Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version 1"

Transkript

1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.13 Intensivafdelinger Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Definition af intensivbehandling Placering Datagrundlag aktivitet 2007 og fremskrivning Rumtyper, billeddiagnostik og isolationsstuer Børn Forskning, uddannelse og undervisning Logistik og nærhedskrav Arbejdsmiljø Bilag Bilag 1: Vurdering af kapacitetsbehov

3 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe Intensivafdelinger - er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende struktur og koncepter for Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udarbejde et oplæg til konceptuelle løsninger for intensivafdelinger. Opgaven for den tværgående arbejdsgruppe om intensivafdelinger skal ses som en naturlig forlængelse og konkretisering af det forudgående arbejde med konceptudvikling i forbindelse med en tidligere arbejdsgruppe (2006) og Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU (2007): Arbejdsgruppens rapport Anæstesi intensiv operationsfunktioner, i det fremtidige universitetshospital i Århus, 2006 Region Midtjyllands rapport Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital, marts 2007 Forud for 1. møde i arbejdsgruppen blev der afholdt et møde den 17. september 2008 med en udvidet kreds af deltagere. Formålet var at drøfte: Definition af intensivpatient Central vs. decentral placering af intensivafdelinger Kommissorium Med udgangspunkt i det forudgående arbejde (nævnt ovenfor) skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til: Placering af intensivafdelinger (under hensyn til samordningsgevinster, patientforløb, uddannelse, forskning, fleksibilitet, transporttid (nærhed til operation og opvågning) mv.) Hensyn til særlige patienttyper. Betydning for indretning og arealdimensionering Forhold mellem intensive senge og senge på sengeafsnittene, herunder betydningen for arealdimensioneringen og fleksibilitet Forholdet mellem intensiv og opvågning, herunder betydningen for arealdimensioneringen og fleksibilitet Er der behov for særlige fysiske faciliteter for børn? Standardrum og arealstandard Kapacitets- og arealbehov Muligheder for etablering af bufferkapacitet Hvad er der af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af intensivafdelinger? Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende intensivafdelinger 1 S ide

4 Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Oversygeplejerske, Birgit Eg, Anæstesiologisk afd., AS Led. Overlæge, Lone Winther Jensen, Anæstesiologisk afd., AS Afd. sygeplejerske, Marie Møller, Anæstesiologisk afd., AS Overlæge, Niels Kim Schønemann, Anæstesiologisk afd., AS Overlæge, Bent Dahl, Anæstesiologisk afd., AS NIA/OP Led. Overlæge, Michael Braüner Schmidt, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Oversygeplejerske, Susanne Boll, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Overlæge, Reinhold Jensen, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Afd. sygeplejerske, Marianne Bækager, Anæstesiologisk/intensiv afd. I, SKS Overlæge, Tine Brink Henriksen, Børneafdelingen afd. A Reservelæge, Kim Allan Terp, Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T Overlæge, Alex L. Laursen, Infektionmedicinsk afd. Q Overlæge, Peter Rasmussen, Kirurgisk afd. P Afd. sygeplejerske, Pia Koch, Neurokirurgisk afd. NK Formand, lægefaglig chef, Claus Thomsen, Projektafdelingen, DNU Fuldmægtig, Birgitta Bælum, Projektafdelingen, DNU Arbejdsmiljøkonsulent, Jens Sonne, Projektafdelingen, DNU Sygehusplanlægger, Henrik Praetorius, Rådgivergruppen, DNU Sygehusplanlægger, Jens Kjærsgaard, Rådgivergruppen, DNU Arkitekt, Anne Underhaug, Rådgivergruppen, DNU 2. Definition af intensivbehandling Arbejdsgruppen anbefaler at den gængse definition i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer bør anvendes: Intensiv medicinsk terapi kan overordnet defineres som observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielle reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. Det er målsætningen at intensivområderne udelukkende skal anvendes til egentlige intensivpatienter i overensstemmelse med definitionen. Det vurderes af gruppen, at intermediære patienter i DNU kan ligge i tilknytning til henholdsvis: Stationære sengeafsnit Perioperativt afsnit Intensivområde Akutcentret Placeringen afhænger af patientens givne situation og behov for observation. Arbejdsgruppen understreger, at patienter i intermediære senge på stationære sengeafsnit er under de respektive sengeafsnits ansvar, også selvom en anæstesiolog går tilsyn. 2 S ide

5 Der skelnes i det følgende imellem (intensiv-) områder og (intensiv-) enheder, hvor et område består af én eller flere enheder (mindre driftsenheder af 8-10 senge). 3. Placering I Region Midtjyllands forventninger til DNU ( Mål og rammer, 2007 ) skitseres 4 intensivområder: 1. Fælles afdeling for Abdominal- og Inflammationsblok 2. Fælles afdeling for Akut- og Hoved-Neuroblok 3. Afdeling i Kvinde Barn blok 4. Afdeling i Hjerte-Lunge-Kar blok Strukturdiagram ( Mål og rammer, marts 2007) 3 S ide

6 Konkurrenceforslaget tager udgangspunkt i Region Midtjyllands krav og forventninger. De to fælles områder placeres imellem de faglige fællesskaber. Således vil der være et intensivt område imellem Abdominal- og Inflammationsblokken og et intensivt område imellem Akut- og Hoved-Neuroblokken. Områderne i det eksisterende byggeri beholder nuværende placering. Rådgivergruppen DNU s konkurrenceforslag (juli 2007) Hjerte-lunge-kar Børneafdeling Fase 0 Abdominal og inflammation Akut, Hoved-Neuro L&L AS 1112_16.1.TB I drøftelsen af placering af intensivområder blev en række fordele og ulemper ved henholdsvis decentral og central placering fremhævet. Som argument for mest mulig decentralisering i blokkene blev følgende nævnt i forbindelse med det forudgående møde 17. september 2008: Om år må forventes flere svært syge og dermed større behov for anæstesiologisk/intensiv observation. Der vil være basis for anæstesiologisk subspecialisering i relation til blokkene En placering i blokkene vil styrke samarbejdet mellem specialerne og intensivisterne og give bedst mulig basis for hensigtsmæssige patientforløb Vil styrke den faglige identitet i blokkene Små enheder er overskuelige driftenheder 4 S ide

7 Som argumenter for en central løsning blev følgende fremhævet: En samling af de intensive enheder giver bedre mulighed for at skabe den nødvendige fleksibilitet i forhold til udviklingen i de enkelte specialer. Et speciale, som i dag benytter intensiv meget, er ikke nødvendigvis et speciale, som har det store intensive behov om år Samlede enheder betyder at bufferkapaciteten kan blive større Undgår patientflytninger, når patienten har behov for behandling fra et andet anæstesiologisk/intensiv subspeciale Den anæstesiologiske/intensive personaleuddannelse varetages bedst ved en samlet enhed, hvor der foregår erfaringsudveksling/læring mellem subspecialerne Anæstesiologisk-/intensivuddannede læger og sygeplejersker vil også være en mangelvare om år. Bedst udnyttelse af den tilgængelige personaleressource Der er i arbejdsgruppen enighed om, at konkurrenceforslagets placering af intensivområder er et godt kompromisforslag, som bedst muligt tilgodeser begge løsninger. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at der arbejdes videre med dette forslag. Der var endvidere enighed om, at de intensive enheder ikke må være for store, da driftenheden skal være overskuelig. Der henvises til at mortaliteten er lavest ved 9 pladser pr. enhed. Af hensyn til fremtidssikring, bufferkapacitet og ønsket om at undgå uhensigtsmæssige patientflytninger, så samles enhederne, som foreslået i konkurrenceforslaget. 4. Datagrundlag aktivitet 2007 og fremskrivning Der er en udfordring i at sikre, at datagrundlaget i dimensioneringen af intensivsenge stemmer overens med definitionen på intensivpatienter. Intensivafdelingerne har undersøgt om aktiviteten anført for 2007 stemmer overens med den faktiske aktivitet i Dette gav ikke anledning til at ændre datagrundlaget og udgangspunktet for beregningen af det fremtidige kapacitetsbehov. Følgende fremskrivningsmetode er anvendt i beregningen af det fremtidige behov for intensivpladser: Aktiviteten i 2007 (kilde: PAS) er fremskrevet til 2018 ved anvendelse af ændringen i indlæggelsesfrekvens x 2 som fremskrivningsfaktor (dvs. afdelingernes forventede ændring i antallet af indlæggelser generelt ganget med 2). Dette giver anledning til et antal intensiv sengedage i 2018, som omsættes til et kapacitetsbehov (intensivpladser) under antagelse af en belægningsgrad på 70 % (jf. anbefaling fra Danske Regioner og Masterplanrapport fra 2006). På baggrund af ovenstående fremskrivningsmetode beregnes et samlet kapacitetsbehov for DNU på ca. 85 intensivpladser (vurdering af kapacitetsbehovet fremgår af bilag 1). 5 S ide

8 Arbejdsgruppen har udtrykt bekymring for om fremskrivningen understøtter behovet for intensive buffersenge og giver tilstrækkelig kapacitet til at håndtere: Nye landsdelsfunktioner Ændringer omkring cancerpatienter Case-mix ændringer Dertil kommer, at fremskrivningen bør kompensere for den aktuelle underkapacitet. Der henvises til Sundhedsstyrelsens Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi, december 2004, der peger på kapacitetsproblemer i Danmark inden for intensiv terapi. Det fremgår af rapporten at Århus Amt i 2004 havde landets laveste at antallet af intensivsenge målt pr indbyggere. Niveauet var ca. 30 % lavere end landsgennemsnittet. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen, at der udover fremskrivning: Tillægges kapacitetsberegningen 20 % (disponibelt areal/antal intensivpladser) For at opnå den optimale drift og intensiv pleje/behandling anbefales det at etablere intensivenheder bestående af 8-10 pladser. Nedenfor angives et eksempel på, hvordan intensivpladserne kan fordeles (inkl. 20 % tillæg): Akut, Hoved/neuro 3 enheder: 1x9 + 2x10 = 29 intensivpladser Abdominal, Inflammation 3 enheder: 2x8 + 1x9 = 25 intensivpladser Hjerte-lunge-kar 5 enheder: 3x8 + 2x9 = 42 intensivpladser Kvinde-barn 1 enhed: 1x8 = 8 intensivpladser Dvs. i alt 104 intensivpladser. Det skal bemærkes, at fordelingen af pladser mellem de forskellige intensivområder er baseret på fremskrivning af nuværende situation. Aktiviteten i bilag 1 angiver afdelingernes forbrug af intensivsengedage i De tilsvarende beregnede intensivpladser fordeles så på faglige fællesskaber i forhold til hvor afdelingerne hører til. Arbejdsgruppen gør opmærksom på at der kan være uhensigtsmæssigheder i metoden. Eksempelvis nævnes, at der er infektionsmedicinske patienter, der i dag er stampatienter på andre afdelinger, hvilket kan medføre at intensivsenge i begrænset omfang placeres i et af de andre intensivområder end imellem Abdominal/- Inflammations-blokken. Der er i arbejdsgruppen endvidere udtrykt bekymring for placering og kapacitet til gynækologiske intensive cancer patienter. Den intensive kapacitet til disse skal placeres i det intensive område ved Abdominalblokken. Der henvises til tilbagemeldinger fra afdelingsbrugermøder angående kapacitetsbehovet. 5. Rumtyper, billeddiagnostik og isolationsstuer Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger til rumtyper på intensivområderne: Procedurerum/interventionsstuer (til akutte indgreb, skopier mv.) Isolationsstuer Laboratorierum (mindre rum point of care) Serviceunitfacilitet (IT/teknik/værksted) Apparaturdepot 6 S ide

9 Bad Morsrum Gode personalefaciliteter (ophold m. tekøkken, konference, teamrum, arbejdspladser/kontorer, debriefingsrum, vagtværelser) Pårørenderum (m. mulighed for overnatning) Pårørendeområder (hensyn til patientgrupper med tilstedeværelse af mange pårørende, afskærmede områder) Stuer til store og tunge patienter (ca. 20 % af stuerne) Terrasser/udearealer Strålestuer (se nedenfor) Af hensyn til patientsikkerhed anbefaler arbejdsgruppen at patientstuer etableres med én entydig grundopstilling, så personalet til enhver tid hurtigt kan orientere sig i forhold til apparatur mv., uanset hvilken stue de befinder sig på. Birumskapaciteten i dag er for lille, og tilstrækkelig depotplads vil give luft på stuerne. Det understreges, at stuerne skal være tilstrækkelig store. Danske Regioner har i rapporten Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri, september 2008, angivet en arealstandard på 50 m² netto pr. seng på et intensivsengeafsnit. Arealbehovet for selve sengestuen for en 1-sengsstue anbefales til ca. 25 m². Dog skal arealerne i senere planlægningsfase vurderes i forhold til særlige patientgruppers behov, f.eks. har visse typer af Neurokirurgiske patienter behov for særligt og pladskrævende udstyr på sengestuen. Endvidere anbefales det, at der bør være mulighed for anvendelse af mobilt billeddiagnostisk udstyr på sengestuerne. Der bliver behov for et rum til kalibrering af mobil CT-skanner, men ellers er det primært rummenes indretning og installationer der stilles krav til (afskærmning mv.). Der er to muligheder: 1) Alle stuer indrettes til brug af billeddiagnostisk udstyr og mulighed for intervention eller 2) funktionerne begrænses til færre rum. Der opstår et dilemma mellem ønsket om rationel udnyttelse af udstyr og specialrum (ved samling af funktioner) på den ene side og minimering af risiko ved at flytte patienten på den anden side. Arbejdsgruppen anbefaler: 2 procedurerum/interventionsstuer i abdominal/inflammation intensivområdet 1 procedurerum/interventionsstuer i hoved-neuro/akut intensivområdet 1 procedurerum/interventionsstuer i hjerte-lunde-kar intensivområdet Mulighed for anvendelse af mobilt billeddiagnostisk udstyr på hver stue Procedurerummet til akutte indgreb er udstykket som en operationsstue. Der vurderes behov for afskærmede pårørendeområde og pårørenderum med mulighed for overnatning. Overnatning for pårørende til intensivpatienter bør også indtænkes i planlægningen af patienthotellet. Anæstesiologisk-Intensiv afdeling I lavede i 2007 en undersøgelse (v. forskningssygeplejerske Anne Sophie Ågård) angående pårørendes anvendelse af afdelingens pårørenderum. Undersøgelsen beskriver kommentarer fra pårørende om hvad rummet kan bruges til, rummets inventar (møbler, blade mv.) og forestilling om det ideelle opholdsrum. På baggrund heraf fremhæves: 7 S ide

10 at der er behov for et pårørenderum (primært familie anvender rummet) rummet må ikke være for lille hellere flere rum end ét stort der skal være mulighed for at være privat Behovet for stuer til store og tunge patienter og øvrig indretning (dørbredde mv.) blev drøftet. Baseret på igangværende fase 0 projekt på Skejby Sygehus vurderes det, at ca. 4 ud af 20 pladser skal være indrettet til store og tunge patienter (dvs. ca. 20%) Arbejdsgruppen anbefaler etablering af enestuer, hvor døende patienter kan afsluttes, hvorefter patienter transporteres til morsrum (flere afsnit kan deles om et morsrum). Der er brug for isolationsstuer dels til patienter med infektion eller mistanke om infektion (TB, multiresistente stafylokokker mv.) og dels til isolationspatienter der er meget modtagelige for smitte (børnetumorer, hæmatologiske patienter). Dertil kommer at der er behov for 2-3 stuer til strålebehandling (Brachyterapi). Disse rum svarer til isolationsstuer. Det er 1-sengsstuer med forrum, og der kræves afskærmning (bly i vægge). Disse rum anbefales samlet ét sted pga. kompetencefordele. Dette anbefales at være i Abdominalblokken. Anbefalinger vedrørende isolationsstuer blev gennemgået og er som følger: 2-3 isolationsstuer (med forrum til tøjskift/affald) pr. ca. 10 intensivsenge 6 intensive trykregulerede isolationsstuer med i forbindelse med Inflammations- /abdominalblokken (inklusiv stråleterapi-stuer). Derudover anbefales det at forberede 2 ekstra stuer som bufferkapacitet 2 intensive trykregulerede isolationsstuer i forbindelse med Akut-/Hoved- Neuroblokken Der er i fase-0 projektet planlagt 3 isolationsstuer med forrum (uden trykregulering). Adgang til intensiv Det anbefales at adgangen til intensiv går via en åben og venlig reception/- modtagelse, hvorfra pårørende guides målrettet videre. Det er vigtigt at de ydre rammer omkring hospitalet og intensiv er sikre, således at personalet ikke er utrygt og bliver unødigt forstyrret. Der menes ikke umiddelbart at være behov for at aflåse intensivafsnittet. (Entré på Huddinge Hospital blev nævnt til inspiration). 6. Børn I dag er der i Kvinde-barnblokken intensivafsnit med børn (A5) og intermediært afsnit for neonatalogi (A6). Dertil kommer intensivafsnit med hjertebørn (afsnit 10) i Hjerte-Lunge-Kar blokken. Fase 0 projektet samler ikke A5 og afsnit 10 i et fælles afsnit. Det bør sikres at der på sigt sker en samling af pædiatrisk opvågning og intensiv ekspertise. To scenarier er drøftet i arbejdsgruppen: 1) Der etableres et børnehospital og 2) Der etableres ikke et børnehospital. 8 S ide

11 Ad. 1 Hvis der etableres et børnehospital: I så fald anbefaler arbejdsgruppen én samlet børneopvågning og børneintensiv, for at undgå små intensiv øer. Udvidelsesmulighed omkring A5 bør undersøges nærmere. Der bør også være en trykreguleret intensiv isolationsstue. Ad. 2 Hvis der ikke etableres et børnehospital: I så fald anbefaler arbejdsgruppen at der tages udgangspunkt i de to eksisterende afsnit (evt. samlet et af stederne). Umiddelbart vurderes det at børn kan flyttes direkte på et børneintensivt afsnit, dog bør faglige hensyn og nærhedsbehov til operationsgang afklares (bl.a. thoraxkirurgi og neurokirurgi). Akutte indgreb på hjertebørn foretages i dag uden at flytte barnet, dvs. på intensivstuen. Der peges på de særlige behov for faciliteter til pårørende på børneintensiv. Forældre bør have mulighed for at opholde sig meget tæt på (i værelset overfor eller ved siden af). Generelt gælder det, at der på børneintensiv er en sæsonvariation der bevirker at kapacitetsbehovet i vintersæsonen er ca. 25 % højere end årsgennemsnittet. Arbejdsgruppen har drøftet det hensigtsmæssige i at placere unge op til 18 år i et børne/unge intensivt afsnit i Kvinde-barn blokken. På den baggrund gøres der opmærksom på at fordelingen af intensivpladser baseres på hvor de var placeret i basisåret 2007 og ikke definitionen af børn i alderen 0-17 år. 7. Forskning, uddannelse og undervisning Det foreløbige oplæg fra den tværgående arbejdsgruppe vedrørende forskning, uddannelse og undervisning vises nedenfor Input fra den tværgående arbejdsgruppe vedr. universitets-, forsknings- og undervisningsfunktioner: Afsnitsniveau: rum til 2-4 personer (debriefing, samtale) Afsnitsniveau: et rum til 8-10 personer Afdelingsniveau: rum med kapacitet til ca. 30 personer Fællesskabsniveau: rum med kapacitet til ca. 100 personer Hospitalsniveau: Auditorium med kapacitet til personer (udover eksisterende auditorier på Skejby Sygehus) Den tværgående arbejdsgruppe vedrørende intensivafdelinger ønsker følgende faciliteter til rådighed: Større rum på afsnitsniveau (8-10 personer) Fælleslokale tæt på enheden (evt. mellem 2 faglige fællesskaber), hvor der er mulighed for at samle > 100 personer Rum til færdighedstræning/undervisning (8-10 personer) på afdelingsniveau (denne funktion kræver nærhed) Færdighedslaboratorium på hospitalsniveau (avancerede funktioner anbefales centraliseret) Arbejdsgruppen påpeger at der bør være arbejdspladser på intensivafsnittet og kontorer tæt på intensivafsnittet. 9 S ide

12 Endelig er der i arbejdsgruppen udtrykt ønske om, at personale med ledelsesansvar får eget kontor. 8. Logistik og nærhedskrav Et intensivområde kan placeres på ét eller flere plan, men den bør ligge samlet. Det foretrækkes dog at et intensivområde befinder sig i stueetagen og på ét plan, så patienter kan køres udenfor for at få frisk luft. Denne placering vil også imødekomme de særlige behov for transport af intensive patienter, hvis der skulle opstå behov for evakuering. Der er vigtigere at opvågning placeres i tilknytning til operationsgangen end i tilknytning til intensivafdelingen, blot afstanden ikke bliver for stor. Deltagerne drøftede også udfordringen i en spredning af de akutte patienter til de rette intensive afsnit med en given tilknytning til specialerne. Denne opgave vil ligge i akutcenteret i forhold til uafklarede patienter. Det anbefales ikke, at der etableres intensivafsnit i Akutcentret, men det forventes at der vil være modtagesenge i akutcentret med nærhed til intensivområdet. 9. Arbejdsmiljø En af de centrale ting der beskrives som et vigtigt element i at opnå et godt arbejdsmiljø er at reducere mængden af støj (alarmer, kommunikation mv.) for at skabe arbejdsro. F.eks. bør samtaler der kan foregå et andet sted ikke finde sted i observationsrummet. Det bemærkes at patientstuer med skydedør kan afhjælpe støjen. Hvis der planlægges enestuer bør der sikres at der er en arbejdsstation/computer på stuen, så personalet har mulighed for at lave noget samtidig med overvågningen. Derudover vurderer arbejdsgruppen, at: der bør være mulighed for powernap (om natten, evt. i kontor) der bør etableres lux-rum med høj lysintensitet gode lysforhold er vigtigt (der skal være dagslys på stuerne og arbejdsbelysningen skal svare til en operationsstue) og give mulighed for teknisk at følge døgnrytmen patientstuer skal indrettes med loftslifte (reducerer personaleforbrug og arbejdsskader) patientstuer skal indrettes med loftssøjler til ophæng af apparatur Det anbefales at lave mock-up af patientstuer for at simulere arbejdsgange, og kontrollere at stuerne er tilstrækkelige store til f.eks. at kunne rumme mobil CT. 10 S ide

13 Bilag 1: Vurdering af kapacitetsbehov Vurdering af aktivitet og kapacitetsbehov - specialeniveau Intensiv liggedøgn Senge 2007 Estimat 2018 Estimat 2018 Skejby Sygehus Børneafdeling A Gynækologi - obstetrik, afdeling Y Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling T Hjertemedicinsk afd. B Infektionssmedicinsk afdeling Q Nyremedicinsk afdeling C Urinvejskirurgisk afdeling K Århus Sygehus Dermatologisk afdeling S Gastroenterologisk afdeling L Geriatrisk afdeling G Hæmatologisk afdeling R Kirurgisk afdeling P Kæbekirurgisk afdeling O Lever-tarm medicinsk afdeling V Lungemedicinsk afdeling B Medicinsk endokrinologisk afdeling C Medicinsk endokrinologisk afdeling M Medicinsk kardiologisk afdeling A Neurokirurgisk afdeling NK Neurologisk afdeling F Onkologisk afdeling D Ortopædkirurgisk afdeling E Plastik kirurgisk afdeling Z Reumatologisk afdeling U Øjenafdeling J Øre-næse-hals afdeling H I alt Vurdering af aktivitet og kapacitetsbehov inkl. 20 % udvidelse Intensiv liggedøgn Senge Senge i alt Udvidelse I alt 2007 Estimat 2018 Estimat 2018 Estimat % inkl. udvidelse Akut, Hoved/neuro 24,1 4,8 29,0 Akut ,3 Hoved/neuro ,7 Onkologi ,1 Abdominal, Inflammation 20,6 4,1 24,7 Abdominal ,7 Inflammation ,9 Hjerte-lunge-kar 34,6 6,9 41,5 Hjerte-lunge-kar ,6 Kvinde-barn 5,8 1,2 7,0 Pædiatri ,4 Gynækologi - obstetrik ,4 I alt ,1 85,1 17,0 102,1 11 S ide

Hvad er et byggeprogram? Fase, proces og resultat

Hvad er et byggeprogram? Fase, proces og resultat Hvad er et byggeprogram? Fase, proces og resultat Faserne 2011-2012 Brugerinvolvering Hvad er et byggeprogram? Kick off seminar for Byggeprogramfasen, Nyt OUH den 15. september 2011 1 Fokus på de dele

Læs mere

Lands- og landsdelsafdelinger

Lands- og landsdelsafdelinger Lands- og landsdelsafdelinger Oversigt Oversigt over afdelinger på lands- og landsdelssygehuse samt andre institutioner, der varetager lands- og landsdelsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens Vejledning

Læs mere

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.2 Standard sengeafsnit Version 1

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.2 Standard sengeafsnit Version 1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.2 Standard sengeafsnit Version 1 09.01.2009 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Arbejdsgruppens sammensætning... 3 3. Proces... 4 4. Kommissorium...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.

Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU. Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk

Læs mere

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby. www.dnu.rm.dk SUPERSYGEHUSE Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby www.dnu.rm.dk Et sygehus, der giver behandling i verdensklasse En mulighed der er for at lukke de små sygehuse, så vi

Læs mere

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg

Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg Kontaktpersonordningen, Region Midtjylland 1. halvår 2012 Hospital Afdeling SKS-kode Antal journaler gennemgået ved audit Antal journaler med kontaktperson tildelt senest 72 t/3. besøg Målopfyldelse Antal

Læs mere

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

Bygning klar J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Side 1 af 6 Hjertemedicinsk, etape 2 HJ 2014.10 Flytning af resterende del af Hjerteafdeling, THG til SKS Børneafdeling - etape 1 HJ 2014.12 Eksisterende Børneafdeling samles i bygning L, mens ombygning

Læs mere

Tværgående rapport. Århus Sygehus 2004 - (2001). Indlagte patienter på afdelings- og afsnitsniveau. Kvalitetsafdelingen

Tværgående rapport. Århus Sygehus 2004 - (2001). Indlagte patienter på afdelings- og afsnitsniveau. Kvalitetsafdelingen Tværgående rapport Århus Sygehus 2004 - (2001). Indlagte patienter på afdelings- og afsnitsniveau Kvalitetsafdelingen Tværgående rapport Århus Sygehus 2004 - (2001). Indlagte patienter på afdelings- og

Læs mere

Kontaktbioanalytikerliste Klinisk Biokemi KLINIK AKUT KLINIK ANÆSTESI KLINIK DIAGNOSTIK

Kontaktbioanalytikerliste Klinisk Biokemi KLINIK AKUT KLINIK ANÆSTESI KLINIK DIAGNOSTIK KLINIK AKUT SkKi(Aa) Akutmodtagelse og Traumecenter Annie Winther Nielsen AMA1(Aa) Akut Medicinsk Modtage Afsnit AMA1 Annie Winther Nielsen AMA2(Aa) Akut Medicinsk Modtage Afsnit AMA2 Annie Winther Nielsen

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus

Det Nye Universitetshospital i Århus Konkurrence om Det Nye Universitetshospital i Århus 15. marts 2007 v/projektchef Morten Weise Olesen Side 1 Planen for Det Nye Universitetshospital i Århus Region Midtjylland Lidt forhistorie og baggrund

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Afrapportering vedr. Børn og Unge på Nyt Universitetssygehus Aalborg

Afrapportering vedr. Børn og Unge på Nyt Universitetssygehus Aalborg Region Nordjylland Projektafdelingen Nyt Universitetssygehus Aalborg Den 17. marts 2011 Afrapportering vedr. Børn og Unge på Nyt Universitetssygehus Aalborg 1.0 Indledning Baggrund og formål Med afsæt

Læs mere

Fremtidens akutstruktur

Fremtidens akutstruktur Oplæg d. 16. juni, DI. Nye hospitaler i Region Midtjylland. V. Kontorchef i Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland, Flemming Bøgh. www.regionmidtjylland.dk Fremtidens akutstruktur 5 akuthospitaler 4 akutklinikker,

Læs mere

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Somatik, Fleksibel ensengsstue med bad/toilet Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Det Nye Universitetshospital i Århus Brendstrupgårdsvej 100 8200

Læs mere

Medicoteknik vedr. grund og bygninger i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen

Medicoteknik vedr. grund og bygninger i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen Medicoteknik vedr. grund og bygninger i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen D. 16. oktober 2008 Fremtidens medicoteknik skal indtænkes i det kommende sygehusbyggeri i Region Syddanmark. Arbejdsproces

Læs mere

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131

Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 Intensiv Terapi Klinik ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI KLINIK 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings-

Læs mere

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg

Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg Kontaktpersonordningen, Region Midtjylland 2. halvår 2012 Hospital Afdeling SKS-kode Antal journaler gennemgået ved audit Antal journaler med kontaktpers on tildelt senest 72 t/3. besøg Målopfyldelse Antal

Læs mere

Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark

Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark Rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Vestdanmark Møde den 24.08.10 mellem RYK og Region Midtjylland Udredningen Nogle fakta 1980 2008: Historisk udvikling i antal Antal patienter pr. år stiger fra

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2012

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 April 2013 Arbejdsmiljøredegørelse 2012 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Sygefravær... 3 Arbejdsulykker... 3 APV problemstillinger i IPL... 3

Læs mere

Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé

Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé N O T A T 16-05-2006 Sag nr. 06/283 Dokumentnr. 24803/06 Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi Resumé Sundhedsvæsenet står foran omfattende forandringer. Med fokus på høj faglig

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland

Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aarhus universitetshospital - Region Midtjylland Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,

Læs mere

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland

Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Fremtidig organisering i Sygehus Sønderjylland Præsentations indhold Baggrund for centerdannelse Centre ved Sygehus Sønderjylland Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb Akut- og Forløbspakker Det videre

Læs mere

aarhus arkitekterne a/s - 16. december 2011 1 KØGE SYGEHUS Udvidelse af Akutafdelingen KØGE SYGEHUS

aarhus arkitekterne a/s - 16. december 2011 1 KØGE SYGEHUS Udvidelse af Akutafdelingen KØGE SYGEHUS aarhus arkitekterne a/s - 16. december 2011 1 Udvidelse af Akutafdelingen Region Sjælland - Køge Sygehus Udvidelse af Akutafdelingen på Køge Sygehus Der må i årene fremover og indtil 2020, hvor det nye

Læs mere

DrKOL, standardrapport, 28. august 2013

DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 1 DrKOL, standardrapport, 28. august 2013 Patienter med amb. besøgsdato/udskrevet primo august 2012 til ultimo juni 2013, som fremgår af LPR-udtræk fra medio august2013 af patientforløb i DrKOL: Ambulante

Læs mere

aarhus arkitekterne a/s 17. april 2009 HOLBÆK SYGEHUS AKUTAFDELING IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM ombygning af akutafdeling.

aarhus arkitekterne a/s 17. april 2009 HOLBÆK SYGEHUS AKUTAFDELING IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM ombygning af akutafdeling. HOLBÆK SYGEHUS IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM Ny Akutafdeling. Udvidelse og ombygning af Akutafdelingen vil betyde, at der bliver gode rammer for modtagelse, udredning og behandling af alle patienter i afdelingen.

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

DNV-Gødstrup Kapacitets- og arealberegning

DNV-Gødstrup Kapacitets- og arealberegning DNV-Gødstrup Kapacitets- og arealberegning v/ Helle Gaub, COWI 1 Metode Kapacitetsberegningen for Det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup) tager udgangspunkt i aktiviteten i 2007 for den samlede Hospitalsenheden

Læs mere

Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f

Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f Effektivisering i forbindelse med samling af Aarhus Universitets- hospital under fælles f tag ved Birgitta Bælum, B Chefkonsulent Nyborg 28. august 2013 Disposition for oplæg Lidt om Effektiviseringskravet

Læs mere

RYK takker for muligheden for at kommentere sagen inden direktionsmødet. Og vi vil gerne kvittere for, at I holder ord.

RYK takker for muligheden for at kommentere sagen inden direktionsmødet. Og vi vil gerne kvittere for, at I holder ord. Region Midtjylland Direktionen Att.: Søren Bisgaard-Frantzen Petersen København, 29. maj 2011 RYK takker for muligheden for at kommentere sagen inden direktionsmødet. Og vi vil gerne kvittere for, at I

Læs mere

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt

Nyt akutsygehus. Sygehus Sønderjylland Aabenraa. Kvalitet Døgnet Rundt Nyt akutsygehus Sygehus Sønderjylland Aabenraa Kvalitet Døgnet Rundt Nyt sygehus - indeni og udenpå På Sygehus Sønderjylland er det patienten og patientens sygdomsforløb, der skal være i fokus. Så det

Læs mere

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Somatik, 1- sengsstue med bad/toilet Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus

Læs mere

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg Afdeling: Økonomi- og Planlægningsstaben Udarbejdet af: Anja Klinge Søndergaard Journal nr.: 2-52-00076-2008 E-mail: anja.soendergaard@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 8. juli 2009 Telefon: 6541 2053 Notat

Læs mere

Udkast til Koncept for hjælpemidler i DNU

Udkast til Koncept for hjælpemidler i DNU Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk www.dnu.rm.dk Udkast til Koncept for hjælpemidler i DNU Der har igennem projekteringen

Læs mere

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær

Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår. Vicedirektør Gert Hagelskjær Hillerød Hospital - tilpasning til nye vilkår Vicedirektør Gert Hagelskjær Vores nye (dobbelt-) rolle Driftsherre med store visioner for det gode patientforløb i det nuværende hospital Kommende bruger

Læs mere

Patientsikkerhed og enestuer

Patientsikkerhed og enestuer Patientsikkerhed og enestuer Danske Regioners Generalforsamling 2009 Workshop 4: Regionernes sygehusbyggeri fredag den 24. april 2009 Elisabeth Brøgger Jensen Mag.art. kultursociolog elisabeth.broegger.jensen@regionh.dk.

Læs mere

Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen

Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen Forskning og uddannelse i et fleksibelt og fremtidssikret sygehusvæsen D. 23. maj 2008 Idéoplæg til, hvordan man i fremtidens sygehuse sikrer optimale forhold for forskning, udvikling og uddannelse, således

Læs mere

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Eksempler på rumindretning i nye sygehuse Psykiatri, 1-sengsstue med bad Titel, adresse, region Byggeri, art og størrelse Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg 3 2100 København Ø. Region Hovedstaden

Læs mere

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Jyllands-Posten har bedt regionerne oplyse de årlige belægningsprocenter på sygehusenes medicinske afdelinger. Der er ikke en officiel grænse for, hvornår der er

Læs mere

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark

Til Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt

Læs mere

REGIONSHOSPITALET Silkeborg

REGIONSHOSPITALET Silkeborg REGIONSHOSPITALET Silkeborg REGIONSHOSPITALET SILKEBORG - 2013 - Bygherre Region Midtjylland - Udarbejdet af Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Arkitekterne a/s 2 REGIONSHOSPITALET SILKEBORG - 2013

Læs mere

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

Årsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Heraf. nybyggeri. ombygning

Heraf. nybyggeri. ombygning Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Kvalitetsfondsstøttet Kvalitetsfondsstøttet faseovergang 2 Arealtype Samlet hospital faseovergang 1 ------------------------------------------- m2 -------------------------------------------------

Læs mere

Danske Regioners bemærkninger til de anvendte forudsætninger i ekspertpanelets

Danske Regioners bemærkninger til de anvendte forudsætninger i ekspertpanelets N O T A T 13-01-2009 Sag nr. 07/1791 Dokumentnr. 1566/09 Christina Carlsen Tel. 3529 8221 E-mail: cca@regioner.dk Danske Regioners bemærkninger til de anvendte forudsætninger i ekspertpanelets screeningsrapport

Læs mere

Håndbog for deltagelse i brugermøder 2015.04.14 1. NYT OUH / april 2015. Af Peter Fosgrau, Projektdirektør, Projektorganisationen for Nyt OUH

Håndbog for deltagelse i brugermøder 2015.04.14 1. NYT OUH / april 2015. Af Peter Fosgrau, Projektdirektør, Projektorganisationen for Nyt OUH Håndbog for deltagelse i brugermøder NYT OUH / april 2015 Indretningen af Nyt OUH skal være effektiv, fleksibel, visionær og, frem for alt, fremtidssikret. Vi kan kun indfri dette mål, ved at inddrage

Læs mere

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst Velkommen Vi byder dig og dine pårørende velkommen i Nyremedicinsk Afdeling 8 Øst. Nyremedicinsk afdeling 8 Øst varetager udredning, behandling og pleje af patienter

Læs mere

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMJMY Sags nr.: 0901693 Dok. Nr.: 653372 Dato: 23. maj 2013 Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Udredning vedr. placering af behandlingen af. endetarmskræft og tyktarmskræft. Sygehus Ringkjøbing

Udredning vedr. placering af behandlingen af. endetarmskræft og tyktarmskræft. Sygehus Ringkjøbing !"" #$ %%& & & '( %%& )"* Udredning vedr. placering af behandlingen af endetarmskræft og tyktarmskræft (rectumcancer) (coloncancer) Sygehus Ringkjøbing INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 INDLEDNING- - - - - -

Læs mere

Antal normerede studiepladser Modul 4

Antal normerede studiepladser Modul 4 Afsnit/område og seminargruppe Antal normerede studiepladser Modul 4 Antal normerede studiepladser Modul 6/8 Antal normerede studiepladser Modul 11/12 Tilknyttet underviser Reumatologisk sengeafsnit, ASN

Læs mere

Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.7 Patienthotel Version 1

Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.7 Patienthotel Version 1 Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.7 Patienthotel Version 1 09.01.2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium... 1 2. Udgangspunktet for arbejdsgruppens

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 1 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Sammenfatning Fastsættelsen af aktivitetsmål for 2012 er anderledes end tidligere år. Målfastsættelsen sker på baggrund af de enkelte

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit B3 Hjertemedicinsk Afdeling B Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

DNV - DNU. Holstebro 20/ Claus Thomsen, lægefaglig chef, dr.med., ph.d. Claus Thomsen, Lægefaglig chef, 1

DNV - DNU. Holstebro 20/ Claus Thomsen, lægefaglig chef, dr.med., ph.d. Claus Thomsen, Lægefaglig chef, 1 DNV - DNU Holstebro 20/3-2010 Claus Thomsen, lægefaglig chef, dr.med., ph.d. Claus Thomsen, Lægefaglig chef, 1 www.dnu.rm.dk Regionens ønsker til ombygninger og udvidelser Regionshospitalet Viborg Skive

Læs mere

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer Regionshuset Viborg Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgninger til foreløbigt tilsagn

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resultater for LUP 2013

Resultater for LUP 2013 Aarhus Universitetshospital Administrationen Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tel. +45 7845 0000 auh@rm.dk www.auh.dk Resultater for LUP 2013 18. marts 2014 modtog AUH resultaterne for den Landsdækkende

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafsnit V08 Karkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hvorfor Serviceprojektet?

Hvorfor Serviceprojektet? Hvorfor Serviceprojektet? Vigtige opgaver kræver god organisering / samarbejde Forskellige traditioner på AUH s matrikler Hospitalsledelsen ønsker grundlag for beslutning om fremtidig organisering Behov

Læs mere

Faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus

Faglige fællesskaber på Det Nye Universitetshospital Århus Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/2010 Dato: 19. april 2010 Udarbejdet af: Mette Nygaard E-mail: Mette.Nygaard@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631250 Notat Faglige

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009

På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009 På Tværs Nyhedsbrev for Hillerød Hospital, Nr. 33 > 27. august 2009 Nyhedsbrevet indeholder Medicinstuderende mest tilfredse med Hillerød Diabetesudrykning et nyt tilbud Den Danske Kvalitetsmodel er nu

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit

Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit KKOM Oktober 2013 TSJ Navngivningsprincipper for klinik, specialer og afsnit Baggrund Det kan være en udfordring for patienter og pårørende at forstå sundhedsfaglige eller latinske navne og betegnelser

Læs mere

Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, 2013

Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, Indberetning af kontaktpersonordningen Region Nordjylland uge 21, 2013 1. Sygehus Himmerland Indberetning af ordningen Region Nordjylland uge 21, 2013 Andel af patienter med på 3. dagen trukne Far. Medicinsk Afdeling 8005 031 15 15 100% 15 Hob. Medicinsk Afdeling 8005 032

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Danske Regioner udarbejder løbende en samlet status for implementering af pakkeforløbene på kræftområdet. Statusopgørelserne udarbejdes på baggrund af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

! 25. marts 2008 Dorte Qvesel Dorte.qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-102-07

! 25. marts 2008 Dorte Qvesel Dorte.qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-102-07 Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord! 25. marts 2008 Dorte Qvesel Dorte.qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-102-07 Referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Læs mere

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer

Bilag 1: Regionernes redegørelse om sygehusenes praksis i forhold til kønsopdeling på sengestuer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 318 Offentligt (02) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPMBHO Sags nr.: 1400493

Læs mere

Præsentation af Aalborg Sygehus, Region Nordjylland

Præsentation af Aalborg Sygehus, Region Nordjylland Præsentation af Aalborg Sygehus, Region Nordjylland Aalborg Sygehus er Region Nordjylland s største sygehus. Sygehuset omfattes af afsnit Syd og Nord i Aalborg, samt Dronninglund Sygehus. Derforuden er

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. : ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 1 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Roskilde, Køge, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Roskilde også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende?

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2016 Sygehus Danmark Altid åbent for pårørende? Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. FORMÅL... 3 3. METODE... 3 3.1.1. Udvælgelse af afdelinger... 4 3.1.2. Besøgstider...

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

SYDVESTJYSK SYGEHUS ESBJERG GENERALPLAN 2010 -VISIONER FOR FREMTIDEN. Bilag

SYDVESTJYSK SYGEHUS ESBJERG GENERALPLAN 2010 -VISIONER FOR FREMTIDEN. Bilag SYDVESTJYSK SYGEHUS ESBJERG GENERALPLAN 2010 -VISIONER FOR FREMTIDEN Bilag 2 SYDVESTJYSK SYGEHUS - ESBJERG G E N E R A L P L A N 2 0 0 9 SYDVESTJYSK SYGEHUS - ESBJERG G E N E R A L P L A N 2 0 0 9 3 4

Læs mere

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger og delfunktionsprogram Tværgående arbejdsgruppe: 1.6 Fysio- og ergoterapi Version 1

Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger og delfunktionsprogram Tværgående arbejdsgruppe: 1.6 Fysio- og ergoterapi Version 1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger og delfunktionsprogram Tværgående arbejdsgruppe: 1.6 Fysio- og ergoterapi Version 1 09.01.2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium...

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Akut Kardiologi Hvordan?

Akut Kardiologi Hvordan? Akut Kardiologi Hvordan? Klinikermøde 13. december 2016 www.regionmidtjylland.dk Vision for de akutte patientforløb Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette

Læs mere

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 64.190 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning

Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Arealtype Samlet hospital Dispositionsforslag Projektforslag* ------------------------------------------- m2 -------------------------------------------------

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark/ vedr. specialet Oftalmologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Evidensbaseret Design i DNU-processen

Evidensbaseret Design i DNU-processen Evidensbaseret Design i DNU-processen Jeppe Ottosen 1, konsulent; Claus Thomsen 2, lægefaglig chef, dr.med., phd; Jens F. Dahlerup 3, overlæge, dr.med; Bente Dam 2, sygeplejefaglig chef, MPM 1 Rådgivergruppen

Læs mere

Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus og Kalundborg Sygehus.

Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus og Kalundborg Sygehus. 1 1) Medicinsk Afdeling Region Sjælland har et befolkningsunderlag på 806.000 borgere, der betjenes af 2 somatiske sygehusenheder: Sygehus Nord og Sygehus Syd. Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Baggrund, status og vision for DNU Økonomi Brugerproces og samarbejde Kapacitet for DNU

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Baggrund, status og vision for DNU Økonomi Brugerproces og samarbejde Kapacitet for DNU Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Baggrund, status og vision for DNU Økonomi Brugerproces og samarbejde Kapacitet for DNU v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl. DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende

Læs mere