Folkeuniversitetet i København. PROGRAM FORår 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeuniversitetet i København. PROGRAM FORår 2012"

Transkript

1 Folkeuniversitetet i København PROGRAM FORår 2012

2 Ønsker du at blive klogere på religionsvidenskaben? Her er to forslag, og du kan læse mere på side 18 og 92 om andre religionsvidenskabelige kurser og forelæsninger RELIGIONSVIDENSKAB Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller Hold 5213: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 5061: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt, Københavns Universitet Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham. Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set på kønsroller og samfund? RELIGIONSVIDENSKAB Radikale muslimer og politisk islam Hold 1002: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger. 450 kr. (rabatpris: 400 kr.)

3 Lad videnskaben inspirere dig Folkeuniversitetet i København er en verden af spændende viden for dig, der ønsker at få din horisont udvidet. Her kan du opleve nogle af landets dygtigste forskere og førende eksperter fortælle om det emne, de brænder allermest for. Uanset om du er til kunsthistorie, astronomi, musik eller noget helt fjerde, er der helt sikkert et af de mere end 400 kurser og forelæsningsrækker i dette katalog, som du vil synes om. Der er hverken adgangskrav eller eksaminer på Folkeuniversitetet. Den eneste forudsætning for at deltage på vores kurser er, at du har lyst til at fordybe dig i et videnskabeligt emne. Velkommen til forårssemestret vi starter d. 6. februar. Bente Hagelund Rektor 1 FORORD

4 Indhold Forord... 1 Konference på Det Kongelige Bibliotek...14 Stjernestunder Forelæsningsrækker Sommerkurser Oversigt Kurser på fremmedsprog / Courses in foreign languages Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland Studierejser Tilmelding og praktiske oplysninger Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger Kort over Campus-placeringer Tilmeldingskupon Giro-kort til betaling og tilmelding Konference på det kongelige bibliotek Hold 1102 Ekstremisme og eksklusion...14 Stjernestunder Hold 1103, 1106 De store bogtyverier...15 Hold 1104 Hjernen...15 Hold 1105 Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år INDHOLDSFORTEGNELSE Teologi og religion Teologi Hold 4069 Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul)...16 Hold 5219 Gud er død: klassisk religionskritik genlæst...16 Hold 5222 Kirke og stat i Danmark, Europa og USA...17 Religionsvidenskab Hold 4065, 4072 Asiens religioner: hinduismen, buddhismen og kinesisk religion (grundmodul)...17 Hold 5212 Døden som bevidsthedsrejse: en sammenligning af forskellige religioners dødsopfattelse...17 Hold 5213, 5061 Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller...18 Hold 5214 Sekter, kættere og hedninge...18 Hold 5215 Himmelrejser, indvielser og søgen efter guddommelig sandhed...18 Hold 5216 Nordic Mythology...18

5 Naturvidenskab Astronomi Hold 4008 Astronomi fra A-Å (grundmodul)...19 Hold 5029 Big Bang-modellen...19 Hold 5030 The Big Bang Theory...19 Hold 5031 Galakser og storskala...19 Hold 5032 Astrobiologi...19 Hold 5033 Danske dysser og jættestuer decoded...20 Hold 5035 Galaksers oprindelse og udvikling...20 Biologi Hold 5036 Hvad er økologisk bæredygtigt?...20 Hold 5037 Klimaforskning og glaciologi...20 Botanik Hold 5038 Danmarks græsser...21 Hold 5039 Marine makroalger: biologi og udnyttelse...21 Fysik Hold 4073 Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul)...22 Geologi Hold 4017 Bjergarter, mineraler: deres dannelse og udbredelse. (grundmodul)...22 Hold 5064 Grundfjeldet i Skandinavien...22 Hold 5065 Skrivekridtet i Danmark og dets fossiler...23 Matematik Hold 4070 Det matematiske grundlag (grundmodul)...23 Samfundsvidenskab Hold 5204 Hele vejen rundt om SKAT...23 Antropologi og etnografi...24 Hold 4005 Kulturel mangfoldighed (grundmodul)...24 Hold 5011 Hjemstavn og storby i Kina...24 Hold 5012 De nordamerikanske indianere: fra fortid til nutid...24 Hold 5014 På kryds og tværs i Knud Rasmussens slædespor...24 Hold 5010 Hvorfor er danskerne så sære?...25 Hold 5009 Why are the Danes the way they are?...25 Jura Hold 4032 Introduktion til jura (grundmodul)...25 Hold 4031 Introduction to Danish Law (grundmodul)...25 Hold 5095 Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling (emnekursus)...26 Hold 5094 Konflikthåndtering og forhandling...26 Hold 5096 Familieret INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Psykologi Hold 4060, 4061 Kognitionspsykologi (grundmodul)...26 Hold 4062, 4063 Personlighedspsykologi (grundmodul)...27 Hold 5205 Positiv psykologi...27 Hold 5206 Neuropsykologi...27 Hold 5207 Angst: symptomer, årsager og behandling...27 Hold 5208 Det moderne parforhold...28 Hold 5209 Folkedrabets psykologi...28 Hold 5210 Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning...28 Hold 5211 Religionspsykologi...28 Sociologi Hold 4068 Sociologiens moderne klassikere (grundmodul)...29 Statskundskab Hold 4059 Politisk idéhistorie og politiske ideologier (grundmodul)...29 Hold 4058 Hvordan ved vi, om vi ved noget? Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul)...29 Hold 5181 Danish political system...29 Uddannelsesvidenskab Hold 5320 Kritik af selvforvaltningens pædagogik: nye veje i skolen...30 Økonomi Hold 4071 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul)...30 Hold 5223 Aktuel økonomi...30 Hold 5224 Den finansielle sektor, bankkriser og bankpakker og deres påvirkning af samfundsøkonomien INDHOLDSFORTEGNELSE Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 4018, 4019, 4020 Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul 1)...31 Hold 4021, 4022 Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2)..31 Hold 4023, 4024 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3)...31 Hold 4025, 4026 Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4)...32 Hold 4027, 4028 Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5)...32 Hold 4029, 4030 Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6)...32 Hold 5081 Gud i filosofien: fra Platon til Heidegger...33 Hold 5082 Lidelsens problem: fra oplysningstiden til i dag...33 Hold 5083 Det gode liv i det gode samfund: demokratisk fællesskab hos Aristoteles...33 Hold 5084 De mange oplysninger: den sammensatte oplysningstid...33 Hold 5085 Thomas Manns Hans kongelige Højhed...34 Hold 5087 Havens idéhistorie: et sted for sansning og tænkning...34 Hold 5088 Shakespeare Mysteriet...34 Hold 5089 Eksotisk orient: fra modefænomen til hadeobjekt...34 Hold 5093 Heideggers kritik af humanismen...35 Hold 5091 Mennesket og Eros: Platons Symposion...35

7 Hold 5092 Nietzsches Således talte Zarathustra...35 Hold 5090 Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie...36 Filosofi Hold 4013 Nyere tids filosofihistorie: fra Descartes til Nietzsche (grundmodul)...36 Hold 4014 Det gode liv: velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul)...36 Hold 4015 Etik og politisk filosofi (grundmodul)...36 Hold 5053 Frihed og autenticitet: eksistentialismens menneskesyn...36 Hold 5054 Moderne videnskabsteori og teorier om videnskab i filosofisk belysning...37 Hold 5055 Introduktion til Heideggers Væren og tid...37 Hold 5056 Det græske verdensbillede: de gamle grækeres filosofi og livssyn...37 Hold 5227 Mystikeren Martinus: alternative tanker...37 Hold 5228 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning...38 Hold 5057 Søren Kierkegaards værker...38 Kunsthistorie Hold 4033, 4034, 4035, 4036 Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1)...38 Hold 4037, 4038, 4039 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen ( ) (grundmodul 2)...39 Hold 4040, 4041, 4042 Fra romantik til modernisme ( ) (grundmodul 3)...39 Hold 4043, 4044 Fra modernismen til samtidskunsten ( ) (grundmodul 4) Hold 4045 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 5097 Rend mig i finkulturen: folkelighed og ungdomsoprør i dansk kunst Hold 5098 Postmodernisme og nutidskunst: den internationale kunstscene Hold 5099 Amerikansk kunst : borgerkrig og genopbygning...41 Hold 5100 Proletariat, bourgeoisie og kapitalister: kunst og arkitektur på Christian IX s tid...41 Hold 5101 Sen guldalder, nationalromantik og realisme: dansk malerkunst Hold 5102 Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag...41 Hold 5103 Danske familieportrætter...42 Hold 5104 Jens Juel: en oplyst maler...42 Hold 5105, 5106 Billedanalyse...42 Hold 5107, 5108 Billedkunsten som symbolsk sprog...42 Hold 5109 Hadrians og Julius Rom Hold 5110 International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme...43 Hold 5111 Dansk kunst fra symbolisme til Cobra ( )...43 Hold 5112 Dansk kunst Hold 5113 Dansk kunst Hold 5114 Højrenæssance og manierisme: 1500-tallets kunst...44 Hold 5115 Ny objektivitet og kunsten i Tyskland i 1920 erne og 30 erne...44 Hold 5116 Bauhaus : kunst, kunsthåndværk og arkitektur...44 Hold 5117 Hverdagsting som verdenskunst: Stilleben fra ca til vor tid...44 Hold 5118 Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden Hold 5119 Tysk kunst efter 2. verdenskrig...45 Hold 5120 Alle tiders skulpturer i det 20. og 21. århundrede...45 Hold 5121 Til gudernes ære og folkets underholdning: sport og cirkus i billedkunsten...45 Hold 5122 Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling...46 Hold 5123, 5124 Skulpturen i fem perioder på fem museer...46 Hold 5125, 5126 Tysk ekspressionisme II...46 Hold 5127, 5128 Kunst til tiden...46 Hold 5130, 5131 Danmarksbilleder: fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl...47 Hold 5132 Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv INDHOLDSFORTEGNELSE

8 6 Hold 5133 Eget atelier: kvindelige kunstnere...47 Hold 5134 Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv...37 Hold 5135 Kunst og hjerne: introduktion til neuroæstetik...48 Hold 5136 Kunsten og arkitekturen i renæssancens Firenze...48 Hold 5328 Renæssancen i Norditalien...48 Hold 5137 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko...48 Hold 5138 Fra renæssancen til romantikken i spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya.48 Hold 5139 Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst Hold 5140 Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid Hold 5141 Danmarks kalkmalerier o o Hold 5142 Vincent van Gogh og hans kreds Hold 5143 Kunsten i Paris fra Manet til den unge Picasso...50 Hold 5144 Islamisk kunst...50 Hold 5145 Fra klassisk dannelse til sporting life. Den engelske herregård fra Hold 5147 Post-impressionisterne og den indre virkelighed...50 Hold 5148 Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle...50 Hold 5149 Kaliffens Huse: tidlig islamisk kunst fra Mekka til Bagdad Hold 5150 Intimiteten i Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards billeder...51 Hold 5151 klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen...51 Hold 5063 Michelangelo & Co.: italiensk freskomaleri Hold 5146 Transgressions et scandales dans l art des 19e et 20e siècles...52 Hold 5152 Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris Hold 5153 International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme Hold 5154 Se på guldalderen i København...52 Hold 5155 Se på verdenskunst i København...53 Hold 5156 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso...53 Hold 5157 Dialogen Danmark-Frankrig i billedkunsten Hold 5158, 5159 Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer...53 Hold 5160 Kunsten i naturen, naturen i kunsten...54 Hold 5162 Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt INDHOLDSFORTEGNELSE Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 4052 Elementær musikforståelse (grundmodul)...54 Hold 4053 Udvidet musikteori (grundmodul)...54 Hold 4054 Folkemusik 1: den europæiske mangfoldighed (grundmodul)...55 Hold 4055 Folkemusik 2: rytme, takt og tempo (grundmodul)...55 Hold 4051 Jazzens udtryksformer (grundmodul)...55 Hold 5187 Musikkens historie: indblik og overblik Hold 5174 Operaklassikere: Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden skygge...55 Hold 5175 Musikken i det moderne rum og den digitale tidsalder...56 Hold 5176 Den franske sangskat fra Yves Montand til vore dage...56 Hold 5177 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal...56 Hold 5178 Kendte dirigenter fortolker Mahler...56 Hold 5179 Fyraftensopera: optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater...57 Hold 5180 Fra barok til klassik (Concerto Copenhagen)...57 Hold 5182 Popmusik og hofmusik i middelalderen...57 Hold 5183 Den livsfarlige 9. symfoni...57 Hold 5184 Krigens musik...58

9 Hold 5185 Tysk og østrigsk musik fra 1900 til Hold 5186 Optakt til Athelas New Music Festival maj Hold 5188 Benjamin Brittens Albert Herring i forbindelse med premieren på Det Kgl. Teater...58 Hold 5189 Prokofievs Krig og fred...58 Hold 5190 Verdis ukendte operaer...59 Hold 5191 Parsifal i forbindelse med Operaen...59 Hold 5192 Napoli: en kulturel smeltedigel...59 Hold 5193 Grand Opéra...59 Hold 5194 From late romanticism to serial music...60 Hold 5195 Iberian music in the Renaissance...60 Hold 5196 Musikkens historie fra middelalder til jazz...60 Hold 5197 Puccinis operaer...60 Hold 5198 Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss...61 Hold 5199 Strauss orkesterværker Filmvidenskab Hold 4010 Filmhistorie (grundmodul)...61 Hold 4011 Filmteori og -analyse (grundmodul)...61 Hold 4012 Filmens virkemidler (grundmodul)...62 Hold 5043 Akira Kurosawa: tradition og modernitet...62 Hold 5044 Howard Hawks...62 Hold 5045 Film Noir fornyet...62 Hold 5046 Kirk Douglas...62 Hold 5047 Fra neorealisme til dekadence: italiensk film mellem 1945 og Hold 5048 Billy Wilder Hold 5049 Andrej Tarkovskij: filmkunstens mystiker Hold 5050 Ib Schønberg: en dansk stjerne...63 Hold 5051 En personlig rejse gennem den amerikanske films historie Hold 5052 Forbrydelse og straf Teatervidenskab Hold 4050 Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) Hold 5172 Strindbergs dramatik og teater Hold 5173 Moderne teater live...65 Hold 5325 Klassikere og kærlighed på teaterscenen...65 Hold 5326 Revy og sommerteater i Danmark i Historie Antikken Hold 4001, 4002 Det antikke Rom (grundmodul)...65 Hold 4003 Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4004 Antikken i dag: arven fra antikken (grundmodul) Hold 5001 Den byzantinske verden Hold 5002 Kristendommen i senromersk tid Hold 5003 Bag demokratiets facade: Athen i klassisk tid...67 Hold 5004 De gode kejsere...67 Hold 5005 Græske og romerske historikere: at lære af historien...67 Hold 5006 Hellenisme: fra Alexander til Augustus Hold 5129 Hvorfor en ny Platon-oversættelse? INDHOLDSFORTEGNELSE

10 Hold 5007 Antikken i København Hold 5008 Carl Jacobsen og Bryggeren som mæcener og bygherrer Forhistorisk arkæologi Hold 4016 Fantastiske forfædre (grundmodul) Hold 5058 Aktuel arkæologi på Fyn Hold 5059 Vikingerne på hjemmefronten: hjemlige spor af fremmed indflydelse Hold 5060 Store dragedræbere: Beowulf, Sigurd og Sankt Michael Historie Hold 4074 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul)...70 Hold 5066 Danskerne på Guldkysten...70 Hold 5067 Den Første Slesvigske Krig...70 Hold 5068 Kampen om Det hellige Land: konflikten mellem jøder og arabere...70 Hold 5069 Den 2. verdenskrig...71 Hold 5070 Kirke og kongemagt...71 Hold 5071 Det romerske imperium...71 Hold 5072 Kvinde og slave...71 Hold 5073 Preussens korte historie Hold 5074 Den amerikanske borgerkrig...72 Hold 5076 En nation finder sig selv: USA s historie Hold 5075 En nation som verdensmagt: USA s historie 1945 til Obama...72 Hold 5077 Danmark fra revolution til genforening Hold 5078 Enevældens Danmark Hold 5079 Romerske revolutioner og borgerkrige: republikken i Ciceros spejl...73 Hold 5080 Dronning Margrete og Kalmarunionen INDHOLDSFORTEGNELSE Kulturhistorie Hold 5225 Spanien: imperie, borgerkrig og myte...73 Hold 5226 Mad, kultur og identitet...74 Hold 5229 Fransk kunst og kultur: et historisk tilbageblik...74 Hold 5230 Nordirland: delt samfund, delt kultur på en delt ø...74 Hold 5231 Nordkorea: det nordkoreanske paradoks...74 Hold 5232 Latinamerika i opbrud...74 Hold 5233, 5234 Berlin: en kulturhistorisk rejse gennem byens historie...75 Hold 5235 Da Rom var verdens hersker: en tidsrejse til oldtidens Rom...75 Hold 5236 Russisk kultur og litteratur i Skt. Petersborg...75 Nærorienten Hold 4056 Ægypten i oldtiden (grundmodul)...75 Hold 4057 Iraks oldtid (grundmodul)...76 Hold 5200 Hieroglyffer...76 Hold 5201 Tyrkiets oldtid fra Hittitterriget til Alexander...76 Hold 5202 Romerne i Ægypten og Ægypten i Rom...76 Hold 5203 Nutidig islam og genopfindelsen af traditionen...77 Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Hold 4046, 4047 Litterær analyse: novellen (grundmodul)...77 Hold 4048 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul)...77

11 Hold 4049 Litterær periode 2 ( ): fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul)...78 Hold 5163 Fra Enquist til Knausgård: det religiøse som tema i en række senmoderne romaner...78 Hold 5164 Ernest Hemingway: manden, mennesket, myten...78 Hold 5165 Romananalyse...78 Hold 5166 Den modernistiske novelle...79 Hold 5168 Læsninger i Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab...79 Hold 5169 Danmark i krig: i romaner, på film og i journalistisk debat...79 Hold 5170 Skønheden: som idé og æstetik...79 Hold 5062 Goethes Faust Hold 5167 Italiensk tekstlæsning: Cavazzonis komiske verden Hold 5161 At rejse er at leve Hold 5312 Karen Blixens Nordsjælland: tekster og steder Hold 5311 Fransk tekstlæsning: Françoise Sagans liv og forfatterskab Hold 5013 Karen Blixen som essayist...81 Hold 5313 Céline: Rejse til nattens ende...81 Hold 5314 Dobbelt identitet i Tahar Ben Jellouns forfatterskab...81 Hold 5315 Camus engagement i Algier-krigen...81 Hold 5316 Heinrich von Kleists fortællinger...82 Hold 5317 Tanker om fritid i dansk og amerikansk fiktion...82 Hold 5318 Fra frihed til vanære hos Franzen og Coetzee...82 Hold 5322 Francesco Petrarca: digter og tænker...82 Hold 5324 Jonathan Franzen: Korrektioner og Frihed Hold 5323 Tysk tekstlæsning: sprog og Heimatkritik i Østrig efter Hold 5319 Deux portraits de femmes âgées Hold 5321 Virginia Woolf and her After-Life...84 Hold 5171 Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein...84 Dansk sprog Hold 4009 Det sociale sprog (grundmodul)...84 Hold 5040 Bag om sproget...84 Hold 5041 Når sproget springer i øjnene...85 Hold 5042 Hverdagens metaforer...85 Retorik og kommunikation Hold 4066 Mundtlig formidling (grundmodul)...85 Hold 4067 Skriftlig retorik (grundmodul)...85 Hold 5217 Mundtlig argumentation...85 Hold 5218 Kommunikationens takt og tone Arkitektur og design Hold 4006 Europæisk arkitekturhistorie: (grundmodul) Hold 4007 Designhistorie fra antikken til 1900 (grundmodul) Hold 5015 Fra Valhal til Paradis: dansk kunst- og arkitekturhistorie fra stenalder til middelalder Hold 5016 Design og arkitektursproget...87 Hold 5017 Venedig: Adriaterhavets dronning...87 Hold 5018 Designforståelse...87 Hold 5020 De store arkitekter er også mennesker...87 Hold 5021 Bilens designmæssige genfødsel i 30 erne...88 Hold 5023 Hvad er arkitektur?...88 Hold 5024 Fra catalansk modernismo til spansk avantgarde INDHOLDSFORTEGNELSE

12 Hold 5025 Historicismen i den københavnske arkitektur...88 Hold 5026 Dansk herregårdsarkitektur i historicismen...88 Hold 5027 Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet Hold 5028 Verdens Syv Underværker Forel æsningsr ækker Teologi og religion Teologi Hold 1001 Slavoj Žižek: en teologisk introduktion...90 Hold 1003 Mennesket i Det Gamle Testamente...90 Hold 1004 Teologernes Dostojevskij...90 Hold 1005 Det Gamle Testamente i den kristne Bibel...90 Hold 1006 Håb, etik og teknologiske fremtidsdrømme...91 Hold 1007 (U)synlighed i den protestantiske tradition...91 Hold 1008 Når Bibelen bliver genskrevet...91 Hold 1009 Jesus til tiden, hver tid sin Jesus...92 Hold 1010 Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer...92 Religionsvidenskab Hold 1002 Radikale muslimer og politisk islam...92 Sundhedsvidenskab 10 Hold 1082 Knogleskørhed (osteoporose)...92 Hold 1083 Retsmedicin i Danmark...93 Hold 1091 Sundhedens grænseland: er vi på vej mod et nyt paradigme?...93 INDHOLDSFORTEGNELSE Naturvidenskab Hold 1080 Nobelprismodtagerne Astronomi Hold 1094 Astronomi fra rummet Hold 1079 Wings in Space: A Life Inside NASA s Space Shuttle Program Botanik Hold 1084 Biosemiotik...95 Fysik og kemi Hold 1077 Livets kompleksitet...95 Hold 1097 På opdagelse i partiklernes verden...95 Geologi Hold 1078 Danmarks kyster: kampen mellem land og hav før og nu... 96

13 Samfundsvidenskab Hold 1016 Danish Society...97 Antropologi Hold 1101 Ind i fortællingernes verden Jura Hold 1081 Grundlæggende miljøret Uddannelsesvidenskab Hold 1011 Aktuelle temaer i nutidens pædagogisk-psykologiske forskning og praksis Økonomi Hold 1074 Ud af den økonomiske krise, og hvad så? Hold 1075 Vækst: Hvorfor/hvorfor ikke? Filosofi Hold 1012 Fem store opgør i europæisk idéhistorie Hold 1013 Fra menneske til overmenneske? Nietzsches filosofi mellem fakta og myte Hold 1014 Jean-Jaques Rousseau ( ): i anledning af 300-året for hans fødsel Hold 1015 Det moderne menneskes vilkår Kunsthistorie Hold 1092 Hammershøi og Europa Hold 1093 Europæiske nedslag i kunsthistoriske sammenhænge Hold 1090 Dronningen og kunsten Hold 1095 Japans porcelænshistorie Hold 1098 Gadekunst Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 1069 Lyden af maleri. I krydsfeltet mellem musik og billedkunst Hold 1070 Satire og sort humor hos Bob Dylan i tresserne Hold 1071 Nye veje for musik og kristendom Film- og teatervidenskab Hold 1068 Rene billeder: fem mesterværker uden snak Hold 1064 Dansk teaterhistorie: fra før til nu og tilbage igen Historie Antikken Hold 1085 Ansigt til ansigt med antikkens kvinder Hold 1086 Sport i det antikke Grækenland og Rom Hold 1087 Dannelsesidealer fra Homer til Augustin Hold 1088 Platons Samlede Værker bind III Hold 1089 Filosofferne før Sokrates Hold 1052 Antikke verdensbilleder: kosmologi, astronomi og naturlære INDHOLDSFORTEGNELSE

14 Historie Hold 1039 Preussen: myte og virkelighed Hold 1056 For Gud og Vort Land. Danskere i den amerikanske borgerkrig Hold 1035 Danske kommunister: Portrætter af Børge Thing, Mogens Fog, Børge Houmann, Ib Nørlund og Carl Madsen Hold 1041 Magtens Pris: Thorvaldsen, Alexander den Store og Napoleon Hold 1034 Kirkelig Heraldik Hold 1033 Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København Hold 1024 I flugtens fodspor Hold 1023 Krims historie: fra antikken til moderne tid Hold verdenskrig: Den Store Krig Hold 1043, 1044, 1045, 1046, 1047 Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1099, 1100 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby INDHOLDSFORTEGNELSE Kulturhistorie Hold 1055 Bæredygtige kulinariske tendenser Hold 1021 Introduktion til Bhutans kulturhistorie Hold 1042 Tyske nationalmyter Hold 1057 Hvad enhver bør vide om russisk kultur Hold 1058 Langs Silkevejen i Usbekistan Hold 1040 Portræt af Enevælden: fra højdepunkt til afvikling Hold 1022 Forstaden: fra modernitet til kulturarv Hold 1054 Sikke et cirkus! Hold 1053 Havetid: danske havers kulturhistorie Hold 1049 Kejserriger, krigernomader, karavanekøbmænd og buddhistklostre på Silkevejen Hold års tanker om ligestilling Hold 1020 Rom: historie, kunst og kultur fra antikken til barokken Hold 1036, 1037 Rundt om Borgen: vandringer på Slotsholmen Hold 1026 Iran i fortid og nutid Hold 1050 Verdens syv nye vidundere Hold 1025 Himalaya fra syd til nord: Fra Indien til Tibet Hold 1027 Spaniens storhedstid og guldalder Hold 1018 Jødiske børn og unge i Tjekkoslovakiet før og under 2. verdenskrig Hold 1017 Fløjlsrevolutionen 1989 i Tjekkoslovakiet Hold 1028, 1029, 1030, 1059, 1060 Gader og mennesker i København: historiske byvandringer Hold 1031, 1032, 1061 Vesterbros Historie Hold 1048 A Jewish History of English Literature Litteratur, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Hold 1062 Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet Hold 1063 Helle Helles romaner Hold 1065 Karl Ove Knausgårds Min kamp som skandinavisk vendepunkt Hold 1067 Thomas Manns Tonio Kröger Hold 1096 Det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab Retorik og kommunikation Hold 1073 Taleskrivning Hold 1066 Nye veje i dansk grammatik...118

15 Arkitektur og design Hold 1072 Dansk design: før og nu Sommerkurser Oversigt Kurser på fremmedsprog / courses in foreign l anguages Hold 5216 RELIGIONSVIDENSKAB Nordic Mythology Hold 5030 ASTRONOMI The Big Bang Theory Hold 5009 ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Why are the Danes the way they are? Hold 4031 JURA Introduction to Danish Law Hold 5181 STATSKUNDSKAB Danish political system Hold 5146 KUNSTHISTORIE Transgressions et scandales dans l art des 19e et 20e siècles Hold 5194 MUSIKVIDENSKAB From late romanticism to serial music Hold 5195 MUSIKVIDENSKAB Iberian music in the Renaissance Hold 5319 LITTERATURVIDENSKAB Deux portraits de femmes âgées Hold 5321 LITTERATURVIDENSKAB Virginia Woolf and her After-Life Hold 1079 ASTRONOMI Wings in Space: A Life Inside NASA s Space Shuttle Program Hold 1016 SAMFUNDSVIDENSKAB Danish Society Hold 1048 KULTURHISTORIE A Jewish History of English Literature Folkeuniversitetskomitéer på Sjæll and Studierejser Hold 9001, 9002 Rom den evige stad Hold 9003 Silkevejen i Usbekistan Hold 9004 Kulturrejse til Preussen og Weimar Hold 9005 Kulturrejse til Wien Hold 9006, 9007 Kulturrejse til Skt. Petersborg Hold 9008 Rundrejse til det klassiske Krim Hold 9009 Nordkorea Hold 9010 Iran Hold 9011 Oldtidens Rom Hold 9012 Peru. Kontrasternes land Hold 9013 Mayaernes land i Mexico Hold 9014 Bhutan Hold 9015 Over verdens tag Sommeruniversitet i Vestjylland Herregården Nørre Vosborg i tid og rum INDHOLDSFORTEGNELSE

16 Konference på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek og Folkeuniversitet i København samarbejder for at fremme debatten og folkeoplysningen i Danmark. De to institutioner udbyder i foråret 2012 en række specialarrangementer. Første arrangement er konferencen Ekstremisme og eksklusion. Ekstremisme og eksklusion Hold 1102: onsdag (1/2) Er der grænser for det acceptable? Kom og deltag i debatten Skal vi være åbne over for upopulære synspunkter, eller er der grænser for, hvad der er acceptabelt? Temaet fik fornyet relevans i debatten efter de tragiske begivenheder i Norge i sommeren Vi spurgte os selv og hinanden, hvorfor det skete, og det fik os samtidig til igen at overveje ytringsfrihedens muligheder og begrænsninger. Er det en hård tone og fremmedfjendske ytringer, der genererer ekstremisme, som udmunder i vold og terror? Eller er det omvendt mere problema tisk med de politisk korrekte holdninger, der ekskluderer grupper, der ikke har de rigtige holdninger? D. 1. februar har du mulighed for at deltage i debatten. På konferencen Ekstremisme og eksklusion diskuterer en række politikere og personligheder dagens tema, og du får mulighed for at deltage i diskussionen. Martin Krasnik (journalist på Weekendavisen og studievært på TV2 News) styrer debatten. Det kongelige Bibliotek 50 kr. 14 Konference på Det Kongelige Bibliotek Program 16.00: Kaffe og registrering 16.30: Velkomst ved kulturminister Uffe Elbæk Indledning ved moderator Martin Krasnik 16.45: Oplæg ved chefjurist Jacob Mchangama, Cepos Det er bedre at være åben over for upopulære synspunkter end at nedgøre dem : Underholdning 17.45: Oplæg ved politiker Trine Pertou Mach (SF) Et demokratisk samfund fordrer vilje og pligt til at sige fra overfor ekstreme synspunkter : Pause (sandwich og vin) 19.00: Debat med salen og et panel med oplægsholdere og samfundsdebattører 20.15: Afrunding

17 Stjernestunder Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Folkeuniversitet i København. Anerkendte forskere og foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for alle interesserede. 1. Stjernestund / De store bogtyverier Hold 1103: onsdag (22/2) Hold 1106: torsdag (23/2) Ved direktør Erland Kolding Nielsen 2. Stjernestund / Hjernen Hold 1104: onsdag (7/3) Ved dr.med. Peter Lund Madsen Hvordan virker hjernen? Er der forskel på kvinders og mænds hjerner? Fungerer hjernen bedre eller dårligere med alderen? En inspirerende forelæsning om hjernens virkemåde og opbygning. Lær hvordan hjernen reagerer på forskellige påvirkninger og hvordan du selv kan påvirke din hjernekapacitet. (Efter forelæsningen byder Universitetsbiblioteket på et glas vin.) Salen på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Nørre Allé kr. 3. Stjernestund / Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år Hold 1105: tirsdag (17/4) Velkomst v. rektor Ralf Hemmingsen * Bygningens arkitektur v. professor Gregers Algreen-Ussing * Guldalderen v. direktør hos DSL Lasse Horne Kjældgaard * Musikalsk underholdning * Vin og snacks Forelæsning om store bogtyverier. I forbindelse med forelæsningen bliver der en rundvisning, hvor du kan se nogle af de stjålne og senere tilbageleverede bøger og andre af Det Kongelige Biblioteks klenodier. (Efter forelæsningen byder Det Kongelige Bibliotek på et glas vin.) Kulturarvssalen på Slotsholmen, Søren Kierkegaards Plads 1 90 kr. Fra har du mulighed for at få en rundvisning i Universitetsfirkanten v. Ejvind Slottved Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, Fiolstræde 1 90 kr. 15 Stjernestunder

18 LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. PRÆSENSBEVIS Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan der udstedes bevis for deltagelse det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema kontakt sekretariatet. Teologi 16 Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet TEOLOGI Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) Hold 4069: 10 mandage /2-23/4) Ved adjunkt, ph.d. Britt Istoft og ekstern lektor, ph.d. Lars Kristian Vangslev Kursets første del gennemgår centrale problemstillinger i kirkehistorien. Vi starter med oldkirken, hvor kristendommen udvikler sig fra små religiøse foreninger til en organisation med faste institutioner og fast lære. Her spiller tilblivelsen af Bibelen en central rolle. Efter en oversigt over middelalderens kristendom, vil vi gå over til reformationen og den lutheranske protestantisme. Herefter vil fokus være på dansk kirkehistorie: 1600-tallets ortodoksi, 1700-tallets pietisme og oplysningstid samt 1900-tallets vækkelser, især grundtvigianismen og Indre Mission. Den systematiske teologi beskæftiger sig med kristendommen som en fortolkningsramme for de store, eksistentielle spørgsmål, idet den sammentænker fagene bibelsk eksegese og kirkehistorie i en stadig dialog med især filosofien og litteraturen. I sidste del af kurset vil vi gennem læsning og gennemgang af en række klassiske tekster stifte bekendtskab med det eventyrligt fascinerende ved den systematiske teologi som en farverig vifte af elementært spændende svar på det moderne menneskes spørgsmål om Guds eksistens, lidelsens problematik, Jesu person og betydning, religion og samfund samt kristendommen som etisk norm. TEOLOGI Gud er død: klassisk religionskritik genlæst Hold 5219: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.theol. Ingrid Ank Religion er opium for folket, sagde Marx. Gud er en ophøjet faderfigur, sagde Freud. Gud er død, sagde Nietzsche. Men hvad gemmer der sig egentlig bag de berømte udsagn? Hvad var det for opgør, disse tænkere stod i, og hvad gjorde de op med? På kurset læser og diskuterer vi tekster (på dansk og i uddrag) af en række klassiske religionskritikere med hovedvægt på Feuerbach, Marx, Freud og Nietzsche. Samtidig undersøger vi teksternes nutidige relevans; har de klassiske opgør med religionen sejret sig selv ihjel, eller indeholder de stadig en kritik, der bør tages til efterretning? Et tekstkompendium sælges på holdet.

19 Religionsvidenskab Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen, Københavns Universitet RELIGIONSVIDENSKAB Asiens religioner: hinduismen, buddhismen og kinesisk religion (grundmodul) Hold 4065: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4072: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, lektor, mag.art. Erik Reenberg, lektor, ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet TEOLOGI Kirke og stat i Danmark, Europa og USA Hold 5222: 10 mandage (6/2-23/4) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Danmark har en tæt forbindelse mellem kirke og stat. Ifølge grundloven skulle kirken have sin egen forfatning og styrelse, men det er aldrig sket. Flere kommissioner har foreslået en selvstændiggørelse af folkekirken, men der har aldrig været enighed om en anden ordning. I kurset vil vi se på kirke og stat fra 1849 og til i dag. Folkekirken er i dag reguleret af folketinget, som mange bakker op omkring som udtryk for en rummelig folkekirke med plads til indbyrdes vidt forskellige retninger. Også ikke-kirkelige kredse har støttet den nuværende ordning, da den giver staten kontrol med det religiøse liv, da statslige tjenestemænd er nemmere at styre end private vækkelsesprædikanter. Internationalt er Danmark en undtagelse, og i kurset vil vi sammenligne med andre lande og især USA s skarpe adskillelse af stat og religion. Også i EU har Guds og religionens placering i EU-chartret været et kontroversielt tema. Vi vil også se på aktuelle forslag til en kirkeforfatning i Danmark. Hinduismen har forbindelse direkte tilbage til de gamle Vedaer fra ca f.v.t., og Indien har dermed verdens ældste stadig aktive religiøse tradition. Vedatidens ildofferritualer var dog meget forskellige fra senere hinduisme, og først med Upanishadeteksternes religiøse mystik dukker læren om karma og genfødsel op i den form, vi stadig kender i dag. Denne lære dannede baggrund for buddhismen i dens fortsatte opgør med den materielle verden et opgør, der ligger til grund for buddhisternes klosterideal. I hinduismen blev idealet om forsagelse senere forbundet med et aktivt liv i verden blot dette liv blev levet i hengivenhed til en personlig gud. Konfucianismen og daoismen i Kina går tilbage til tallet f.v.t., og begge er udsprunget af en søgen efter den rette vej, dao. Den udlægger de forskelligt og med vidt forskellige konsekvenser for individet, familien og staten, som i kinesisk religion er uløseligt forbundet med hinanden. En tekstsamling sælges på holdet. RELIGIONSVIDENSKAB Døden som bevidsthedsrejse: en sammenligning af forskellige religioners dødsopfattelse Hold 5212: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.theol., cand.mag. Tove Ahlmark Med udgangspunkt i C.G. Jungs egne erfaringer laves paralleller til forskellige religioners opfattelser af død og dødsproces. Jung var selv ganske tæt på at dø, og under sin alvorlige sygdom foretog han en bevidsthedsrejse, som var på flere niveauer. Det højeste ville være at få indblik i, hvem han egentlig selv var. I verdens religioner findes lignende indhold i fortællinger, myter og ritualer. Døden er ofte beskrevet som en proces, der forløber over tid, både før og efter selve dødsøjeblikket. Eskimoernes myter fortæller om en bevidsthedsrejse til andre egne. Buddhismen har fokus på døden med genfødsel som vigtigt element og de såkaldte bardoer, mellemfaser. I Islam er døden forbundet med himmel og helvede. Kristendommens har fokus på Jesu død og opstandelse. I undervisningen vil vi undersøge, om der bag forskellige religioners ydre former findes en fælles essens i død og dødsproces. 17

20 18 RELIGIONSVIDENSKAB Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller Hold 5213: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 5061: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt, Københavns Universitet Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham. Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set på kønsroller og samfund? I jødedommens klassiske skrifter er der et væld af aspekter. Det afgørende er det samfundsbærende, som er bestemt af jødedommens grundvold: Pagten mellem Gud og det jødiske folk. Kvindens rolle er vigtig, men en anden end mandens. I kristendommen hvilede kvindesynet længe på den paulinske opfattelse af skabelsesordenen: At manden er Guds afglans, mens kvinden er mandens. I kirkens lange historie spillede også syndefaldsmyten ind. I islam er Koranen ofte tolket som, at mænd og kvinder er ligeværdige, men har forskellige roller. I praksis har mange muslimske samfund været stærkt mandsdominerede, men i dag er forholdene overalt i støbeskeen. En tekstsamling sælges på holdet. RELIGIONSVIDENSKAB Sekter, kættere og hedninge Hold 5214: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Christina Brøndsholm Andersen, Master of Arts I det 19. og 20. århundrede begyndte en masse forsvundne og glemte kristne tekster at dukke op i huler, klostre og grave i Ægypten. Fælles for teksterne er, at de på et tidspunkt er blevet stemplet som kætterske. Efter Jesu korsfæstelse omkring år 30 opstod kristendommen som en masse små sekter, der alle havde forskellige tolkninger af historien om Jesus og af hans budskab. På kurset skal vi se på nogle af de tolkninger af Jesu budskab, der ikke blev en del af den vindende ideologi i den kristne kirke, der efter nogle hundrede år begyndte at konsolidere sig. Vi skal bl.a. se på Maria Magdalenes Evangelium, der kommer fra en gruppe der praktiserede ligestilling og havde kvindelige sektledere. Her hævdes det, at Maria Magdalene var Jesu nærmeste betroede, og at han gav hende et særligt hemmeligt budskab. Vi skal også se på Judas Evangelium. Her er Judas, helt modsat i Ny Testamente, helten blandt disciplene: Den eneste, der har forstået, hvem Jesus er. Frederiksberg Campus RELIGIONSVIDENSKAB Himmelrejser, indvielser og søgen efter guddommelig sandhed Hold 5215: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls, Københavns Universitet Kurset vil give en introduktion til de forskellige religiøse strømninger der florerede i middelhavsområdet i de første århundreder af vores tidsregning. Vi gennemgår bevægelser som gnosticismen, hermetismen og de forskellige mysteriereligioner og læser et udvalg af tilhørende tekster som fx Judasevangeliet, Johannes hemmelige bog, Det gyldne æsel samt andre tekster. Formålet er at give et overblik over religionernes indbyrdes afhængighed og samspillet mellem jødedom, kristendom, egyptisk religion og græsk filosofi. RELIGIONSVIDENSKAB Nordic Mythology Hold 5216: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Bettina Sommer The heritage of Nordic pre-christian mythology is evident in many ways in modern Scandinavia, and still plays a significant role in Scandinavian culture. This course is an introduction to the myths and religion of the ancient Norsemen. What rituals did they practice in case of childbirth and burial and how did they communicate with their gods? What roles did the gods play, and how were they perceived by humans? Often the gods are enigmatic and mysterious, even the ones who are most well-known to us. Odin was the king of the gods, wisest and most powerful of all, so could he simultaneously be described as unmanly and effeminate in the most defamatory terms known to the Viking age? How did they visualize the world and what were their thoughts on death and the hereafter? Did some of the old religion live on into Christian times? How has Nordic mythology inspired modern popular culture, such as J.R.R. Tolkien?

21 Naturvidenskab ASTRONOMI Studieleder: Lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet ASTRONOMI Astronomi fra A-Å (grundmodul) Hold 4008: 10 mandage (6/2-23/4) Ved BA.scient. Arne Damm Astronomi indbefatter alt fra fjerne sorte huller og Big Bang til nære planeter og solens dannelse og en hel masse ind imellem som fx mørk stof, Universets udvidelse og Mælkevejens arme. I dette kursus gennemgår vi grundbegreber indenfor astronomien, således at du efter kurset har lært lidt om mange fænomener og har et overblik over forskellige begreber indenfor astronomi. Undervisningen vil foregå med mange billeder fra rummet, således at fænomener kædes sammen med observationer. Nørre Campus ASTRONOMI Big Bang-modellen Hold 5029: 5 mandage (6/2-5/3) Ved BA.scient Daniel Lawther I løbet af det sidste århundrede udviklede kosmolgien sig meget, både på det teoretiske og observationelle plan. Første halvdel af det tyvende århundrede var præget af diskussioner om hvorvidt Universet overhovedet er i forandring, og om det har en bestemt alder. Efterhånden kom der flere observationer, der pegede på et Univers i forandring den såkaldte Big Bang-model. I løbet af kurset gennemgår vi både selve Big Bang-teorien og de observationer der understøtter den. Blandt andet diskuteres den kosmiske baggrundsstråling, som blev frigivet mens Universet stadigvæk var meget varmt og tætpakket. Temperaturforskelle i baggrundsstrålingen danner et billede af Universet for ca. 13 milliarder år siden. Vi vil også diskutere observationer der har gjort det nødvendigt at ændre på det klassiske Big Bang-billede observationer, der tyder på, at der findes såkaldt mørkt stof og mørk energi, og at der var en periode med hurtig udvidelse (kosmisk inflation) i det meget tidlige Univers. Nørre Campus 400 kr. ASTRONOMI The Big Bang Theory Hold 5030: 5 mandage (12/3-23/4) Ved BA.scient Daniel Lawther Over the last century or so, cosmology has evolved from a mostly theoretical debate to an empirical science. At first there was little evidence to discern a steady state universe, with no beginning or end and no large-scale evolution, from a Big Bang universe with a finite age. In this course we will discuss both the theoretical framework of the Big Bang model and the observations that eventually led the vast majority of cosmologists to favour this scenario. One key observation is that of the cosmic microwave background. Temperature anisotropies in this background radiation give a snapshot of the Universe around 13 billion years ago. We will also discuss observations and developments that have led to modifications of the original Big Bang model: firstly the introduction of so-called dark matter and dark energy to balance the books of the Universe and explain the dynamics of galaxies, and secondly a period of rapid expansion (cosmic inflation) in the very early Universe. Nørre Campus 400 kr. ASTRONOMI Galakser og storskala Hold 5031: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved BA.scient. Arne Damm På en stjerneklar nat ses et diset bånd, som strækker sig hele vejen hen over himlen og bl.a. går gennem stjernebillederne Cassiopeia og Svanen. Dette bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner, der tilsammen danner galaksen Mælkevejen. Vi befinder sig dybt inde i galaksen Mælkevejen. Alligevel er vi også i stand til at studere mange andre galakser. Vi kan danne os et overblik over disse store strukturer med ofte flere hundrede milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan man bestemmer afstande og størrelser for galakser; lige fra Mælkevejen og dens nærmeste naboer, til de fjerneste galakser, vi kender. Vi studerer dynamikken både i galakser og samlinger af galakser (galaksehobe). Herved påvises bl.a. de mærkelige supertunge sorte huller. Det viser sig også, at vi herigennem kan få et mål for den mystiske mørke masse. Endelig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og dynamik. Nørre Campus ASTRONOMI Astrobiologi Hold 5032: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved BA.stud.scient. Arne Damm Der er i solsystemet otte planeter og syv kæmpemåner. Der er kun fundet liv på en enkelt planet, men vi leder stadig. Der er indtil nu fundet lidt over 19

22 planeter, der kredser rundt om andre stjerner (såkaldte exoplaneter). Her er det svært at søge efter liv men, som vi skal se i kurset, ikke umuligt. Vi vil se på nogle af de eksperimenter, der indtil nu er gjort for at finde liv og fysiske betingelser for liv. I vores eget solsystem omfatter det bl.a. en række forsøg om bord på Mars-satellitter (fx Mars Phoenix missionen), satellitmissioner til Saturn og dets system af måner, og satellitobservationer af Jupiters fire kæmpemåner. Efterforskning af steder uden for vores eget solsystem omfatter bl.a. en række metoder til at finde planeter og en systematisk aflytning efter fjerne radiosignaler (SETI-projektet). Hertil kommer en række overvejelser om, hvad vi kan forvente at finde. Her indgår bl.a. Drakes ligning og biokemisk viden om det kendte liv. Nørre Campus ASTRONOMI Danske dysser og jættestuer decoded Hold 5033: 5 onsdage (8/2-7/3) Ved cand.scient. Claus Clausen Gennem otte års intensivt arbejde er det lykkedes den danske astronom Claus Clausen at knække koden for orienteringen af de danske dysser og jættestuer. Først så det ud, som om det drejede sig om en slags kalender og senere, at det var måneformørkelser, det handlede om. Alle undersøgelser pegede nemlig på bestemte fuldmåner. Det viser sig nu, at det drejer sig om en slags månekalender, en sæson pointer, der fortæller, hvilken tid på året det er. Kalenderens udgangspunkt er de to gange om året hvor solen og fuldmånens opgangspunkter krydser hinanden i horisonten, kaldet et cross over. På grund af den særlige måde som kalenderen er defineret på, kan den også forudsige måneformørkelser. Kurset er historien om, hvordan det lykkedes at løse gåden om, hvorfor danske storstensgrave er orienteret som de er. Det er også beretningen om noget af den tidligste adfærd omkring observerende astronomi som vi kender til, næsten år tilbage. Nørre Campus 400 kr. ASTRONOMI Galaksers oprindelse og udvikling Hold 5035: 5 onsdage (8/2-7/3) Ved lektor, ph.d. Thomas Rodriguez Greve, Københavns Universitet En galakse som for eksempel vores egen Mælkevej består af stjerner (ca. 100 milliarder), store mængder gas og støv, som befinder sig mellem stjernerne, og desuden et såkaldt supermassivt sort hul i galaksens centrum. Det hele holdes gravitationelt sammen af en halo af mørkt stof, der omspænder galaksen. På trods af disse fælles kendetegn, så findes galakser i mange forskellige afskygninger i det lokale Univers. Visse galakser er spiral-formede, andre er elliptiske, og endnu andre er irregulære. Galakser har forskellige masser, ligesom raten hvormed de danner stjerner kan variere kraftigt. Hvordan forklarer vi denne mangfoldighed af galakser? Det kræver at vi forstår, hvordan galakserne dannedes og udviklede sig fra de første spæde samlinger af gas og stjerner for mere end 12 milliarder år siden til de galakser vi ser i dag. I dette kursus vil vi gennemgå de vigtigste aspekter af galaksers dannelse og udvikling både fra et teoretisk og observationelt perspektiv. Nørre Campus 400 kr. BIOLOGI BIOLOGI Hvad er økologisk bæredygtigt? Hold 5036: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.scient. Michael Barfoed En række natur- og kulturtyper undersøges med et økologisk begrebsapparat og giver en forståelse af processer og funktioner i det naturlige økosystem. Endelig ses på, hvilke af disse funktioner, der kan bruges i landbruget med henblik på bæredygtighed. Økologiske grundbegreber: Energi, vand- og stofkredsløb, funktions- niveauer, levesteder og strategier, symbiose, katastrofer og modstandskraft, succession, klima og vand, invassive arter og biologisk bekæmpelse. Udvalgte økosystemer tolkes: Cassavadyrkning bladlus og snyltehveps; Viktoriasøen invassive arter og fiskeri; Galapagosøerne finker, el Ninio og evolution; Douglasskoven alder, levesteder og symbiose; Langesøskoven nåletræer og svampe; Furesøen, fisk, alger og næringsstoffer; Mariager Fjord muslinger, vandmænd og iltdød, skiftebrug, orme og insekter. Syntese: økologiske elementer og funktioner, der kan overføres til landbruget; Skovhaven og Permakultur. BIOLOGI Geofysik: klimaforskning og glaciologi Hold 5037: 5 tirsdage (13/3-17/4) Ved ph.d.-stud., cand.scient. Helle Astrid Kjær, Københavns Universitet, ph.d.- stud., cand.scient. Jakob Sievers, Aarhus Universitet Kurset omhandler klima og klimaforandringer med særligt fokus på de ark

23 BOTANIK Studieleder: Lektor emeritus, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns Universitet tiske egne. Vi vil forsøge at afdække, hvad forskerne forstår ved klima, og hvad vi ved om det. I de seneste år har der været særligt fokus på netop global opvarmning, og kurset vil derfor fokusere på drivhusgasser og klimaets uvikling gennem tiderne, men også på de fremtidsscenarier der forventes. En essentiel brik i klimapuslespillet er verdens mange gletsjere og havis. Disse afsides steder er langt mere følsomme overfor klimaforandringer end vores sydligere breddegrader. Helt konkret har der de sidste år været stor interesse for afsmeltning fra iskapperne. Samtidig repræsenterer de store iskapper et langt klimaarkiv med informationer om indholdet af drivhusgas, temperatur, støv osv. der rækker flere mellemistider tilbage. Hvis der er ønske om det, vil der blive arrangeret rundvisning i iskernefryseren på Center for Is og Klima, hvor der opbevares is fra Grønland der dækker de sidste år. Nørre Campus 400 kr. BOTANIK Danmarks græsser Hold 5038: fredag 17-20, lør-søndag (22/6-24/6) Ved seniorbiolog, cand.scient. Peter Wind, Aarhus Universitet I 2009 blev bogen Danmarks Græsser udgivet. Kurset fokuserer på at øge deltagernes fortrolighed med græssernes morfologi og økologi og med at anvende bogen til en mere sikker bestemmelse af de vildtvoksende græsarter i Danmark. Vi ser også på de danske græsser ved en gennemgang af deres opbygning, de karakterer, der har betydning for en sikker bestemmelse og på praktisk færdigheder ved selvstændig bestemmelse af egne indsamlinger. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og er tilrettelagt således, at deltagerne kan opbygge en fortrolighed og sikkerhed ved bestemmelse af græsser bl.a. ved at præsenterer nogle de almindeligste arter. Materialet til bestemmelsen indsamles i felten af deltagerne, der samtidig får lejlighed til at opleve en række karakteristiske sjællandske plantesamfund som løvskov, strandoverdrev og kær. Arrangementet kører som internat på RUC kursuscenter på Søminestationen ved Holbæk med indkvartering og fuld forplejning fra fredag aften til søndag middag. Deltagerne sørger selv for transport. Søminestationen, Dragerup Skovvej 10, 4300 Holbæk kr. BOTANIK Marine makroalger: biologi og udnyttelse Hold 5039: 10 mandage (5/3-21/5) Ved lektor emeritus, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns Universitet og postdoc, ph.d. Susan Holdt De store havalger (tang) danner vigtige samfund langs vore kyster fra tidevandszonen til ca. 20 meters dybde. Disse samfund har et rigt dyreliv og er vigtige yngleområder for forskellige fiskearter samt fødeområder for fugle. I den senere tid er opmærksomheden i særlig grad blevet rettet mod det uudnyttede potentiale, der ligger i den såkaldte blå biomasse, bl.a. indgår tang nu i højtprofilerede restauranters menuer. Kurset giver et indblik i mangfoldigheden af arter i disse samfund, og deltagerne får mulighed for at sætte sig ind i algernes opbygning ved mikroskopering af levende materiale. Ligeledes gennemgås de mange forskellige og ofte ret komplicerede livshistorier. Denne biologi er vigtig, når man fx vil udnytte, høste og ikke mindst dyrke tang. Kurset vil beskrive, hvorledes tang allerede dyrkes i andre dele af verdenen, og at tang i dag indgår i mange af vore fødevarer mange steder på kloden, samt hvilke elementer af tang der har stort potentiale i fremtiden. Nørre Campus 21

24 FYSIK GEOLOGI 22 FYSIK Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) Hold 4073: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved lektor, ph.d. Anders Andersen, professor, dr.scient. Tomas Bohr og docent emeritus, lic.techn. Jesper Mygind, Danmarks Tekniske Universitet. Tilrettelægger: Tomas Bohr. I kurset præsenteres grundideerne i fysikkens store teoridannelser: Mekanik, elektromagnetisme og kvantemekanik. Mekanik: I 1687 formulerede Newton den berømte tyngdelov og de bevægelsesligninger, der nu danner grundlaget for den mekaniske forståelse af vores omverden fra planetbevægelse til bølger på havet. Elektromagnetisme og relativitetsteori: Som vist af Ørsted i 1820 er elektricitet og magnetisme to sider af samme sag. I 1865 formulerede Maxwell teorien for elektricitet og magnetisme i fire berømte matematiske love. Forståelsen af Maxwells ligninger førte i 1905 Einstein videre til relativitetsteorien, hvor rum og tid blev forbundet på en ny og overraskende måde, der radikalt ændrede verdensbilledet. Kvantemekanik: En anden fundamental ændring i tilgangen til erkendelse af vores omverden er knyttet til beskrivelsen af lys og atomer. Med udgangspunkt i pionerarbejder af Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes i det 20. århundrede kvantemekanikken, hvori der formuleres en dualisme mellem bølgefelter og partikelformer. Kvantemekanikken har fuldstændig revolutioneret forståelsen af verden omkring os og specielt givet forklaringer på stoffernes forskellige tilstande og egenskaber. Men de filosofiske problemer som fulgte med kan stadig bringe sindene i kog. Nørre Campus Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge, Københavns Universitet GEOLOGI Bjergarter, mineraler: deres dannelse og udbredelse (grundmodul) Hold 4017: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset er en introduktion til almen geologi for enhver med interesse for de geologiske processer og materialer på Jorden. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser med en selvstændig bearbejdelse af udleveret materiale. Der indledes med en gennemgang af Jordens opbygning. Derefter arbejdes der i praksis med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) i håndstykker. Dette fører frem til en bestemmelse og placering af de tre overordnede bjergartstyper sedimentære, magmatiske og metamorfe i den pladetektoniske model og i det geologiske kredsløb. Der lægges vægt på at belyse de processer, der fører frem til dannelsen af de tre overordnede bjergartstyper. Især vil vi undersøge de sedimentære bjergarter ud fra en række klimaindikatorer, der kan understrege de klimavariationer, Jorden har været udsat for gennem tiden. Der vil også blive lagt vægt på ledeblokke transporteret hertil med isen fra Skandinavien og Baltikum. Undervisningen følges op af en ekskursion til en dansk strand efter nærmere aftale med holdet. Transport og andre udgifter afholdes af deltagerne. Litteratur: Sten i farver af Erik Schou Jensen. Nørre Campus 800 kr. GEOLOGI Grundfjeldet i Skandinavien Hold 5064: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår den geologiske udvikling i det prækambriske grundfjeldsskjold i Skandinavien, der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjergarter i Norge, Sverige og Finland og på Bornholm. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Regional geologi, tektonik og dannelse af det skandinaviske grundfjeld, herunder dannelse af granitter og gnejser samt strukturel geologi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser. Der indledes med en kort gennemgang af geologiske grunddiscipliner inden for grundfjeldsgeologi. Herefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer samt afslutningsvist et samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en eks

25 kursion til sydsvenske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus 800 kr. GEOLOGI Skrivekridtet i Danmark og dets fossiler Hold 5065: 6 onsdage (14/3-25/4, ikke 4/4) + 2 søndage (15/4, 29/4) Ved museumsinspektør, seniorforsker Palle Gravesen Skrivekridtet er et overvejende biologisk dannet sediment og som sådant et af de ejendommeligste lag i den danske lagrække. Kurset beskriver dets særprægede tilblivelsesmiljø inkl. dannelsen af flint og belyser forholdene langs kridthavets kyster, som vi bl.a kender dem i Skåne og på Bornholm. Skrivekridtet indeholder en rig fauna af hvirvelløse dyr (invertebrater) som fx havsvampe, koraller, mosdyr, brachiopoder, blæksprutter, regulære og irregulære søpindsvin, søstjerner, slangestjerner og søliljer. Hvirveldyr (vertebrater) er bl.a. repræsenteret ved benfisk, hajer, rokker, skildpadder, havkrokodiller og de frygtindgydende mosasaurer. Samtlige kridtets dyregrupper gennemgås både mht bygning, systematik, levevis og stratigrafisk forekomst. Kurset består af forelæsninger kombineret med bestemmelsesøvelser, inden for visse grupper ned til slægts- og artsniveau. Det gennemgås også, hvordan man kan præparere kridtfossiler og opbygge en velordnet og videnskabeligt værdifuld samling. I kurset indgår to heldagsekskursioner til hhv. Stevns Klint d. 15/4 og til Møns Klint d. 29/4. Transport i private biler. Alle udgifter betales særskilt af deltagerne. Litteratur: Naturen i Danmark Geologien og Skrivekridtets fossiler, ved Palle Gravesen & Sten Lennart Jakobsen (udkommer januar 2012). Nørre Campus 800 kr. MATEMATIK Studieleder: Lektor, ph.d. Thomas Bolander, Danmark Tekniske Universitet. MATEMATIK Det matematiske grundlag (grundmodul) Hold 4070: 10 mandage (6/2-23/4) Ved lektor, PhD Poul G. Hjorth, professor, dr. Vagn Lundsgaard Hansen, lektor, ph.d. Christian Henriksen Det naturvidenskabelige verdensbillede er under konstant udvikling, samtidig med at det hviler på opdagelser af naturlove med tilknyttede abstrakte matematiske teoridannelser, som er udviklet gennem årtusinder. Det er et hovedsigte med linjestudiet at præsentere værktøjer til kritisk at kunne forholde sig til naturvidenskabernes rolle i samfundet. I dette kursus præsenteres udvalgte emner fra de matematiske discipliner: Geometri: Geometrien udspringer af menneskenes systematiske beskrivelse af former og figurer. Der vil blive lagt vægt på geometriens historiske udvikling. Talteori: Talsystemets udvikling vil blive anskuet i et historisk perspektiv. Andre talsystemer end dem vi kender fra skolen vil blive introduceret med eksempler på anvendelser. Analyse: I kurset vil modellering med differentialligninger, kendt siden 1600-tallet, blive introduceret. Tekstmateriale udleveres på holdet. Samfundsvidenskab SAMFUNDSVIDENSKAB Hele vejen rundt om SKAT Hold 5204: 9 onsdage (22/2-25/4) Ved professor, cand.polit. Birgitte Sloth, Københavns Universitet, professor, cand.jur. Jacob Graff Nielsen, Københavns Universitet, antropolog i Skatteministeriet, Carsten Bendix, specialkonsulent cand. jur. Henrik Klitz, advokat Michael Bjørn Hansen. Tilrettelægger: lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet Vi ser på skat og skattebetaling og den store betydning skat har for danskernes personlige, økonomiske og sociale liv. Skat spiller en rolle som finansieringsmekanisme, omfordelingsværktøj og adfærdsregulering og har på den måde betydning for vores kollektive og private forbrug, arbejde og velfærd, opsparing og gældssætning, velstand og fattigdom kort sagt på vitale dele af den individuelle og samfundsmæssige verden. Skat er økonomi, regler, undtagelser, oplysninger, beregninger og opkrævning. Vi anlægger forskellige faglige vinkler på og meninger med skat. Nogle betaler glad deres skat, andre forsøger at unddrage sig, men hvad ved vi om skatteunddragelse og sort arbejde? SKATs møde med borgeren er ændret i kraft af nye strategier og ændringer i forståelsen af opgaven i SKAT, men hvorledes? Det er ikke effektiv samfundsøkonomi, at mange af os, som ikke rigtig kan, alligevel er gørdet-selv ere. Hvad har det med SKAT at gøre? 1. Finansiering af offentlige udgifter og omfordeling (BS) 2. SKAT s møde med borgeren (CB) 3. Beskatning og markeder om den gode marginalskat (BS) 4. Sort arbejde (CB) 5. Skattens historie (MBH) 6. Landsskatteretten (HK) 23

26 24 7. Skatteretsprincipper i grundtræk (JG) 8. Generationsskifte i slægten (JG) 9. Økonomisk kriminalitet (MBH) 720 kr. (rabatpris: 620 kr. ) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Studieleder: Mag.scient. Ulla Ebbe- Pedersen, Nationalmuseet ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Kulturel mangfoldighed (grundmodul) Hold 4005: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet Antropologien beskæftiger sig med evigt aktuelle emner: samfund, kultur og kulturvariationer. Faget har i dag langt videre perspektiv end tidligere, idet opfattelsen af fagets virkefelt og anvendelighed er stærkt udvidet til fx i stigende grad at omfatte studier inden for den vestlige kultur. Fagets målsætning er dog fortsat at nå frem til en forståelse af menneskets grundlæggende livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kulturudtryk i deres rige mangfoldighed. I kurset præsenteres samspillet mellem det lokale og det globale, og der lægges vægt på at introducere faget som en feltarbejdsvidenskab. Feltarbejdet ses som antropologiens omdrejningspunkt og som den særlige metode, der adskiller antropologen fra beslægtede fag. Der vil blive givet eksempler på, hvordan antropologen under feltarbejde lærer at observere, at leve sig ind i andre virkeligheder, at forstå komplekse sammenhænge og at anvende et helhedssyn, der bidrager til kreativ nytænkning. Et kompendium sælges. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Hjemstavn og storby i Kina Hold 5011: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.phil. Charlotte Kehlet Begrebet hjemstavn, på kinesisk guxiang, har op gennem historien spillet en væsentlig rolle i kinesernes selvforståelse. Hjemstavnen er for mange synonym med landsbyen centreret omkring skolen og familier, der har kendt hinanden i generationer, med moralsk forankring, social stabilitet samt med sproglig og kulturel særegenhed. Med modernitetens indtog i takt med de politiske og økonomiske reformer fra slutningen af 1970 erne begynder fællesskabet omkring landsbyen imidlertid at bryde sammen til fordel for en tiltagende individ-orienteret tankegang. Denne udvikling forstærkes af nylige strukturreformer på landet og en hastig urbanisering. Kurset giver en indsigt i de meget store sociale brydninger, der er i det kinesiske samfund i disse år accentueret i individualiseringen. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI De nordamerikanske indianere: fra fortid til nutid Hold 5012: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Inge Guldberg Pedersen Kurset giver et bredt overblik over de indianske kulturer i Nordamerika fra forhistorisk tid og frem til i dag. Ved hjælp af arkæologi, etnohistorie, lingvistik samt etnografi og antropologi bliver forskellige perioder og områder af Nordamerikas indianske historie belyst. Vi vil se på, hvad de skriftlige kilder kan fortælle om de indianske kulturer som europæerne mødte, da de kom til Amerika, og hvem der er ophavsmænd til kilderne. Vi vil se på de forhistoriske kulturer såsom Anasazi og Moundbuilders for at få et indblik i, hvordan Nordamerikas kulturlandskab så ud før kontakten med europæerne. Derudover vil vi se på visuel kommunikation, sprog, religion og verdensopfattelse hos bl.a. prærieindianerne og Pueblo-indianerne. På kurset vil vi også komme ind på, hvordan det ser ud for nutidens indianere og deres kultur. Er de stærkt decimerede uden en kulturel identitet? Eller lever de i bedste velgående med en stærk bevidsthed om, hvem de er og hvor de kommer fra? ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI På kryds og tværs i Knud Rasmussens slædespor Hold 5014: 1 lør-søndag (24/3-25/3) Ved mag.scient. Claus Oreskov, cand. scienth.ant. Knud Fischer-Møller, lektor Knud Michelsen, dr.phil. Niels Barfoed. Tilrettelægger: Claus Oreskov Få, om overhovedet nogen, har sat så markant et præg på arktisk forskning samt påvirket vores syn på de arktiske folk som Knud Rasmussen. Hele hans voksne liv var et langt etnografisk feltarbejde. Ligesom han engagerede sig i udviklingsarbejdet i Arktis, og så var han en formidabel formidler. Kurset sætter fokus på privatmennesket Knud Rasmussen og vil også se på manden bag legenden. Ligeledes vil Knud Rasmussens officielle indsats blive belyst, herunder: Oprettelsen af Handel stationen i Thule, 5. Thule ekspedition med gennemgang af ekspeditionens etnografiske resultater fra arktisk Canada, Alaska og Tjukotka (Sibirien). Leo Hansens film fra 5. Thule ekspedition Med Hundeslæde gennem Alaska vil blive vist og fortolket i en etnografisk kontekst. Prisen inkluderer

27 fuld forplejning begge dage, men ønsker man at overnatte på Hundested Kro koster det 750 kr. per enkeltværelse i tillægspris. Værelset skal bestilles personligt forud for kurset. Hundested Kro & Hotel, Nørregade 10, 3390 Hundested kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Hvorfor er danskerne så sære? Hold 5010: 5 tirsdage (28/2-27/3) Ved cand.scient.anth. Alexandra Ryborg og cand.scient.anth. Anne Mia Steno Ved hjælp af en kort introduktion til antropologien og dennes metoder præsenteres deltagerne i dette kursus for centrale aspekter ved dansk kultur og samfund. Formålet med kurset er at udstyre deltagerne med redskaber til at forstå og undersøge socialt liv på nye måder. Derudover fokuserer kurset på at engagere deltagerne i en kritisk og til tider ironisk diskussion af danske værdier og danskernes opførsel. Kurset tager fire temaer op i relation til det danske samfund: 1. Betydningen af hjem og hygge. 2. Folkeskolen og danske normer og værdier i uddannelsessystemet, herunder hvordan skolen fungerer som et sted, hvor man lærer at blive et godt og civiliseret menneske. 3. Migrationsstudier i Danmark: Flygtninge og indvandreres sociale og politiske mobilitet (mobilisering (jf. Engelsk)) i Danmark. Hvordan opnås en følelse af tilhørsforhold og deltagelse i samfundslivet? 4. Socialt liv i Danmark: Normer og værdier for opførsel samt jantelov og middagsinvitationer. 400 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Why are the Danes the way they are? Hold 5009: 5 onsdage (21/3-25/4) By MSc in Anthropology Alexandra Ryborg With the aid of a brief introduction to social anthropology and its methods, central aspects of Danish culture and society will be presented and discussed. The aim of the course is to provide the participants with tools in order to understand Danish social life. Furthermore, the course focuses on involving the participants in a critical and occasionally ironic discussion of Danish values and Danish behavior. Four themes, which are all related to Danish society, will be dealt with: 1. The meaning of the terms home and hygge (an untranslatable word referring to getting together with one s close family or friends over a meal or a drink with candles lit.) 2. Folkeskolen (Danish State schools): Danish norms and values in the Danish Education system. Also, how the school functions as a place where one learns to be a good citizen. 3. Migration Studies in Denmark: the social and political mobility of refugees and immigrants in Denmark. How can a feeling of belonging and participating in the civil society be achieved? 4. Social life in Denmark: norms and values regarding how to behave. 400 kr. JURA Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet JURA Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4032: 10 mandage (13/2-30/4) Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker også noget af dens indhold (familie- og arveret, aftaler mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retssystemer og kunne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskerettighederne og grundloven. Så hvad må regering, folketing, kommuner og borgere? JURA Introduction to Danish Law (grundmodul) Hold 4031: 10 fredage (10/2-20/4) By external lecturer, LLM Niels Mikkelsen, University of Copenhagen Nordic Law is different from the major legal systems, Civil Law and Common Law. This course is an introduction to important features of Danish Law, its history, its sources and its use in everyday practice. We cover the legal heritage, the influence from International and EU-law, the Constitution and the Law-making. How is the Judiciary organized, and under which rules shall the Administration work? The Danish Welfare System is based in law and the renowned Flex-security system is covered by a unique concept of Labour law. If the law is broken, criminal justice may be applied. And criminal justice in Greenland has special features, unique to this self-governing part of the Kingdom. The working language is English and no home reading is required (but recommended!). Used literature: Børge Dahl: Danish Law in a European Perspective, Thomson Publishing,

28 26 JURA Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling Hold 5095: 5 torsdage (15/3-19/4) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning. Men retssikkerheden er under pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til nedprioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn. På dette kursus ser vi på, hvad begrebet retssikkerhed egentlig går ud på, og hvordan det udmønter sig i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondataloven. Ved hjælp af konkrete og aktuelle eksempler fra pressen og fra Ombudsmandens praksis ser vi på, hvordan reglerne virker i praksis. Deltagerne bedes købe eller låne: Sagsbehandling i øjenhøjde Håndbog i offentlig ret af Bente Hagelund, Akademisk Forlag, Kurset omhandler følgende dele: 1. Retssikkerhed og de forvaltningsretlige grundbegreber 2. Forvaltningsloven 3. Offentlighedsloven 4. Persondataloven 5. God forvaltningsskik 400 kr. JURA Konflikthåndtering og forhandling Hold 5094: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.merc.jur. Mie Marcussen, Københavns Universitet De største problemer i verden kunne være løst, mens de endnu var små. Problemerne kunne være løst uden fysisk, psykisk og strukturel vold. De kunne være løst konstruktivt. At bryde ud af den spiral, konflikten spinder os ind i, kræver bevidsthed. Bevidsthed om konflikters dynamik og eskalering. Men bevidstheden i sig selv er ikke nok. Vi må samtidig aktivere handlekraften og de metoder, der viser os en konstruktiv retning ud af de drænende konflikter eller svære forhandlinger. For hvor går vi hen, når vi ikke selv kan tackle problemet med naboen, og hvilken viden griber vi i, når vi kommer til kort over for konfliktens træghed? Verdenssamfundet kan sende flere tusinder af soldater i krig i morgen, men ikke én mægler. Det kalder på, at vi finder nye veje at gå. Og det gælder både, når vi skal håndtere hverdagskonflikter på gadeplan eller verdenskonflikter på globalt plan. På kurset kommer vi ind i både konfliktteorien, og teorier om konflikthåndtering, konfliktmægling og forhandling. JURA Familieret Hold 5096: 10 tirsdage (7/2-24/4, ikke 14/2) Ved lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet Familien er en særlig samfundsenhed, hvor medlemmerne har intime og tætte følelsesmæssige relationer. Derfor er den bærer af en særlig moralsk orden, hvor kraften til at opfylde de indbyrdes moralske forpligtelser herunder børneopdragelse er båret af kærlighed. Kurset handler om det indbyrdes retsforhold mellem familiemedlemmer. Ved en introduktion til det 20. århundrede om, hvorledes politiske og moralske forhold gennem tiden har bestemt den retlige orden, sættes fokus på gældende ret. Kurset behandler de forskellige familieformer: ægteskab, registrerede partnerskab og samliv. Reglerne for indgåelse og opløsning af ægteskab behandles samt ordningen af ægtefællernes formueforhold. Børnelovene og forældreansvarsloven inddrages. På kurset læses love og domme. Endelig vil det være muligt at diskutere familiepolitiske emner på grundlag af familierettens værdigrundig, herunder vægtningen af familiefællesskabet over for individet samt barnets bedste. PSYKOLOGI Studieleder: Ph.d.-stud., cand.psych. Thomas Alrik Sørensen, Københavns Universitet PSYKOLOGI Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4060: 5 lørdage (11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 14/4) Hold 4061: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.psych. Jon Maaløv Holm (4060), cand.psych. Peter Kristian Jacobsen (4061) Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behand

29 les derfor også neuropsykologiske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen, Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del kapitler herfra anvendes. (4060) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4061) PSYKOLOGI Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4062: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 4063: 10 mandage (6/2-23/4) Ved BA.psych. Nicolas Huyot Dreier (4062), cand.psych. Lasse Meinert Jensen (4063) Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Personlighedsfaktorer kan også have betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. (4063) (4062) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) PSYKOLOGI Positiv psykologi Hold 5205: 1 lør-søndag (3/3-4/3) Ved cand.psych. Jens Boris Larsen Positiv psykologi kan kort beskrives som det videnskabelige studium af det, der skal til for at skabe trivsel og blomstring i menneskers liv. Med andre ord kan man sige, at fokus er på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske sygdomme), og underprioriteret positive fænomener. Sigtet er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Kurset giver en introduktion til positiv psykologi og berører emner som styrker, positive følelser, positive relationer, positive præstationer og mening. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) PSYKOLOGI Neuropsykologi Hold 5206: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.psych. Eva Meldal Foged 1990 erne, der er blevet udnævnt til hjernens årti, indvarslede en nærmest eksplosiv udvikling i vores forståelse af hjernen som en dynamisk, foranderlig størrelse. Den videnskabelige udforskning af hjernen og dens funktioner benytter sig bl.a. af de nye skanningsteknikker, af neuropsykologiske undersøgelser af normale og hjerneskadede patienter samt af dyremodeller. Kurset giver en generel introduktion til neuropsykologien gennem inddragelse af studier af både normale mennesker og patienter med særlige hjerneskader, der kan øge vores viden om hjernen og dens funktioner. Hvordan kan vi fx forstå manden, der troede, hans kone var en hat; kvinden, der ikke kunne se bevægelse, eller krigsveteranen, der tydeligt kunne mærke sin amputerede hånd? Med udgangspunkt i neuropsykologiske undersøgelser, patientstudier og forskningsresultater vil det blive diskuteret, hvordan forskellige dysfunktioner i hjernen kan hjælpe os med at forstå adfærd og tænkning ved både hjerneskader og psykiatriske sygdomme. Gennem kurset vil der blive lagt vægt på hjernens plasticitet og de muligheder, dette giver for genoptræning efter hjerneskader. Litteratur: Hjerneprocesser, Anders Gade (Frydenlund, 1997). Emnet dækkes også af et kapitel i Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til psykologi (Frydenlund, 2005). Søndre Campus (Metro: Islands PSYKOLOGI Angst: symptomer, årsager og behandling Hold 5207: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.psych. Lena Fredensborg Meyer De fleste kender til symptomerne på angst, når vi skal til et vigtigt møde eller skal klare en eksamen. Det kan være sommerfugle i maven, svedige håndflader og rysten. Denne lette angst eller nervøsitet er et grundvilkår for mennesket og er naturligt endda et sund 27

30 hedstegn, for den kan forhindre at vi løber unødige risici. Nogle oplever dog at angsten bliver så intens og så forstyrrende, at personen ikke længere kan opretholde en almindelig hverdag. Her tales sædvanligvis om en reel funktionsnedsættelse, og angsten kan udvikle sig til en lidelse. Kurset er en introduktion til dels en overordnet forståelse af angst som begreb og hvorledes denne adskiller sig fra frygt, samt en introduktion til de forskellige angstlidelser hos og behandlinger til henholdsvis voksne og børn. Litteratur: Angstbogen af Jes Gerlach (red.) Psykiatrifondens Forlag, PSYKOLOGI Det moderne parforhold Hold 5208: 10 tirsdage (7/2-24/4, ikke 14/2) Ved cand.psych. Mattias Stølen Due Parforholdet er noget, de allerfleste søger, og samtidig er det en relation, som mange finder meget udfordrende. På dette kursus vil vi udforske og diskutere det moderne parforholds udfordringer og muligheder. Der tages udgangspunkt i forskning på området, eksempler fra parterapeutisk praksis samt socialpsykologiske vinkler på området. Der vil blive refereret til teori, men der vil samtidig være et fokus på, hvordan man kan omsætte denne teori til praksis. Kurset anlægger en psykologisk vinkel på, hvad der gør folkedrab muligt. For hvad er det, der får mennesker, der tidligere har boet dør om dør, til pludselig at medvirke til den andens død? Hvordan kan lærere tage livet af deres elever? Og hvordan kan bedste venner forvandles til dødelige fjender? Skal forklaringen findes i lydighed overfor autoritet? Eller er folkedrab den ekstreme konsekvens af fremmedgørelse imellem grupperne? Skyldes det gruppepres? Vi vil gennemgå forskellige psykologiske teorier om ondskab og diskutere, hvordan de hver især kan bidrage til forklaringen af folkedrab med Rwanda og Holocaust som vores primære eksempler. Deltagerne bedes købe eller låne: Rolf Kuschel og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi, Frydenlund, bliver overvægtig, og hvad man kan gøre for at tabe sig. Overvægt er et stigende problem i Danmark, hvor næsten halvdelen af voksenbefolkningen er overvægtige og antallet af svært overvægtige er tredoblet indenfor de seneste 25 år. Kurset introducerer helbredsmæssige og samfundsmæssige problemer ved overvægt, og præsenterer psykologiske og fysiologiske mekanismer ved sult, trang, appetit, nydelse og mæthed. Disse mekanismer kan forstås ud fra afhængighedsmodeller og er centrale både ved almindelig spisning, ved overvægt og ved spiseforstyrrelser såsom tvangsoverspisning (binge eating). Endelig præsenterer kurset modeller for, hvordan man kan tabe sig, både inden for normalvægtsområdet og inden for overvægt og svær overvægt. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 28 PSYKOLOGI Folkedrabets psykologi Hold 5209: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.psych. Rebecca Skaarup-Hille Folkedrab er blevet et hverdagsord vi hører det ofte i nyhederne, når der rapporteres fra fjerne konflikter. Men forekommer folkedrab så ofte? Hvad er et folkedrab egentligt? Vi vil diskutere forskellige definitioner heraf, og se nærmere på nogle af de historiske folkedrab. PSYKOLOGI Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning Hold 5210: 1 lør-søndag (5/5, 6/5) Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet Hvorfor bliver nogle mennesker overvægtige, og hvad kan man gøre for at tabe sig? Ny viden om samspillet mellem hjerneprocesser og psykologiske mekanismer i forbindelse med afhængighedstilstande kan forklare, hvorfor nogle mennesker spiser for meget og PSYKOLOGI Religionspsykologi Hold 5211: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag., ph.d.-stud. Hanne Bess Boelsbjerg, Københavns Universitet Hvorfor er mennesket religiøst? Hvilke dybere bevæggrunde er der for at indrette sin tilværelse efter årtusind år gamle skrifter? Eller for at tilbede usynlige magter? Disse spørgsmål er blandt dem, der er blevet behandlet af de store psykologiske tænkere. I kurset vil vi gennemgå tre centrale religionspsykologiske skikkelser og deres teorier omkring religiøsitet. Vi vil fokusere på James, Freud og Jung, der alle tre har bidraget til religionspsykologiens tilblivelse og dens anerkendelse som et selvstændigt felt inden for psykologien. Med udgangspunkt i tekster af Wulff, Geels og Wikström gives et overblik over religionspsykologiens klassiske del, som suppleres med uddrag af Freuds, Jungs og James egne tekster. Deltagerne bedes købe et kompendium, der foreligger før starten af kurset.

31 SOCIOLOGI Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen, Københavns Universitet STATSKUNDSKAB Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen, Københavns Universitet STATSKUNDSKAB Hvordan ved vi, om vi ved noget? Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) Hold 4058: 7 onsdage (8/2-21/3) Ved ekstern lektor, cand.phil. Vibeke Ankersborg, Københavns Universitet Kildekritik bruges bl.a. til at skelne imellem sandhed og løgn, hvorfor nogle udtaler sig om et samfundsforhold, og andre ikke gør, og hvilken viden vi kan udlede af det. På kurset vil vi arbejde med, hvordan kildekritik anvendes som en samfundsvidenskabelig metode, der sikrer systematik og videnskabelighed i især kvalitative sammenhænge. Undervisningen vil blandt andet komme ind på, hvad kildekritik er, hvordan vi kan bruge det, og hvilke kilder vi kan stole på. Kursisterne vil lære at selektere, analysere, vurdere og fortolke kilder. Kildekritik kommer bedst til sin ret, når det anvendes i samspil med kilder, og undervisningen vil derfor veksle imellem en teoretisk indføring i kildekritikkens centrale begreber og deres sammenhænge og diskussioner af virkelige cases om det danske samfund. Vi vil læse Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Vibeke Ankersborg (2007) samt et kompendium med cases. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) SOCIOLOGI Sociologiens moderne klassikere (grundmodul) Hold 4068: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen, Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben Holm Nielsen, Københavns Universitet Sociologien er videnskaben om samfundet eller det sociale og retter opmærksomheden mod det sociale liv, mennesket og samfundet og den samfundsmæssige udvikling. Formålet er at påvise mønstre og sammenhænge samt opstille forklaringer på de iagttagne sammenhænge og udviklingstendenser. Sociologien behandler (mikro)processerne i mødet mellem enkelte mennesker over studier af grupper og gruppeprocesser, organisationer og institutioner til studier af globale strukturer og ændringsprocesser. Hvad angår studier af aktører, institutioner og strukturer knyttet til politik, økonomi, kultur og hverdagsliv, finder disse ofte sted under betegnelser som politisk sociologi, organisationssociologi, arbejdsmarkedssociologi, uddannelsessociologi, kultursociologi, mediesociologi, familiesociologi, retssociologi og miljøsociologi. Den moderne sociologi forsøger at begribe nye og aktuelle mønstre i menneskers sociale handlinger set i et stadigt mere omskifteligt, komplekst og globalt orienteret samfund. Der introduceres til: Foucault, Bourdieu, Habermas, Luhmann, Giddens, Sennett, Beck, Bauman og Castells samt en række centrale sociologiske temaer, fx det postmoderne samfund, organisation og arbejdsliv. Litteratur: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red): Klassisk og moderne samfundsteori, 7. udg. STATSKUNDSKAB Politisk idéhistorie og politiske ideologier (grundmodul) Hold 4059: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen. Igennem tiderne har der været en lang række forskellige politiske forståelser af, hvordan verden er, eller hvordan den skulle indrettes. Man kan vælge at forstå disse som noget, der rummer attraktive idéer, vi også kan bruge i vor nutidige dagligdag, eller man kan se dem som skræmmebilleder. Endelig kan man mene, at de forskellige historiske forståelser kun havde mening i deres egen samtid. Uanset hvilken holdning man har, er det imidlertid kendetegnende, at man i moderne politiske diskussioner genfinder en række af de samme emner, som man ser i de klassiske diskussioner: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettigheder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktører således skal finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og forfriskende. I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgange til de moderne. Litteratur: Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.) Nørre Campus STATSKUNDSKAB Danish political system Hold 5181: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d. Anders P. Hansen The purpose of this course is to introduce the basic outline of Danish politics and the Danish political system to all interested parties. The presentation will be based on both institutional and behavioral approaches to the structure and functions of the Danish political system. During the course we will discuss both historical and current political developments in Denmark; the characteristics of the Danish political system at local, regional and central levels; its po 29

32 30 litical origins, what challenges it faces, and how it differs from the political systems in other countries in Europe in general, and Scandinavia in particular. The course will especially focus on the historical development of the Danish political system and its precent challenges and specific issues such as: The history of the Danish political system and how democracy was established in Denmark. How democracy and the parliamentary chain of governance function in Denmark and the Danish power investigation and its main conclusions. The welfare state and its future, political parties and voluntary associations and the citizens. Denmark and Europe, and politics outside parliament. A readers guide will be available for purchase in the class. Nørre Campus UDDANNELSES- VIDENSKAB UDDANNELSESVIDENSKAB Kritik af selvforvaltningens pædagogik: nye veje i skolen Hold 5320: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.pæd.soc. Martin Butler Danske skoler har i årtier i vidt omfang været præget af den reformpædagogiske grundforestilling om det autonome og selvforvaltende barn, en tænkning som har mødt skarp kritik i de seneste ti år. Ikke kun fra de borgerlig-liberale regeringer, som i perioden flyttede skolens fokus i retning af fælles nationale værdier og tydeligere pædagogisk ledelse, men også fra lærere og skoleforskere, som peger på, at selvforvaltningens pædagogik er blevet et problem for en stor del af skolens elever. Mange lærere baserer dog fortsat deres undervisning på diskurser om den selvstændigt lærende elev, måske ikke mindst fordi man i skolerne savner et teoretisk sprog til at analysere og kritisere disse diskurser ud fra en demokratisk og socialliberal position. I løbet af kurset skal vi med udgangspunkt i bl.a. Ziehe, Bernstein og nyere nordisk skoleforskning se på grundlaget for en sådan demokratisk, socialliberal kritik af selvforvaltningens pædagogik, samt på modeller for en ny praksis i skolen. 400 kr. ØKONOMI Studieleder: Ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School ØKONOMI Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) Hold 4071: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet, og om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i debatten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik og Jesper Jespersens: Introduktion til markedsøkonomi. ØKONOMI Aktuel økonomi Hold 5223: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen På kurset følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på gældskrisen og indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet og beskæftigelsen. I den forbindelse ses også udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været opdaterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud fra tidligere erhvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddragelse af teoretiske dele af bogen af Thomas Alslev Christensen og Tore D. Stramer m.fl.: Nationaløkonomi på dansk og seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt. Til undervisningen udleveres desuden tekster om de aktuelle økonomiske problematikker, der tages op. Emnerne kan være danske, fra andre lande eller mere globale. ØKONOMI Den finansielle sektor, bankkriser og bankpakker og deres påvirkning af samfundsøkonomien Hold 5224: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School, og cand. polit. Jesper Larsen Lær om den finansielle sektor og dens funktionsmåde. Hvorfor er der bankkriser? Der tages udgangspunkt i de danske forhold samt i starten af den finansielle krise. Hvordan opstår bankkriser, og kan de forhindres? Hvad indeholder bankpakkerne i Danmark? Og hvilke konsekvenser har bankkriser og bankpakker på samfundsøkonomien?

33 Der ses på danske forhold, men også EU og USA inddrages i forbindelse med forklaring af forløbet i den finansielle sektor og også i relation til den nationale regulering af den finansielle sektor. Teori og empiri inddrages, og der diskuteres bl.a. på grundlag af hand outs. Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle sektor. 14. udgave 2011, Statistisk 10-årsoversigt, seneste udgave, Nationalbankens årsberetning (downloades gratis). Frederiksberg Campus Idéhistorie og filosofi IDÉHISTORIE Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art., cand.mag. Peter Busch- Larsen, Københavns Universitet Linjestudiet omfatter seks grundmoduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. IDÉHISTORIE Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul 1) Hold 4018: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4019: 10 tirsdage (7/2-17/4) Hold 4020: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved BA Claus Christoffersen (4018, 4019) og cand.mag. Ulrik Crone (4020) Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge, hvad udviklingen af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneskeog samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de store filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kultur- og samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. (4018, 4019) (4020) Nørre Campus IDÉHISTORIE Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) Hold 4021: 10 tirsdage (7/2-17/4) Hold 4022: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4022) og BA Claus Christoffersen (4021) Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan Romerriget forvalter arven fra Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød og sammensmeltning med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer idéer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin. Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (4021) (4022) Nørre Campus IDÉHISTORIE Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) Hold 4023: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4024: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved BA Claus Christoffersen I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må 31

34 32 vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet. (4023) Nørre Campus (4024) IDÉHISTORIE Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) Hold 4025: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4026: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4025) og BA Claus Christoffersen (4026) Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, oplysningens og individualismens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed ( jeg tænker, altså er jeg ), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet. (4025) (4026) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) IDÉHISTORIE Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) Hold 4027: 10 torsdage (14/2-24/4) Hold 4028: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Martin Pasgaard- Westerman, Technische Universität Berlin Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virkeligheden, videnskaben ikke kan nå. Hegel afviste en sådan opdeling af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunismens grundlag, kritiserede Kierkegaard Hegels systemtænkning for at savne blik for det enkelte menneske, det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuften, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resulterede ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsamling sælges på holdet. (4027) Nørre Campus (4028) IDÉHISTORIE Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6) Hold 4029: 10 tirsdage (7/2-17/4) Hold 4030: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Martin Pasgaard- Westerman, Technische Universität Berlin Indgangen til det 20. århundrede præges af en generel opbruds- og krisestemning, der fører til vidt forskellige reaktioner. Filosofien forsøges grundlagt på ny som streng videnskab hos Husserl, Freud grundlægger psykoana

35 lysen, Max Weber sociologien, og kommunisterne med Lenin i spidsen ser en forløsning i en altomspændende revolution. Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, udtrykkes splittelsen i det enkelte menneskes indre i Kafkas beskrivelser af menneskets fremmedgørelse i et bureaukratisk samfund. Men selv om filosofien nu tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eksistens (Heidegger, Sartre), fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed, der slår igennem i nazismens og fascismens populisme og ender med den totale krig. Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totalitarismens oprindelse (Popper, Hannah Arendt), og en gennemgribende (selv) kritik af hele den vestlige kultur og tænkning blev det nye udgangspunkt (Adorno, Heidegger), der stadig er gældende i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (4029) Nørre Campus (4030) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) IDÉHISTORIE Gud i filosofien: fra Platon til Heidegger Hold 5081: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ph.d., cand.mag. Ulrik Houlind Rasmussen Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog filosofien sin begyndelse i antikken som et forsøg på at overvinde mytens guder ved hjælp af ideen om en myteløs fornuft. Ikke desto mindre tyder meget på, at filosofien alle dage har haft sit eget behov for Gud. På kurset vil vi se nærmere på gudstanken i filosofien i et idehistorisk perspektiv. Hvordan er Gud blevet opfattet i filosofien, og hvorfor har Gud været uundværlig for filosofien? Vi vil undersøge, hvilken rolle Gud spiller hos en række klassiske filosoffer fra Platon og Aristoteles til Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger. Og vi vil se på, hvad det betyder, når Gud erklæres for død og hvad der bliver tilbage. Kan filosofi overhovedet komme uden om at forholde sig til dét, end hvilket intet større kan tænkes, altså netop Gud? En tekstsamling sælges på holdet. Frederiksberg Campus IDÉHISTORIE Lidelsens problem: fra oplysningstiden til i dag Hold 5082: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.phil. Mads Vestergaard Jordskælv, sygdom, sult, krig og grusomhed der er nok af lidelse og ondskab i verden, som rammer uskyldige og virker tilfældig og meningsløs. Kan lidelsen i verden på nogen måde gives en mening og retfærdiggøres? Kan Gud? Lidelsens problem har en teologisk oprindelse: Hvorfor findes lidelse og ondskab, hvis verden er skabt af en almægtig og god Gud? Kan eller vil han ikke gribe ind? Gud har brug for et forsvar, som legitimerer lidelsen en teodicé. Kurset omhandler teodicé-debatten fra oplysningstiden til nutiden, hvor lidelsens problem er blevet sekulariseret. Spørgsmålet er nu ikke så meget om Gud, men om den historiske udvikling eller det økonomiske system kan forsvares: Kan verdens lidelse legitimeres som et nødvendigt onde for det historiske fremskridt eller i den globale markedsøkonomi? Det 20. århundredes rædsler i bl.a. Auschwitz og Gulag har imidlertid rejst spørgsmålet, om ikke enhver retfærdiggørelse af lidelse er en moralsk forkastelig hån mod ofrene. Der læses uddrag af Bibelen, Leibniz, Voltaire, Kant, Sade, Dostojevskij, Marx, Adorno og Zizek. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE Det gode liv i det gode samfund: demokratisk fællesskab hos Aristoteles Hold 5083: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone Den moderne konkurrencestats fokusering på økonomisk vækst og konkurrence har reduceret den demokratiske borger til forbruger. Grundlaget for fællesskabsværdier som retfærdighed, solidaritet og venskab synes enten helt forsvundet eller søgt etableret i en tvivlsom nationalisme. Hvad betyder det for demokratiet, at politisk handling er blevet til noget, vi gør med kreditkortet? Kunne man forestille sig, at det kunne være anderledes? Det kunne Aristoteles. Hans tanker om det politiske fællesskab som grundlæggende etisk, og det gode og lykkelige liv som et aktivt og politisk handlende liv, fremstår stadig som det smukkeste og mest dybsindige, der er sagt om menneskelivet og det menneskelige fællesskab. På kurset skal vi læse Aristoteles berømte værk om politik og se, hvordan hans tanker adskiller sig fra oplysningstidens og fra vor egen tids politiske tænkning. Aristoteles hævdede, at målet for hans politiske videnskab ikke var, at vi skulle blive kloge, men at vi skulle blive gode mennesker. Litteratur: Aristoteles: Statslære. IDÉHISTORIE De mange oplysninger: den sammensatte oplysningstid Hold 5084: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved BA Claus Christoffersen 33

36 34 Oplysningen, som har opdaget frihederne, har også opfundet disciplinen. Med denne konstatering viser Foucault hen til, hvor sammensat den europæiske oplysningstid er. Oplysningsprojektet er ikke ét projekt, der er ikke én oplysning, men mange oplysninger. Oplysning er frihed og disciplin; det er religionskritik og religiøs tolerance; det er rationalisme og pietisme på én gang. På kurset skal vi se, hvor forskelligt oplysningen udfolder sig i de engelske, franske og tyske variationer af oplysningsprojektet den liberale engelske, den politiske franske og den tyske, der er forbundet med enevælde, pietisme og jødisk tænkning. Vi skal samtidig se, hvordan oplysningen både udfolder sig i en radikal og en mere moderat variant hvor den sidste ikke stiller sig fjendtligt over for religion, tradition og stat. Vi skal med andre ord se nærmere på, hvorfor det ikke er særlig oplyst at fremstille oplysningen som et entydigt fænomen. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus IDÉHISTORIE Thomas Manns Hans kongelige Højhed Hold 5085: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Per Clausen Baggrunden for Hans kongelige Højhed (1909) er Thomas Manns giftermål 1905 med Katja Pringsheim, og det wilhelminske tyske kejserrige. Lystspillet i romanform gennemspiller på en drillende, eventyragtig måde en række velkendte temaer i forfatterskabet: repræsentation, fyrste og folk, kunstner og borger/publikum. Thomas Mann viser med ironisk sympati vejen ud af ensomhed til fællesskab og social sympati. En fabel som dengang, på det wilhelminske kejserdømmes solhøjde, foregreb mere end læseren 1909 læste sig frem til. Hvad romanen foregreb, vil vi gennemgå på kurset og tegne linjerne tilbage til Buddenbrooks og frem til Et upolitisk menneskes betragtninger, Døden i Venedig og Felix Krull. IDÉHISTORIE Havens idéhistorie: et sted for sansning og tænkning Hold 5087: 1 lør-søndag (10/3-11/3) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Ordet have har på de fleste sprog sin oprindelse i ord for hegn eller gærde og betegner noget omsluttet, beskyttet. Det gælder også det persiske pairidaéza, en kongelig jagtpark, der i en europæisk omformning blev navnet på den herligste af alle haver, nemlig paradis. Den bibelske have betegner uskyld og velvære. En idealtilstand, der brydes med syndefaldet og den medfølgende opdyrkning af jord og etablering af byer. Den antikke have indgår derimod som en del af byernes organisering og er et sted for filosofisk tænkning. Platon underviste sine elever i haven, og Epikur pegede på, at mennesket gennem dyrkning af haven kan befris for smerte og ulyst og dermed opnå en tilstand af velvære. På kurset skal vi følge den europæiske haves idémæssige udvikling fra Pompejis peristyl-haver over middelalderens klosterhaver og enevældens barokhaver til romantikkens idealhaver og det 20. århundredes minimalistiske haver. Vi skal se på, hvorledes havernes udformning har forbindelse til en given periodes natur-, kunst-, menneske- og livssyn, og hvordan udviklingen hænger sammen med de samfundsmæssige og politiske forhold. En tekstsamling sælges på holdet. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) IDÉHISTORIE Shakespeare Mysteriet Hold 5088: 1 lørdag-søndag (17/3-18/3) Ved cand.mag. Søren Hauge Skrev Shakespeare nu også Shakespeare-dramaerne? Kan gåden løses, og hvad vil det kunne betyde? Handler Shakespeare-dramaerne om folkeoplysning, og er de en del af en positiv sammensværgelse? Hvad er forbindelsen til rosenkreuzerne og frimurerne og til afdækningen af skjulte koder i renæssancens England? Gåden har optaget kulturpersonligheder og forskere i mere end 150 år og har aldrig været mere aktuel. Vi bliver ført ud på en eventyrlig rejse til sprængfarlig politik, hermetisk visdom, skjulte koder, hemmelige broderskaber, frimureriets barndom, Den Gyldne Hjelms Riddere, og farefulde projekter i hjertet af den nordeuropæiske renæssance. I centrum af aktiviteterne lyser et strålende, åndeligt geni, assisteret af en kreds af dygtige, visionære fornyere. Det ændrer vores syn på Shakespeare, historien og nutiden. Søren Hauge udgav i 2010 bogen Shakespeare Mysteriet og fuldførte dermed et arbejde, som blev påbegyndt med hans første bog, Rosenkreuzerne fra kr. (rabatpris: 510 kr.) IDÉHISTORIE Eksotisk orient: fra modefænomen til hadeobjekt Hold 5089: 1 lørdag-søndag (24/3-25/3) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Haremskvinder, magiske lamper og afhuggede hoveder. Orientens fortællinger om blomstrende seksualitet, familiefejder og glødende sværdslag mellem religiøse krigere fascinerede europæerne op gennem det 18. og 19. århundrede. En fornuftstyret europæisk kultur hentede saft og kraft i det orientalske billedunivers. Ikke mindst dyrkede romantikerne det fremmede og eksotiske i orientens farver, musik og religioner. Men fascinationskraften gav også næring til et mere livsfornægtende og destruktivt kultursyn, der helt

37 op i vor tid viser sig som angsten for det fremmede, fordømmelse af ikke-kristne kulturer og en opdeling i et dem og os og i dag taler mange om et civilisationernes sammenstød. Kurset vil undersøge orientens statustab fra modefænomen til hadeobjekt. Vi vil studere orientens betydning for europæisk kultur i det 18. og 19. århundrede og med udgangspunkt i Edward Saïds bog Orientalisme se den europæiske fascination af orienten fra en orientalsk kritikers synsvinkel. Endelig vil vi diskutere tendenserne til en ny bølge af orientalisme i europæisk kultur. Litteratur: Orientalisme, Edward Saïds, Roskilde Universitetsforlag, En tekstsamling sælges på holdet. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Sommerkurser IDÉHISTORIE Heideggers kritik af humanismen Hold 5093: man-fredag (9/7-13/7) Ved mag.art. Martin Pasgaard-Westerman, Technische Universität Berlin Martin Heidegger ( ) er en af det 20. århundredes vigtigste tænkere, ikke mindst fordi hans tænkning rummer en dybtgående kritik af hele den vestlige filosofi. Kritikken formuleres som en gentænkning af metafysikkens måde at spørge til, hvad virkeligheden er. Heidegger peger bl.a. på den humanistiske definition af mennesket som fornuftigt dyr (animal rationale) som et grundtræk ved metafysikken. Men hvordan skal humanismen nærmere forstås? Og hvorfor fører den, ifølge Heidegger, til fremmedhed og hjemløshed? I Et brev om humanismen (1949) fremsætter han sin kritik. Humanismen definerer mennesket som grundlag (subjekt) for tænkningen og sætter sig igennem som en hæmningsløs teknisk rationalitet, der reducerer tingene til objekter, naturen til råstof og mennesket til et arbejdende dyr. På kurset vil vi efter en generel introduktion til Heideggers tænkning koncentrere os om hans opgør med humanismen. Mennesket er ikke først og fremmest et fornuftigt dyr, men derimod dét værende, for hvem væren kan træde frem. Litteratur: M. Heidegger: Et brev om humanismen. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE Mennesket og Eros: Platons Symposion Hold 5091: man-fredag (16/7-20/7) Ved BA Claus Christoffersen Symposion bliver med rette betragtet som et af Platons største værker både på grund af dets filosofiske og dets litterære kvaliteter. Platon fremstiller her ikke sine tanker i den sædvanlige dialogform, men i en række af taler, der alle hylder Eros. I disse taler skildrer Platon en række af datidens forestillinger om mennesket, kosmos og Eros på en måde, så stil og indhold svarer formfuldendt til hinanden. Men hvad er Eros? Det viser sig naturligvis, at det er svært at indfange kærligheden i et begreb. Men selv om der ikke er nogen af talerne, der når den fulde sandhed om Eros ikke engang Sokrates, der må nøjes med at referere, hvad han har hørt af andre bliver vor forståelse af Eros dybere, efterhånden som vi kommer gennem dialogen. Eros bliver et kernebegreb for forståelsen af mennesket og skal det vise sig for forståelsen af Platons filosofi overhovedet. Kurset vil forløbe som en gennemgang af dialogen, hvor vi også vil inddrage andre beslægtede dialoger som Faidros og Faidon. Litteratur: Platon: Symposion. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE Nietzsches Således talte Zarathustra Hold 5092: man-fredag (23/7-27/7) Ved mag.art. Martin Pasgaard-Westerman, Technische Universität Berlin I sit hovedværk Således talte Zarathustra ( ) beskriver Nietzsche den kristne tro, dens metafysik og moral, som en tro der er ved at forsvinde. Gud er død, skriver Nietzsche og stiller det moderne menneske over for to mulige idealer: det sidste menneske og overmennesket. Ifølge Nietzsche er det sidste menneske allerede en realitet: et menneske, der er ude af stand til at sætte sig mål og værdier for livet og fortvivler over den gamle Guds død. Han giver en foruroligende præcis beskrivelse af dette modernitetens sidste menneske, der vil bedøves, underholdes og være lykkeligt. Overmennesket derimod som ikke må forveksles med et raceideologisk supermenneske er i stand til at acceptere verdens og menneskets tilfældighed og kan skabe nye livsbekræftende værdier. Bogen er måske det mærkværdigste filosofiske værk, der nogensinde er skrevet. Det er også et af de mest citerede, forhånede og fortolkede værker i moderne filosofi. Det skyldes, at Nietzsche ikke bare kritiserer hele den vestlige tænkning, men samtidig praktiserer en ny filosofisk stil. På kurset vil bogen blive gennemgået i sammenhæng med hans filosofi som helhed og på en bred idéhistorisk baggrund. Litteratur: F. Nietzsche: Således talte Zarathustra. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) 35

38 36 IDÉHISTORIE Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie Hold 5090: man-fredag (13/8-17/8) Ved BA Claus Christoffersen I dag er demokratiet som styreform uantastet. Til gengæld er debatten om, hvad demokrati egentlig er, næsten helt fraværende. Vi er med andre ord enige om noget, vi ikke diskuterer indholdet af. Vi vil derfor i kurset søge en forståelse af, hvad demokrati er, ved at se på nogle vigtige trin i demokratiets udvikling fra antikken over oplysningstiden og velfærdsstaten til det markedsdemokrati, som hævdes at være fremherskende i dag. Vi vil undersøge, hvordan demokratiet er blevet forstået og vurderet forskelligt gennem tiderne, og hvordan det er blevet forbundet med retsstaten, med fremkomsten af den myndige og oplyste borger, med eksistensen af en fri og levende debat mv. Og ikke mindst vil vi spørge, i hvilken grad disse forbindelser stadig er gældende også for at finde ud af, hvilken form for demokrati det er, vi er så enige om at hylde i dag. En tekstsamling sælges på holdet. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) FILOSOFI Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet FILOSOFI Nyere tids filosofihistorie: fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) Hold 4013: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved lektor, mag.art. Lisbeth Jørgensen Den europæiske filosofi bevæger sig gennem forskellige problemuniverser. Undertiden konkurrerer filosofierne om at løse de samme problemer, og undertiden forsøger de at byde ind med nye problemer, der måske er mere styrede af traditionen, end det lige umiddelbart kan ses. I renæssancen introduceres individet som filosofisk udgangspunkt, og videnskab og rationalitet bryder igennem som forståelsesramme. Den moderne filosofi er karakteriseret af to hovedstrømninger: rationalisme og empirisme. Her læses: Descartes, Spinoza og Hume. Både Kant og Hegel forsøger at løse de problemer, som uforeneligheden i disse to strømninger bereder. Vi har en afdeling om politiske grundtanker: Hobbes, Mill, Locke og Burke. Kierkegaard og Nietzsche afslutter forløbet. Der lægges vægt på at introducere de enkelte tænkere gennem læsning af korte uddrag af deres egne tekster. Litteratur: Den europæiske filosofis historie. Fra reformationen til oplysningstiden, af C.H. Koch, Nyt Nordisk Forlag og Filosofiens historie. Fra oldtiden til Kant, af Arne Næss, Hans Reitzels Forlag. FILOSOFI Det gode liv: velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) Hold 4014: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv ingen ønsker et liv uden lykke, men hvad vi ønsker, og ikke mindst, hvad der gør os lykkelige, tror vi eventuelt at vide, men er vi ofte uenige om, eller er vi uvidende om, usikre på og måske mere eller mindre uden indflydelse på. Uanset hvilket synspunkt eller hvilke flere synspunkter af de nævnte, vi tilslutter os, er denne tilslutning under alle omstændigheder udtryk for nogle tanker om lykke. Er lykke dermed grundliggende udtryk for noget begrebsligt noget vi gør os begreber om? Vi gør os alle med hensyn til lykke nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til oplevelse af lykke, og hvad der kan hindre oplevelse af lykke, og hvad den enkelte på denne baggrund eventuelt kan bidrage med selv for at befordre sin og andres mulige lykke. FILOSOFI Etik og politisk filosofi (grundmodul) Hold 4015: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Kurset giver en oversigt over de vigtigste filosofiske problemstillinger, der knytter sig til spørgsmålet om, hvorledes vi bør handle. Det falder i tre lige store dele. I den første del introduceres en række centrale moralteorier (pligtetik, konsekvensetik og dydsetik). I forbindelse hermed vil vi diskutere teorier om det gode liv. Teoriernes styrker og svagheder samt deres forskellige implikationer illustreres ved konkrete etiske problemstillinger. I anden del vil vi se på nogle teorier om fordelingsretfærdighed. Spørgsmålet om, hvordan der eksisterer en dyb konflikt mellem hensynet til individers frihed og retfærdighed, vil udgøre et gennemgående tema. I den sidste del vil vi diskutere flere af de vigtigste metaproblemer i forhold til de foregående temaer: Er moralske vurderinger (blot) subjektive? Er moralske vurderinger alene sande i forhold til bestemte kulturers normer og værdier? Er det irrationelt at handle umoralsk? Er moralske normer sociale konstruktioner? FILOSOFI Frihed og autenticitet: eksistentialismens menneskesyn Hold 5053: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Eksistensfilosofien reflekterer over den menneskelige tilværelses grundvilkår. Hvad indebærer det, at leve som men

39 neske, når Gud er erklæret død, og vi derfor selv står med både frihed til og ansvaret for at finde formål i tilværelsen og mening med vores liv? Eksistentialismen er blevet modefilosofi. I dag gennemsyrer dens slagord og begreber vores kultur fra Hollywoodfilm og reklamer til ordsprog og selvudviklingskurser. Selv et dagligdags råd som vær dig selv har rødder i eksistensfilosofien. Kurset undersøger den filosofiske baggrund for nutidens hverdagseksistentialisme, og vi vil bl.a. behandle temaer som menneskets frihed og ansvar, autenticitet, det absurde, nihilisme og det berygtede spørgsmål om meningen med livet. I samspil med populærkulturelle eksempler vil vi læse uddrag af filosoffer som Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Sartre og Camus samt skønlitterære forfattere som Dostojevskij, Tom Kristensen og Kafka. FILOSOFI Moderne videnskabsteori og teorier om videnskab i filosofisk belysning Hold 5054: 10 mandage (27/2-14/5) Ved ekstern lektor, cand.mag. Anders Tversted Silber, Københavns Universitet Kurset har tre fokuspunkter. For det første en grundig indføring i moderne, analytisk orienteret videnskabsteori, herunder en præsentation af nogle centrale begreber, forskellige slutningsformer og beviskræfter, som videnskabelige undersøgelser gør brug af. For det andet en indføring i forskellige typer af forklaringer, hvor vi tager udgangspunkt i en position, som man vanligvis kalder Naiv Induktivisme, og vi arbejder os derefter frem til en position, som i nyere tid er meget omdiskuteret, nemlig Slutning til Bedste Forklaring. For det tredje ser vi på nogle såkaldte teoretiske modeller, som vi hands on skal applicere på nogle videnskabelige tekster. Undervisningsmaterialet præsenterer den første gang på holdet. Indførende til kurset kan læses Alan F. Chalmers Hvad er videnskab? eller Samir Okashas Philosophy of Science. FILOSOFI Introduktion til Heideggers Væren og tid Hold 5055: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Casper Løwenstein Heideggers Sein und Zeit (1927) er et originalt, vanskeligt og indflydelsesrigt værk. Dets eksistenstolkning og metafysikkritik har afsat spor i filosofi, teologi, litteraturforskning, pædagogik og meget andet. Vi vil læse det i uddrag i dansk oversættelse og forsøge at indkredse og forbinde nøgleordene væren, værende, tilstedeværen, eksistens, tidslighed, historicitet, fundamentalontologi og destruktion. I fokus vil være Heideggers programmatiske opgør med den filosofiske tradition, hans særegne sprogbrug og hans forsøg på at komme erfaringen nærmere gennem beskrivelse af eksistensens fakticitet. Analyserne af angsten og af forholdet til døden er i denne forbindelse eksemplariske, fordi de er forsøg på at blotlægge en grundlæggende menneskelig stemning og åbenhed og en grundlæggende menneskelig tidslighed. Her er der fællestræk med Kierkegaard. Vi skal se på disse fællestræk og andre perspektiver: forholdet til metafysikken, hermeneutikken, fænomenologien og historievidenskaben. Litteratur: Martin Heidegger, Væren og tid, Klim, Frederiksberg Campus FILOSOFI Det græske verdensbillede: de gamle grækeres filosofi og livssyn Hold 5056: 5 tirsdage (13/3-17/4) Ved cand.mag.fil. Kasper Johansen Få et bredt kendskab til de vigtigste af de gamle græske tænkere og deres filosofi. Dette kursus starter med den præ-sokratiske periode. Men filosofien begynder for alvor med Sokrates og dennes elev Platon. Platons indflydelse på filosofien er kolossal og når Whitehead senere skrev, at al filosofi efter Platon blot er fodnoter, siger det ikke så lidt. Den berømte Aristoteles indflydelse var ligeledes massiv. Aristoteles var med til at skabe de distinktioner inden for videnskaben, vi bruger den dag i dag. Efter Aristoteles præges filosofien af fire forskellige retninger. Stoicismen og skepticisme samt kynikernes livssyn og Epikurs hedonisme. Filosofferne bliver sat i en forståelig og relevant historisk kontekst. Med fokus på deres relevans for nutidens filosofi. Det særlige ved den gamle græske filosofi er dens mangeartede bud på, hvad det gode liv er, og hvordan man opnår det gode. 400 kr. FILOSOFI Mystikeren Martinus: alternative tanker Hold 5227: 1 lørdag (24/3) Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs Sørensen, Københavns Universitet Den danske mystiker Martinus ( ) udviklede et omfattende tankesystem baseret på en personlig vision. Martinus er enestående i en dansk 37

40 38 kontekst, men sammen med andre alternative tankeformer udgør systemet et gammelt grænseland, hvor gængse videnskabelige og filosofiske forestillinger udfordres. Kurset vil introducere Martinus kosmiske verdensbillede, som et eksempel på de alternative tankeformer, der altid har rumsteret i den vestlige kultur. Budskabet, som Martinus fremstillede med ord og tegninger, er kort og godt, at der intet tilfældigt sker i universet. Der er ikke tale om anti-videnskab, og Martinus er ikke moraliserende, men han mener, at den moderne verden har glemt sine åndelige forudsætninger. Kurset vil placere Martinus i en idéhistorisk kontekst, bl.a. med forestillingen om sjælens udødelighed, som har rødder i Platons filosofi. Men vi vil også diskutere hans tanker omkring reinkarnation, døden og en kosmisk videnskab til gavn for menneskeheden. En gæst med særligt kendskab til Martinus univers vil deltage. 280 kr. FILOSOFI Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning Hold 5228: 1 lørdag (10/3) Ved BA Claus Christoffersen Filosoffen Hannah Arendt ( ) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien arbejde og forbrug bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund. Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om ondskabens banalitet skal forstås. 280 kr. Sommerkurser FILOSOFI Søren Kierkegaards værker Hold 5057: man-fre (2/7-6/7) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Litterært er Søren Aabye Kierkegaards ( ) tekster ikke alene noget af det ypperste, der er skrevet på dansk, men også genremæssigt er han forud for sin tid. Filosofisk baner han vejen for opgøret med århundreders systemtænkning og peger frem mod eksistensfilosofien i det 20. århundrede. Psykologisk foregriber hans analyser psykoanalysen og opgøret med denne. Teologisk giver han grundlaget for det 20. århundredes eksistensteologi og dialektiske teologi. Men samtidig med, at han litterært, filosofisk, psykologisk og teologisk er meget moderne, er han også et ekko fra en fjern fortid, hvis kristendomsforståelse og menneskesyn er meget anderledes end de livsanskuelser, som er dominerende i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er denne dobbelthed, der er det gennemgående perspektiv i kurset. I løbet af ugen vil værker som Enten- Eller, Frygt og Bæven, Begrebet Angest, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, Sygdommen til Døden, Indøvelse i Christendom og Kjerlighedens Gjerninger blive gennemgået og analyseret i deres indbyrdes sammenhæng. Endvidere vil vi komme ind på emner som stadieteorien, paradokstanken, angstbegrebet, læren om selvet og fortvivlelsen, den eksistentielle sandhed og den indirekte meddelelse. Metodisk vil det blive diskuteret i hvilken forstand man kan og navnlig ikke kan tale om den egentlige Kierkegaard. Et tekstudvalg vil blive solgt på holdet. Derudover bedes deltagerne anskaffe sig eller låne, Johannes Sløk: Kierkegaards univers, København kr. (rabatpris: 860 kr.) Kunsthistorie Studieleder: Mag.art. Mette Wivel Linjestudiet omfatter fem grundmoduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. KUNSTHISTORIE Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) Hold 4033: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4034: 10 tirsdage (7/2-17/4) Hold 4035: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4036: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved Kirsten Nørregaard (4033). Ved cand.mag. Merete Mørup (4034, 4035). Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4036). Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I det 11. årh. begynder monumen

41 talskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være freskomalere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4033, 4036) (4034, 4035,) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) KUNSTHISTORIE Fra den italienske renæssance til nyklassicismen ( ) (grundmodul 2) Hold 4037: 10 tirsdage (7/2-17/4) Hold 4038: 10 tirsdage (7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4) Hold 4039: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved mag.art. Mette Wivel (4037). Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4038). Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4039) I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian. I den sammenhæng vil tysk kunst omkring reformationen, hvor maleren og grafikeren Albrecht Dürer bringer linearperspektivet og renæssancen til Nordeuropa, også blive inddraget. Efter renæssancen følger den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bla. Caravaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem religion og den voksende sekularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen med baggrund i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de ændringer i tidsånden der fører til den franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4037) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4038) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse (4039) KUNSTHISTORIE Fra romantik til modernisme ( ) (grundmodul 3) Hold 4040: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4041: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 4042: 10 mandag (6/2-23/4) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4040). Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4041). Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4042) Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan nævnes Goya, Friedrich og Turner, og begrebet orientalisme vil i den forbindelse ligeledes blive omtalt. Henover midten af århundredet afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsentligste skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, opfindelsen af fotografiet og Darwins evolutionslære. Men tiderne ændrer sig, og i 1880 erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Kurset afsluttes med en gennemgang af det moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4040, 4042) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4041) Øregaard Museum 39

42 40 KUNSTHISTORIE Fra modernismen til samtidskunsten ( ) (grundmodul 4) Hold 4043: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 4044: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4043). Ved cand.phil. Pia Høy (4044) Efter første verdenskrig afløser dadaismen og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ready-mades udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion. Efter 2. verdenskrig undergår kunsten store forandringer erne og 60 erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, hvis væsentligste skikkelser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og konceptkunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980 erne med det nyekspressionistiske eller såkaldt vilde maleri. Fra 90 erne er det dog installationskunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). KUNSTHISTORIE Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 4045: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte spørgsmål gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, historisk-sociologisk og psykologisk metode. KUNSTHISTORIE Rend mig i finkulturen: folkelighed og ungdomsoprør i dansk kunst Hold 5097: 10 mandage (6/2-23/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 1950 ernes internationale kulturmøde inspirerede den franskorienterede Richard Mortensens konkrete billedsprog. Dette udvikledes af Gunnar Aagaard Andersen og Paul Gadegaard. Industrisamfundets æstetik kredsede også Preben Hornung om, mens Robert Jacobsen skabte nye skulpturformer af jern. Omkring 1960 bevirkede en ny amerikansk kulturindflydelse skiftet fra Paris til New York. Fluxus-bevægelsens medlemmer Paul Gernes, Jens Jørgen Thorsen m.fl. deltog i happenings og internationale events inspireret af bl.a. Joseph Beuys og Robert Rauschenberg. EKS-skolens kunstnere som Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Richard Winther m.fl. udforskede relationen mellem det private og det offentlige, de samfundsmæssige strukturer og de personlige erfaringer. Collage, det gestuelle maleri, installation og happening skabte kunstneriske fornyelser ernes minimalistiske billedhuggere og installationskunstnere samt gruppen Ny Abstraktion tog nye, nonfigurative tendenser op. KUNSTHISTORIE Postmodernisme og nutidskunst: den internationale kunstscene Hold 5098: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 1970 ernes ideologiske sammenbrud efter oliekrisen og Vietnam-krigens af

43 slutning affødte minimalismen, jordkunst og konceptkunst, som signalerede det traditionelle værks kollaps. Modsat brød en ny tysk kunstpraksis frem med pionerer som J. Beuys, Penck og G. Baselitz. A. Kiefer og J. Immendorff slog for alvor igennem i 1980 erne med personlige historiemalerier. Die neuen Wilden kollektivet i Berlin, bl.a. H. Middendorff, R.W. Fetting og Salomé malede punkerkulturens og bøssebarernes flamboyante livsstil. En individualistisk søgen præger også den italienske bevægelse La Transavanguardia, hvis hovedpersoner Chia, Cucchi og Clemente satte fokus på myte, legende og identitetskrise. I USA trådte E. Fischl, J. Schnabel og D. Salle frem med New Image Painting, der introducerede det figurative men fremmedgjorte maleri ernes postmodernistiske arkitektur med konfliktuerende stilcitater og nyakademiske attituder udvikledes af R. Venturi, C. Moore, M. Graves og A. Greenberg. KUNSTHISTORIE Amerikansk kunst : borgerkrig og genopbygning Hold 5099: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Efter den amerikanske borgerkrig genopbygges landet og infrastrukturen forbedres overalt. Nationen bindes bedre sammen mellem øst og vest hen over de nye territorier i midtvesten. Den gyldne tidsalder i 1880 erne og 90 erne præges af overklassens bestillinger af mondæne society portrætter eller lysglitrende landskaber med inspiration fra fransk impressionisme. Ved århundredskiftet opføres de første skyskrabere i Chicago af Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright, som bliver pioner for en selvstændig, amerikansk arkitekturvision. Socialrealisme og fransk kubisme præger den første avantgarde med kunstnere i grupperne De Otte og Precisionisterne med kunstnere som Joseph Stella og Charles Sheeler. Kriseårene medfører en tilbageskuende kunst, som søger nostalgien og bekræfter patriotismen i værker af Grant Wood og Thomas Hart Benton. Det ensomme massemenneske færdes i Edward Hoppers fagre nye urbane verden, som legemliggøres af mellemkrigstidens knejsende skyskrabere. KUNSTHISTORIE Proletariat, bourgeoisie og kapitalister: kunst og arkitektur på Christian IX s tid Hold 5100: 10 fredage (10/2-20/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Fra Christian IX s tronbestigelse i 1863 til 1900 ændredes det danske samfund grundlæggende. Industrialiseringen betød store sociale og politiske brydninger mellem landproletariatet, byborgerskabet og den tidlige kapitalismes finansmatadorer og virksomhedsejere. Den kultursociologiske udvikling belystes i malerkunsten med temaer som landproletariatets opbrud fra landsbytilværelsen til den usikre eksistens i storbyen, udvandringen til Amerika mv. Samtidigt beskrev mondæne salonmalere bourgeoisiets storbytilværelse. Statslige og kommunale nybyggerier afspejlede nye ansvarsområder som uddannelse, socialforsorg, lov og ret samt den omfattende udbygning af infrastrukturen. Historicistisk arkitektur leverede pompøs fornemhed, forloren pragt og ødsel iscenesættelse. Kurset rundes af med nyklassicismen og de politiske omvæltninger ved grundlovsændringen i KUNSTHISTORIE Sen guldalder, nationalromantik og realisme: dansk malerkunst Hold 5101: 10 fredage (10/2-20/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Eckersberg-eleverne Constantin Hansen, Christian Købke, Wilhelm Marstrand og mange flere udfoldede fra erne en storslået malerkunst, der er blevet indbegrebet af dansk guldalder. Guldalderens æra randt ud omkring 1850 med romantiske og symbolistiske malere som Martinus Rørbye, Jørgen Sonne, Jørgen Roed, J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard. En ny epoke repræsenteredes ved F. Vermehren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skabte idylliske genremalerier af almuebefolkningens liv i hverdag og fest. Med den fremvoksende industrialisering kom også naturalistiske malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth, der registrerede livets stille gang, mens verden forandrede sig. KUNSTHISTORIE Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag Hold 5102: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Susanne Munck Birch Med udgangspunkt i renæssancen, både den nederlandske og italienske, hvor vi vil beskæftige os med malere som Botticelli, Roger van der Weyden og andre, vil vi fokusere på det specielle symbolindhold der ligger i deres arbejder. Symbolindholdet er ofte religiøst, men kunne også bruges på at sende mere eller mindre hemmelige 41

44 42 beskeder til andre via landskabsafbildning, træer, blomsternes art, farve og antal. Også den tidlige tyske romantik var fuld af symboler, og vi vil beskæftige os indgående med landskabsmalerne Caspar David Friedrich og Philip Otto Runge. Den samtidige kunstnergruppe Nazarenerne vil få et ord med på vejen. Vi bevæger os op mod samtidskunsten via Asger Jorn og Carl Henning Pedersen for at slutte af i samtidskunsten med Katrine Ærtebjerg, Julie Nord, Olafur Eliasson samt nogle af de kunstnere, der arbejder med spejle, hvilket i sig selv er et symbolfyldt område. KUNSTHISTORIE Danske familieportrætter Hold 5103: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved mag.art. Birgitte Zacho Familieportrættet fortæller om udviklingen i vores syn på familien og individets rolle i samfundet. I takt med at borgerskabet spiller en større rolle op gennem 1700-tallet kommer også familieportrættet til at blive mere og mere udbredt. Forskellige tiders dannelsesidealer afspejler sig i de mange billeder, hvoraf mange er hovedværker i dansk kunsthistorie. I oplysningstiden er personerne skildret i samhørighed med naturen, mens de i guldalderen lukker sig inde i de københavnske stuer, optaget af hjemlige gøremål. Sidst i 1800-tallet bestilles der stadig familieportrætter hos tidens store kunstnere, men de fleste familier, der skildres på lærredet, er kunstnernes egne. Kurset undersøger disse forskydninger og ser på, hvorledes de afspejler den tid de er produceret i og om de kan give os en bedre forståelse af de idealer, der ligger bag. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 450 kr. KUNSTHISTORIE Jens Juel: en oplyst maler Hold 5104: 5 tirsdage (13/3-17/4) Ved mag.art. Birgitte Zacho Den danske portrætmaler Jens Juel ( ) havde stor succes og malede alle af betydning i København i de sidste årtier af 1700-tallet. Hans uddannelse havde været ganske traditionel, først mesterlære i Hamborg, studieår på Kunstakademiet i København og endelig en længere studierejse med Rom som hovedmål men på hjemrejsen blev han overtalt til at lægge vejen forbi Geneve. Det blev til et længere ophold på tre år, hvor han stiftede bekendtskab med oplysningstidens idealer. Dette forplanter sig i hele hans værk fra børneportrætter, hvor børn får lov at være børn, over udendørsportrætter, hvor samhørigheden med naturen bliver afgørende, til de mange landskaber, hvor han viser forandringerne i landbosamfundet. Kurset undersøger de mange betydningslag, der ligger i denne kunstners œuvre. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 450 kr. KUNSTHISTORIE Billedanalyse Hold 5105: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 5106: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker, vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg indgår i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. 800 kr. KUNSTHISTORIE Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5107: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 5108: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor blandt andet, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt.

45 Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af kursisterne. 800 kr. KUNSTHISTORIE Hadrians og Julius Rom Hold 5109: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved mag.art. Mette Wivel Hensigten med kurset er at undersøge to væsentlige perioder i Roms historie, nemlig Rom under antikkens kejsere og Rom under renæssancens paver. Genstandsfeltet er maleri, skulptur og arkitektur, som vil blive analyseret ud fra en sociokulturel metode. I kejsernes Rom rådede der andre guder end i pavernes. Kejserne havde Jupiter, Juno, Mars og Venus, og det bærer antikkens maleri og skulptur præg af. Paverne havde Gud, Jesus og Jomfru Maria, og det præger renæssancens kunst. Begge dele er propagandakunst i begrebets videste forstand. Hvor er der ligheder i de to perioders gude- og samfundsopfattelse og hvor er der forskelle? Kejser Hadrian (76-138) og pave Julius den II ( ), den fredselskende Pax Augusta-kejser og krigerpaven begge store kunstmæcener vil blive benyttet som rollemodeller. Der vil, i samarbejde med Via Travel, blive arrangeret en studierejse til Rom okt/nov Henvendelse Mette Wivel, tel eller KUNSTHISTORIE International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme Hold 5110: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.phil. Pia Høy Modernismen i billedkunsten tager for alvor sin begyndelse i postimpressionismen med malere som Cezanne, Gauguin og Van Gogh. Disse tre pionerer øver afgørende indflydelse på de efterfølgende stilretninger bl.a. ekspressionismen og kubismen. Kunstnerne vender sig på forskellig vis væk fra naturalismen, men fælles for flere af dem er, at indholdet nu primært nedlægges i arbejdet med formen. På kurset vil vi indledningsvist beskæftige os med Cezanne, Van Gogh og Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt videre til den franske fauvisme og den tyske ekspressionisme. Dernæst videre til kubismen, der blev opfundet af Picasso og Braque og herfra videre til den ideologisk betændte italienske futurisme. Efterfølgende vil vi i kronologisk rækkefølge se på suprematismen, dadaismen, surrealismen og konstruktivismen. De to sidstnævnte stilretninger dominerer i perioden mellem de to verdenskrige. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 840 kr. KUNSTHISTORIE Dansk kunst fra symbolisme til Cobra ( ) Hold 5111: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk kunst i modernismen. Som i udlandet eksperimenteres med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og surrealisme, men danskerne kopierer ikke forbillederne ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi os med Hammershøi og Willumsen. Derfra til Fynboerne og bondemalerstriden sidstnævnte raser i Politikens spalter i Også kunstnere som Hansen Jacobsen og Tegner vil blive gennemgået i forbindelse med symbolismen. Så når vi frem til modernister som Giersing, Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bruger vi tid på Storm Petersen, der er blevet kaldt Danmarks eneste dadaist, mens fx Freddie repræsenterer surrealismen. Efterfølgende vil vi beskæftige os med kunstnere som Richard Mortensen og Bjerke Petersen, der tilhører udstillingsfællesskabet Linien i 1930 erne. Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Albert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset rundes af med et blik på dansk Cobra. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 840 kr. KUNSTHISTORIE Dansk kunst Hold 5112: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk kunst i modernismen. Som i udlandet eksperimenteres med stilretninger som ekspressionisme, kubisme og surrealisme, men danskerne kopierer dog ikke forbillederne ukritisk. Indledningsvist beskæftiger vi os med store navne som Hammershøi og Willumsen. Derfra til Fynboerne og bondemalerstriden sidstnævnte raser i Politikens spalter i Også kunstnere som Hansen Jacobsen og Tegner vil blive gennemgået i forbindelse med symbolismen. Så når vi frem til modernister som Giersing, Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bruger vi tid på Storm Petersen, der er blevet kaldt Danmarks eneste dadaist, mens fx Freddie repræsenterer surrealismen. Efterfølgende vil vi beskæftige os med kunstnere som Richard Mortensen og Bjerke Petersen, der tilhører udstillingsfællesskabet Linien i 1930 erne. Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Albert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset 43

46 44 rundes af med et blik på dansk Cobra. Filmklip indgår. KUNSTHISTORIE Dansk kunst Hold 5113: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950 erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres fra 1960 erne af minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer på banen. I 1980 erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990 erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på aktuelle danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår. KUNSTHISTORIE Højrenæssance og manierisme: 1500-tallets kunst Hold 5114: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.phil. Pia Høy Første fjerdedel af 1500-tallet betegnes som højrenæssancen. Den efterfølges af manierismen ( ), som tidligere opfattedes som en forfaldsperiode, der fulgte efter det toppunkt, som højrenæssancen stod for. Denne opfattelse er i dag afløst af en mere nuanceret forståelse. På kurset vil vi gå kronologisk frem og først beskæftige os med de store italienske højrenæssancekunstnere, Leonardo da Vinci; Michelangelo; Rafael; Giorgione og Tizian. Dernæst vil vi vende os mod Nord-Europa og studere Dürer og Hobein. Efterfølgende vil vi se på manierismen (manér eller egenart) og en række dertil knyttede kunstnere: I Italien Bronzino; Fiorentino; Parmigianino og Pontormo, i Spanien El Greco og i Nordeuropa Arcimboldo. Sidstnævnte er berømt for en række næsten surreelle portrætter, der er bygget sammen af malede frugter, grøntsager, skaldyr og fisk. Filmklip indgår. KUNSTHISTORIE Ny objektivitet og kunsten i Tyskland i 1920 erne og 30 erne Hold 5115: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.phil. Pia Høy Ny objektivitet er en stilretning der dukker op i maleriet i Tyskland i 1920 erne. Stilen er knyttet til en ny form for satirisk eller social realisme, der har politisk brod. De førende kunstnere er Max Beckmann, Otto Dix og Georg Grosz, men mange andre er også tilknyttet bevægelsen fx Christian Schad, Rudolf Schlichter og Georg Scholz. Ny objektivitet opstår i Tyskland under Weimar-republikken ( ) hvor et nyt skrøbeligt demokrati må kæmpe med krigsskadeerstatninger, hyperinflation, kommunister og nazister. Samtidig blomstrer kulturen en kultur som Hitler efterfølgende opfattede som dekadent og utysk. På kurset vil vi indledningsvist studere den tyske historie i perioden Vi vil også studere den tyske ekspressionisme og dadaisme, da disse stilretninger fungerer som optakt til ny objektivitet. Efterfølgende vil de kunstnere der er knyttet til den nye bevægelse blive gennemgået. Filmklip indgår. KUNSTHISTORIE Bauhaus : kunst, kunsthåndværk og arkitektur Hold 5116: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.phil. Pia Høy og cand.phil. Jette Aarsø Bauhaus er navnet på en tysk kunstskole, der blev grundlagt i 1919 af arkitekten Walter Gropius. Formålet med skolen var at frelse genstandene fra forfladiget industriel formgivning. I løbet af få år udvikledes et uddannelsesprogram, der både omfattede arkitektur, kunsthåndværk og kunst et system der fik stor betydning for eftertidens funktionalistiske design. Til Bauhausskolerne knyttedes kunstnere som Marcel Breuer, Johannes Itten, Wassily Kandinsky, Paul Klee Lazlo Moholy-Nagy og Mies van der Rohe m.fl. Ved nazisternes lukning af Bauhaus i 1933 flyttede flere af gruppens medlemmer til USA, hvorfra dens idéer spredtes til hele verden. Kurset vil omfatte en gennemgang af alle Bauhaus aktiviteter inden for såvel billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur, som øvrige aktiviteter: teater, musik, film etc. Desuden vil vi tale om den specielle Bauhaus-pædagogik og Bauhaus betydning for eftertiden. Video-klip indgår. KUNSTHISTORIE Hverdagsting som verdenskunst: Stilleben fra ca til vor tid Hold 5117: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.phil. Jette Aarsø

47 En skrællet citron, et funklende glas, et kranium, en mangfoldig blomsterbuket eller blot en enkelt blomst det stille liv. Ordet stilleben (stil-leven) optræder første gang omkring 1650 i Holland. Senere anvendes også andre betegnelser som fx nature morte. Fælles for værkerne er, at de gengiver døde ting, hvad enten disse er hentet i naturen eller fremstillet af mennesker. Der kan være et symbolsk indhold, eller det kan dreje sig om rene opstillinger. Kurset omfatter en gennemgang af genrens definition og oprindelse, og af forskellige typer stilleben, herunder en eventuel symbolik. Der vil blive gennemgået værker af blandt andre: Jan Davidsz. de Heem, Pieter Claesz, Willem Kalf, Cornelis Norbertus Gijsbrechts, Francisco de Zurbarán, Jean Baptiste Siméon Chardin, Edouard Manet, Paul Cézanne, Paul Gauguin, Henri Matisse, Pablo Picasso, Georges Braque, Erik A. Frandsen m.fl. I kurset indgår besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af deltagerne. 800 kr. KUNSTHISTORIE Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden Hold 5118: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.phil. Jette Aarsø De egentlige Fynbomalere var en række kunstnere med tilknytning til Fyn, der mødtes som elever på Zahrtmanns skole i København i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen, men også kunstnere som Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og Karl Schou hørte til kredsen. Dertil kom, at også Anna Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Sidstnævnte beskæftigede sig desuden med keramik. Fynbomalernes værker og museer Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet er velkendte. Men hvem var egentlig disse kunstnere? I kurset vil vi indkredse kunstnernes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med københavnske symbolistiske malere, benævnt bondemalerstriden. Desuden vil Faaborg Museums oprettelse blive gennemgået. Besøg på Statens Museum for Kunst indgår i kurset. Entréudgifter afholdes af deltagerne. 800 kr. KUNSTHISTORIE Tysk kunst efter 2. verdenskrig Hold 5119: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Trine Holm Hvordan kunne det ske og hvorfor? Det er spørgsmål der genlyder som et ekko, når man borer sig ned i værker, der omhandler holocaust og 2. verdenskrig. Anselm Kiefers (ty ) monumentale malerier og installationer omhandler tysk historie, digte, religiøse fortællinger og myter. Vi vil undersøge de mange lag, der ligger gemt i Kiefers erindringslandskaber, både hvad angår billedernes fortællinger samt hans overraskende brug af materialer: fra solsikkekerner til tøjstumper og fra slangeskind til størknet bly. Til perspektivering af Kiefers univers, skal vi desuden se nærmere på, hvordan andre tyske kunstnere behandler lignende problematikker, som surrealisten Max Ernst, koncept-kunstneren Joseph Beuys og maleren Georg Baselitz. Filmklip indgår og muligvis et museumsbesøg. KUNSTHISTORIE Alle tiders skulpturer i det 20. og 21. århundrede Hold 5120: 5 lørdage (11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 31/3) NB: 31/3: Ved cand.mag. Trine Holm En skulptur er det, du støder ind i, når du træder tilbage for at se på et maleri! Det konstaterede den amerikanske maler (og billedhugger) Barnett Newman tørt. For skulpturer kræver plads for at kunne leve og ånde : Qua sin tredimensionelle form, kræver det at opleve skulptur, andre strategier for beskueren, end maleriet. Mødet med skulpturen er en kropslig erfaring i en art gensidig dialog beskuer og værk i mellem. Indledningsvis tager vi et historisk lynkig på skulpturen fra antikken til modernismen, for at få et historisk afsæt for følgende: I det 20. århundrede mister skulpturen sin relevans som repræsentant for et heroisk, figurativt formsprog, og hvad træder i stedet? Kurset giver indblik i de vigtigste udviklinger i skulpturen som primitiv, kubistisk, konstruktivistisk, ekspressiv, minimal og stedsspecifik. Et museumsbesøg d. 31/3 indgår i kurset. Kursisten afholder selv entréudgifter. 800 kr. KUNSTHISTORIE Til gudernes ære og folkets underholdning: sport og cirkus i billedkunsten Hold 5121: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Allerede år 776 f.v.t. afholdt grækerne de første olympiske lege til ære for Zeus. I legene indgik hestevæddeløb og sportskonkurrencer. Legene 45

48 46 blev afholdt hvert fjerde år, og efterhånden inspirerede disse udfoldelser græske kunstnere, som afbildede atleter på keramiske vaser og huggede deres idealbilleder i marmor. Senere foranstaltede romerske og byzantinske kejsere store kostbare offentlige cirkusforestillinger, hvor de sportslige konkurrencer var afløst af voldsomme kampe, oftest på liv og død, mellem gladiatorer og mellem mænd og vilde dyr. Scener fra sådanne forestillinger ses afbildet i bl.a. mosaikker og relieffer. Op gennem århundrederne og helt frem til vor tid har mange kunstnere arbejdet med motiver af sportsfolk, artister og gøglere, fx. Goya, Watteau, Degas, Toulouse-Lautrec, Chagall og Picasso som de kendteste. KUNSTHISTORIE Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling Hold 5122: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente Renæssanceudstilling. Her er det muligt, at få et godt indtryk af livet i Danmark i denne spændende periode, hvor verdslige videnskaber vandt fremgang. Vi får et fint indblik i hverdag og fest, især hos kongelige og adelige, men også hos jævne mennesker, gennem studier af de mange genstande i samlingen. Her findes en mængde kostbare luksusvarer, men også praktiske brugsgenstande. Blandt pragtværkerne, som skal studeres nærmere, er bl.a. Frederik II s Kronborgtapeter med danske kongeportrætter og flere genstande fra Det Kongelige Kunstkammer samt en del kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi diskutere grænserne mellem kunst og kunsthåndværk og betydningen af inspiration fra udenlandske kunstnere. Der kan lånes små transportable stole. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 400 kr. KUNSTHISTORIE Skulpturen i fem perioder på fem museer Hold 5123: 5 torsdage (9/2-8/3) Hold 5124: 5 torsdage (15/3-19/4) Ved cand.mag. Merete Mørup Skulpturen fortæller sin del af kunsthistorien. Og den er bestemt lige så interessant som maleriets. Kom med fem eftermiddage på museer i København og se ind i skulpturens verden. Vi starter på Glyptoteket i antikken mest om grækerne og lidt om ægypterne. Så kommer turen til romerne, som fortæller en spændende historie om deres kejserfamilier: Portrætter, vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme skal ses live på Thorvaldsens Museum med de fineste relieffer og skulpturer, der fortæller om frihedsidealer og -kampe kamufleret med det mest fantastiske håndværk. Tilbage på Glyptoteket for at se på Degas og Rodins fortolkninger af la vie moderne og moderniteten i deres skulpturer for at slutte med samtidsskulpturer på Statens Museum for Kunst. Mødested første gang: I underetagen på Glyptoteket. Kursisterne skal betale entré på Thorvaldsens Museum. 400 kr. KUNSTHISTORIE Tysk ekspressionisme II Hold 5125: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 5126: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.mag. Merete Mørup Kunstnergruppen Die Brücke blev opløst i 1913, og kunstnerne gik hver sin retning. Efter 1. verdenskrigs inferno skiftede mange kunstnere stil. Ernst Ludwig Kirchner skiftede samtidig land, og Karl Schmidt-Rottluff malede sine landskaber i stærke farver i ensomhed langs Tysklands kyst. I mellemkrigstiden fik mange ekspressionister også stor anerkendelse og fik gode stillinger inden for det tyske kunstliv. De var repræsenteret på galleriscenen og i kunstmuseerne indtil 1933, hvor det nationalsocialistiske styre fik magten og satte en effektiv stopper for avantgarden i Tyskland. Det ramte kunstnere som fx Paul Klee, Oscar Kokoschka, Otto Lehmbruch, Max Pechstein og Ernst Barlach. Mange kunstnere fik maleforbud, og museerne blev udrenset for entartete Kunst. Men hvad skete der med kunstværkerne? Og hvordan overlevede kunstnerne den undertrykkelse, de blev udsat for? Kurset ser på kunstnerne og deres værker og på kunsthandelen og museernes rolle i Det tredje Rige. Museumsbesøg efter aftale. KUNSTHISTORIE Kunst til tiden Hold 5127: 10 mandage (6/2-23/4) Hold 5128: 10 tirsdage (7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Kunstinstitutionens udvikling efter 2. verdenskrig er en succeshistorie, hvor det er lykkedes at tiltrække et stort publikum. Det er en globaliseringsperiode for kunsten, og de store spektakulære udstillinger for samtidskunsten, som Biennalen i Venedig og Documenta i Kassel, bliver centrale for udbredelsen af de mange forskydninger og muligheder indenfor kunsten. Kurset afdækker den betydning, som samtidskunsten får i denne periode, og det centrale er nutidskunsten og de essentielle temaer om vores kultur, som den tematiserer. Udgangspunktet er blandt andet de kunstværker, som Aros, Arken og Louisiana har anskaffet for at analysere nogle af samtidskunstens interessante kunstnere, som Ron Muecks og hans kolos Boy på Aros og Damien Hirst på Arken. Kurset er en læreproces i at møde og analysere den globale samtidskunst, og hvilke erfaringer der kan hentes ved en dialog med det nye. Samtidskunsten muliggør mangfoldige overvejelser om

49 at leve i begyndelsen af det 21. århundrede. (5127) Øregaard Museum, Ørehøj Alle 2, Hellerup (5128) Skovhuset, ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse KUNSTHISTORIE Danmarksbilleder: fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl Hold 5130: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 5131: 10 fredage (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I Danmark er 1800-tallet brydningernes århundrede, der deler sig mellem et hensygnende enevælde og et gryende demokrati. Det er et århundrede med talrige katastrofer, hvor Danmark skrumper, og det er en stor udfordring for danskerne at opfinde sig selv som aktive demokrater og skabe nye forbilleder. Det er i denne periode, at det danske maleri opstår, og mange af de billeder, der skabes, bliver markante symboler i den danske kulturarv. Gennem maleriet konstrueres idéen om det nationale landskab. Skovgaards billeder af den nyudsprungne saftige bøgeskov bliver et nyt dansk rum for eftertænksomhed. Med udgangspunkt i nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi gennem kunsten kan lære om os selv og det danske samfund. Hvem er vi? Hvordan portrætteres vi? Hvordan ser landskabet ud? Hvordan fremstiller vi danmarkshistorien? En mangfoldighed af billeder, genstande og skulpturer analyseres med henblik på vores dannelse af vores nationale identitet. KUNSTHISTORIE Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv Hold 5132: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Overalt i Europa frigjorde billedkunstnerne sig i 1800-tallet fra kunstakademiernes undervisning, og som alternativ dannede de kunstnerkolonier, der tog udgangspunkt både i det lokale miljø og deres eget liv. Kunstnerne ønskede at undslippe industrialiseringen og storbykulturen. De vendte sig mod den enkle eksistens og søgte inspiration til at udvikle mere moderne livskvaliteter. På Skagen inspirerede landskabet, havet og fiskerne fra 1870 en gruppe kunstnere til at eksperimentere med både det realistiske og det virtuose franskinspirerede maleri. Der er skildringer af fiskernes barske eksistens og af kunstnernes egen livsglæde. Ud fra kulturhistoriske og nye kunstteoretiske indfaldsvinkler undersøges Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer m.fl. Deres motivvalg og det formsprog, de udviklede, ses i sammenhæng med samtidens maleri. Deres banebrydende livsstil og boligform belyses i forhold til arkitekten Ulrik Plesner og designeren Thorvald Bindesbøll, som kom til at præge byens udseende. KUNSTHISTORIE Eget atelier: kvindelige kunstnere Hold 5133: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Annette Stabell På trods af deres køn og samfundets konventioner og tillige forment adgang til uddannelsesinstitutioner er det gennem kunsthistorien lykkedes et fåtal af kvinder at realisere et liv som udøvende kunstnere. En af de tidligst kendte er den italienske senrenæssanceportrætmaler Sofonisba Anguissola, der understøttet af faderen, fik privatundervisning af tidens kunstnere. Portrætgenren synes ligeledes at have befordret den venetianske Rosalba Carrieras succes som rokokoens foretrukne portrætmaler såvel som Vigée-Lebrun, Marie-Antoinettes hofmaler, der begejstrede med forførende portrætter. Berthe Morisot nød respekt i gruppen af impressionister og gjorde ligesom Anna Ancher de nære omgivelser til sit domæne. Social nød blev temaet i grafikeren Käthe Kollwitz ekspressive skildringer, mens finnen Helene Schjerfbeck viste sin styrke i indgående psykologiske portrætter. Kurset præsenterer også en række mindre kendte kunstnere og slutter med karismatiske personer som Giorgia O Keeffe og Frida Kahlo. KUNSTHISTORIE Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv Hold 5134: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen Delacroix argumenterede i første halvdel af 1800-tallet imod udsagnet Tegner kan man blive, som kolorist er man født ved at hævde, at der i de franske kunstskoler burde indføres undervisning i, hvad enhver kunstner skal vide om farvelovene. Kunst og videnskab har ofte taget udgangspunkt i et og samme fænomen. Lys, sollys og farve har således været fælles kilde for kunst og videnskab, og der kan iagttages en frugtbar vekselvirkning mellem kunstneres iagttagelser og naturvidenskabens forståelse af lysfænomener, især omkring farver, farveblandingsvirkninger, farvekontrast og farvesansning. Delacroix s koloristiske nyskabelser og simultankontrastloven kan spores tydeligt i impressionismens og neoimpressionismens stræben efter og held 47

50 48 med at udtrykke lyset i klare og lysstærke billeder. Ved hjælp af demonstrationsforsøg vil vigtige farvefænomener, særligt kontrasteffekter, blive vist og anvendt i analyse af kunstværker fx fra ovennævnte stilperioder samt værker af danske kolorister. KUNSTHISTORIE kunst og hjerne: introduktion til neuroæstetik Hold 5135: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved cand.mag. Jon O. Lauring Hvad sker der i hjernen, når man betragter et kunstværk? Udfordringerne og gevinsterne er mange for forskere, der kaster sig ud i den nye, tværfaglige disciplin neuroæstetik. Neuroæstetik gør brug af forskellige neurovidenskabelige teorier og metoder til at undersøge de mekanismer i hjernen, der ligger til grund for kunstnerisk tilvirkning og æstetisk erfaring. Forskningen beror dels på hjerneskanningsforsøg, som bidrager til øget viden om, hvordan hjernen reagerer ved kunstneriske og æstetiske påvirkninger, og dels på neuropsykologiske studier, hvor sammenhængen mellem hjernens strukturer og disses funktioner udledes ved at undersøge adfærdsmæssige konsekvenser af skader i hjernen. Under kurset stiftes bekendtskab med neuroæstetisk forskning i praktisk talt alle former for kunstnerisk udfoldelse, men også andre æstetiske stimuli, såsom ansigtsskønhed. Hovedvægten vil dog ligge på forskning angående billedkunst. 400 kr. KUNSTHISTORIE Kunsten og arkitekturen i renæssancens Firenze Hold 5136: 10 fredage (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Dette kursus om florentinsk renæssance tager udgangspunkt i de vigtigste kunstnere og i den helt centrale Medici-familie. I 1400-tallet skaber landsfaderen Cosimo og hans søn Piero il Gottoso det Firenze, vi kender idag, stærkt hjulpet af arkitekter, billedhuggere og malere som Brunneleschi, Donatello, Ghiberti, Fra Angelico, Lippi og Gozzoli. I højrenæssancen omkring Lorenzo il Magnifico møder vi Botticelli, Signorelli, Ghirlandaio, Perugino, Verocchio, Leonardo da Vinci og Michelangelo samt Rafael. Nederlandske kunstnere som van der Goes tilføjer florentinsk renæssance dens realistiske sider, og i 1500-tallet bygger Medici-familiens første storhertug flere pragtfulde slotte og haveanlæg samt Uffizi. Her møder vi Vasari, Cellini, Pontormo, Gianbologna og Bronzino, men kunstnerne arbejder dog også for andre familier Massaccio fx for Brancacci-familien. Endelig leverer medicierne hele to franske dronninger, der sætter godt skub i fransk renæssance- og barokkunst. KUNSTHISTORIE Renæssancen i Norditalien Hold 5328: 10 torsdage (9/2-26/4, ikke 16/2) Ved cand.mag. René Juul Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af middelalderens kultur. På få årtier ændredes mentalitet og tankegang så hurtigt som sjældent set individet kom nu i centrum. Kurset følger den kulturelle, politiske og frem for alt kunstneriske blomstring, der fandt sted i de norditalienske bystater, og vi finder ligheder og forskelle i staternes opbygning samt i den kunstneriske produktion. Hvorfor udviklede eksempelvist Venedig-skolens udtryk sig anderledes end de florentinske kunstneres, og hvad var fælles for italienerne set i forhold til de tendenser der fandtes nord for Alperne? Under kurset gøres bl.a. nedslag ved nogle af de enestående arkitekters værker (Brunelleschi, Alberti), ved billedhuggernes værker (Verrocchio, Donatello) samt ved en række af de verdensberømte maleres værker. KUNSTHISTORIE Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko Hold 5137: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om kunstcentrum Rom begynder med, at renæssancepaverne bygger Peterskirken og Vatikanet, som udsmykkes af store figurmalere som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, del Piombo og Romano. Betydende dynastier som della Rovere, Farnese, d Este, Chigi, Medici og Borghese bygger enestående palazzi og villaer med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio, Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios epokegørende, grænseoverskridende barokrealisme og Caraccis dannede barokklassicisme, der får europæisk udbredelse. Desuden udsmykker Berninis dynamiske skulpturer og fontæner Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winckelmann, Piranesi o.a. nyklassicismen, og længe tiltrækker Rom udenlandske kunstnere og mæcener som El Greco, Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord Burlington og Frederik 4. KUNSTHISTORIE Fra renæssancen til romantikken i spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya Hold 5138: 10 mandage (6/2-23/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Med El Greco, Velázquez og Goya i centrum handler dette kursus om spansk malerkunst Vi begynder med de medrivende religiøse malerier, som El Greco maler i Toledo fra 1577 og frem og betragter billedverdenen omkring Karl 5.s søn munkekongen Philip 2. på slottet Escorial. I 1600-tallet er Sevilla det førende kunstcentrum, og udover Vélazquez møder vi Murillo og Zurbaran. Med sine asketisk-religiøse værker tilhører Zurbaran lokalmiljøet, mens Vélazqu

51 ez er Philip 4.s hofmaler i Madrid med sine portrætter, mytemalerier, slagmalerier og narrebilleder. Desuden dyrkes stillebenet, og forbindelserne til lydområderne i Nederlandene og Italien fornyes, fx gennem malernes rejser, Tizian og malerdiplomaten Rubens, ligesom Ribera bor i Napoli og Rom, hvor han inspireres af Caravaggio. Til slut studerer vi Goyas vej væk fra hofkunsten hen imod det vilde, ekspressive, revolutionære og romantiske maleri, som ligesom Vélazquez senere får betydning for Manet og surrealisten Dali. KUNSTHISTORIE Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst Hold 5139: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Dette kursus handler om ni mesterværker på Statens Museum for Kunst. Efter en gennemgang af museets historie arbejder vi med de italienske renæssancemalere Mantegna og Fillippino Lippi, den hollandske manierist Cornelitz og barokmalerne Honthorst og Rubens. Danske kunstnere kommer på den internationale bane i 1700-tallet, og vi nærstuderer værker af Jens Juel, Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og Richard Mortensen. Alt efter hvilken rolle samtiden, kunstnermiljøet, personligheden eller rejseaktiviteten spiller, får stoffet forskelligt fokus: Vi oplever bl.a. Mantegna og Lippi i deres italienske miljøer, Honthorst stærkt inspireret af Caravaggio, Rubens som religiøs fyrstemaler ved det spanske hof i Bruzelles, Jens Juel i romantisk fransk-engelsk-schweizisk inspiration, Hammerhøi som egenartet symbolist, Weie selvstændig overfor Matisse og Picasso og endelig Richard Mortensen sammenlignet med Cobra og surrealismen. Kurset afsluttes med en omvisning på Statens Museum for Kunst. 800 kr. KUNSTHISTORIE Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid Hold 5140: 10 fredage (10/2-13/4) inkl. heldagsekskursion fredag 16/3 kl Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Traditionen i dansk kirkekunst har de sidste årtier været under en sådan forvandling, at den fra tid til anden har skabt offentlig debat. Menighedsråd har truffet dristige og utraditionelle beslutninger ved at pege på kunstnere med et anderledes syn på kirkekunstens kristne motiver. Diskussionen har især været skarp, når talen gik på moderne kunst i de gamle kirker. Gamle altertavler har fået nye billeder. Vinduer forsynet med glasmosaikker. Farvesætning i kirkerum er blevet ændret. Nye tekstiler designet etc. Spændende dialog mellem gammelt og nyt er blevet etableret. Men hvem bestemmer hvilken kunst der skal være i vore kirker? Så vidt muligt skal vi følge processen gennem de forskellige organer fra idé til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a. være Sven Havsteen-Mikkelsen, Svend Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Heinsen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Seppo Mattinen. 800 kr. KUNSTHISTORIE Danmarks kalkmalerier o o.1380 Hold 5141: 10 tirsdage (7/2-10/4) inkl. heldagsekskursion tirsdag 27/3 kl Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Der kan registreres kalkmalerier i de fleste af vore middelalderkirker, og afdækninger foretages stadig efter de mest moderne restaureringsprincipper. Kurset tegner udviklingen fra de tidligste malerier i den romanske stil op til den gotiske højmiddelalder. Fremstillingen vil være bred i sin fremlæggelse af tidens historie og kultur og mere fokuseret på den anonyme malers billedforståelse og vor tids billedtolkning og viden om teknik og restaurering. Udviklingen og ændring af stil og motivvalg følger i det store og hele det øvrige kristne Europas. Vor viden om forlæg er meget begrænset, og indledningsvis må udefra kommende malere have introduceret os til den kristne billedforståelse. Bøger, træsnit, kunsthåndværk etc. kan desuden være blevet hjembragt af omkringrejsende gejstlige eller herremænd, der ønskede at overføre de nyeste kristne billeder til de danske kirker. 800 kr. 49 KUNSTHISTORIE Vincent van Gogh og hans kreds Hold 5142: 10 mandage (6/2-23/4) Ved mag.art. Rolf Læssøe Myten om van Gogh fremstiller ham som den ensomme ener, det isolerede og syge geni. Men i virkeligheden var

52 50 han i meget høj grad en del af sin tid og havde kontakter til mange af de billedkunstnere, der stod for det nyeste nye i tiden, fx Pissarro, Toulouse-Lautrec, Seurat, Signac og Gauguin. Det var især i løbet af de to år, , hvor van Gogh boede i Paris, at han etablerede disse kontakter, stærkt befordret af sin bror, den fremsynede kunsthandler Theo van Gogh. Kurset vil belyse betydningen af disse kontakter for van Goghs udvikling af sit modne værk frem til hans død i KUNSTHISTORIE Kunsten i Paris fra Manet til den unge Picasso Hold 5143: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Rolf Læssøe Kurset giver et overblik over og et stedvis dybere indblik i den kolossale billedkunstneriske blomstringstid i Paris fra ca til Stilhistorisk spænder perioden fra realismen over impressionismen og postimpressionismen til symbolismen og kubismen og omfatter en perlerække af store skikkelser i tidligt moderne maleri, fx Manet, Courbet, Monet, Cézanne, Degas, Seurat, Gauguin og van Gogh frem til og med Picasso og Braque. I kurset vil de mange indbyrdes tråde mellem disse kunstnere og deres retninger blive udredet, og det vil fremgå, hvor tæt og koncentreret et forløb, der var tale om. KUNSTHISTORIE Islamisk kunst Hold 5144: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Helene Lykke Evers Kurset introducerer den historiske baggrund for den tidlige islamiske visuelle identitetsdannelse og viser i billeder mangfoldigheden af den islamiske verdens kunst. På kurset betragter vi de motiver og stilelementer, der krydser landegrænser, tidsaldre og discipliner. Det er særligt inden for ornamentikken, der får navnet arabesk i vesten, og kalligrafien, at den islamiske kunst finder sit mest karakteristiske udtryk. Islamisk kunst anvender ofte geometriske blomster- eller plantemønstre i en gentagen ornamentik. Det er desuden en almindelig myte, at islamisk kunst er underlagt et forbud mod at vise mennesker eller dyr, men begge motiver er at finde i alle områder med islamisk kunst. Der er endda gengivelser af Profeten Muhammed i ældre islamisk kunst. Men fremstilling af billeder med mennesker eller dyr med henblik på tilbedelse eller billeddyrkelse er ganske rigtigt forbudt ifølge Koranen. Vi besøger også Davids Samling i København, der rummer en af de mest betydningsfulde samlinger af islamisk kunst på verdensplan. Kursister vil efterfølgende kunne genkende forskellige billedtyper, der er karakteristiske for islamisk kunst og være i stand til at italesætte den. KUNSTHISTORIE Fra klassisk dannelse til sporting life. Den engelske herregård fra Hold 5145: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer- Hansen I 1700 tallets England var en aristokrat klassisk dannet. Inspireret af den antikke litteraturs forestillinger om Arkadien rejste de unge adelsmænd på grand tour til Italien, købte antikke skulpturer og grundlagde kunstsamlinger. Hjemme igen engagerede man sig i antikstudier og var som gentlemanarkitekt medvirkende til at udvikle arkitekturen i retning af den antikinspirerede villa det lille hus på landet. Arkitekten Robert Adam blev med sine interiør-dekorationer den egentlige forløser af samtidens arkadiske drømme. Med Victoriatiden ser vi et markant skift i dannelsesidealet. Den sande aristokrat bør nu tage forbillede i middelalderens kristne ridderideal. Det værdsættes, om han bygger kirker og skoler; han skal være god mod dyr og børn. Og som en rigtig mand bør han sætte pris på friluftslivets fornøjelser. Denne livsindstilling ses afspejlet i tidens gotisk inspirerede arkitektur. Den victorianske herregård fremstår som et lille velorganiseret mikrokosmos, klippefast som den victorianske aristokrat. I reaktion på de store huse byggede William Morris sit eget lille hus Red House. Her bag gemmer sig stadig den gamle arkadiske drøm om det lille hus på landet. KUNSTHISTORIE Postimpressionisterne og den indre virkelighed Hold 5147: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen I slutningen af 1800-tallet ses en række, primært franske kunstnere, som bryder med traditionen for at lade kunsten gengive verden på en virkelighedstro måde. Bevidst deformerer de naturens objekter og dermed gør de op med naturalismen og kunstens identitet som virkelighedsillusion, der på dette tidspunkt har været stort set uberørt siden renæssancen. Postimpressionisterne hævder, at verden ikke kun er et ydre fænomen. Der findes også en indre sjælelig verden, og de indre oplevelser og følelser kan også gengives gennem malerkunsten. Kurset introducerer til en række af disse meget forskellige fornyere af kunsten: Paul Cézanne, Vincent van Gogh, Paul Gaugin, Georges Seurat, Emile Bernard, Toulouse-Lautrec, Pierre Bonnard, Edourd Vuillard, Paul Signac og Paul Sérusier. KUNSTHISTORIE Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle Hold 5148: 1 lør-søndag ( 24/3-25/3) Ved dr.phil. Lotte Thrane

53 Vi er omgivet af billeder, men vi aner stort set ikke, hvad de gør ved os, hvordan de virker, hvad det er, der virker og hvorfor billeder er noget helt andet end ord. På kurset vil der blive introduceret til den nyeste postmoderne forståelse af det visuelle og det intermediale men vi skal også på en kultur- og kunsthistorisk rejse til middelalderens hagioskoper og renæssancens tavoluccie, og til en case om Hans Egede og hans brug af billeder i kristningen af Grønland. Myterne inddrager vi også, som den om Pygmalion og den om Medusa. Og så slutter vi med at læse et eventyr af H.C. Andersen og en novelle af Karen Blixen, hvor billedmagt og/eller billedangst er vigtige temaer. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE Kaliffens Huse: tidlig islamisk kunst fra Mekka til Bagdad. Hold 5149: 1 lør-søndag (31/3-1/4) (søndag på Davids samling, kl ) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi Fra islams begyndelse (622 e.kr.) har vi meget få vidnesbyrd om den kulturelle udvikling, men med kalif Abd al-maleks magtovertagelse i 685 indledtes en ny æra. Arabisk blev nu det officielle sprog og nye mønter kom på gaden. Det er fra denne periode, under umayyaderne med hovedstad i Damaskus, at de første islamiske hovedværker indenfor kunsten stammer. Vi vil følge udviklingen fra Mekka, hvor muslimernes kultcentrum Kaaba en findes, og høre om islams begyndelse. Dernæst besøger vi Jerusalem med Klippekuplen og Al-Aksa moskéen og Damaskus med den berømte umayyademoské og fortsætter gennem Nordafrika til Spanien med moskéen i Cordoba. Vi slutter rejsen i Bagdad, hovedstad for det nye dynasti abbasiderne og ramme om 1001 nats eventyr. Kaliffens huse omfatter de såkaldte ørkenslotte, omgivet af blomstrende haver som billeder på paradiset. Nøgne mavedanserinder pryder væggene, atletiske piger deltager i gymnastik, mændene er på jagt og kosmos hvælver sig over deres hoveder. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE Intimiteten i Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards billeder Hold 5150: 10 torsdage (9/2-26/4, ikke 1/3) Ved mag.art. Tea Baark Mairey Interiører og intimitetsscener er yndede motiver hos mange europæiske kunstnere omkring år De bevæger sig væk fra historiske og litterære temaer for i stedet at beskæftige sig med udramatiske skildringer af det intime og nære. I Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards malerier handler intimiteten ikke om iscenesættelser af hjemmet og familielivet, men om nære relationer mellem de skildrede personer, genstande og møbler og deres forhold til det malede rum. Det fortællende indhold er nedtonet, hvilket fører beskuerens opmærksomhed hen på maleriets stemning, atmosfære og selve malearbejdet, penselstrøgene og farverne. Billederne kan virke som indgående undersøgelser og refleksioner over intime forhold, der har at gøre med en sanset og kropslig erfaring, som både er knyttet til motiverne, selve maleriets struktur og komposition, og nærhedsrelationen mellem beskueren og maleriet som malet lærred. Besøg på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst indgår. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 850 kr. (rabatpris: 750 kr.) KUNSTHISTORIE klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen Hold 5151: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer- Hansen I kurset vil vi studere et udvalg af malerier med klædedragten som omdrejningspunkt. Hvad fortæller klædedragten os om perioden eller den enkelte person? Hvordan var faraonerne og deres dronninger klædt? Klædte romerinderne sig i bikini? Hvordan opstod inspirationen til skildringer af Den hellige Jomfru i brokade og perlebroderede klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og hvordan spredtes modebegrebet? Jan van Eyck var i begyndelsen af 1400-tallet hofkunstner hos hertugen af Berry, hvor han hentede inspiration til skildringen af det himmelske hof med Jomfru Maria iklædt hertugelige klæder. Gennem hans malerier får vi indblik i hoffets ødsle brug af brokadestoffer broderet med guldtråd og foret med pels. I Firenze har Benozzo Gozzoli skildret Cosimo Medici som en af de hellige tre konger. Hvem var familien Medici? Hvori lå deres indflydelse, og hvad fortæller deres klædedragt om rang og stand? Dronning Elisabeth I af England er i talrige portrætter skildret i fantastiske kjoler og en overdådig smykkepragt, der symboliserede hende som the Virgin Queen. Hun bar al pragten på sin rejse gennem landet og ved den årlige kroningsdag. KUNSTHISTORIE Michelangelo & Co.: italiensk freskomaleri Hold 5063: 1 lør-søndag (17/3-18/3) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt Kunstens højdepunkt? Sådan kan vi selvfølgelig ikke sige længere, men på den anden side: Sjældent har kunsten i så suveræn form hyldet menneskets storhed og værdighed som den italienske højrenæssance i de første årtier af 1500-tallet. Og når det så drejer sig om freskomaleriet, der udført på vådt pudslag i sig selv krævede storladen form og koncentration, ja så har vi en klassisk kunst, der er blevet et forbillede for al humanistisk kunst lige siden. 51

54 52 På dette kursus gennemgås hovedværkerne indenfor højrenæssancens freskomaleri: Michelangelos udsmykning i Det Sixtinske Kapel og hans forløber Signorellis billeder i Orvieto. Et andet tyngdepunkt udgør Rafaels billeder i Stanzerne og hans elev Giulio Romanos udsmykning i Mantua. Endvidere ser vi Leonardo da Vincis Nadverbillede i Milano der strengt taget ikke er en fresko, men som viser, hvordan det kunne gå, når man ikke holdt sig til den hæderkronede teknik. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE Transgressions et scandales dans l art des 19e et 20e siècles Hold 5146: 10 mandage (6/2-23/4) Avec ph.d.-stud. Caroline Levisse, étudiante en doctorat d Histoire de l art, Université de Paris VIII La transgression des valeurs artistiques et sociales est généralement considérée comme une caractéristique essentielle de l avant-garde et de l art contemporain. Depuis Manet jusqu à Damien Hirst en passant par Duchamp et Picasso, de nombreux artistes ont en effet été perçus comme des provocateurs car leurs œuvres impliquaient une remise en cause des normes de l art et/ou de la société: ils ont franchi une ligne, au-delà de ce qui était permis. Ce cours propose un point de vue thématique sur l art occidental des 19e et 20e siècles, à travers une réflexion sur les mécanismes de la transgression et du scandale. Qui réagit à quelles œuvres et dans quel contexte? L artiste a-t-il eu l intention de provoquer son audience? La provocation a-t-elle une utilité, une fonction? Enfin, si, comme l affirme le critique d art Pierre Cabanne, toute création implique un scandale, y a-t-il une particularité de l art moderne et de l art contemporain dans ce domaine? Sommerkurser KUNSTHISTORIE Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris Hold 5152: man-fredag (18/6-22/6) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen I 1800-tallets midte ændrede samfundet sig i kølvandet på den voksende industrialisering. I Frankrig voksede en opposition frem mod regeringens stormagtspolitik, der bl.a. medførte revolutionen ernes realismebevægelse med kunstnernavne som G. Courbet, J.-F. Millet, É. Manet og H. Fantin-Latour udfordrede den statsstyrede kunstverden. Det blev startskuddet til 1870 ernes og 80 ernes impressionisme med kunstnere som P.-A. Renoir, A. Sisley, F. Bazille, C. Pissarro, C. Monet og G. Caillebotte, der reflekterede over de mange forandringer og krævede frigørelse fra kunstakademiets konformitet og reaktionære verdensopfattelse. Friluftsmaleriet udviklede hurtigt en farve- og lysbaseret kunst, der samtidig fokuserede på den moderne storbyverden, hvor fabrikker, trafikanlæg og forlystelsesetablissementer voksede frem. Digteren Baudelaire formulerede tidsånden med begrebet La vie moderne, som realismens og impressionismens kunstnere snart visualiserede i den ny, dynamiske kunst. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme. Hold 5153: man-fredag (18/6-22/6) Ved cand.phil. Pia Høy Modernismen i billedkunsten tager for alvor sin begyndelse i postimpressionismen med malere som Cezanne, Gauguin og Van Gogh. Disse tre pionerer øver afgørende indflydelse på de efterfølgende stilretninger bl.a. ekspressionismen og kubismen. Kunstnerne vender sig på forskellig vis væk fra naturalismen, men fælles for flere af dem er, at indholdet nu primært nedlægges i arbejdet med formen. På kurset vil vi indledningsvist beskæftige os med Cezanne, Van Gogh og Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt videre til den franske fauvisme og den tyske ekspressionisme. Dernæst videre til kubismen, der blev opfundet af Picasso og Braque og herfra videre til den ideologisk betændte italienske futurisme. Efterfølgende vil vi i kronologisk rækkefølge se på suprematismen, dadaismen, surrealismen og konstruktivismen. De to sidstnævnte stilretninger dominerer i perioden mellem de to verdenskrige. Filmklip indgår. Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde 960 kr. KUNSTHISTORIE Se på guldalderen i København Hold 5154: man-fredag (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for et kulturelt højdepunkt, og det er blevet navnet på dansk billedkunst i første halvdel af 1800-tallet, hvor borgerskabets smag udvikler sig og bliver den mest betydningsfulde. Kongehuset er ikke længere den dominerende aftager af kunst, og der er en række nye bestillere samtidig med, at uddannelsesniveauet for de danske billedkunstnere forbedres. Kurset undersøger, hvad der karakteriserer danske billeder og skulptu

55 rer i denne periode og hvordan den sociale betydning kan forstås. Det betragtes som en glansperiode indenfor dansk billedkunst, men hvad er det, billederne fortæller? Billedernes temaer er primært portrættet, familien og det danske landskab, men der er også genrebilleder og rejseskildringer fra det fremmede. Der er dagligt en vekselvirkning mellem kunsthistoriske udredninger samt billedanalytiske undersøgelser og museumsbesøg på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Hirschsprungs Samling og Thorvaldsens museum. Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. 960 kr. KUNSTHISTORIE Se på verdenskunst i København Hold 5155: man-fredag (2/7-6/7) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskellige epoker. I kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger. Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles mellem auditoriet og museumsbesøg. Mandag, tirsdag: italiensk renæssance og nederlandsk barokmaleri (Statens Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: fransk impressionisme og symbolisme hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. 960 kr. KUNSTHISTORIE Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso Hold 5156: man-fredag (9/7-13/7) Ved mag.art. Annette Stabell Middelhavets stærke sollys og farveintensitet tiltrak fra slutningen af 1800-tallet en række kunstnere med den lokalkendte Cézanne som pioner. Her udviklede han sit karakteristiske formsprog med vægt på substans og klarhed, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved Middelhavet og under påvirkning af lyset, tilskyndet af den heftige kolorit i Gauguins og van Goghs værker, skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interessen for nordafrikansk dekorativ kunst kombineret med en klassisk tyngde fik ligeledes betydning for udformning af Matisses kunst. Efter det skelsættende maleri Kvinderne fra Avignon udviklede Picasso og Georges Braque kubismen. Picassos kunst er gennemsyret af Middelhavskulturen og en rastløs trang til at opfinde nye formsprog. Mellem Picasso og Matisse udspandt der sig en livslang dialog og rivalisering i en søgen efter enkelhed i form og udtryk. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE Dialogen Danmark- Frankrig i billedkunsten Hold 5157: man-fredag (6/8-10/8) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om dialogen mellem fransk og dansk kunst begynder for alvor med, at de enevældige konger åbner det første danske kunstakademi efter fransk forbillede. I denne periode møder vi franskorienterede hofkunstnere som Krock, Coffre, Pilo, Saly, Vien, Eigtved og Jardin. I begyndelsen af 1800-tallet dukker empiren omkring David op, som får stor betydning for guldalderens fader Eckersberg, men i selve perioden svinder de galliske interesser næsten bort, for igen at blive meget tydelige i realismen, impressionismen og symbolismen omkring skagensmalerne Krøyer og Anna Ancher, hos Th. Pillipsen og blandt fynbomalerne Johannes Larsen og Peter Hansen, L.A. Ring, Hammershøi og J.F. Willumsen. Tendensen fortsætter stærkt i modernisme og surrealisme af Giersing, Weie, Rude, Lundstrøm, Freddie og Jorn, og vi spørger, hvor ligheden og forskellen ligger mellem de danske og franske kunstnere. Kurset afsluttes med gratis omvisninger på Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst. 960 kr. KUNSTHISTORIE Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer Hold 5158: man-fredag (11/6-15/6) Hold 5159: man-fredag (9/7-13/7) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Københavns og Nordsjællands museer og slotte har en overflod at kunstværker. Vi undersøger forskellen mellem dem, hvor nogle oprindeligt er kongelige slotte, andre opført af privatmæcener og atter andre offentligt tænkt fra begyndelsen. Vi betragter også samlingernes meget store divergens og baggrund, idet de tegner billedkunstens 53

56 54 udvikling fra renæssancen til moderne tid. Vi besøger følgende museer: 1. Frederiksborg Slot (kgl. slot og senere nationalhistorisk museum), 2. Rosenborg Slot (oprindelig Christian 4. s villa, nu Kongelige Kronologiske Samling), 3. Ældre dansk og udenlandsk kunst på Statens Museum for Kunst (bl.a. inspireret af Napoleon 3. s Louvre), 4. Fransk salonskulptur, impressionisme og symbolisme på Ny Carlsberg Glyptotek (tegnet af Wilhelm Dahlerup og viderebygget senere), 5. Dansk og udenlandsk impressionisme, ekspressionisme, kubisme og surrealisme på Statens Museum for Kunst. Obs. Da vi kommer gratis ind tre gange, venligst undlad køb af billet, til underviseren kommer. Museumsvandringer. Mødested første gang: billetsalg ved Frederiksborg Slot 960 kr. KUNSTHISTORIE Kunsten i naturen, naturen i kunsten Hold 5160: man-fredag (25/6-29/6) Ved mag.art. Birgitte Zacho Det sene 1700-tal er kendetegnet ved en enorm interesse for naturen. Mange elementer af vores nutidige naturopfattelse grundlægges i denne periode. Det bliver populært at nyde naturen, spadsere i den og i det hele taget forholde sig til den som et rum, der kan bidrage til menneskets velbefindende. Naturen danner grobund for den enkeltes dannelse, et frirum man kan trække sig tilbage til, for at genfinde sig selv som menneske. I denne naturrevolution spiller den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau en afgørende rolle, da han italesætter disse tendenser i sine både populære og kontroversielle værker. Kurset vil undersøge, hvorledes naturopfattelsen ændrer sig op gennem 1700-tallet og hvorledes dette manifesterer sig i billed- og havekunsten, både i Europa, men særligt herhjemme. Vi vil tage rundt på museer, i parker og komme ind og se udsmykninger, der ellers ikke er tilgængelige. 960 kr. KUNSTHISTORIE Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt. Hold 5162: man-fredag (11/6-15/6) Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi Jerusalem er hellig by for tre religioner, og den gamle jødiske tempelplads, hvor muslimernes Klippekuppel nu står, er politisk brændpunkt. Mange har været optaget af dette sted, hvis betydning historisk, religiøst og symbolsk er uovertruffen. Den dag i dag er Jerusalem centrum for stridigheder, der har rødder i årtusinders magtspil. Vi skal se, hvordan jøder, kristne og muslimer har forholdt sig til denne plads og vi vil følge udviklingen af gudshuse på stedet. Først og fremmest skal vi besøge Salomons tempel, der går tilbage til 900-tallet f.kr. Her blev pagtens ark opstillet, symbol på alliancen mellem det udvalgte folk og Herren. Templet blev erstattet af andre templer, hvoraf det sidste er Herodes tempel, der blev ødelagt af romerne i 70 e.kr. Vi vil undersøge templets betydning og afsmitning i kunsten og høre om tempelsymbolikken i den jødiske mystik: Kabbalaen. Endelig vil vi tale om jagten på tempelskatten, korsfarere, logebrødre og den nuværende konflikt i området. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen MUSIKVIDENSKAB Elementær musikforståelse (grundmodul) Hold 4052: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole og cand.mag. Bent Olsen Musikkens væsen er bevægelse og den forløber i tid derfor kan det undertiden være svært at fastholde en lytteoplevelse. En vej til at få hold på lytteoplevelsen er at lære om musikkens fem grundelementer: form, rytme, melodi, harmoni og klang. Belønningen udebliver ikke: Man bliver en bedre lytter og får dermed beriget sin musikoplevelse. Det der måske undervejs ligner en omvej, viser sig ofte at være en genvej til øget forståelse og bedre oplevelse af mødet med musikken. På dette kursus vil vi beskæftige os med et bredt udvalg af klassisk musik ud fra de fem grundelementer: form (værkets overordnede struktur), rytme (det tidsmæssige overblik), melodi (beskrivelse af selve melodiens væsen), harmoni (en samklang af toner) og klang (instrumenternes lyd). Komponister fra forskellige perioder har brugt disse fem parametre på mange forskellige måder, og vi vil ved intens lytning nærme os en bredere forståelse af dem. MUSIKVIDENSKAB Udvidet musikteori (grundmodul) Hold 4053: 10 mandage (20/2-7/5) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole Musiklytning og praktisk musikudøvelse bliver sjovere jo mere man ved om den bagvedliggende teori. På dette kursus vil vi arbejde indgående med dur/ mol-systemet, kvintcirklen, akkorder og rytmik på et videregående niveau. Vi arbejder både teoretisk og praktisk med musikken: vi synger og analyserer sange fra vores store sangskat og lytter til og analyserer de kendte klassikere. Musikkens parametre: melodi, rytme og harmonik (både akkorder og becifring) vil blive gennemgået nøje og det interessante samspil mellem disse tre parametre vil herefter berige musikoplevelsen og gøre dig til en bedre lytter. Det er en fordel at man kender den allermest basale musikteori, og som støttebog kan det anbefales at låne eller anskaffe Johannes Grønagers Nøgle til musikken. Tekstmateriale udleveres.

57 MUSIKVIDENSKAB Folkemusik 1: den europæiske mangfoldighed (grundmodul) Hold 4054: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Torben E. Lund Den traditionelle europæiske folkemusik rummer på samme tid en høj grad af diversitet kombineret med et udstrakt fællesskab. Hovedvægten i kurset bliver lagt på den instrumentale dansemusik, men andre fænomener vil også blive præsenteret. Ved undervejs at lytte til en række typiske eksempler på forskellige stilarter, instrumenter m.m. tilknyttet kulturer, lande og områder tager vi på rundrejse i denne spændende del af Europas kulturarv fra den fyrige balkanmusik med melodier af orientalsk præg og skæve taktarter i syd til den skandinaviske violintradition i nord. Blandt indfaldsvinklerne vil være studier af instrumenter og skalaer fra sækkepiber og pentatonik over violiner og almindelig durskala til kavalfløjter og dobbelt harmonisk mol. Og så vil vi selvfølgelig kaste et særligt blik på den danske musiks bidrag og placering. MUSIKVIDENSKAB Folkemusik 2: rytme, takt og tempo (grundmodul) Hold 4055: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Torben E. Lund På dette kursus vil vi særligt studere de tidslige elementer i den traditionelle europæiske folkemusik, hvor alt fra den overordnede formstruktur til de mindste mikrorytmiske forskydninger vil blive præsenteret, diskuteret og perspektiveret. Vi tager udgangspunkt i analysemetoder fra den klassiske musikteori, men bevæger os desuden i andre retninger uden for dette univers, blandt andet med hjælp fra moderne teknologi. Der bliver undervejs i kurset også lejlighed til enkelte øvelser, hvor vi i praksis selv kan prøve i det små at udføre nogle af de mange forskellige rytmer, ikke mindst de skæve taktarter, som præsenteres i undervisningen. Udover de almindelige rytmer og taktarter som vals i tre-fjerdedel og polka i to-fjerdedel, vil vi i kurset også støde på andre rytmiske fænomener som for eksempel den skotske jig i seks-ottendedel, bulgarsk kopanitza i elleve-sekstendedel og tyske Zwiefacher vekslende mellem to- og tre-fjerdedelstakt. MUSIKVIDENSKAB Jazzens udtryksformer (grundmodul) Hold 4051: 10 mandage (6/2-23/4) Ved almen musiklærer DKDM, guitarassistent v/ Det Ny Teater, Morten Kargaard Rytmisk musik i mange former, med vægt på den teori og praksis som anvendes i jazzen. Siden starten af 1900-tallet har jazzen banet sig vej ad mange snørklede stier og frem til i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt på højde med det bedste fra den klassiske verden. Få et indblik i det teoretiske og praktiske grundlag, jazzen og den nyere rytmiske musik tager udgangspunkt i. Hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået. Og oplev herigennem en sjovere og mere dybdegående forståelse af jazzens mange udtryksformer. Vi kommer bl.a. til at gennemgå de store mestre som skabte nye stilarter inden for jazzen, heriblandt Miles Davis, Gil Evans, John Coltrane, Bill Evans og flere andre. Vi kommer omkring de farvede akkorders opbygning, de mest gængse harmoniforløb, så som blues, rhythm changes, standards og forsøger at afdække den komplekse rytmiske struktur som jazzen anvender. Der vil blive lyttet på mange niveauer med afsæt i jazzens melodier. MUSIKVIDENSKAB Musikkens historie: indblik og overblik Hold 5187: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved cand.pæd.mus. Pia Dahl Musikkens historie er ikke en darwinistisk proces, hvor det primitive var i gamle dage, og så blev musikken bedre og bedre, mere og mere civiliseret. Få overblik over og indblik i de forskellige epoker i musikkens historie. På en enkel, engageret og medrivende måde gennemgås de forskellige epokers karakteristika. Undervisningen baseres på studier ved tidligere docent Orla Vinther, som har udgivet et tibindsværk om musikhistorien. Dette værk er grundstammen i undervisningen. Pia Dahl har beskæftiget sig intenst med Den danske Guldalder og det efterfølgende opbrud, og denne periode i musikhistorien sættes derfor i et specielt dansk perspektiv, ligesom også 1600-tallets musik perspektiveres gennem Chr. IV tallet relateres derimod til Europas vokalmusik, her baseret på en tæt dialog med komponist og dirigent Bo Holten. 400 kr. MUSIKVIDENSKAB Operaklassikere: Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden skygge Hold 5174: 5 tirsdage (21/2-20/3) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten. Gæst: operachef, instruktør Kasper Holten Kurset er optakt til forårets operaopsætninger på Det Kongelige Teater Kvinden uden skygge af Richard Strauss, instrueret af Kasper Holten med spilleperiode 3/2-10/3 på Operaens Store Scene, Don Giovanni af Mozart opført af Operaakademiet, instrueret af Ebbe Knudsen med spilleperiode 28/3-1/4 på 55

58 56 Gamle Scene og Don Juan af Mozart instrueret af Mikael Melbye med Den Jyske Operas gæstespil i perioden 22-23/2 på Takkelloftet. Strauss storværk er en intens fortælling om at træde i karakter som menneske. Kasper Holten er inviteret til at fortælle om opsætningen. Mozarts mesterlige opera spilles i to versioner om Guds gave til kvinden eller den hensynsløse forfører. I arbejdet med det musikalske materiale berøres emner som operaformer, arieformer, stemmetyper, handlingsgang, scenografi og den musikalske karakteristik af hovedpersonerne. Desuden sammenligner vi med operafilmene over Don Juan-temaet og ser på Faust-myten i litterær og musikhistorisk kontekst. Musica Art, Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup 400 kr. MUSIKVIDENSKAB Musikken i det moderne rum og den digitale tidsalder Hold 5175: 10 onsdage (7/3-16/5) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten. Kurset undersøger musikkens historie og udvikling i det moderne rum og belyser de mange nye måder vi har adgang til musik via internettet. Vi følger musikkens vej fra komponister, nodeforlag og musikere til din pc og musikkens vej fra arkiver i medier, biblioteker og fra musikproducenten til brugeren forklares. Gennem underviserens mangeårige arbejde med musikforskning og digitalisering af musik tegnes et billede af fremtidens undervisningsformer, de spændende former for virtuel fjernundervisning og musikkens ændrede rolle i samfundet. Der vises eksempler fra forskningsprojektet Historien om Vor tids musik og Musik og medier. Der gives introduktion til internettjenester med musik som Spotify og via medier og biblioteker, og vi diskuterer den klassiske musik og musikbranchens vilkår i den digitale tidsalder i dialog med gæster fra musikbranchen, rettighedsorganisationerne Koda/Gramex og musikkonservatorieverdenen. Musica Art, Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup MUSIKVIDENSKAB Den franske sangskat fra Yves Montand til vore dage Hold 5176: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard I Frankrig er visekunst en populær tradition, som afspejler franskmændenes drømme og dramaer. Der lægges stor vægt på at fortælle historier, og igennem tiderne er personlige oplevelser således blevet folkeeje, og såvel nationale som internationale begivenheder har fået en plads i landets sangskat. På dette kursus skal vi beskæftige os med en række sangere, der tilhører forskellige generationer, men som alle har sat deres præg på fransk musikliv. Den ældste er Yves Montand ( ), den yngste Florent Pagny (født 1961), og vi skal yderligere stifte bekendtskab med Juliette Gréco, Maxime Le Forestier og Julien Clerc. Ved at lytte til et udvalg af deres sange vil vi forsøge at indkredse de temaer, der stilles skarpt på, og andet materiale, såsom interview og tvudsendelser, vil ligeledes blive inddraget. Undervisningen foregår på dansk, men et vist kendskab til fransk vil være en fordel. MUSIKVIDENSKAB Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5177: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Susanne Keiding og musikhistoriker Preben Albrechtsen Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i DR Byen er fyldt med prægtig musik. Der kommer berømte dirigenter og solister for sammen med DR Symfoniorkestret at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponister, kendte og mere ukendte, ældre og nyere. På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges torsdagskoncert om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en koncert hjemme i stuen ved radioen. Vi vil fortælle om komponisterne og deres placering i musikhistorien, men værkerne selve musikken vil naturligvis være i fokus. MUSIKVIDENSKAB Kendte dirigenter fortolker Mahler Hold 5178: 5 lørdage (28/1, 11/2, 25/2, 10/3, 24/3) Ved cand.mag. Thomas Stolting Musikmarkedet vrimler med Mahlerindspilninger. Nogle dirigenter indspiller visse af symfonierne flere gange i karrieren, men har de egentlig et godt gennemarbejdet musikalsk budskab? Eller er der gået mode i, at man bare skal indspille Mahlers symfonier for enhver pris? Har vi overhovedet brug for flere Mahler-indspilninger? Er det dirigenter som Bruno Walter og Otto Klemperer, der har de bedste bud på Mahlers musik, eller kan nulevende, fx Riccardo Chailly og Simon Rattle, også være med? Det er nogle af de spørgsmål, som vil blive taget op på kurset. Vi skal lytte

59 gængelig også for menigmand. Man behøvede blot at opsøge den nærmeste kirke. Men ikke sprogligt tilgængelig, for messen foregik på latin, som kun de færreste forstod. Det gav plads til en verdslig sangtradition, hvor den eller de syngende kunne knytte en langt mere direkte forbindelse med deres tilhørere af den simple årsag, at de forstod, hvad der blev sunget om, hvad enten rammerne var et hof eller et simpelt værtshus. Vi skal se nærmere på en række af middelalderens verdslige sange de være sig på provencalsk, fransk, tysk, engelsk eller for den sags skyld dansk og den musikalske spændvidde er enorm. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) til fem af Mahlers symfonier (2, 4, 5, 6 og 9), én symfoni per kursusgang i tre forskellige indspilninger. Via overheads belyses, hvad Mahler egentlig har noteret i partituret, for på den måde at påvise, hvilke forskelligheder der er på de enkelte indspilninger. Vi skal lytte til indspilninger med bl.a. Georg Solti, Seiji Ozawa, Bernard Haitink, Herbert von Karajan og Fritz Reiner. Der vil også blive vist DVD. MUSIKVIDENSKAB Fyraftensopera: optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater Hold 5179: 5 tirsdage kl (7/2-6/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt, cand. mag. Susanne Keiding og cand.mag. Lilo Sørensen Fyraftensopera introducerer operaforestillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører. Det er operaintroduktion i den korte form, der giver et kvalificeret overblik over forårets operaforestillinger: Strauss: Kvinden uden Skygge, Verdi: La Traviata, Mozart: Don Giovanni, Wagner: Parsifal, Britten: Albert Herring. 400 kr. MUSIKVIDENSKAB Fra barok til klassik (Concerto Copenhagen) Hold 5180: 5 lørdage (18/2, 3/3, 17/3, 31/3, 14/4) Ved cand.mag. Knud Ketting Hvad skete der i den klassiske musik i løbet af 1700-tallet, hvor barok stille, men sikkert blev til klassik? Vi belyser de forskellige faser i denne fascinerende stiludvikling og bruger blandt andet Johann Sebastian Bach og hans komponerende sønner som eksempler. Men vi skal også have fingrene i musik af langt mindre kendte komponister, ligesom vi skal se på, hvilken rolle den spirende offentlige koncertvirksomhed finansieret af billetsalget kom til at spille. Kurset tjener som forberedelse til og efterbehandling af orkestret Concerto Copenhagens optræden i Garnisons Kirke og på det Kgl Teater. Det er imidlertid tilrettelagt, så også deltagere, der ikke overværer disse, vil have udbytte af undervisningen. MUSIKVIDENSKAB Popmusik og hofmusik i middelalderen Hold 5182: 2 lørdage (21/4-28/4) Ved cand.mag. Knud Ketting og cand.mag. Bent Olsen I middelalderen var musik i form af den gregorianske sang regelmæssigt til MUSIKVIDENSKAB Den livsfarlige 9. symfoni Hold 5183: 10 mandage (6/2-23/4) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen Siden Beethovens 9. symfoni har mange komponister haft skrupler, når de nåede frem til nr. 9, som er blevet et fænomen, en blanding af aura og forbandelse. Mahler var plaget af nervøsitet og usikkerhed, da han nåede det famøse nummer. Ingen af Mahlers forgængere var nået længere. Så med Beethoven som udgangspunkt og med Schubert og Bruckner som eksempler på manglende overlevelse, ville Mahler narre skæbnen og ændre på nummereringen. Hør om de fatale følger. Ikke kun Mahler havde disse 9 er-problemer. Ligesom mange andre sluttede Niels W. Gade med 8. symfoni og turde ikke begynde nr. 9. Vi kommer igennem komponistrækken, der havde eller har(!) omtalte skrupler samt Dvorak og Vaughan Williams, der skrev netop ni symfonier. I det 20. århundrede steg modet hos visse komponister. Både Sjostakovitj og Holmboe overlevede deres 9. symfoni og skrev med nogen tøven yderligere en håndfuld. Også nyere komponister vil danne baggrund for dette fænomen. 57

60 58 MUSIKVIDENSKAB Krigens musik Hold 5184: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Knud Ketting, organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen og musikhistoriker Preben Albrechtsen 2. verdenskrig og de omstændigheder, der udløste den, satte sig dybe spor i periodens og eftertidens musik. Efter en gennemgang af forholdene for musikere og komponister i Hitler-Tyskland, hvor stramningerne satte ind længe før krigsudbruddet, skal vi se nærmere på selve krigstiden, hvor musiklivet i det meste af Europa måtte fungere videre under meget vanskelige vilkår. Det betød blandt andet, at musik ind imellem blev komponeret som en protest, det være sig åbenlyst eller i dølgsmål. Blandt tidens væsentlige komponister er franske Messiaen, tyske Hindemith og russiske Sjostakovitj. De skrev alle værker, som får en ekstra dimension, når man kender omstændighederne omkring tilblivelsen. Der bliver også lejlighed til at lytte til musik af de væsentligt mindre kendte komponister, som blev internerede i tyskernes koncentrationslejre og alligevel fortsatte med at skrive musik. Blandt efterkrigstidens store hovedværker skal vi blandt andet beskæftige os med Benjamin Brittens War Requiem. MUSIKVIDENSKAB Tysk og østrigsk musik fra 1900 til 1940 Hold 5185: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved komponist, cand.mus. Kasper Rofelt Kurset tager udgangspunkt i den senromantiske musik fra århundredes begyndelse og den mere moderne ekspressionisme og neoklassik. Vi vil beskæftige os med værker som eksempelvis Carl Orffs Carmina Burana, Alban Bergs violinkoncert, Richard Strauss Vier Letzte Lieder og Anton Weberns symfoni. Desuden gennemgår vi værker af blandt andre Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Kurt Weill og Paul Hindemith. Med denne fordeling af periodens stilarter blandes den mere tilgængelige, tonale musik med den sværere moderne, men samtidig tilstræbes en oversigt over musikkens udvikling i dette begivenhedsrige tidsrum, hvor de politiske og sociale aspekter naturligvis også vil blive inddraget som bestemmende for musikken. MUSIKVIDENSKAB Optakt til Athelas New Music Festival maj 2012 Hold 5186: 5 onsdage (18/4-16/5) Ved cand.mag. Jane Schwarz Athelas New Music Festival har i løbet af få år etableret sig som én af de mest markante festivaller for samtidsmusikken i Danmark i år med dansk og fransk musik som tema. Som optakt til festivallen, der har både fejringen af Debussys 150-års fødselsdag og Per Nørgårds 80-års fødselsdag på programmet, vil vi over fem præsentationsaftener se på nogle af de tendenser, der har præget fransk musik samt korrespondancen mellem dansk og fransk i det 20. og 21. årh. Bl.a. de historiske tråde fra Debussys sene værker til den franske skole centreret omkring IRCAM, den franske spektralmusiks fascination af og leg med klangfarve i musikken og de forskellige udtryksformer, det afføder, de første spektralkomponisters inspiration fra ingen ringere end vores egen Per Nørgård o.m.a. Øvrige komponister på programmet: Niels Rosing-Schou, Phillip Hurel, Iannis Xenakis, Jexper Holmen, Simon Steen-Andersen, Georges Aperghis, o.a. 400 kr. MUSIKVIDENSKAB Benjamin Brittens Albert Herring i forbindelse med premieren på det Kgl. Teater Hold 5188: 1 lør-søndag (28/4-29/4) Ved organist, cand.mag. Mikael Garnæs og cand.mag. Susanne Keiding Kammeroperaen Albert Herring, der havde premiere i Glyndebourne i 1947, er en særdeles vittig satire over livet i en engelsk landsby, men har også en bagvedliggende fortælling om processen at blive voksen og emanciperet. Benjamin Britten og hans librettist Eric Crozier omplantede en fransk novelle af Guy de Maupassant til et engelsk miljø, hvor grønthandlersønnen Albert Herring, der domineres af sin mor, bliver udnævnt til majkonge for sin dyd og gode sæder, men bruger prisen til at gå på druk og vækker skandale blandt landsbyens spidser. Det lille kammerorkester sprudler af liv og aktivitet, og stykket hører til de bedste komiske operaer fra det 20. århundrede. På kurset vil vi gennemgå stykkets dramatiske og musikalske opbygning og høre og se eksempler på cd og dvd. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB Prokofievs Krig og Fred Hold 5189: 1 lør-søndag (18/2-19/2) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Prokofievs store episke opera Krig og Fred (1949/1959) er en af de største udfordringer for en operascene. Operaen, der er baseret på Leo Tolstojs roman af

61 samme titel, handler om tiden før, under og efter Napoleons invasion i Rusland Operaen mødte modstand i Stalins Sovjet, og den blev ikke opført i sin helhed, mens Prokofiev levede. Krig og Fred er intim opera pakket ind i en storladen ramme af bal- og krigsscener. Samtidig er det et moderne værk, der bærer den store russiske operatradition. Vi ser på operaens forlæg, Tolstojs værk, den politiske situation omkring 1812 og Prokofievs musikalske univers i 1900-tallet. Kurset tilbyder en detaljeret gennemgang af operaen og giver en bredere forståelse for russiske opera i og 1900-tallet. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB Verdis ukendte operaer Hold 5190: 1 lør-søndag (24/3-25/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Kurset kaster nyt lys på en del af Verdis karriere, som ellers stort set ligger hen i mørke, og med få undtagelser er de fleste kendte Verdi-operaer, skrevet efter De tidlige operaer har ikke bare historisk interesse. De indeholder meget smuk musik, og det er her, vi finder afsættet til de dramatiske mesterværker, som Verdi skrev senere i karrieren. En række af de glemte operaer var særdeles populære og vedkommende for italienerne, da de gik over scenerne for første gang, og Verdi fik hurtigt en central rolle i kampen for Italiens samling. Det var vigtigt at få besættelsesmagten Østrig smidt ud, og Verdi blev en folkehelt i årene, inden det endeligt lykkedes i Hans operaer var med til at tænde nationalfølelsen og lyse op i kampen mod uretfærdighed og undertrykkelse. Senere blev disse operaer glemt, Italien blev samlet, og smagen ændrede sig. Kurset fortæller den spændende historie om, hvordan Verdi fik status som folkehelt, og vi sætter fokus på en række af de tidlige operaer, der stort set er ukendte i dag, eksempelvis: Oberto (1839), Nabucco (1842), Lombarderne (1843), Ernani (1844), Attila (1846), Corsaren (1848) og Stiffelio (1850) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB Parsifal i forbindelse med Operaen Hold 5191: 1 lør-søndag (17/3-18/3) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen Richard Wagner ( ) fik med sine progressive idéer om fremtidens kunstværk afgørende betydning for operagenrens udvikling langt op i det 20. århundrede. I myte- og sagnstoffet, rammer Wagner den tidløse, mytiske dimension og formidler det nye musikdrama, Gesamtkunstwerk, et totaldrama, hvor tekst, musik, sang, rum og gestik forenes. Wagners sidste værk Parsifal fra 1882 samler de mange teorier og idéer, som Wagner arbejdede med i operaerne. Filosofferne Feuerbach og Schopenhauer får stor betydning for udviklingen af en forløsningsteori, der i mere end én forstand falder på plads i Parsifal. Med afsæt i myten om den hellige gral fuldbyrdes Wagners livsværk som et åndeligt og kunstnerisk testamente. Tekst og musik er uløseligt forbundet, og den musikalske opbygning sætter ramme om værkets filosofiske og idémæssige strukturer. Vi ser på kilderne, myten, forskellige fortolkninger og sætter fokus på samtidens kritik af dette komplekse værk. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB Napoli: en kulturel smeltedigel Hold 5192: 1 lør-søndag (14/4-15/4) Ved cand.mag. Lilo Sørensen I dag er Napoli mest omtalt for sine mange problemer med det mafiastyrede renovationssystem i byens yderområder. Men i tiden inden Italien blev samlet i 1861, var Napoli hovedstad i kongedømmet Begge Sicilier, der omfattede hele Syditalien og øen Sicilien. Frem til midten af 1800-tallet var byen mellem de fire største byer i Europa. Byens storhed er blegnet, men byens status, som mangeårigt hovedsæde for italiensk operahistorie er mere end interessant. I slutningen af 1600-tallet blev Napoli det nye Mekka for opera, og byen forblev et midtpunkt for den italienske operatradition i og 1800-tallet. Napoli er byen med de første komiske operaer, kastrater og fransk inspirerede dramaer. Det er byen hvor kunst, arkitektur, musik og opera blomstrer. En kulturel smeltedigel, som H.C. Andersen besøgte i 1830 erne. I Napolis mange teatre har både Rossini, Donizetti, Bellini og Verdi har fået uropført operaer, og tidens største sangere Farinelli, Maria Malibran, Adolphe Nourrit har sunget her. Kurset er en rejse ind i Napolis frodige kultur og historie. Men også en præsentation af det overflødighedshorn af operaer, der har haft deres særlige tilknytning til byen og dens historie. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB Grand Opéra Hold 5193: 1 lør-søndag (18/2-19/2) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1800-tallets kulturelle flagskibe af Rossini, Meyerbeer, Wagner, Berlioz, Verdi og Borodin. Blandt disse operaernes giganter er der bidrag fra både Tyskland, Italien og Rusland, men det er først og fremmest et fransk fænomen hvor man specielt i 1800-tallet godt kunne lide pompøse processioner og marcher med flere kor, store orkesterbesætninger med virtuose soli, spektakulære arier og ensembler i et ofte overdådigt sceneri og med indlagte balletter. Og i 4 eller 5 akter. Vi skal bl.a. se på operaernes historik, opbygning, virkemidler, æstetik, komponisternes baggrund, hvem der 59

62 60 dengang finansierede disse udstyrsstykker og i hvilken udstrækning de stadig spilles. Handlingerne udspringer af 1800-tallets trang til nye forfatninger og opgør med både politiske og religiøse autoriteter udtrykt gennem, også dengang, historiske begivenheder. Samtidig var disse store operaer paradoksalt nok de veletablerede samfunds fornemmeste kulturmanifestationer. Der vil være illustrative musikeksempler fra de bedste indspilninger og forklaringer på de mange operaudtryk. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB From late romanticism to serial music Hold 5194: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro The late romantic audiences demanded bigger and longer works, and their composers responded with even bigger and more audacious music, that reshaped the established forms and musical language. The old tonal system gradually became insufficient to respond to the new aesthetic and expressive needs of the composers, who found themselves stretching it to its very limits, until it became useless. The serial music came as a natural solution to the lack of a music language that could structure and support a new era of musical expression. We will discover and analyze the greatest works of this period and understand how the late romanticism composition procedures, gradually led to the collapse of the tonal system and the emergence of serialism in music. MUSIKVIDENSKAB Iberian music in the Renaissance Hold 5195: 5 fredage (10/2-9/3) Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro Spain and Portugal flourished during the Renaissance. The discoveries endeavour revealed remote lands and cultures to Europe, while opening new maritime trade routes. The Iberian courts got fame, power, prestige and money and could now nurture the artistry in their countries and spread it to the new conquered worlds. Kings and Queens wished their best composers to equal the greatest Italian, French and Flemish masters of that time in writing religious music, while alongside, popular poets and musicians developed new and varied music genres, such as the villancico, the ensalada or the cantiga. We will travel to this magnificent and prolific period in the history of Iberian music, to discover and study the greatest musical works they left for our delight. Students must be able to read a score. 400 kr. Sommerkurser MUSIKVIDENSKAB Musikkens historie fra middelalder til jazz Hold 5196: man-fredag (9/7-13/7) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset henvender sig til alle, der ønsker et overblik over musikhistoriens stilperioder og en forståelse af dens udvikling fra den tidlige middelalder til vore dages jazzmusik. Kurset gennemgår træk af musikalske genrer fra de forskellige stilperioder middelalder, renæssance, barok, wienerklassik, romantik, impressionisme, ekspressionisme, tolvtonemusik og avantgardestilarter i det 20. og 21. århundrede. Som introduktion til den klassiske musiks teori gennemgås opbygningen af udvalgte komponisters værker med fokus på musikdramatiske og symfoniske hovedværker fra 1700, 1800 og 1900-tallet af blandt andre J.S. Bach, Haydn, Mozart, Beethoven, Schumann, Wagner, Mahler, Debussy, Berg, Nørholm, Nørgård, Ruders. For jazzens vedkommende lytter vi til tidlig blues, New Orleans, bebop og hører musikeksempler med de kendte solister og Big Bands i USA og Europa. Som appetitvækker og inspiration til at høre mere ny musik får vi mulighed for at møde en kendt dansk komponist en af kursusdagene. Musica Art, Strandvejen 163, 3.th, 2900 Hellerup 960 kr. MUSIKVIDENSKAB Puccinis operaer Hold 5197: man-fredag (23/7-27/7) Ved cand.mag. Christian Brendholdt Giacomo Puccini stadfæster for alvor sin position som en af de største operakomponister med mesterværkerne La Bohème, Tosca og Madame Butterfly fra årene omkring Puccini har her fundet sin egen stil, der kombinerer den italienske traditions forkærlighed for melodien og sangstemmen med flere fornyende elementer, bl.a. i orkesterbehandlingen. Scenisk og dramatisk modsvares musikken af klare og virkningsfulde situationer. I årene efter 1900 udvikler Puccini gradvist sin stil i mere moderne retning, stærkt inspireret af de nyeste internationale tendenser inden for musik og teater. Kurset vil gennemgå Puccinis udvikling som operakomponist. Centrale scener fra operaerne vil blive præsenteret og perspektiveret gennem Puccinis brevveksling med librettister, sangere, dirigenter m.fl. Endelig skal vi forsøge at indkredse de væsentligste musikalske og dramatiske virkemidler i Puccinis operaer og dermed årsagerne til deres enorme popularitet fra dengang til i dag. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.)

63 MUSIKVIDENSKAB Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss Hold 5198: man-fredag (30/7-3/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Meget specielle blandinger af arv og miljø har skabt disse usædvanligt store og kreative talenter. For at forstå hvordan de har kunnet skabe de væsentligste bidrag til den over 400 år gamle operagenre er det nødvendigt at se ikke bare på deres personligheder, musikalske forudsætninger og karrierer, men også samtiden. De har været centralt placeret i kulturlivet dels i kraft af persondyrkelsen og dels i kraft af den store prestige, der har været forbundet med opera, og derfor har de ikke blot stået med kunstneriske, men også etiske dilemmaer bl.a. i relation til egen og andres censur: Hvad har de villet hhv. kunnet sige med deres værker, i hvilke retninger udviklede de sig og hvad siger de os i dag? 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) MUSIKVIDENSKAB Strauss orkesterværker Hold 5199: man-fredag (6/8-10/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Kurset vil indeholde en præsentation og gennemgang af Strauss ni berømte tonedigte, hans to klassisk traditionelle symfonier, den symfoniske suite Aus Italien, to blæsersymfonier og otte solokoncerter. Det vil bl.a. være muligt at iagttage Strauss overgang fra den absolutte musik til programmusikken i tonedigtene, hvor man kan tale om en ikke-scenisk musikdramatik. Hvad var det hos Strauss, der gjorde det muligt for ham at udvikle det legendariske orkestreringsmesterskab? Der bliver i et vist omfang lejlighed til at høre dele af det samme værk i flere fortolkninger, bl.a. med Strauss selv også på video som dirigent, og det giver i højere grad mulighed for at erkende og opleve det vældige udtrykspotentiale, der ligger i hans detaljemættede og polyfone musik. Fremstillingen af værkerne vil ske kronologisk, så der også bliver lejlighed til at følge Strauss kunstneriske udvikling, karriere og liv ( ) i et Tyskland som har oplevet den nyere histories mest dramatiske hændelser. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) Filmvidenskab Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet FILMVIDENSKAB Filmhistorie (grundmodul) Hold 4010: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har fra starten haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter og har påvirket alle former for kommunikation, som er opstået senere. Kurset giver et fyldigt indblik i filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenerede filmvisioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, som tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerneog studiesystem, fransk nybølge, den moderne art film, vil blive gennemgået med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk og amerikansk film vil være i centrum, men også film fra andre dele af verden, fortrinsvis Asien, inddrages. Der vil blive vist klip af centrale værker af instruktører som Griffith, Eisenstein, Welles, Kurosawa, Kubrick, Satyajit Ray, Godard, Fellini, Ridley Scott og Zhang Yimou. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie, FILMVIDENSKAB Filmteori og -analyse (grundmodul) Hold 4011: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.mag. Jørgen Blom Filmen sammensmelter en række af de andre kunstarter billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur samtidig med, at den er en helt selvstændig og original kunstnerisk udtryksform. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst forskellige baggrunde, tumlede med modsætninger i selve filmens væsen, forholdet mellem tid og rum, mellem fantasi og realisme, som også har givet genlyd i senere filmteori. Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til filmstudiet: realisme versus ekspressionisme, russisk formalisme, genre- og auteur-analyse, semiotik, filmatiseringsteori, dramaturgi, feministisk filmteori, psykoanalyse og kognitiv filmteori. På kurset gennemgås en bred vifte af analysemodeller, således at deltagerne selv opøver nogle færdigheder og bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. I tilknytning hertil vil vi i forløbet anvende disse modeller til at dybdeanalysere nogle klassiske og mere aktuelle film efter fælles valg. 61

64 62 FILMVIDENSKAB Filmens virkemidler og udtryksformer (grundmodul) Hold 4012: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad Dette kursus giver indblik i filmens virkemidler og redskaber til at aflæse og forstå de levende billeder. En lang række filmtekniske og -æstetiske begreber vil blive gennemgået, og deltagerne får mulighed for selv at lære at aflæse filmsproget. Hovedtræk i filmens historie vil blive gennemgået med eksempler fra bl.a. tysk ekspressionisme, russisk formalisme, Hollywoodfilmen i 1930 erne og 1940 erne og den franske nybølge. Vi vil se på relationerne til andre medier og kunstarter samt på de sociale og kulturelle forhold. Der vil blive vist uddrag fra værker af instruktører som Frank Capra, Orson Welles, Hitchcock, Francois Truffaut og Ingmar Bergman samt film som M, Cykeltyven, Den tredje mand, The Searchers, Ved vejs ende, Åndeløs, Godfather, Chinatown, Pulp Fiction, Festen og Magnolia. En tekstsamling sælges på holdet. FILMVIDENSKAB Akira Kurosawa: tradition og modernitet Hold 5043: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Akira Kurosawa ( ) har ydet et enestående bidrag til filmkunsten. Ved at kombinere en stærk kulturel traditionsbevidsthed med en meget moderne filmæstetik blev han en bane- og grænsebryder. Kurosawas produktion er stor, sammensat og svær at rubricere. Han er billedkunstner og fortæller, og han behersker filmteknikker, opstået i flere kulturer. Til trods for at hans film ofte er meget dynamiske og nogle gange voldsomme, rummer de også en dyb ro og eftertænksomhed. Han hentede inspiration fra sin egen samtid (Drunken Angel, 1948, Stray Dog, 1949, Himmel og Helvede, 1963), fra Japans historie og kultur (Rashomon, 1950, De syv samuraier, 1954, Yojimbo, 1961, Kagemusha, 1980) og fra Shakespeare (Blodets trone, 1957, The Bad Sleep Well, 1960, Ran, 1985). Det er blevet sagt, at Kurosawas film har vestlige træk, men indflydelsen er i lige så høj grad gået den anden vej. En anden stor kunstner, skuespilleren Toshiro Mifune, har også sat sit præg på mange af disse film. FILMVIDENSKAB Howard Hawks Hold 5044: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen En af amerikansk films gudbenådede fortællere, Howard Hawks ( ), skabte gennem fem årtier hovedværker i næsten alle filmgenrer. Han var uddannet ingeniør og desuden racerkører og løjtnant i flyvevåbnet. Hawks gav nye dimensioner til gangsterfilm som Scarface (1932), screwball-komedier som Han, hun og leoparden og dramatiske handlingsfilm som At have og ikke have (1945). Hawks blev dyrket af auteur-teoriens fortalere i 1960 erne, som fremkom med observationen af, at i instruktørens actionfilm sejrer manden stort, mens han i de komiske film som Sensationen og Foryngelseskuren (1952) er den underlegne. Hawks fortæller dynamisk, og hans historier er elegante i deres klare opbygning. Kammeratskabet blandt mandlige professionelle er tit omdrejningspunktet, som i hans klassiske westerns Red River og Rio Bravo (1959) og i det festlige safari-eventyr Hatari (1961). På kurset skal vi analysere og diskutere uddrag fra udvalgte mesterværker af Howard Hawks. FILMVIDENSKAB Film Noir fornyet Hold 5045: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Samtidig med at film noir-æraen nåede sin kulmination i USA, fandt stilen vej til europæisk film. Især i England blev det sorte filmudtryk benyttet i skæbnetunge og eksistentialistiske kriminalfilm som Brighton Rock (1947) og Den tredje mand, begge baseret på forlæg af Graham Greene, og i Natten uden nåde, hvor James Mason brillerede som irsk bankrøver på flugt fra både politi og IRA. I Frankrig fik Jules Dassin stor succes med kupfilmen Guld på gaden (1955), der blev stilskabende. Film noir-inspirationen stemte tonearten i den brutale genindspilning af Hemingways The Killers (1964) og i en nyere bølge af hårdkogte og svedigt-erotiske neo-noirs i 1980 erne og 1990 erne, blandt andre Høj puls (1981), Blood Simple (1984), Final Analysis og Basic Instinct (1992). På kurset skal vi analysere stiltræk og motiver fra de europæiske film noirs og diskutere, hvordan nyere filmskabere som Coen-brødrene indskriver film noir-konventionerne i en moderne, selvrefleksiv kontekst. FILMVIDENSKAB Kirk Douglas Hold 5046: 1 lør-søndag (25/2-26/2) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Kirk Douglas, som i dag er 95 år, er en af de sidste overlevende fra Hollywoods storhedstid. Douglas kom fra fattige kår og debuterede på film i Han holdt sig på toppen som stjerne i 40 år med en respektindgydende energi, dy

65 namisk koncentration og jerndisciplin. Kirk Douglas brillerede som sammenbidt opportunist i bl.a. Champion og Forsidesensationen. Fra 1955 producerede han selv film, ofte med et humanistisk budskab. Som skuespiller sås Douglas i mange dramatiske roller ofte som desillusionerede og egoistiske enspændere, fx i Filmen om Van Gogh og De tapre er ensomme. Kirk Douglas var stjerne i talrige westerns, krigs- og eventyrfilm med kunstneriske højdepunkter i Sheriffen fra Dodge City, Spartacus, Ærens vej og Panserdiligencen. På kurset skal vi se uddrag fra Kirk Douglas enestående karriere og diskutere hans stjernepersona. Der vil også blive vist et interview med legenden. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB Fra neorealisme til dekadence: italiensk film mellem 1945 og 1970 Hold 5047: 1 lør-søndag (10/3-11/3 ) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom Indignation over forarmetheden blandt Italiens lavere middelklasse var centrale temaer i neorealismen. Instruktører som Vittorio De Sica (Cykeltyven, 1948) repræsenterede retningen, der allerede under 2. verdenskrig, da Viscontis film Besættelse (1942) så dagens lys, fik Italiens daværende diktator Mussolini til efter en forestilling at udbryde: Dette er ikke Italien! Men hvad var det så? Under genopbygningen efter 2. verdenskrig måtte den fascistiske planøkonomi vige pladsen for en liberalistisk økonomi. I perioden steg produktion med 95 %, profitten med 86 %, reallønnen kun med 6 %. Grundlaget for det italienske såkaldte økonomiske mirakel i årene var skabt. Det italienske borgerskab i især det nordlige Italien oplevede økonomisk frihed til at leve det liv de ville. I dette miljø udspiller Antonionis og Fellinis film i 1960 erne sig ofte. Nu med det dekadente liv som tema. Indigneret og smuk filmkunst som i neorealismen, men med et ganske andet udgangspunkt. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB Billy Wilder Hold 5048: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Billy Wilder ( ) kom i 1934 fra Østrig til Hollywood, hvor han skrev manuskripter til flere raffinerede lystspil, bl.a. Ninotchka (1939). Som instruktør skabte Wilder sin egen stil, kendetegnet ved en hensynsløs frækhed og et stort mål kynisk vid. Han mestrede alt fra psykodramaer, sensationshistorier og sortkomiske lystspil til bittersøde komedier. Kvinden uden samvittighed (1944) blev et film noir-hovedværk, mens Forspildte dage tegnede et frapperende portræt af en alkoholikerskæbne. Wilder viste bagsiden af Hollywooddrømmen i Sunset Boulevard og med Jack Lemmon som samarbejdspartner, skabte han de humoristiske klassikere Nøglen under måtten og Ingen er fuldkommen (1959). Til Wilders kunstneriske hovedværker hører desuden Agatha Christie-dramaet Anklagerens vidne, satiren En, to, tre og et lillebitte hop (1961) og den originale beretning om Sherlock Holmes privatliv (1970). På kurset skal vi analysere og diskutere uddrag fra udvalgte Billy Wilder-mesterværker. FILMVIDENSKAB Andrej Tarkovskij: filmkunstens mystiker Hold 5049: 1 lør-søndag (10/3-11/3) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen Tarkovskij er for mig den største instruktør, ham som opfandt et nyt sprog, tro mod films natur, når det fanger livet som en refleksion, livet som en drøm. Således beskrev Ingmar Bergman den russiske instruktør Andrej Tarkovskij, der med film som Spejlet (1974) og Vandringsmanden (1979) ligeledes har været en uomgængelig inspirationskilde for Lars von Trier. Tarkovskij er filmkunstens store mystiker og hans sansemættede film er dybt funderet i den russiske kulturarv, hvorfor de for et vestligt publikum kan virke både obskure og uigennemtrængelige. Vi vil i dette kursus kaste lys over hans filmiske værker gennem en analyse af deres kulturhistoriske rødder og filmhistoriske inspirationskilder. Vi vil diskutere den tilbagevendende offerproblematik, naturens spirituelle rolle, og hvordan filmene kan læses som en kommentar til samfundssituationen under det sovjetiske regime. Kurset vil både være et portræt af en instruktør og en rejse gennem den russiske filmkultur. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB Ib Schønberg: en dansk stjerne Hold 5050: 8 mandage (6/2-26/3) Ved cand.phil. Claus Kjær Den 24. september 1955 døde Danmarks mest populære skuespiller på Skodsborg Sanatorium. Han blev blot 52 år gammel og var en institution i dansk film. Et liv i teatrets og filmens tjeneste sluttede efter over 400 teaterstykker og revyer, over 100 spille- og reklamefilm og hundredevis af grammofonindspilninger, radiospil og velgørenhedsforestillinger. Ib Schönberg var muligvis verdens mest produktive skuespiller. En populær mand og en al 63

66 64 vorlig skuespiller, som gennem hårdt arbejde formidlede stor kunst. Det så let ud, men der var blod og tårer bag. Vi skal se på Schønbergs karriere og kunst, og der vil naturligvis indgå klip også fra sjældne reklamefilm. På sin vis var Schønberg repræsentant for den amerikanske method-acting sikkert uden, han vidste, hvad det var. 640 kr. (rabatpris: 540 kr.) FILMVIDENSKAB En personlig rejse gennem den amerikanske films historie Hold 5051: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad I anledningen af filmens 100-års fødselsdag lavede Martin Scorsese i samarbejde med The British Film Institute tre enestående dokumentarprogrammer, hvori han med utrolig indsigt og begejstring foretog en rejse tværs igennem den amerikanske films historie. På dette kursus vil vi følge Scorsese på hans rejse fra stumfilmen op til i dag. De tre programmer vil blive systematisk gennemgået, og vi vil diskutere de forskellige årtier, de vigtigste filmiske genrer, filmens æstetik og symbolsprog. Vi vil se på instruktører som Fritz Lang, Jacques Tourneur, Otto Preminger, John Ford og Orson Welles samt værker som Laura, The Searchers, Cat People og Citizen Kane. Vi vil desuden analysere, hvordan den amerikanske films klassikere har påvirket Scorseses egne film, og hvordan han konstant refererer til dem. FILMVIDENSKAB Forbrydelse og straf Hold 5052: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad Vi vil på dette kursus analysere en lang række film, der handler om forbrydelse og straf på forskellige måder. Forbrydelserne kan være juridiske eller moralske, straffen kan være afsagt og udmålt af en jury og en dommer, af medmennesker, der tager loven i egen hånd, af Gud, eller kan helt udeblive. Der vil blive gennemgået dels genrerelaterede film (fx gangsterfilm, noir-film og retssagsfilm), dels enkeltstående film, der ikke knytter sig til genrebegrebet. Vi vil diskutere de moralbegreber, der ligger til grund for de enkelte film, som vi vil gennemgå i klip eller i deres helhed. Vi vil fokusere på instruktører som Alfred Hitchcock og Fritz Lang, for hvem temaer som synd, skyld og straf er centrale. Blandt de film, der vil blive gennemgået kan nævnes Fritz Langs Kvinden i vinduet, Woody Allens Små og store synder, Scorseses Cape Fear, Hitchcocks Strangers on a Train og I Confess, Ethan Coens Miller s Crossing, Sidney Lumets 12 vrede mænd, og Gregory Hoblits Primal Fear. Teatervidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa TEATERVIDENSKAB Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) Hold 4050: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa og dramaturg, cand.phil. Janicke Branth Skuespilteksten står i centrum på dette kursus, lige fra de store græske tragedier til den helt ny dramatik. Vi ser på genrerne: tragedie, komedie, farce, melodrama mm. Vi undersøger det dramatiske forløb og ser på, hvordan et klassisk dramatisk plot er skruet sammen, og hvordan begreber som peripiti og kartharsis skal forstås. Vi nærlæser dialogen og undersøger samtalen som arena for kontakt, afvisning, accept eller konfrontation. Hvad er det, der gør den dramatiske dialog dramatisk, og hvad foregår der i underteksten? Vi beskæftiger os naturligvis også med skuespillets karakterer: hvordan tegnes de, og hvordan ændres karaktertegningen historisk og alt efter den dramatiske genre? Endelig spørger vi til, hvad der er karakteristisk for forskellige dramaturgier. Vi analyserer en række skuespiltekster, nogle i deres helhed, andre i uddrag, og inddrager væsentlige teoretiske tekster fra Aristoteles og frem. En tekstsamling kan købes på holdet. TEATERVIDENSKAB Strindbergs dramatik og teater Hold 5172: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Birgitte Dam Med August Strindbergs dramatik befinder vi os i centrum af de væsentlige kunstneriske strømninger inden for teatret på overgangen mellem det 19. og det 20. århundrede. Som frontkæmper for det moderne gennembruds realisme og naturalisme skriver han Faderen og Frøken Julie om magtforholdet mellem mand og kvinde. Senere sadler han om i symbolistisk retning med bl.a. Et drømmespil og Spøgelsessonaten, der var så nyskabende, at forfatteren blev betragtet som gal. Men som også gør ham kult for nye generationer af ekspressionister, helt frem til i dag, der genkender smerten i hans angstprægede visioner. Gennem arbejdet med de nævnte værker introduceres en dramaturgisk analysemetode. Vi vil se på Strindbergs teatersyn og på forskellige veje til iscenesættelse af værkerne. Grønnegårds Teatrets opsætning af Dødsdansen inddrages. Første gang gives en introduktion, og vi tager fat på det naturalistiske teater og Faderen. En tekstsamling kan købes på holdet.

67 TEATERVIDENSKAB Moderne teater live Hold 5173: 10 onsdage (8/2-25/4, ikke 15/2) Ved cand.mag. Birgitte Dam Kurset skal være en øjenåbner til moderne teater med udgangspunkt i en spraglet vifte af aktuelle forestillinger. Ved hjælp af forestillingsanalyse og teori skal vi undersøge: Hvori består det moderne i stof, tekst, karakterer, opbygning og opfattelse af genre? Hvad karakteriserer scenebilledet, skuespillet og forholdet til os som tilskuere? Første gang gives en introduktion. Herefter er hver forestilling tema for to undervisningsgange. Forestillingerne er: 1. Cassavetes 1,2 & 3, Mammutteatret, se en af de tre forestillinger mellem 18/1 og 21/2 2. Bliktrommen, Betty Nansen Teatret, 16/2 til 6/3 3. Hvid Magi, Edison, 3/3.til 20/3 4. Projekt landbrug af Christian Lollike m.fl, Café teatret 3/3. til 31/3 5. The Tiger Lillies perform Hamlet, Republique, 25/2 til 2/3 og 21/4 til 23/4 En materialesamling kan købes på holdet. TEATERVIDENSKAB Klassikere og kærlighed på teaterscenen Hold 5325: 10 tirsdage (7/2-24/4, ikke 10/4) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje. Gæster: skuespillerne Pilou Asbæk og Ghita Nørby Ny dramatik og nye og gamle klassikere om kærlighed opføres på små og store teaterscener. Vi vil gennemgå og analysere både det nye og de gammelkendte klassikere for at studere, hvordan forelskelsen og kærligheden mellem kønnene og generationerne og de sociale forhold påvirker kærligheden på teaterscenen. Hvordan forholder den fiktive kærlighed som den opføres på teaterscenen sig egentlig til virkeligheden i dag? Følgende aktuelle forestillinger inddrages: 1. Scener fra et ægteskab (Hippodromen) 2. La Traviata (Operaen) 3. Lykke Bjørn (Hippodromen) 4. Dødsdansen (Stærekassen) 5. Kærlighed uden strømper (Riddersalen) 6. Kameliadamen (Det kgl. Gamle Scene) 7. Om Baronessen (Hippodromen) 8. Dæmoner (Østre Gasværks Teater) 9. Hamlet (Teater Republique) 10. Gengangere (Skuespilhuset, Store Scene) 11. En skærsommernatsdrøm (Skuespilhuset, Store Scene) 12. Greese (Tivoli) 13. Alceste (Det kgl., Gamle Scene) Forbehold for ændringer. 890 kr. (rabatpris: 790 kr.) TEATERVIDENSKAB Revy og sommerteater i Danmark i 2012 Hold 5326: man-fredag (10., 11., 14., 15., 16., 21., 22. maj) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje samt to gæster Først hører man om sommerens revyer og forestillinger, Hamlet på Kronborg, Sommerballet på Bellevue Teatret og om Grønnegårds Teatrets forestillinger, om Cirkusrevyens historie og om dansk revys historie bl.a. med videoindslag og uddrag af kassettebåndoptagelser. Revy er noget særlig dansk med den lette stemning, mulighed for det gode grin og måske også en kulinarisk oplevelse inden forestillingen. Der sættes fokus på årets Cirkusrevy, hvordan den bliver til, og man skal både se en forpremiere og en færdig forestilling og studere foromtalerne. Ligeledes indgår et besøg på Revymuseet på Frederiksberg i kurset. I forbindelse med kurset arrangeres en rejse til revyen i Rottefælden i Svendborg og til Sønderborgrevyen i juli måned 2012, hvis der er interesse for det. Kurset indeholder både forelæsninger, aftenprøve, forestilling og museumsbesøg på skiftende tidspunkter. Betaling af billetter og entré er obligatorisk ved det første møde. Kursusplan udleveres 1. maj. Forbehold for ændringer. 960 kr. Historie ANTIKKEN Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet ANTIKKEN Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4001: 9 mandage (6/2-16/4) + museumsbesøg tirsdag 24/4 kl Hold 4002: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og mag.art. Ulla Rald (4001). Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4002) Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling 65

68 66 fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i det 2. årh. f.kr., og Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.). ANTIKKEN Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4003: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og mag. art. Ulla Rald Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Grækenland, sælges på holdet (70 kr.). ANTIKKEN Antikken i dag: arven fra ntikken (grundmodul) Hold 4004: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Udtrykket arven fra antikken henviser til, at den græsk-romerske kultur fra ca. 700 f.kr. til ca. 500 e.kr. danner grundlaget for kulturudviklingen i den vestlige verden. Mange af vores kulturelle kendetegn opstod i antikken, og de mange brydninger i europæisk kultur fra renæssancen og frem er forbundet med skiftende holdninger til antikken. Også i dag er vi omgivet af ord, begreber, holdninger i moralske og politiske spørgsmål samt kunstneriske udtryk, der stammer fra antikken. Kurset gennemgår nogle af hovedelementerne i antik kultur og belyser deres indflydelse på europæisk kultur fra renæssancen til i dag: fx forholdet mellem græsk/latin og moderne sprog, forholdet mellem antikken og den kristne kirke, antik filosofi og moderne tankebaner, litterære udtryksformer og kunst gennem 2500 år, antik arkitektur og nyklassicisme samt arkæologiens udvikling. Man får således et godt indblik i antikkens betydning for os i dag. I kurset indgår en byvandring i København. ANTIKKEN Den byzantinske verden Hold 5001: 1 lør-søndag (3/3-4/3) Ved cand.mag. Jan Brix Dette kursus dækker den byzantinske civilisations historie fra senantikken til Konstantinopels fald i Vi begynder med den politiske og militære krise i det 3. århundrede og ser på, hvordan Diocletian gjorde en ende på krisen. Han blev efterfulgt af Konstantin, hvis omvendelse til kristendommen førte den romerske verden i en ny retning. Den kulturelle transformation tog fart under kejser Justinian, der søgte at genforene middelhavsverdenen og samle kristenheden. Herefter oplevede de byzantinske kejsere en række kriser, som kulminerede i årene fra 7. til 9. århundrede. For det første stod kejserne over for en række nye fjender i form af islam i Mellemøsten og bulgarerne, men riget var også præget af interne religiøse stridigheder i form af ikonoklasmen. I 1204 indtog korsfarerne under det 4. korstog Konstantinopel, hvilket for en periode sendte kejserne i eksil. Korstogene brød langsomt sammen, og seldsjukkerne blev erstattet af osmannerne, der i 1453 formåede at erobre Konstantinopel og gøre en ende på Det byzantinske Rige. Alle deltagere får gratis adgang til historieportalen i seks måneder (værdi: 150,-). 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN Kristendommen i senromersk tid Hold 5002: 1 lør-søndag (11/2-12/2) Ved cand.mag. Jan Brix

69 Den tidlige kristendom har længe fascineret eftertiden. Dette skyldes at vi står overfor et unikt fænomen, der har undret os i to årtusinder: Hvordan formåede en lille, ubetydelig og obskur sekt at overtage den romerske verden? I dette kursus vil vi se på en række aspekter af den tidlige kristendom, der kan give os et indblik i og forståelse for, hvad der skete for to tusind år siden. Vi vil se på den kristne lære, og hvordan nogle af de tidlige kristne så på dem selv og i forhold til polyteister og jøder. Der vil naturligvis også blive set på, hvordan og hvorfor den romerske stat pludselig skiftede fra forfølgelse til tolerance for til sidst at promovere kristendommen. En af den tidlige kristendoms største bedrifter var biskoppen af Roms pludselige lederskab, og vi vil se på med hvilken baggrund biskoppen gjorde krav på denne autoritet, og hvordan den blev udøvet? En af senantikkens væsentligste bedrifter er det kristne munkelivs fødsel. Denne bevægelse opstod i Ægypten, hvor eneboere inspirerede til en asketisk livsførelse, der førte til dannelsen af den første munkeorden under Benedikt af Nursia i det 6. århundrede. Et andet aspekt, som vi vil se på er kirkefædrene, der om nogen var med til at diktere den kristne lære. Blandt de største var Augustin, der gennem sine værker blev en af de mest indflydelsesrige tænkere i kristendommens historie. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN Bag demokratiets facade: Athen i klassisk tid Hold 5003: 10 mandage (13/2-30/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald Siden antikken har Grækenland haft æren for indførelsen af folkestyret. På Athens torv, Agora, finder vi resterne af verdenshistoriens første demokrati: bygninger med rådssale og retssale, stemmeurner og lodtrækningsmaskiner. I Athen var borgeren en aktiv deltager i demokratiet, men en del af befolkningen havde begrænsede rettigheder: Indvandrerne, de såkaldte metoiker, havde økonomiske, men ikke politiske rettigheder. Kvinderne havde ingen af delene og var underlagt mænd fx ved valg af ægtemand, påklædning og adfærd. De eneste kvinder, der var selvstændige og kunne hævde sig økonomisk, de prostituerede, måtte holde lav profil. Ellers kunne det gå galt. De skriftlige kilder giver os en enestående mulighed for at trænge ind bag demokratiets facade og følge såvel borgeres som ikke-borgeres liv. Samtidens kunst viser os den enkelte borgers hverdagsliv og den demokratiske bystat Athen, som den gerne ville ses og forstås. Nørre Campus ANTIKKEN De gode kejsere Hold 5004: 10 onsdage (15/2-25/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald Romerriget gennemlevede et turbulent år efter Neros selvmord i 68 e. Kr.. De to første flaviske kejsere, Vespasian og Titus, skabte en vis ro på de indre linjer, men det gjaldt ikke for den tredje, Domitian. Domitians paranoia førte til hans omstyrtelse i 96 e.kr. og med efterfølgeren Nervas adoption af feltherren Trajan begyndte det mest fredelige århundrede for romerne nogensinde. Trajan førte en aggressiv udenrigspolitik, der sikrede grænserne og satte stigningen i velstanden i gang. Hadrian fulgte op med en omfattende styrkelse af de indre linjer, der var så vellykket, at Antoninus Pius kunne regere på forgængernes veludførte arbejde. Men intet varer ved uden aktiv indsats. Marcus Aurelius måtte føre omfattende krige langs Romerrigets nordgrænse for at holde barbarerne ude. Missionen lykkedes for filosoffen på kejsertronen. Perioden afsluttes af Commodus, men end ikke han kunne ændre på, at Romerriget trods alt var robust nok til at bestå i endnu 100 år. ANTIKKEN Græske og romerske historikere: at lære af historien og at skabe historien Hold 5005: 10 tirsdage (14/2-24/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, og lektor, cand.mag. Bent Christensen, Københavns Universitet Bevidstheden om fortiden og dens betydning for nutiden spillede en grundlæggende rolle i antikken. Den glorværdige fortid blev først formidlet i de græske episke digte. Herodot, historiens fader, skærper kravet til fastholdelse af fortidens og samtidens begivenheder og introducerer begrebet selvsyn (autopsi) samt en kritisk og skeptisk holdning til kilderne, uden at fortælleglæden fra de episke digte bliver forkastet. Desuden har Herodot et klart tema: Den foranderlige menneskelige lykke. Hermed er grundlaget for en ny prosagenre skabt, som tiltrækker forfattere af forskellig slags. Thukydid føl 67

70 68 ger efter Herodot og formidler sit tema i en tør og objektiv stil: magtbegær som historiens vigtigste drivkraft. Fælles for dem begge er en forvisning om, at man kan og skal lære af historien. Disse første historikere indleder kurset, hvor vi desuden vil behandle de moraliserende romerske historikere, Sallust og Livius samt Tacitus og diskutere Cæsars Gallerkrig som et historisk værk. ANTIKKEN Hellenisme: fra Alexander til Augustus Hold 5006: 5 tirsdage (20/3-24/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag. art. Ulla Rald Efter Alexander den Stores død i 323 f.kr. faldt hans rige fra hinanden. Blandt de byer, han havde grundlagt, fik Alexandria i Ægypten uvurderlig betydning. Biblioteket her blev det førende kulturcenter. Her blev håndskrifter bevaret, som gjorde de græske filosofiske og naturvidenskabelige idéer tilgængelige for et større publikum. Rom fik stigende indflydelse i de græske områder gennem militær erobring og ødelæggelse (Korinth), testamente (Pergamon) eller kombination af krig og kærlighed (Ægypten). Adskillige byer i Lilleasien blomstrede op, hvilket velbevarede teatre, sportspladser og offentlige bygninger vidner om. På kurset vil vi beskæftige os med den græsk-romerske verden med udgangspunkt i tekster af bl.a. Platon, de epikuræiske og stoiske filosoffer samt komediedigterne Menander, Plautus og Terents, hvis persontyper genfindes hos Shakespeare og Holberg. Desuden giver talrige arkæologiske fund et levende billede af hverdagslivet. 400 kr. ANTIKKEN Hvorfor en ny Platonoversættelse? Hold 5129: 1 torsdag (10/5) Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen, Københavns Universitet Hvem finder på at bruge otte år på at oversætte et forfatterskab, som allerede er oversat til dansk flere gange før? Og hvorfor så lige Platon? Hvad er der sket med det danske sprog, med oversættertraditionen, med Platon-forskningen, som gør en ny oversættelse nødvendig? Hvem er oversætterne, og hvordan arbejder de med det omfattende forfatterskab? Hvordan er det gået indtil videre? Redaktøren af Gyldendal-projektet Platons Samlede Værker I-VI ( ) vil søge at besvare disse og en del andre spørgsmål og vil give prøver på, hvorfor en ny dansk Platon både er en nødvendighed og en kulturbegivenhed. 35 kr. Sommerkurser ANTIKKEN Antikken i København Hold 5007: man-fredag (23/7-27/7) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro I København findes nogle af Nordeuropas fineste antiksamlinger, der rummer et væld af genstande fra oldtidens Grækenland og Rom, en periode der er bedre kendt som antikken. Men hvordan opstod disse samlinger? Hvor og hvordan blev genstandene oprindeligt lavet? Hvad blev de brugt til? Er det kunst eller kunstindustri, eller er det blot brugsgenstande? Udgangspunktet for at besvare disse spørgsmål og mange flere vil være genstandene selv og de samlinger, hvori de indgår. Der vil være en kort introduktion til de enkelte grupper af genstande og deres udviklingshistorie, der fylder mest i samlingerne som for eksempel græsk vasemaleri, græsk skulptur og romerske portrætter samt nyklassicismens arkitektur. Dernæst vil resten af kurset være henlagt til Nationalmuseet, Ny Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Museum og Den Kongelige Afstøbningssamling samt Københavns gader og pladser. Eventuelle udgifter til entré betales af deltagerne. Mødetid kan variere grundet museernes åbningstider. 960 kr. ANTIKKEN Carl Jacobsen og Bryggeren som mæcener og bygherrer Hold 5008: man-fredag (2/7-6/7) Ved mag.art. Ulla Rald Både I.C. Jacobsen og hans søn Carl holdt af kunst. Begge indkøbte malerier og skulpturer til deres boliger, begge oprettede en fond til støtte af forskning og formidling, for kunsten skulle ud til folket, som Carl Jacobsen sagde: Den levende kunst hører det levende folk til... Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv. Antikken inspirerede dem begge. Bryggerens bolig var bemalet med pompejanske dekorationer. På Carlsbergmuseet er indrettet mindestuer. Carl Jacobsen måtte udvide sin bolig til sin voksende samling, som han overdrog til Ny Carlsberg Glyptotek. Vi vil se på de to personligheder og deres interesse for antik kunst. Vi skal studere skulpturen i parkerne og besøge nogle af de museer, der har nydt godt af brygmestrenes donationer: f. eks. Thorvaldsens Museum, Den kongelige Afstøbningssamling, som Carl Jacobsen var med til at bygge op, Glyptoteket med hans forkærlighed for portrætter og etruskisk kunst og Frederiksborgmuseet. 960 kr.

