DR Nyhederne Sparebanden Nyborg Kommune maj 2010

Transkript

1 DR Nyhederne Sparebanden Nyborg Kommune FORTROLIGT Dette materiale er udarbejdet som led i projekt Sparebanden, udtænkt og drevet af Danmarks Radio til brug for et indslag i Magasinet Søndag. Materialet er således ikke resultatet af et sædvanemæssigt konsulentarbejde med dybdegående analyser, beregninger, konklusioner, kvalitetssikring og rapportering m.v. Materialet må derfor ikke anvendes til andre formål eller distribueres til andre end Nyborg Kommune uden forudgående aftale med PricewaterhouseCoopers.

2 Nyborg Kommune Baggrundsinformation Navn: Nyborg Kommune Adresse: Rådhuset, Torvet 1, 58 Nyborg Borgermester: Erik Christensen (S) Antal indbyggere (pr. 1. jan. 21): Andel -6-årige: 7,8 pct. Andel 7-16-årige: 12,7 pct. Andel årige: 6,1 pct. Andel 65+-årige: 19,5 pct. Økonomisk resultat (prognose 21): kr. -122,86 mio. Totale drifts- og anlægsudgifter (prognose 21): kr. 1,88 mia. Sundhedsudgifter sygehuse og sygesikring ( budget 21): kr. 69,696 mio. (hertil kommer tandpleje, hjælpemidler mv.) Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger (21): kr Budget i 1. kr. Prognose 12 mdr. 21 Budget 211 Budget 212 Budget 213 Indtægter i alt Driftsudgifter og renter i alt Anlægsudgifter Anlægsindtægter Samlet resultat Uddrag fra budget 21: Forord Nyborg Kommune står i de kommende år overfor en række store udfordringer med at få skabt balance på kommunens budget. Økonomisk politik Målet er at skabe en økonomisk soliditet, som kan mindske det økonomiske pres og skabe en robust kommunal økonomi Overordnet og generelt skal kommunens økonomiske politik bygge på forretningsmæssige kriterier, dvs., at beslutninger og dispositioner skal ske ud fra en økonomisk synsvinkel. Kommunen har en forpligtelse til løbende at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse og dokumentere opgaveløsningens effekt, kvalitet og ressourceforbrug. Slide 2

3 Nyborg Kommune Sundhedsudgifter Sundhedsudgifter: kr. 69,696 mio. Aktivitetsbestemt medfinansiering: kr. 63,41 mio. Udvalgte aktiviteter, der er igangsat af Sundhedsudvalget i Nyborg Kommune i 29: Sundhedsprofiler for borgere år, skoleelever klasse og ungdomsuddannelserne Etablering af kostvejledning ved klinisk diætist, målrettet overvægtige og diabetikere Projekt Sund Kurs, målrettet svært overvægtige borgere uden for arbejdsmarkedet og medarbejdere i kommunen Rygestopkurser målrettet borgere og kommunens ansatte I 28 blev der iværksat et 2-årigt projekt vedr. hjerterehabilitering i samarbejde med Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune. Modelprojektet skal udvikle og evaluere et samlet koncept for individuelt tilrettelagte, sammenhængende og forbedrede patientforløb for patienter med behov for hjerterehabilitering. Der er i projektet ansat en kommunal forløbskoordinator. Målsætningsområde: Sygehuse og sygesikr. Nettodriftsudgifter, i 1. kr. Budget 21 Budget 211 Budget 212 Budget 213 Sygehuse og sygesikring Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Specialiseret ambulant genoptræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut I alt Målsætningsområde: Sundhed Nettodriftsudgifter, i 1. kr. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Budget 21 Budget 211 Budget 212 Budget Genoptræning Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter mv Sociale opgaver og beskæftigelse Støtte til socialt frivilligt arbejde I alt Slide 3

4 Organisation og kontaktoplysninger Borgmester Erik Christensen Direktion Kommunaldirektør Lars Svenningsen, , Vicekommunaldirektør Søren Møllegård (SMH) Direktør Ole H. Schmidt (OHS) Direktør Claes Jakobsen (CJA) Personale, HR, Intern Service, Serviceteam & Kantine Personalechef Kjeld Outzen , Sekretariat Sekretariats-leder Tina Andersen Økonomi Økonomichef Anders M. Sørensen IT IT-chef Henrik Dyrhøj Social Socialchef Trine Eegholm Pleje- og Omsorg Ældrechef Lene Sørensen Teknik- og Miljø Teknisk Chef Arvid Degn , Børn Børnechef Torben Birk Rosbach Sundhed Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Skole- og Kultur Skole- og kulturchef Jan Hermansen Jobcenter Jobcenterchef Pia H. Gertsen Borgerservice Borgerservicechef Betina Østergreen Beredskab Beredskabschef Poul Laursen Slide 4

5 Interviewpersoner Interviewpersoner Kommunaldirektør Lars Svenningsen Økonomichef Anders M. Sørensen Analysekonsulent Randi Nielsen (Pleje- og Omsorgsafdelingen & Sundhedsafdelingen) Sundhedschef Mette Bill Ladegaard Socialchef Trine Eegholm (Ældrechef Lene Sørensen) (It-chef Henrik Dyrhøj (databehov)) Data Sundhedsdata er indhentet fra Sundhedsstyrelsen Data er hentet fra Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS) KØS indeholder udover sundhedsdata også arbejdsmarkedsdata og omsorgsdata KØS data kan således anvendes til at identificere kommunal medfinansiering til borgere der fx modtager pleje- og omsorgsforanstaltninger eller overførselsindkomster Kommunerne kan hente standardrapporter esundhed, men detaljeret brug af KØS data kræver adgang via computer i Sundhedsstyrelsen (SAS/SQL programmering) Slide 5

6 Analysedesign Analysedesign Designet baseres på en business case tilgang Der opstilles en grundlæggende beskrivelse (simpelt overblik) af borgernes forbrug af sundhedsydelser med primært fokus hospitalsydelser Hospitalsforbruget dekomponeres i relevante dimensioner, der danner grundlag for belysning af variationer i forbrug og identifikation af forklaringer herpå herunder i forhold til kommunens reelle muligheder for at påvirke forbruget Der opstilles business case inden for de identificerede områder, hvor kommunen vurderes at kunne påvirke forbruget hvilke virkemidler kan reducere den kommunale medfinansiering, hvad koster det at påvirke forbruget og er det rentabelt? Fremgangsmåde: Opgørelse af homogene borgergrupper (køn, alder, diagnose, arbejdsmarkedstilknytning mv.), der ved interview kan vurderes enkeltvis af kommunens medarbejdere i forhold til indsatsområder og økonomi (grundlag for opstilling af business case). Analyser (eksempler) Grundanalyse: Analyse af borgernes forbrug af sundhedsydelser (somatisk og praksis sektor) Opdelt på køn, alder, diagnoser, procedurer og antal samt kommunens kendskab og arbejdsmarkedstilknytning Dekomponeret i et-døgnsindlæggelser, genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, færdigbehandlede, ambulante besøg og andre relevante variable Analyse I: Potentiale ved omlægning af pleje- og omsorgsforanstaltninger Business case: Belyse muligt potentiale ved ændring i plejeog omsorgsforanstaltninger Analyse II: Potentiale ved forebyggende indsatser Business case: Belyse muligt potentiale ved forebyggende indsatser blandt modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og arbejdsløshedsunderstøttelse Analyse III: Potentiale ved etablering af fx sundhedscentre Business case: Belyse muligt potentiale ved etablering af sundhedscentre til forebyggende indsatser og kommunal drevet behandling af borgere Slide 6

7 Interview - spørgeguide Temaer Noter Kommunens generelle økonomiske situation Hvilke indsatser iværksættes for at forbedre økonomien (budgetterer med underskud) Kommunens generelle syn på sundhedsudgifter Forståelse af den kommunale medfinansiering (hvordan kan medfinansieringen påvirkes) Indblik borgernes forbrug af sundhedsydelser (findes der et klart billede af forbruget) Eksisterende indsatser for nedbringelse af forbruget (har de etableret særlige tilbud, lavet sundhedscentre eller lign.) Vurdering af muligheder for særlige indsatser (hvilke borgere kan påvirkes, hvilke indsatser er rentable mv. se analyse) Vurdering af kommunens fremadrettede prioritering af kommunal medfinansiering, når/hvis reglerne ændres og medfinansiering gøres fuldt aktivitetsafhængig Slide 7

8 Borgernes forbrug af hospitalsydelser og forbrug i praksissektoren Opgørelsen af kommunal medfinansiering er baseret på KØS data fra Sundhedsstyrelsen og omfatter somatisk behandling og sygesikring de første 1 måneder af 29* Den kommunale medfinansiering kan opgøres til ca. 47,7 mio. kr. (55,7**) fordelt på følgende: Ambulant behandling: 23,2 mio. kr. (27,1) Stationær behandling: 24,4 mio. kr. (28,5) Sygesikring: 121. kr. (141.) Den samlede kommunale medfinansiering er opgjort for køn for ambulant og stationær behandling og sygesikringen. *) Data er ikke fuldt opdateret i Sundhedsstyrelsen grundet nedbrud i Landspatientregisteret (LPR). KØS opdateres ultimo maj for det fulde år 29. **) Angiver estimat i mio. kr. for hele året 29. Gælder følgende opgørelser. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 51% 56% 44% % 52% 49% 48% Somatik Ambulant Somatik Heldøgn Sygesikring 58% 42% Somatik Ambulant Somatik Heldogn Sygesikring Kvinder Mænd Slide 8

9 Borgernes forbrug af hospitalsydelser og forbrug i praksissektoren Figurerne viser borgernes forbrug af hospitalsydelser og forbrug i praksis sektoren fordelt på aldersintervaller. Forbruget pr. borger i aldersgruppen +65 år udgør den største medfinansiering pr. borger. Sundhedsområdet, notat til Spareeksperter, viser en forventet stigning på ca. 25 pct. i befolkningsgruppen 65+ frem til 219. Sundhedsbudgettets belastning af kommunens samlede økonomi vil løbende vokse, hvis der ikke laves særlige indsatser over for denne befolkningsgruppe. Der er umiddelbart ikke taget højde for den forventede udvikling i befolkningsgruppen 65+ i budgetteringen af de kommende års udgifter inden for sundhedsområdet. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 2% 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Borgere Udgifter til sygehus og sygesikring > 1 Slide 9

10 Borgernes adgang til hospitalsydelser Den øverste figur viser borgernes adgang til forbrug af hospitalsydelser opdelt på henvisningsmåde, mens tabellen viser borgernes forbrug baseret på diagnosegrupper. 25 pct. af den kommunale medfinansiering udløses på baggrund af borgerne der behandles uden forudgående henvisning (afspejler behandlingsforløb?). 3 pct. af den kommunale medfinansiering udløses på baggrund af borgerne der henvises fra praktiserende læge eller speciallæge svarende til 14,6 mio. kr. (17,1). 13 pct. medfinansieringen til borgere henvist af praktiserende læge eller speciallæge er kendt i pleje- og omsorgsystemet og visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem svarende til 1,9 mio. kr. (2,2). 528 kr. udløses gennemsnitligt i kommunal medfinansiering ved hver henvisning fra praktiserende læge eller praktiserende speciallæge. 2 pct. af den kommunale medfinansiering udløses på baggrund af borgere i diagnosegruppen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen. 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Praktiserende læger Praktiserende speciallæger Henvist fra sygehus/afsnit Ingen henvisning Andet Diagnosegruppe Kr. Pct. Infektiøse inkl. parasitære sygdomme [DA-DB99] ,2% Svulster [DC-DD48] ,7% Sygdomme i blodog bloddannende organerogvisse sygdomme, som inddragerimmunsystem [DD5-DD89] ,9% Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE-DE9] ,6% Psykiske lidelserogadfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) [DF-DF99] ,8% Sygdomme i nervesystemet [DG-DG99] ,8% Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH-DH59] ,2% Sygdomme i øre og processus mastoideus [DH6-DH95] ,2% Sygdomme i kredsløbsorganer [DI-DI99] ,% Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ-DJ99] ,1% Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK-DK93] ,5% Sygdomme i hud og underhud [DL-DL99] ,5% Sygdomme i knogler, musklerog bindevæv [DM-DM99] ,% Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN-DN99] ,1% Svangerskab, fødsel og barsel [DO-DO99] ,6% Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode [DP-DP96] ,5% Medfødte misdannelser og kromosomanomalier [DQ-DQ99] ,9% Symptomerogabnorme fundikke klassificeret andetsteds [DR-DR99] ,2% æsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger [DS-DT98] ,1% Faktoreraf betydning forsundhedstilstand og kontaktermed sundhedsvæsen [DZ-DZ99] ,6% (blank) ,3% Total % Slide 1

11 Indlæggelser Figurerne viser borgernes indlæggelsesmåde og udskrivningsmåde. 63 pct. af den kommunale medfinansiering til stationær behandling (indlagte patienter) udløses af borgere der indlægges akut. 13 pct. af den kommunale medfinansiering til akut stationær behandling udløses af henvisninger fra praktiserende læger eller speciallæger. 49 pct. af den kommunale medfinansiering til stationære patienter afsluttes til andre sygehusafsnit. 48 pct. af den kommunale medfinansiering til stationære patienter afsluttes til praktiserende læge Akut Elektiv Afsluttet til sygehusafsnit Afsluttet til praktiserende læge Andet 29 Slide 11

12 Akut genindlæggelse Figuren øverst viser den kommunale medfinansiering til akut og elektiv genindlæggelse*, mens figuren nederst viser medfinansiering til akut genindlæggelse* fordelt på henvisningsmåde. 23 pct. af medfinansieringen til stationær behandling udløses på baggrund akut genindlæggelse* svarende til 3,6 mio. kr. (4,2) Medfinansieringen til akut genindlæggelse er steget 52 pct. siden 27 svarende til 1,4 mio. kr. Antallet af (alle typer) indlæggelser er i samme periode steget,5 pct., mens antallet af akutte genindlæggelser er steget 25 pct Elektiv Akut 17 pct. af medfinansieringen til akut geninlæggelse udløses af borgere der er kendt i pleje- og omsorgssystemet og er visiteret til hjemmepleje eller hjemmehjælp. 2 pct. af medfinansieringen til akut genindlæggelse* udløses af henvisning fra praktiserende læge eller speciallæge svarende til,7 mio. kr. (,8) *) Definition: Indlæggelse inden for 3 dage efter udskrivning og hvor forudgående udskrivning har været til praktiserende læge eller speciallæge. Slide Praktiserende læge Praktiserende speciallæge Henvist fra sygehusafsnit Ingen henvisning Andet

13 Forebyggelige indlæggelser Figuren viser den kommunale medfinansiering til borgere der indlægges og udskrives samme dag fordelt på aldersintervaller og som er udskrevet til praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller udskrevet til hjemmet fra en medicinsk afdeling. Medfinansieringen er for denne gruppe borgere er steget 64 pct. fra 27 til 29 og udgør,6 mio. kr. i pct. af gruppen er kendt i pleje- og omsorgssystemet Tabellen viser medfinansieringen for gruppen af borgere fordelt på diagnosegrupper for året 29 (rød markerer diagnosegruppen endokrine sygdomme) Uhensigtsmæssige eller såkaldt forebyggelige indlæggelser defineres typisk som ældre patienter der indlægges (og udskrives kort efter) med ikke-specialespecifikke diagnoser på medicinske afdelinger. 2.9 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme [DA-DB99] ,% Svulster [DC-DD48],% Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem [DD5-DD89] ,9% Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE-DE9] ,8% Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) [DF-DF99],% Sygdomme i nervesystemet [DG-DG99] ,7% Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH-DH59],% Sygdomme i øre og processus mastoideus [DH6-DH95],% Sygdomme i kredsløbsorganer [DI-DI99] ,8% Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ-DJ99] ,8% Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK-DK93] ,% Sygdomme i hud og underhud [DL-DL99] ,% Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv [DM-DM99] ,1% Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN-DN99] ,% Svangerskab, fødsel og barsel [DO-DO99],% Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode [DP-DP96],% Medfødte misdannelser og kromosomanomalier [DQ-DQ99],% Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds [DR-DR99] ,6% Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger [DS-DT98] ,% Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ-DZ99] ,3% Total % Slide 13

14 Forebyggelige indlæggelser Figuren viser den kommunale medfinansiering til borgere der indlægges og udskrives samme dag og som er afsluttet til praktiserende læge eller til hjemmet. Medfinansieringen til denne borgergruppe er steget 32 pct. fra 27 til 29 og udgør 5,1 mio. kr. (5,9) i 29. Antallet af borgere der indlægges og udskrives samme dag er i steget 23 pct. i perioden 27 til 29, mens antallet af alle typer indlæggelser er tilsvarende steget,5 pct. 6 pct. af medfinansieringen for denne borgergruppe udløses af henvisninger fra et sygehusafsnit til et andet, hvor borgeren indskrives og udskrives (til praktiserende læge eller hjemmet) samme dag svarende til 3 mio. kr. Ambulant behandling på et heldøgnsafsnit, kan ifølge Sundhedsstyrelsen, registreringsmæssigt optræde som indlæggelse grundet organisatoriske og registreringsmæssige udfordringer. 9 pct. af denne gruppe borgere er kendt i pleje- og omsorgssystemet og er visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem Afsluttet til sygehusafsnit (hjemmet) Afslutte til praktiserende læge 2.9 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme [DA-DB99] ,% Svulster [DC-DD48] ,2% Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem [DD5-DD89] ,2% Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE-DE9] ,6% Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) [DF-DF99] ,9% Sygdomme i nervesystemet [DG-DG99] ,4% Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH-DH59] 3.735,6% Sygdomme i øre og processus mastoideus [DH6-DH95] ,4% Sygdomme i kredsløbsorganer [DI-DI99] ,9% Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ-DJ99] ,5% Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK-DK93] ,9% Sygdomme i hud og underhud [DL-DL99] ,3% Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv [DM-DM99] ,2% Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN-DN99] ,% Svangerskab, fødsel og barsel [DO-DO99] ,3% Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode [DP-DP96] ,7% Medfødte misdannelser og kromosomanomalier [DQ-DQ99] ,8% Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds [DR-DR99] ,2% Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger [DS-DT98] ,8% Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ-DZ99] ,% Total % Slide 14

15 Arbejdsmarkedstilknytning Figuren øverst viser den kommunale medfinansiering i forhold til borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren øverst viser, at ca. 2 pct. af den samlede kommunale medfinansiering udløses af borgere på sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller arbejdsløshedsunderstøttelse svarende til 9,1 mio. kr. (1,6). Figuren nederst viser, at borgere på sygedagpenge og førtidspension udgør hovedparten af den kommunale medfinansiering i denne borgergruppe svarende til hhv. 3,6 mio. kr. (4,2) og 4,8 mio. kr. (5,6). 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og arbejdsløshedsunderstøttelse Udgifter til sygehus og sygesikring Andre arbejdsmarkedsydelser Ingen ydelser Kontakter til sygehus og sygesikring Slide 15

16 Arbejdsmarkedstilknytning Figuren viser medfinansieringen til førtidspensionister fordelt på aldersintervaller, mens tabellen viser medfinansieringen fordelt på diagnosegrupper. 4 pct. af medfinansieringen til førtidspensionister udløses af borgere i aldersgruppen 5-59 år. 12 pct. af medfinansieringen til førtidspensionister udløses af borgere der i forvejen er kendt i pleje- og omsorgssystemet og er visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem svarende til,6 mio. kr. (,7). 31 pct. af medfinansieringen til førtidspensionister udløses af borgere i diagnosegrupperne Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen og Svulster. Den resterende medfinansiering til førtidspensionister er relativt jævnt fordelt på tværs af diagnosegrupperne Førtidspensionister - diagnosegruppe Infektiøse inkl. parasitære sygdomme [DA-DB99] % Svulster [DC-DD48] % Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem [DD5-DD89] % Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE-DE9] % Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) [DF-DF99] % Sygdomme i nervesystemet [DG-DG99] % Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH-DH59] % Sygdomme i øre og processus mastoideus [DH6-DH95] % Sygdomme i kredsløbsorganer [DI-DI99] % Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ-DJ99] % Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK-DK93] % Sygdomme i hud og underhud [DL-DL99] % Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv [DM-DM99] % Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN-DN99] % Svangerskab, fødsel og barsel [DO-DO99] % Medfødte misdannelser og kromosomanomalier [DQ-DQ99] % Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds [DR-DR99] % Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger [DS-DT98] % Faktorer af betydning forsundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ-DZ99] % (blank) % Total Slide 16

17 Færdigbehandlede patienter Figuren øverst viser den kommunale medfinansiering til færdigbehandlede patienter der fortsat er indlagt, mens nederst figur viser medfinansieringen fordelt på antallet af færdigbehandlede dage. Den kommunale medfinansiering til færdigbehandlede borgere, der stadig er indlagt, udgør ca. 5 pct. af den samlede medfinansiering til stationær behandling svarende til 1,1 mio. kr. (1,3). 41 pct. af den kommunale medfinansiering til færdigbehandlede patienter udløses af en eller flere borgere der har ligger +1 sengedage efter behandling Udgifter færdigbehandlede stationære patienter > 1 Færdigbehandlede dage Slide 17

18 Genoptræning Figuren øverst viser den kommunale medfinansiering til genoptræning på sygehuse, mens nederste figur viser medfinansieringen opdelt på genoptræningsgrupper. Den samlede medfinansiering til genoptræning på sygehuse, kan opgøres til 3,6 mio. kr. i 27, 3,7 mio. kr. i 28 og foreløbigt 3,8 mio. kr. i 29 (4,5). 79 pct. af medfinansieringen til genoptræning udløses af almindelig genoptræning* i 29 svarende til 3 mio. kr. 68 pct. af medfinansiering til genoptræning udløses af almindelig genoptræning for borgere i aldersgruppen over 6 år svarende til 2 mio. kr. 35 pct. af medfinansieringen til genoptræning udløses af borgere i genoptræningsgruppe 3, 4 og 5 svarende til 1,3 mio. kr. (se definition) Udgifter til genoptræning (sygehus) Ambulant Stationær *) Definition: Almindelig genoptræning anvendes som betegnelse for den genoptræning på et sygehus, der ikke er specialiseret genoptræning. Slide 18

19 Genoptræning Figuren viser den kommunale medfinansiering til genoptræning på sygehuse fordelt på aldersintervaller, mens tabellen viser medfinansieringen fordelt på diagnosegrupper. 34 pct. af medfinansieringen til genoptræning udløses af borgere der i forvejen er kendt i pleje- og omsorgssystemet og er visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem svarende til,8 mio. kr. (,9). 75 pct. af medfinansieringen til genoptræning udløses af borgere i diagnosegrupperne Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen, Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, Sygdomme i kredsløbsorganer, Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger > 1 Genoptræning - diagnosegrupper Speciel Almen Infektiøse inkl. parasitære sygdomme [DA-DB99] % % Svulster [DC-DD48] % % Sygdomme i blodog bloddannende organerog visse sygdomme, sominddragerimmunsystem [DD5-DD89] % % Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme [DE-DE9] % % Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) [DF-DF99] % % Sygdomme i nervesystemet [DG-DG99] % % Sygdomme i øje og øjenomgivelser [DH-DH59] % % Sygdomme i øre og processus mastoideus [DH6-DH95] % % Sygdomme i kredsløbsorganer [DI-DI99] % % Sygdomme i åndedrætsorganer [DJ-DJ99] % % Sygdomme i fordøjelsesorganer [DK-DK93] % % Sygdomme i hud og underhud [DL-DL99] % % Sygdomme i knogler, musklerog bindevæv [DM-DM99] % % Sygdomme i urin- og kønsorganer [DN-DN99] % % Svangerskab, fødsel og barsel [DO-DO99] 2.58 % % Visse sygdomme, der opståri perinatalperiode [DP-DP96] % 3.79 % Medfødte misdannelser og kromosomanomalier [DQ-DQ99] % % Symptomerog abnorme fund ikke klassificeret andetsteds [DR-DR99] % % Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger [DS-DT98] % % Faktorer af betydningforsundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen [DZ-DZ99] % % (blank) % % Total Slide 19

20 Genoptræning stationær* Genoptræningsgrupper 1 indeholder: Selvtræning efter instruktion i motionsrum Ergoterapeutisk afprøvning vedrørende erhvervsaktivitet Genoptræningsgrupper 2 indeholder: Biomekanisk bevægelsesterapi Neuromuskulær bevægelsesterapi Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner Træning af psykosocial funktion Træning og vedligeholdelse af psykisk funktion Genoptræningsgrupper 3 indeholder: Aktivitetstræning af fysisk funktion Genoptræningsgrupper 4 indeholder: Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse Genoptræningsgrupper 5 indeholder: Hjemmebesøg Genoptræning ambulant* Genoptræningsgrupper 1 indeholder: Selvtræning efter instruktion i motionsrum Ergoterapeutisk afprøvning vedrørende erhvervsaktivitet Biomekanisk bevægelsesterapi Neuromuskulær bevægelsesterapi Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner Træning af psykosocial funktion Træning og vedligeholdelse af psykisk funktion Genoptræningsgrupper 2 indeholder: Aktivitetstræning af fysisk funktion Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse Træning med relation til kognitive og intellektuelle funktioner Genoptræningsgrupper 3 indeholder: Hjemmebesøg *) Kilde: Danske Regioner, Notat om genoptræning ( Slide 2

21 Opsummering potentiale (netto) Et foreløbigt potentiale for reduktion af den kommunale medfinansiering på kort sigt kan opgøres på følgende områder (baseret på estimater for hele året 29): Borgernes adgang til hospitalsydelser:,6 mio. kr. Akut genindlæggelse: 1,4 mio. kr. Forebyggelige indlæggelser: 1,55 mio. kr. Borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet:,15 mio. kr. Genoptræning :,7 mio. kr. Samlet potentiale: 4,4 mio. kr. Potentiale korrigeret for dobbeltregning : 3 mio. kr. Korrigeret potentiale udgør ca. 4-5 pct. af de samlede budgetterede udgifter til kommunale medfinansiering for 21. Slide 21

22 Den samlede kommunale medfinansiering Skaleringsfaktor Ved at anvende en skaleringsfaktor for den potentielle reduktion i den kommunale medfinansiering i Nyborg Kommune kan besparelsespotentialet på landsplan estimeres. Estimatet er indikativ og baseres på indbyggertal. Estimatet tager ikke højde for aldersfordeling og særlige lokale forhold på tværs af kommuner, der kan påvirke estimatet: Indbyggere i Nyborg kommune (pr. 1. jan. 21): Befolkningstallet i DK (pr. 1. jan. 21): Skaleringsfaktor ( /31.69): 175 Potentiale på landsplan Nedenstående oversigt indikere de potentielle besparelser på landsplan beregnet med udgangspunkt i besparelserne i Nyborg Kommune: Nyborg Kommune Landsplan 1 mio. kr 175 mio. kr. 2 mio. kr. 35 mio. kr. 3 mio. kr. 525 mio. kr. 4 mio. kr. 7 mio. kr. 5 mio. kr. 875 mio. kr. 6 mio. kr. 15 mio. kr. 7 mio. kr mio. kr. Slide 22

23 Specificering af potentiale

24 Borgernes adgang til hospitalsydelser 13 pct. medfinansieringen til borgere henvist af praktiserende læge eller speciallæge er kendt i pleje- og omsorgsystemet og visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem svarende til 1,9 mio. kr. (2,2). Reduceres denne type henvisning gennem en målrettet indsats mod borger der i forvejen er kendt i plejesektoren med blot 25 pct. svarer dette til en reduktion på,6 mio. kr. svarende 1. færre henvisninger (reduktion i henvisninger fra praktiserende læger på 3,8 pct.). 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Praktiserende læger Praktiserende speciallæger Henvist fra sygehus/afsnit Ingen henvisning Andet En målrettet indsats (fx større opmærksomhed på problemstillingen) vurderes ikke at være forbundet med øgede omkostninger pct. af den kommunale medfinansiering udløses på baggrund af borgerne der henvises fra praktiserende læge eller speciallæge svarende til 14,6 mio. kr. (17,1). Reduceres henvisninger fra praktiserende læger eller speciallæger med 5 pct., gennem udarbejdelse af den nye sundhedsaftale (indarbejdelse af tilskyndelse), svarer dette til,8 mio. kr. Dette anses som værende et opnåeligt mål på længere sigt. Business case Reduceret medfinansiering,6 mio. kr. Potentielle omkostninger relaterede til initiativ - Samlet besparelse,6 mio. kr. Slide 24

25 Akut genindlæggelser Medfinansieringen til akut genindlæggelse er steget 52 pct. siden 27 svarende til 1,4 mio. kr. Reduceres akut genindlæggelse til niveauet svarende til 27, gennem en målrettet indsats, svarer dette til en reduktion 1,4 mio. kr. Udviklingen i antallet af (alle typer) indlæggelser og akutte genindlæggelser står i et markant modsætningsforhold Elektiv Akut Business case Reduceret medfinansiering 1,4 mio. kr. Potentielle omkostninger relaterede til initiativ - Samlet besparelse 1,4 mio. kr. Definition: Indlæggelse inden for 3 dage efter udskrivning og hvor forudgående udskrivning har været til praktiserende læge eller speciallæge. Slide 25

26 Forebyggelige indlæggelser Figuren viser den kommunale medfinansiering til borgere der indlægges og udskrives samme dag fordelt på aldersintervaller og som er udskrevet til praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller udskrevet til hjemmet fra en medicinsk afdeling. Medfinansieringen er for denne gruppe borgere (+ 6-årige) er steget 64 pct. fra 27 til 29 og udgør,6 mio. kr. i pct. af gruppen er kendt i pleje- og omsorgssystemet. Reduceres antallet af indlæggelser for denne gruppe borgere med 25 pct. svarer dette til,15 mio. kr. Reduktionen kan ske gennem en målrettet indsats i plejesystemet og hos praktiserende læger og gennem øget konkretisering af sundhedsaftalerne Business case Reduceret medfinansiering,15 mio. kr. Potentielle omkostninger relaterede til initiativ - Samlet besparelse,15 mio. kr. Slide 26

27 Forebyggelige indlæggelser Figuren viser den kommunale medfinansiering til borgere der indlægges og udskrives samme dag fordelt på henvisningsmåde og som er afsluttet til praktiserende læge eller til hjemmet. Medfinansieringen til denne borgergruppe er steget 32 pct. fra 27 til 29 og udgør 5,1 mio. kr. (5,9) i 29. Antallet af borgere der indlægges og udskrives samme dag er i steget 23 pct. i perioden 27 til 29, mens antallet af alle typer indlæggelser er tilsvarende steget,5 pct. Reduceres medfinansiering til registrerede indlæggelser (med udskrivning samme dag) med 23 pct. svarer dette til 1,4 mio. kr Afsluttet til sygehusafsnit (hjemmet) Afslutte til praktiserende læge Business case Reduceret medfinansiering 1,4 mio. kr. Potentielle omkostninger relaterede til initiativ - Samlet besparelse 1,4 mio. kr. Slide 27

28 Arbejdsmarkedstilknytning Figuren nederst viser, at borgere på sygedagpenge og førtidspension udgør hovedparten af den kommunale medfinansiering i denne borgergruppe svarende til hhv. 3,6 mio. kr. (4,2) og 4,8 mio. kr. (5,6). 12 pct. af medfinansieringen til førtidspensionister udløses af borgere der i forvejen er kendt i pleje- og omsorgssystemet og er visiteret til hjemmehjælp eller plejehjem svarende til,6 mio. kr. (,7). Reduceres medfinansiering til førtidspensionister med 25 pct. svarer dette til,15 mio. kr. Reduktionen kan ske gennem omsorgsrelateret kontakt til førtidspensionister der allerede er kendt i plejesystemet Business case Reduceret medfinansiering,15 mio. kr. Potentielle omkostninger relaterede til initiativ - Samlet besparelse,15 mio. kr. Slide 28

29 Genoptræning Figuren viser den kommunale medfinansiering til genoptræning på sygehuse opdelt på genoptræningsgrupper. 35 pct. af medfinansieringen til genoptræning udløses af borgere i genoptræningsgruppe 3, 4 og 5 svarende til 1,3 mio. kr. (se definition). Reduceres medfinansiering til genoptræning af indlagte borgere på sygehuse i genoptræningsgruppe 3, 4 og 5 svarer dette til 1,3 mio. kr. Reduktionen kan slå fuldt igennem ved udflytning af genoptræningsaktivitet til kommunale genoptræningstilbud (se definition af genoptræningsgrupper). Reduceres medfinansieringen til genoptræning af ambulante borgere på sygehuse i genoptræningsgruppe 2 svarer dette til,4 mio. kr. Reduktionen kan slå fuldt igennem ved udflytning af ambulant genoptræningsaktivitet til kommunale genoptræningstilbud (se definition af genoptræningsgrupper) Ambulant Stationær Business case Reduceret medfinansiering Potentielle omkostninger relaterede til initiativ Samlet besparelse 1,7 mio. kr. 1 mio. kr.,7 mio. kr. Slide 29