldes først og fremmest, at der er blevet færre betjeningssteder. Udviklingen er ikke nødvendigvis negativ, set med brugernes øjne, fordi tilgængeligheden skal tænkes i en bredere forstand, f.eks i forhold til de digitale tilbud, som bibliotekerne giver på nettet og til en længere åbningstid i befolkningstætte områder og i områder med mange arbejdspladser. 20 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2007

23 Folkebibliotekernes regnskaber Siden 1997 har nettodriftsomkostningerne udvist en meget høj grad af stabilitet. Der har været tale om en svagt stigende tendens målt i faste priser indtil 2006, dog med afvigelser i enkelte år synes at være året, hvor denne for folkebibliotekerne positive udvikling er standset, idet vi ser et ganske markant fald er faktisk det år i tidsserien, hvor folkebibliotekernes nettodriftsomkostninger er de laveste. Det skal bemærkes, at de økonomiske oplysninger er indberettet af kommunerne, og der kan ligge forskellige opgørelsesprincipper bag, hvorfor tallene skal fortolkes med forsigtighed. Udgiftsniveauet målt i faste priser i 2007 er hele 6,4 % mindre, end tilfældet var i Materialeudgifter Det er altid interessant at se på udviklingen i folkebibliotekernes materialeudgifter. Der er under alle omstændigheder tale om, at fordelingen af disse får langvarige konsekvenser for det servicetilbud, som borgerne tilbydes. Figur 7 indeholder en oversigt over udviklingen i udgifterne siden 1997 målt i både faste og løbende priser. I dette afsnit lægges der vægt på at foretage sammenligningen i forhold til de faste priser. Figur 8 viser udgifterne til materialer fordelt på bøger og seriepublikationer som én kategori og andre materialer som den anden kategori. Målt i faste priser er der siden 1997 sket et forholdsvis stort fald i folkebibliotekernes samlede materialeudgifter. Der har i perioden været enkelte år, hvor den nedadgående tendens er knækket, men generelt er der tale om, at der anvendes færre ressourcer til materialer end tidligere. Fra 1997 til 2007 udgør faldet målt i faste priser 13,9 %. Fra 2006 til 2007 udgør faldet i materialeudgifter 2 %. Dette fald i udgifter til materialer dækker over to modsatrettede tendenser, nemlig et fald i udgifterne til bøger og en stigning i udgifterne til andre materialer. Hvis vi ser på udviklingen i materialeudgifter fra 1997 til 2007 for andre materialer end bøger, er der i faste priser tale om en stigning på 60 %. For bøgernes vedkommende er der i samme periode tale om et fald i udgiftsniveauet på 34,2 %. I forhold til 2006 stiger udgifterne til andre materialer med 8,3 %, mens udgifterne til bøger falder med 7,8 %. Der er altså tale om, at bøgerne i økonomisk henseende fylder mindre og mindre i forhold til andre materialer. Hvis vi ser på bøgernes andel af materialeudgifterne over flere år, kan vi konstatere, at den i 1997 udgjorde 78 %. Andelen faldt i 2006 til 64 % og i 2007 til blot 60 %. 1 2 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik