INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6"

Transkript

1 INDHOLD INDLEDNING 2 RESUME 3 RAPPORTENS OPBYGNING 6 1 NEO-RAPPORTENS FORMÅL, ORGANISERING OG METODE 8 Organisering og milepæle 8 Metode 10 Vidensindsamling 11 Vurdering af data, metode og udsigelseskraft 13 2 NEO SAMARBEJDSMODEL PÅ TVÆRS AF ØRESUND 18 Præsentation af Øresundsmodellen 21 3 DANSKE OG SVENSKE CASES 23 Case 1: Match 23 Case 2: Go-for-it 26 Case 3: Inga In 29 Case 4: SIA 31 Case 5: Bumerang Halland 34 4 ERFARINGER, MULIGHEDER OG SUCCESKRITERIER FOR ØRESUNDSMODELLEN 37 NGO-perspektiv 41 Virksomhedsperspektiv 43 Tværsektorielt samarbejde eksempler og erfaring 45 5 UNGEPANELER 55 6 TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ CASES OG ØRESUNDSMODELLEN social kapital, netværk og nye samarbejdsformer 62 7 STRUKTUR OG RAMMEBETINGELSER FOR UNGES INDTRÆDEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SVERIGE OG DANMARK 71 8 EN KUNDSKAPS- OG METODOVERSIKT KRING SAMVERKEN MELLEM NÆRINGSLIV, OFFENTLIG SEKTOR OCH CIVILSAMHALLET 83 LITTERATURLISTE OG WEBSITES Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Oversigt over dataindsamling og aktiviteter i NEO NEO Interviewguide Vald texter i metod- och kunskapsöversyn

2 INDLEDNING Af Annika Svensson, AskovFonden På båda sidor sundet, i Danmark och i Sverige, står vi inför samma utmaningar, när det gäller unga i utanförskap. Därför är uppgiften om att förbättra möjligheterna för dessa unga att komma in på arbetsmarknadenen av de viktigaste. Vi har genom de sista 20 åren sett att ungdomsarbetslösheten har varit konstant, och det betyder att vi måste göra något annat än det, vi brukar att göra. Vi måste skapa en större synergi och förenkla vägarna till samverkan för den offentliga sektorn, för näringslivet, för den idéburna sektorn och inte minst för de unga. Detta har varit utgångspunkten för arbetet i projekt NEO. Många människor i Öresundsregionen står utan arbete, utbildning och bostad. Vi ser rapporter om växande intolerans bland unga i Skåne och Köpenhamn. Vi läser om ökade socioekonomiska skillnader, ett ökat utanförskap, och allt detta är ett hot mot den sociala sammanhållningen och därmed ett hot mot tillväxten i regionen. En avgörande utmaning för att säkerställa social hållbarhet är att kunna bemästra ungdomsarbetslösheten. På senare år har det offentliga på ömse sidor sundet insett, att samverkan med näringsliv och den idéburna sektorn är nödvändingt för att kunna möta utmaningarna. Den idéburna sektorn har blivit en viktig partner i samverkan med näringsliv och det offentliga. NEO tar utgångspunkt i det engagemang och den flexibilitet som idéburen sektor besitter. NEO tar vidare utgångspunkt i relationerna, som finns mellan idéburen sektor och näringsliv; relationer som även det offentliga tar del av. NEO:s fokus är riktat mot samverkan kring ungas inträde på arbetsmarknaden. Varav vi i projektperioden har identifierat gemensamma nämnare, möjligheter och utmaningar. Vi har således dragit slutsatser, beskrivit utmaningar och ger slutligen rekommendationer för en Øresundsbeskæftigelsesmetod. Projektdeltagarna AskovFonden och Furuboda Arbetsmarknad är båda idéburna verksamheter, och har i förbindelse med sitt arbete kontakt med unga i utanförskap varje dag. Vores organisationer har gennem mange år fulgt disse ungegrupper, og den proces de skal igennem for at komme tættere på en hverdag, hvor de er en inkluderet del af samfundet. Det vi har erfaret er, at unge ofte bliver tabt i overgangene fra en indsats til en anden. Samt at de mange forskellige aktører der skal hjælpe dem, skaber forvirring, afmagt og kaos, frem for afklaring, motivation og fremdrift. Relationsopbygning og behovsafdækning er centralt i forhold til at skabe aktiviteter, der er og opleves som meningsfulde for de unge. Det er essentielt, at møde de unge i øjenhøjde og have tid til personlige samtaler. For at unge kan udvikle sig, er det afgørende, at de bliver mødt som hele mennesker, der sætter individuelle læringsmål og bliver vejledt og rådgivet individuelt. Her har vi har god erfaring med samarbejde på tværs af sektorer. Og erfaringen viser, at det er vigtigt, at NGOen bliver involveret tidligt i den unges forløb 2

3 Utanförskapet blandt unge i Danmark og Sverige er stigende, og koblingen til utanförskap og manglende social delagtighed er tydelig, og derfor er spørgsmålet, hvordan vi kan bryde denne negative trend og give unge større deltagelse i samfundet, og derved ansvar og ejerskab for eget liv. Vi tror på att större samverkan mellan sektorerna och tydligare strukturer i denna samverkan med den idéburna sektorn som katalysator, banar väg för ungas inträde på arbetsmarknaden. RESUM É NEO står for et sektoroverskridende samarbejde mellem NGOer, erhvervslivet og offentlige institutioner, og har haft til formål at udvikle en tværsektoriel beskæftigelsesmetode/model, som kan bidrage til at nedbringe ledigheden blandt unge, og som kan fungere på tværs af Øresund. Modellen er baseret på succesfulde samarbejder mellem NGOer, erhvervsliv og offentlige myndigheder ud fra en betragtning om, at der kan skabes gode resultater i et samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige komplimentære ressourcer og kompetencer kan komme i spil - og dermed optimere indsatsen. NEO projektet har været gennemført i et tværregionalt partnerskab mellem NGOen AskovFonden i København, NGOen Furuboda fra Malmø samt Region Skåne i perioden 2012 til NEO er medfinansieret af bevilling fra EU Interreg Øresund Kattegat Skagerrak under prioritet 3, som har til formål at fremme hverdagsintegration i regionen. Forskere fra Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet, fra Mötesplatsen for Social Innovation på Malmø Högskola og konsulentvirksomheden Bridging the Gap AB har indsamlet data, modeludviklet og skrevet rapporten. Øresundsmodellen er udviklet på baggrund af flere vidensspor: et forskningsreview, best practices udviklet gennem interviews med succesfulde tværsektorielle platforme, et antal workshops hvor informanter fra alle sektorer har diskuteret, vidensdelt og er blevet interviewet, to ungepaneler samt morgenmadsmøder med virksomheder på tværs af Øresund. NEO Øresundsmodellen tager afsæt i den unge, som står i centrum for hele indsatsen, og som skal tage ejerskab og deltage på lige fod med de øvrige aktører i respektfulde og ligeværdige samarbejder. De øvrige 3 væsentlige grupper/aktører, som er nødvendige for etableringen af tværsektorielle forløb er: 1) NGOer 2) offentlige organisationer 3) private virksomheder NEO Øresundsmodellen etablerer et forløb, som: tager afsæt i den unge og hans/hendes behov, ønsker og kompetencer samt personer fra det nære netværk og familie som kan udgøre stærke støtter og inspiratorer er en dynamisk model af kortere eller længere tidsforløb alt afhængigt af den unges behov og udviklingsforløb i forskellige tempi og med forskelligt indhold har flere aktører i spil NGO, virksomheder og offentlige institutioner - som skal kunne fungere i afstemt og godt samspil med et klart fokus om at støtte op omkring den unges behov, udfordringer og ønsker involverer forskellige aktører med særlige roller, funktioner og som bidrager med særlig viden og netværk - alle nødvendige for et succesfyldt forløb 3

4 er en netværk-model med 6 netværksmøder med den unge som fixpunkt således at alle aktørerne arbejder i fælles fodslag omkring den unge med henblik på et godt udviklings- og kvalificeringsforløb har en NGO som tovholder og facilitator på netværksmøderne, for at sikre at den unge og de øvrige aktører arbejder fremad, eventuelle problemer bringes frem og løses og fremskridt deles og synliggøres Udviklingen af Øresundsmodellen hviler på et forskningsreview af omkring 50 nordiske forsknings- og vidensbidrag, omhandlende initiativer for og undersøgelser af unge arbejdsløse. Oversigten viser, at der ikke er mange tværsektorielle initiativer, hvor alle tre sektorer arbejder sammen om at bibringe unge arbejdsløse adgang til arbejdsmarkedet, mens der er langt flere initiativer med to aktører. Baseret på eksisterende erfaringer og undersøgelser indkredser reviewet ni kriterier, som har betydning for et innovativt tværsektorielt samarbejde med unge arbejdsløse, nemlig vigtigheden af en problemanalyse og en motivanalyse, en ressource-baseret tilgang, flerdimensionelt samarbejde, forankring af initiativer og tilvejebringelse af mandat, tydelighed i organisation og projektejerskab, langsigtethed samt indikatorer for fremgang og innovation. NEO projektet har også afdækket, hvordan NGOer og private virksomheder kan bidrage til det tværsektorielle samarbejde. NGOer kan fungere som brobygger og facilitator mellem den unge, virksomhed og kommune med særlig know how og arbejdsmetoder, som er i øjenhøjde med de unge og med individorienterede løsninger tilpasset de unges behov, men også med en stærk og fleksibel netværksorganisering. Virksomhederne peger på vigtigheden af en central koordinator/facilitator med ansvar for samarbejdet, at partnerskaber skal have adgang til værktøjer, intern legitimitet med en fleksibel tilpasning i forhold til outcome og med ekstern legitimitet som balancerer sociale hensyn og indtjening. De peger også på at engagement i forhold til at inkludere arbejdsløse unge er en vigtig komponent i en stærk CSR profil, som også kan ses som en videreudvikling af en mangfoldig markedsstrategi. Alle aktører er enige om, at det er væsentligt at indtænke ressourcer til udvikling af de unges sociale kompetencer, netværk og fremtidsplaner, som en prioriteret del af handlingsplaner og et tværsektorielt samarbejde. NEO modelarbejdet har været informeret af to teoretiske perspektiver om social kapital og coproduktion, som bidrag til hvordan der skabes bæredygtige arenaer for arbejdsløse unge. Indsatser og tværsektorielle samarbejder med arbejdsløse unge skal kunne indlejre de unge i aktiviteter, som styrker deres sociale kapital, hvor der gradvist opbygges en gensidig forpligtelse, som motiverer de unge til at deltage og give deres bidrag. De sociale relationer skal ligeledes gradvist udvikle både en tynd og tyk tillid, således at de unge fungerer i afgrænsede netværk som er kendte, men også i større netværk, som er væsentlige i et velfungerende liv. Der ligger en stor værdi i at inddrage den afgrænsede sociale kapital i form af familie og netværk, som kan styrke opbygningen af de unges identitetsskabelse, men også den brobyggende sociale kapital i form af et større netværk skal aktiveres. Unge arbejdsløse bør videre inddrages i et spektrum af samarbejdsformer som inddrager dem som ligeværdige, aktivt medskabende og evaluerende. Både co-creation, partnerskaber og coproduction tilbyder platforme for langtrækkende samarbejder, hvor de unges erfaringer, synspunkter og præferencer kan bidrage til at forøge kvalitet og mening i aktiviteter for arbejdsløse unge. Dette 4

5 medfører, at alle øvrige aktører omkring de unge; kommuner, virksomheder, NGOer, familie/netværk skal medvirke til at etablere ligeværdige samarbejder med de unge hvor deres mening og erfaringer høres og tillægges betydning. 5 GODE RÅD TIL AKTØRERNE I ET TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE NEO projektet har igennem sin projektperiode bragt NEO aktørerne sammen. Repræsentanter fra de arbejdsløse unge, NGOer, virksomheder og de offentlige instanser i workshops, i ungepaneler og til morgenmadsmøder. I disse fora har en lang række spørgsmål og problemer været debatteret, og aktørerne er blevet interviewet. Som en handlingsrettet opsummering af denne viden har vi nedenfor formuleret 5 gode råd til disse aktører på baggrund af al den viden som NEO projektet har indsamlet og analyseret. Vi giver altså et bidrag til den fremtidige praksis med disse 5 råd. 5 gode råd til NGOerne 1. NGOerne skal blive bedre til at udvikle deres ydelsesprofil, så de har veldefinerede og forskellige tilbud til virksomhederne 2. NGOerne skal forstå og respektere virksomheders rolle og mål rettet mod indtjening og virksomhedsdrift og tilrettelægge et godt samarbejde og metoder afpasset dette 3. NGOerne skal synliggøre deres særlige tillidsrelation til de unge, hvor NGOernes særlige know how, nære relationer og fleksibilitet i forhold til de unge gør nytte 4. NGOerne skal møde de unge i øjenhøjde med individorienterede løsninger tilpasset de unges behov, fordi der er brug for synlige og brobyggende samarbejdspartnere med dette perspektiv 5. NGOerne skal bidrage til at få indtænkt ressourcer til udvikling af de unges sociale kompetencer, netværk og fremtidsplaner, som en prioriteret del af handlingsplaner 5 gode råd til virksomhederne 1. virksomhederne skal blive bevidste om og tage ansvar for deres afgørende rolle som værende hovedperson i løsningen på at få flere unge i arbejde 2. virksomheder skal evne at se interesser og fordele i give de unge gode virksomhedsproblemer at løse kreativt, medinddragende og selvstændigt 3. Når virksomheden ansætter sårbare unge, er det vigtigt altid have den øverste ledelses opbakning 4. Virksomhederne skal tage de sårbare unge ind på lige fod med de ordinært ansatte 5. Virksomheden skal give den unge en intern vejleder i virksomheden, som kan samarbejde med den eksterne vejleder fra NGOen 5

6 5 gode råd til offentlige aktører 1. kommunale og offentlige - myndigheder skal dæmpe og omforme kontrolfunktioner så de ikke skygger for unges udvikling og medejerskab 2. der skal udvikles tværsektorielle ydelsespakker til virksomheder som bygger på gode forsøgserfaringer 3. der skal i højere grad videndeles mellem kommunale aktører/jobaktører indenfor beskæftigelse og i samarbejdet med NGO og private virksomheder 4. kommuner skal afsætte ressourcer til modeludvikling som skal udvikle tværsektorielle platforme og arenaer til netværksudvikling 5. kommuner skal være parate til at videregive de unge i tværsektorielle samarbejde, så flere aktører kan arbejde sammen med unge om vellykkede forløb RAPPORTENS OPBYGNING Kapitel 1: NGOere, erhvervsliv og offentlige institutioner en tværsektoriel NEO samarbejdsmodel åbner med en præsentation af NEO projektet, dets organisering og formål samt hvordan projektperiodens to år har været tilrettelagt med en række forskellige aktiviteter, som kort oplistes for tema, indhold og deltagere. Baggrund, metoder og dataindsamling skitseres, og der udfoldes en række definitioner, som rapporten videre frem skal arbejde med. Endelig beskrives rapportens metodiske grundlag, og det diskuteres kritisk hvordan rækkevidde og udsigelseskraft kan bedømmes. I kapitel 2: NEO samarbejdsmodel på tværs af Øresund foldes den tværsektorielle Øresundsmodel ud med en kort skitsering af hovedpointer fra hele vidensarbejdet, som har ført frem til model-udviklingen. Det skitseres hvilke roller og funktioner de tre aktører: NGOer, virksomhederne og det offentlige har i modelforløbet. Modellens forløb gennemgås gennem temaer som: den unges visitation, netværksmøder, mentorer og vejledere, social læring og fastholdelse samt udslusning og på egne ben. I kapitel 3: Danske og svenske best cases : tværsektorielle platforme for unge arbejdsløse fremlægges en række danske og svenske eksempler på tværsektorielle samarbejder for og med unge arbejdsløse baseret på interviews og samtaler med virksomhederne, NGOer og udvalgte unge. Som underlag og inspiration for NEO modellen stilles her skarpt på: Hvad var forhistorien, formål og hvem og hvad var drivkraften samt hvordan vurderes resultater som barrierer i disse succesforløb. I kapitel 4: Erfaringer, muligheder og succeskriterier for en Øresundsmodel hvad siger aktørerne fra NEO workshops? tages et skridt dybere ind i de erfaringer og praksisser, som deltagerne i NEO projektet rummer. Her har mange aktører fra NGO verdenen, fra virksomheder, fra offentlige organisationer og partnere - igennem en række workshops og morgenmadsmøder - sat fokus på, hvordan tværsektorielle samarbejder omkring unge arbejdsløse kan foregå, under hvilke betingelser, med hvilket indhold og under hvilke rammer. 6

7 I kapitel 5: Ungepaneler om betydningsfulde forandringer i skole og arbejde gives en stemme til unge fra København og Malmø, som i to ungepaneler fortæller om betydningsfulde oplevelser i deres barndom og ungdom. Formålet er her at få indsigt i, hvordan de unge selv har opfattet og oplevet både de positive og de negative oplevelser samt hvordan de selv tillægger disse mening og betydning set i et forandringsperspektiv. Disse fortællinger repræsenterer således et væsentligt indspil til NEO modeludviklingen. Kapitel 6: Teoretiske perspektiver på cases og Øresundsmodel: social kapital, netværk og nye samarbejdsformer bidrager med et yderligere perspektiv på grundlag og indhold Øresundsmodellen. To væsentlige temaer står her i centrum: hvordan social kapital og netværk er afgørende for opbygningen af unges livsmestring, og derfor må stå centralt i modellen samt hvordan deltagende og ligeværdige nye samarbejdsformer må etableres mellem de unge arbejdsløse og de øvrige aktører. I Kapitel 7: Struktur og rammebetingelser for unges indtræden på arbejdsmarkedet i Sverige og Danmark rettes fokus mod et faktaoverblik for modellen. I et kort svensk og dansk overblik skitseres de strukturer og rammebetingelser for unges indtræden på arbejdsmarkedet som eksisterer samt hvordan dette skaber særlige muligheder, men også barrierer. Kapitel 8: En kunskaps- och m etodöversikt kring sam verkan m ellan näringsliv, offentlig sektor och/eller civilsam hället i syfte att underlätta ungdom ars inträde på arbetsm arknaden præsenterer resultaterne af et review af udvalgte undersøgelser og evalueringer af initiativer rettet mod unge arbejdsløse. Formålet er her at give et vidensbaseret overblik og generere en række principper, som kan guide udviklingen af en NEO model på tværs af Øresund. 7

8 Kapitel 1 NEO-RAPPORTENS FORMÅL, ORGANISERING OG METODE FORMÅL NEO står for et tværsektorielt samarbejde mellem NGOer, erhvervslivet og offentlige institutioner, og har haft til formål at udvikle en beskæftigelsesmetode/model, som kan bidrage til at nedbringe ledigheden blandt unge, og som kan fungere på tværs af Øresund. Som udgangspunkt er modellen baseret på succesfulde samarbejder mellem NGOer, erhvervsliv og offentlige myndigheder ud fra en betragtning om, at der kan skabes gode resultater i et samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige komplimentære ressourcer og kompetencer kan komme i spil og dermed optimere indsatsen. ORGANISERING OG MILEPÆLE NEO projektet har været drevet i et tværregionalt partnerskab mellem den danske NGO AskovFonden, den svenske NGO Furuboda samt Region Skåne. Projektet er startet i september 2012, og afsluttes ved udgangen af december NEO er medfinansieret af bevilling fra EU Interreg Øresund Kattegat Skagerrak under prioritet 3, som har til formål at fremme hverdagsintegration i regionen. AskovFonden har været lead partner i projektet, og har administreret bevillingen i samarbejde med Region Skåne. Der har været tilknyttet en styregruppe med repræsentanter fra partnerskabet med en operativ projektledelse, som udover medarbejdere fra partnerorganisationerne har bestået af medarbejdere fra Københavns Kommune og Trelleborg Kommune. Den operative projektledelse har haft ansvar for fremdrift i projektet og for at tilføre projektgruppen praktisk erfaring. Intern organisering NEO: 8

9 Der har endvidere været tilknyttet en reference- og forankringsgruppe på yderligere 9 organisationer, virksomheder, forskningsinstitutioner og videnscentre (se model for intern organisering på forrige side). Gruppens opgave har været at bidrage med viden og sparring i forhold til metodeudviklingen og at sprede viden og erfaringer med henblik at sikre den langsigtede strukturelle og organisatoriske forankring af projektet. Målet med at udvikle en Øresundsmodel er baseret på følgeforskning og generel vidensopsamling. Til dette formål har NEO projektet samarbejdet med Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet (CSE), den private konsulentvirksomhed Bridging the Gap AB fra Malmø og Mötesplatsen for Social Innovation på Malmø Högskola (MAH). Center for Socialt Entreprenørskab har haft den overordnede koordinerende funktion i forhold til planlægning og endelig fastlæggelse af indhold og metode. Professor, phd Linda Lundgaard Andersen, Center for Socialt Entreprenørskab på Roskilde Universitet har været projektleder for metodedesign, dataindsamling og analyse og forfatter på rapporten i samarbejde med Monika Fæster og Lise Bisballe, som har indsamlet data fra workshops og bidraget til rapporten. Fra Malmö Högskola har Martin Grander og Fredrik Björk, Institutionen for Urbane Studier, Malmö Högskola udarbejdet forskningsreview og rammer for svenske arbejdsløse unge. Endelig har Helena Kurki fra Bridging the Gap AB samt Annika Svensson fra AskovFonden indsamlet datamateriale til svenske cases og gennemført morgenmadsmøder med svenske og danske virksomheder. I overblik og tidsforløb har NEO projektet gennemført følgende aktiviteter: 2 workshops som har fokuseret på to væsentlige aktører i det tværsektorielle samarbejde om og med arbejdsløse unge: NGO og erhvervsliv 2 ungepaneler som har bragt fokus på de unge arbejdsløse i København og Malmø 2 morgenmadsmøder med virksomheder i København og Malmø 1 workshop med paneldebat mellem de 3 sektorer og unge 1 afsluttende konference som præsenterer en Øresundsmodel om tværsektorielt samarbejde om unges indtræden på arbejdsmarkedet Workshop NGO 15. maj 2013 Workshop Ungepanel Erhvervs -liv Køben -havn 6. feb april 2014 Morge nmøde Ungepanel Malmø 14. april Workshop Konferenc e Køben -havn Morge n -møde Malmö Paneldebat NEOmodel 15. maj maj sept nov. 2014

10 METODE OG DATAMATERIALE Det metodiske udgangspunkt for vidensindsamling og dokumentation er udviklet med afsæt i en række udvalgte begreber og definitioner, som står centralt i projektet. Formålet med NEO projektet er: at beskrive beskæftigelsesindsatser som har arbejdsløse unge ledige som målgruppe og som er udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber primært i Region Hovedstaden og Sydsverige, suppleret af internationale erfaringer at redegøre for barrierer og muligheder i indsatserne og fremkomme med at sæt af anbefalinger som udgangspunkt for udvikling af en egentlig Øresundsmodel. Videns- og datagrundlaget for NEO projektet etablerer et indefra - og et udefra perspektiv på problemfeltet. Samlingen foretages ved at anvende forskellige metoder, der dels udfoldes og manifesteres i interaktive processer og dels ved anvendelse af den nyeste forskning afdækket i et forskningsreview - indenfor området samt empirisk indsamlet materiale. Et indefra perspektiv: som belyser problemfeltet fra et aktørperspektiv: her definerer de arbejdsløse unge, NGOer, virksomheder og offentlige organisationer og udfolder denne viden Et udefra perspektiv: som skitserer de strukturelle forudsætninger og rammer for arbejdsløse unge og relevante initiativer forbundet hermed Designet tager afsæt i et aktionsforskningsperspektiv. Aktionsforskningsmodellen søger at skabe en interaktiv undersøgelsesproces, som balancerer mellem et fokus på problemløsning i en praktisk og samarbejdsbaseret proces og på analyser, som er baseret på data. Det overordnede formål er, at forstå de underliggende problematikker som kan være med at påvirke personlige og organisatoriske forandringer. Det vil sige, at der er tale om vidensresultater, hvor praktisk forandring og videnskabelse går hånd i hånd (Reason & Bradbury, 2001, Aagård Nielsen, 2004). I NEO projektet har vi således fokuseret på dels at skabe ny viden om dette problemfelt og dels at skabe udviklingsprocesser igennem de mange workshops, hvor der kunne erfaringsdeles og udvikles. Centralt for udviklings- og vidensarbejde i NEO projektet står således følgende temaer og aktører: Arbejdsløse unge ledige som målgruppe Beskæftigelsesindsatser udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber Afdækket i nordiske lande suppleret af internationale erfaringer Redegøre for barrierer og muligheder Udvikling af en Øresundsmodel 10

11 NEO vidensgruppen har udarbejdet følgende definitioner for videns- og udviklingsworkshops ne: En af aktørerne selv eller andre instanser positivt vurderet indsats/projekt/aktivitet = beskæftigelsesindsatser, som rummer et uddannelseselement og/eller arbejde for arbejdsløse unge i alderen år, og som rummer et tværsektorielt samarbejde I denne definition er der indlejret en række overvejelser og afvejninger. Vi har taget afsæt i et best eller good practice indenfor et beskæftigelsesfelt for arbejdsløse unge, som vi har afgrænset til år. Best practice er en metodisk generet praksisbeskrivelse eller teknik, som konsistent og over tid har demonstreret resultater sammenlignet med andre indsatser, og som kan anvendes som benchmark. Samtidig betones at best practice fortsat kan udvikle sig, når indsatsen udvikles og optimeres og i en del tilfælde udvikles gennem standarder og standardiserede praksisser, som det er muligt for andre organisationer at kopiere og følge. Der er tale om standarder, som organisationerne selv kan udvikle og vedligeholde ved selvevalueringer eller benchmarking i modsætning til at fastholde kvalitet ved tvungne lovmæssige standarder. Velkendte standardiserede kvalificeringssystemer er eksempelvis ISO 9000 og kvalitetssikringssystemer i sundhedsvæsenet. VIDENSINDSAMLING Den vidensindsamling, som har været knyttet til NEO aktiviteterne, har kunnet konstatere at beskæftigelsesområdet for arbejdsløse unge er et løst differentieret, organiseret felt med varierede organiserings- og finansieringsprincipper. Inkluderet i NEO projektets definerende kriterier rummes en bedst praksis udpeget, som er beskæftigelsesindsatser udviklet og implementeret i tværsektorielle partnerskaber. Samtidig er feltet stadig under udvikling og forskningsreviewet viser, at der ikke er mange projekter, som realiserer et tværsektorielt samarbejde mellem de tre sektorer: det offentlige, det private og civilsamfund. Valgkriterier for best cases er derfor defineret som et kvalitetskriterium som dels er informant-valideret dvs at vi tager afsæt i casen interne aktører og deres vurderinger eller dokumentationer af deres indsatser eller vi anvender et aktør-valideret kvalitetskriterium, hvor vurderinger fra de tætteste samarbejdspartere, lokale aktører og fagkollegaer indgår. Definitionen medtager også tværsektorielle partnerskaber, som kan defineres som en særlig samarbejdsform, som er struktureret og indgået som en beskrevet samarbejdsform mellem ligestillede partnere, som går på tværs af de tre sektorer. Vidensopsamlingen har involveret alle projektets samarbejdspartnere og yderligere et antal NGOer, private virksomheder og offentlige myndigheder samt en gruppe unge. Nedenstående opsummering præsenterer de forskellige metoder, der er taget i anvendelse, og hvad der var dataindsamlingens foki. 11

12 METODEOVERSIGT NEO WORKSHOPS, UNGEPANELER, MORGENMADSMØDE SAMT TILHØRENDE DATAINDSAMLING Udførende partnere ift dataindsamling Malmø Högskola i samarbejde med Center for Socialt Entreprenørskab Metode Dokument review Desk top research af 50 forskningsdokumenter fra de nordiske lande samt 10 internationale rapporter og artikler Udgangspunktet er de nordiske lande, men relevante internationale erfaringer inddrages Center for Socialt Entreprenørskab Bridging the Gap AB, AskovFonden og Foreningen Furuboda i samarbejde med Center for Socialt Entreprenørskab Interviews Korte interviews med operationel projektledelse Korte interviews med praktikere blandt primære samarbejdspartnere Der udvælges et antal tværsektorielle cases, som lever op til kriterierne for best practice med hensyn til integration af arbejdsløse unge, og hvor metoden er udviklet og implementeret i et samarbejde mellem en NGO, en kommune og en eller flere private virksomheder. For hver case søges et NGO, et privat virksomheds-, et offentligt og et unge-perspektiv. Det samlede antal interviews er 15 personer AskovFonden og Center for Socialt Entreprenørskab Vidensindsamling fra seminarer og work-shops Kick of Seminar (November 2012) Workshop 1: NGO er som brobyggere (maj 2013) Workshop 2: Hvad siger virksomhederne? (september 2013) Workshop 3: Hvad siger Academia? (september 2014) Workshop 4: Hvordan ser Øresundsmodellen ud? (november 2014) Antal personer: Virksomheder: 17 NGOer: 28 Det offentlige: 43 Center for Socialt Entreprenørskab Ungepanel i Malmø og København Der er gennemført to paneler med unge med erfaringer fra best practice cases eller lignende. Formålet er at høre de unges stemme og erfaringer i forhold til udbytte af deres deltagelse i skole og arbejde. 6 danske og 6 svenske unge deltog Bridging the Gap AB og AskovFonden Morgenmadsmøder med i alt 13 virksomheder i København og Malmø For en udførlig oversigt se bilag 1: Samlet oversigt dataindsamling og aktiviteter i NEO projektet 12

13 VURDERING AF DATA, METODE OG UDSIGELSESKRAFT Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative semi-strukturerede interview har en central rolle i denne rapports empiriske design, som - kombineret med et bredere forskningsreview - skaber grundlaget for rapportens vidensindspil. Gennem det kvalitative interview er det muligt at få viden om muligheder og barrierer i forhold til et specifikt emne; her tværsektorielt samarbejde omkring unge arbejdsløse, som samarbejdet kommer til syne for og opfattes af interviewpersonerne. Interviewet skaber ny viden, fordi interviewet afdækker interviewpersonernes erfaringer med f.eks. arbejdet med unge arbejdsløse og aktivering, og interviewpersonernes bagvedliggende vurderinger og erfaringer ligesom en eventuel tavs viden kan synliggøres om, hvad der er nødvendigt at gøre for at skabe en Øresundsmodel. Interviewet kan dog ikke stå alene, fordi interviewpersonens meningskategoriseringer ikke kun er skabt af subjektet, f.eks. forklaret ud fra faglig viden, personlighed, familie, sociale relationer eller at viden opstår i interviewsituationen, men derimod også er viden betinget af etablerede strukturer, der fungerer uafhængigt af det enkelte subjekt. Interviewpersonernes udtalelser er således ikke kun præget af personlige erfaringer, men ligeledes præget af den organisation, som interviewpersonen arbejder i. Dette er dog ikke ensbetydende med at interviewpersonen altid er i sync med den organisation, som interviewpersonen arbejder i. Det vil sige; vi kan ikke forudsætte, at aktørerne altid følger organisationens skrevne og uskrevne regler, og at de derudover vil redegøre for disse i et interview. Ser man på Max Webers forståelse af interesse og regelsæt, så vil aktørerne kun følge en regel, forudsat at interessen for at følge reglen er større end ved at lade være. Dette skyldes, at aktører foretager subjektive vurderinger, og ikke bare reagerer mekanisk, og derfor er det også relevant og afgørende at foretage kvalitative interviews. Pointen er således, at den enkelte altid kan reagere kreativt, og at strukturen er en betydningsfuld - men ikke afgørende - ramme, som interviewsituationen ikke kan opløse eller se sig ud af. Det er således ultimativt interviewpersonens egne subjektivt genererede nyttekalkule, der er afgørende for om en aktør synes, han/hun f.eks. har en interesse i tværsektorielt samarbejde, og derfor er interviewpersonernes viden afgørende for at få viden om, hvordan det er muligt at operationalisere en Øresundsmodel. Men - dermed forudsætter vi, at viden og valg er det samme, og det er ikke nødvendigvis tilfældet. I den forbindelse kan the taste for necessesity gøre sig gældende, dvs. en situation hvor interviewpersonen ikke har noget andet valg. Disse forbehold taget i betragtning er fordelen ved interviewene, at vi kan opstille teoretiske rammer for en Øresundsmodel og i et teoretisk perspektiv opstille og beskrive de værdibaserede regler, som interviewpersonerne arbejder efter, men det er først i interviewet vi får indsigt i, hvordan aktørerne handler, og hvad det er, der gør strukturer operative, altså hvordan aktørerne agerer og styrer indenfor strukturernes rammer. Det er således i interviewet, vi går fra en abstrakt akademisk videnskonstruktion om en Øresundsmodel, til en mere praktisk socialt- og kulturelt situeret viden om aktørernes oplevelser, positioneringer og holdninger om udsatte unge og deres vej ind på arbejdsmarkedet. 13

Publication date: 2014. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint)

Publication date: 2014. Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Samarbejde omkring unges indtræden på arbejdsmarkedet En tværsektoriel Øresundsmodel Andersen, Linda Lundgaard; Fæster, Monika; Bisballe, Lise; Grander, Martin ; Björg, Fredrik Publication date: 2014 Document

Læs mere

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet

Referensgruppmöte Unge i Norden. Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Referensgruppmöte Unge i Norden April 2015 Linda Lundgaard Andersen Center for Socialt Entreprenørskab Professor, phd, Roskilde Universitet Indhold Kort præsentation af Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1

Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1 Skab trivsel og VARIGE resultater PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR / PRACTITIONER 1 PRACTITIONER MOTIVATION FACTOR PRACTITIONER Bliv certificeret practitioner hos Motivation Factor Institute og få adgang

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung!

kompas forebyggelse af kriminalitet med Frivillige mentorer & netværksarbejde Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Social og Sundhed Tak fordi du har meldt dig som frivillig mentor for en ung! Her kan du læse lidt om, hvad mentorprojektet går ud på, og hvilke opgaver du som frivillig skal varetage. Vi håber, at din

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere