IKKE NOGEN URIASPOST Køligt overblik og faglig indsigt er det vigtigste som chef for Banedanmark

Transkript

1 UGE 48 * 2015 ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Per Jacobsen, kommende direktør hos Banedanmark Trafikpolitisk Kommentar af chefredaktør Knud Meldgaard IKKE NOGEN URIASPOST Køligt overblik og faglig indsigt er det vigtigste som chef for Banedanmark Med mindre man som administrerende direktør stjæler af kassen eller fører et offentligt usædeligt liv, så er jobbet som chef for Banedanmark ikke den Uriaspost, det måske burde være, hvis man sammenligner med det private erhvervsliv, hvor pligten til at udtale sig ofte er påkrævet og jobbet derfor kan bringes i fare, hvis man med sine udtalelser bringer sig i miskredit hos aktionærerne, bestyrelsen og en evt. magtfuld formand. Per Jacobsen, pt. chef for Vejdirektoratet, afløser 1. april 2016 adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, der er ansat på en åremålskontrakt, der udløber i det nye år og, hvis Per Jacobsen vælger samme stil (og det gør han sikkert) som Jesper Hansen, så kan han sætte sig roligt i stolen og lade den særdeles kompetente medarbejderstab passe butikken. - Vi leverer en sikker og pålidelig jernbane hver dag, som Jesper Hansen udtrykte det, i et interview med TRANSEUROPA tilbage i 2013

2 Slibemaskine. Foto: Peter Elmholt, Banedanmark Man kunne fristes til at tro, at jeg dermed mener, at jobbet ikke er krævende. Det er det sikkert, men hvis man vælger det lige spor, så falder man ikke af. Det er ligesom en rulletrappe, bare hold fast i gelænderet, så går det. Banedanmark er en del af Transportministeriet, mens DSB er en selvstændig offentlig virksomhed, der svarer til et aktieselskab, så det er altså to forskellige, juridiske enheder. Banedanmark er Staten, altså Transportministeriet, og dermed en del af Finansloven, så hver eneste krone, der tilgår Banedanmark, kommer fra Finansloven. - Vi leverer en sikker og pålidelig jernbane hver dag, som Jesper Hansen udtrykte det, i et interview med TRANSEUROPA tilbage i 2013, en påstand, der vel stadig står ved magt, tør man håbe på. Markant forskel Der er altså en markant forskel på de to virksomheder, der tidligere var samlet i samme etat: Danske Stats Baner, hvor generaldirektøren havde tilladelse til at gå med sovsekande og pyntesabel ved Nytårskuren hos Majestæten. Pyntesabel er altså rigelig bevæbning i det daglige job hos Banedanmark, mens der ofte kan være brug for den noget tungere blodøkse, når man er chef for DSB, hvis man altså ikke bare, som Jesper Lok, tidligere direktør i DSB, vælger at ryste på hovedet for derefter, at ryste støvet af sig, og så forlade butikken også uden selv verbale sværdslag. Selv om man altså ikke kan sammenligne de to virksomheder, så kan man da drage nogle paralleller: staten, den til enhver tid siddende regering, har, på god embedsmands facon, lukket munden på ledelsen i begge virksomheder, ikke mindst direktørerne. Det er, ganske enkelt, ikke god tone, at udtale sig specifikt politisk om den enkelte virksomhed, i dette tilfælde Banedanmark. Smart! Det betyder, at den programerklæring Per Jacobsen vil komme med ved sin tiltrædelse vil være orkestreret af den, til den tid, siddende Transportminister, der, igen, vil være afhængig af den, til den tid, siddende Finansminister, der, igen, vil være afhængig af Folketing og finanslov. Smart! Demokrati Det kaldes demokrati og er ganske udbredt, her i landet, når det passer ind i en hvilken som helst regeringskonstellation, uanset det reelle behov for en opgradering af det danske jernbanenet. Bevares, der er sket meget de senere år på det danske jernbanenet, mens de problemer, der virkelig optager befolkningen, nemlig de tog passagererne anvender til daglig, løsningerne på disse problemer skal komme fra DSB, der jo er ansvarlig for det materiel, der kører på Banedanmarks skinner. Hos DSB sidder der også en rar mand i chefstolen: Flemming Jensen, der kommer fra SAS. Han sidder på

3 en Uriaspost, men har hidtil ført en forsigtig politik, der fungerer efter princippet: den der lever skjult, lever godt. Dygtig, behagelig og en smule kedelig, lød skudsmålet i Berlingske Business, da Flemming Jensen tiltrådte som adm. direktør. En påstand direktøren får svært ved at modbevise med de verbale håndjern en DSB-direktør altid er påtvunget. Per Jacobsen kommer altså i godt selskab med andre på ledende poster i det offentlige, hvor deres faglige viden og evt. kritiske kommentarer til den førte trafikpolitik ikke vil være til megen gavn, med mindre man hurtigt vil køres ud på et sidespor. På forhånd velkommen til Per Jacobsen. STORSTILET KUNDEOFFENSIV Billigere billetter, bedre service og tog til tiden Foto: Klaus Holsting, DSB Der skal flere passagerer i toget, de skal have det både bedre og billigere, så DSB kan få repareret lidt på det skrammede image selskabet har levet med alt for længe. Det lover DSB-direktør Flemming Jensen i et interview med Dagbladet Børsen i mandags, uden dog at gå i detaljer med hvor, hvordan og hvornår det hele bliver bedre. - Hvilket niveau, priserne vil ligge på, og hvor aktivt, vi vil arbejde med det, skal være drevet af kunderne. De afgør, hvad niveauet skal være, før vi kan få den vækst, vi gerne vil have, siger direktøren til Børsen, og så har han jo ikke sagt for meget til de fortsat skuffede passagerer. Lønsomhed Direktøren redegør dog for nogle af årsagerne til den ovenstående, måske lidt forsigtige formulering og her er Flemming Jensen mere konkret - Vi er jo ikke 100 pct. kommercielle, så vi udelukkende kører efter kundernes behov. Vi skal også køre på f.eks. Sydsjælland en lørdag aften som en del af vores kontrakt. Den del vil det være vanskeligt at skabe lønsomhed i, men at arbejde mere aktivt med det, er jeg sikker på, vi godt kan, fortsætter direktøren i Børsen. Tak for den udtalelse, hr. direktør, det er lige vand på min mølle: de kontraktlige forpligtigelser DSB har med deres arbejdsgiver, Staten, der har for vane, at tage mere end den giver. Den kontrakt, der for DSB s vedkommende løber til 2024, er en meget stram kontrakt og levner ikke DSB eller deres mange gode rådgivere, nogen rimelig chance for at planlægge på lang sigt. Alt foregår inden for den fireårs periode, hvor en given regering sidder ved styrepinden og hos DSB bruger man mange, set med mine øjne, overflødige kræfter på at udforme rapporter, prognoser og økonomiske analyser, der skal forberede flere strækninger i privat regi. Man lader altså ofret grave sin egen grav, for at tilfredsstille bødlerne på Christiansborg Hos DSB glæder man sig dog over, at politikerne skåner den statsejede virksomhed for yderligere konkurrence frem til 2024, men man i gang med at forberede sig på, at også andre togoperatører en dag kører passagertrafik på hovedstrækningerne.

