Københavns Universitet. Rapport for pilotprojekt Nielsen, Torben Dahl; Forkman, Björn; Houe, Hans. Publication date: 2013
|
|
- Rebecca Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Rapport for pilotprojekt Nielsen, Torben Dahl; Forkman, Björn; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Nielsen, T. D., Forkman, B., & Houe, H. (2013). Rapport for pilotprojekt: Potentiale for udvikling af et indeks for dyrevelfærden hos danske søer. Januar Download date: 29. Jan. 2016
2 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Rapport for pilotprojekt: Potentiale for udvikling af et indeks for dyrevelfærden hos danske søer Januar 2013 Torben Dahl Nielsen, Bjørn Forkman og Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste 1
3 Indhold 1. Sammendrag Baggrund og relevans for udvikling af indeks for dyrevelfærd Formål med pilotprojektet Indeks for dyrevelfærden for danske søer Materialer og metoder Definition og beskrivelse af indeks og dyrevelfærd Indeks og indekstal Definition af dyrevelfærd Aggregering Scoring og vægtning Eksempel på udregning Kompensation af dyrevelfærd Bruttoliste af mål for dyrevelfærd hvad beskriver velfærd/egenskaber for de enkelte mål Hvilke data er tilgængelige nu Eksempel på en model Fortolkninger/begrænsninger af tilgængelige indeks og data Hvilke data ønskes til egentligt indeks for dyrevelfærd Ideelt scenarium Realistisk muligt scenarium Validering af den opstillede model for indeks Perspektiver Referenceliste
4 1. Sammendrag Det er vigtigt at kunne følge udviklingen i dyrevelfærden for danske produktionsdyr. For at få et samlet billede af dyrevelfærden på landsplan er det relevant at prøve at kombinere og prioritere oplysningerne om dyrevelfærd fra forskellige databaser til et samlet mål for dyrevelfærden. Et indeks for dyrevelfærd for en specifik dyreart vil gøre det muligt at skabe et overordnet overblik over dyrevelfærdstilstanden for den pågældende dyreart i Danmark Formålet med dette pilotprojekt er at undersøge potentialet for udvikling af et indeks for dyrevelfærd for danske søer. Dette indeks skal primært tage udgangspunkt i tilgængelige data (såsom velfærdskontroldata, slagteridata og dødelighedsdata), der giver relevant men ikke fyldestgørende information i forhold til niveauet af dyrevelfærd. Der tages udgangspunkt i resultater fra Videncenter for Dyrevelfærds projekt: Databaser potentiale for dyrevelfærdsvurdering der etablerede en samlet oversigt over danske databaser, som indeholder variable, der kan være relevante til vurdering af dyrevelfærd. Et indeks kan beskrives ved blandt andet et indekstal, hvilket er et tal der bruges til at belyse en udvikling i en bestemt periode. I dette pilotprojekt gives der et eksempel på et indeks baseret på tilgængeligt database data. Der er dog begrænsninger ved dette eksempel, idet det ikke indeholder alle elementer af et traditionelt indeks for dyrevelfærd. Disse begrænsninger beskrives, og der er angivet, hvilke data der kunne benyttes til et mere ideelt indeks for dyrevelfærd, samt hvilke data der realistisk set kan inddrages for at forbedre det givne indeks-eksempel. Et indeks for dyrevelfærd skal ydermere valideres før det kan anvendes, hvilket ikke har været muligt i dette projekt. 2. Baggrund og relevans for udvikling af indeks for dyrevelfærd Det er vigtigt at kunne følge udviklingen i dyrevelfærden for danske produktionsdyr. For at få et samlet billede af dyrevelfærden på landsplan er det relevant at kombinere og prioritere oplysningerne om dyrevelfærd fra forskellige databaser til et samlet mål for dyrevelfærden. Dette mål kan udtrykkes i form af et indeks for dyrevelfærd, der kan beregnes ud fra to eller flere variable. Et indeks for dyrevelfærd for en specifik dyreart vil gøre det muligt at skabe et overordnet overblik over dyrevelfærdstilstanden for den pågældende dyreart i Danmark. Desuden vil det være muligt at følge udviklingen i dyrevelfærden over tid på en enkel og objektiv måde. Herved kan der på det politiske plan besluttes initiativer rettet specifikt mod den eller de parametre, der har bevirket et ændret dyrevelfærdsindeks i uheldig retning. Udvikling af dyrevelfærdsindeks for forskellige dyrearter vil endvidere være et godt udgangspunkt for at målrette indsatsen for dyrevelfærden til de områder, hvor der er behov for det. Dette er i overensstemmelse med intentionen hos Fødevarestyrelsens (FVST) Videncenter for Dyrevelfærd, som blandt andet har til formål at få et samlet billede af dyrevelfærden i Danmark samt følge udviklingen af den over tid. Det overordnede formål med et dyrevelfærdsindeks er at kunne følge udviklingen i dyrevelfærdsniveauet for forskellige produktionsdyr i Danmark. Dette mål kan nås ved at udvikle et dyrevelfærdsindeks for hver dyreart og aldersgruppe i Danmark for eksempel et indeks over velfærden hos danske søer, hos slagtekalve eller hos slagtekyllinger. 3
5 3. Formål med pilotprojektet Indeks for dyrevelfærden for danske søer Formålet med dette pilotprojekt er at undersøge potentialet for udvikling af et indeks for dyrevelfærden for danske søer. Projektet skal bidrage med en beskrivelse af metodeudviklingen af et dyrevelfærdsindeks for danske søer. For at anskueliggøre indeksets anvendelighed inkluderes konkrete indeksberegninger, men et færdigt indeks som sådan beregnes ikke, da det er et omfattende arbejde at identificere konkrete og valide tal der skal indgå i indekset, og da selve beskrivelsen og udviklingen af en model kan gøres uden disse tal. Derudover skal muligheder og begrænsninger ved metoden for et indeks beskrives. Velfærdsindekset for danske søer skal primært tage udgangspunkt i tilgængelige data (f. eks. velfærdskontroldata, slagteridata og dødelighedsdata), der er relevante i forhold til at sige noget om dyrevelfærden. Derfor tages udgangspunkt i resultater fra Videncenter for Dyrevelfærds projekt: Databaser potentiale for dyrevelfærdsvurdering. Dette projekt har til formål at etablere en samlet oversigt over danske databaser, som indeholder variable, der kan være relevante til vurdering af dyrevelfærd samt at give en kvalitativ vurdering af disse datas egnethed til vurdering af dyrevelfærd. Det er dog allerede klart at den information der ligger i de tilgængelige databaser ikke fuldt ud kan beskrive dyrevelfærden hos de danske søer, idet der bl.a. mangler information som traditionelt inddrages i velfærdsvurderinger såsom opstaldningsforhold, adfærd mv. 4 Materialer og metoder 4.1 Definition og beskrivelse af indeks og dyrevelfærd Indeks og indekstal Et indeks defineres som et forholdstal. Dette forholdstal er et tal der bruges til at belyse en udvikling i en bestemt periode, fx i priser, produktion el. beskæftigelse; ved beregning af indekstal sætter man omfanget af det der skal belyses, til 100 i et givent år (basisåret) hvorpå man i de følgende år beregner indekstallet i forhold til dette = INDEKS (Anonymous, 2001). Andre benævnelser for indeks kan være skala, rangering, kriterier (Thomsen et al., 2007). Et indeks består af en kombination af forskellige variable. For velfærd kan variablene f.eks.. være sygdomme som halthed og bylder. Disse underliggende variable gives forskellige grader og vægte (f.eks. ud fra ekspertvurderinger af deres betydning). I forlængelse af vægtningen kan hyppigheden af den underliggende variabel inddrages. Til sidst kan de forskellige komponenter samles til et tal. Formålet med et indeks for dyrevelfærd er kvantificering og kategorisering af dyrets (eller gruppens) velfærdsstatus så dette er validt, pålideligt og simpelt (Scott et al., 2003). Der er angivet 4 typer af skalaer af velfærdsparametre til et indeks: 1: Nominal: Ikke ordnede kategorier, f. eks. sygdomme. Kategorierne kvantificerer ikke observationerne men fungerer kun som beskrivelse 2: Ordinal: Ordnede kategorier, dvs. disse målinger kan sorteres i forhold til hinanden men der er ikke nødvendigvis samme forskel imellem kategorier, fx mild, moderat, slem f. eks. halthedsscore. 3: Interval level measurement: Måling på en fortløbende parameter og de er stadig ordnede. Derudover er forskellen mellem 2 målings-punkter på skala kendt i absolutte værdier. Dette kan være belægningsgraden (f.eks. antal kvadratmeter pr. dyr). 4: Ratio measurement: Samme som ovenfor, men med værdien 0 defineret som ingen velfærd. 4
6 4.1.2 Definition af dyrevelfærd Dyrevelfærd er et kompleks begreb og for det enkelte dyr vil velfærden afhænge af mange forskellige faktorer. Dyrevelfærd er beskrevet forskelligt i litteraturen og nedenfor er nævnt 2 beskrivelser: OIE har defineret dyrevelfærd som: Hvordan et dyr klarer sig under de omstændigheder som det lever. Et dyr har god velfærd hvis det (som indikeret ved videnskabelige beviser) er sundt, tilpas, velnæret, trygt, i stand til at udtrykke instinktive adfærdsmønstre, og hvis det ikke er underlagt nogen ubehagelige tilstande som smerte, frygt og stress. God dyrevelfærd kræver beskyttelse mod sygdom og dyrlægebehandling, passende opstaldning, management, fodring, human omgang og slagtning. Dyrevelfærd beskriver dyrets tilstand (OIE, 2011) Welfare Quality (Welfare Quality, 2009) definerer velfærd anderledes. Her skal der opfyldes fire velfærdsprincipper, der igen bygger på Duncan og Petherick (1991) der siger at så længe dyrets ønsker er opfyldt og det er i en sund mental tilstand, har det god velfærd. De fire velfærdsprincipper kan inddeles i 12 kriterier (Tabel 1). Tabel 1. Velfærdsprincipper og kriterier der er inkluderet i Welfare Quality Welfare principles Welfare criteria Good feeding 1 Absence of prolonged hunger 2 Absence of prolonged thirst Good housing 3 Comfort around resting 4 Thermal comfort 5 Ease of movement Good health 6 Absence of injuries 7 Absence of disease 8 Absence of pain induced by management Appropriate behaviour 9 Expression of social behaviours 10 Expression of other behaviours 11 Good human animal relationship 12 Positive emotional state 4.2 Aggregering Aggregering er samling af resultater for de enkelte variable/mål til et indeks for dyrevelfærd. Dette kan for eksempel gøres ved skaleringsmodeller (Scott et al., 2001; Scott et al., 2003). Denne teknik tillader scoring og vægtning af de forskellige variable der indgår i indekset. Der er 2 typer af skaleringsmodeller: 1) Direkte subjektive estimater af vægtning af de faktorer (variable) der indgår 2) Indirekte vægtningen fremkommer ved eksperimental observation 1) Lige vægtning: Alle faktorer tildeles samme vægt og total er summen af faktorer der indgår 2) Relative sammenligninger: Hver faktor vurderes i forhold til de andre faktorer der indgår i modellen I Velfærdsindeks for søer benyttes den direkte aggregering. Ved en aggregering er det vigtigt at det underliggende rationale for hvorfor en type af aggregering er valgt over en anden. Dette gælder ikke mindst når det er meget forskellige mål der skal aggregeres. Ved rationale kan eksempelvis forstås en eksplicit formulering af vægtninger. 5
7 4.2.1 Scoring og vægtning Typisk vil dannelsen af et indeks for dyrevelfærd for en besætning være baseret på 6 punkter: 1) identificering af de individuelle underliggende og direkte målbare velfærds -variabler, 2) hvor meget den enkelte variabel anses for at påvirke velfærd (vægtning af variablen), 3) hvor høj en score den pågældende variabel har for det enkelte dyr, 4) vægtning af denne score, 5) proportion (andelen) af besætningen der er påvirket, 6) vægtningen af denne andel og 7) aggregering af resultater for de enkelte variable. Punkt 1 er den enkelte observation, eksempelvis om der er fundet en byld eller knoglebrud på slagteriet, hvor langt soen er blevet transporteret mv. Det svarer til variabel i Figur 1. Hvor meget den enkelte variabel vurderes til at påvirke velfærd indgår i punkt 2, hvor et brækket ben typisk vurderes til at påvirke velfærden i meget høj grad ( vægt variabel i Figur 1). Punkt 3 er når den enkelte variabel kan gives en score, hvor eksempelvis halthed typisk gradueres fra 1 (ikke halt) til 5 (kan ikke støtte på benet) og variablen kan vægtes, idet grad 5 halthed vurderes til at påvirke velfærd mere end grad 1 halthed ( score Figur 1). Proportionen af besætningen/populationen (Punkt 5), der er påvirket af den enkelte grad af den enkelte variabel, kan også inddrages i velfærdsvurderinger. Da indeks for dyrevelfærd for søer skal inkludere hele populationen og da registerdata ikke giver detaljeret viden om af fund i de enkelte dyr eller besætninger, samles punkt 3 og 4 i indekset som tilstedeværelse af noget unormalt ved denne variabel (Figur 1). Figur 1. Eksempel på velfærdsvariabel, dens score og vægtning af scoren i traditionel velfærdsvurdering (til venstre) og summering af vægt for score i Velfærdsindeks for søer (til højre). Proportionen for den enkelte variabel kan også vægtes, hvis det anses for relativt værre for velfærden hvis f.eks. en stor proportion af besætningen/populationen er påvirket. Denne vægtning kan ske ved lineær eller geometrisk progressiv skala, hvor den progressive skala bruges når der lægges forholdsvis større vægt på afvigelser fra det der anses for god velfærd (Tabel 2 og Figur 2). Ved brug af geometrisk progressiv skala opløftes værdierne for variablene i en potens eller der bruges forskellige hældninger. Derved vil der i den lave ende af skalaen være en lille ændring i vægtningen ved stigende proportion, mens der i den høje ende vil være større ændring i vægtningen ved stigende proportion. Dvs. at en sådan skala kan bruges til at straffe relativt hårdere for stigninger fra noget der i forvejen er højt. 6
8 Tabel 2 Eksempel på lineær og progressiv vægtning af forskellige proportioner af en velfærdsvariabel Variabel Proportion Lineær vægtning Progressiv vægtning Halthed Figur 2. Forskel mellem lineær og progressiv skala for vægtning. Da indeværende indeks især benytter sig af data vedrørende sygdomme fra eksisterende databaser forventes det at være sjældent at niveauet (proportionen) af den enkelte variabel rykkes voldsomt på populationsniveau. Derved bliver det mindre relevant at benytte den progressive skala, der lægger mere vægt på store forandringer i den enkelte variabel (noget der ville være relevant f.eks. ved overgang til et nyt opstaldningssystem - såsom overgang til løse drægtige søer). Når den enkelte variabel kun ændres indenfor et begrænset interval, anses det dog for acceptabelt at antage et lineært forhold for alle variablene. Derimod kan den enkelte variabel godt vægtes og derved tillægges større værdi end andre variable (Figur 1). For eksempel er det muligt at en meget smertefuld lidelse f.eks. benbrud) skal vægtes så den har større indflydelse på dyrevelfærdsindekset end mindre smertefulde lidelser (f.eks. bylder). 7
9 4.2.2 Eksempel på udregning Tabel 3 viser et eksempel på udregning af et absolut indeks og omregninger for dette til et indekstal i Velfærdsindeks for søer for forekomsten af visse slagtefund. Tabel 3. Eksempel på udregning af indekstal for en variabel i indeks. Variabel Vægt Proportion Vægt Absolut Indekstal variabel proportion indeks Bylder 3 x 10,7 x 2 = 64,2 (64,2/S)*100 Betændelse 3 x 20,8 x 3 = 187,2 (187,2/S)*100 Afmagring 5 x 0,3 x 1 = 1,5 (1,5/S)*100 x x = x x = Sum (S) 100 Disse indekstal summeres og giver derved indekstallet for søer i det pågældende år (med de begrænsninger som allerede er nævnt). Dette er gjort ved at summere tallene for det absolutte indeks. Derefter er de enkelte tal divideret med denne sum og multipliceret med 100 efter nedenstående formel, hvilket resulterer et indekstal: hvor I er det absolutte indekstal for den enkelte velfærdsvariabel og n er antallet af inkluderede variable. S er summen af de absolutte velfærdsvariable (Tabel 3). I det angivne eksempel for Velfærdsindeks for søer omregnes det absolutte indeks (summen) til indekstallet 100. Den samme omregning skal bruges i fremtidige år og derved kan det vurderes om velfærden forbedres (indekstal < 100) eller forringes (indekstal > 100) Kompensation af dyrevelfærd Ved kompensation af dyrevelfærd menes at høj velfærd på et område kan opveje lav velfærd på et andet. Som udgangspunkt medtages der ikke kompensation af velfærd i so-indekset. 4.3 Bruttoliste af mål for dyrevelfærd hvad beskriver velfærd/egenskaber for de enkelte mål Hvilke data er tilgængelige nu I rapport om Danske databaser om husdyr er der beskrevet, hvilke databasevariable der har potentiale som indikatorer for velfærd i danske produktionsdyrsbesætninger. Nedenstående er opremset aktuelle databaser og variable der er relevante for søer med hensyn til velfærd: CHR s besætningsdel Smitsomme (anmeldepligtige) sygdomme. Svineflyttedata Antal flytninger af polte samt afstanden de flyttes. Afgang til DAKA vil ikke blive medtaget 8
10 Kødkontroldata Afmagring Ophidset, udmattet, aflivet, lammet, død, afvist Halthed Muskelatrofi Hofteskred Forvoksede klove Friske knoglebrud Gamle knoglebrud Akutte og kroniske betændelsestilstande Bylder Mavesår Rektal prolaps Rektal striktur Vaginal ruptur Emfysem Halebid Sår, trykninger, slag, ar Skuldersår VetStat Medicinforbrug Lovovertrædelser Kontrol af dyrevelfærd-rapporter 5 Eksempel på en model Et eksempel på en model er opsat i Excel (Figur 3) med tilgængeligt registerdata nævnt i afsnit Det har ikke været muligt at finde data for alle slagtefund hos søer hvorfor nogle estimater blot er skønnet for eksemplets skyld. Nogle af de anvendte data er fra 2000 mens andre er fra 2010 og 2011, og det har været nødvendigt at anvende data fra slagtesvin for nogle variable (Tabel 4). 9
11 Tabel 4. Oprindelse af data brugt i Velfærdsindeks for søer Vægt Variabel Proportion Slagtealder Pt. ikke inkluderet Pt. ikke inkluderet Dødelighed Estimeret der/netnyheder/2012/5/21/soeernel aengeleve.htm?fag=a Antal levende eksporterede Estimeret Estimeret Antal besætninger med anmeldepligtige sygdomme 1 Estimeret Animal Health data in Denmark rapport Andel besætninger med Estimeret Rapport: Dyrevelfærd i Danmark velfærdslovovertrædelser Antal flyttede polte/søer Estimeret Estimeret Flytteafstand Estimeret Estimeret Afmagring Søer 2011 Søer 2000 Udmattet, aflivet, lammet, død, Søer 2011 Søer 2011 afvist Halthed Søer 2011 Estimeret Muskelatrofi Estimeret Søer 2011 Hofteskred Estimeret Søer 2000 Forvoksede klove Estimeret Estimeret Friske knoglebrud Søer 2011 Søer 2011 Gamle knoglebrud Søer 2011 Søer 2011 Akutte og kroniske Søer 2011 Søer 2011 betændelsestilstande Bylder Søer 2011 Søer 2011 Mavesår Estimeret Estimeret Rektal prolaps Søer 2011 Estimeret Rektal striktur Estimeret Estimeret Vaginal ruptur Estimeret Estimeret Emfysem Estimeret Estimeret Halebid Estimeret Estimeret Sår, trykninger, slag, ar Søer 2011 Søer 2011 Skuldersår Søer 2011 Søer 2000 Medicinforbrug Estimeret Estimeret 1 Disse inkluderer Aujeszky, Mund- og klovsyge, Brucellose, Hundegalskab, Miltbrand, Afrikansk og Klassisk svinepest, Overførbar Gastroenteritis og Smitsom blæreudslet I indekset, beregnet i Figur 3, er de enkelte velfærdsvariable (kolonne 1) samt hvad de udtrykker (hvordan de måles) (kolonne 2) inkluderet. Vægt (kolonne 3) er et udtryk for, hvor vigtig variablen anses for at være for velfærd. Proportionen i kolonne 4 beskriver for de fleste variables vedkommende andelen af søer der er påvirket af den givne variabel. Vægtning af proportionen i kolonne 5 er vægtning som beskrevet i Tabel 3 og det absolutte indeks er det samlede tal den enkelte variabel bidrager til i det samlede indeks for so-populationen. Kolonne 6 er absolutte indekstal for de enkelte variable udregnet som i tabel 3). I kolonne 7 er indekstal udregnet så summen giver 100. Vægtningen af selve variablens indflydelse på dyrevelfærd (kolonne 3) er som sagt afhængig af hvor meget variablen anses for at have indflydelse på velfærden. Denne indflydelse er dels et udtryk for velfærden for det enkelte dyr, men også dels et udtryk for velfærden for populationen. Det betyder at f.eks. vægtningen for overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen er givet en meget 10
12 lav vægtning. Det skyldes at en overtrædelse af lovgivningen er på besætningsniveau og nogle gange kun vil påvirke enkelte dyr i en enkelt besætning og dermed ikke betyder så meget for velfærden for populationen. Derimod vil et slagtefund som f. eks. afmagring påvirke mange dyr selvom det har relativ lav forekomst, da dette er målt på dyreniveau. I det angivne indeks-eksempel udgør betændelsestilstande omkring 35 % af det totale indeks da den er meget hyppigt forekommende. Det hyppigst forekommende betændelsesfund er kronisk lungehindebetændelse (82 % af betændelser), hvilket sandsynligvis er noget søerne får i en meget yngre alder da dette også findes ved slagtning i ca. 23 % af slagtesvin (Alban, 2012). Lungehindebetændelse er dog inkluderet da det stadig er en smertefuld lidelse søerne har været udsat for tidligere i livet. Et yderligere problem er de variabler der har en sammenhæng med dyrevelfærd men hvor sammenhængen kan være enten positivt eller negativt. Medicinforbrug kan således ses som noget positivt landmanden behandler sine syge dyr, eller som noget negativt der er syge dyr. Tilsvarende gælder for aflivede dyr/dødelighed og måske slagtealder. 11
13 Figur 3. Oversigt model for Velfærdsindeks for søer. Punkt refererer til punkterne nævnt i afsnit Der henvises i øvrigt til den bagved liggende excel fil for yderligere detaljer. En del af vægtningerne er estimerede og de enkelte værdier kan have stor indflydelse på indekset. I Figur 4 er det vist hvordan det absolutte indekstal ændrer sig fra 356 til 273 ved bare at ændre 2 af de estimerede vægtninger, hvilket kan have stor indflydelse konklusionerne i et sådan indeks. Dette tydeliggør nødvendigheden af at validere de anvendte vægtninger. Et problem er dog hvad vægtningen skal holdes op imod, en "Gold standard" eksisterer ikke for dyrevelfærd. 12
14 Figur 4. Oversigt model for indeks for dyrevelfærd for søer. Punkt refererer til punkterne nævnt i afsnit De gule felter er de ændrede værdier. 13
15 6 Fortolkninger/begrænsninger af tilgængelige indeks og data 6.1 Hvilke data ønskes til egentligt indeks for dyrevelfærd Ideelt scenarium For at udføre traditionelle velfærdsvurderinger skal der bruges udførlige data som er meget tidskrævende at indsamle. Nedenstående er eksempler på indsamling af data til at vurdere velfærd i forskellige velfærdsprotokoller kort beskrevet: ANI (Animal needs index /Tiergerechtheitsindex) bruges i Østrig og i en let modificeret form i Tyskland. Indekset bygger udelukkende på "husbandry conditions" ("(1) possibility of mobility, (2) social contact, (3) condition of flooring, (4) stable climate (including light and noise) and (5) stockman s care", Bartussek 1999). Indekset tager altså udgangspunkt i helt andre forhold end de, der er at finde i danske databaser. Welfare Quality Pig welfare protocol (Forkman and Keeling, 2009) beskriver både fysisk og mental tilstand af svin og den er indeholdt i Welfare Quality Definition (Afsnit 4.2). De 4 principper nævnt i Welfare Quality Definition, kan ikke dækkes ved brug af tilgængeligt register data. Fravær af sult, skader og sygdom kan til dels men ikke fuldstændigt vurderes ud fra registerdata hvilket efterlader 9 af 12 kriterier der ikke kan vurderes ud fra registerdata. Efsa rapport 2012: Use of animal-based measures to assess welfare in pigs Welfare measure selection - Animal-based measures (EFSA, 2012): Denne protokol indeholder en meget lang liste af observationer og registreringer der kan benyttes til en velfærdskontrol: Dyrebaserede målinger: i) Observationer og mål (fx adfærd og huldvurdering (direkte indikatorer)). Nogle skal udføres ved velfærdsvurdering i besætningen, mens andre kan udføres ved inspektion på slagteri. ii) Registreringer af reproduktion, tilvækst, sygdomme, aflivninger mv. (indirekte indikatorer). Ikke-dyrebaserede målinger (ressource- og management-baserede målinger): i) Observationer og mål af opstaldning eller management (fx gulvtype, afvænningsalder, lovlige operative indgreb som halekupering osv.) ii) Inspektion af dokumentation (fx træning af personale) Realistisk muligt scenarium Det kan være meget svært at finde ressourcerne til at indsamle alt ovennævnte data til et indeks. Der er dog en del data der kunne være relevant og som kan indsamles ved brug af færre ressourcer. Et alternativ kunne være en kombination af de data der bliver brugt i ANI og de eksisterende databaser. Reproduktionsparametre: Reproduktion er rapporteret til at være højere ved godt management (Munsterhjelm et al., 2006). Tal for dette kan dog være svært at aggregere på landsplan da der blandt andet skal tages højde for reproduktionsmål (f. eks. højt antal fødte grise per kuld eller højt antal afvænnede grise per 14
16 kuld). I Danmark anvendes der 3-4 racer i produktionen af slagtesvin. Disse racer har forskellige reproduktionsegenskaber hvilket betyder at der skal tages højde for eventuelle ændringer i svinepopulationen med hensyn til racer. 6.2 Validering af den opstillede model for indeks Før den opstillede model kan anvendes til at vurdere velfærden for danske søer skal den valideres. Herunder skal de anvendte variable valideres (Houe et al., 2011). Specielt skal variablen medicinforbrug anvendes med forsigtighed. Normalt vil man anse et øget antibiotikaforbrug som udtryk for mere sygdom og derved lavere velfærd, men det kan være at der er øget fokus på en sygdom og derved mere behandling ved brug af antibiotika, hvilket øger velfærden. Ligeledes kan restriktiv brug af antibiotika medføre mere sygdom hos søerne og derved nedsætte velfærden. Derudover skal variablen besætninger med lovovertrædelser overvejes, idet der normalt kun undersøges 5 % af besætningerne årligt og disse besætninger kan være udpeget på baggrund af forskellige udpegningskriterier fra år til år. Derved kan man få en ændret andel der overtræder lovgivningen ved undersøgelsen, uden at dette er tilfældet i populationen. Hvis der vælges tilfældigt er dette dog ikke et problem. På nuværende tidspunkt findes der ingen måde at vurdere alle elementer af smerte, frustration og negative eller positive følelsesstadier og nogle af disse såsom vedvarende søgende adfærd og stereotypier (gentagen tvangsadfærd) anbefales at blive inkluderet i velfærdsbedømmelser af svin (EFSA, 2012). Som nævnt før er der ikke registerdata tilgængelige, der kan benyttes til at vurdere adfærd. Det er vigtigt at bemærke at kødkontrolfund kan være underlagt store variationer i sensitivitet (Enøe et al., 2003). Således fandt de ved en undersøgelse af 4 danske slagtehuse sensitiviteter (dvs. hvor mange af slagtefundende blev opdaget) af kødkontrol fund varierende fra 28,8 % til 61,4 % i og fra 39,2 % til 87,3 % i Alle estimerede specificiteter (dvs. hvor mange af de registrerede fund var reelle) var over 93 %. 7. Perspektiver Et muligt indeks for dyrevelfærd for søer vil være afhængigt af hvilke data, der er tilgængelige fra registre. I Danmark findes der registre, der dækker hele populationen og kan anvendes. Som nævnt tidligere er det dog ikke muligt at inkludere alle dele af traditionelle velfærdsvurderinger i registerdata der skal dække hele populationen. For at få et anvendeligt dyrevelfærdsindeks, der kan anvendes til at vurdere udviklingen i velfærd er det nødvendigt at få data fra hvert år så velfærdsniveauet, udtrykt ved indekstallet, kan sammenlignes mellem de forskellige år. I det angivne eksempel er indekstallet 100, og ideen er så at sammenligne indekstallet for efterfølgende år. Hvis indekstallet er højere er velfærden faldet, mens velfærden er steget hvis indekstallet er mindre end
17 8. Referenceliste Reference List Alban, L Distribution of meat inspection lesions in finisher pigs before and after the introduction of the yellow card antimicrobial scheme in Denmark. Pages in Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine. T. D. H. Parkins and L. A. Kelly, eds., Glasgow, Scotland. Anonymous Politikens Nudansk Ordbog. 18 ed. WS Bookwell, Porvoo, Finland. Bartussek, H A revie of the animal needs index (ANI) for the assessment of animals' well-being in the housing systems for Austrian proprietary products and legislation. Livestock Production Science 61: Duncan, I. J. H., and J. C. Petherick The implications of cognitive processes for animal welfare. J. Anim. Sci. 69:12- EFSA EFSA Panel on Animal Health adn Welfare (AHAW); Scientific opinion on the use of animal-based measures to assess welfare in pigs. EFSA Journal 10:2512- Enøe, C., G. Christensen, S. Andersen, and P. Willeberg The need for built-in validation of surveillance data so that changes in diagnostic performance of post-mortem meat inspection can be detected. Prev. Vet. Med. 57: Forkman, B. and Keeling, L Assessment of Animal Welfare Measures for Sows, Piglets and Fattening Pigs. Welfare quality reports no. 10 Houe, H., I. A. Gardner, and L. R. Nielsen Use of information on disease diagnoses from databases for animal health economic, welfare and food safety purposes: strengths and limitations of recordings. Acta Vet. Scand. 53: Suppl. 1:7- Munsterhjelm, C., A. Valros, M. Heinonen, O. Halli, and O. A. T. Peltoniemi Welfare index and reproductive performance in the sow. Reproduction in Domestic Animals 41:
18 OIE Terrestrial Animal Health Code. Scott, E. M., J. L. Fitzpatrick, A. M. Nolan, J. Reid, and M. L. Wiseman Evaluation of welfare state based on interpretation of multiple indices. Anim. Welfare 12: Scott, E. M., A. M. Nolan, and J. L. Fitzpatrick Conceptual and methodological issues related to welfare assessment: a framework for measurement. (Assessment of Animal Welfare at Farm or Group Level). Acta Agriculturae Scandinavica 51: Supplementum 305. Thomsen, P. T., S. Ostergaard, J. T. Sorensen, and H. Houe Loser cows in Danish dairy herds: definition, prevalence and consequences. Prev. Vet. Med. 79: Welfare Quality Welfare Quality assessment protocol for pigs (sows and piglets, growing and finishing pigs). Welfare Quality consortium, Lelystad, Netherlands. 17
Danske databaser om husdyr Rapport vedrørende VID-projekt 2010-01: Databaser Potentialer for dyrevelfærdsvurdering
Danske databaser om husdyr Rapport vedrørende VID-projekt 2010-01: Databaser Potentialer for dyrevelfærdsvurdering 1 Hans Houe og 2 Tina Birk Jensen 1 Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter Publication date: 2013 Document Version Forlagets
Læs mereKvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt
Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereKøbenhavns Universitet. Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter
university of copenhagen Københavns Universitet Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter Published in: Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Publication date:
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereVedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
Att.: Fuldmægtig Marianne Marer Fødevarestyrelsen Dyresundhed Stationsparken 31-33 2600 Glostrup 26. januar 2015 Dok. Nr. D15-99709 Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af sammenhænge mellem anvendelse af sygebokse og demografiske og sundhedsmæssige forhold i danske malkekvægbesætninger Houe, Hans; Forkman, Björn;
Læs mereUdvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin
Udvikling af nationale dyrevelfærdsindekser for kvæg og svin ViD-konference den 17. november 2016 Veterinærdirektør Per Henriksen Veterinærforlig II Styrket dyrevelfærd Udvikling af et dyrevelfærdsindeks,
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereDyrevelfærd og reduceret dødelighed. Dyrevelfærdsindeks. Kvægkongres 2017
Dyrevelfærd og reduceret dødelighed Dyrevelfærdsindeks Kvægkongres 2017 Bjørn Forkman, Professor Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 02-03-2017 2 Formål med nationalt dyrevelfærdsindeks
Læs mereRISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER
RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereBenchmark for de statslige forvaltningsorganer
Februar 2004 Opdateret maj 2004 Ligestillingidanmark.dk Beskrivelse benchmark indikatorer Benchmark for de statslige forvaltningsorganer I dette dokument gennemgås de benchmarks, der anvendes på hjemmesiden
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereUnge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning
Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereDanmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007
Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereØkologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereAnvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereSammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.
Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereUDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018
UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION 2014-2017 SAMT 1. HALVÅR 2018 NOTAT NR. 1822 Målt i doser antibiotika til produktion af en gris fra fødsel til slagtning er forbruget faldet med
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereKøbenhavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015
university of copenhagen Københavns Universitet Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech Published in: Ridehesten Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Carlsen, B.,
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereAalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereValgkampens og valgets matematik
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data
Læs mereforbrug af antibiotika til svin
ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs merePhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Læs mereAt gøre det rigtige. Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer. Vognmanden.
Vognmanden Landmanden B esætningsdyrlægen Slagteriet At gøre det rigtige Danish Crown Oksekødsdivisionens politik for transportegnethed, indtransport og opstaldning af kreaturer SEPTEMBER 2005 FORORD Dyrevelfærd
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereInterviewundersøgelse. om konflikter i trafikken
viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereVEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereTrængselsopgørelse Københavns Kommune 2013
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereBEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?
BEDRE BEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 2. august 2011 1 BEDRE BEN Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig
Læs mereVærdi af kliniske reproduktionsregistreringer
Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer Informationsmøde for avlsrådgivere 9. oktober 2012 Karina Elkjær Anders Fogh Resultater fra ErhvervsPhD Reproduction in the postpartum dairy cow influence
Læs merekliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?"
"Hvordan sponsorer, CRO er og investigatorer kan lære af fejl i kliniske forsøg og indføre processer for at forhindre disse i at gentage sig?" Lene Bjerring Bork, Lægemiddelinspektør, Sundhedsstyrelsen
Læs mereIndledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Læs mereVedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger.
Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3528 3075 1870 Frederiksberg C Fax: 3528 3022 email: sbc@kvl.dk 16. marts 2005 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Att.: kontorchef Anne Tønnes Slotsholmsgade
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereRe.: Høring over bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 10. december 2012 9.14.34 Att.: hoering@fvst.dk Re.: Høring over bekendtgørelse om slagtning og aflivning
Læs merePOTENTIALET FOR ANVENDELSE AF KLINISKE REGISTRERINGER I KVÆGBESÆTNINGER TIL DYNAMISK VELFÆRDSOVERVÅGNING
POTENTIALET FOR ANVENDELSE AF KLINISKE REGISTRERINGER I KVÆGBESÆTNINGER TIL DYNAMISK VELFÆRDSOVERVÅGNING AGENDA Projektbaggrund Hvad er der lavet? Hvad er der kommet ud af det? Kan det forklares? En (systematisk)
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereHolbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse
Holbæk Erhvervsforum Medlemstilfredsheds-analyse November 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden 29.10 16.11.2012 Målgruppe 483 virksomheder i
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereSamfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum
Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Læs mereHolbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse
Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder
Læs mere