Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version 1

Transkript

1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Definition af intensivbehandling Placering Datagrundlag aktivitet 2007 og fremskrivning Rumtyper, billeddiagnostik og isolationsstuer Børn Forskning, uddannelse og undervisning Logistik og nærhedskrav Arbejdsmiljø Bilag Bilag 1: Vurdering af kapacitetsbehov

3 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe Intensivafdelinger - er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende struktur og koncepter for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udarbejde et oplæg til konceptuelle løsninger for intensivafdelinger. Opgaven for den tværgående arbejdsgruppe om intensivafdelinger skal ses som en naturlig forlængelse og konkretisering af det forudgående arbejde med konceptudvikling i forbindelse med en tidligere arbejdsgruppe (2006) og Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU (2007): Arbejdsgruppens rapport Anæstesi intensiv operationsfunktioner, i det fremtidige universitetshospital i Århus, 2006 Region Midtjyllands rapport Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital, marts 2007 Forud for 1. møde i arbejdsgruppen blev der afholdt et møde den 17. september 2008 med en udvidet kreds af deltagere. Formålet var at drøfte: Definition af intensivpatient Central vs. decentral placering af intensivafdelinger Kommissorium Med udgangspunkt i det forudgående arbejde (nævnt ovenfor) skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til: Placering af intensivafdelinger (under hensyn til samordningsgevinster, patientforløb, uddannelse, forskning, fleksibilitet, transporttid (nærhed til operation og opvågning) mv.) Hensyn til særlige patienttyper. Betydning for indretning og arealdimensionering Forhold mellem intensive senge og senge på sengeafsnittene, herunder betydningen for arealdimensioneringen og fleksibilitet Forholdet mellem intensiv og opvågning, herunder betydningen for arealdimensioneringen og fleksibilitet Er der behov for særlige fysiske faciliteter for børn? Standardrum og arealstandard Kapacitets- og arealbehov Muligheder for etablering af bufferkapacitet Hvad er der af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af intensivafdelinger? Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende intensivafdelinger 1 S ide

4 Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Oversygeplejerske, Birgit Eg, Anæstesiologisk afd., AS Led. Overlæge, Lone Winther Jensen, Anæstesiologisk afd., AS Afd. sygeplejerske, Marie Møller, Anæstesiologisk afd., AS Overlæge, Niels Kim Schønemann, Anæstesiologisk afd., AS Overlæge, Bent Dahl, Anæstesiologisk afd., AS NIA/OP Led. Overlæge, Michael Braüner Schmidt, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Oversygeplejerske, Susanne Boll, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Overlæge, Reinhold Jensen, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Afd. sygeplejerske, Marianne Bækager, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Overlæge, Tine Brink Henriksen, Børneafdelingen afd. A Reservelæge, Kim Allan Terp, Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T Overlæge, Alex L. Laursen, Infektionmedicinsk afd. Q Overlæge, Peter Rasmussen, Kirurgisk afd. P Afd. sygeplejerske, Pia Koch, Neurokirurgisk afd. NK Formand, lægefaglig chef, Claus Thomsen, Projektafdelingen, DNU Fuldmægtig, Birgitta Bælum, Projektafdelingen, DNU Arbejdsmiljøkonsulent, Jens Sonne, Projektafdelingen, DNU Sygehusplanlægger, Henrik Praetorius, Rådgivergruppen, DNU Sygehusplanlægger, Jens Kjærsgaard, Rådgivergruppen, DNU Arkitekt, Anne Underhaug, Rådgivergruppen, DNU 2. Definition af intensivbehandling Arbejdsgruppen anbefaler at den gængse definition i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør anvendes: Intensiv medicinsk terapi kan overordnet defineres som observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielle reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Det er målsætningen at intensivområderne udelukkende skal anvendes til egentlige intensivpatienter i overensstemmelse med definitionen. Det vurderes af gruppen, at intermediære patienter i DNU kan ligge i tilknytning til henholdsvis: Stationære sengeafsnit Perioperativt afsnit Intensivområde Akutcentret Placeringen afhænger af patientens givne situation og behov for observation. Arbejdsgruppen understreger, at patienter i intermediære senge på stationære sengeafsnit er under de respektive sengeafsnits ansvar, også selvom en anæstesiolog går tilsyn. 2 S ide

5 Der skelnes i det følgende imellem (intensiv-) områder og (intensiv-) enheder, hvor et område består af én eller flere enheder (mindre driftsenheder af 8-10 senge). 3. Placering I Region Midtjyllands forventninger til DNU ( Mål og rammer, 2007 ) skitseres 4 intensivområder: 1. Fælles afdeling for Abdominal- og Inflammationsblok 2. Fælles afdeling for Akut- og Hoved-Neuroblok 3. Afdeling i Kvinde Barn blok 4. Afdeling i Hjerte-Lunge-Kar blok Strukturdiagram ( Mål og rammer, marts 2007) 3 S ide

6 Konkurrenceforslaget tager udgangspunkt i Region Midtjyllands krav og forventninger. De to fælles områder placeres imellem de faglige fællesskaber. Således vil der være et intensivt område imellem Abdominal- og Inflammationsblokken og et intensivt område imellem Akut- og Hoved-Neuroblokken. Områderne i det eksisterende byggeri beholder nuværende placering. Rådgivergruppen DNU s konkurrenceforslag (juli 2007) Hjerte-lunge-kar Børneafdeling Fase 0 Abdominal og inflammation Akut, Hoved-Neuro L&L AS 1112_16.1.TB I drøftelsen af placering af intensivområder blev en række fordele og ulemper ved henholdsvis decentral og central placering fremhævet. Som argument for mest mulig decentralisering i blokkene blev følgende nævnt i forbindelse med det forudgående møde 17. september 2008: Om år må forventes flere svært syge og dermed større behov for anæstesiologisk/intensiv observation. Der vil være basis for anæstesiologisk subspecialisering i relation til blokkene En placering i blokkene vil styrke samarbejdet mellem specialerne og intensivisterne og give bedst mulig basis for hensigtsmæssige patientforløb Vil styrke den faglige identitet i blokkene Små enheder er overskuelige driftenheder 4 S ide

7 Som argumenter for en central løsning blev følgende fremhævet: En samling af de intensive enheder giver bedre mulighed for at skabe den nødvendige fleksibilitet i forhold til udviklingen i de enkelte specialer. Et speciale, som i dag benytter intensiv meget, er ikke nødvendigvis et speciale, som har det store intensive behov om år Samlede enheder betyder at bufferkapaciteten kan blive større Undgår patientflytninger, når patienten har behov for behandling fra et andet anæstesiologisk/intensiv subspeciale Den anæstesiologiske/intensive personaleuddannelse varetages bedst ved en samlet enhed, hvor der foregår erfaringsudveksling/læring mellem subspecialerne Anæstesiologisk-/intensivuddannede læger og sygeplejersker vil også være en mangelvare om år. Bedst udnyttelse af den tilgængelige personaleressource Der er i arbejdsgruppen enighed om, at konkurrenceforslagets placering af intensivområder er et godt kompromisforslag, som bedst muligt tilgodeser begge løsninger. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at der arbejdes videre med dette forslag. Der var endvidere enighed om, at de intensive enheder ikke må være for store, da driftenheden skal være overskuelig. Der henvises til at mortaliteten er lavest ved 9 pladser pr. enhed. Af hensyn til fremtidssikring, bufferkapacitet og ønsket om at undgå uhensigtsmæssige patientflytninger, så samles enhederne, som foreslået i konkurrenceforslaget. 4. Datagrundlag aktivitet 2007 og fremskrivning Der er en udfordring i at sikre, at datagrundlaget i dimensioneringen af intensivsenge stemmer overens med definitionen på intensivpatienter. Intensivafdelingerne har undersøgt om aktiviteten anført for 2007 stemmer overens med den faktiske aktivitet i Dette gav ikke anledning til at ændre datagrundlaget og udgangspunktet for beregningen af det fremtidige kapacitetsbehov. Følgende fremskrivningsmetode er anvendt i beregningen af det fremtidige behov for intensivpladser: Aktiviteten i 2007 (kilde: PAS) er fremskrevet til 2018 ved anvendelse af ændringen i indlæggelsesfrekvens x 2 som fremskrivningsfaktor (dvs. afdelingernes forventede ændring i antallet af indlæggelser generelt ganget med 2). Dette giver anledning til et antal intensiv sengedage i 2018, som omsættes til et kapacitetsbehov (intensivpladser) under antagelse af en belægningsgrad på 70 % (jf. anbefaling fra Danske Regioner og Masterplanrapport fra 2006). På baggrund af ovenstående fremskrivningsmetode beregnes et samlet kapacitetsbehov for DNU på ca. 85 intensivpladser (vurdering af kapacitetsbehovet fremgår af bilag 1). 5 S ide

8 Arbejdsgruppen har udtrykt bekymring for om fremskrivningen understøtter behovet for intensive buffersenge og giver tilstrækkelig kapacitet til at håndtere: Nye landsdelsfunktioner Ændringer omkring cancerpatienter Case-mix ændringer Dertil kommer, at fremskrivningen bør kompensere for den aktuelle underkapacitet. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi, december 2004, der peger på kapacitetsproblemer i Danmark inden for intensiv terapi. Det fremgår af rapporten at Århus Amt i 2004 havde landets laveste at antallet af intensivsenge målt pr indbyggere. Niveauet var ca. 30 % lavere end landsgennemsnittet. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen, at der udover fremskrivning: Tillægges kapacitetsberegningen 20 % (disponibelt areal/antal intensivpladser) For at opnå den optimale drift og intensiv pleje/behandling anbefales det at etablere intensivenheder bestående af 8-10 pladser. Nedenfor angives et eksempel på, hvordan intensivpladserne kan fordeles (inkl. 20 % tillæg): Akut, Hoved/neuro 3 enheder: 1x9 + 2x10 = 29 intensivpladser Abdominal, Inflammation 3 enheder: 2x8 + 1x9 = 25 intensivpladser Hjerte-lunge-kar 5 enheder: 3x8 + 2x9 = 42 intensivpladser Kvinde-barn 1 enhed: 1x8 = 8 intensivpladser Dvs. i alt 104 intensivpladser. Det skal bemærkes, at fordelingen af pladser mellem de forskellige intensivområder er baseret på fremskrivning af nuværende situation. Aktiviteten i bilag 1 angiver afdelingernes forbrug af intensivsengedage i De tilsvarende beregnede intensivpladser fordeles så på faglige fællesskaber i forhold til hvor afdelingerne hører til. Arbejdsgruppen gør opmærksom på at der kan være uhensigtsmæssigheder i metoden. Eksempelvis nævnes, at der er infektionsmedicinske patienter, der i dag er stampatienter på andre afdelinger, hvilket kan medføre at intensivsenge i begrænset omfang placeres i et af de andre intensivområder end imellem Abdominal/- Inflammations-blokken. Der er i arbejdsgruppen endvidere udtrykt bekymring for placering og kapacitet til gynækologiske intensive cancer patienter. Den intensive kapacitet til disse skal placeres i det intensive område ved Abdominalblokken. Der henvises til tilbagemeldinger fra afdelingsbrugermøder angående kapacitetsbehovet. 5. Rumtyper, billeddiagnostik og isolationsstuer Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger til rumtyper på intensivområderne: Procedurerum/interventionsstuer (til akutte indgreb, skopier mv.) Isolationsstuer Laboratorierum (mindre rum point of care) Serviceunitfacilitet (IT/teknik/værksted) Apparaturdepot 6 S ide

9 Bad Morsrum Gode personalefaciliteter (ophold m. tekøkken, konference, teamrum, arbejdspladser/kontorer, debriefingsrum, vagtværelser) Pårørenderum (m. mulighed for overnatning) Pårørendeområder (hensyn til patientgrupper med tilstedeværelse af mange pårørende, afskærmede områder) Stuer til store og tunge patienter (ca. 20 % af stuerne) Terrasser/udearealer Strålestuer (se nedenfor) Af hensyn til patientsikkerhed anbefaler arbejdsgruppen at patientstuer etableres med én entydig grundopstilling, så personalet til enhver tid hurtigt kan orientere sig i forhold til apparatur mv., uanset hvilken stue de befinder sig på. Birumskapaciteten i dag er for lille, og tilstrækkelig depotplads vil give luft på stuerne. Det understreges, at stuerne skal være tilstrækkelig store. Danske Regioner har i rapporten Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri, september 2008, angivet en arealstandard på 50 m² netto pr. seng på et intensivsengeafsnit. Arealbehovet for selve sengestuen for en 1-sengsstue anbefales til ca. 25 m². Dog skal arealerne i senere planlægningsfase vurderes i forhold til særlige patientgruppers behov, f.eks. har visse typer af Neurokirurgiske patienter behov for særligt og pladskrævende udstyr på sengestuen. Endvidere anbefales det, at der bør være mulighed for anvendelse af mobilt billeddiagnostisk udstyr på sengestuerne. Der bliver behov for et rum til kalibrering af mobil CT-skanner, men ellers er det primært rummenes indretning og installationer der stilles krav til (afskærmning mv.). Der er to muligheder: 1) Alle stuer indrettes til brug af billeddiagnostisk udstyr og mulighed for intervention eller 2) funktionerne begrænses til færre rum. Der opstår et dilemma mellem ønsket om rationel udnyttelse af udstyr og specialrum (ved samling af funktioner) på den ene side og minimering af risiko ved at flytte patienten på den anden side. Arbejdsgruppen anbefaler: 2 procedurerum/interventionsstuer i abdominal/inflammation intensivområdet 1 procedurerum/interventionsstuer i hoved-neuro/akut intensivområdet 1 procedurerum/interventionsstuer i hjerte-lunde-kar intensivområdet Mulighed for anvendelse af mobilt billeddiagnostisk udstyr på hver stue Procedurerummet til akutte indgreb er udstykket som en operationsstue. Der vurderes behov for afskærmede pårørendeområde og pårørenderum med mulighed for overnatning. Overnatning for pårørende til intensivpatienter bør også indtænkes i planlægningen af patienthotellet. Anæstesiologisk-Intensiv afdeling I lavede i 2007 en undersøgelse (v. forskningssygeplejerske Anne Sophie Ågård) angående pårørendes anvendelse af afdelingens pårørenderum. Undersøgelsen beskriver kommentarer fra pårørende om hvad rummet kan bruges til, rummets inventar (møbler, blade mv.) og forestilling om det ideelle opholdsrum. På baggrund heraf fremhæves: 7 S ide

10 at der er behov for et pårørenderum (primært familie anvender rummet) rummet må ikke være for lille hellere flere rum end ét stort der skal være mulighed for at være privat Behovet for stuer til store og tunge patienter og øvrig indretning (dørbredde mv.) blev drøftet. Baseret på igangværende fase 0 projekt på Skejby Sygehus vurderes det, at ca. 4 ud af 20 pladser skal være indrettet til store og tunge patienter (dvs. ca. 20%) Arbejdsgruppen anbefaler etablering af enestuer, hvor døende patienter kan afsluttes, hvorefter patienter transporteres til morsrum (flere afsnit kan deles om et morsrum). Der er brug for isolationsstuer dels til patienter med infektion eller mistanke om infektion (TB, multiresistente stafylokokker mv.) og dels til isolationspatienter der er meget modtagelige for smitte (børnetumorer, hæmatologiske patienter). Dertil kommer at der er behov for 2-3 stuer til strålebehandling (Brachyterapi). Disse rum svarer til isolationsstuer. Det er 1-sengsstuer med forrum, og der kræves afskærmning (bly i vægge). Disse rum anbefales samlet ét sted pga. kompetencefordele. Dette anbefales at være i Abdominalblokken. Anbefalinger vedrørende isolationsstuer blev gennemgået og er som følger: 2-3 isolationsstuer (med forrum til tøjskift/affald) pr. ca. 10 intensivsenge 6 intensive trykregulerede isolationsstuer med i forbindelse med Inflammations- /abdominalblokken (inklusiv stråleterapi-stuer). Derudover anbefales det at forberede 2 ekstra stuer som bufferkapacitet 2 intensive trykregulerede isolationsstuer i forbindelse med Akut-/Hoved- Neuroblokken Der er i fase-0 projektet planlagt 3 isolationsstuer med forrum (uden trykregulering). Adgang til intensiv Det anbefales at adgangen til intensiv går via en åben og venlig reception/- modtagelse, hvorfra pårørende guides målrettet videre. Det er vigtigt at de ydre rammer omkring hospitalet og intensiv er sikre, således at personalet ikke er utrygt og bliver unødigt forstyrret. Der menes ikke umiddelbart at være behov for at aflåse intensivafsnittet. (Entré på Huddinge Hospital blev nævnt til inspiration). 6. Børn I dag er der i Kvinde-barnblokken intensivafsnit med børn (A5) og intermediært afsnit for neonatalogi (A6). Dertil kommer intensivafsnit med hjertebørn (afsnit 10) i Hjerte-Lunge-Kar blokken. Fase 0 projektet samler ikke A5 og afsnit 10 i et fælles afsnit. Det bør sikres at der på sigt sker en samling af pædiatrisk opvågning og intensiv ekspertise. To scenarier er drøftet i arbejdsgruppen: 1) Der etableres et børnehospital og 2) Der etableres ikke et børnehospital. 8 S ide

11 Ad. 1 Hvis der etableres et børnehospital: I så fald anbefaler arbejdsgruppen én samlet børneopvågning og børneintensiv, for at undgå små intensiv øer. Udvidelsesmulighed omkring A5 bør undersøges nærmere. Der bør også være en trykreguleret intensiv isolationsstue. Ad. 2 Hvis der ikke etableres et børnehospital: I så fald anbefaler arbejdsgruppen at der tages udgangspunkt i de to eksisterende afsnit (evt. samlet et af stederne). Umiddelbart vurderes det at børn kan flyttes direkte på et børneintensivt afsnit, dog bør faglige hensyn og nærhedsbehov til operationsgang afklares (bl.a. thoraxkirurgi og neurokirurgi). Akutte indgreb på hjertebørn foretages i dag uden at flytte barnet, dvs. på intensivstuen. Der peges på de særlige behov for faciliteter til pårørende på børneintensiv. Forældre bør have mulighed for at opholde sig meget tæt på (i værelset overfor eller ved siden af). Generelt gælder det, at der på børneintensiv er en sæsonvariation der bevirker at kapacitetsbehovet i vintersæsonen er ca. 25 % højere end årsgennemsnittet. Arbejdsgruppen har drøftet det hensigtsmæssige i at placere unge op til 18 år i et børne/unge intensivt afsnit i Kvinde-barn blokken. På den baggrund gøres der opmærksom på at fordelingen af intensivpladser baseres på hvor de var placeret i basisåret 2007 og ikke definitionen af børn i alderen 0-17 år. 7. Forskning, uddannelse og undervisning Det foreløbige oplæg fra den tværgående arbejdsgruppe vedrørende forskning, uddannelse og undervisning vises nedenfor Input fra den tværgående arbejdsgruppe vedr. universitets-, forsknings- og undervisningsfunktioner: Afsnitsniveau: rum til 2-4 personer (debriefing, samtale) Afsnitsniveau: et rum til 8-10 personer Afdelingsniveau: rum med kapacitet til ca. 30 personer Fællesskabsniveau: rum med kapacitet til ca. 100 personer Hospitalsniveau: Auditorium med kapacitet til personer (udover eksisterende auditorier på Skejby Sygehus) Den tværgående arbejdsgruppe vedrørende intensivafdelinger ønsker følgende faciliteter til rådighed: Større rum på afsnitsniveau (8-10 personer) Fælleslokale tæt på enheden (evt. mellem 2 faglige fællesskaber), hvor der er mulighed for at samle > 100 personer Rum til færdighedstræning/undervisning (8-10 personer) på afdelingsniveau (denne funktion kræver nærhed) Færdighedslaboratorium på hospitalsniveau (avancerede funktioner anbefales centraliseret) Arbejdsgruppen påpeger at der bør være arbejdspladser på intensivafsnittet og kontorer tæt på intensivafsnittet. 9 S ide

12 Endelig er der i arbejdsgruppen udtrykt ønske om, at personale med ledelsesansvar får eget kontor. 8. Logistik og nærhedskrav Et intensivområde kan placeres på ét eller flere plan, men den bør ligge samlet. Det foretrækkes dog at et intensivområde befinder sig i stueetagen og på ét plan, så patienter kan køres udenfor for at få frisk luft. Denne placering vil også imødekomme de særlige behov for transport af intensive patienter, hvis der skulle opstå behov for evakuering. Der er vigtigere at opvågning placeres i tilknytning til operationsgangen end i tilknytning til intensivafdelingen, blot afstanden ikke bliver for stor. Deltagerne drøftede også udfordringen i en spredning af de akutte patienter til de rette intensive afsnit med en given tilknytning til specialerne. Denne opgave vil ligge i akutcenteret i forhold til uafklarede patienter. Det anbefales ikke, at der etableres intensivafsnit i Akutcentret, men det forventes at der vil være modtagesenge i akutcentret med nærhed til intensivområdet. 9. Arbejdsmiljø En af de centrale ting der beskrives som et vigtigt element i at opnå et godt arbejdsmiljø er at reducere mængden af støj (alarmer, kommunikation mv.) for at skabe arbejdsro. F.eks. bør samtaler der kan foregå et andet sted ikke finde sted i observationsrummet. Det bemærkes at patientstuer med skydedør kan afhjælpe støjen. Hvis der planlægges enestuer bør der sikres at der er en arbejdsstation/computer på stuen, så personalet har mulighed for at lave noget samtidig med overvågningen. Derudover vurderer arbejdsgruppen, at: der bør være mulighed for powernap (om natten, evt. i kontor) der bør etableres lux-rum med høj lysintensitet gode lysforhold er vigtigt (der skal være dagslys på stuerne og arbejdsbelysningen skal svare til en operationsstue) og give mulighed for teknisk at følge døgnrytmen patientstuer skal indrettes med loftslifte (reducerer personaleforbrug og arbejdsskader) patientstuer skal indrettes med loftssøjler til ophæng af apparatur Det anbefales at lave mock-up af patientstuer for at simulere arbejdsgange, og kontrollere at stuerne er tilstrækkelige store til f.eks. at kunne rumme mobil CT. 10 S ide

13 Bilag 1: Vurdering af kapacitetsbehov Vurdering af aktivitet og kapacitetsbehov - specialeniveau Intensiv liggedøgn Senge 2007 Estimat 2018 Estimat 2018 Skejby Sygehus Børneafdeling A Gynækologi - obstetrik, afdeling Y Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling T Hjertemedicinsk afd. B Infektionssmedicinsk afdeling Q Nyremedicinsk afdeling C Urinvejskirurgisk afdeling K Århus Sygehus Dermatologisk afdeling S Gastroenterologisk afdeling L Geriatrisk afdeling G Hæmatologisk afdeling R Kirurgisk afdeling P Kæbekirurgisk afdeling O Lever-tarm medicinsk afdeling V Lungemedicinsk afdeling B Medicinsk endokrinologisk afdeling C Medicinsk endokrinologisk afdeling M Medicinsk kardiologisk afdeling A Neurokirurgisk afdeling NK Neurologisk afdeling F Onkologisk afdeling D Ortopædkirurgisk afdeling E Plastik kirurgisk afdeling Z Reumatologisk afdeling U Øjenafdeling J Øre-næse-hals afdeling H I alt Vurdering af aktivitet og kapacitetsbehov inkl. 20 % udvidelse Intensiv liggedøgn Senge Senge i alt Udvidelse I alt 2007 Estimat 2018 Estimat 2018 Estimat % inkl. udvidelse Akut, Hoved/neuro 24,1 4,8 29,0 Akut ,3 Hoved/neuro ,7 Onkologi ,1 Abdominal, Inflammation 20,6 4,1 24,7 Abdominal ,7 Inflammation ,9 Hjerte-lunge-kar 34,6 6,9 41,5 Hjerte-lunge-kar ,6 Kvinde-barn 5,8 1,2 7,0 Pædiatri ,4 Gynækologi - obstetrik ,4 I alt ,1 85,1 17,0 102,1 11 S ide