4 Hovedstrækningerne. Her er et vigtigt element i den diskussion, der har kørt i flere år: hvem skal køre hvor? Alle private vil gerne have strækningen København Aarhus og det guldomspundne S-togsnet i København, men ingen private gider køre Sydsjælland en lørdag aften, som direktøren udtrykker det i Børsen. Direktør Flemming Jensen er en forsigtig mand. Det er klogt, for man skal ikke lege med Pandoras Æske, men han skal også vænne sig til, at det altid, groft sagt, har været sådan, at hvis der er overskud hos DSB, så napper Finansministeren pengene, og hvis der er underskud, så er det enten direktionen eller den tidligere regering, der har skylden. Det er ikke det store, altafslørende interview, der bringes i det hæderkronede erhvervsblad, men det er forståligt. Flemming Jensen har konstateret, at der er glat på veje og skinner og tiden til de store slagsmål er ikke inde endnu og når tiden kommer, så vil Flemming Jensen, såvel som Per Jacobsen, desværre, sidde loyalt tilbagelænet og kun deltage på det rent faglige ikke på det væsentlige plan: det trafikpolitiske! Billederne viser, hvor meget 200 passagerer fylder på en gade i henholdsvis 175 biler og i én letbanevogn LETBANER en attraktiv transportform også for bilister Kommentarer til FDM s bidrag i debatten om kommende letbaneinvesteringer i Danmark Af Morten Engelbrecht, trafikkonsulent Letbanerne er kommet for sent i gang i Danmark, udtaler FDM Inden vi alle bryder ud i skønsang om letbanernes fortræffeligheder, bør vi overveje, om det virkelig er den måde, hvorpå vi får mest mobilitet og vækst for pengene. Ellers kan vi let blive forført af letbenede argumenter om vækst og fremkommelighed uden nogen form for dokumentation udtaler adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen og fortsætter: Med til vurderingen hører også, at interessante nye alternativer til de anlægstunge letbaner i form af selvkørende biler og busser med stor sandsynlighed kan vende op og ned på, hvordan trafik kan afvikles. Byudvikling og fremkommelighed Udviklingen i form af selvkørende biler og busser, vil sikkert begynde at kunne ses på vejene i løbet af de næste årtier. Men samtidig videreudvikler letbaner og den kollektive trafik sig på en måde, der vil virke på mange bilister som et attraktivt alternativ. Med ny teknologi og brugervenlig transport, er det dokumenteret, at f.eks. letbaner tager markedsandele fra biler og busser. Når en ny letbane erstatter en buslinje, stiger passagerantallet erfaringsmæssigt med 20-25% i løbet af kort tid. Det betyder mindre trængsel på vejene og færre parkeringsproblemer for de bilister, som er afhængige af at bruge bilen som transportmiddel. Illustrationen foroven viser, hvor meget 200 passagerer fylder på en gade med henholdsvis 175 biler og én

5 letbanevogn. Med letbaner bliver der mere plads på vejene, og mange bilister kommer således hurtigere frem. De kommende planlagte letbanesystemer i Danmark bør derfor hilses velkommen af FDM. Allerede nu, 1½ år før den første letbane kører i Danmark, er der dokumentation for, at der investeres for milliarder af kroner i bolig- og erhvervsbyggerier samt i byudvikling i de byområder, hvor det er planlagt, at der skal køre letbaner. Det er forhold, som selvkørende biler og busser i fremtiden sandsynligvis ikke vil kunne matche. Dertil kommer, at letbaner er det mest omkostningseffektive kollektive transportmiddel på skinner. F. eks. kan man anlægge 7-8 km. letbane for hvad én km. metro koster. Det er dokumenteret ved at sammenligne den københavnske metro med den kommende letbane langs Ring 3 i København. FAKTA OM REJSEOPLEVELSEN: Niveaufri ind- og udstigning * Behagelig kørsel på skinner * Lyse farvenuancer i vognene Slidstærke tekstiler på sæderne * Tonede ruder, der dæmper solvarmen * Miljøvenlig LED-belysning, der tilpasser sig dagslyset * Automatisk klimaanlæg * Åbent flexareal med plads til barnevogne og kørestole samt enkelte cykler * Internetforbindelse på rejsen Letbaneforberedelser ved Aarhus H. En tur med Danmarks første letbane Om ca. 1½ år kan man i Østjylland og Aarhusområdet køre i Danmarks nyeste kollektive transportform: letbaner. Sådan kan man køre med letbane på en 12 km. strækning i Aarhus-området med en tophastighed 80 km/t samt på den tidligere jernbanestrækning mellem Grenaa og Odder med en tophastighed på 100 km/t. Aarhus Letbane bliver rygraden i fremtidens kollektive infrastruktur i Aarhus og Østjylland fastslår Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland. FORTSAT DANSK-TYSK SAMARBEJDE Rapport understreger vigtigheden af dansk-tysk samarbejde Den dansk-tyske transportkommission har fremlagt en rapport, der understreger vigtigheden af et fortsat tæt samarbejde gennem en samlet afrapportering af infrastrukturprojekter med dansk-tysk interesse omkring Jyllandskorridoren. Rapporten er resultatet af et tæt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission. Målet med kommissionens arbejde har været at sætte fokus på infrastrukturprojekter med fælles dansk-tysk interesse. Transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt, udtaler: - Det dansk-tyske samarbejde gennem en stærk infrastruktur er vigtigt for at udvikle og styrke begge vores samfund. Kommissionens rapport er et synligt bevis på nødvendigheden af, at vi også fremover arbejder sammen om at udvikle Jyllandskorridoren med en stærk infrastruktur. Den tyske transportminister i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, udtaler: - Vi har haft et godt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission, og det skal vi bevare og udvikle også fremover. Med rapporten har vi et godt katalog over muligheder i forhold til den grænseoverskridende infrastruktur mellem Danmark og Tyskland.

6 Ønsker du ikke at modtage vort Ugebrev, så send os venligst en mail, så Afmeldes du straks Kort Nyt: FEMERN-KRITIKERE TRUER MED RETSSAG Miljøorganisation er stærkt kritiske over forløb. Høringerne i Kiel har gjort det klart, at der er store forskelle i vurderingen af de økonomiske, økologiske, trafikale og juridiske konsekvenser af Femern-projektet, mener den tyske miljøorganisation NABU. -Hvis Femern A/S ikke ændrer kurs, vil en retssag desværre være uundgåelig. Erfaringerne viser, at behandlingen af så komplekse sager ved administrative domstole i Tyskland gennemsnitligt varer flere år. Vi undrer os derfor meget over Femern A/S strategi med helt at se bort fra de mange kritikpunkter fra myndigheder og miljøorganisationer, siger Malte Siegert, NABUs Femern Bælt-ekspert, til TRANSPORTTIDENDE. Læs mere på: Kort Nyt: INTRODUKTION TIL GODSNETVÆRK Københavns Kommune inviterer til Minikonference og Workshopl TID & STED: 9. december 2015 kl Københavns Kommune BRsalen på Rådhuset i København TILMELDING: Deltagelse er gratis, men der vil være en betaling ved ikke fremmøde uden afmelding på kr. 500,-. Tilmelding skal ske via under arrangementet, senest 8 dage før MERE INFORMATION: Teknik- og Miljøforvaltningen. Byens Udvikling Tanja Ballhorn Provstgaard * tanpro@tmf.kk.dk Kort Nyt: NU KOMMER DER BOLIGER PÅ DEN TOMME GRUND I ØRESTAD CITY Byparken er et af kvarterets centrale mødesteder Omkring parken ligger de fleste af Ørestad Citys boligbyggerier, som alle har været beboede siden 2007/2008. Dog har hjørnegrunden ved Ørestads Boulevard stået tom. Men nu bygger Skanska 300 lejeboliger på grunden. Skanska opfører 300 lejeboliger og har døbt byggeprojektet Ø Huset efter den grønne gårdhave, der ligger som en ø i midten af boligblokkene. Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet byggeriet, som kommer til at bestå af fire selvstændige bygningskroppe på i alt etagemeter. Læs mere på: Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard