INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6"

Transkript

1 INDHOLD INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6 1 NEO-RAPPORTENS FORMÅL, ORGANISERING OG METODE 8 Organisering og milepæle 8 Metode 10 Vidensindsamling 11 Vurdering af data, metode og udsigelseskraft 13 2 NEO SAMARBEJDSMODEL PÅ TVÆRS AF ØRESUND 18 Præsentation af Øresundsmodellen 21 3 DANSKE OG SVENSKE CASES 23 Case 1: Match 23 Case 2: Go-for-it 26 Case 3: Inga In 29 Case 4: SIA 31 Case 5: Bumerang Halland 34 4 ERFARINGER, MULIGHEDER OG SUCCESKRITERIER FOR ØRESUNDSMODELLEN 37 NGO-perspektiv 41 Virksomhedsperspektiv 43 Tværsektorielt samarbejde eksempler og erfaring 45 5 UNGEPANELER 55 6 TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ CASES OG ØRESUNDSMODELLEN social kapital, netværk og nye samarbejdsformer 62 7 STRUKTUR OG RAMMEBETINGELSER FOR UNGES INDTRÆDEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SVERIGE OG DANMARK 71 8 EN KUNDSKAPS- OG METODOVERSIKT KRING SAMVERKEN MELLEM NÆRINGSLIV, OFFENTLIG SEKTOR OCH CIVILSAMHALLET 83 LITTERATURLISTE OG WEBSITES Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Oversigt over dataindsamling og aktiviteter i NEO NEO Interviewguide Vald texter i metod- och kunskapsöversyn

2 INDLEDNING Af Annika Svensson, AskovFonden På båda sidor sundet, i Danmark och i Sverige, står vi inför samma utmaningar, när det gäller unga i utanförskap. Därför är uppgiften om att förbättra möjligheterna för dessa unga att komma in på arbetsmarknadenen av de viktigaste. Vi har genom de sista 20 åren sett att ungdomsarbetslösheten har varit konstant, och det betyder att vi måste göra något annat än det, vi brukar att göra. Vi måste skapa en större synergi och förenkla vägarna till samverkan för den offentliga sektorn, för näringslivet, för den idéburna sektorn och inte minst för de unga. Detta har varit utgångspunkten för arbetet i projekt NEO. Många människor i Öresundsregionen står utan arbete, utbildning och bostad. Vi ser rapporter om växande intolerans bland unga i Skåne och Köpenhamn. Vi läser om ökade socioekonomiska skillnader, ett ökat utanförskap, och allt detta är ett hot mot den sociala sammanhållningen och därmed ett hot mot tillväxten i regionen. En avgörande utmaning för att säkerställa social hållbarhet är att kunna bemästra ungdomsarbetslösheten. På senare år har det offentliga på ömse sidor sundet insett, att samverkan med näringsliv och den idéburna sektorn är nödvändingt för att kunna möta utmaningarna. Den idéburna sektorn har blivit en viktig partner i samverkan med näringsliv och det offentliga. NEO tar utgångspunkt i det engagemang och den flexibilitet som idéburen sektor besitter. NEO tar vidare utgångspunkt i relationerna, som finns mellan idéburen sektor och näringsliv; relationer som även det offentliga tar del av. NEO:s fokus är riktat mot samverkan kring ungas inträde på arbetsmarknaden. Varav vi i projektperioden har identifierat gemensamma nämnare, möjligheter och utmaningar. Vi har således dragit slutsatser, beskrivit utmaningar och ger slutligen rekommendationer för en Øresundsbeskæftigelsesmetod. Projektdeltagarna AskovFonden och Furuboda Arbetsmarknad är båda idéburna verksamheter, och har i förbindelse med sitt arbete kontakt med unga i utanförskap varje dag. Vores organisationer har gennem mange år fulgt disse ungegrupper, og den proces de skal igennem for at komme tættere på en hverdag, hvor de er en inkluderet del af samfundet. Det vi har erfaret er, at unge ofte bliver tabt i overgangene fra en indsats til en anden. Samt at de mange forskellige aktører der skal hjælpe dem, skaber forvirring, afmagt og kaos, frem for afklaring, motivation og fremdrift. Relationsopbygning og behovsafdækning er centralt i forhold til at skabe aktiviteter, der er og opleves som meningsfulde for de unge. Det er essentielt, at møde de unge i øjenhøjde og have tid til personlige samtaler. For at unge kan udvikle sig, er det afgørende, at de bliver mødt som hele mennesker, der sætter individuelle læringsmål og bliver vejledt og rådgivet individuelt. Her har vi har god erfaring med samarbejde på tværs af sektorer. Og erfaringen viser, at det er vigtigt, at NGOen bliver involveret tidligt i den unges forløb 2

3 Utanförskapet blandt unge i Danmark og Sverige er stigende, og koblingen til utanförskap og manglende social delagtighed er tydelig, og derfor er spørgsmålet, hvordan vi kan bryde denne negative trend og give unge større deltagelse i samfundet, og derved ansvar og ejerskab for eget liv. Vi tror på att större samverkan mellan sektorerna och tydligare strukturer i denna samverkan med den idéburna sektorn som katalysator, banar väg för ungas inträde på arbetsmarknaden. RESUM É NEO står for et sektoroverskridende samarbejde mellem NGOer, erhvervslivet og offentlige institutioner, og har haft til formål at udvikle en tværsektoriel beskæftigelsesmetode/model, som kan bidrage til at nedbringe ledigheden blandt unge, og som kan fungere på tværs af Øresund. Modellen er baseret på succesfulde samarbejder mellem NGOer, erhvervsliv og offentlige myndigheder ud fra en betragtning om, at der kan skabes gode resultater i et samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige komplimentære ressourcer og kompetencer kan komme i spil - og dermed optimere indsatsen. NEO projektet har været gennemført i et tværregionalt partnerskab mellem NGOen AskovFonden i København, NGOen Furuboda fra Malmø samt Region Skåne i perioden 2012 til NEO er medfinansieret af bevilling fra EU Interreg Øresund Kattegat Skagerrak under prioritet 3, som har til formål at fremme hverdagsintegration i regionen. Forskere fra Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet, fra Mötesplatsen for Social Innovation på Malmø Högskola og konsulentvirksomheden Bridging the Gap AB har indsamlet data, modeludviklet og skrevet rapporten. Øresundsmodellen er udviklet på baggrund af flere vidensspor: et forskningsreview, best practices udviklet gennem interviews med succesfulde tværsektorielle platforme, et antal workshops hvor informanter fra alle sektorer har diskuteret, vidensdelt og er blevet interviewet, to ungepaneler samt morgenmadsmøder med virksomheder på tværs af Øresund. NEO Øresundsmodellen tager afsæt i den unge, som står i centrum for hele indsatsen, og som skal tage ejerskab og deltage på lige fod med de øvrige aktører i respektfulde og ligeværdige samarbejder. De øvrige 3 væsentlige grupper/aktører, som er nødvendige for etableringen af tværsektorielle forløb er: 1) NGOer 2) offentlige organisationer 3) private virksomheder NEO Øresundsmodellen etablerer et forløb, som: tager afsæt i den unge og hans/hendes behov, ønsker og kompetencer samt personer fra det nære netværk og familie som kan udgøre stærke støtter og inspiratorer er en dynamisk model af kortere eller længere tidsforløb alt afhængigt af den unges behov og udviklingsforløb i forskellige tempi og med forskelligt indhold har flere aktører i spil NGO, virksomheder og offentlige institutioner - som skal kunne fungere i afstemt og godt samspil med et klart fokus om at støtte op omkring den unges behov, udfordringer og ønsker involverer forskellige aktører med særlige roller, funktioner og som bidrager med særlig viden og netværk - alle nødvendige for et succesfyldt forløb 3

4 er en netværk-model med 6 netværksmøder med den unge som fixpunkt således at alle aktørerne arbejder i fælles fodslag omkring den unge med henblik på et godt udviklings- og kvalificeringsforløb har en NGO som tovholder og facilitator på netværksmøderne, for at sikre at den unge og de øvrige aktører arbejder fremad, eventuelle problemer bringes frem og løses og fremskridt deles og synliggøres Udviklingen af Øresundsmodellen hviler på et forskningsreview af omkring 50 nordiske forsknings- og vidensbidrag, omhandlende initiativer for og undersøgelser af unge arbejdsløse. Oversigten viser, at der ikke er mange tværsektorielle initiativer, hvor alle tre sektorer arbejder sammen om at bibringe unge arbejdsløse adgang til arbejdsmarkedet, mens der er langt flere initiativer med to aktører. Baseret på eksisterende erfaringer og undersøgelser indkredser reviewet ni kriterier, som har betydning for et innovativt tværsektorielt samarbejde med unge arbejdsløse, nemlig vigtigheden af en problemanalyse og en motivanalyse, en ressource-baseret tilgang, flerdimensionelt samarbejde, forankring af initiativer og tilvejebringelse af mandat, tydelighed i organisation og projektejerskab, langsigtethed samt indikatorer for fremgang og innovation. NEO projektet har også afdækket, hvordan NGOer og private virksomheder kan bidrage til det tværsektorielle samarbejde. NGOer kan fungere som brobygger og facilitator mellem den unge, virksomhed og kommune med særlig know how og arbejdsmetoder, som er i øjenhøjde med de unge og med individorienterede løsninger tilpasset de unges behov, men også med en stærk og fleksibel netværksorganisering. Virksomhederne peger på vigtigheden af en central koordinator/facilitator med ansvar for samarbejdet, at partnerskaber skal have adgang til værktøjer, intern legitimitet med en fleksibel tilpasning i forhold til outcome og med ekstern legitimitet som balancerer sociale hensyn og indtjening. De peger også på at engagement i forhold til at inkludere arbejdsløse unge er en vigtig komponent i en stærk CSR profil, som også kan ses som en videreudvikling af en mangfoldig markedsstrategi. Alle aktører er enige om, at det er væsentligt at indtænke ressourcer til udvikling af de unges sociale kompetencer, netværk og fremtidsplaner, som en prioriteret del af handlingsplaner og et tværsektorielt samarbejde. NEO modelarbejdet har været informeret af to teoretiske perspektiver om social kapital og coproduktion, som bidrag til hvordan der skabes bæredygtige arenaer for arbejdsløse unge. Indsatser og tværsektorielle samarbejder med arbejdsløse unge skal kunne indlejre de unge i aktiviteter, som styrker deres sociale kapital, hvor der gradvist opbygges en gensidig forpligtelse, som motiverer de unge til at deltage og give deres bidrag. De sociale relationer skal ligeledes gradvist udvikle både en tynd og tyk tillid, således at de unge fungerer i afgrænsede netværk som er kendte, men også i større netværk, som er væsentlige i et velfungerende liv. Der ligger en stor værdi i at inddrage den afgrænsede sociale kapital i form af familie og netværk, som kan styrke opbygningen af de unges identitetsskabelse, men også den brobyggende sociale kapital i form af et større netværk skal aktiveres. Unge arbejdsløse bør videre inddrages i et spektrum af samarbejdsformer som inddrager dem som ligeværdige, aktivt medskabende og evaluerende. Både co-creation, partnerskaber og coproduction tilbyder platforme for langtrækkende samarbejder, hvor de unges erfaringer, synspunkter og præferencer kan bidrage til at forøge kvalitet og mening i aktiviteter for arbejdsløse unge. Dette 4

5 medfører, at alle øvrige aktører omkring de unge; kommuner, virksomheder, NGOer, familie/netværk skal medvirke til at etablere ligeværdige samarbejder med de unge hvor deres mening og erfaringer høres og tillægges betydning. 5 GODE RÅD TIL AKTØRERNE I ET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE NEO projektet har igennem sin projektperiode bragt NEO aktørerne sammen. Repræsentanter fra de arbejdsløse unge, NGOer, virksomheder og de offentlige instanser i workshops, i ungepaneler og til morgenmadsmøder. I disse fora har en lang række spørgsmål og problemer været debatteret, og aktørerne er blevet interviewet. Som en handlingsrettet opsummering af denne viden har vi nedenfor formuleret 5 gode råd til disse aktører på baggrund af al den viden som NEO projektet har indsamlet og analyseret. Vi giver altså et bidrag til den fremtidige praksis med disse 5 råd. 5 gode råd til NGOerne 1. NGOerne skal blive bedre til at udvikle deres ydelsesprofil, så de har veldefinerede og forskellige tilbud til virksomhederne 2. NGOerne skal forstå og respektere virksomheders rolle og mål rettet mod indtjening og virksomhedsdrift og tilrettelægge et godt samarbejde og metoder afpasset dette 3. NGOerne skal synliggøre deres særlige tillidsrelation til de unge, hvor NGOernes særlige know how, nære relationer og fleksibilitet i forhold til de unge gør nytte 4. NGOerne skal møde de unge i øjenhøjde med individorienterede løsninger tilpasset de unges behov, fordi der er brug for synlige og brobyggende samarbejdspartnere med dette perspektiv 5. NGOerne skal bidrage til at få indtænkt ressourcer til udvikling af de unges sociale kompetencer, netværk og fremtidsplaner, som en prioriteret del af handlingsplaner 5 gode råd til virksomhederne 1. virksomhederne skal blive bevidste om og tage ansvar for deres afgørende rolle som værende hovedperson i løsningen på at få flere unge i arbejde 2. virksomheder skal evne at se interesser og fordele i give de unge gode virksomhedsproblemer at løse kreativt, medinddragende og selvstændigt 3. Når virksomheden ansætter sårbare unge, er det vigtigt altid have den øverste ledelses opbakning 4. Virksomhederne skal tage de sårbare unge ind på lige fod med de ordinært ansatte 5. Virksomheden skal give den unge en intern vejleder i virksomheden, som kan samarbejde med den eksterne vejleder fra NGOen 5

6 5 gode råd til offentlige aktører 1. kommunale og offentlige - myndigheder skal dæmpe og omforme kontrolfunktioner så de ikke skygger for unges udvikling og medejerskab 2. der skal udvikles tværsektorielle ydelsespakker til virksomheder som bygger på gode forsøgserfaringer 3. der skal i højere grad videndeles mellem kommunale aktører/jobaktører indenfor beskæftigelse og i samarbejdet med NGO og private virksomheder 4. kommuner skal afsætte ressourcer til modeludvikling som skal udvikle tværsektorielle platforme og arenaer til netværksudvikling 5. kommuner skal være parate til at videregive de unge i tværsektorielle samarbejde, så flere aktører kan arbejde sammen med unge om vellykkede forløb RAPPORTENS OPBYGNING Kapitel 1: NGOere, erhvervsliv og offentlige institutioner en tværsektoriel NEO samarbejdsmodel åbner med en præsentation af NEO projektet, dets organisering og formål samt hvordan projektperiodens to år har været tilrettelagt med en række forskellige aktiviteter, som kort oplistes for tema, indhold og deltagere. Baggrund, metoder og dataindsamling skitseres, og der udfoldes en række definitioner, som rapporten videre frem skal arbejde med. Endelig beskrives rapportens metodiske grundlag, og det diskuteres kritisk hvordan rækkevidde og udsigelseskraft kan bedømmes. I kapitel 2: NEO samarbejdsmodel på tværs af Øresund foldes den tværsektorielle Øresundsmodel ud med en kort skitsering af hovedpointer fra hele vidensarbejdet, som har ført frem til model-udviklingen. Det skitseres hvilke roller og funktioner de tre aktører: NGOer, virksomhederne og det offentlige har i modelforløbet. Modellens forløb gennemgås gennem temaer som: den unges visitation, netværksmøder, mentorer og vejledere, social læring og fastholdelse samt udslusning og på egne ben. I kapitel 3: Danske og svenske best cases : tværsektorielle platforme for unge arbejdsløse fremlægges en række danske og svenske eksempler på tværsektorielle samarbejder for og med unge arbejdsløse baseret på interviews og samtaler med virksomhederne, NGOer og udvalgte unge. Som underlag og inspiration for NEO modellen stilles her skarpt på: Hvad var forhistorien, formål og hvem og hvad var drivkraften samt hvordan vurderes resultater som barrierer i disse succesforløb. I kapitel 4: Erfaringer, muligheder og succeskriterier for en Øresundsmodel hvad siger aktørerne fra NEO workshops? tages et skridt dybere ind i de erfaringer og praksisser, som deltagerne i NEO projektet rummer. Her har mange aktører fra NGO verdenen, fra virksomheder, fra offentlige organisationer og partnere - igennem en række workshops og morgenmadsmøder - sat fokus på, hvordan tværsektorielle samarbejder omkring unge arbejdsløse kan foregå, under hvilke betingelser, med hvilket indhold og under hvilke rammer. 6

