Indsatsområde 4 Service 4.1 Borgerservice - personlig og digital betjening 4.2 Service og borgerinddragelse

Transkript

1 Som en naturlig følge af visionen om Langeland som en kommende bosætningskommune vil kommunalbestyrelsen prioritere de kommunale kerneydelser højt med stor vægt på pasning af børn, undervisning af børn og pleje af ældre. Planlægning og prioritering skal tage udgangspunkt i de fremtidige forventninger til bosætning og udviklingen i befolkningen. Som et led i at fastholde fokus på prioritering og udvikling af de kommunale serviceydelser vil kommunalbestyrelsen i lægge vægt på anvendelsen af mål- og rammestyring i forbindelse med opfyldelsen af de overordnede målsætninger. 4.1 Borgerservice - personlig og digital betjening Langeland Kommune tilbyder service til borgere, erhvervsliv, foreninger, turister m.fl. enten fra institutionerne eller via de administrative forvaltninger. Skoleundervisning, børnepasning, ældrecentre, turistservice m.m. bliver ydet fra og findes på bestemte adresser. Service fra Borgerservice og de administrative forvaltninger i øvrigt bliver ydet fra én adresse nemlig fra Langeland Kommunes rådhus, hvor de administrative funktioner blev samlet i Der kan være mange indgange til den offentlige service men udgangspunktet er, at kommunen er borgernes indgang generelt til den offentlige sektor. Digital betjening er et godt supplement til den personlige betjening. Et stigende antal borgere forventes over de kommende år at benytte sig af mulighederne for digital betjening. For at imødekomme dette er det vigtigt, at den digitale betjening er så brugervenlig og let tilgængelig som overhovedet muligt. Langeland Kommune har allerede etableret en central hjemmeside, hvor borgere og brugere kan gå videre til de relevante decentrale hjemmesider. at der fortsat løbende skal arbejdes for at indgangen til offentlig service for borgere, erhvervsliv, foreninger m.fl. er så let og entydig som overhovedet muligt at det skal være tydeligt hvor man skal henvende sig uanset kontaktformen at personlig henvendelse altid kan ske til Rådhuset. Det samme gælder for breve, s og ved telefoniske henvendelser, som sker til én adresse og til ét telefonnummer at tilbud om service løbende synliggøres således, at henvendelser bliver målrettede at alle henvendelser fra borgere, virksomheder, foreninger m.fl. så vidt muligt ekspederes færdig eller sendes til videre behandling så hurtigt som muligt at borgere, virksomheder, foreninger m.fl. ved henvendelser, som ikke umiddelbart kan ekspederes færdig, straks får en meddelelse om, hvornår kommunen forventer at sagen kan behandles at løbende udvikles således, at denne til stadighed lever op til krav og forventninger hos borgere og brugere. Dette gælder både krav vedrørende brugervenlighed, entydighed og funktionalitet at stadigt flere borgere og brugere finder det attraktivt at benytte i kommunikationen med kommunen at der laves systematiske undersøgelser af brugernes krav og ønsker vedrørende den elektroniske indgang til kommunen. at ny teknologi og nye metoder i relation til den digitale betjening overvejes i forbindelse med den løbende udvikling af Service og borgerinddragelse Det er vigtigt at kende borgeres og brugeres forventninger og mening om de kommunale ydelser. På den måde bliver det lettere at inddrage disse synspunkter som et naturligt element i videreudviklingen af ydelserne. Denne udveksling af synspunkter foregår på mangfoldig vis - både på den formelle og mere uformelle bane. Dette sker eksempelvis ved borgermøder, høringer, via fokusgrupper, brugerbestyrelserne, råd, avisdebat, via hjemmesiden osv. 21

2 at debatformer til samspillet mellem kommunalbestyrelse og borgere, brugere, erhvervsliv, foreninger m.fl. fortsat udvikles. at skolernes fysiske rammer udnyttes optimalt i forbindelse med både undervisningen, og aktiviteter i øvrigt i lokalområderne. Blandt andet derfor skal der fortsat ske forbedringer i infrastrukturen til og fra skolerne. 4.3 Folkeskoler og ungdomsskole Folkeskolerne i Langeland Kommune har i dag ca elever. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2007 en ny skolestruktur for Langeland Kommune. Den nye struktur indebærer, at der med virkning fra 1. august 2010 er tre folkeskoler på Langeland: Snøde Skole der rummer klasse samt SFO. Humble Skole, Sydlangeland der rummer klasse samt SFO. Ørstedskolen i Rudkøbing med klasse, specialklasseafdeling, SFO. Strynø Skole er en filial af skolen i Rudkøbing og rummer elever fra klasse. Ørstedskolen er et helt nyt byggeri, der står klar i sommeren Den bliver en af Danmarks største og mest moderne skoler. Skolen opføres som et såkaldt OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab). Det betyder, at skolens ledelse og lærere kan koncentrere sig om det undervisningsmæssige indhold i skolen. Bygningsdrift m.v. varetages af det konsortium, der ejer skolen. Beslutningen om den nye skolestruktur indebærer også en renovering af skolen på Nordlangeland hvor der ligeledes er pasningsmulighed for børn i alderen 3 6 år i tilknytning til skolen. Skolen på Sydlangeland Humble Skole fremstår allerede som en moderne, velindrettet og velholdt skole. Kommunalbestyrelsen har i planperioden særlig fokus på udnyttelse af de nye optimale moderne rammer: at der skabes styringsmæssige strukturer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, så børnene tilbydes optimale muligheder for læring og trivsel - det sker bl.a. ved udpegning af særlige indsatsområder Der udvikles fortsat tilbud til de unge på Langeland gennem ungdomsskolens regi og ved Team Ung. Unge har behov for fællesskaber med et fornuftigt indhold. Ungdomsskolens tilbud tilpasses løbende ungdomskulturen, og planperioden indeholder opstart af et ungdomskulturhus for de årige. 4.4 Dagpasning og børneinstitutioner Langeland Kommune tilbyder pasningsgaranti for alle børn. I alderen op til tre år foregår pasningen i den kommunale dagpleje. I alderen fra tre til seks år foregår pasningen i børnehaverne. Der er tilbud om skolefritidsordning til og med tredje klasse. Der er junior- og aftenklub under ungdomsskolens regi. Der er i alt 10 børnehaver, der i år 2010 er normeret til i alt 302 børn. at fastholde og udvikle det høje pædagogiske niveau i alle pasningsforanstaltningerne. Dette gøres ved at der skabes styringsmæssige strukturer for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, så børnene tilbydes optimale muligheder for udvikling og trivsel - bl.a. gennem udpegning af særlige indsatsområder at tilpasse pasningsstrukturen på dagpleje- og børnehaveområdet så der fortsat kan ske kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af pasningstilbuddene ved optimal udnyttelse af personalets ressourcer og kompetencer. 22

3 Plejeboliger, aflastningspladser og ældreboliger Lohals: 1) Rudkøbing Plejehjem er en selvejende institution under danske diakonhjem med driftsaftale med Langeland Kommune. Plejeboliger Aflastningspladser Ældreboliger Stigtebo 18 Tullebølle: Tullebøllecentret 39 4 Annexstræde 2 Rudkøbing: Danahus Rudkøbing Plejehjem 1) 33 Ny Kohave 18 Gl. Kohave 17 Ringparken 12 Torvegården 29 Strynø 4 Lindelse: Ældreområdet Ældreområdet i Langeland Kommune ønsker at være præget af høj faglighed, sammenhængende forløb, brugerinddragelse og -indflydelse. Endvidere arbejdes der aktivt for at understøtte samarbejdet med frivillige hjælpere og organisationer. Her er det fælles formål at skabe mulighed for en aktiv og meningsfuld hverdag for alle ældre borgere på Langeland. Lindelse Plejecenter 43 3 Præstevænget 12 Statenevej 1 Humble: Humble Plejecenter 20 Ældreboliger 2 Bagenkop 14 I alt Som arbejdsplads vil området være kendt for åbenhed, troværdighed, medarbejderinddragelse og - indflydelse og for tilbud om målrettet kompetenceudvikling samt mulighed for/forventning til medarbejderen om, at påtage sig et ansvar svarende til de erhvervede kompetencer. Personlig pleje og praktisk bistand er organiseret i 4 hjemmehjælpsgrupper i Lohals, Tullebølle, Rudkøbing og Humble. Hjemmesygeplejen er centralt organiseret i Rudkøbing. Den daglige planlægning foregår med udgangspunkt i Tullebølle, Rudkøbing og Humble. Der er i alt 53 dagcenterpladser fordelt på plejecentrene. Der er åbne aktivitetscentre med kommunalt personale for alle pensionister i Solhjem i Lejbølle, Ny Kohaven og Tryggelev og Bagenkop brugercentre. Der er i alt ca. 200 brugere. Endvidere er der omsorgsklubber i Longelse og i Borgerhuset i Rudkøbing. Der er ikke personale tilknyttet. at tilbyde borgerne individuel, fleksibel og kvalificeret bistand, pleje og omsorg 23

4 at arbejdet udføres sundhedsfremmende, så borgeren får bedst mulige vilkår for sundhed og velvære at arbejdet udføres forebyggende, så unødige funktionstab og helbredssvigt undgås at plejen planlægges i samarbejde med borgeren, med udgangspunkt i den enkeltes behov at tilpasse og kompetenceudvikle organisationen i forhold til sundheds- og samarbejdsaftaler med regionen med fokus på forløbskoordination og rehabilitering at der skabes grundlag for etablering af et demensplejecenter og kvalificering af demensplejen generelt. at der fortsat arbejdes med udviklingen af kvalitetsstandarder for de enkelte serviceydelser at der arbejdes bevidst forebyggelses- og sundhedsfremmende med brugerne at der arbejdes med udvikling af servicetilbud til borgere der bor uden for bostederne/eget hjem Socialpsykiatri Socialpsykiatrien i Langeland Kommune består af Skrøbelev Centeret, kaldet Hjørnet, hvor bofællesskabet, værestedet, aktivitetsstedet og støttekontaktperson jf. servicelovens 85 og 99 har til huse. Alle borgere, som er hjemmehørende på Langeland, bliver ved henvendelse eller ved visitation serviceret Handicap- og psykiatriområdet Inden for kommunens handicapområde serviceres borgere med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne. Langeland Kommune har følgende tilbud inden for området: 3 bosteder med personaledækning dag og aften. 1 bosted med døgndækning. 1 beskyttet værksted/daghjem/dagcenter som dagtilbud. cafétilbud til senhjerneskadede. hjemmevejledning i eget hjem. Alle ansatte inden for området arbejder ud fra en vision om at: Enhver borger er hovedperson i eget liv og har kompetencer til både nutidige og fremtidige udfordringer. at fastholde og fortsat udvikle et højt pædagogisk niveau Bostedet har 13 selvstændige lejligheder og 1 akutlejlighed. De 5 lejligheder er visiteret til bofællesskabet jf. 108 i serviceloven. De resterende 8 lejligheder er beskyttede/ældreboliger. Akut-lejligheden anvendes til borgere, der er for tidligt udskrevet fra psykiatrisk afdeling eller har et andet behov for at være i trygge hænder/rammer. Bostedet er døgndækket, så alle borgere på Langeland har en telefon-livline hele døgnet rundt. Alle borgere på Langeland kan henvende sig direkte til socialpsykiatrien, og alle vil blive mødt med en professionel tilgang til den eventuelle problematik. Socialpsykiatrien på Langeland har som sådan ikke en formuleret målgruppe alle problematikker tages alvorligt og borgeren hjælpes på rette spor i det kommunale system. Socialpsykiatrien har et tæt samarbejde med distriktspsykiatrien, sygehuspsykiatrien, praktiserende læger og alle instanser på rådhuset. Lederen af socialpsykiatrien har direkte kontakt til psykiatrisk bagvagt dvs. at socialpsykiatrien har mulighed for at indlægge på psykiatrisk afdeling. I alkohol- og misbrugssager arbejder socialpsykiatrien tæt sammen med alkoholambulatoriet i Svendborg og Misbrugscenter Svendborg. Hjørnet /socialpsykiatrien har en rygepolitik og en kostpolitik alle borgere får tilbudt en sundhedsundersøgelse samt motions- og kostvejledning. 24

5 at undersøge behovet for bosteder m.v. for de personer der har været ude i et livslangt misbrug af alkohol og/eller stoffer at undersøge muligheden for at trække alkohol- /stofmisbrugsbehandling og metadonudlevering tilbage til Langeland at undersøge behovet for flere støttede boliger til unge mennesker gerne i form af et opgangsfællesskab med sociale viceværter, som kan etablere bostøtte og botræning med fokus på at den unge skal ud på arbejdsmarkedet og klare sig selv at socialpsykiatrien fortsat udvikles, så alle de, der måtte have brug for hjælp fra socialpsykiatrien, vil få det bedst mulige tilbud, defineret som: respekt, intet bureaukrati, ingen lukkede døre. at fastholde og fortsat udvikle et højt fagligt fysio- og ergoterapeutisk niveau at sikre borgerne modtager træning tilpasset borgerens problematik og diagnose at sikre fortsat mulighed for at arbejde tværfagligt. 4.6 Sundhed og trivsel Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået et større ansvar på sundhedsområdet gennem Sundhedsloven. Det betyder at kommunerne dels iværksætter tilbud, der kan nedbringe omfanget af sygehusindlæggelser, og dels etablerer tilbud inden for sundhed og forebyggelse. Kommunerne har samtidig også overtaget ansvaret for genoptræning og rehabilitering efter sygehusindlæggelser Træningsområdet Kommunen varetager genoptræning efter Sundhedsloven, og yder også vedligeholdende træning efter Serviceloven. Kommunen råder over et træningscenter beliggende på Spodsbjergvej 129 A i Rudkøbing. Der ud over benyttes motions rummene på øens plejecentre til træning. Der ydes fysioterapi og ergoterapi i dagtimerne på hverdage. Kommunen tilbyder holdtræning til de borgere, som vurderes egnet til det. De borgere som ikke kan deltage på hold får tilbudt individuel fysioterapi eller ergoterapi. Kommunens trænende terapeuter har et tæt samarbejde med ældreplejen, hjælpemiddelterapeuter og handicapområdet. De trænende terapeuter er hver tilknyttet en hjemmehjælpsgruppe eller et plejecenter med henblik på, at borgerne sikres en tværfaglig vurdering for at øge eller fastholde borgerens aktivitetsniveau. Terapeuterne har samtidig mulighed for at give medarbejdere i ældreplejen vejledning og sparring omring arbejdsstillinger. Forebyggelse, sundhed og trivsel tænkes ind i alle dele af kommunens arbejdsområder. Dermed er alle servicetilbud involveret i arbejdet på disse områder og kommunens indsatser fremstår som tværfaglige helhedsløsninger indenfor sundhed. Langeland Kommune har gennem sine servicetilbud kontakt til mange af de langelandske borgere. Disse servicetilbud indebærer pasning og pleje, undervisning og uddannelse samt rådgivning og andre støttefunktioner. Det er i Langeland Kommunes interesse at alle arbejder sammen om at optimere sundhed og trivsel. Derfor vil borgerne kunne forvente øget fokus på sundhed og forebyggelse, når de er i kontakt med det offentlige system. 25

6 Langeland Kommune har et forebyggelsescenter, hvor der eksempelvis er borger rettede tilbud med træning og rygestoptilbud, kontaktflader til patientforeninger, idrætsforeninger m.m. Derudover medvirker ForebyggelsesCentret som iværksætter og udvikler af sundhedsfremmende projekter samt tværsektorielle sundhedsstrategiske politikker og indsatser. Sundhed bør tænkes ind i de forskellige servicetilbud, således at områder som fysisk aktivitet, kost og sociale relationer bliver fremmet. at kommunen støtter og rådgiver borgerne omkring sundhed gennem de eksisterende kontakter til borgerne at tilbyde relevant efteruddannelse til medarbejdere og ledere i forhold til forebyggelse, sundhed og trivsel at servicetilbudene løbende optimeres således at forebyggelse bliver en grundtanke at understøtte en tværfaglig indsats for sundhed og trivsel, der involverer alle serviceorganer. 26