71 FORHISTORISK ARKÆOLOGI Studieleder: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet FORHISTORISK ARKÆOLOGI Fantastiske forfædre (grundmodul) Hold 4016: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Lena Thulstrup Jensen, mag.art. Laurine Albris, stud.mag. Jacob Nyborg Andreassen, cand.mag. Marie Brinch, lic.med. Pia Bennike og konservator Anne Lisbeth Schmidt. Tilrettelægger: mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet I dette kursus behandles de særligt heldige fund af menneskerester mumier, moselig, nænsomt gravlagte eller ulykkeligt omkomne oldtidsmennesker, som i kraft af ekstraordinært gode bevaringsforhold på fundstedet giver mulighed for dybere indsigt i de pågældende personers livsvilkår i fortiden. I mødet med det enkelte oldtidsmenneske er arkæologerne nødt til at alliere sig med forskere fra andre humanistiske og naturvidenskabelige specialdiscipliner, og det er ikke mindst dette tværfaglige samarbejde, som gør arkæologisk forskning så spændende. Udover danske moselig og høvdingegrave ser vi nærmere på internationalt berømte fund af indesneede stenaldermænd, tatoverede skytere, keltiske fyrster og grønlandske mumier. Nationalmuseet, U9 FORHISTORISK ARKÆOLOGI Aktuel arkæologi på Fyn Hold 5058: 2 lørdage (10/3,24/3) Ved dr. phil. Klaus Ebbesen, museumsinspektør, cand.mag. Mads Runge, museumsinspektør, cand.phil. Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, ph.d. Helle W. Horsnæs, museumsinspektør, cand. mag. Jesper Hansen Skal Danmarks tidlige historie skrives om? Nej, men den skal hele tiden revideres, og i disse år bliver oldtidens og middelalderens historie tilført væsentlig ny viden med en hast, som man ikke har oplevet før. Den nye viden skabes, når arkæologerne laver udgravninger i forbindelse med store vejanlæg, byggeri og skovrejsning. Det sidste tiårs mange arkæologiske undersøgelser har givet grundlag for flere store og i mange tilfælde tværvidenskabelige forskningsprojekter, som er afsluttet med en hidtil uset strøm af dybdegående bøger og fagartikler. Et udvalg af disse projekter og publikationer danner grundlaget for de mere populære fremstillinger, der præsenteres i dette kursus, hvor der berettes om helt opdateret forskning i oldtidens samfundsforhold, teknologi, religion, handel, krig, landskabsudnyttelse og bebyggelse. Især vil ny viden fra det fynske områdes forhistorie være i fokus. Nationalmuseet, U9 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI Vikingerne på hjemmefronten: hjemlige spor af fremmed indflydelse Hold 5059: 10 torsdage (9/2-26/4, ikke 15/3) Ved mag.art. Anne Hedeager Krag og ph.d. og mag.art. Iben Skibsted Klæsøe, cand.mag. Morten Søvsø, mag. art. Karen Høilund Nielsen, cand. phil. Mogens Bo Henriksen, mag.art. Peter Vang Pedersen, mag.art. Bjarne Henning Nielsen, mag.art. Annette Frölich og mag.art. Palle Eriksen Vikingernes rejser bragte dem til de fleste egne af Europa, og i de senere årtier er antallet af eksotiske genstandsfund fra vikingetiden steget markant. I Danmark strækker de arkæologiske vidnesbyrd sig fra fund af fremmedartede tekstiler og mønter til kostelige guldog sølvgenstande. De senere års udgravninger har bl.a. fremdraget kristne grave fra 800-tallets Ribe og hedenske grave ved Limfjorden, hvor de fundne dragtrester har tydelige spor af frankisk-byzantinsk indflydelse. De mange nye detektorfund vidner i øvrigt om vikingernes smag for pyntelige smykker og om skiftet fra hedenskab til kristen tro. Nationalmuseet, U9 FORHISTORISK ARKÆOLOGI Store dragedræbere: Beowulf, Sigurd og Sankt Michael Hold 5060: 1 lør-søndag (28/4-29/4) Ved mag.art. et ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen, mag.art. Ulla Rald, cand. mag. Jan Carlsen og lektor, ph.d. Michael Lerche Nielsen. Tilrettelægger: Lise Gjedssø Bertelsen Ifølge myter og sagn har drager eksisteret fra tidernes morgen. Da guderne skabte verden, skulle grumme væsener overvindes, før menneskeheden kunne blive til. I den kristne verden er det ofte djævelen selv i drageskikkelse, som skal bekæmpes. I middelalderen finder vi dragemotivet fx i det oldengelske heltekvad 69

72 70 om Beowulf, i den germanske heltedigtning og den tyske Niebelungenlied samt i den nordiske Vølsungesaga. I kunstens billedverden vil vi især koncentrere os om to af de store dragedræbere: Sigurd Fafnersbane af Vølsungeslægten og Sankt Michael. Nationalmuseet, U9 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) HISTORIE Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet HISTORIE Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4074: 10 fredage (10/2-20/4) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre. Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001). En tekstsamling sælges på holdet. HISTORIE Danskerne på Guldkysten: medskyldige i slaveriets forbrydelser? Hold 5066: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen Danmark var til stede på den afrikanske Guldkyst, i det nuværende Ghana, i næsten 200 år fra ca Danskerne byggede en række forter og forsøgte sig med slavehandel og plantagedrift. Alligevel er Danmarks tilstedeværelse her kun en lille parentes i danskernes bevidsthed, eller som forfatteren Thorkild Hansen siger det, Guldkysten og Danskernes omfattende deltagelse i slaveriet, har kun fået to linjer i de danske folkeskolers historiebøger, hvoraf den ene endda er forkert! Danmarks status som kolonimagt på Guldkysten kan der dog også sættes spørgsmålstegn ved, dels var man ofte underlagt de stærkeste lokale magter som Ashanti-kongedømmet, dels de europæiske konkurrenter som Sverige, Holland og England. Til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at Danmark, som verdens 7. største slavehandel nation, har et stort ansvar for slavehandlens forbrydelser, indflydelse på udviklingen på Guldkysten og specielt på de danske kolonier i Caribien. Nørre Campus HISTORIE Treårskrigen : Danmarks glemte borgerkrig? Hold 5067: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen Treårskrigen er måske på nær historien om Den Tapre Landsoldat hovedsageligt ukendt. Dette skyldes måske de samtidige store omvæltninger under demokratiprocessen i Danmark, og det europæiske revolutionsår Krigen står samtidigt i skyggen for det traumatiske nederlag Danmark led i 1864, selvom de to konflikter er direkte forbundne. Borgerkrigen var et velorganiseret oprør af tysksindede i Slesvig-Holsten, der førte til en blodig overlevelseskrig for den nye danske demokratiske stat og konge. Kampene foregik i Koldings gader og ved Fredericias vold og indeholdte også Nordens største slag. Krigen er dermed en dramatisk beretning om en ny dansk folkehær, som ikke bare skulle kæmpe mod tidligere soldaterkammerater, men også elitetropper fra Preussen og Det Tyske Forbund. Konflikten står dermed som en del af kampen imellem tysk og dansk, men indeholdte mange andre aspekter, der splittede ikke bare hæren og helstaten, men også mange familier herunder kongefamilien. Nørre Campus HISTIORIE Kampen om Det hellige Land: konflikten mellem jøder og arabere Hold 5068: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Den israelsk-palæstinensiske konflikt er historien om hundrede års kamp om Det hellige Land. Det er historien om sammenstødet mellem de europæiske jøders indvandring og Palæstinas arabiske befolkning. Konflikten om den lille stribe land i Mellemøsten har bevirket et dybt fjendskab mellem israelere og palæstinensere og trods adskillige forsøg på at skabe fred, er det endnu ikke lykkedes. Kursets første del analy

73 serer perioden fra Palæstina i gammeltestamentlig tid og frem til uafhængighedskrigen i I denne forbindelse vil vi berøre emner som israelitternes tilknytning til Palæstina og araberne i Palæstina, zionismen og jødeforfølgelserne, de to verdenskrige og Palæstinaproblemet, delingsplanen i 1947 og oprettelsen af staten Israel. Kursets anden del analyserer perioden fra 1949 og frem til i dag. Her vil emner som Israels krige med sine naboer, terrorismen, Den Første Intifada, al Aqsa-intifadaen og fredsprocessen blive belyst. Tekstmateriale udleveres på holdet. HISTORIE Den 2. verdenskrig Hold 5069: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Den 2. verdenskrig var en global konflikt som varede fra Den blev udkæmpet mellem to militære alliancer, aksemagterne og de allierede. Det var den mest udbredte krig i historien, med op imod 110 mio. mennesker mobiliseret til krig. Krigens tab af menneskeliv og materielle ødelæggelser er langt det største, verden endnu har set. Dertil kommer de omfattende befolkningsforskydninger, krigen medførte. På kursets første del analyserer vi perioden fra Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland og frem til D-dag i I denne forbindelse vil vi berører emner som nazismen, lebensraum, Wannseekonferencen, slaget om England, operation Barbarossa, ørkenkrigen, Pearl Harbor og Stillehavskrigen. På kursets anden del analyserer vi perioden fra D-dag og frem til den tyske og japanske kapitulation i Her vil emner som operation Overlord, operation Market Garden, Ardennerslagene, Jaltakonferencen, Nürnbergprocessen og atombomben blive berørt. Tekstmateriale udleveres på holdet. HISTORIE Kirke og kongemagt Hold 5070: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ph.d. Torben Svendrup Dansk historie fra Karl den Store til slaget på Grathe Hede Dette semesters middelalderundervisning tager sit udgangspunkt i Karl den Stores kristning af sakserne. Gennem ikke mindst tyske kilder følger vi skabelsen af en samlet kongemagt i Danmark. Ud fra kildematerialet søger vi at vurdere Danmarks afhængighed af den tyske kejser. Et afgørende punkt bliver en undersøgelse af om den tyske kejser i det 10. århundrede havde en højhedsret over Danmark. Et meget vigtigt punkt i undervisningen er kristningen af Danmark. Ved at sammenstille skriftlige kilder med det arkæologiske kildemateriale, vil vi søge at kaste lys over kristningen af Danmark. I undervisningen vil der blive lagt vægt på den sociale historie, og vi vil se på livsforskelle mellem trælle, frie bønder og storbønderne, og ikke mindst på kvindens situation. Undervisningen vil være baseret på kildestudier, hvor både skriftlige og arkæologiske kilder vil blive fremlagt. HISTORIE Det romerske imperium Hold 5071: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ph.d. Torben Svendrup Romersk historie 180 til 476. Perioden var nærmere en forandringens periode, og det på næsten alle livets områder. I kurset skal vi beskæftige os med både de magtpolitiske forandringer, de økonomiske og sociale forandringer, der førte frem mod det, som i renæssancen blev kaldt middelalder. Derfor er det naturligt, at der vil blive lagt stor vægt på en undersøgelse af de ændrede sociale vilkår. Det er også perioden, hvor slavebrugene gradvist afløses af fæstegårde. Hvor byerne før var hjørnestenene i økonomien, blev det nu de store godser. I år 313 udstedte kejser Konstantin den Store toleranceediktet. Det betød et ophør af kristendomsforfølgelserne. Vi vil se på kristendommens udvikling inden for det romerske rige og på forholdet til de andre antikke religioner. I løbet af semestret vil vi specifik se på, hvordan kvindens situation ændrer sig i takt med kristendommens udbredelse. Undervisningen er baseret på primære kilder. HISTORIE Kvinde og slave Hold 5072: 5 lørdage (4/2, 18/2, 3/3, 17/3, 31/3) Ved ph.d. Torben Svendrup Dansk middelalderlig socialhistorie fra Dette semesters lørdagsundervisning vil beskæftige sig med socialhistorie i middelalderen. Vi vil se på forholdet mellem de enkelte samfundsgrupper og hvordan samfundet gennem disse 500 år forandrede sig. Et væsentligt kapitel i den middelalderlige socialhistorie er kirker og klostre og ikke mindst den syge- og fattigforsorg som kirken tog sig af. Semestrets undervisning vil bygge på både arkæologisk og skriftligt kildemateriale. Følgende emner indgå i undervisningen: bonde og træl, bondeopstande, kirkens rolle i standssamfundet, byens fatti 71

74 72 ge, handel, og om kvindens placering i samfundet. HISTORIE Preussens korte historie Hold 5073: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Hvad var Preussen? Det skulle være interessant at spørge danskere, specielt unge, hvad de forbinder med navnet Preussen. I dag er danskere forelsket i byen Berlin, men prøjser er endnu ikke et kælenavn. Mange tyskere roser preussische Tugenden (dyder), men Verpreussung ( preussificering ) var noget, de fleste afskyede i 1800-tallet. Preussen var en idé, et princip, en måde at organisere en stat og et samfund på; udgangspunktet var Brandenburg i barokken, ikke lige Tysklands rigeste eller mest betydningsfulde delstat. En ærgerrig og dygtig dynasti forvandler denne fattige provins til et europæisk kraftcentrum, som forbinder udpræget militarisme med en stærk kulturel dimension: Frederik den store og Voltaire, Bach i Berlin og Sanssouci og overgreb mod Polen, krige mod revolutionens Frankrig og Humboldts nye universitet. Byen Berlin udvikler sig til Tysklands eneste rigtige metropol. Vi følger Preussens løbebane fra den første konges kroning i Königsberg i 1701, til statens formelle opløsning gennem en lov, besluttet af de Allieredes Kontrolråd i Berlin Søndre Campus (Metro: Island Brygge) HISTORIE Den amerikanske borgerkrig Hold 5074: 1 lør-søndag (11/2-12/2) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Kan man forestille sig de sidste hundrede års verdenshistorie uden USA, men med to eller flere stater i Nordamerika i stedet, måske med forskellige sociale og politiske systemer, stater der konkurrerer med hinanden og indgår alliancer mod hinanden? Kurset handler om USA s historie mellem , hvor USA blev bevaret som én stat med blod og jern (Bismarck, 1862). Vi ser på den amerikanske borgerkrigs forhistorie: den sociale forskel mellem nord og syd (landbrugsøkonomi med slaveri i sydstaterne mod industrisamfund i norden) og problemerne pga. unionens udvidelse siden Vi behandler krigens forløb politiskmilitærisk, men også i den internationale kontekst med de europæiske magter på sidelinjen. Og vi ser på USA s historie efter det lange, blodige opgør, da den store præsident Lincoln er myrdet, og landet alligevel udformes til den store magt, der påvirker hele verdens skæbne frem til i dag. Der vises også nogle klip fra diverse film om emnet. Søndre Campus (Metro: Island Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) HISTORIE En nation finder sig selv: USA s historie Hold 5076: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I 1800-tallet formgiver USA sig som nation. Thomas Jeffersons administration, krigen i 1812, det folkelige demokrati under Andrew Jackson, slaget ved Alamo og krigen mod Mexico tegner første halvdel af 1800-tallet. Antebellum-periodens Cotton Kingdom og slaveriet i Syd, abolitionsbevægelsen i Nord og Lincolns karriere danner optakt til borgerkrigen. Borgerkrigen er en konflikt mellem to samfundsformer og forestillinger om nationens fremtid. Lincoln myrdes, og den efterfølgende rekonstruktion bliver en hadets tid. Indianerkrige, Custer s Last Stand og Buffalo Bill bliver mytologi. I en forgyldt tidsalder skaber Vanderbilt og Rockefeller kæmpeformuer, mens Jacob Riis foreviger immigranternes elendige forhold. Efter krigen 1898 mod Spanien er USA blevet en ny verdensmagt. Deltagerne bedes købe eller låne: Erling Bjøl, Gyldendals USA-historie, HISTORIE En nation som verdensmagt: USA s historie 1945 til Obama Hold 5075: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet Med afslutningen af 2. verdenskrig stod USA som verdens ubetinget stærkeste nation. Har amerikanerne været deres ansvar fuldt voksent? Trumans præsidentperiode indvarsler den kolde krig med Koreakrigen og McCarthyismen. Under Eisenhower indledes de sortes borgerrettighedskamp og ungdomskulturen. Med Kennedys New Frontier får progressivismen nyt liv, og man oplever Cuba-krisen, Camelot og rumkapløb, mens Johnsons Great Society afspores af Vietnamkrigen. Oven i denne krig kommer Nixon med Watergate og Carter med Camp David og Iran-gidslerne. Vandt USA den kolde krig takket være Reagan og i så fald hvordan? Troen på en ny orden med USA som eneste supermagt afbrydes af 9/11 og George W. Bushs krig mod terror. Desillusionen afløses af nyt håb under den første sorte præsident, Obama, som står over for vanskelige inden- og udenrigspolitiske udfordringer med bl.a. finanskrise og Tea Party -bevægelsen. Deltagerne bedes købe eller låne: Erling Bjøl, Gyldendals USA-historie, 2002 HISTORIE Danmark fra revolution til genforening Hold 5077: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I årene efter enevældens fald oplever Danmark to krige og politisk, økono

75 misk og social modernisering. Vi indleder med Treårskrigen , Frederik VII og Grevinde Danner og krigen i Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianismen, Indre Mission og afholdsbevægelsen samt andelsbevægelsen er væsentlige skridt i demokratiets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, Københavns eksplosive vækst og 1880 ernes udvandring, ligesom Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns befæstning præger tiden efter årene omfatter Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med gullaschbaronerne under 1. verdenskrig og salget af de Dansk-Vestindiske Øer. Vi afslutter med genforeningen med Sønderjylland i HISTORIE Enevældens Danmark Hold 5078: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael Langkjær, Københavns Universitet I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og enevælden indførtes. Kongeloven blev givet i 1665, og kongen havde nu al magt. Hvilke forandringer skete der i det danske samfund i ly af enevældens indførsel? Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen, hvor kongerne endnu frygtede et adeligt modkup, og op gennem 1700-tallet, hvor det oplyste og opinionsstyrede enevælde fejrede triumfer med bl.a. landboreformerne? Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede de? Vi ser bl.a. på Struensee og hans tid. Og hvordan havde kirken, hæren, skolerne, handlen og kongernes undersåtter, specielt bønderne det? Hvad med den danske oversøiske verden Norge og kolonierne? Fra Englandskrigene, statsbankerot og tabet af Norge over 1800-årenes stænderforsamlinger, borgerlig nationalfølelse og stræben mod en fri forfatning når vi frem til enevældens fald i 1848 og ser på dens arv i eftertiden. HISTORIE Romerske revolutioner og borgerkrige: republikken i Ciceros spejl Hold 5079: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.mag. Jesper Johansen Meisner, MPhil I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig som Middelhavets nye store imperiemagt, men på hjemmefronten opstod fortsat problemer, da en voldsom borgerkrig førte til ruin for store dele af halvøen og udslettelse af de besejredes politiske institutioner. 60 år og flere borgerkrige senere kunne den sejrrige Octavian kalde sig leder for et forenet Italien, efter sejren over Antonius og hans egyptiske dronning. Republikkens sidste tid er derfor også historien om, hvordan Italien i flere omgange opfindes og omdefineres som kulturel og politisk enhed. Kurset vil belyse denne proces igennem uddrag af Ciceros mange værker, skrevet i perioden imellem de to krige. I usikkerheden omkring Ciceros egen position, som på den ene side senator og konsul i Rom og på den anden side indvandrer fra den latinske by Arpinum, afspejles mange af de store politiske konflikter imellem romere og italikere aristokrater og nye mænd som gjorde perioden til den mest betydningsfulde og spændende i Roms historie. Sommerkursus HISTORIE Dronning Margrete og Kalmarunionen Hold 5080: man-fredag (25/6-29/6) Ved ph.d. Torben Svendrup I 1397 vælger de tre nordiske lande kong Erik til deres fælles konge. Til evig tid skulle det være slut med stridigheder mellem de tre lande. Arkitekten bag denne begivenhed var Margrete og den sker knap 50 år efter Valdemar Atterdag var blevet kronet som dansk konge, med et rige der var pantsat. Det er disse 50 år af danmarkshistorien vi vil beskæftige os med. Kurset dykker ned i en række af de vigtige forskningsområder indenfor middelalderen, fx kirke og kongemagt, Danmark i udkanten af Europa, middelalderbyens betydning, den sorte døds (pesten) betydning for udviklingen, ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, og naturligvis vil vi se på kvindens situation i denne periode. Undervisningen vil være forskningsbaseret og vil give deltagerne mulighed for selv at vurdere forskellige områder indenfor middelalderens historie i Danmark. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE Spanien: imperie, borgerkrig og myte Hold 5225: 1 lør-søndag (25/2-26/2) Ved cand.mag. Mathias Strand og cand.mag. Michael B. Lauritsen En rejse fra det sydlige USA til Ildlandet i Argentina giver billedet af den enorme magt, det spanske imperium engang besad. Men den spanske storhedstid var kort. Vi begynder med grundlæggelsen af det vestgotiske rige på ruinerne af Vestromerriget, følger Spanien op gennem middelalderen med kampene mellem det kristne nord og det muslimske syd. Spaniens storhedstid begynder efter samlingen og erobringen af Amerika i 1500-tallet, men allerede efter 1700 var Spanien henvist til en tilskuerrolle. Herefter blev de interne modsætninger i landet tydeligere. Over for det centralistiske, konservative, katolske og autoritære Spanien stod det regionale, sekulære, individorienterede og moderne Spanien. Spændingerne kulminerede i den Spanske Borgerkrig Vi slutter af med et kig på Spanien efter Franco og frem til i dag. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 73

76 74 KULTURHISTORIE Mad, kultur og identitet Hold 5226: 1 lør-søndag (14/4-15/4) Ved cand.mag. Mathias Strand og cand.mag. Michael B. Lauritsen Maden og dens kulturhistorie har fået meget fokus de sidste 20 år. Kurset begynder med middelalderens opfattelse af mad og vurderer, hvilken påvirkning reformationen og opdagelsen af Amerika havde på maden i Europa. Madhistorien bevæger sig nu til industrialiseringen og ser på arbejderklassens forhold og overklassens forfinelse af maden. Vi ser nærmere på ændringerne i det 20. århundrede fra klasseopdelt mad til globalisering og slutter ved det faktum at sult og mangel er skiftet til overflod og overvægt. Som sange, digte og landskaber udgør maden også et af nationalismens elementer. Vi vil kigge nærmere på Ny Nordisk Mad og vurdere, om der er tale om et udtryk for nationalisme. Derudover vil kurset se nærmere på fascismens, nazismens og kommunismens anvendelse af mad i deres opbygning af et nyt samfund. Til sidst vil vi behandle maden ud fra en sociologisk, antropologisk og psykologisk vinkel. Herunder maden som identitetsmarkør, maden som syndig og maden, kroppen og seksualiteten. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE Fransk kunst og kultur: et historisk tilbageblik Hold 5229: 1 lør-søndag (21/4-22/4) Ved cand.mag. René Juul Som så mange lande har Frankrig givet og taget. Landet har længere tilbage i historien kulturelt været påvirket sydfra, men i takt med landets større militære, økonomiske og politiske magt gik Frankrig hen og blev en nation, der ikke længere importerede kunstnere og forfattere. Snarere blev landet eksportør af kunst og kultur, hvilket er sket i bølger startende med rokokoen. Senere er fulgt en række stilarter som empirestilen, impressionismen, art nouveau og art deco. Den samfundsmæssige struktur disse strømninger tog afsæt i kan groft sagt siges at være Solkongen og Ludwig XV s luksusliv, Napoleons magtsyge, republikkens klarsyn og det moderne gennembruds massekultur. Vi følger Frankrigs historie i en vekselvirkning mellem den af kongen/ magthaverne førte politik, de økonomiske rammer, den religiøse anskuelse, den teknologiske udvikling og kunstens rolle. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE Nordirland: delt samfund, delt kultur på en delt ø Hold 5230: 1 lør-søndag (3/3-4/3) Ved cand.mag., ph.d. Inger V. Johansen Borgerretsbevægelsen i Nordirland var i 1968/69 udtryk for et opbrud i den stilstand, der havde hersket siden delingen af Irland i 1921/22. I bidrog denne ikke-voldelige bevægelse til at udløse en væbnet konflikt. Nordirland havde på dette tidspunkt været styret af det samme unionistisk/protestantiske parti siden Irlands deling, katolikker blev undertrykt på alle samfundsområder. Trods en fredsproces, der har betydet et opgør med tidligere tiders diskrimination, er samfundet stadig præget af, at befolkningen er delt og har modsatrettede aspirationer: Den ene del af befolkningen ønsker fortsat union med England, den anden at forene Irland. Det er også præget af, at Nordirland stadig er et af de samfund i Europa med de største sociale skel. Kurset vil se på de dramatiske forandringer i Nordirland siden 1960 erne og diskutere de etnisk/religøse/nationale modsætninger og deres udtryk den dag i dag samt mulighederne for en genforening af den irske ø. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE Nordkorea: det nordkoreanske paradoks Hold 5231: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved lektor, cand.mag. og seniorforsker Geir Helgesen Kurset giver en grundig kultursociologisk introduktion til forholdene i dette lukkede land, hvis styre adskiller sig fra andre autoritære styreformer. Styret i Pyongyang omtales som stalinistisk, men den betegnelse er ikke helt dækkende. Koreas deling og den nordlige halvdels isolation spiller en afgørende rolle for landets udvikling eller afvikling. Frygten for den fjendtlige omverden har medført, at regimet i Pyongyang har besluttet at udvikle atomvåben, som yderligere har isoleret landet. Den store taber er den nordkoreanske befolkning, men er der vindere? Kurset præsenterer omridset af den kontekst, som behøves for at forstå Nordkoreas interne forhold og eksterne relationer. Nogle almindeligt accepterede antagelser vil blive udfordret, og mulige veje ud af den fastfrosne konfliktsituation antydet. Kurset arrangeres i samarbejde med Horisont Rejser, der i efteråret 2012 arrangerer en rejse til Nordkorea. Ved deltagelse i denne rejse refunderes kursusafgiften. 400 kr. KULTURHISTORIE Latinamerika i opbrud Hold 5232: 1 lør-søndag (28/4-29/4) Ved cand.mag. Niels Boel og mag.art. Finn Rasmussen

77 Latinamerika står midt i en forrygende udvikling. De latinamerikanske lande har i dag voksende selvtillid, og de oplever i disse år et markant eksportboom og voksende vækstrater. De optræder i højere grad som selvstændige aktører på den internationale scene, og de taler stadig oftere om latinamerikansk integration på trods af ideologiske skel. Samtidig står landene over for meget store udfordringer i form af enorme uligheder (de største i verden), vold (den værste i verden uden for deciderede krigszoner) og miljøproblemer (som følge af klimaændringerne samt den uhæmmede udnyttelse af kontinentets store naturressourcer). Fem hovedemner behandles på kurset: Latinamerikas voksende uafhængighed af USA; venstredrejningen i Latinamerika; Latinamerikas satsning på naturressourcer og kontinentets miljøproblemer; den økonomiske udvikling i Latinamerika: fra ekstrem liberalisme til statens genkomst; Latinamerikas kamp mod kontinentets enorme uligheder. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE Berlin: en kulturhistorisk rejse gennem byens historie Hold 5233: 1 lør-søndag (25/2-26/2) Hold 5234: 1 lør-søndag (17/3-18/3) Ved cand.mag. Åse Lerche Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kulturmetropoler. En rolle, Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder en efterfølgende rejse til Berlin i foråret Mere herom på kurset. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE Da Rom var verdens hersker: en tidsrejse til oldtidens Rom Hold 5235: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Jesper M. Rosenløv Vi drager på en rejse i tiden til oldtidens Rom. Ved hjælp af et rigt billedmateriale og læsning af kildetekster kommer vi tæt på de gamle romere, deres kultur og deres samfund. Med udgangspunkt i de levn og seværdigheder fra antikken, der stadig kan ses i Rom, Ostia og Pompeji tegnes hovedlinjerne i den romerske historie, dvs. udviklingen fra bystat til verdensrige, herunder den ældste romerske historie, den romerske ekspansion, republikkens storhed og fald, kejserdømmet og rigets endelige forfald. Desuden gennemgås det romerske samfunds sociale struktur og hovedtrækkene i det romerske politiske system. Vi ser ligeledes nærmere på hverdagslivet i de romerske byer, familie- og fritidslivet, romersk religion og meget andet. Undervisningen baserer sig således især på fremvisning og gennemgang af billedmateriale samt læsning af samtidige kilder (i dansk oversættelse). KULTURHISTORIE Russisk kultur og litteratur i Skt. Petersborg Hold 5236: 1 lør-søndag (24/3-25/3) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet Siden Skt. Petersborg blev grundlagt for tre hundrede år siden, har byen udfordret og udviklet russerne kulturelt. Pusjkin, Dostojevskij, Akhmatova og Brodsky er navne på forfattere, der har skrevet om og måske ligefrem skrevet Skt. Petersborg, som vi kender den i dag. Vi gennemgår disse forfatteres liv og værk, går i deres fodspor rundt i byen for på den måde at få indblik i, hvad det er, der har gjort Skt. Petersborg til noget helt specielt. Se også under Studierejser side kr. (rabatpris: 510 kr.) NÆRORIENTEN Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, Københavns Universitet. NÆRORIENTEN Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4056: 10 onsdage (8/2-25/4, ikke 14/3) Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og mag.art. Torben Holm-Rasmussen Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca f.v.t. til 30 f.v.t. 75

78 76 i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over Det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst og i det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig velbelyste eller interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående. Tekstmateriale udleveres på holdet. NÆRORIENTEN Iraks oldtid (grundmodul) Hold 4057: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Anja Korkmaz, Københavns Universitet og cand.mag. Bjarne Lodahl Oldtidens Irak eller Mesopotamien, landet mellem floderne Eufrat og Tigris var udgangspunkt for kileskriftkulturerne. Kileskriften blev udviklet af sumererne i det sydlige Mesopotamien og tidligt overtaget af babylonerne i samme område og af assyrerne i nord. Herfra spredtes den videre i varianter og efterligninger til Anatolien i det nuværende Tyrkiet og til Syrien og Iran. Gennem kileskriftdokumenter kan vi følge den historiske og samfundsmæssige udvikling i hele dette område bl.a. verdens ældste skolevæsen og de første storbyer. Også lov og ret, teknik og videnskab, militær og handel over forbløffende lange afstande belyses af det store materiale, som arkæologiske udgravninger har bragt for dagen ikke blot i Irak, men også hos nabofolkene i Anatolien, i Syrien og i Iran. Kurset rækker fra agerbrugets opståen ca år f.v.t., over Hammurabis Babylon, Hittitterriget, Assyrernes imperium og det vældige Perserrige til Alexander den Stores erobring ca. 323 f.v.t. NÆRORIENTEN Hieroglyffer Hold 5200: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Maria Sass, Københavns Universitet At kunne læse hieroglyffer giver en indsigt i det oldægyptiske samfund, man ikke kan opnå på anden vis, for sammen med arkæologiske levn danner skriftlige kilder et levende billede af det gamle Ægypten. Der er religiøse tekster, fortællinger, trylleformler, lægeråd, tekster om familiefejder, gravrøverier og meget, meget mere. På dette kursus vil der blive givet en introduktion til det grammatiske system i det oldægyptiske sprog, der gør det muligt at læse og forstå sammenhængende sætninger skrevet med hieroglyffer. Øvelsesteksterne vil være nye i forhold til tidligere kurser, men det er et begynderkursus, der kræver forberedelse til hver gang. NÆRORIENTEN Tyrkiets oldtid fra Hittitterriget til Alexander Hold 5201: 1 lør-søndag (25/2-26/2) Ved lektor, ph.d. Gojko Barjamovic, Københavns Universitet Inden for Tyrkiets grænser lå i oldtiden en række store stater, hvoraf hittitterriget, Urartu (det bibelske Ararat), Frygien og Lydien velsagtens er de bedst kendte. Både på den frodige centrale højslette i Anatolien og langs Middelhavets kyster voksede store byer frem, og rige fund af paladser, templer, huse og indskrifter har givet os et facetteret indblik af områdets tidlige kulturhistorie. Igennem kort, billeder og oversættelser af tidens egne tekster tager dette kursus dig med på en rejse igennem tid og rum fra hittitternes hovedstad ca f.v.t., via de Store Søers Land i øst tusind år senere, til frygerkongen Midas hof og det lydiske Sardis i tiden umiddelbart før Alexanders erobringer. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) NÆRORIENTEN Romerne i Ægypten og Ægypten i Rom Hold 5202: 10 tirsdage (14/2-24/4) Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og ph.d. Tine Bagh, Københavns Universitet Med Oktavians sejr over Markus Antonius og Kleopatra i slaget ved Actium 31 f.kr. blev Ægypten en romersk provins. Sproget forblev efter mere end 300 års græsk herredømme stadig græsk, men romerne satte deres præg på landet ved at inddrage landets yderområder, oaserne i den vestlige ørken og stenbruddene i den østlige for at holde sig forsynet med korn og byggematerialer. Kejseren optrådte som farao og opretholdt kulten i de ægyptiske templer. Ro

79 merne tog Ægypten med hjem i form af obelisker og skulptur og dermed også en del af det ægyptiske tankegods. I dette kursus ser vi på, hvordan mødet mellem de to kulturer kunnne lykkes i administration, kunst, arkitektur, religion og litteratur, og på hvordan den ægyptiske kultur i den sidste ende måtte bukke under. Litteratur, sprog, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa LITTERATURVIDENSKAB Litterær analyse: novellen (grundmodul) Hold 4046: 10 onsdage (8/2-18/4) Hold 4047: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa NÆRORIENTEN Nutidig islam og genopfindelsen af traditionen Hold 5203: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved postdoc, ph.d. Kate Østergaard, Københavns Universitet På kurset vil vi beskæftige os med nutidige islamformer i Nærorienten og i Danmark og med diskussionsemner, der præger nutidig islam: forholdet mellem kønnene, forestillingen om det retfærdige samfund, forholdet til vold, menneskerettigheder og det at leve som minoritet i Europa. I alle disse diskussioner anvendes traditionen om profeten Muhammed, hans koner og disciple som argumenter. Hvordan blev de autoritative tekster egentlig til? Og hvordan genlæses og forstås Koranen og historierne om fortidens ideale figurer ind i nutiden? Illustrative tekster, billeder og filmklip vil belyse forholdet mellem tradition og nutidsvirkelighed. Frederiksberg Campus Målet med dette kursus er at give deltagerne mulighed for at fordybe sig i kunsten at læse og give redskaber til en øget forståelse af litterære teksters form og indhold. Ved at koncentrere os om én genre, novellen, kan vi få et indtryk af genrens historiske spændvidde og spørge til, hvorfor og hvordan den har forandret sig. Gennem nærlæsning undersøger vi, hvordan form og indhold spiller sammen, og hvordan analysen af fortælleteknik kan åbne for en dybere og sikrere forståelse af tekstens udsagn. Vi skal bl.a. beskæftige os med plot, stilistiske og sproglige karakteristika, synsvinkelbrug, fortælletyper, motiver og tematik, ligesom der gives en introduktion til novelleteori. I Danmark har vi haft en enestående række af store novelleforfattere fra Steen Steensen Blicher over Herman Bang, Henrik Pontoppidan, H.C. Branner og Martin A. Hansen til Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten ligger på den danske novelle, men store udenlandske novelleforfattere er også repræsenteret. En tekstsamling kan købes på holdet. LITTERATURVIDENSKAB Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) Hold 4048: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Selv om tekster kan opleves løsrevet fra historisk viden og tidsånd, så føjes der ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur)historiske sammenhæng. På kurset fordyber vi os i samspillet mellem litteratur og historie gennem en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie. Fra romantikken og dens gennembrud i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille udvalg af H.C. Andersens eventyr, over Brandes og det moderne gennembrud i 1870 erne, hvor en ny, mere realistisk, virkelighedsbunden litteratur bryder igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold. Der vil blive inddraget tekster i alle genrer: romaner, noveller, digte og dra 77

80 78 ma. Kurset giver et rids af de centrale perioder samtidig med, at de forskellige tekster vil blive angrebet fra forskellige litteraturhistoriske vinkler. En tekstsamling sælges på holdet. LITTERATURVIDENSKAB Litterær periode 2 ( ): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) Hold 4049: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud i 1803, udvikler sig i perioden fra , da modsætningsforholdet mellem de idealistiske og materialistiske strømninger i bevægelsen bliver skærpet. Således bliver forholdet mellem idé og virkelighed hyppigt tematiseret i forbindelse med en stigende interesse for dannelsen af det enkelte individ. Tilspidsningen foregår dels på baggrund af nye litterære eksperimenter, som især bliver udfoldet i prosaen, hvor en helt ny romanform ser dages lys, og dels på baggrund af en frembrydende politisk offentlighed, der formelt institutionaliseres med junigrundloven i Vi skal i dette kursus forfølge udviklingen fra H.C. Andersens debut som eventyrdigter i 1835 til det moderne gennembrud i I kurset skal vi bl.a. se nærmere på dannelsesromanen, som den bliver præsenteret af Thomasine Gyllembourg, Goldschmidt og H. E. Schack. Vi skal også læse tekster af Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og Mathilde Fibiger. LITTERATURVIDENSKAB Fra Enquist til Knausgård: det religiøse som tema i en række senmoderne romaner Hold 5163: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Det religiøse er dukket op som tema i en række senmoderne romaner i meget forskellig fortolkning og set fra meget forskellige vinkler. Det er romaner, som ikke kan kaldes forkyndende, for nogles vedkommende nærmest tværtimod. Men de er fælles om at have det religiøse felt som kunstnerisk og eksistentiel spore. Vi vil holde nogle af disse værker op mod hinanden og diskutere, hvilken udformning og hvilken status det religiøse har i det enkelte værk. Vi begynder med pinsebevægelsen i det svenske 1900-tal hos P.O. Enquist (Lewis rejse), springer frem til nutidens samvittighedskonflikter i det jyske Hvium hos Ida Jessen (Det første jeg tænker på), går langt tilbage til en altomfattende kristen verdensforståelse i tidlig europæisk middelalder hos Anne-Lise Marstrand Jørgensen (Hildegard), og fortsætter i 1950 ernes religiøse USA hos Marilynne Robinson (Gilead). Vi slutter af med Karl Ove Knausgård, som i Alting har en tid genskriver bibelhistorien på overraskende vis og lader sin 1600-tals hovedperson udforme en ambitiøs revision af hele den kristne kosmologi. Lewis rejse bedes læst til første gang. LITTERATURVIDENSKAB Ernest Hemingway: manden, mennesket, myten Hold 5164: 10 onsdage (8/2-25/4, ikke 14/3) Ved lektor mag.art., cand.mag. Bo Tao Michaëlis, Københavns Universitet Ernest Hemingway oplever i disse år en renæssance som en af de mest indflydelsesrige amerikanske forfattere for tidens litteratur. Vor egen Helle Helle peger på hans Solen går sin gang som sin yndlingsroman, Pia Juul på hans noveller som forbilledlige med deres isbjergsteknik og tomgangsdialog. Og det er alt dette vi skal læse og diskutere fra hans ungdomsværker Solen går sin gang, Farvel til våbnene og mesternovellerne Indianerlejr, Morderne, Bjerge hvide som elefanter til de mere modne, Hvem ringer klokkerne for, Francis Macombers korte lykkelige liv og Den gamle mand og havet. Men Hemingway blev også en machoforfatter, safarimand og krigskorrespondent med fem krige og fire ægteskaber i jagttasken! I levende live en myte og en mand til alle tider. Eller hvad? Og hvordan læser vi ham i dag som andet end en drengerøv senior også ud fra hans posthumt udgivne værker. den nostalgiske Der er ingen ende på Paris og den mærkelige Edens have. Der er åbenbart ingen ende på Ernest Hemingway. Nørre Campus LITTERTURVIDENSKAB Romananalyse Hold 5165: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Formålet med kurset er at give deltagernes en indføring i romananalyse og indsigt i romanens funktionsmåde. På kurset vil vi gå i dybden med den praktiske romananalyse. Med afsæt i en stor og kompleks roman skal vi diskutere, hvordan man danner sig et overblik over og analyserer et stort fiktivt univers, litterære karakterer, plot og æstetiske virkemidler. Desuden vil vi diskutere spørgsmål som, hvad der kendetegner en roman, hvordan den adskiller sig fra andre typer af prosafortællinger, og hvordan en roman træder i dialog med sin samtid og andre litterære værker. I tilknytning til arbejdet med romananalyse præsenteres litteraturteori om fx karakterer, plot, fortæller, metafiktion og intertekstualitet. Kursets hovedtekst vil være Selma Lagerlöfs roman Gösta Berlings Saga (1892). Derudover skal vi gå i dybden med to mindre romaner: Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2007) og Helle Helles Dette burde skrives i nutid (2011).

81 LITTERATURVIDENSKAB Den modernistiske novelle Hold 5166: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Københavns Universitet Modernistiske noveller er ofte kringlede og mærkværdige grænsende til det besynderlige. På kurset vil vi trænge ind i en række primært danske modernistiske noveller gennem dybdeborende analyser. Vi vil sætte fokus på såvel novellernes æstetiske udtryk som deres tematikker. Som ramme for arbejdet med de enkelte noveller vil vi diskutere, hvad modernisme er, hvad der adskiller den modernistiske novelle fra den klassiske novelle, hvilke variationer i udtryksformer og tematikker, man møder i modernistisk novellekunst. Kurset er tilrettelagt, således at vi følger den modernistiske novelle fra dens gennembrud i Danmark lige efter 2. verdenskrig og frem til i dag. Vi indleder med at læse en enkelt novelle af Martin A. Hansen, derefter følger noveller af forfattere som Villy Sørensen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Cecil Bødker, Dorrit Willumsen og Helle Helle. En tekstsamling sælges på holdet. LITTERATURVIDENSKAB Læsninger i Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab Hold 5168: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Svend Åge Madsen fik sit folkelige gennembrud med romanen Tugt og utugt i mellemtiden (1976), der er en moderne genskrivning af Greven af Monte Cristo, som Alexandre Dumas udgav i Inden da havde Madsen i de første faser af forfatterskabet arbejdet sig igennem modernismens eksistentielle og æstetiske problemstillinger. Vi skal i dette kursus forfølge udviklingen i det tidlige forfatterskab frem til og med gennembrudsromanen. Således skal vi især kigge nærmere på, hvordan Madsen arbejder med sproget og forskellige litterære udtryksformer. Fra den første fase i forfatterskabet skal vi foruden debutromanen Besøget (1963) læse uddrag af Otte gange Orphan (1965), uddrag af Tilføjelser (1967) samt Liget og lysten (1968). Fra den anden fase i forfatterskabet skal vi foruden gennembrudsromanen læse Sæt verden er til (1971) og uddrag af Jakkels vandring (1974). Til første undervisningsgang bedes deltagerne læse Besøget. LITTERATURVIDENSKAB Danmark i krig: i romaner, på film og i journalistisk debat Hold 5169: 10 mandage (6/2-30/4, ikke 19/3) Ved cand.mag. Henning V. Jensen Siden 2001 har danske soldater været i krig i fjerne egne. Flere tusinde unge mænd og kvinder har i dag oplevelser og erfaringer, som ikke hører hverdagen til. Det er skildret i film som Amadillo og i romaner som Lars Husums Jeg er en hær og Thomas Rathsacks Shadow Army og journalistisk af Kim Hundervadts I morgen angriber vi igen. Gennem analyser af disse fortællinger undersøger vi, hvem soldaterne er, hvorfor de drager af sted, hvordan de lever med at blive skudt på og at slå ihjel. Vi vil også inddrage perspektiverende fremstillinger af, hvordan de unge mænd og kvinder klarer at vende tilbage til det civile liv efter adrenalinkicket i felten: Oberst Lars Møller i Vi slår ihjel og lever med det og journalist Rikke Hyldgaards soldaterportræt Soldaten i krig og kærlighed. Til slut vil vi diskutere de kunstneriske, dokumentariske og journalistiske fortolkninger og holdningers betydning for debatten omkring Danmarks krigsdeltagelse. En tekstsamling sælges på holdet. LITTERATURVIDENSKAB Skønheden: som idé og æstetik Hold 5170: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lars Tonnesen Det skønne har en lang historie som idé og begreb i kunstens og litteraturens historie. I antikken var det en absolut værdi, i dag er det noget blot pænt og lækkert. Imellem ligger en lang udvikling og en fortsat besættelse af en særlig oplevelsesform, der tager udgangspunkt i det sanseligt gribende, men som samtidig rummer stærke følelser og en høj meningsfylde. Snart har man lagt vægt på enkelhed, harmoni og ophøjethed. Snart på det voldsomme, passionerede og sublime. I modernismen vendes så skønheden på hovedet som hæslighed, kliché og provokation. Gennem en tekstsamling vil vi følge nogle vigtige spor i den måde, der er tænkt over og arbejdet med skønhed på gennem kunst- og litteraturhistorien. Og vi vil afslutningsvis diskutere hvilke skønhedsforståelser, der præger den aktuelle kultur og litteratur. Følgende større værker vil indgå: Thomas Manns Døden i Venedig, Klaus Rifbjergs Operaelskeren, Inger Christensens Sommerfugledalen og Dorthe Jørgensens En engel gik forbi. 79

82 80 LITTERATURVIDENSKAB Goethes Faust Hold 5062: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Kurset tilbyder en tekstnær analyse og tolkning af første del af Goethes tragedie Faust, som udkom 1808 og tager afsæt i den lærde titelpersons skelsættende manddomskrise. Den forvorpne videnskabsmand Faust, hvis kundskabstørst ikke kan stilles af alskens abstrakt lærdom, slutter djævlepagt (eller rettere: indgår væddemål) med Mefistofeles for at nå til guddommelig erkendelse af verdens inderste sammenhæng: Alt skal gives ham, dersom hans stræben aldrig nogensinde hører op, ellers er han hjemfalden til helvede. Centralt i tragediens første del står desuden Fausts forelskelse i den bly viol Margarete, som han først forfører og siden svigter til fordel for sin egen ubønhørlige virke- og videnstrang. Vi vil i kurset belyse tragediens metafysiske, antropologiske og etiske perspektiv under stadig hensyntagen til de æstetiskstilistiske virkemidler og den omfangsrige forskningslitteratur. Deltagerne bedes læse Faust i P. Hansens oversættelse. LITTERATURVIDENSKAB Italiensk tekstlæsning: Cavazzonis komiske verden Hold 5167: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d., cand.mag. Ole Jorn, Københavns Universitet Det moderne eventyr om sære mennesker og underlige begivenheder i en verden, som jo er ret komisk, kender vi bl.a. fra Villy Sørensen. I Italien sker der også sære ting, fortæller Ermanno Cavazzoni i Vite brevi di idioti (1997; Eksemplariske idioter, 2010) og i Gli scrittori inutili (2002), bl.a. om hans pudsige forfatterkolleger. Han inspirerede Fellinis sidste film med sin roman Il poema dei lunatici (1987), som handler om en, der forveksles med Ivo Savini (Roberto Benigni), specialist i brønde og deres mystiske liv. Siden kom den plagsomme Le tentazioni di Girolamo (1993). Fra 2007 er Storia naturale dei giganti, en noget speciel indføring i kæmpernes adfærd. Af disse poetiske og sorgmuntre historier vil vi læse Vite brevi di idioti og uddrag af Il limbo delle fantasticazioni (2009). LITTERATURVIDENSKAB At rejse er at leve Hold 5161: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Lise Bostrup Danskerne hører til et af de mest rejsende folkefærd i verden, og danske forfattere er kommet vidt omkring og har omformet deres møder med det fremmede til fascinerende litteratur. På dette kursus vil vi se på en række danske forfatteres rejseskildringer og se, hvordan de prøver at genskabe deres oplevelser ved hjælp af skønlitterære og faglitterære teknikker og brug af billeder, symboler og eksotiske krydderier. Vi begynder med H.C. Andersens rejseskildringer (Europa), læser Karen Blixens Den afrikanske farm og Martin Andersen Nexøs Soldage (Andalusien), og går så over til nutidige beskrivelser, som Jesper Bjerres Forvundne verdener, 50 år blandt naturfolk (Afrika), Ole Sveigaards Bag de sorte bjerge (om indianere i USA), Kristian Ditlev Jensen Ord i Orientekspressen (bl.a. Indien), Jesper Wrisberg Generalens håb (fodrejse i Sydøstasien) og Elsebeth Nielssons Om at købe en kamel (Indien og Nepal). LITTERATURVIDENSKAB Karen Blixens Nordsjælland: tekster og steder Hold 5312: 1 lør-søndag (12/5-13/5) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Karen Blixen havde en unik evne til at få temaer og beskrivelser til at hænge sammen. Hendes beskrivelser viser, at det er muligt at male gennemkomponerede billeder med en afbalanceret farveholdning i ord. Flere af hendes fortællinger er henlagt til egnen omkring Rungsted, hvor hun voksede op, og som hun vendte tilbage til efter årene i Afrika. Det gælder ungdomsfortællingen Pløjeren, Syv fantastiske fortællinger, Et Familieselskab i Helsingør og Digteren samt vintereventyret Peter og Rosa. Om lørdagen vil vi opholde os på Rungstedlund og analysere teksterne, især med henblik på beskrivelser af lokalområdet. Om søndagen mødes vi med cykler på Holte Station, hvorfra turen går til Søllerød. Her vil vi bese kirken og dens omgivelser. Vi kører videre gennem Rude Skov via Høsterkøb til Hørsholm. På hele ruten findes landskaber, huse og mindesmærker, som har sat sig spor i fortællingerne. Turen overstiger ikke 15 km, og man kan komme hjem med sin cykel fra Rungsted Station. Rungstedlund, Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst 560 kr. LITTERATURVIDENSKAB Fransk tekstlæsning: Françoise Sagans liv og forfatterskab Hold 5311: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard Françoise Sagan ( ) har siden debuten som 18-årig med Bonjour tri-

83 stesse (1954) været et fænomen i fransk litteratur. Indholdet i hendes bøger kan virke let og sorgløst, men med stilistisk sikkerhed får hun alligevel bragt en række vigtige temaer på banen, så som kærlighedsforviklinger, overklassens hykleri, dramaer fra 2. verdenskrig og pludselig sygdom som skelsættende begivenhed det hele doseret med en god portion humor. Hendes personlige liv, langt fra de borgerlige normer, med hurtige biler, kasinoer og ødselhed, er for længst blevet en myte, og mellem forfatterskabet og hendes eget liv løber der nogle interessante tråde. På dette kursus skal vi ud over debutromanen læse Les fauxfuyants (1991) og Un chagrin de passage (1994) samt noveller og andre tekster. Desuden skal vi se dokumentarprogrammer og filmuddrag, hvor hendes liv og bøger bliver behandlet. Undervisningen foregår på fransk, som der bliver mulighed for at tale efter lyst og evne. LITTERATURVIDENSKAB Karen Blixen som essayist Hold 5013: 10 tirsdage (14/2-24/4) Ved lektor, cand.mag. Jørgen Stormgaard Selvom Karen Blixen ( ) først og fremmest er kendt som skønlitterær forfatter, efterlod hun faktisk også en betragtelig samling essays, afhandlinger og taler. Disse tekster er interessante, fordi hendes livssyn her får en mere konkret form. Den røde tråd i hendes sagprosa er dog den samme som i hendes fiktive værker, men hendes essays kaster på mange måder et klarere lys over den indstilling til tilværelsen, som kommer til udtryk i fortællingerne. I Moderne ægteskab og andre betragtninger tages kønnenes stilling under behandling, Daguerreotypier handler om afviklingen af herregårdskulturen, og i Breve fra et land i krig udgør nazi-tyskland omdrejningspunktet. De fleste af Karen Blixens ikke-litterære tekster findes i Samlede essays (1985). Desuden kan mange af de synspunkter, hun lægger frem i essaysamlingen, underbygges af de tanker, hun delagtiggjorde sine læsere i, når hun talte med journalister. Samtlige interview er trykt i Samtaler med Karen Blixen (2000). LITTERATURVIDENSKAB Céline: Rejse til nattens ende Hold 5313: 10 fredage (10/2-20/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche Rejse til nattens ende er ikke som sådan et antisemitisk værk, men den er præget af nihilisme og der er et klart had mod menneskeheden og en dekonstruktion af ismerne imperialisme, kolonialisme og kommunisme. Kurset foretager en tematisk gennemgang af en række emner såsom antihelt -begrebet set i lyset af picaro-betegnelsen i Don Quijote samt den filosofiske søgen på identitet herunder den nihilistiske dimension af værket. Derudover behandles det naturalistiske element med en perspektivering til Zola, og en gennemgang af det stilistiske træk i Célines værk, herunder Kristevas definition af det psykotiske sprog og latterens funktion. kurset fremviser også, hvordan begrebet rummelighed har en menneskelig dimension, hvor de forskellige rum, hovedpersonen bevæger sig gennem, har en tæt forbindelse med ismerne og en subjektiv forestilling af menneskeheden og verden. Indledningsvis vil Célines antisemitisme blive sat i relation til hans fængselsophold i Danmark i tiden efter 2. verdenskrig. LITTERATURVIDENSKAB Dobbelt identitet i Tahar Ben Jellouns forfatterskab Hold 5314: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche Kurset belyser problematikken, der kredser om kvinden og den seksuelle identitet gennem hårde og konfliktfylde prøvelser i 1980 ernes patriarkalske landsbysamfund i Marokko, set ud fra to udvalgte værker af Tahar Ben Jelloun: L enfant de sable og La nuit sacrée. Kurset undersøger nærmere, hvad der ligger til grund for identitetsproblematikken henholdsvis i forhold til kroppen, den sociale kontekst og kulturelle koder og normer. Da begge værker behandler kvindeproblematikken i det patriarkalske samfund, inddrages Simone de Beauvoirs Le deuxième sexe samt Bourdieus Den maskulin dominans, der tager udgangspunkt i det klassiske mønster af magtforholdet mellem mand/kvinde. Der åbnes op for en tematisk analyse af Tahar Ben Jellouns værker med udgangspunkt i nøglebegreber som seksuelle frigørelser, kvindeundertrykkelse, dobbelt identitet, sociale normer og tabuer. 800kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB Camus engagement i Algier-krigen Hold 5315: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Mouna Daadouche kurset undersøger, hvad der ligger til grund for Camus engagement og holdning til Algier-krigen og vil herunder forsøge at kaste lys over hans status som tvetydig, kompleks og kontroversiel intellektuel og forfatter. Camus tvetydighed skal forstås på baggrund af hans rødder som fransk algier. På den ene side fremstår han som talerør for algiernes sag, mens han på den anden side udtrykker en klar patriotisme og forkærlighed til den franske nation, der bliver misbrugt for at legitimere en kolonialistisk diskurs. Herunder er det relevant at inddrage Sartres definition af, hvad det vil sige, at engagere sig som intellektuel. Kurset uddyber også, hvad det konfliktfyldte forhold mellem de to intellektuelle bygger på, set ud fra deres argumenter og værdigrundlag. I den sammenhæng vil Camus humanisme 81

84 82 blive undersøgt, ud fra den betragtning, at Camus er en moderne tænker, der måske har været misforstået på en række punkter. LITTERATURVIDENSKAB Heinrich von Kleists fortællinger Hold 5316: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Den tyske forfatter Heinrich von Kleist ( ) var allerede i sin samtid en litterær outsider, og heller ikke eftertidens litteraturhistorieskrivning har haft synderligt held med at indplacere hans atypiske forfatterskab i hverken Weimarer Klassik eller romantikken, datidens to hovedstrømninger i tysk litteratur. Ikke desto mindre har eneren Kleist i kraft af sine slidstærke dramaer og noveller for længst fået rang af europæisk klassiker. Vi skal i dette kursus nærlæse Heinrich von Kleists fortællinger Michael Kohlhaas, Markise von O, Jordskælvet i Chile m.fl., i hvilke hans episke mesterskab udfolder sig i en sært saglig og koncentreret stil, der har påvirket bl.a. Franz Kafka. Forfatterskabet udspringer af en overordnet oplevelse af verden som kaotisk og svært gennemskuelig, og dets forvirrede personer, der famler mere eller mindre i blinde, ender derfor i en ofte tragisk konflikt med det omgivende miljø. LITTERATURVIDENSKAB Tanker om fritid i dansk og amerikansk fiktion Hold 5317: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og cand.mag. Rikke Dahl Jensen Med velfærdssamfundets fremgang fra efterkrigstiden og frem skød en helt ny boform frem: forstaden og parcelhuskvarteret. Fremvæksten af det moderne liv af i dag, der udspiller sig inden for familie, arbejde og fritid hænger nært sammen med fremvæksten af livet i forstæderne. Det er i familien, i forstæderne, at mange stræber efter at udleve the american dream, som nu består af langt mere nedtonede visioner end tidligere tiders stræben efter magt og berømmelse. Sammen med forstæderne voksede også litteraturen om livet i forstæderne frem. Kurset vil fokusere på både amerikansk og dansk litteratur. Den amerikanske litteratur fra 1960 erne med bøger som Revolutionary road af Richard Yates og den seneste Freedom fra 2010 af Jonathan Franzen og den danske litteratur med forfattere som Peter Seeberg og Leif Panduro til Simon Fruelund og Naja Marie Aidt. Vi vil se på litterære sammenhænge, men også på de grundlæggende forskelle på amerikansk og europæisk litteratur og tankegods. LITTERATURVIDENSKAB Fra frihed til vanære hos Franzen og Coetzee Hold 5318: 10 mandage (6/2-23/4) Ved cand.mag. Connie Bork Vi har frihed til at vælge alt undtagen familien. Sådan siger den amerikanske forfatter Jonathan Franzen. Både når vi er børn og som voksne indgår vi løbende i forskellige parkonstellationer, fordi de rummer usædvanlige muligheder for selv- og samudvikling og kan håndtere så forskellige følelser som livskraft, loyalitet, begejstring, men også dødsangst, resignation og misundelse. I samspillet kan det mest ædle, men også truende ved den menneskelige følelsesskala presses frem til nye nuancer og overraskende potentialer. Vi vil ikke kun se på parret, som det findes i ægteskabet, men også far/datter-relationen og søskendeforholdet. Den klassiske litteratur rummer huskværdige par, men i kurset er fokus på det moderne par. Hovedværket bliver Jonathan Franzens roman Frihed, samt J.M. Coetzees Vanære, Katrine Marie Guldagers Ulven + udvalgte noveller fra Haruki Murakamis Efter skælvet og Naja Marie Aidts Bavian. I kurset inddrages litterær teori og eksistentiel tænkning. 800 kr. LITTERATURVIDENSKAB Francesco Petrarca: digter og tænker Hold 5322: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved forfatter og oversætter Søren Sørensen Med udgangspunkt i den komplette oversættelse af Francesco Petrarcas Canzoniere eller Sangenes Bog gennemgås dens eftervirkninger i og betydning for europæisk lyrik med hovedvægt på dansk og nordisk; Canzonieres indhold; Canzonieres komposition; Canzonieres kvindesyn; Petrarcas selvopfattelse/selvforståelse; Petrarcas natursyn; Vaucluses idyl og Avignons pavehof; Petrarcas opfattelse af Italien; Petrarca, Dante og Boccaccio; oversættelse af Pe

85 trarcas digtning. Mens Dante har været tilgængelig for danske læsere i 150 år, er Petrarca først blevet det i Digterne har kendt ham og refererer til ham, men ellers har han været ukendt. Hans betydning for europæisk kultur er at sidestille med Voltaires og Goethes, ikke alene for lyrikken, men også for essayistik og for humanistiske studier, især af den klassiske oldtid og dermed for renæssancen og for romantikken. I dag er Petrarcas betydning igen værdsat i forskningen, og hans værker er genstand for intense studier. LITTERATURVIDENSKAB Jonathan Franzen: Korrektioner og Frihed Hold 5324: 1 lør-søndag (14/4-15/4) Ved ekstern lektor, cand.mag., ph.d. Hans Ulrik Rosengaard I løbet af de sidste 10 år har Jonathan Franzen skrevet to romaner med portrætter af mennesker i en postmoderne grundkonflikt: en dobbeltfølelse af grundløshed på den ene side og på den anden en fastlåsthed i familiens og samfundets mønstre. På kurset vil der blive givet en introduktion til Franzens to tidlige og uoversatte romaner. Derefter skal vi læse og diskutere romanerne Korrektioner og Frihed. De to romaner sættes efterfølgende i relation til Franzens to essaysamlinger, og man kan med fordel læse essayet Why Bother? (da.: Til hvilken nytte? Fra How to be alone (da.: Hvordan man er alene). Vi skal undersøge Franzens arbejde med at kombinere familieportræt, samtidsroman, essay og erindring, for at nå frem til en forståelse af, hvordan hans romaner dels ligger i forlængelse, dels adskiller sig fra tidligere forestillinger om, hvad romanen er for en størrelse. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) LITTERATURVIDENSKAB Tysk tekstlæsning: Sprog og Heimatkritik i Østrig efter 1945 Hold 5323: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ph.d.-stip., cand.mag. Jessica Ortner, Københavns Universitet Det østrigske kulturliv efter 1945 har frembragt en rig litterær produktion, der ofte knytter an til Østrigs sprogkritiske tradition. Herved bliver sprogkritikken del af en dybtgående samfundskritik. Kritikken retter sig imod efterkrigstidens ekstremt konservative kulturelle og politiske klima i Østrig, der opstod som følge af behovet for at konsolidere en national identitet, der distancerede sig fra Tyskland og dermed fra nabolandets historiske skyld. Det unge, progressive litterære miljø, der spirede frem fra omkring midten af 1950 erne, anså sproget som et magtmiddel, der blev misbrugt til at fremstille et forfejlet billede af virkeligheden. I dette kursus vil der blive læst og diskuteret kortere tekster af forfattere som Thomas Bernhard, Peter Handke, Ingeborg Bachmann og Elfriede Jelinek. Disse forfattere benytter sig af et eksperimenterende sprog, der ofte undlader at fremstille en entydig version af realiteten, og derved afdækker fortrængte historiske kendsgerninger. Kompendie sælges på holdet. LITTERATURVIDENSKAB Deux portraits de femmes âgées. Hold 5319: 10 onsdage (8/2-25/4, ikke 22/2) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet Deux portraits de femmes âgées. Dans le chat (1967), Georges Simenon décrit l affrontement désespéré d un couple âgé qui crève lentement de solitude et de rancoeur. Dans Un coeur simple, Gustave Flaubert décrit la vie, le passé et les rêves d une simple fille de ferme. Le conte fait partie de Trois contes (1877). Le cours est en français et les participants auront la possibilité de s exprimer en français selon leur désir et leur capacité. Les participants doivent acheter: Le chat. Simenon. Collection pol. Thrillers Trois contes. Gustave Flaubert. GF Littérature

86 84 LITTERATURVIDENSKAB Virginia Woolf and her After-Life Hold 5321: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen, Københavns Universitet Readings and discussions of Virginia Woolf s modernist novels Mrs Dalloway (1925) and To the Lighthouse (1927) with the use of stream of consciousness narrative technique and of significant symbols juxtaposed with Michael Cunningham s The Hours (1998) which is a postmodernist text in which Virginia Woolf, Clarissa Dalloway and Mrs Brown figure. The Hours is inspired by Mrs Dalloway and explores the lives of the three women and their personal relationships with other characters. The three texts are experimental in form, but they are fundamentally existentialist and take up many vital issues. The texts are open to different interpretations and may form the basis of fruitful discussions. Nørre Campus Sommerkurser LITTERATURVIDENSKAB Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein Hold 5171: man-fredag (9/7-13/7, 2012) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Tom Kristensens roman Hærværk (1930) handler om journalisten Ole Jastrau, hvis borgerlige eksistens går i opløsning. Det gælder ægteskabet og arbejdet som litteraturredaktør, hvilket har afløst ungdommens digterdrømme, som han indhentes af i sammenbruddet. Men krisen omfatter hele hans livssyn og dermed også opfattelsen af samfundet og de eksistentielle vilkår. I sammenbruddet søger Ole Jastrau klarhed over sig selv, men han føres blot længere ind i meningsløsheden, hvor han også møder en form for frihed. Hærværk er spændende at sammenligne med Jacob Paludans roman Jørgen Stein (1933). Heri følger vi sammenbruddet i en hel familie, og det vokser som i Hærværk til et portræt af samtiden med udblik til hele den vestlige verden i tiden fra 1. verdenskrig og op gennem tyverne. Undervejs i gennemgangen af Hærværk og Jørgen Stein fortælles om beslægtet litteratur som fx F. Scott Fitzgeralds roman Den store Gatsby (1925). Første dag tager vi fat på Hærværk. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) DANSK SPROG Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb DANSK SPROG Det sociale sprog (grundmodul) Hold 4009: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen Hvis man ved et middagsbord bliver spurgt, om man kan nå saltet, er det ikke tilstrækkeligt at svare Ja, da! Men hvordan kan det være, at vi umiddelbart er klar over, at vi skal række saltkarret over bordet? Det er blandt andet den slags spørgsmål, vi skal arbejde med på kurset, der fokuserer på sproget som en social faktor: Hvordan afkoder vi egentlig hensigten bag andres meddelelser? Hvad er det derudover, der uden at vi nødvendigvis tænker over det styrer vores valg af udtryksmåde? Og hvordan kan vi både mundtligt og skriftligt formulere os for at få budskabet frem på en både effektiv og hensigtsmæssig måde? På kurset vil vi beskæftige os med de sociale principper, der ligger bag ved sproget, som fx samarbejde, høflighed, effektivitet og humor. Vi vil se på mange forskellige former for tale- og skriftsprog, fra hverdagslivets uhøjtidelige smalltalk til strengt komponerede tekster fra myndigheder, og vi vil sammenligne forskellige sprogkulturer. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus DANSK SPROG Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation Hold 5040: 10 mandage (6/2-23/4) Ved professor, dr.ling.merc. Per Durst-Andersen Sprog har forbindelseslinjer til mange ting: til genstande, situationer, perception, kognition, kommunikation og semiotik, men det er ikke alle sprog, der har de samme forbindelseslinjer. Det viser sig, at sprog deler sig i tre supertyper kaldet virkeligheds-, afsender- og modtager-orienterede sprog. I kurset skal vi beskæftige os med forskellige repræsentanter fra disse tre supertyper (fx russisk og kinesisk; bulgarsk og georgisk; dansk og engelsk) og forsøge at finde frem til deres forbindelseslinjer. Gennem denne proces vil konturerne af det enkelte sprogs kulturmentale univers danne sig og således også de store og mindre forskelle der kan være mellem dem og deres sprogbrugere. Det vil være en fordel, at man behersker engelsk og et fremmedsprog mere. Litteratur: Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation. Hans Reitzel Forlag.

87 DANSK SPROG Når sproget springer i øjnene Hold 5041: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen Dette er kurset, der tager sig kærligt af det danske sprogs mest finurlige side. Kurset handler om sproglig kreativitet, om skæve vinkler, skøre indfald og uheldige udfald. Altså de situationer, hvor sproget springer i øjnene. Vi skal se på en række sproglige badutspring og bommerter, bl.a. slang, skøre reklamer, Politikens ATS, mærkelige forklaringer til forsikringsselskaber, vittigheder, gåder, sproglege og sprogblomster. Hvad betyder fx slangudtrykket kamelkys? Og hvilken udenlandsk by gemmer sig bag oversættelsen eksplosiv gourmet? Ved at se på de sproglige krumspring kommer vi også til at se på, hvad der er normalt dansk, hvad der er rigtigt og forkert, sprogets grafiske og betydningsmæssige virkemidler, samfundets og sprogets udvikling, og at et velplaceret punktum kan være humor på højt plan. Kurset vil føre os ud i sprogets krinkelkroge, hvor deltagerne får testet deres fantasi, humor og fornemmelse for sprog. En tekstsamling sælges på holdet. 800 kr. DANSK SPROG Hverdagens metaforer Hold 5042: 7 onsdage (8/2-21/3) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen Hvordan får vores daglige erfaringer betydning og mening? Hvordan kan vi aflæse det i sproget? Og hvilken betydning har det for vores forståelse og kommunikation med andre mennesker? Kurset tager udgangspunkt i den sprogvidenskabelige klassiker Hverdagens metaforer, hvor George Lakoff og Mark Johnson hævder, at metaforer er grundlaget for vores sprog, tankegang og handlinger. Eksempelvis påpeger Lakoff og Johnson, at vi strukturerer begrebet diskussion metaforisk ved hjælp af en terminologi fra begrebet krig. Vi siger fx: Hendes kritik ramte plet eller Han skød alle mine argumenter i sænk. Forfatterne skriver: Det er vigtigt at forstå at vi ikke bare taler om diskussioner, som om de var krige. Vi kan faktisk vinde eller tabe en diskussion. Vi opfatter personen, vi diskuterer med, som en modstander. Vi angriber hans standpunkter og forsvarer vores egne. Diskussion er krig, en metafor vi lever efter i vores kultur; den strukturerer de handlinger, vi udfører, når vi diskuterer. Litteratur: Hverdagens metaforer af Lakoff og Johnson. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Retorik og kommunikation Studieleder: Ph.d.stud., cand.mag. Kristine Marie Berg, Københavns Universitet RETORIK OG KOMMUNIKATION Mundtlig formidling (grundmodul) Hold 4066: 10 onsdage (8/2-18/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Mundtlig formidling handler om andet og mere end bare at holde et godt foredrag. Mundtlig formidling er en overbevisningslære, der tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset overbevisning. På kurset kommer vi til at arbejde med den retoriske teori bag at vinde tilhørernes tillid og den hensigtsmæssige formidling, der indarbejder godt greb om de mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik, medierne og kulturlivet. Vi kommer til at studere nogle af historiens store talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Kurset henvender sig til alle med interesse for at spotte kvalitet i mundtlig formidling, og som vil lære selv at blive en bedre mundtlig formidler. Et kompendium sælges på holdet. RETORIK OG KOMMUNIKATION Skriftlig retorik (grundmodul) Hold 4067: 10 torsdage (9/2-26/4, ikke 15/3) Ved BA Marianne Eilenberger Hvad er en god tekst og hvordan skaber man den? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken betragter skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi vil bruge retoriske begreber til at skabe den bedst mulige tekst. Vi vil se på, hvordan afsender, modtager, budskab og genre påvirker teksten, og hvordan vi bedst får vores budskab ud til vores modtagere. Vi vil beskæftige os med gode og dårlige argumenter, tekstens mundtlighed og sproglige og stilistiske virkemidler. RETORIK OG KOMMUNIKATION Mundtlig argumentation Hold 5217: 1 lør-søndag (21/4-22/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Hvad er god mundtlig argumentation, og hvordan vinder man en mundtlig debat? De spørgsmål vil vi arbejde med på kurset, der henvender sig til alle, der vil have bedre styr på sine argumenter i kommunikationen fx i politiske sammenhænge, til familiefødselsdagen el 85

88 86 ler på arbejdspladsen. Forløbet er også til dem, der savner redskaber til systematisk at vurdere, om en taler eller debattør argumenterer godt. Følelser og troværdighed spiller en stor rolle i mundtlig argumentation, og derfor vil vi have særligt fokus på appelformerne ethos og pathos og manipulation i argumentationen. Vi vil arbejde ud fra den retoriske overbevisningslære og anvende moderne argumentationsteori. Det anbefales at orientere sig i Praktisk argumentation, af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg, Nyt Teknisk Forlag Der kan forventes hjemmearbejder mellem lørdag og søndag. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION Kommunikationens takt og tone Hold 5218: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.mag. Anne-Pia Jørgensen Vi hører ofte, at tonen i den politiske debat i Danmark ikke er som den burde være. Men hvad er kommunikationens takt og tone egentlig? Med udgangspunkt i sociologen Erving Goffmans Face Work-teori, vil kurset gennemgå de konventioner, der betinger kommunikation imellem mennesker. Kurset vil beskæftige sig med ansigt-til-ansigtsamtale som prototype for kommunikation, og søge forklaringer på, hvorfor kommunikation kan være så vanskelig, og hvordan de vanskelige samtaler bedst håndteres. Vi skal se på sammenhængen imellem kommunikation og tillid/mistillid, samarbejde/konflikt og diskutere kommunikationens takt og tone, særligt i vanskelige samtaler. Vi vil diskutere hvilke konventioner, der overskrides eller overholdes og hvorfor ordene virker som de gør. Kurset vil give en større forståelse af, hvordan vores udtalelser er bundet af sociale værdier, som dermed er en væsentlig del af kommunikationen. 400 kr. Arkitektur og design Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild ARKITEKTUR OG DESIGN Europæisk arkitekturhistorie: (grundmodul) Hold 4006: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Kurset giver en oversigt over udviklingen fra renæssancen til art nouveau. Den italienske renæssance markerer begyndelsen på det moderne Europa. Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze, loggiaen og det moderne palazzo fra begyndelsen af 1400-tallet blev bestemmende for den florentinske arkitektur, senere kom villaen og den moderne byplanlægning. Rom blev rammen om den tidlige barok med Bernini og Borromini som de førende arkitekter, hvor europæiske arkitekter i stor stil hentede deres inspiration, der også gav sig udtryk i barokhaver med aksefaste systemer. Perioden kulminerede med Palladio, hvor det var inspirationen fra den antikke arkitektur, der var det centrale, navnlig i form af palladianismen i England. Nyklassicismen forstærkede yderligere interessen for antikken, hvor også danske arkitekter som C.F. Hansen leverede centrale bidrag tallet blev generelt præget af nye byggematerialer og historicismen med de nye industrielle storbyers banegårde og boulevarder. Nørre Campus ARKITEKTUR OG DESIGN Designhistorie fra antikken til 1900 (grundmodul) Hold 4007: 10 fredage (10/2-20/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Designhistorien undersøger genstandenes form, funktion og sociale betydning. Det er den dynamiske beretning, om de kulturelle omgivelser vi skaber og bebor, der undersøger møbler, dragter og redskaber fra antikken til Et basalt møbel som stolen får tidligt sin grundform, der dog bestandigt varieres for at opfylde tidernes behov for funktion og symbolsk markering. Den håndværksmæssige fremstilling er dominerende fra antikken, men fyrsterne i 1700-tallet eftertragter luksusvarer og opretter manufakturer, som producerer møbler, spejle og porcelæn. Da borgerskabet blev købedygtigt, skabes der et nyt stort marked, og industrialiseringen betød masseproduktion af genstande, der ændrede den daglige husholdning. En afgørende inspirationskilde bliver den første verdensudstilling i London i En genoplivning af håndværkstraditionerne følger som reaktion mod industrialiseringen, og art nouveau skabes som den første selvstændige moderne stil. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. ARKITEKTUR OG DESIGN Fra Valhal til Paradis: dansk kunst- og arkitekturhistorie fra stenalder til middelalder. Hold 5015: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Kurset vil følge de store udviklingslinjer i tidlig dansk kunst og arkitektur med udgangspunkt i sen stenalders brugskunst, religiøse kunst og kunsthåndværk, flinteredskaber og smykker. De religiøse og sociale forhold afspejles bl.a. i stendyssernes høvdingegrave. Bronzeog jernalderens smykker og metalarbejder præsenteres samt tidlige boligformer. Væsentlige frembringelser som helleristningerne, Gundestrup-kedlen og Dejbjerg-vognen afspejler den religiøse forestillingsverden, som fandt sin kulmination i guldhornene. Vikingetidens smykker og træskærerarbejder, de dekorerede skrin og første runesten legemliggjorde sammen med ringborgene den sidste store kul

89 turepoke i hedensk tid. Med Jelling-stenen introduceres kristendommen. De første romanske kirker medførte også døbefonte, krucifikser, gyldne altre og håndskrifter samt de første kalkmalerier. Middelalderens første monumentale kongeudsmykninger og kongelige gravmæler introduceres samt byggeriet af borge, klostre og herregårde. ARKITEKTUR OG DESIGN Design og arkitektursproget Hold 5016: 10 tirsdage (7/2-17/4) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Et kursus der beskriver, hvordan vi alle sammen let afkoder alle slags produkter for dets signaler. Og at vi mange gange uden at være det bevidst selv er designere. Vi behersker uden at vide det et designsprog. For designsproget er vort kultursprog, en erstatning af det natursprog, vi førhen beherskede for at afkode naturen for dens farer og føde. Et sprog på linje med tale-/kropsproget. Et visuelt sprog, sammensat af former, der giver beskueren en fortælling om tings formål og status. Videre derfra løftes blikket til vores rumlige omgivelser. Fra det vi kalder hjem og dets rum vores boerfaringer hen imod det storslåede, kald det arkitektur, det signifikante. Fra det almindelige hen mod det ualmindelige. Fra parcelhuset til kongeslottet, kirken og de nye katedraler: kunstmuseet, koncertsalen og idrætsanlægget. Frederiksberg Campus ARKITEKTUR OG DESIGN Venedig: Adriaterhavets dronning Hold 5017: 10 mandage (6/2-23/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Venedig har indtil videre trodset sin skæbne og overlevet kun få meter over dagligt vande i en lagune midt i Adriaterhavets tidevand. Fra grundlæggelsen har Venedig været tæt forbundet med havet og megen af dens udvikling og rigdom er bygget på havet. Centralt i byen er Markuspladsen, Rialtobroen, kirkerne og paladserne langs Canal Grande. Arkitekturen er præget af de mere end 100 småøer i en sumpet lagune, der styrede byplanen og byggeteknikken i en labyrint af kanaler. Berømte arkitekter satte deres præg på byrummet blandt andet Palladio og Sansovino. Kendte kunstnere som Canaletto, Tizian og Tintoretto skabte en enestående malerkunst. Venedig kan i dag således opfattes som et levende museum. Mange bygninger er opført i gotisk stil, og der er eksempler på Venedigs engang nære kontakter til Konstantinopel og orienten. Byen var engang en handelsrepublik ledet af en valgt doge. Det var en effektiv politisk ledelse, der gav købmændene optimale vilkår, hvor Marco Polo blot var en af mange. ARKITEKTUR OG DESIGN Designforståelse Hold 5018: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.arch. Lisa Christiansen Designobjekter opstår ikke udelukkende som spændende former i designerens hoved. De opstår også på baggrund af en masse bagvedliggende faktorer. Materialer og produktionsmetoder er blot nogle af de bagvedliggende faktorer, der skaber muligheder og begrænsninger for designfaget. På dette kursus ser vi fx på, hvordan industrialiseringen og den teknologiske udvikling på internationalt plan har påvirket design og forbrug gennem det 20. og 21. årh. Vi ser ligeledes på, hvordan udviklingen af nye materialer har påvirket design, fx ved at se på møbelproduktionens brug af glasfiber, plastik, nylon, nanoteknologi osv. Desuden ser vi på hvordan politiske og ideologiske idéer har påvirket designudviklingen, og med udgangspunkt i de udfordringer, som vi står overfor i dag, ser vi på innovative designløsninger, der forsøger at ændre verden. Der vil indgå museumsbesøg til Dansk Design Center og Designmuseum Danmark i forløbet, så udgifter til billet må påregnes. 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN De store arkitekter er også mennesker Hold 5020: 5 onsdage (8/2-7/3) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Kurset beskriver arkitektur ikke som et fag, men som en række mennesker, der er drevet af en passion og en evne til at forme ting. Men også med en tro på egne evner, der fik dem til at gå egne veje. Det er også beretningen om dynastier der opstår omkring dem, hvordan deres familier gør brug af deres branding og nogle gange videreføre deres tankegang i nye værker. Det handler om de internationale kendte arkitekter der skabte den danske guldalder og som forsvandt med dem eller gjorde den? Er der nyt undervejs? 87

90 88 Kurset vil forsøge at indkredse, hvorledes disse mennesker arbejdede, hvordan var de over for medarbejdere, hvordan var deres familiemæssige bagland, der skabte arbejdsbetingelsen for dem, og hvorledes er knivsæggen at være kunstner med drømme om at skabe værker, samtidig med at man har mange mænd i sit sold? 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN Bilens designmæssige genfødsel i 30 erne Hold 5021: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen Ændringen fra håndværk til strømlinjeform. Det er den æstetiske beretning om, hvorfor bilen så ud og ser ud som den gør. Hvilke inspirationskilder der ligger til grund for formen. For det var en intellektuel anstrengelse at formgive en ny tids bil og en udfordring at acceptere udseendet af dens efterladenskaber dens årer, vejsystemerne. Her vil man se, at det er i Tyskland og USA at den store udvikling ligger. Og at Hitlers regering aktivt støttede meget avancerede transportprojekter, hvorimod USA satte drømmene på skinner og opfandt drømmen om bilen drømmebilen, den begærlige og (næsten) uopnåelige prototype med Harley Earl og Norman Bel Geddes som bannerførere for General Motors. Frederiksberg Campus 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN Hvad er arkitektur? Hold 5023: 10 torsdage (9/2-19/4) Ved arkitekt MAA, lektor Flemming Skude Kurset omhandler bygningskunstens basale, udtryks- og oplevelsesmæssige elementer. Som hver for sig og tilsammen understreger arkitekturens ganske sammensatte karakter. Undervisningen vil forme sig som nedslag i bygningskunstens forskelligartede komponenter, hvoraf de tre klassiske og stadigvæk væsentligste kan tilskrives den romerske arkitekt Vitruvius, nemlig: Firmitas, Utilitas og Venustas. Følgelig vil kurset behandle og reflektere over begreber som holdbarhed, brugsværdi og skønhed og følge med emner som rum, dagslys, farver, kontekst, arkitektur som proces, originalitetsaspektet samt endelig økologi eller ressourcebevidst byggeri. ARKITEKTUR OG DESIGN Fra catalansk modernismo til spansk avantgarde Hold 5024: 1 lør-søndag (18/2-19/2) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Tag på en arkitektonisk rejse gennem nyere spansk historie. Kom først tæt på to af Cataloniens arkitekter, Antoní Gaudí og Lluis Domènech i Montaner. De havde begge afgørende betydning for Barcelonas arkitektoniske nybrud omkring år Hør om Barcelonas blomstring, om de politiske og økonomiske forhold og om filosofien bag strømningerne. Santiago Calatrava tager i slutningen af 1900-tallet tråden op fra Gaudí. I Spanien stod al nytænkning inden for arkitektur helt stille under Francotiden, men det ændrer sig i løbet af de sidste tyve år af det 20. årh. med bl. flere andre Santiago Calatrave. I forlængelse heraf introduceres den baskiske skulptør Eduardo Chillida, der altid har inkorporeret den menneskelige dimension i sine arbejder. Kurset afsluttes med et besøg i Chillidas skulpturpark ved San Sebastian. 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN Historicismen i den københavnske arkitektur Hold 5025: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen København oplever kæmpe omvæltninger fra midten af 1800-tallet. Brande hærger i flæng og ødelægger mange af de gamle bindingsværkshuse. Byen og befolkningstallet vokser hastigt på trods af epidemier og ekstremt dårlige sanitære forhold. Helt nye bydele kommer til, da voldene nedlægges. Industribygninger, skoler, kirker, rådhus, hospital og især boliger kræves som følge af udviklingen. København skabes om til en metropol med et helt forandret arkitektonisk udtryk. Indflydelsesrige industrimagneter, som C. F. Tietgen og bryggerfamilien Jacobsen på Carlsberg, får stor betydning for Københavns udvikling. Arkitekterne henter inspiration fra eksotiske lande, fra Italien og Tyskland, fra Chr. IV s bygninger. Nye byggematerialer kommer også på banen. Støbejernet med byggeriet af de store drivhuse i Botanisk Have, beton vandt frem i støbningsprocessen og cement kunne nu bruges til meget mere end fuger mellem mursten. Hele perioden er præget af en tro på fremdrift. Nørre Campus 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN Dansk herregårdsarkitektur i historicismen Hold 5026: 5 mandage (12/3-23/4) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Danske herregårde og herregårdskultur får en sand opblomstringsperiode i anden halvdel af 1800-tallet. Det er svært at finde herregårde, hvor der ikke bliver nybygget, ombygget eller nyindret

91 håndværksmæssigt centrum og et tilflugtssted for eksilerede intellektuelle fra Andalusien. Marrakesh grundlægges i 1062 af almoraviderne, der praktiserer en ortodoks form for islam. Almoraviderne intervenerer i Spanien, men må vige pladsen for almohaderne, der bliver stærkt synlige på Den Iberiske Halvø. Granada demonstrerer arabernes finesse inden for håndværk og hydraulik. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN Verdens Syv Underværker Hold 5028: man-fredag (6/8-10/8) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Underværk eller vidunder er to begreber, der reelt dækker over det samme og går tilbage til det latinske ord miraculum. Det gælder også udtrykket et af verdens syv underværker, der refererer til en seværdighed, typisk et bygningsværk, af ganske ekstraordinær udformning og størrelse. I vores kulturkreds støder vi oftest på begrebet i forbindelse med den antikke græskromerske verden, hvor forfattere her og der omtaler sådanne underværker: To statuer, et tempel, en have ovenpå et hus, to grave og et fyrtårn. Det ejendommelige valg af syv monumenter, der er blevet berømte som Verdens Syv Underværker. De fleste har hørt om dem, men det er nok de færreste, der på stående fod kan remse dem op, Seks ud af syv er for længst forsvundne på grund af tidens tand og menneskers dårskab. Kun pyramiderne står tilbage. Det bliver derfor ikke mindre vanskeligt for os i moderne tid at forstå den betagelse, der engang må have fyldt den antikke verdens mennesker. 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) tet. Det danske landskab bliver beriget med nygotiske mini-ridderborge, Rhinslotte og Frederiksborg-look-a-likes. Der blev indrettet nyrenæssance-spisestuer, Pompeji-sale samt rum i forskellige andre stilarter. Arkitekterne havde travlt, og man kan finde eksempler på at de (næsten) tegner herregårde som for os kan ligne samlebåndsarbejde. Men historicismens arkitekter og bygherrer var meget bevidste om deres arkitekturs udtryk. Ferdinand Meldahl er den arkitekt man oftest ser forbundet med tidens arkitektur, men på herregårdene ser man et meget bredt udsnit af samtidens arkitektstand repræsenteret. I eftertiden er der blevet rynket på næsen af historicismens mange facetter og detaljerigdom, men kedelig var den ikke. På kurset skal vi se nogle af de bedste eksempler på, hvad denne stilart formåede indenfor herregårdsarkitekturen. Nørre Campus 400 kr. Sommerkurser ARKITEKTUR OG DESIGN Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet Hold 5027: man-fredag (2/7-6/7) Ved cand.mag. Elsebeth Strange På kurset koncentrerer vi os om den tid, hvor muslimerne spillede en rolle i Spanien. En periode, der har efterladt imponerende bygningsværker i såvel Andalusien som i Marokko. På begge sider konstateres enhed i arabisk bosætningsform og i indretningen af byen, der var centrum for omfattende handel og tiltrak videnskabsmænd inden for bl.a. matematik og filosofi, poesi og musik. En historisk introduktion følges op af fire byer: Córdoba, som var kalifatsby i 10. årh. og enestående ved den store Fredagsmoske. Fez, grundlagt i 799 under idrisiderne og i 13. årh. udvidet med en administrationsby. Nu udvikler Fez sig til et 89

92 FORELÆSNINGSRÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker. Teologi og religion 90 FORELÆSNINGSRÆKKER Teologi TEOLOGI Slavoj Žižek: en teologisk introduktion Hold 1001: 5 mandage (6/2-5/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Mads Peter Karlsen, Københavns Universitet Den slovenske filosof Slavoj Žižek (f. 1949) har de seneste år opnået en stjernestatus på den intellektuelle scene, der ikke er set siden Derrida i 1980 erne lagde den akademiske verden for sine fødder. Žižek er især kendt for sit forsøg på gennem en lang række bøger, der blander dybt komplicerede tænkere som Hegel, Kant og Lacan med popkultur og obskøne vittigheder, at genoplive og opdatere en ideologikritisk kapitalismekritik. Mindre kendt er det måske, at Žižek, der er erklæret marxist og beskriver sig selv som en kæmpende ateist, i den senere del af sit forfatterskab også har vist en voksende interesse for teologi. Gennem fem forelæsninger indkredses denne interesse i form af en præsentation af Žižeks omgang med en række klassiske teologiske temaer som tro, offer, næstekærlighed, nåde, inkarnation og treenighed. Spørgsmålet er: Hvorfor er en ateistisk filosof som Žižek overhovedet interesseret i teologi? Hvilken rolle spiller teologien i hans forfatterskab? 1. Religion og ideologikritik 2. Kristendommens og psykoanalysens etik 3. Paulus politiske genopstandelse 4. Teologi og materialisme 5. Žižeks teologi? 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Mennesket i Det Gamle Testamente Hold 1003: 5 onsdage (8/2-7/3) Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine Gudme, Københavns Universitet Forelæsningerne præsenterer forskellige nedslag i Det Gamle Testamentes verdensopfattelse og de gammeltestamentlige skrifter. Hvordan kom verden til at se ud, som den gør, og hvad er årsagen til menneskelivets grundvilkår? Hvad siger Det Gamle Testamente om kærlighed, ægteskab og sex? Hvem og hvad er Gud? Og hvordan er der i Dødsriget? Forelæsningerne giver et indblik i Det Gamle Testamentes forestillingsverden og mytologi og dets udsagn om menneskelivet og himlens og jordens indretning. Deltagerne bedes medbringe en oversættelse af Det Gamle Testamente oversættelsen anbefales. 1. Gud 2. Skabelse 3. Det Gode Liv 4. Kærlighed 5. Død 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Teologernes Dostojevskij Hold 1004: 5 fredage (16/3-20/4) Ved cand.theol. Kristian Mejrup, Københavns Universitet Dostojevskij har været flittigt læst både i en protestantisk, katolsk og russisk-ortodoks sammenhæng, men ikke ud fra samme vurdering af, hvad der gør den russiske forfatter aktuel for teologien. Nogle lægger vægt på Dostojevskij som profet, andre som en forfatter på højde med filosoffer som Nietzsche og Kierkegaard. Andre igen betoner, at Dostojevskij først og fremmest var russer. Udgangspunktet vil være tekster om Dostojevskij skrevet i en protestantisk, en katolsk og en russisk-ortodoks sammenhæng (af hhv. Eduard Thurneysen, Henri de Lubac & Romano Guardini og Leon Shestov). Der fokuseres også på den teologiske samtale, som opstår på tværs af konfessionelle skel gennem interessen for Dostojevskij. 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Det Gamle Testamente i den kristne Bibel Hold 1005: 5 tirsdage (13/3-17/4) Ved ph.d.-stip. Frederik Poulsen I den ældste kirke blev jødedommens Bibel læst som Det Gamle Testamente, dvs. som forudsigelse og vidnesbyrd om Jesus Kristus. Siden oplysningstiden er denne del af Bibelen i højere grad blevet opfattet som kilder til den israelitiske/ jødiske religion, der er svært forenelige

93 med den senere kristendom. Det gør det vanskeligt at fastholde Det Gamle Testamente som en selvfølgelig del af den kristne Bibel. Forelæsningsrækken vil give en introduktion til Bibelens to testamenter og diskutere moderne forsøg på at fastholde Det Gamle Testamente som en kristen bog. Denne diskussion vil omfatte et udblik til de nytestamentlige forfatteres brug af Det Gamle Testamente og den nutidige brug af gammeltestamentlige læsninger ved folkekirkens gudstjenester. 1. Bibelens to testamenter 2. Gammeltestamentlig religion 3. Bibelsk teologi 4. Det Gamle Testamente som de nytestamentlige forfatteres Bibel 5. De gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Håb, etik og teknologiske fremtidsdrømme Hold 1006: 5 torsdage (12/4, 19/4, 26/4, 3/5, 10/5) Ved cand.theol. et exam.art. Jørgen Bo Christensen Ny teknologi giver løfter om forandringer til det bedre. Siden 2001 har udviklingen af nanoteknologi, især den medicinske, været et forskningsområde, hvor der internationalt er sket en voldsom økonomisk satsning, og som der til offentligheden er blevet knyttet store løfter til. Ikke blot vil sygdomme og lidelser kunne blive kureret; nanoteknologi rummer potentialet til at gøre mennesker mere end raske; mennesket vil blive klogere, leve længere og få forøget sine legemlige og mentale funktioner. Det kaldes transhumanisme eller posthumanisme. Det ser ud til, at Nietzsches drøm om et menneske, der ikke er svagt, teknologisk vil kunne gøres til virkelighed. Men er det etisk betragtet værd at håbe på, at Nietzsches drøm går i opfyldelse? De fem forelæsninger vil give en etisk perspektivering af den medicinske nanoteknologis bebudede forandringer af det menneskelige. 1. Hvad er nanoteknologi? Introduktion og de etiske perspektiver 2. Fremtidsløfter. Risici og muligheder 3. Den medicinske udvikling af nanoteknologi. Til hvem og for hvem? 4. Det forøgede menneske. Transhumanisme og det personlige ansvar 5. Det forvandlede menneske. Posthumanisme og de tiloversblevne Geels Kirkesal, Bredevej 52, Virum 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI (U)synlighed i den protestantiske tradition Hold 1007: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved forskningslektor, ph.d. Anna Vind, Københavns Universitet, prodekan, professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen, Københavns Universitet, postdoc., dr. theol. Martin Wangsgaard Jürgensen, Københavns Universitet og ph.d-stud. cand.theol. Karina Juhl Kande, Københavns Universitet Forholdet mellem synligt og usynligt er centralt i den teologiske tradition. I Det Gamle Testamente udstedes et klart forbud mod gudebilleder, som skal sammentænkes med den måde, Gud afbildes på i teksternes billedsprog. Også antropologien involverer synlighed og usynlighed i skellet mellem ydre og indre menneske. Et skel, der ikke først og fremmest angår det legemlige og det mentale, men spændingen i menneskets tilværelse ved på en gang at være synder og retfærdig. Endelig ligger der i trosbegrebet en sondring mellem synlighed og usynlighed, for hvordan ser den tro ud, der er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser (Hebr 11,1)? Dilemmaet er, at en religion, som er helt synlig, er behersket af mennesket. Mens en religion, som er helt usynlig, enten er uvedkommende eller ligefrem destruktiv, fordi den ikke tilbyder noget, man kan forholde sig til. 1. Synlighed og usynlighed i Luthers teologi (AV) 2. Usynlighedens æstetik. Teologiske teorier om kunstneriske medier i den reformatoriske tradition (SRH) 3. Kan det hellige ses i kirkerummet? (MWJ) 4. Et usynligt legeme? Om kirken ifølge Martin Luther og i luthersk teologi (KBN) 5. Den (u)synlige kirke i Dietrich Bonhoeffers teologi (KJK) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Når Bibelen bliver genskrevet Hold 1008: 5 onsdage (8/2-7/3) Ved professor, dr.theol. Mogens Müller, Københavns Universitet, ph.d.- stud. Anne Vig Skoven, Københavns Universitet, postdoc, ph.d. Stefan Nordgaard, Københavns Universitet, postdoc, ph.d. Finn Damgaard, Københavns Universitet, studieleder, ph.d. Jesper Tang Nielsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Mogens Müller I den antikke jødedom, derunder Det Gamle Testamente selv, optræder der nyskrivninger af kendte historier, der viser en endog meget stor frihed til at ændre, udelade og tilføje på en måde, så både udgangspunkt og resultat kommer til at fremstå som fiktion. I fem forelæsninger vil der blive givet forskellige eksempler på denne genre, som har fået betegnelsen bibelske genskrivninger. 1. Gamle historier i ny aftapning: Genskrevet Bibel i den antikke jødedom (MM) 2. Paulus i Markus: Teologi som fortælling (SN) 3. Kristendommen ud af jødedommen: Lukasevangeliet som kritisk genskrivning af Matthæusevangeliet (AVS) 4. Peter-skikkelsen i stadig nye udgaver (FD) 5. Apokryfe og gnostiske genskrivninger af evangelierne (JTN) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 91 FORELÆSNINGSRÆKKER

94 92 FORELÆSNINGSRÆKKER TEOLOGI Jesus til tiden, hver tid sin Jesus Hold 1009: 5 torsdage (15/3-19/4) Ved cand.theol. Dorte Fabrin Beltoft Den kritiske bibelforskning gjorde det muligt at adskille historiens Jesus fra kirkens Kristus. Resultatet er forskellige billeder af ham som et heroisk menneske med moralske idealer, talsmand for fattige og undertrykte, en myte, en apokalyptisk profet, der tog fejl, en politisk oprører, en religiøs healer osv. Allerede evangelierne rummer fire forskellige Jesus-billeder. Johannes-evangeliet skildrer Guds søn på jorden helt anderledes end den Jesus, vi ser i de synoptiske evangelier. Den johannæiske Jesus erklærer sin guddommelighed igennem hele fortællingen, medens Jesu sande identitet i fx Markus-evangeliet er omgærdet af hemmelighed og fortielse. Evangelieforfatterne tegner billeder af Jesus, som svarer til deres menigheders vilkår og behov, derfor ændrer Jesus-figuren sig alt efter, hvornår, hvorfor og til hvem, evangelierne er skrevet. Også nutiden har sine billeder af Jesus. Hvordan er de nye og overraskende, og hvordan er de genkendelige? 1. Præsentation af Jesus-forskningen 2. Romantikkens og religionskritikkens Jesus 3. De synoptiske evangeliers Jesus 4. Jesus i Johannes-evangeliet 5. Nutidige Jesus-billeder 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer Hold 1010: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved ph.d, cand.theol. Iben Damgaard At bibelske figurer og motiver er på spil overalt i Kierkegaards forfatterskab er i sig selv ikke overraskende i betragtning af den rolle, som kristendommen spiller i Kierkegaards eksistenstænkning. Det bemærkelsesværdige er, at Bibelen ikke bare skrives ind i Kierkegaards skrifter, men også konstant skrives om i form af nyskabende gendigtninger, hvor Kierkegaard eksperimenterer med at lege fremmed med de bibelske figurer. I gendigtningerne gennemspilles eksistentielle muligheder af tro, håb og kærlighed såvel som fortvivlelse, tvivl og trods på måder, der kaster nyt lys på de kendte figurer og udfordrer læseren til selv at tage livtag med den bibelske tradition. Spørgsmålet er: hvordan og hvorfor gendigter Kierkegaard de bibelske figurer? Forelæsningerne vil indkredse den teologiske betydning af Kierkegaards litterære leg med Bibelen i lyset af de aktuelle diskussioner af forholdet mellem teologi og litteratur. 1. Kierkegaard og Bibelen 2. Abraham og Job 3. Lignelser om himlens fugle og markens liljer 4. Kristus, Peter, Judas og den barmhjertige samaritan 5. Kierkegaard i krydsfeltet mellem teologi og litteratur 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Religionsvidenskab RELIGIONSVIDENSKAB Radikale muslimer og politisk islam Hold 1002: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger. Mange af de moderne bevægelser blandt muslimer har den ambition at genskabe den rene, oprindelige islam, andre ser jihad mod USA og vestlige lande som deres vigtigste formål. Nogle er rent lokale, andre har et globalt perspektiv, men samlet set har den islamistiske strømning sat sit stærke præg på islam i dag, såvel politisk som kulturelt. Islamisme, fundamentalisme, ekstremisme, radikalisme betegnelserne er mange og ikke lette at holde fra hinanden. Forelæsningsrækken vil give en introduktion til politisk islam, dens mål og midler og de forskellige former, den antager i verden i dag. Dernæst vil den komme nærmere ind på en række af de mest betydningsfulde eksempler på islamisme i verden i dag. 1. Politisk islam, et broget felt 2. Det Muslimske Broderskab og konservativ wahhabisme 3. Fra koranskole-elever til Talibankrigere 4. Lokale og globale jihad-bevægelser 5. Hizb ut-tahrir og drømme om kalifatet 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Sundhedsvidenskab SUNDHEDSVIDENSKAB Knogleskørhed (osteoporose) Hold 1082: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved overlæge, ph.d. Jens-Erik Beck Jensen, speciallæge, dr.med. Niklas Rye Jørgensen, afdelingslæge, ph.d. Trine Walther Jensen, overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup. Tilrettelæggelse: Jens-Erik Beck Jensen Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom, der rammer 40 ud af 100 kvinder og 15 ud af 100 mænd over 50-års alderen. Nedsat styrke af knoglevævet og knoglebrud lokaliseret til rygsøjlen

95 og hofteregionen er kendetegnende for sygdommen. Forelæsningsrækken vil inddrage basale emner som opbygning af knoglevævet, calciumstofskiftet og knogleomsætning samt mere kliniske data med diagnostiske metoder og muligheder for behandling. Kendskab til calciumstofskiftet som medinddrager mavetarmkanalen, nyrefunktionen og knoglevævet via vitamin D, parathyroideahormon og calcitonin er fundamentalt for at forstå, hvorfor osteoporose opstår, og hvilke muligheder der er for behandling. Særlig fokus vil blive rettet mod knogleomsætningen og de forskellige typer af knogleceller. Procedurer i udredning og diagnostik af osteoporose vil blive gennemgået, herunder DXA- og CT-skanning. Der vil blive fokuseret på den basale behandling med calcium, vitamin D, men også på de medikamentelle muligheder, der hele tiden udvikler sig. Den nyeste viden om D-vitamins mange forskellige effekter, ligesom de nyeste og kommende behandlinger med PTH, intravenøse bisfosfonater, RANKL antistoffer Cathepsin K antagonister vil blive gennemgået. 1. Introduktion og osteoporosesygdommens epidemiologi (JBJ) 2. Osteoporose på cellulært niveau. Knogleopbygning og -nedbrydning (NRJ) 3. Diagnostik og udredning af sekundære årsager (TWJ) 4. Calcium og vitamin D (LH) 5. Medicinsk og ikke-medicinsk behandling af osteoporose (JBJ) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB Retsmedicin i Danmark Hold 1083: 5 onsdage (14/3-18/4) Ved overlæge, ekstern lektor Steen Holger Hansen, Københavns Universitet, viceafdelingsleder, ph.d. Bo Simonsen, Københavns Universitet, retskemiker Lotte Ask Reitzel, Københavns Universitet, retsodontolog Laila Friis, Københavns Universitet, professor, ph.d. Niels Lynnerup, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Niels Lynnerup Retsmedicin er omgærdet med en vis mystik og defineres i Danmark af fem specialer. Retspatologiens væsentlige arbejdsredskab er obduktionen og den objektive undersøgelse af ofre eller gerningsmænd ofte suppleret med findestedsundersøgelsen i forbindelse med mistænkelige dødsfald. Retsgenetik omfatter undersøgelser i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager overvejende med anvendelse af følsom dna-teknik. Retstoksikologien drejer sig om undersøgelser for narko og medicinindtagelse og -forgiftning, samt alkoholbestemmelse i trafiksager. Retstandlægelige undersøgelser foretages mest med henblik på identifikation, især ud fra de optegnelser alle tandlæger har af alle deres patienter. Retsantropologien bygger på anatomiske undersøgelser af knogler, med henblik på identifikation af menneskerester. Senest har vi også inddraget modellering af gangarter som led i opklaring af forbrydelser. 1. Retspatologi (obduktioner, personundersøgelser) (SHH) 2. Retsgenetik (DNA) (BS) 3. Retstoxikologi (alkohol, forgiftninger, stoffer) (LAR) 4. Retsodontologi (tandlægelige opgaver) (LF) 5. Retsantropologi (identifikation) (NL) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB Sundhedens grænseland: er vi på vej mod et nyt paradigme? Hold 1091: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.mag., cand.pæd., ph.d.- stip. Lasse Skovgaard, Københavns Universitet, dr.med. Henrik Isager, Københavns Universitet, cand.agro. Thomas Breinholt. Tilrettelægger: Lasse Skovgaard. Den medicinske videnskab har de sidste 150 år gennemgået en omfattende udvikling og er i dag et højtspecialiseret, klinisk funderet fagområde. Sideløbende med denne udvikling er mængden af konkurrerende teorier og filosofier inden for sundhedsområdet vokset, og der eksisterer i dag et stort og usammenhængende marked af alternative sundhedstilbud fra naturmedicin og akupunktur til healing og clairvoyance. De senere år har forskere og videnskabsfolk fra såvel den medicinske videnskab som fysikvidenskaben, biologien, kemien og filosofien formuleret nye teoretiske rammer, inden for hvilke de mange alternative sundhedsfilosofier kan forstås som udtryk for et nyt menneske- og verdenssyn et nyt sundhedsparadigme. Begreber som kvantemekanik, systemteori, epigenetik og kaosteori er i spil. Hvordan opfattes mennesket og verden ifølge disse nye teorier? Er der tale om et nyt sundhedsvidenskabeligt paradigme eller blot en række sundhedsfaglige uenigheder? Hvilke strømninger ses internationalt, og hvor står Danmark i den sammenhæng? Hvilke påstande er dokumenteret videnskabeligt, og hvilke er løse hypoteser? Og hvordan skal vi i det hele taget undersøge fup og fakta i sundhedens grænseland? 1. Interessen for nye sundhedsfilosofier (LS) 2. Kritikken af den moderne medicins virkelighedsopfattelse (HI) 3. Tro, sundhed og placebo (LS) 4. Sjælens videnskab hvad fortæller den nyeste forskning? (TB) 5. Er sundhedsvidenskaben på vej mod et nyt paradigme? (LS) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 93 FORELÆSNINGSRÆKKER

96 Naturvidenskab ASTRONOMI Wings in Space: A Life Inside NASA s Space Shuttle Program Hold 1079: 3 mandage (12/3-26/3) Ved emeritus NASA Mariann Albjerg 94 FORELÆSNINGSRÆKKER NATURVIDENSKAB Nobelprismodtagerne 2011 Hold 1080: 5 tirsdage (13/3, 20/, 27/3, 10/4, 17/4) Ved lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet, professor Per Hedegaard, Københavns Universitet, professor Niels Kærgård, Københavns Universitet, lektor Morten Petersen, Københavns Universitet, lektor Erik Skyum Nielsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anja C. Andersen Nobelprisen er en hæderspris, der uddeles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til dennes testamentariske bestemmelse. Prisen blev indstiftet i 1895 og uddelt første gang i Nobelprismodtagerne bliver udvalgt af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté inden for disciplinerne: fysik, kemi, fysiologi og medicin, økonomi og litteratur. I denne forelæsningsrække vil baggrunden og begrundelsen for årets nobelpriser blive forelagt. 1. Årets Nobelpris i fysik (ACA) 2. Årets Nobelpris i kemi (PH) 3. Årets Nobelpris i økonomi (NK) 4. Årets Nobelpris i fysiologi og medicin (MP) 5. Årets Nobelpris i litteratur (ESN) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ASTRONOMI ASTRONOMI Astronomi fra rummet Hold 1094: 5 mandage (6/2, 27/2, 19/3, 16/4, 7/5) Ved postdoc Desiree D.M. Ferreira, DTU Space, lektor Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet, forskningslektor Thomas Greve, Dark Cosmology Centre, adjungeret professor Peter Jakobsen, Dark Cosmology Centre, Afdelingsleder for Astrofysik Allan Hornstrup, DTU Space. Tilrettelægger: Michael Quaade/ Astronomisk Selskab Muligheden for at foretage astronomiske observationer fra satellitter har betydet et stort fremskridt for vores forståelse af universet, fordi satellitterne kan observere de former for stråling, som Jordens atmosfære ikke slipper igennem til de jordbaserede teleskoper. Stråling med høj energi ultraviolet, røntgen og gammastråling stoppes helt af atmosfæren. Stråling med lav energi fx infrarød og mikrobølgestråling slippes kun til en vis grad igennem atmosfæren, mens synligt lys og radiostråling passerer stort set uhindret ned til jordoverfladen. For astronomerne er der masser af information at hente ved at studere optagelser af de forskellige slags stråling, der kommer fra det samme objekt, idet det typisk er forskellige fysiske mekanismer, der er årsag til de forskellige typer stråling. I denne foredragsrække vil førende forskere fortælle om den nyeste igangværende forskning, der udføres med forskellige typer af rumteleskoper. 1. Røntgen observatorierne Chandra og XMM (DDMF) 2. Kepler: store nyheder på basis af små variationer (HK) 3. Herschel: universets varmefølsomme øje (TG) 4. Tidsmaskiner i Rummet: Hubble og James Webb Rumteleskoperne (PJ) 5. NuSTAR: astronomernes skarpe røntgenblik (AH) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) The Space Shuttle was the fundamental technological challenge for NASA. A space craft that launched like a rocket and landed back on Earth on a runway, like an airplane. For more than 30 years the Space Shuttle program was the focus of the US manned space flight. The Shuttle provided a manned platform for Earth and Space exploration as well as micro gravity experiments including studies of the effect on humans in a space environment. The NASA Space Shuttle carried all the major parts for the construction of the International Space Station (ISS) into space. It was the ultimate challenge of international cooperation and in the same time a dream job. Tycho Brahe Planetariet, Gl. Kongevej 10, 1610 Kbh. V 270 kr.

97 BIOLOGI BIOLOGI Biosemiotik Hold 1084: 5 mandage (13/2-12/3) Ved emeritus, cand.scient., dr.phil. Jesper Hoffmeyer, Københavns Universitet, fhv. lektor Morten Skriver, lektor, ph.d. Claus Emmeche, Københavns Universitet, professor, dr.phil. Frederik Stjernfelt. Tilrettelægger: Jesper Hoffmeyer Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs. via tegn, der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken videnskaben om tegn bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Også kroppens indre processer styres af tegnprocesser. Nervecellerne i det voksende foster føler sig frem til de muskelceller, der skal kobles på nervenettet, og hiv-virusen gemmer sig for immunforsvaret ved hele tiden at skifte uniform rent molekylært. I biosemiotikken integreres studiet af livets mangfoldige processer under tegnets synsvinkel. I denne optik ophører mennesket med at være et fremmedelement i naturen. Længe før mennesket dukkede op, vrimlede naturen med det, vores liv er fyldt af: tegn og betydninger. I fem forelæsninger skal vi se på, hvad der rører sig i denne nye tilgang til biologi samt kaste særligt lys på udvalgte aspekter: evolution, kunst, tegn, biologi og fremvæksten af en psykisk krop. 1. Biosemiotik hvad er det? (JH) 2. Blomsterne synger. Biosemiotik i kunstens perspektiv (MS) 3. Biosemiotik og biologi om begge dele som videnskab (CE) 4. Typer af tegn i biosemiotikken (FS) 5. Evolution: Da kroppen blev psykisk (JH) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FYSIK FYSIK Livets kompleksitet Hold 1077: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved professor Mogens H. Jensen, Københavns Universitet, lektor Joachim Mathiesen, Københavns Universitet, lektor Namiko Mitarai, Københavns Universitet, professor Kim Sneppen, Københavns Universitet og lektor Ala Trusina, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joachim Mathiesen Biofysik er et grænsebrydende forskningsområde mellem fysik og biologi. Ved at bruge fysikkens principper og metoder kan man udforske den levende natur og biologiske fænomener. I Center for Models of Life, CMOL, ved Niels Bohr Instituttet udvikler vi modeller af sammenhænge i levende systemer, fra gen- og protein-netværk i levende celler til selvorganiseringen af samspillet mellem celler og individer på en større skala. Fælles for en række systemer er de komplekse netværk der som et underliggende skelet etablerer samspillet og kanaliserer informationsudvekslingen i systemet. I denne forelæsningsrække præsenteres moderne problemstillinger inden for biofysikken, hvor temaer som epigenetik, aldring, trafikpropper og kommunikationsmønstre i sociale medier berøres. Bemærk at to af forelæsningerne vil være på engelsk. 1. Kompleksitet af natur og liv (MHJ) 2. Kommunikationsmønstre i sociale medier og organisationer (JM) 3. Life with interaction more is different (NM) 4. Epigenetik hvorledes et og samme genom leder til forskellig opførsel (KS) 5. Physicist s perspective on inflammation and aging (AT) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FYSIK På opdagelse i partiklernes verden Hold 1097: 5 torsdage (15/3-19/4) Ved ph.d-stud. Morten Dam Jørgensen, ph.d-stud. Kristian Anders Gregersen, ph.d.-stud. Simon Johann Franz Heisterkamp, ph.d-stud. Ask Emil Løvhscall-Jensen, og ph.d-stud. Alexander Colliander Hansen I disse år skrives der historie ved verdens største fysikforsøg Large Hadron Collider ved CERN, det europæiske center for partikelfysik. Hver måned bliver vores opfattelse af verden på mindste skala afprøvet grundigere end nogensinde før, og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoris holdbarhed. I forelæsningsrækken ser vi på alle de nye resultater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der venter forude: Hvordan virker verdens største fysikforsøg Large Hadron Collider? Hvor er Higgs-partiklen er vi langt fra at finde den? Passer vores teori stadig? Supersymmetri er en ny teori, som kan afløse Standard-modellen. Hvordan leder vi efter supersymmetri ved LHC? Et væld af nye ideer og eksotiske teorier er opstået for at give svar på nogle af problemerne med vores teori. Har vi fundet tegn på noget nyt? LHCacceleratoren giver os en unik mulighed for at genskabe tilstanden i universet umiddelbart efter dets skabelse et såkaldt mini big bang. 1. Partikelfysikkens verdensbillede (MDJ) 2. Holder Partikelfysikkens Standardmodel? (KAG) 3. Er vores verden i virkeligheden Super-symmetrisk? (SJFH) 4. Venter der en helt ny opdagelse forude? (AELJ) 5. Hvad kan LHC lære os om Big Bang urbraget? (ACH) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 95 FORELÆSNINGSRÆKKER

98 GEOLOGI GEOLOGI Danmarks kyster: kampen mellem land og hav før og nu Hold 1078: 5 torsdage (1/3-29/3) Ved professor, dr.scient. Johannes Krüger I sommeren 2011 kunne man følge tvserien Danmark kyst til kyst, hvor en række værter tog seerne med på en rejse langs Danmarks kyster og fortalte om biologien, historiske begivenheder og kulturgeografien i landet langs vandet. Men tv-seriens titel inviterer også til den spændende fortælling om kysten som naturgeografisk fænomen og geologisk naturperle. Der tages udgangspunkt i kystens historie, hvorledes samspillet mellem klima og geologiske kræfter har ændret på land og hav i Jordens drivhustider og frysehustider, og hvorledes Danmark efter sidste istid efterhånden fik det omrids, som vi kender i dag. Der redegøres for, hvorledes vind, bølger, havstrømme og vandstandsændringer flytter rundt på kystzonens materialer og former de forskellige kysttyper. Afslutningsvis diskuteres årsager til klimaændringer, og der stilles spørgsmål ved, om vi kan gøre noget ved nutidens kystproblemer. 1. Kystens historie et samspil mellem klima og geologiske kræfter 2. De kystformende kræfter bølger, havstrømme og vandstandsændringer 3. Danske kysttyper skabt i et enestående krydsfelt 4. Kystklitter og de store sandflugtsperioder 5. Klimaændringer og kystproblemer i dag kan vi ændre på udviklingen? Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 96 FORELÆSNINGSRÆKKER

99 Samfundsvidenskab Danish Society Hold 1016: 6 tirsdage (20/3-1/5) Tilrettelægger: rektor, dr.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København These lectures deal with the overall structure of Danish Society. The course is intended for both newly-arrived citizens and for those who have lived in Denmark for a number of years, or perhaps have been born and have grown up in Denmark. The course consists of 6 two-hour sessions in which different lecturers present Denmark, seen from their social scientific perspectives. The aim of the course is to give the participants an introduction to the Danish State and its way of functioning with the aid of several scientific disciplines. The program is as follows: A historical/anthropological presentation of Danish culture Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of Copenhagen Alexandra Ryborg MSc Anthropology The Danish Monarchy is one of the oldest in the world and Danish history is both bloody and fascinating. First, a short presentation will be given of important historical events and a framework will be established to explain Danish Society, followed by an anthropological analysis of how history has influenced Danish everyday life and culture, and how it has made the Danes into the strange people they are, living most of their social lives indoors, enjoying getting together with friends and family, and preferring to start two associations where everyone agrees, rather than one where there is some disagreement. The Danish economy Professor Niels Kærgård, Dr. Polit., University of Copenhagen Denmark is a welfare state with a high social safety net, many free public benefits and therefore high taxes. This will be described, and it will be discussed whether this structure is compatible with a globalised economy with the free movement of goods, capital and labour. The balance of power in Denmark from a political scientific point of view External lecturer Anders Peter Hansen, PhD, University of Copenhagen With an analysis of the power structure in Denmark as a point of departure it will be discussed how political control and the involvement of citizens takes place in Denmark. The relations between the citizen and the State will be focussed on. Similarly, an analysis of the power structure in an everyday State, which to a greater degree interact with the citizen s life, will be considered in relation to democracy. The Danish Constitution Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law) The Danish Constitution establishes the framework for power-sharing between the Legislative, Judicial and Executive powers and the self government of the local authorities. It also contains the rules regarding elections to Parliament and legislative procedure. Freedom of rights, such as for example, the freedom of speech, the sanctity of property and the freedom of assembly will also be dealt with. A demographic presentation of the Danish population Professor Poul Christian Matthiessen, Dr.Polit. The Danish population is characterised by a high average life expectancy and a birth rate which is too low to support the size of the population in the long term. At the same time, the percentage of elderly in the population will increase considerably in the coming decades. Furthermore, since the 1960s, Denmark has become a nation accepting immigrants. In the lecture, the background to this situation and its consequences for the Danish society, will be elaborated on. The Danish Labour Market Head of Institute Carsten Strøby Jensen DSc Doctor in Sociology The Danish Labour Market is highly unionised and regulated via agreements between the labour market parties rather than via legislation. Moreover, the labour market is characterised by high unemployment benefits and short notice given when terminating employment: the so-called flexicurity model. 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) 97

100 98 FORELÆSNINGSRÆKKER Samfundsvidenskab Antropologi og etnografi ANTROPOLOGI Ind i fortællingernes verden Hold 1101: 5 onsdage (15/2-14/3) Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek og mag.art. Lene Halskov Hansen, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek Fortællinger har til alle tider kunnet føre både fortælleren og tilhørerne ad stier til fantasiens verden såvel som til eftertænksomhedens rum og genkendelsens eller erkendelsens glæde og forbløffelse. Forelæsningsrækken belyser fortællingernes varierede verdener, som de kommer til udtryk i store og små historier, sang, dans og billeder. Vi kaster et blik tilbage på 1800-tallets store indsamlinger af sagn, eventyr og viser, som førte til oprettelsen af Dansk Folkemindesamling i Dernæst ser vi på, hvad der er op og ned, ret og vrang og for og bag, når verden vendes på hovedet i kalkmalerier, viser og andre fortællinger fra middelalder og renæssance. Vi skal også høre om Evald Tang Kristensens optegnelser af sagn, viser og eventyr, som rummer en unik mulighed for at komme tæt tere på de ellers anonyme mennesker, som fortalte dem. Hvad sker der, når visens fortællinger får magt over melodi og rytme? Hovedpersonerne er her traditionelle sangere og deres fortællende sangudtryk. Vi afslutter med nutidens fortællere som genopliver en fortælletradition, som de mener, er forsvundet. Når fortællingen lykkes, slipper fortællere og tilhørere hverdagens bekymringer og tanker og rejser sammen på en fantasirejse ind i fortællingens frirum. 1. Introduktion til fortællingernes verden og rundvisning i Dansk Folkemindesamling (LA) 2. Den bagvendte vise og den omvendte virkelighed (LHH) 3. Indblik i fortællernes livssyn i 1800-tallet (LA) 4. Sang og dans som fortælling (LHH) 5. Fortælling som frirum i nutiden (LA) Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K 450 kr. JURA JURA Grundlæggende miljøret Hold 1081: 5 onsdage (14/3-18/4) Ved professor, dr.jur. Peter Pagh, Københavns Universitet Medierne bringer løbende nye historier om, at miljøreglerne svigter. Den ene dag er det landbruget, som ifølge medierne overtræder EU s krav til beskyttelse af natur og vandmiljø. Den næste dag er det klimaet og den danske udledning af drivhusgasser, og dagen efter er det en gammel jordforurening eller luftens indhold af farlige stoffer, som får en tur gennem mediemøllen. Samtidig flyder det med begreber som Natura 2000, vandplaner, eutrofiering, emissionskvoter og kemiske betegnelser, som de færreste ved, hvad betyder. 1. Hvori består de danske problemer med at opfylde EU s krav til naturbeskyttelse? 2. Hvad handler vandplanerne om, og hvilke konsekvenser har de? 3. Borgernes klage og søgsmålsadgang. Har borgerne krav på ren luft? 4. Hvem er ansvarlig for forurenede ejendomme, og hvad betyder forurener-betaler princippet? 5. Kan handel med forureningskvoter løse klimaproblemerne, eller er det varm luft? 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) UDDANNELSES- VIDENSKAB UDDANNELSESVIDENSKAB Aktuelle temaer i nutidens pædagogiskpsykologiske forskning og praksis Hold 1011: 5 tirsdage (7/2-6/3) Ved lektor, cand.mag. Gerd Christensen, Københavns Universitet, lektor, cand.psyk., ph.d. Frans Ørsted Andersen, MA Jette Kantsø, cand.psyk. Anne Linder og lektor, cand.psyk. Jørgen Lyhne. Tilrettelægger: Gerd Christensen Forelæsningerne introducerer til en række aktuelle temaer inden for den pædagogisk-psykologiske forskning og praksis, baseret på den aktuelle debat i de nyeste numre af tidsskriftet Kognition & Pædagogik. Tidsskriftet retter sig imod forskere, undervisere og praktikere (samt almindeligt interesserede) inden for pædagogik og psykologi samt pædagogisk psykologi. Underviserne er skribenter på de respektive temanumre og vil således introducere til emnefeltet i en diskussion af forfatterens egne bidrag om emnet.

101 Temaerne diskuterer, hvordan vi kan forstå aktuelle pædagogiske tiltag i lyset af forholdet mellem kontrol og frihed samt de måder, hvorpå vi kan forstå den menneskelige kognition og læring i sammenhæng med evolutionen. Dertil kommer diskussioner af aktuelle pædagogiske trends herunder LP-modellen, ICDP-programmet, anerkendende pædagogik, AI og Cooperative Learning. Endelig diskuteres de måder, hvorpå positiv psykologi og AKT kan anvendes i praktikerens hverdag. Der vil være mulighed for at købe relevante numre af Kognition og Pædagogik. 1. Frihed og kontrol i pædagogisk-psykologisk belysning (GC) 2. Evolution, kognition og læring (JL) 3. Pædagogiske trends (FØA) 4. Positiv psykologi (AL) 5. AKT og inklusion hvordan udvikler vi skolen, så den passer til eleverne? (JK) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ØKONOMI ØKONOMI Ud af den økonomiske krise, og hvad så? Hold 1074: 5 mandage (27/2-26/3) Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh, Københavns Universitet Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud for det danske samfund, økonomiskpolitisk, både på kort og på langt sigt? Udgangspunktet er spørgsmålet om, hvordan man skal vurdere et samfunds succes. Kan man opstille klare kriterier for, hvad der kan betragtes som et successamfund og i givet fald, hvilke kriterier drejer det sig om? Dernæst analyseres fire problemkredse, som vil være helt centrale i fremtiden. Hvor bevæger Danmark sig hen set i et europæisk perspektiv? Vil Danmark fortsat være en nationalstat, eller vil Danmark udvikle sig til en EUprovins? Hvad forstår man ved et multikulturelt samfund? For øjeblikket er det danske samfund skævvredet, hvor den offentlige sektor er for stor og den private sektor for lille. Hvilke muligheder har vi for at rette op på denne skævhed? Danmark befinder sig i en verden, der økonomisk set er under hastig ændring. Hvad er Danmarks muligheder i denne verden? 1. Hvordan vurderer man et samfunds succes? 2. Danmark: Nationalstat eller EUprovins 3. Er eller bliver Danmark et multikulturelt samfund? 4. Den offentlige sektor over for den private sektor 5. Danmark i en globaliseret verden 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) ØKONOMI Vækst: Hvorfor/hvorfor ikke? Hold 1075: 7 onsdage (14/3-2/5) Ved cand.scient. Lars Josephsen, Københavns Universitet, professor Jesper Jespersen, Københavns Universitet, Ole Fogh Kirkeby, Københavns Universitet, professor Niels Kærgård, Københavns Universitet, lektor Peter Abrahamson, Københavns Universitet, Inge Røpke, Sten Folke. Tilrettelæggere: Lars Josephsen og Jesper Jespersen Vækst er nødvendig for opretholdelse af velfærdsamfundet. Klima- og miljøproblemer kan direkte henføres til den fortsatte økonomiske vækst. Sådanne påstande fremføres i samfundsdebatten som knæsatte kendsgerninger, der knap nok behøver nærmere diskussion. Forelæsningsrækken stiller skarpt på begrebet vækst, der sættes ind i en bred samfundsmæssig forståelsesramme. Emnet behandles fra adskillige faglige vinkler, og det søges bl.a. afklaret, hvordan forskellige anvendelser af begrebet vækst er opstået og har forandret sig gennem tiden, hvordan forskellige idéer om vækstens rolle og betydning lever side om side, og hvad det indebærer, at vækst ofte anvendes synonymt med begreber som fremskridt og udvikling. Forelæsningerne ser nærmere på, hvordan man definerer vækst. Der findes flere forskellige mål for væksten, men hvad dækker de egentlig over, og er vækst og udvikling identiske begreber? Vi ser også på, hvilken betydning samfundets økonomiske situation har for indholdet af vækstdebatten, og om den vækst, der sættes som politisk mål i postindustrielle samfund, er af samme art som den vækst som efterstræbes i lavindkomstlande. Har høj vækst altid positiv betydning? Kan vækst løse den globale finansielle og økonomiske krise, der har rådet siden 2008, og hvilken rolle spiller den fortsatte befolkningstilvækst? 1. Hvad er vækst? Begrebets opståen og brug i samfundsdebatten Filosofiske / idéhistoriske perspektiver (OFK) 2. Økonomisk vækst fra Adam Smith til Keynes Økonomisk-historiske perspektiver (NK) 3. Nogle vækstkritiske økonomer: Schumacher, Daly, Jackson og Stiglitz Økonomiske perspektiver (JJ) 4. Vækst, social kvalitet og sammenhængskraft Sociologiske perspektiver (PA) 5. Vækst og forbrug Forbrugerøkonomiske perspektiver (IR) 6. Vækst, udvikling eller begge dele? Udviklings- og fordelingspolitiske perspektiver (SF) 7. Bæredygtig vækst? Globale økologiske perspektiver (LJ) 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) 99 FORELÆSNINGSRÆKKER

102 100 FORELÆSNINGSRÆKKER Filosofi filosofi Fem store opgør i europæisk idéhistorie Hold 1012: 5 mandage (6/2-5/3) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Europas historie er karakteriseret af store idemæssige opgør. Hver tids konflikt føres med sine udtryksformer og argumenter. Et centralt punkt drejer sig om den frie vilje: I hvilken forstand er mennesket frit til at realisere sine forsætter? Er der begrænsninger for menneskets muligheder for at gøre godt? Og skyldes det umoral? Eller ligger fejlen i manglende sammenfald mellem den enkeltes og fællesskabets interesser? De første debatter har et religiøst udgangspunkt, men de bliver med tiden mere sekulære og med klare moralske og samfundsmæssige konsekvenser. Forelæsningerne vil analysere disse åndskampe, og hvordan begge parter i striden har deres dybe filosofiske argumenter. Samtidig fremstår en kontinuitet i forskellene, og op gennem tiden kan der konstateres forbavsende slægtskab i modsætningerne fra oldtiden til i dag. Jargonen og anledningen er forskellig, men uenighederne afslører alligevel mange ligheder. 1. Augustin vs. Pelagius 2. Aquinas vs. Ockham 3. Luther vs. Erasmus 4. Pascal. vs. jesuitterne 5. Hegel vs. Søren Kierkegaard 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI Fra menneske til overmenneske? Nietzsches filosofi mellem fakta og myte Hold 1013: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved mag.art. Martin Pasgaard- Westerman, Technische Universität Berlin Friedrich Nietzsches ( ) filosofi er en af filosofihistoriens dybsindigste tolkninger af videnskab, religion og tænkning. Men Nietzsche er også en af de mest misforståede filosoffer. Hans idéer om viljen til magt og overmennesket blev forfalsket af hans søster og misbrugt i Hitlers nazistiske ideologi. Og Nietzsches ensomme vandrerliv, hans digteriske stil og udbruddet af hans sindssygdom i 1889 har kun bidraget til mytedannelserne. Nietzsche tager afsæt i en sønderlemmende kritik af kristendommen og den platoniske metafysik som han mener, har opbygget en illusion om en hinsidig sand verden. Nietzsche blotlægger denne metafysik som en nihilistisk vilje til intet, der nødvendigvis vil føre til en opløsning af de øverste værdier: Gud og sandhed. Denne erfaring af Guds død er omdrejningspunkt for Nietzsches idé om overmennesket og viljen til magt. Over for det livsforsagende, kristne menneske sættes det livsbekræftende og værdiskabende overmenneske. 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI Jean-Jacques Rousseau ( ). Festforelæsninger i anledning af 300-året for hans fødsel Hold 1014: 5 mandage (6/2-5/3) Ved cand.mag. Ulrik Crone Rousseau er en enestående figur i den politiske filosofis historie. Med patos og satirisk humor revolutionerede han vores forståelse af mennesket gennem sit forfatterskab, der spænder fra filosofiske afhandlinger til kærlighedsromaner. På trods af sin paradoksale og utopiske karakter fremstår hans filosofi som et af de mest gennemtænkte og konsekvente forsøg på at forklare, hvem vi er, og hvorfor vi er blevet sådan. I en tid, hvor oplysning, kunst og videnskabeligt og politisk fremskridt indvarslede den moderne verden, stillede han spørgsmålstegn ved moderniteten og hele oplysningsprojektet: Hvad gavn har vi af vækst, velstand og viden, hvis prisen er et ulykkeligt liv? I lyset af det spørgsmål tog han det ene ledige standpunkt efter det andet og søgte derigennem at afsløre menneskelivets paradoksale karakter. Hans insisteren på frihed og følelser som menneskets adelsmærker formede hans politiske tænkning og hans epokegørende tanker om barndommen og opdragelsen. 1. Liv og Bekendelser: Civilisation som barbari 2. Naturmennesket og den utopiske frihed 3. Samfundskontrakten: Frihed som demokratisk borger 4. At frembringe et menneske: Emile og opdragelsen 5. Den romantiske løsning som spadserende drøm Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI Det moderne menneskes vilkår Hold 1015: 5 tirsdage (13/3-17/4) Ved ekstern lektor, cand.scient.soc. Morten Ditlevsen, Københavns Universitet I oplysningstiden opstod der en idé om, at udviklingen af materiel rigdom, moderne kultur og moderne samfundsinstitutioner ville muliggøre, at mennesker kunne blive frie og lykkelige. Fremskridtsoptimismen blev gevaldigt skuffet i det 19. århundrede, og den moderne krisebevidsthed blev nu markant artikuleret i sociologi, i filosofi, i den moderne kunst og i psykoanalysen. Marx talte om kapitalismens samfundsudviklende kraft, der samtidig har enorme menneskelige omkostninger. Nietzsche talte om modernitetens nivellerende og livsfornægtende kultur, og Freuds erkendelser drejer sig om, at mennesker aldrig kan nå frem til en fuldstændig viden om, eller forståelse af, deres egne ønsker, drømme, tanker og handlinger. I bestræbelsen på at begribe det 20. århundredes samfundsmæssige og kulturelle katastrofer måtte Adorno overtage tankegange hos Marx, Nietzsche og Freud. Endelig har Foucault talt om moderne menneskers ufrihed som normaliserende og disciplinerende.

103 1. Marx 2. Nietzsche 3. Freud 4. Adorno 5. Foucault Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) for eksempel Whistler, Carriére, Fantin- Latour, Gauguin og Khnopff. I forelæsningsrækken vil denne placering af Hammershøi i det europæiske blive uddybet ligesom den særlige karakter i hans værker vil blive søgt indkredset. Udstillingens kurator, Kasper Monrad, introducerer til Hammershøi og hans samtid, mens medkurator Annette Rosenvold Hvidt slutter af med en analyse af nærværet og sanseligheden i Hammershøis billeder. I de tre mellemliggende foredrag analyseres og diskuteres Hammershøis stilling i den europæiske kunsthistorie, hans reception af forskellige strømninger og hans særlige placering i tidens kunstneriske felt. 1. Hammershøi og hans samtidige (KM) 2. Om Hammershøi og hjemløsheden (PNL) 3. Hammershøis forvaltning af traditionen/klassicismen (JT) 4. Hammershøi og impressionisme (ABD) 5. Hammershøi og intimismen (ARH) Statens Museum for Kunst 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) dan aktiveringen af en sådan måtte fungere i globaliseringsprocessen, positivt eller negativt. Forelæsningerne peger dels mod et fælles grundlag, dels på Europa ude fra, på den stadige udveksling med andre kulturer, på modsætninger og brud i identitetsforståelsen. Disse spørgsmål søges forankret og diskuteret i relation til det kunstneriske formsprog og til den europæiske kunstscene, der tidligt fostrer museet som institution. 1. Kunsthistorie og antropologi. Faser af europæisk identitet (SK) 2. Udvidede horisonter. Europa og Orienten i Josef Strzygowskis perspektiv (MB) 3. Europas nordlige periferi: Identifikation, andethed og postkolonial perspektiver (ANG) 4. Fred eller frihed? Europa og billedkrigen (KWE) 5. Kunstmuseum Europa? (BT) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Kunsthistorie KUNSTHISTORIE Hammershøi og Europa Hold 1092: 5 onsdage (29/2, 14/3, 28/3, 11/4, 25/4) Ved dr.phil. Kasper Monrad, ph.d. Peter Nørgaard Larsen, lektor, mag.art. Jens Toft, cand.mag. Anne-Mette Birkvad Deleuran, mag.art. Annette Rosenvold Hvidt. Tilrettelægger: Lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet Vilhelm Hammershøi ( ) er ofte blevet betegnet som en isoleret kunstner, en ener i dansk og europæisk sammenhæng. Udstillingen Hammershøi & Europa på Statens Museum for Kunst bryder med denne tradition og sætter Hammershøi og hans værker i dialog med samtidige kunstnere som KUNSTHISTORIE Europæiske nedslag i kunsthistoriske sammenhænge Hold 1093: 5 torsdage (15/3-19/4) Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet, ph.d. Markus Bogisch, ph.d.-stip. Karen Wetsphal Eriksen, ph.d.-stip. Ann-Sofie Nielsen Gremaud, postdoc-stip. Britta Tøndborg, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Søren Kaspersen Europas stilling som kontinent og forståelsen af europæisk kultur og identitet har med den tiltagende globalisering været under stærk ombrydning i flere årtier. Centrale post-modernistiske og post-koloniale tænkninger har kastet et kritisk lys over europæisk selvforståelse samtidig med, at der har fundet en europæisk integration sted med EU som drivkraft. I denne integrationsproces understreges den kulturelle mangfoldighed i Europa ofte, og man kan spørge, om der er et fælles grundlag, der gør det rimeligt at tale om en særlig vesteuropæisk kultur, og hvor KUNSTHISTORIE Dronningen og kunsten Hold 1090: 5 torsdage (1/3-29/3) Ved museumsinspektør Andrea Rygg Karberg, ARKEN, mag.art. Steffen Heiberg, kurator, mag.art. Elisabeth Buchwald, cand.mag. Jens Andersen, Københavns Universitet, cand.mag. Thyge Chr. Fønss. Tilrettelægger: Andrea Rygg Karberg Vores Dronning er ikke blot Danmarks mest portrætterede monark i de seneste århundreder, men har også taget penslen i egen hånd. Kunst og kultur er en vigtig sammenhængskraft i samfundet, og i løbet af forelæsningsræk 101 FORELÆSNINGSRÆKKER

104 102 FORELÆSNINGSRÆKKER ken undersøger vi betydningen af, at Danmarks statsoverhoved viser disse områder stor interesse. Vi fordyber os i forskellige facetter af Dronningens kunst, idet en række specialister beretter og diskuterer ud fra historiske, kunsthistoriske, litterære, biografiske og kuratoriske perspektiver. Forelæsningerne finder sted på AR KEN, der hele foråret viser en stor udstilling med ca. 100 af Dronningens akrylmalerier, akvareller og découpager i forbindelse med Dronningens 40- års regentjubilæum. Kursisterne har hver gang gratis adgang til museet og udstillingen. Det er således muligt at nærstudere Dronningens drømmende akvareller, imaginære landskaber og kalejdoskopiske découpager, der bevæger sig i et eventyrlignende univers, hvor farligheden til stadighed lurer under overfladen. 1. Introduktion til arkens udstilling af Dronningens kunst (ARK) 2. Kunst og kongehus historisk set (SH) 3. Dronningen som billedkunstner (EB) 4. Dronningen som sprogkunstner (JA) 5. Portrætter af en dronning (TCF) Arken Museum for Moderne Kunst, Skovvej 100, 2635 Ishøj 700 kr. (rabatpris: 650 kr.) KUNSTHISTORIE Japans porcelænshistorie Hold 1095: 5 onsdage (14/3-18/4) Ved studieadjunkt, cand.mag. Keiko Takanabe, Københavns Universitet Forelæsningsrækken følger Japans porcelænshistorie, der startede først i 1600-tallet, blot 100 år før Europas. Porcelænseksporten blev iværksat af hollænderne, og japansk porcelæn udøvede en stor indflydelse på verdens porcelæn. Eksportens blomstringstid var forholdsvis kort, og siden blev porcelæn mest fremstillet til hjemmemarkedet. Derudover var der også porcelæn, der i al hemmelighed blev fremstillet til shogunen. Midt i 1800-tallet blev eksporten genoptaget, og japansk porcelæn høstede beundring på Verdensudstillingerne. Den nutidige porcelænsfremstilling er også vital, men ret ukendt uden for Japan. Udviklingshistorien gennemgås med billeder, og der informeres om japanske porcelænsgenstande på Københavns museer. 1. Starten på porcelænsfremstillingen og den tidlige eksport 2. Japansk porcelæns globale indflydelse 3. Porcelænseksporten i den præmoderne periode 4. Japans porcelæn og verdensudstillingerne 5. Japansk porcelæn i dag 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KUNSTHISTORIE Gadekunst Hold 1098: 5 onsdage (29/2-28/3) Ved cand.mag. Louise Trier I dag er gadekunsten populær som aldrig før. Den pibler frem af asfalten og murene. Den er der, når du mindst forventer det: Om det er kunstfærdige tegninger, lysprojektioner, eller en strikket lygtepæl. Og efterhånden er den kreative og omdiskuterede kunstretning også ved at slå igennem uden for hovedstaden. I 2011 var street art-udstillingen Walk This Way på KØS Museum for kunst i det offentlige rum en stor succes, og museet følger nu op med en inspirerende forelæsningsrække. Gadekunsten sprænger de fleste rammer både lovgivningens og kunstens. Derfor er street art en omdiskuteret udtryksform, der ofte ligger på kant med loven. Men street art spænder også over en mangfoldighed af udtryksformer, og dens hensigt er at frigøre byens rum hvad enten det er til underfundig satire, harmdirrende opråb eller kreative idéer. Forelæsningsrækken giver indblik i gadekunstens mange inspirerende strategier, teknikker og udtryksformer. 1. Introduktion: Hvad er Street Art? 2. Udstillingsbesøg: Husk Mit Navn og satiren på muren 3. Hjemlige sysler på barrikaderne 4. Mønsterbrydere og byrummet som politisk slagmark 5. Poesi, leg, natur og spontanitet KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum, 4600 Køge 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) Musik, film og teater MUSIKVIDENSKAB MUSIKVIDENSKAB Lyden af maleri. I krydsfeltet mellem musik og billedkunst Hold 1069: 5 torsdage (9/2-8/3) Ved cand.mag. Christine Marstrand, MFA

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

FOLKEUNIVERSITETET. Folkeuniversitetet KØBENHAVN. København PROGRAM

FOLKEUNIVERSITETET. Folkeuniversitetet KØBENHAVN. København PROGRAM FOLKEUNIVERSITETET Folkeuniversitetet I i KØBENHAVN København PROGRAM EftERåR 2012 Kom tæt på teknologien og dens fascinerende historie Læs mere på side 81 om vores teknologiforelæsninger TEKNOLOGI Teknologihistorie

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave. 2. udgave Grundbogen til e I Ion Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave SYSTIME m INDHOLD Forord 7 _ BRILLE KURSUS 11 Religion i det senmoderne

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. PROGRAM EFTERår 2011

Folkeuniversitetet i København. PROGRAM EFTERår 2011 Folkeuniversitetet i København PROGRAM EFTERår 2011 Alle have adgang Sådan stod der med store bogstaver på de nu falmede programplakater fra Folkeuniversitetet anno 1898. Dengang kæmpede Folkeuniversitetet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2014 2015 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

MØDE KONFERENCE KURSUS

MØDE KONFERENCE KURSUS MØDE KONFERENCE KURSUS HOLD VIRKSOMHEDENS ARRANGEMENT PÅ KULTURCAFé LUDVIG I SORØ Hold dit møde din konference eller dit kursus på Kulturcafé Ludvig i Sorø Kulturcafé Ludvig kan tilbyde skræddersyede arrangementer

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2012 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich.

Antikken. Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Antikken Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich. Der kan være mange forskellige grunde til, at man vil beskæftige sig med antik kultur: Nogle har været på ferie i Italien eller Grækenland og

Læs mere