7 I kapitel 5: Ungepaneler om betydningsfulde forandringer i skole og arbejde gives en stemme til unge fra København og Malmø, som i to ungepaneler fortæller om betydningsfulde oplevelser i deres barndom og ungdom. Formålet er her at få indsigt i, hvordan de unge selv har opfattet og oplevet både de positive og de negative oplevelser samt hvordan de selv tillægger disse mening og betydning set i et forandringsperspektiv. Disse fortællinger repræsenterer således et væsentligt indspil til NEO modeludviklingen. Kapitel 6: Teoretiske perspektiver på cases og Øresundsmodel: social kapital, netværk og nye samarbejdsformer bidrager med et yderligere perspektiv på grundlag og indhold Øresundsmodellen. To væsentlige temaer står her i centrum: hvordan social kapital og netværk er afgørende for opbygningen af unges livsmestring, og derfor må stå centralt i modellen samt hvordan deltagende og ligeværdige nye samarbejdsformer må etableres mellem de unge arbejdsløse og de øvrige aktører. I Kapitel 7: Struktur og rammebetingelser for unges indtræden på arbejdsmarkedet i Sverige og Danmark rettes fokus mod et faktaoverblik for modellen. I et kort svensk og dansk overblik skitseres de strukturer og rammebetingelser for unges indtræden på arbejdsmarkedet som eksisterer samt hvordan dette skaber særlige muligheder, men også barrierer. Kapitel 8: En kunskaps- och m etodöversikt kring sam verkan m ellan näringsliv, offentlig sektor och/eller civilsam hället i syfte att underlätta ungdom ars inträde på arbetsm arknaden præsenterer resultaterne af et review af udvalgte undersøgelser og evalueringer af initiativer rettet mod unge arbejdsløse. Formålet er her at give et vidensbaseret overblik og generere en række principper, som kan guide udviklingen af en NEO model på tværs af Øresund. 7

8 Kapitel 1 NEO-RAPPORTENS FORMÅL, ORGANISERING OG METODE FORMÅL NEO står for et tværsektorielt samarbejde mellem NGOer, erhvervslivet og offentlige institutioner, og har haft til formål at udvikle en beskæftigelsesmetode/model, som kan bidrage til at nedbringe ledigheden blandt unge, og som kan fungere på tværs af Øresund. Som udgangspunkt er modellen baseret på succesfulde samarbejder mellem NGOer, erhvervsliv og offentlige myndigheder ud fra en betragtning om, at der kan skabes gode resultater i et samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige komplimentære ressourcer og kompetencer kan komme i spil og dermed optimere indsatsen. ORGANISERING OG MILEPÆLE NEO projektet har været drevet i et tværregionalt partnerskab mellem den danske NGO AskovFonden, den svenske NGO Furuboda samt Region Skåne. Projektet er startet i september 2012, og afsluttes ved udgangen af december NEO er medfinansieret af bevilling fra EU Interreg Øresund Kattegat Skagerrak under prioritet 3, som har til formål at fremme hverdagsintegration i regionen. AskovFonden har været lead partner i projektet, og har administreret bevillingen i samarbejde med Region Skåne. Der har været tilknyttet en styregruppe med repræsentanter fra partnerskabet med en operativ projektledelse, som udover medarbejdere fra partnerorganisationerne har bestået af medarbejdere fra Københavns Kommune og Trelleborg Kommune. Den operative projektledelse har haft ansvar for fremdrift i projektet og for at tilføre projektgruppen praktisk erfaring. Intern organisering NEO: 8

9 Der har endvidere været tilknyttet en reference- og forankringsgruppe på yderligere 9 organisationer, virksomheder, forskningsinstitutioner og videnscentre (se model for intern organisering på forrige side). Gruppens opgave har været at bidrage med viden og sparring i forhold til metodeudviklingen og at sprede viden og erfaringer med henblik at sikre den langsigtede strukturelle og organisatoriske forankring af projektet. Målet med at udvikle en Øresundsmodel er baseret på følgeforskning og generel vidensopsamling. Til dette formål har NEO projektet samarbejdet med Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet (CSE), den private konsulentvirksomhed Bridging the Gap AB fra Malmø og Mötesplatsen for Social Innovation på Malmø Högskola (MAH). Center for Socialt Entreprenørskab har haft den overordnede koordinerende funktion i forhold til planlægning og endelig fastlæggelse af indhold og metode. Professor, phd Linda Lundgaard Andersen, Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet har været projektleder for metodedesign, dataindsamling og analyse og forfatter på rapporten i samarbejde med Monika Fæster og Lise Bisballe, som har indsamlet data fra workshops og bidraget til rapporten. Fra Malmö Högskola har Martin Grander og Fredrik Björk, Institutionen for Urbane Studier, Malmö Högskola udarbejdet forskningsreview og rammer for svenske arbejdsløse unge. Endelig har Helena Kurki fra Bridging the Gap AB samt Annika Svensson fra AskovFonden indsamlet datamateriale til svenske cases og gennemført morgenmadsmøder med svenske og danske virksomheder. I overblik og tidsforløb har NEO projektet gennemført følgende aktiviteter: 2 workshops som har fokuseret på to væsentlige aktører i det tværsektorielle samarbejde om og med arbejdsløse unge: NGO og erhvervsliv 2 ungepaneler som har bragt fokus på de unge arbejdsløse i København og Malmø 2 morgenmadsmøder med virksomheder i København og Malmø 1 workshop med paneldebat mellem de 3 sektorer og unge 1 afsluttende konference som præsenterer en Øresundsmodel om tværsektorielt samarbejde om unges indtræden på arbejdsmarkedet Workshop NGO 15. maj 2013 Workshop Ungepanel Erhvervs -liv Køben -havn 6. feb april 2014 Morge nmøde Ungepanel Malmø 14. april Workshop Konferenc e Køben -havn Morge n -møde Malmö Paneldebat NEOmodel 15. maj maj sept nov. 2014

