PILGRIMs termdatabase

Transkript

1 PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt: 2. juni 2008 Studieretning: CLM engelsk, TT-profil Opgaveskrivere: Lasse Munksgaard & Martin Abildgaard Vejleder: Birthe Mousten Titel på projekt: PILGRIMs termdatabase fra termdatabase til vidensbase Antal tegn ekskl. blanktegn:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Præsentation af PILGRIM a s & Oversætterhuset A/S Præsentation af MultiTerm... 3 Fra termdatabase til vidensbase Termdatabaser Vidensbaser Grundlæggende viden Termer og almensproglige ord Termer, udtryk og begreber Begreber, begrebssystem og begrebsrelation Karakteristiske træk Intension, ekstension og entitet Dannelse af fagudtryk Krav til fagudtryk Sammenfatning...22 Overvejelser ved udarbejdelse af termdatabasen Brugergruppeprofil Termdatabasens kommunikative funktioner Fagordbogstyper Termdatabasen og de terminologiske enheders indhold Termdatabasens struktur Begrebssystemers anvendelighed Sammenfatning Relationsarter i begrebssystemer Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale relationer Andre relationer Gengivelse af relationsarter Sammenfatning Trækspecifikationer & inddelingskriterier Generiske relationer Del-helheds-relationer Temporale og andre relationer Nedarvning af karakteristisk træk og polyhierarki Sammenfatning Ét begrebssystem for hvert sprog Virksomhedsspecifikke begreber Udarbejdelse af definitioner Karakteristiske træk i definitioner Definitionsmetoder Regler for udarbejdelse af definitioner Sammenfatning...92 Det terminologiske arbejdsforløb Et typisk terminologisk arbejdsforløb Forarbejde Det terminologiske arbejde Det terminografiske arbejde...1. Terminologiske enheder Visninger i termdatabasen Sammenfatning Et kritisk blik på termdatabasen Konklusion Bibliografi Bilag, English summary

3 1 Indledning 20 2 Siden juli 2007 har vi begge arbejdet for Oversætterhuset A/S med oversættelse for virksomheden SAP. Gennem dette arbejde har vi fået øjnene op for, hvor vigtig terminologistyring er for at opnå gode resultater. Dette gælder i særdeleshed, når der er mange personer involveret i oversættelse eller tekstproduktion. Da terminologistyring ikke har indgået som et selvstændigt kursus i vores studium og kun sporadisk er blevet berørt i undervisningen, har vi valgt at bruge denne mulighed til at fordybe os i emnet. Kontakten til PILGRIM a s blev formidlet via Torben Dahl Jensen og Birgitte Forné fra Oversætterhuset A/S, og den 6. december 2007 holdt vi et møde med Torben Dahl Jensen fra Oversætterhuset og Jørn Bo Kristiansen og Barbara Jayne Daugaard fra PILGRIM for at finde ud af, om vi kunne samarbejde om et projekt til fælles gavn. På mødet fandt vi frem til, at der fra PILGRIMS side ønskes en termdatabase, der skal lette og forbedre deres kommunikation og endvidere fungere som et redskab til kvalitetssikring, dvs. at termdatabasen skal fungere som et redskab til at standardisere og effektivisere deres fagsproglige kommunikation. PILGRIM ønskede endvidere en dynamisk termdatabase, der kan udvikle sig til en vidensbase, og som også kan gøres tilgængelig for brugere via internettet. Det blev aftalt, at vi skulle udarbejde begreber på dansk og engelsk, men det var også meningen, at termdatabasen på længere sigt skulle indeholde andre sprog som f.eks. spansk, italiensk og fransk. PILGRIM har følgende emneområder, de gerne vil have indarbejdet i termdatabasen: quality, design, HR, marketing, financial, retail og logistics. Desuden blev det aftalt, at feltnavnene i termdatabasen skal være på engelsk, og at programmet MultiTerm skal anvendes til termdatabasen. En sådan opgave afføder dog nogle vigtige spørgsmål, som vi var nødt til at tage stilling til for at kunne løse den: Hvordan udvælger vi relevante termer og udarbejder de oplysninger, der skal indgå i termdatabasen? 1

4 Hvordan definerer vi de forskellige brugergrupper af termdatabasen, afklarer deres behov og afgør, hvilke elementer en terminologisk enhed skal indeholde? Hvad er forskellen på en termdatabase og en vidensbase, og hvordan kombineres disse? Disse spørgsmål har således ansporet os til følgende problemformulering: Hvordan udarbejdes terminologiske enheder i en termdatabase ifølge terminologiteorien og i praksis, således at PILGRIMs ønsker imødekommes? Der er to formål med dette speciale. For det første skal specialet ved hjælp af dele af terminologiteorien løse en praktisk opgave for en virksomhed, og for det andet skal det kunne fungere som en slags opslagsværk eller håndbog for de personer, der skal videreføre arbejdet. Den primære målgruppe for dette speciale er sprogmedarbejdere hos PILGRIM a s og Oversætterhuset A/S, da det på nuværende tidspunkt er uvist, om det er Oversætterhuset eller PILGRIM, som skal fortsætte med det videre arbejde med termdatabasen. Sekundært kan specialet have interesse for medstuderende. Strukturelt består specialet af 11 kapitler foruden denne indledning. I kapitel 2 gives en kort præsentation af PILGRIM, Oversætterhuset og MultiTerm. 20 I kapitel 3 vil vi redegøre for forskellen mellem en termdatabase og en vidensbase, således at vi kan klarlægge, hvilke ekstra funktioner vores termdatabase skal kunne varetage for at leve op til målet om en vidensbase. I kapitel 4 vil vi introducere og redegøre for centrale begreber og grundlæggende viden inden for terminologiteorien med henblik på at fastlægge et teoretisk fundament for udarbejdelse af terminologiske enheder i termdatabasen. 2 I kapitel vil vi redegøre for de generelle overvejelser, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af termdatabasen. Vi vil tegne en profil af brugergruppen for at klarlægge, hvilke kommunikative behov de har, da det skal danne grundlag for, hvordan termdatabasen skal designes. Desuden vil vi undersøge anvendeligheden af 2

5 begrebssystemer for at klarlægge, om vi med fordel kan anvende dem i arbejdet med termdatabasen. I kapitel 6 vil vi gøre rede for de forskellige relationsarter, som kan anvendes i begrebssystemer, og gengivelsen af disse med henblik på at fastlægge et teoretisk grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer. I kapitel 7 vil vi se mere indgående på to særlige elementer i begrebssystemer: trækspecifikationer og inddelingskriterier. På baggrund af en generel redegørelse for disse vil vi beskrive og diskutere anvendelsen af og formålet med dem i forbindelse med de forskellige relationsarter, som vi så på i kapitel 6. I kapitel 8 vil vi redegøre for og diskutere, hvorfor man skal udarbejde ét begrebssystem for hvert sprog. Desuden vil vi i denne sammenhæng beskrive og diskutere et eksempel, hvor man kan afvige fra dette princip. I kapitel 9 vil vi gennemgå definitionsmetoder og regler for udarbejdelse af definitioner. Vi vil forklare, hvad karakteristiske træk er, redegøre for de hyppigst anvendte former for karakteristiske træk og forklare, hvorfor karakteristiske træk er vigtige. Desuden vil vi redegøre for vores eget valg af definitionsmetode og forklare, hvilke faktorer der har haft indflydelse på vores valg. I kapitel vil vi redegøre for, hvordan et typisk terminologisk arbejdsforløb kan foregå. Desuden vil vi redegøre for vores eget terminologiske arbejdsforløb. 20 I kapitel 11 vil vi fremføre kritik af nogle punkter i termdatabasen. Desuden vil vi komme med forslag til, hvordan disse kritikpunkter kan forbedres. kapitel 12 er konklusionen. 2 Da dette speciale omhandler en virksomhedsspecifik opgave, vil vi primært koncentrere os om de dele af terminologiteorien, som har været relevante i forbindelse med udarbejdelsen af de terminologiske enheder. Vi vil derfor kun sporadisk berøre andre områder som f.eks. synonymi. Ligeledes vil vi heller ikke kommentere på andre metoder til gengivelse af relationsarter end dem, vi har anvendt i opgaven. Vi vil 3

6 endvidere ikke forklare i detaljer, hvordan man arbejder med og anvender MultiTerm, men blot kommentere på nogle af programmets muligheder og begrænsninger. På grund af de formelle krav til gruppespecialer vil det i bilag X fremgå, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af specialet. 4

7 2 Præsentation af PILGRIM a s & Oversætterhuset A/S PILGRIM blev grundlagt af Annemette Markvad og Thomas Adamsen i I begyndelsen havde virksomheden ingen forretningslokaler, men solgte smykker fra stande på festivaler og lignende. I dag sælger PILGRIM både smykker, ure, briller, solbriller og tilbehør. Virksomheden har hovedkontor i Skanderborg, hvor den beskæftiger cirka 170 medarbejdere. På verdensplan er der cirka 220 medarbejdere beskæftiget. PILGRIMs varer sælges i mere end 6000 butikker og stormagasiner fordelt over hele verden, og mere end 8 % af den samlede omsætning kommer fra udlandet. I Danmark har PILGRIM også deres egne butikker, som findes i København, Århus, Rødovre, Lyngby, Odense og Københavns lufthavn. Ud over butikkerne i Danmark har PILGRIM også butikker i Irland, Frankrig, Tyskland og England. Endelig er der også et mindre antal franchisebutikker i Danmark, Ukraine og USA (pilgrim.dk, 2008). Oversætterhuset A/S er en af Danmarks største oversættervirksomheder med afdelinger i Århus, Kolding og København. Virksomheden blev grundlagt i 1993, har hovedkontor i Århus og beskæftiger ca. 40 fastansatte medarbejdere og samarbejder desuden med et større antal freelance-oversættere. Oversætterhuset A/S forretningsområder spænder over oversættelse, tolkning, sprogrevision, copywriting, dtp, lokalisering, terminologistyring og sprogteknologi (oversaetterhuset.dk, 2008) Præsentation af MultiTerm MultiTerm er et databaseprogram udviklet specielt med henblik på terminologistyring. Programmet er begrebsorienteret, hvilket vil sige, at ét opslag i termdatabasen altid svarer til ét begreb. For hvert begreb er det muligt at angive termer for op til 20 forskellige sprog, og fordi termdatabasen er begrebsorienteret, dækker termerne, på op til 20 forskellige sprog, alle over det samme begreb. Ud over termerne er det bl.a. muligt at anføre definitioner, ordklasse, grammatiske oplysninger, kontekst, kilder og at indsætte grafik (MultiTerm User guide, s., Bilag 9).

8 3 Fra termdatabase til vidensbase I dette kapitel vil vi redegøre for, hvad der forstås ved en termdatabase og en vidensbase og de grundlæggende forskelle mellem disse for at klarlægge, hvilke ekstra funktioner vores termdatabase skal kunne varetage for at leve op til PILGRIMs mål om en vidensbase. 3.1 Termdatabaser Oplysninger i almensproglige ordbøger eller ordbaser fremtræder i artikler (indgange), hvor der er fokus på ordet, idet hver ordbogsartikel indeholder ét opslagsord, hvortil der kan anføres flere betydninger, og til hver betydning kan der knyttes eksempler osv. (Madsen 1, 200, s. 8). Ovenstående type af opslagsværker står i klar kontrast til begrebsorienterede terminologidatabaser, hvor fokus er på begrebet, dvs. hver terminologisk enhed (artikel i termdatabasen) indeholder oplysninger om ét begreb, hvor det centrale er definitionen. I begrebsorienterede terminologidatabaser kan der være anført en eller flere synonyme termer under hvert begreb. Forskellen mellem artiklerne (enhederne) i en almensproglig ordbog og i en terminologidatabase kan illustreres som i Figur 3-1 (Madsen 1, 200, s. 8-9): 20 Figur 3-1: Strukturen i almensproglige ordbøger og begrebsorienterede terminologidatabaser (Madsen 1, 200, s. 9) 6

9 I en almindelig ordbog vil man f.eks. slå op på ordet hane og i samme artikel få tre forskellige betydninger: 1) = fuglen hane, 2) = hane på våben og 3) = hane på rør, jf. Figur 3-2. I en terminologidatabase vil hver af de tre betydninger blive til ét begreb, som vil kunne findes i hver sin artikel (indgang) i basen og evt. med et eller flere synonymer og andre oplysninger. Der vil i hver artikel ikke være henvisninger til de andre betydninger af hane, og hvis det drejer sig om en database, der kun indeholder oplysninger om ét emne, f.eks. VVS, vil der naturligvis ikke være indlæst artikler med betydning 1 og 2 af hane, men kun med betydning 3 (Madsen 1, 200, s. 9). I Figur 3-2, som kunne illustrere en omfattende termbase med mange forskellige emner, er der ét udtryk hane, men tre termer, nemlig hane i de tre forskellige betydninger med hver deres definition. Ét udtryk kan altså have forskellige betydninger, men en term har kun én betydning. Hvis der er tale om en flersproget terminologidatabase, kan helt eller delvist ækvivalente begreber på flere sprog være knyttet sammen i en artikel (Madsen 1, 200, s. 9-). Figur 3-2: Eksempel på artikler i en ordbog og terminologibase (Madsen 1, 200, s. 9) 3.2 Vidensbaser En vidensbase er et redskab til vidensstyring eller knowledge management. Men hvad er knowledge management, og hvad er formålet med det? 7

10 20 2 Ifølge Peter Kastberg kan formålet med knowledge management f.eks. være at gøre en organisations tavse (eller implicitte) viden eksplicit. Dette kan forstås på den måde, at der f.eks. kan være én medarbejder i en virksomhed, som sidder inde med en masse vital viden om forskellige områder i virksomheden. Det kan være om stort set alt lige fra shipping og samarbejdspartnere til toldregler og virksomhedens interne itsystem. I dette tilfælde er idéen med knowledge management altså, at denne ene medarbejders tavse viden skal gøres eksplicit, så andre medarbejdere også kan anvende den (Kastberg 2007, s ). Ud fra ovenstående eksempel kan vi altså konkludere, at vidensstyring i høj grad også drejer sig om vidensdeling og videnssikring. Man kan forestille sig, at ovennævnte medarbejder, som sidder inde med en masse vital viden, beslutter sig for at forlade virksomheden. I sådan et tilfælde lider virksomheden ikke alene et tab, fordi medarbejderen forlader den, men også fordi at alt medarbejderens indsamlede viden, som kun findes i hans hoved, forlader virksomheden. De væsentligste forskelle på en termdatabase og en vidensbase er altså, at en termdatabases funktion er at definere et begreb, hvorimod en vidensbases funktion også er at sikre viden om eller relateret til begrebet. I denne opgave vil vi derfor arbejde ud fra, at formålet med en vidensbase er at strukturere og lagre uddybende oplysninger om virksomhedsrelevante begreber. Dvs. at PILGRIMs termdatabase, ud over at definere begreber, skal kunne sikre viden om eller relateret til begreberne. Inden for terminologilæren, vil det betyde, at man i en vidensbase ud over de adskillende træk skal medtage supplerende træk for at give yderligere oplysninger om begrebet. I kapitel 4 og kapitel 9 giver vi en uddybende forklaring på, hvad adskillende og supplerende træk er. 8

11 4 Grundlæggende viden I dette kapitel vil vi introducere og redegøre for centrale begreber inden for terminologiteorien med henblik på at fastlægge et teoretisk fundament for udarbejdelse af terminologiske enheder i termdatabasen. I denne forbindelse vil vi forklare, hvordan termer dannes, og hvilke krav der stilles ved termdannelse og termudvælgelse. Desuden vil vi redegøre for, hvilke krav der ifølge Bodil Nistrup Madsen stilles til fagudtryk. 4.1 Termer og almensproglige ord I dette afsnit vil vi kort introducere og redegøre for begrebet term og herefter sammenholde det med begrebet almensproglige ord med henblik på at beskrive og adskille de to begreber, idet PILGRIMs termdatabase ikke skal indeholde almensproglige ord. Der findes i litteraturen vedrørende terminologi forskellige definitioner af begrebet term, men vi vil i dette afsnit benytte os af Bodil Nistrup Madsens definition af en term fra hendes bog Terminologi principper og metoder (Madsen, 1999, s. 16). en term er et sproglig tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog (Madsen, 1999, s. 16) 20 2 Ifølge Bodil Nistrup Madsen anvendes en term i faglig kommunikation (dvs. den hører til et bestemt emne) og har en forholdsvis afgrænset betydning. Desuden argumenterer hun for, at en term som regel kan indplaceres i en systematik (et begrebssystem) inden for det pågældende emne (Madsen, 1999, s. 13). Nedenstående figur gengiver et uddrag af en sådan systematik, hvori disse begreber indgår. Et sprogligt tegn er en enhed af udtryk og indhold. Dvs. der er to typer af sproglige tegn: almensproglige tegn (efterfølgende kaldt almensproglige ord) og termer (dvs. fagsproglige tegn) (Madsen 1, 200, s. 21). 9

12 Figur 4-1: Termer og almensproglige ord (Madsen 1, 200, s. 38) 20 Det, at en term er forholdsvis afgrænset, betyder, at termer i modsætning til almensproglige ord som regel kan defineres præcist. Almensproglige ord har derimod ofte en meget upræcis betydning eller måske mange forskellige betydninger. Der findes dog også tilfælde, hvor termer har uklare betydninger, eller måske defineres forskelligt af forskellige fagfolk (Madsen, 1999, s. 13). Som man kan se ud fra ovenstående, spænder definitionen af en term ret bredt. Men man kan dog ifølge Bodil Nistrup Madsen argumentere for, at der er en større sandsynlighed for, at ord, man ikke kender, er termer, da det tit er ensbetydende med, at de anvendes af fagfolk i en snæver faglig kommunikation (Madsen, 1999, s. 14). I visse tilfælde kan det dog være svært at se forskellen mellem termer og almensproglige ord. For eksempel kender vi alle et ord som damesmykker, men ordet opfylder samtidig ovenstående definition af en term, da det har en præcis betydning i PILGRIM-regi (f.eks. kan det være en varegruppe), og må derfor betragtes som en term (Madsen, 1999, s. 13). Endvidere er termer ofte flerordsudtryk, der omfatter substantiver, verber, adjektiver og præpositioner. Det gælder især specifikke termer, der betegner undertyper af noget. Desuden kan man ofte ikke udlede betydningen af en flerordsterm direkte af de enkelte led, dvs. at betydningen ikke kan udledes ved at sammensætte definitionerne af de enkelte ord eller led (Madsen, 1999, s. 14). Flerordsudtryk vil vi behandle mere indgående i afsnit 4.6 om dannelse af fagudtryk.

13 4.2 Termer, udtryk og begreber I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i nedenstående figur, som er en udbygning af Figur 4-1, klarlægge sammenhængen mellem term, udtryk og begreb med henblik på at kunne adskille de tre begreber fra hinanden i det videre forløb. 20 Figur 4-2: Term, udtryk og begreb (Madsen 1, 200, s. 38) Ifølge ovenstående figur er en term en kombination af et fagsprogligt udtryk, dvs. den skrevne eller talte repræsentation af en term, og et fagsprogligt begreb, dvs. en terms indhold, som udgøres af en mængde karakteristiske træk (vi vil komme ind på karakteristiske træk i afsnit 4.4 i dette kapitel). Denne opfattelse af term, som ligger til grund for beskrivelsen, indebærer, at en term kun har én betydning. Dvs. at der, som tidligere nævnt i forbindelse med eksemplet hane, er tale om tre termer med samme udtryk, men med tre forskellige betydninger (Madsen 1, 200, s. 21, 38). Et andet eksempel på dette kunne være udtrykket ankerkæde, der har (mindst) to forskellige betydninger, f.eks. inden for smykke- og søfartsverdenen. Men som nævnt har en term kun én betydning, og derfor er der med ankerkæde tale om to termer med samme udtryk, hvor kun den ene skal medtages i PILGRIMs termdatabase (Madsen, 1999, s. 17). Nedenstående figur er en anden måde at gengive den sammenhæng, der findes mellem udtryk, begreb og term. Et udtryk kan indeholde ét eller flere begreber. Hvert begreb med tilhørende definition, der bestemmes af karakteristiske træk, danner hver især en term med én bestemt betydning. 11

14 Figur 4-3: Termdatabasens grundlæggende opbygning set fra et teoretisk synspunkt Ovenstående figur danner et godt billede af termdatabasens grundlæggende opbygning i forbindelse med terminologiteorien. En bruger af termdatabasen vil kunne søge efter en term ved at skrive et udtryk i søgefeltet. Herefter kan brugeren få vist et eller flere begreber (såfremt udtrykket findes i termdatabasen). Brugeren kan dernæst vha. begrebets indhold finde frem til den term, han eller hun skal bruge i den pågældende sammenhæng. 4.3 Begreber, begrebssystem og begrebsrelation 20 Som tidligere nævnt kan en term som regel indplaceres i en systematik (et begrebssystem) inden for et særligt emne. I dette afsnit vil vi derfor gøre rede for sammenhængen mellem begreb, begrebssystem og begrebsrelation. Nedenstående figur er en måde at gengive sammenhængen mellem begreb, begrebssystem og begrebsrelation på. Fagsproglige begreber inden for et specifikt emne kan organiseres i ét eller flere begrebssystemer, som giver en systematisk specifikation af begreber og begrebsrelationerne mellem disse begreber. Det vil altså sige, at et begrebssystem er en gruppe af begreber, der er struktureret og fremstillet (systematiseret) efter begrebernes indbyrdes relationer (Madsen 1, 200, s. 21). Endvidere betyder dette, at når vi i det efterfølgende taler om relationer mellem begreber, mener vi relationer mellem begreber i et bestemt begrebssystem. Et begreb 12

15 kan således stå i en bestemt relation i ét begrebssystem og i en anden relation i et andet begrebssystem (Madsen 1, 200, s. 21). Figur 4-4: Begreb, begrebssystem og begrebsrelation (Madsen 1, 200, s. 38) 20 Ovenfor har vi altså fastlagt, at begreber i begrebssystemer kan systematiseres efter deres indbyrdes relationer. I den teori, vi har gennemgået, har vi ikke kunnet finde en præcis definition af begrebsrelationer, men Juan C. Sager skriver bl.a., Characteristics can [ ] be expressed as relations to other concepts og endvidere, The relationships between objects of the real world are diverse and manifold. Part of the process of forming concepts lies in the selection of particular relationships between characteristics of concepts [ ]. The relationships between concepts we select and declare relevant for a particular purpose of ordering are therefore a subset of possible relationships (Sager, 1999, s. 2, 29). Ifølge Sager kan et begrebs karakteristiske træk altså udtrykkes i form af relationer til andre begreber, og endvidere understøtter han, at et begreb som tidligere nævnt kan stå i en bestemt relation i ét begrebssystem og i en anden relation i et andet begrebssystem, idet han siger, at termer i en systematisering kun skal anses som en delmængde af mulige begrebssystemer. Ud fra ovenstående kan man derfor beskrive en begrebsrelation som et element i et begrebssystem, der ud fra et begrebs karakteristiske træk gengiver begrebets tilknytning til andre begreber. 13

16 Som tidligere nævnt er et fagsprogligt begreb en terms indhold. Det er derfor ikke helt korrekt at sige, at en term kan indplaceres i et begrebssystem, da det rent faktisk er begreber, som kan systematiseres (som navnet også indikerer). Man kan dog argumentere for, at dette ikke har særlig stor betydning, idet et begreb altid kun vil pege på termer, der dækker begrebets indhold, og dermed kan termer (indirekte) indplaceres i en systematik. 4.4 Karakteristiske træk Som tidligere nævnt udgøres en terms indhold af en mængde karakteristiske træk. I dette afsnit vil vi definere og beskrive karakteristiske træk samt beskrive de forskellige typer af karakteristiske træk, da dette har stor betydning for udarbejdelse af fagbegreber. Bodil Nistrup Madsen definerer et karakteristisk træk som et element i et begreb, der beskriver egenskaber af klasser af entiteter (Madsen 1, 200, s. 38). 20 Som nævnt før er fagudtrykket den skrevne eller talte repræsentation af en term, mens begrebet (termindholdet) udgøres af en mængde af karakteristiske træk. Nedenstående figur gengiver denne relation grafisk. Karakteristiske træk beskriver de egenskaber, der er fælles for en mængde af entiteter, som f.eks. ting, handlinger, processer o.l. Karakteristiske træk giver altså oplysninger om f.eks. en ting eller handlings formål, funktion, konstruktion, bestanddele, placering eller oprindelse (Madsen, 1999, s. 17). 14

17 Figur 4-: Karakteristisk træk og egenskab (Madsen 1, 200, s. 38) Nogle af de karakteristiske træk er med til at bestemme indholdet af et begreb, mens andre ikke er afgørende for begrebet. F.eks. er et karakteristisk træk ved en broche, at det er et smykke, der sættes fast med nål på beklædning. Det er med til at definere smykket og samtidig adskille det i forhold til andre smykker, der ikke fastsættes med nål på beklædning, hvorimod f.eks. farve ikke er med til at definere en broche. Dette udelukker selvfølgelig ikke farve fra at være et karakteristisk træk i andre tilfælde. Det vil altså sige, at der findes to typer af karakteristiske træk; træk, som skal medtages i indholdet af et begreb, og træk, der ikke skal medtages. Disse to typer kaldes i den terminologiske litteratur for henholdsvis adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17). Ifølge Bodil Nistrup Madsen anvender den terminologiske litteratur karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk. Andre bruger dog karakteristisk træk i betydningen adskillende træk og anvender træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk. I dette speciale vil vi dog følge Bodil Nistrup Madsen og den almindelige terminologiske praksis og bruge karakteristisk træk som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17).

18 Figur 4-6: Karakteristisk træk anvendes som overbegreb for adskillende træk og supplerende træk (Madsen, 1999, s. 17) Juan C. Sager er i sin bog Terminology Processing enig i ovenstående beskrivelse af karakteristiske træk. Han skriver bl.a., The sufficient and necessary characteristics for identifying a concept are also called essential, in contrast to inessential ones which are observable, e.g. the colour, material, number of legs of tables. Inessential characteristics in one scheme of concept creation may, however, become essential for the creation of other concepts (Sager, 1990, s. 24). Karakteristiske træk er vigtige i forbindelse med udarbejdelse af definitioner for begreber. Vi vil komme nærmere ind på karakteristiske træk og brugen af de to forskellige typer i definitioner i kapitel Intension, ekstension og entitet 20 I Bodil Nistrup Madsens definition af karakteristiske træk så vi, at karakteristiske træk har til formål at beskrive egenskaber for klasser af entiteter. I dette afsnit vil vi på baggrund af en redegørelse for begreberne intension og ekstension forklare, hvordan man kommer til disse klasser af entiteter set fra et teoretisk synspunkt. I den terminologiske litteratur findes der en del definitioner af intension og ekstension (også kaldet begrebsindhold og begrebsomfang). Bodil Nistrup Madsens definitioner af begreberne er baseret på den måde, henholdsvis intension og ekstension anvendes i logikken (Madsen, 1999, s. 18). Begreber defineres som tidligere nævnt ved hjælp af karakteristiske træk, som beskriver egenskaber ved entiteter eller klasser af entiteter. Intensionen er den mængde af karakteristiske træk, der bruges til at bestemme et begrebs ekstension, dvs. 16

19 til at udpege entiteter i virkeligheden, som falder ind under begrebet (Madsen 1, 200, s. 21). Endvidere definerer Bodil Nistrup Madsen en entitet som et fænomen i den virkelige verden, som både kan være abstrakt eller konkret (Madsen 1, 200, s. 38). Denne beskrivelse kan gengives som i Figur 4-7, hvor intensionen (en mængde af karakteristiske træk) har til formål at udpege ekstensionen (en mængde entiteter ude i den virkelige verden), og denne mængde af entiteter har en række egenskaber, som udgør de karakteristiske træk (Madsen, 1999, s ). Figur 4-7: Intension, ekstension og entitet (Madsen 1, 200, s. 38) Ovenfor har vi set, hvordan man i teorien taler om at anvende et begrebs intension til at finde en mængde af entiteter (begrebets ekstension) med en række særlige egenskaber, der udgør et begrebs karakteristiske træk. Endvidere kan man omtale dette som en form for analyse, som terminologen anvender til udarbejdelse af beskrivelser af begrebers karakteristiske træk (Madsen 1, 200, s. ). Ved for eksempel begrebet broche starter terminologen måske med definitionen, et smykke, som ofte bæres på brystpartiet, men har derefter fundet ud af, at begrebets intension (som ofte bæres på brystpartiet) er alt for bred. Dvs. at intensionen simpelthen 17

20 udpeger en alt for stor mængde af entiteter (begrebets ekstension). Herefter kan terminologen præcisere intensionen, således at begrebets karakteristiske træk udpeger den korrekte mængde af entiteter. Sagt med andre ord kan terminologen ved hjælp af en analyse af begrebers karakteristiske træk udarbejde mere præcise beskrivelser, som siden kan danne grundlag for udarbejdelse af definitionerne. I tilfældet med broche kan terminologen ændre begrebets intension til, der sættes fast med nål på beklædning, således at den foreløbige definition lyder, et smykke, som sættes fast med nål på beklædning. Definitioner må som udgangspunkt altid anses som foreløbige, hvis et emneområdes terminologi ikke er fastlagt. I PILGRIMs termdatabase betyder dette f.eks., at definitionen af broche ikke er fuldstændig gyldig, før man kender alle de smykketyper, som PILGRIM anvender. F. eks. kan man forestille sig, at nogle brocher fra PILGRIM kan anvendes på andet end beklædning, f.eks. på en taske, hvilket vil påvirke begrebet broches karakteristiske træk, idet intensionen, som sættes fast med nål på beklædning, ikke vil omfatte taskebrocher. Dvs. at intensionen er for snæver til at udpege den faktiske mængde af entiteter, som findes i PILGRIM. 4.6 Dannelse af fagudtryk 20 2 Som tidligere nævnt skal en termdatabase indeholde termer og ikke almensproglige ord, og vi så tidligere, at en term er en kombination af fagsproglige udtryk og fagsproglige begreber. For at finde frem til en term skal man således kunne identificere eller danne et fagudtryk, og vi vil derfor i dette afsnit beskrive nogle grundlæggende regler for dannelse af fagudtryk, også kaldet regler for termdannelse (Madsen, 1999, s. 97). Fagudtryk består ofte af flere ord kaldet ordgrupper, syntagmer, flerleddede udtryk eller flerordstermer. Ifølge Bodil Nistrup Madsen skyldes dette formodentligt, at specifikationsgraden er større i fagudtryk end i almensproglige udtryk. Desuden er mange fagudtryk blevet dannet ved at sammensætte allerede eksisterende almensproglige udtryk, eller også er de afledt af et almensprogligt udtryk (Madsen, 1999, s. 4-). 18

21 Ifølge Bodil Nistrup Madsen er langt de fleste sammensatte fagudtryk substantiver. Endvidere findes der også en del sammensætninger, som er verber og adjektiver. I nedenstående tabel listes forskellige typer sammensætninger (Madsen, 1999, s. - 6). Tabel 4-1: Sammensatte fagudtryk (Madsen, 1999, s. -6) Sammensætninger Eksempler Substantiver Substantiv + substantiv Adjektiv + substantiv Verbum + substantiv Pronomen + substantiv Præposition + substantiv Konjunktion + substantiv Talord + substantiv Egennavn + substantiv Bogstav + substantiv Forkortelse + substantiv ankerkæde, damesmykke, herresmykke, kuglekæde, smykkekollektion højtryk, højovn, tungmetal skrivemaskine, sendeantenne, lukkeventil, flydekran selvantændelse undertryk, eftertænding OG-port, ELLER-port toholdsskift, kulstof-14-metode Dieselmotor I-profil, T-rør AC-løn, edb-anlæg Verber Substantiv + verbum Verbum + verbum Adjektiv + verbum Adverbium + verbum Præposition + verbum lydisolere, slaglodde frysetørre dybfryse, bratkøle opskrive, nedskrive understryge, underbinde Adjektiver Adjektiv + adjektiv rødviolet 19

22 Adjektiv + participium Substantiv + adjektiv hurtighærdende malmfattig Ordgrupper med substantivisk kerneled Adjektiv + substantiv Participium + substantiv Substantiv + præpositionsled vejledende udsalgspris trukket veksel, luftkonditioneret rum skruetrækkerindsats til krydskærvskruer Hertil kommer også låneord, som normalt vil være overtagelse af udtryk fra andre sprog. Der findes flere forskellige slags lån, f.eks. direkte lån, som er udtryk, der overtages direkte fra fremmedsproget. Eksempler herpå er f.eks. marketing, computer og leasing (Madsen, 1999, s. 7). Ud over låneord findes der også oversættelseslån, som vil sige, at hvert led i det fremmede udtryk oversættes hver for sig. F.eks. air conditioning, som oversættes til luftkonditionering, og printer, som oversættes til skriver (Madsen, 1999, s. 7). Fagudtryk kan også dannes ved terminologisering. Ifølge Bodil Nistrup Madsen vil terminologisering sige, at man overtager et almensprogligt udtryk, som har en mere eller mindre vag betydning, og giver det en mere præcis betydning i fagsproglig sammenhæng (Madsen, 1999, s. 9). Et godt eksempel på dette er udtrykket vare, der ifølge Politikens Nudansk Ordbog betyder: En genstand som man køber eller sælger. Dette må siges at være en ganske bred definition, da den jo kan dække stort set alt lige fra æg og vaskepulver til et hus og en færge. I PILGRIM-regi betyder det genstand der sælges af PILGRIM. Identificeres ved et varenummer, leverandørens referencenummer eller stregkode. Vi kan altså se, at betydningen afgrænses og bliver mere klar og præcis (Madsen, 1999, s.9). 4.7 Krav til fagudtryk 20 I ovenstående afsnit blev det beskrevet, hvordan fagudtryk dannes. I dette afsnit vil vi redegøre for nogle af de krav, der stilles til fagudtryk. 20

23 Ifølge Bodil Nistrup Madsen kan man opstille en lang række krav til fagudtryk, men det kan dog også være særdeles svært at skulle overholde dem alle, og man må derfor foretage prioriteringer af, hvilke krav der er mest relevante (Madsen, 1999, s. 1) Blandt reglerne kan nævnes, at et fagudtryk skal være selvforklarende, systemrigtigt (i overensstemmelse med det begrebssystem, det hører hjemme i), kort, præcist, gængs, afledningsproduktivt og i overensstemmelse med sprogets grammatiske og ortografiske regler. Derudover må fagudtryk ikke være pleonastiske (indeholde overflødige dele) eller flertydige og må helst ikke have synonymer (Madsen, 1999, s. 1). For at et udtryk er selvforklarende, skal det helst afspejle de karakteristiske træk, der kendetegner begrebet. Begreber kan have flere forskellige typer af adskillende træk, f.eks. udformning, placering og funktion. Som udgangspunkt kan man ikke sige, at en type adskillende træk er bedst egnet til at beskrive et begreb. Det vil som regel afhænge af, hvilket emneområde begrebet befinder sig inden for (Madsen, 1999, s ). For fageksperter, der skal udarbejde definitioner i standarder, anbefales det ofte at anvende de iboende træk (træk der kan iagttages) som f.eks. udformning. Men generelt kan man sige, at det er en god idé at anvende træk, der har med formål og funktion at gøre (Madsen, 1999, s. 111). Der bør være overensstemmelse mellem de træk, der anvendes i en definition, og de træk, der fremgår af selve fagudtrykket. Dvs. at det altså ikke er hensigtsmæssigt at anvende trækket funktion i definitionen af et begreb og samtidig anvende trækket form i fagudtrykket. Desuden bør træk, der anvendes i fagudtryk, hverken være for brede eller for snævre. Dvs. at de skal kunne dække begrebets indhold, men de må ikke kunne dække over mere end det (Madsen, 1999, s. 111). Udtrykkene bør også være systemrigtige. Dvs. at begreber i et begrebssystem bør afspejle generiske begrebsrelationer, såfremt det er muligt. Hermed menes, at kernen i en sammensætning eller ordgruppe bør svare til overbegrebet (Madsen, 1999, s. 111). 21

24 Fagudtryk, der overholder de oplistede krav, kaldes motiverede fagudtryk. Det betyder, at man ud fra betydningen af fagudtrykkets enkelte dele kan udlede en stor del af begrebsindholdet, også kaldet morfologisk motivation. Morfologisk motivation deles op i regelmæssig og uregelmæssig. Forskellen er, at ved regelmæssig motivation kan en stor del af begrebsindholdet afledes af de enkelte dele, hvis man kender betydningen af delene. Ved uregelmæssig motivation er det sværere at aflede betydningen, selvom man kender betydningen af de enkelte dele (Madsen, 1999, s. 112). Fagudtryk skal være korte, men præcise. Dvs. at de kun bør indeholde de træk, som er nødvendige for at adskille et begreb fra andre begreber. Desuden skal man undgå fagudtryk, som i sig selv er så beskrivende, at de minder om definitioner (Madsen, 1999, s. 113). Ifølge Bodil Nistrup Madsen skal fagudtryk også være gængse. Dvs. at man f.eks. kun bør ændre et allerede indarbejdet fagudtryk, hvis der er en særdeles god grund til det. I situationer med allerede indarbejdede fagudtryk kan kravet om gennemskuelighed altså blive skubbet i baggrunden til fordel for et gængs udtryk. (Madsen, 1999, s. 114). 4.8 Sammenfatning 20 I dette kapitel har vi introduceret og gjort rede for følgende centrale begreber inden for terminologiteorien: term, almensprogligt ord, udtryk, begreb, begrebssystem, begrebsrelation, karakteristisk træk, intension, ekstension og entitet. Disse centrale begreber og deres sammenhæng kan vises som i nedenstående figur, der også er vist i uddrag i de forrige afsnit i dette kapitel. 22

25 Figur 4-8: Samlet oversigt over centrale begreber inden for terminologilæren (Madsen 1, 200, s. 38) Mere specifikt fandt vi frem til følgende betydninger, som vi vil anvende i specialet. Tabel 4-2: Terminologi i specialet sprogligt tegn term almensprogligt ord fagudtryk fagbegreb begrebssystem begrebsrelation karakteristisk træk intension en enhed af udtryk og indhold et sprogligt tegn, som har en specifik betydning i et fagsprog et sprogligt tegn med en vag betydning den skrevne eller talte repræsentation af en term en terms indhold, som udgøres af en af en mængde karakteristiske træk en gruppe af begreber, der er systematiseret efter begrebernes indbyrdes relationer et element i et begrebssystem, der ud fra et begrebs karakteristiske træk gengiver begrebets tilknytning til andre begreber et element i et begreb, der beskriver egenskaber af klasser af entiteter en mængde af karakteristiske træk, der udpeger begrebets ekstension 23

26 ekstension entitet en mængde af entiteter, der beskrives af intensionen af et begreb et fænomen i den virkelige verden, der kan være abstrakt eller konkret Når en termdatabase skal udarbejdes, er det som udgangspunkt særligt vigtigt at kunne skelne mellem termer og almensproglige ord, idet en termdatabase ikke skal indeholde almensproglige ord. I denne forbindelse er det derfor vigtigt at vide, hvordan fagudtryk dannes, og hvilke krav der stilles, idet termer er en kombination af et fagsprogligt udtryk og et fagsprogligt begreb. Fagudtryk består ofte af flere ord, som også kaldes flerordstermer. Langt de fleste fagudtryk, som er sammensætninger, er substantiver, men der findes også en del sammensætninger, som er verber. Desuden kan sammensætninger også være adjektiver (Madsen, 1999, s. -6). Der kan også opstilles en række regler for fagudtryk, bl.a. at de skal være selvforklarende, systemrigtige, korte, præcise og gængse. Det er dog svært at overholde alle disse regler, og det er derfor op til terminologen at prioritere, hvilke regler der er vigtigst i det konkrete arbejde. 24

27 Overvejelser ved udarbejdelse af termdatabasen Inden vi kan gå i gang med det egentlige arbejde med de terminologiske enheder, er vi nødt til at gøre os nogle overvejelser om udarbejdelsen af termdatabasen. Vi skal tegne en profil af brugergruppen for at klarlægge, hvilke kommunikative behov de har. Dvs. hvilke sproglige formål termdatabasen skal kunne anvendes til. Med udgangspunkt i de sproglige formål skal vi afgøre, hvilke oplysninger der skal medtages i de terminologiske enheder. Vi skal også beslutte, hvordan termdatabasens struktur skal opbygges, og om det i den forbindelse er hensigtsmæssigt at inddrage begrebssystemer. 20 I dette kapitel vil vi derfor på baggrund af en redegørelse for generelle brugergrupper fastlægge en brugergruppeprofil for PILGRIMs termdatabase. Med udgangspunkt i denne brugergruppe vil vi afklare, hvilke kommunikative funktioner termdatabasen skal kunne varetage. Med udgangspunkt i en redegørelse for gængse fagordbogstyper og deres funktioner vil vi derefter afklare, hvilke ordbogsfunktioner termdatabasen skal indeholde, for at den kan varetage de ovenfor nævnte kommunikative funktioner og dermed opfylde brugergruppens behov. Desuden vil vi redegøre for termdatabasens struktur og diskutere begrebssystemers anvendelighed på det strukturelle, sproglige og virksomhedsmæssige område for at afklare, om begrebssystemer bør inddrages i arbejdet med termdatabasen..1 Brugergruppeprofil 2 Ifølge Bergenholtz udarbejdes enhver fagordbog med henblik på at tilfredsstille en bestemt brugergruppes behov, og derfor skal man på et tidligt tidspunkt tegne en profil af den tilsigtede brugergruppe (Bergenholtz, 1994, s ). 2

28 I vores projekt har vi ikke kun at gøre med én brugergruppe, men flere forskellige. Nedenstående skema viser, hvilke brugergrupper, PILGRIM forestiller sig, der skal benytte termdatabasen, og hvilke rettigheder de skal have: Tabel -1: PILGRIMs forslag til brugergrupper Brugergruppe Beskrivelse Rettigheder Adgang Redaktører 1-3 superbrugere, der endeligt godkender termer fra sproggruppen Alle Fuld adgang Sproggruppen Medarbejdere, der deltager i arbejde med sprogpolitik Læse, skrive og oprette termer Fuld adgang PILGRIM professionals Primært interne arbejdere på HQ, men også eksterne samarbejdspartnere som agenter, distributører og butikker via PILGRIM.NET Læse og foreslå nye termer Kun adgang til alm. Infofelter, term, kontekst, definition, foto etc. End users Alle almindelige forbrugere Læse Kun adgang til alm. Infofelter, term, kontekst, definition, foto etc. Bodil Nistrup Madsen opdeler brugere i tre hovedgrupper: Fageksperter, oversættere og lægfolk. Fageksperter har ofte stor viden om det fagområde, de beskæftiger sig med, og anvender primært ordbøger til at sikre sig, at termerne fra henholdsvis deres modersmål og målsproget dækker over det samme begreb, når de kommunikerer om faglige emner med udenlandske kolleger eller samarbejdspartnere (Madsen, 1999, s ). Oversættere anvender ordbøger til at tilegne sig sproglig og faglig viden om et område, de skal oversætte inden for, så de kan producere en korrekt oversættelse (Madsen, 1999, s. 120). 26

29 Lægfolk er folk, der ikke er fageksperter inden for et givet fagområde. Lægfolk vil oftest anvende ordbøger til at tilegne sig viden om et givet emne (Madsen, 1999, s. 120) Med andre ord kan man sige, at fagfolk anvender ordbøger til vidensudveksling, oversættere anvender dem til oversættelse, og lægfolk anvender dem til videnstilegnelse (Madsen, 1999, s. 120). Bergenholtz anskuer brugergrupper på en lidt anderledes måde og deler brugerne op på følgende måde: Fagfolk (folk inden for faget), halv-fagfolk (f.eks. studerende eller fagfolk inden for tilstødende fag) og lægfolk (f.eks. professionelle oversættere). Den vigtigste forskel her er, at Bergenholtz, i modsætning til Bodil Nistrup Madsen, anser oversættere for at være lægfolk (Bergenholtz, 1994, s. 18). I dette projekt vil vi ikke anse oversættere for lægfolk, men som en selvstændig gruppe, ligesom Bodil Nistrup Madsen gør. Dette betyder ikke, at vi er uenige i Bergenholtz definition af oversættere som lægfolk, da det eneste, der adskiller oversættere fra lægfolk, i mange situationer er deres sproglige kompetencer og dermed ikke decideret viden om fagområdet. Men denne situation er noget speciel, fordi nogle af de oversættere, der skal benytte termdatabasen, er interne oversættere/sprogmedarbejdere ansat af PILGRIM. Det betyder, at de har deres daglige gang i PILGRIMs lokaler, de kender til PILGRIMs forretningsområder, deres produkter, deres interne terminologi, forretningsgangen i virksomheden og har kontakt med mange andre medarbejdere. Derfor mener vi, at en oversætter i denne sammenhæng kan beskrives som en blanding af en fagperson, en halv-fagperson og lægmand, fordi personen på nogle punkter vil vide så meget om et givet fagområde, at han eller hun kan betragtes som fagperson. På andre punkter vil personen vide nok til at blive betragtet som halv-fagperson, og på andre punkter igen så lidt, at han eller hun må betragtes som lægmand. Vi antager, at redaktørgruppen og sproggruppen består af oversættere og/eller folk med høje sproglige kompetencer, hvor redaktørgruppen vil være de medarbejdere med de bedste kompetencer eller mest erfaring. 27

30 Den næste gruppe er PILGRIM professionals, som består af interne arbejdere på HQ, men også eksterne samarbejdspartnere som agenter, distributører og butikker via PILGRIM.NET. Vi antager, at disse medarbejdere fortrinsvis er fagfolk. Sidste gruppe er end users, som vi antager er lægfolk. Ud fra disse antagelser går vi ud fra, at brugerne af PILGRIMs termdatabase er en blanding af oversættere/sprogfolk, fagfolk, halv-fagfolk og lægfolk..2 Termdatabasens kommunikative funktioner I dette afsnit vil vi undersøge, hvilke kommunikative funktioner, termdatabasen skal kunne varetage. Med kommunikative funktioner menes de sproglige formål, som brugergrupperne skal anvende termdatabasen til. Termdatabasens kommunikative funktioner er tæt knyttet til brugergrupperne, da de forskellige brugergrupper skal anvende termdatabasen til forskellige formål. Ifølge Bergenholtz kan en ordbog varetage flere forskellige kommunikative funktioner, f.eks. produktion på modersmål, reception fra modersmål, produktion på fremmedsprog, reception fra fremmedsprog, oversættelse til fremmedsprog og oversættelse fra fremmedsprog (Bergenholtz, 1994, s. 21). Bergenholtz opstiller følgende liste over, hvilke behov en ordbog skal dække i forhold til anvendelsesområde: Tabel -2: Kommunikative funktioner (Bergenholtz, 1994, s. 21) Produktion på modersmål Reception fra modersmål Produktion på fremmedsprog a) ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug b) norm, faglig markering eller kort forklaring a) ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) faglig forklaring a) ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug b) norm, faglig markering eller kort 28

31 forklaring Reception fra fremmedsprog Oversættelse til fremmedsprog Oversættelse fra fremmedsprog a) ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) ækvivalent c) faglig forklaring a) om modersmålet: ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed b) om fremmedsproget: ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug c) ækvivalenter d) om graden af ækvivalens e) norm, faglig markering eller kort forklaring a) om fremmedsproget: ordklasse, genus, udtale, kollokationer, uregelmæssighed b) om modersmålet: ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer, andre informationer om sprogbrug c) ækvivalenter d) om graden af ækvivalens e) norm, faglig markering eller kort forklaring For at afklare, hvilke af de ovenstående funktioner termdatabasen skal varetage, er vi nødt til at finde ud af, hvilke behov hver enkelt brugergruppe har. Som tidligere nævnt er der fire brugergrupper: Redaktører, sproggruppen, PILGRIM professionals og end users. Da vi ikke ved helt præcis, hvilke behov hver enkelt brugergruppe har, må vi lave nogle antagelser. Brugergruppen end users vil højst sandsynligt kun bruge termdatabasen til at indhente oplysninger om PILGRIM og deres produkter. Det vil sige, at deres behov er reception fra modersmål. Brugergruppen PILGRIM professionals er en sammensat, men alligevel temmelig udefinerbar gruppe. I afsnittet om brugergrupper antog vi, at denne gruppe fortrinsvis består af fagfolk, og som tidligere nævnt anvender fagfolk fortrinsvis ordbøger til at 29

32 sikre, at termerne fra henholdsvis deres modersmål og målsproget dækker over det samme begreb, når de kommunikerer om faglige emner med udenlandske kolleger eller samarbejdspartnere. Derfor må vi gå ud fra, at denne gruppes behov er produktion på fremmedsprog og reception fra fremmedsprog (Madsen, 1999, s ). Sproggruppen og redaktørgruppen er sandsynligvis de grupper, der skal anvende termdatabasen til flest forskellige formål. Her antager vi, at disse formål er produktion på fremmedsprog, reception fra fremmedsprog, oversættelse fra fremmedsprog, oversættelse til fremmedsprog og måske i mindre grad produktion på modersmål og reception fra modersmål. Vi kan hermed konkludere, at vores termdatabase skal være i stand til at varetage alle seks kommunikative funktioner i Tabel -2. Derfor skal følgende oplysninger medtages i de terminologiske enheder: Ortografi, genus, uregelmæssighed, kollokationer, ordklasse, ækvivalenter, graden af ækvivalens, faglig forklaring og oplysninger om sprogbrug. Vi vil komme ind på, hvordan disse oplysninger præsenteres i termdatabasen i afsnit..3 om termdatabasens mikrostruktur..3 Fagordbogstyper 20 Inden vi starter arbejdet med PILGRIMs termdatabase, er det vigtigt, at vi får afklaret, hvilke funktioner termdatabasen skal kunne varetage. I dette afsnit vil vi derfor redegøre for gængse fagordbogstyper og deres funktioner med henblik på at fastlægge, hvilke ordbogsfunktioner termdatabasen skal indeholde, for at den kan varetage de ovenfor nævnte kommunikative funktioner. Ifølge Bergenholtz findes der flere forskellige typer fagordbøger: Monolingvale fagordbøger: Deres formål er ofte en form for indføring i faget. Kaldes også encyklopædier eller leksika (Bergenholtz, 1994, s. 44). 2 Bilingvale fagordbøger: Indeholder ækvivalenter og er generelt udarbejdet som fagordbøger med henblik på oversættelse til og fra modersmålet (Bergenholtz, 1994, s. 4). 30

33 Tovejs-ordbøger: Er ordbøger med ordlister, der går i begge sprogretninger. (Bergenholtz, 1994, s. 49). Polylingvale fagordbøger: Kan opdeles i tre hovedtyper (Bergenholtz, 1994, s. 1-2): o En ordbog, der tager udgangspunkt i ét sprog og derfra går i én retning til to eller flere sprog. o En ordbog, der tager udgangspunkt i ét sprog og derfra går i begge retninger til to eller flere sprog. o En ordbog, som går i begge retninger mellem tre eller flere sprog og ikke har et bestemt sprog som udgangspunkt. Bodil Nistrup Madsen laver ikke skarpe afgrænsninger mellem typerne af fagordbøger, men opstiller i stedet for en liste til inddeling. Tabel -3: Fagordbøger (Madsen, 1999, s. 1) Ensprogede Deskriptive Alfabetiske Specialiserede Flersprogede Normative Systematiske Flerfaglige m. semantiske oplysninger u. semantiske oplysninger m. sprogbrugsoplysninger u. sprogbrugsoplysninger Med udtale uden udtale m. grammatiske oplysninger u. grammatiske oplysninger m. ortografiske oplysninger u. ortografiske oplysninger m. etymologiske oplysninger u. etymologiske oplysninger PILGRIM ønsker, at termdatabasen på sigt skal kunne udvikle sig til en vidensbase, som også kan gøres tilgængelig for brugere via internettet. Som vi nævnte i 31