10 METODE OG DATAMATERIALE Det metodiske udgangspunkt for vidensindsamling og dokumentation er udviklet med afsæt i en række udvalgte begreber og definitioner, som står centralt i projektet. Formålet med NEO projektet er: at beskrive beskæftigelsesindsatser som har arbejdsløse unge ledige som målgruppe og som er udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber primært i Region Hovedstaden og Sydsverige, suppleret af internationale erfaringer at redegøre for barrierer og muligheder i indsatserne og fremkomme med at sæt af anbefalinger som udgangspunkt for udvikling af en egentlig Øresundsmodel. Videns- og datagrundlaget for NEO projektet etablerer et indefra - og et udefra perspektiv på problemfeltet. Samlingen foretages ved at anvende forskellige metoder, der dels udfoldes og manifesteres i interaktive processer og dels ved anvendelse af den nyeste forskning afdækket i et forskningsreview - indenfor området samt empirisk indsamlet materiale. Et indefra perspektiv: som belyser problemfeltet fra et aktørperspektiv: her definerer de arbejdsløse unge, NGOer, virksomheder og offentlige organisationer og udfolder denne viden Et udefra perspektiv: som skitserer de strukturelle forudsætninger og rammer for arbejdsløse unge og relevante initiativer forbundet hermed Designet tager afsæt i et aktionsforskningsperspektiv. Aktionsforskningsmodellen søger at skabe en interaktiv undersøgelsesproces, som balancerer mellem et fokus på problemløsning i en praktisk og samarbejdsbaseret proces og på analyser, som er baseret på data. Det overordnede formål er, at forstå de underliggende problematikker som kan være med at påvirke personlige og organisatoriske forandringer. Det vil sige, at der er tale om vidensresultater, hvor praktisk forandring og videnskabelse går hånd i hånd (Reason & Bradbury, 2001, Aagård Nielsen, 2004). I NEO projektet har vi således fokuseret på dels at skabe ny viden om dette problemfelt og dels at skabe udviklingsprocesser igennem de mange workshops, hvor der kunne erfaringsdeles og udvikles. Centralt for udviklings- og vidensarbejde i NEO projektet står således følgende temaer og aktører: Arbejdsløse unge ledige som målgruppe Beskæftigelsesindsatser udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber Afdækket i nordiske lande suppleret af internationale erfaringer Redegøre for barrierer og muligheder Udvikling af en Øresundsmodel 10

11 NEO vidensgruppen har udarbejdet følgende definitioner for videns- og udviklingsworkshops ne: En af aktørerne selv eller andre instanser positivt vurderet indsats/projekt/aktivitet = beskæftigelsesindsatser, som rummer et uddannelseselement og/eller arbejde for arbejdsløse unge i alderen år, og som rummer et tværsektorielt samarbejde I denne definition er der indlejret en række overvejelser og afvejninger. Vi har taget afsæt i et best eller good practice indenfor et beskæftigelsesfelt for arbejdsløse unge, som vi har afgrænset til år. Best practice er en metodisk generet praksisbeskrivelse eller teknik, som konsistent og over tid har demonstreret resultater sammenlignet med andre indsatser, og som kan anvendes som benchmark. Samtidig betones at best practice fortsat kan udvikle sig, når indsatsen udvikles og optimeres og i en del tilfælde udvikles gennem standarder og standardiserede praksisser, som det er muligt for andre organisationer at kopiere og følge. Der er tale om standarder, som organisationerne selv kan udvikle og vedligeholde ved selvevalueringer eller benchmarking i modsætning til at fastholde kvalitet ved tvungne lovmæssige standarder. Velkendte standardiserede kvalificeringssystemer er eksempelvis ISO 9000 og kvalitetssikringssystemer i sundhedsvæsenet. VIDENSINDSAMLING Den vidensindsamling, som har været knyttet til NEO aktiviteterne, har kunnet konstatere at beskæftigelsesområdet for arbejdsløse unge er et løst differentieret, organiseret felt med varierede organiserings- og finansieringsprincipper. Inkluderet i NEO projektets definerende kriterier rummes en bedst praksis udpeget, som er beskæftigelsesindsatser udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber. Samtidig er feltet stadig under udvikling og forskningsreviewet viser, at der ikke er mange projekter, som realiserer et tværsektorielt samarbejde mellem de tre sektorer: det offentlige, det private og civilsamfund. Valgkriterier for best cases er derfor defineret som et kvalitetskriterium som dels er informant-valideret dvs at vi tager afsæt i casen interne aktører og deres vurderinger eller dokumentationer af deres indsatser eller vi anvender et aktør-valideret kvalitetskriterium, hvor vurderinger fra de tætteste samarbejdspartere, lokale aktører og fagkollegaer indgår. Definitionen medtager også tværsektorielle partnerskaber, som kan defineres som en særlig samarbejdsform, som er struktureret og indgået som en beskrevet samarbejdsform mellem ligestillede partnere, som går på tværs af de tre sektorer. Vidensopsamlingen har involveret alle projektets samarbejdspartnere og yderligere et antal NGOer, private virksomheder og offentlige myndigheder samt en gruppe unge. Nedenstående opsummering præsenterer de forskellige metoder, der er taget i anvendelse, og hvad der var dataindsamlingens foki. 11

12 METODEOVERSIGT NEO WORKSHOPS, UNGEPANELER, MORGENMADSMØDE SAMT TILHØRENDE DATAINDSAMLING Udførende partnere ift dataindsamling Malmø Högskola i samarbejde med Center for Socialt Entreprenørskab Metode Dokument review Desk top research af 50 forskningsdokumenter fra de nordiske lande samt 10 internationale rapporter og artikler Udgangspunktet er de nordiske lande, men relevante internationale erfaringer inddrages Center for Socialt Entreprenørskab Bridging the Gap AB, AskovFonden og Foreningen Furuboda i samarbejde med Center for Socialt Entreprenørskab Interviews Korte interviews med operationel projektledelse Korte interviews med praktikere blandt primære samarbejdspartnere Der udvælges et antal tværsektorielle cases, som lever op til kriterierne for best practice med hensyn til integration af arbejdsløse unge, og hvor metoden er udviklet og implementeret i et samarbejde mellem en NGO, en kommune og en eller flere private virksomheder. For hver case søges et NGO, et privat virksomheds-, et offentligt og et unge-perspektiv. Det samlede antal interviews er 15 personer AskovFonden og Center for Socialt Entreprenørskab Vidensindsamling fra seminarer og work-shops Kick of Seminar (November 2012) Workshop 1: NGO er som brobyggere (maj 2013) Workshop 2: Hvad siger virksomhederne? (september 2013) Workshop 3: Hvad siger Academia? (september 2014) Workshop 4: Hvordan ser Øresundsmodellen ud? (november 2014) Antal personer: Virksomheder: 17 NGOer: 28 Det offentlige: 43 Center for Socialt Entreprenørskab Ungepanel i Malmø og København Der er gennemført to paneler med unge med erfaringer fra best practice cases eller lignende. Formålet er at høre de unges stemme og erfaringer i forhold til udbytte af deres deltagelse i skole og arbejde. 6 danske og 6 svenske unge deltog Bridging the Gap AB og AskovFonden Morgenmadsmøder med i alt 13 virksomheder i København og Malmø For en udførlig oversigt se bilag 1: Samlet oversigt dataindsamling og aktiviteter i NEO projektet 12

13 VURDERING AF DATA, METODE OG UDSIGELSESKRAFT Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative semi-strukturerede interview har en central rolle i denne rapports empiriske design, som - kombineret med et bredere forskningsreview - skaber grundlaget for rapportens vidensindspil. Gennem det kvalitative interview er det muligt at få viden om muligheder og barrierer i forhold til et specifikt emne; her tværsektorielt samarbejde omkring unge arbejdsløse, som samarbejdet kommer til syne for og opfattes af interviewpersonerne. Interviewet skaber ny viden, fordi interviewet afdækker interviewpersonernes erfaringer med f.eks. arbejdet med unge arbejdsløse og aktivering, og interviewpersonernes bagvedliggende vurderinger og erfaringer ligesom en eventuel tavs viden kan synliggøres om, hvad der er nødvendigt at gøre for at skabe en Øresundsmodel. Interviewet kan dog ikke stå alene, fordi interviewpersonens meningskategoriseringer ikke kun er skabt af subjektet, f.eks. forklaret ud fra faglig viden, personlighed, familie, sociale relationer eller at viden opstår i interviewsituationen, men derimod også er viden betinget af etablerede strukturer, der fungerer uafhængigt af det enkelte subjekt. Interviewpersonernes udtalelser er således ikke kun præget af personlige erfaringer, men ligeledes præget af den organisation, som interviewpersonen arbejder i. Dette er dog ikke ensbetydende med at interviewpersonen altid er i sync med den organisation, som interviewpersonen arbejder i. Det vil sige; vi kan ikke forudsætte, at aktørerne altid følger organisationens skrevne og uskrevne regler, og at de derudover vil redegøre for disse i et interview. Ser man på Max Webers forståelse af interesse og regelsæt, så vil aktørerne kun følge en regel, forudsat at interessen for at følge reglen er større end ved at lade være. Dette skyldes, at aktører foretager subjektive vurderinger, og ikke bare reagerer mekanisk, og derfor er det også relevant og afgørende at foretage kvalitative interviews. Pointen er således, at den enkelte altid kan reagere kreativt, og at strukturen er en betydningsfuld - men ikke afgørende - ramme, som interviewsituationen ikke kan opløse eller se sig ud af. Det er således ultimativt interviewpersonens egne subjektivt genererede nyttekalkule, der er afgørende for om en aktør synes, han/hun f.eks. har en interesse i tværsektorielt samarbejde, og derfor er interviewpersonernes viden afgørende for at få viden om, hvordan det er muligt at operationalisere en Øresundsmodel. Men - dermed forudsætter vi, at viden og valg er det samme, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. I den forbindelse kan the taste for necessesity gøre sig gældende, dvs. en situation hvor interviewpersonen ikke har noget andet valg. Disse forbehold taget i betragtning er fordelen ved interviewene, at vi kan opstille teoretiske rammer for en Øresundsmodel og i et teoretisk perspektiv opstille og beskrive de værdibaserede regler, som interviewpersonerne arbejder efter, men det er først i interviewet vi får indsigt i, hvordan aktørerne handler, og hvad det er, der gør strukturer operative, altså hvordan aktørerne agerer og styrer indenfor strukturernes rammer. Det er således i interviewet, vi går fra en abstrakt akademisk videnskonstruktion om en Øresundsmodel, til en mere praktisk socialt- og kulturelt situeret viden om aktørernes oplevelser, positioneringer og holdninger om udsatte unge og deres vej ind på arbejdsmarkedet. 13

Publication date: 2014. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint)

Publication date: 2014. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Samarbejde omkring unges indtræden på arbejdsmarkedet En tværsektoriel Øresundsmodel Andersen, Linda Lundgaard; Fæster, Monika; Bisballe, Lise; Grander, Martin ; Björg, Fredrik Publication date: 2014 Document

Læs mere

ØRESUNDSMODELLEN OG GODE RÅD TIL AKTØRERNE I ET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

ØRESUNDSMODELLEN OG GODE RÅD TIL AKTØRERNE I ET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE NEO STÅR FOR ET SEKTOROVERSKRIDENDE SAMARBEJDE MELLEM NGO ER, ERHVERVSLIVET OG OFFENTLIGE INSTITUTIONER, OG HAR HAFT TIL FORMÅL AT UDVIKLE EN GENEREL BESKÆFTIGELSESMETODE/MODEL, SOM KAN BIDRAGE TIL AT

Læs mere

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Referensgruppmöte Unge i Norden April 2015 Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Indhold Kort præsentation af Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Vækst gennem erhvervssamarbejde

Vækst gennem erhvervssamarbejde Vækst gennem erhvervssamarbejde Göteborg 9. december 2011 Jan Persson og Mats Kullander Oxford Research A/S Falkoner Allé 20 2000 Frederiksberg C Denmark Oxford Research AB Norrlandsgatan 11 111 43 Stockholm

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger

Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Baggrund Denne partnerskabsmodel er udviklet til kommuner og brugerorganisationer, og målet er at gøre det lettere for partnerne i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015

Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Opsamling fra familienetværkets læringsseminar den 28. november 2015 Velkommen, formål med dagen og præsentation

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere