FORSKERforum. humaniora-bashing. Se foto og reportage på s. 16. DM S DJØF S Pharmadanmarks. april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKERforum. humaniora-bashing. Se foto og reportage på s. 16. DM S DJØF S Pharmadanmarks. april 2013"

Transkript

1 DM S DJØF S Pharmadanmarks FORSKERforum april Kampen om arbejdstiden 3 Lærere på professionshøjskoler og gymnasier måtte sælge deres arbejdstids-værn. Kommer turen også til uni-lærerne? Kvote2-studerende mere motiverede 6 Politikerne åbner for optag med flere alternative kvalifikationer Uni-ministeren: Teatertorden 8 Uni erne er skeptiske over for ny akkrediteringsprocedure, som ikke vil betyde mindre papirarbejde. Men ministeren afviser kritikken Ny AU-rektor: Fremtiden vil anerkende reformen 10 (Foto: Colourbox) Brian Bech Nielsen: At den mislykkes indgår slet ikke i min forestillingsverden. INTERVIEW Humaniora-bashing Det er næsten forbudt at tale elite: Hvorfor er der fokus på de 25 pct. dårligste studerende hvorfor ikke på de 25 pct. bedste, spurgte Aarhusprofessor Flemming Besenbacher på Videnskabernes Selskabs årsmøde d. 12. marts. Temaet var Faglig excellence ved masseuniversiteter. Besenbachers eliteanalyse havde utvivlsomt opbakning i Selskabets eliteforsamling, men Besenbachers rundgang i afdelingen for diverse havde også andre uni-politiske ærinder, fx når han harcellerede over, at professionshøjskoler gerne vil være pseudo-uni er med unødig akademisering. Men han langede også ud efter konkurrencen om de studerende: Det er jo absurd, at nogle uni er udbyder nært beslægtede tilbud. Nogle designer også meget snævre uddannelser uden fagkerne og helst noget med medier. Tankegangen er, at de studerende jo altid kan bygge ovenpå. Men uden kernefaglighed går det ikke: Ingen naturvidenskab uden matematik, ingen samfundsvidenskab uden statistik, ingen humaniora uden sprog, lød hans fundamentalistiske analyse, som utvivlsomt også nød opbakning i forsamlingen, hvoraf flertallet kom fra de hårde teknik- og nat-videnskaber. Nu er jeg jo ikke ekspert i humaniora, men det er min oplevelse, at når mange studerende på humaniora søger noget med medier, så skyldes det i virkeligheden, at de gerne vil arbejde i fjernsynet, lød hans provokation. Og selv om de pæne professorer i Videnskabernes Selskab kan kunsten at ignorere spydigheder og debattere sofistikeret på akademisk, blev Besenbachers fagchauvinistiske stikpille dog for meget for en humanioraprofessor, som frabad sig den slags populistiske humaniora-bashing Og så gik Selskabet ellers let videre til næste tema. Se foto og reportage på s. 16 MÅNEDENS ANALYSE Forberedelsesnormer: Et kludetæppe 12 Lokalaftaler er skruet forskelligt sammen. Men KU-hum s lærere har de ringeste betingelser - med CBS på andenpladsen Tillidsfolk: Normer er et værn 14 - mod stort undervisningspres. Og lokalaftaler er absolut nødvendige på tidspressede fagområder AU-sektorforskning: Ulighed 20 For et år siden fortalte en rapport, at de indfusionerede sektorforskere oplevede stærkt forringede vilkår. Men nu siger idekatalog, at der blot er små uligheder i forhold til uni-lærerne AU-arts med den værste apv 22 Reformprocessen har været ekstra hård ved Arts-lærerne, forklarer dekanen: Det nære ledelsesniveau skal tydeliggøres Skilsmisseforskning 27 - er godt samtalestof ved middagsselskaber, fortæller ung forsker

2 leder Af seniorforsker NIELS ERIK POULSEN, DMs sektorforskning. OK-2013: Normaliserede og unormaliserede arbejdstider Det er svært at vide, hvad bier tænker, sagde Peter Plys. Hvordan kan det være, at gymnasielærernes og folkeskolelærernes arbejdstider skal normaliseres og indrettes som for alle andre medarbejdergrupper, jf. den offentlige debat for tiden? Hvordan kan det være, at KL truer med lockout, hvis lærerne ikke makker ret? Og hvordan hænger det sammen med, at universitetslærere ikke kan få normaliseret deres arbejdstid med en aftale om 37 timers arbejdsuge? Hvorfor skal en enkelt gruppe under overenskomstforhandlingerne pludselig have så væsentlige ændringer, når vi på statens overenskomstområde for universiteterne måtte sande, at der intet var at forhandle om på arbejdstiden? Det har igennem mange overenskomstforhandlinger været et krav på universiteternes område at få arbejdstidsreglerne normaliseret og fjernet undtagelsesbestemmelsen på universitetsområdet om overarbejdsreglerne. Kravet er igen blevet blankt afvist af Finansministeriet v. Moderniseringsstyrelsen. Virkeligheden på universiteterne er kendt for Moderniseringsstyrelsen, både fra universiteternes egne APV-undersøgelser og fra FORSKERforums undersøgelser, som har været omtalt i de senere numre. Alle arbejder langt mere end de 37 timer, lønnen beregnes ud fra timer for lektorer og 50 timer pr. uge for professorer. Overarbejdet bliver således gratis overarbejde. Dykker man længere ned i undersøgelserne, afsløres der alvorlige arbejdsmiljøproblemer for store grupper. Det er meget bekymrende, at hele pct. af de ansatte på AU oplever stærke stress-symptomer så som hovedpine, mavepine og koncentrationsbesvær i det daglige og hele pct. af de menige vip ere føler sig udkørte. Arbejdsbelastningen er tilmed vokset de sidste tre år. Fra at det var hver fjerde medarbejder i 2009, som føler sig udkørt, er det nu hver tredje. Hvordan hænger folkeskolelærernes normaliserede arbejdstider sammen med, at universitetslærere ikke kan få normaliseret deres arbejdstid med en aftale om 37 timers arbejdsuge? Det kunne se ud som om, at vores fagforenings-forhandlere (i AC-regi) har lagt sig fladt ned og accepteret Moderniseringsstyrelsens afvisninger; men de fortæller, at det faktisk var benhårde forhandlinger med en modstander uden vilje til dialog. Forhandlingsresultat er ikke blot magert og ligner nærmest et mafiøst tilbud fra Don Corleone, man ikke kan sige nej til, men det efterlader os med følelsen af manglende respekt for den danske model, hvor der gives og tages. Den danske model har ellers fungeret siden septemberforliget 1899, hvor det essentielle er frivillige aftaler, som bygger på ligeværdighed i forhandlingerne, og hvor begge parter både giver og tager og aftaler et resultat i balance. Det positive i denne overenskomst handler om, at dækningsområdet for kandidatuddannelser bliver udvidet, således at alle de nye uddannelser som udgangspunkt bliver omfattet af AC-overenskomsten, uanset hvilken bachelorgrad de bygger ovenpå. Dette krav har hidtil været særdeles vanskeligt at få igennem, så det er en væsentlig forbedring for vores fremtidige kolleger. Det centralt aftalte generelle tillæg for universitetslektorer og seniorforskere forhøjes med 1200 kr. Og at der kom en aftale om en fælles konference om det psykiske arbejdsmiljø på universiteterne med indsamling af dokumentation for forholdene giver mulighed for at adressere ledelses- og arbejdstidsproblemer. Det sidste er kun et lille, men forhåbentlig væsentligt skridt. Vigtigt er det også, at det lykkedes at afværge arbejdsgivernes angreb på reguleringsordningen. Den bevarer ikke reallønnen men er dog vores bedste værn, når der ikke kunne aftales gennerelle lønstigninger. Det var ikke et ønskeresultat. Men vores forhandleres vurdering er, at det simpelthen ikke var muligt at komme længere i denne omgang. Måske kan vi så få styr på arbejdstiden ved næste overenskomst, med større anerkendelse fra arbejdsgiversiden af de åbenbare arbejdsmiljøproblemer, der er med manglende normaliserede arbejdstidsregler på universiteterne. Medlemsblad for DM s universitets-ansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overenskomstforeningen), samt Pharmadanmarks undervisnings- og forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Karsten Boye Rasmussen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1- sektorforskning, videnformidler Niels Westergaard, PharmaDanmark, Journalist Lasse Højsgaard Red. leder Jørgen Øllgaard Redaktionens adresse: FORSKERforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: , Fax: Bladets oplag er ekspl. og udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf Pharmadanmark, Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: Tryk: Green Graphic ApS. Næste deadline: 18. april 2013.

3 Kampen om arbejdstiden og lokalaftaler Gymnasielærere solgte deres arbejdstidsaftaler. Måske presses folkeskolelærerne til det samme. Kommer turen så til uni-lærerne? Netop nu: KL truer folkeskolelærerne med stor lockout, hvis lærerne ikke indgår aftaler om at afgive deres arbejdstidsaftaler Ledere på professionshøjskoler og gymnasierektorer får større råderum til at planlægge og disponere den enkelte lærers arbejdstid. Det er facitlisten på de overståede overenskomster, som endte med at lærerne fik en lønstigning, men til gengæld måtte de sælge overenskomstfastsatte arbejdstidsaftaler. Og netop nu står skolelærerne med samme problematik, hvor arbejdsgiverne kræver mere ledelsesret til skolelederne. Uni-sektoren kan lære af folkeskolelærernes og gymnasielærernes arbejdstidskonflikter med arbejdsgiverne, at statens arbejdsgivere ikke skyr noget middel for at presse de ansatte i undervisningssektoren. Men hvad angår det konkrete at lærerne skal afgive centralt fastlagte tidsnormer har uni-sektoren såmænd ikke så meget at frygte, for der er ikke noget at miste: Når der ikke er centrale aftaler, er der heller ikke noget, som kan opsiges, siger Ingrid Stage lakonisk. Hun var formand for ACs forhandlingsdelegation på uni-området ved de overståede OKforhandlinger og har fulgt gymnasielærernes forhandlingsproces. Lokalaftaler: Vigtige værn Uni-lærerne behøver altså ikke at frygte, at når store fæle finansminister Corydon er færdig med de andre sektorer, så kommer turen til underminering af deres arbejdstid. Og alligevel: Ifølge overenskomsten har uni-lærere ingen øvre arbejdstid. Finansministeriet og Uddannelsesministeriet søger såvidt muligt at undgå centralt fastlagte norm-aftaler, tydeligst med timelærerne. Finansministeriet vil tilmed ikke anerkende lokale lokalaftaler med fx timenormer; de kalder norm- eller arbejdstidsaftaler for et arbejdsredskab, som ikke har bindende karakter. Alligevel findes der masser af lokalaftaler: I praksis findes der alligevel lokalaftaler med fastlagte normer, som man lokalt opfatter som bindende, fordi såvel ledelsen som de ansatte har brug for disse, for at arbejdstiden ikke bliver helt ustyrlig. Aftaler er et nødvendigt værn for de ansatte. Men det er da noget, som de ansatte må slås for, for når der er pengemangel, så findes der da ledere, som er fristet til at vriste mere undervisning ud af de ansatte, siger hun og understreger vigtigheden af, at de ansatte lokalt siger fra: Arbejdstidsaftaler er helt centrale på arbejdspladser med stort undervisningspres, og de ansatte må slås LOKALT for at bevare anstændige vilkår. Hvis arbejdstidsaftaler opsiges, og der varsles stramninger, må tillidsfolkene slå hælene i, for ellers risikerer underviserne udhulede vilkår, så forskningsforpligtelsen trænges endnu mere ud i fritiden, og så sker der en nedslidning af underviserne. Hun henviser til, at såvel apv-rapporter som FORSKERundersøgelsen-2012 fortæller, at det især er undervisningsforpligtelser, der opleves som stressende. Når arbejdstidsundersøgelser afslører arbejdstider på timer ugentligt, er det indlysende, at arbejdstiden er presset. Og at der bliver kamp om tiden. jø Se MÅNEDENS ANALYSE side FORSKER forum Nr. 263 april

4 Uhellig anbefaling fra broget lobbyflok Danmark skal ikke nøjes med at måle sig med EU-gennemsnit, når der afsættes forskningsbevillinger. Danmark bør måle sig med de regioner, som satser på forskning. Derfor må regeringen øge de offentlige forskningsinvesteringer med 10 mia. inden (Statens forskningsandel af bnp skal i 2020 være 1,5 pct. mod nu 1,0 pct.). Og indsatserne skal især rettes mod de anvendelsesorienterede og innovative indsatser, som erhvervslivet kan bruge til noget. Sådan lyder groft sagt oplægget fra en uhellig alliance af forskningsinteressenter: Erhvervslivets store lobbyorganisation for erhvervslivet Dansk Industri (DI), uni ernes bestyrelsesformænd og rektorer (i Danske Universiteter) samt fagforeningernes forhandlingsfællesskab AC. Parterne har i fællesskab lavet en anbefaling af en øget dansk satsning: Danmark i regionernes videnkapløb (februar 2013). Kompensere for privatsektorens svigt? Anbefalingen kommer nogenlunde samtidig med alarmerende tal om, at den private forskningsindsats i Danmark dykker. Fra 2009 til 2011 dykkede investeringerne med 4,4 pct. (fra 37 til 35 mia. kr.), viser aktuelle tal fra Uni-ministeriet. Dermed er den private indsats 15 pct. nede i forhold til OECDs måltal. Og det til trods for, at Danmark ligger i top, hvad angår offentlig forskning. Fællesanbefalinger kunne tolkes, som at øget offentlig indsats skal kompensere det private fald? Det må DI vel være de rette til at svare på, svarer rektorformand Jens Oddershede. Men normalt går vi jo ud fra en sund fordelingsnøgle med 1/3 stat og 2/3 privat indsats. DI-direktør: Danmark er en region I dag lever regeringen op til Barcelona-målsætningens 3 pct. af bnp (1 pct. statsbevillinger og 2 pct. private forskningsmidler). Men ifølge DIs direktør Lars Goldschmidt er den tyske Baden-Württemberg oppe på at bruge hele 4,5 pct. samlet set: Hvis vi i dag betragter Danmark som en lille og rig region i Europa, og vi sammenligner os med, hvad der er af andre rige regioner i Danmark, nytter det ikke noget, at vi sammenligner os med Tyskland som helhed. I stedet er vi nødt til at sammenligne os med de dele af Tyskland, hvor der bliver satset på viden og dermed velstand. Vi har ikke lyst til at sammenligne os med Tysklands fattigste regioner. Det samme gælder, når det drejer sig om for eksempel USA eller Kina. Han medgiver samtidig, at hvis de statslige bevillinger skal øges, så skal det danske erhvervslivs private midler følge med i samme takt. De ekstra statslige forskningsinvesteringer skal ifølge DI-direktøren blandt andet finansieres ved reformer af det danske arbejdsmarked og ved lavere vækst i andre offentlige udgifter. Rektorformand: Ikke reserveret til ingeniørvidenskab Fælles-anbefalingen kom blot fjorten dage efter, at arbejdsgiverne i DI var ude med lobbyisme for, at regeringen bør målrette flere forskningsbevillinger mod industrien, for teknisk videnskab sakker agterud. Det udspil faldt nogle rektorer for brystet, fordi der blev lagt op til omprioritering af de nuværende basisbevillinger til fordel for teknik på bekostning af fx humaniora. Fælles-anbefalingen ligner et konsensusudspil, hvor der anbefales flere statslige forskningsbevillinger mod, at disse ekstra midler skal målrettes til anvendelsesorienterede formål, især i erhvervslivet? lyder spørgsmålet til rektorformand Jens Oddershede. Nej, sådan er det ikke. Vi anbefaler et generelt løft af de statslige forskningsbevillinger, uden særlige bindinger. At DI andre steder plæderer for mere ingeniør-videnskab, er DIs sag. jø Professionshøjskoler Professionshøjskolerne med lærere, sygeplejersker og pædagoger - æder sig langsomt ind på uni ernes traditionelle territorium, stærkt hjulpet af en uddannelsesminister Morten Østergaard, som har flydende overgange mellem uddannelsesniveauer som en mærkesag. Først hed de CVU ere, så professionshøjskoler og university colleges, hvor de studerende fik den finere titel professionsbachelorer. I starten lavede højskolerne udviklingsarbejde, men så blev det benævnt forskningstilknytning, når professionshøjskolerne skulle over i noget, der lignede forskning og det skulle udtrykkelig ske i samarbejde med forskningskyndige på uni er. Men nu når rivaliseringen et skæringspunkt. Nu vil professionshøjskolerne nemlig også bruge termen forskning og højskolerektor Stefan Hermann fra Metropol er helt fremme i skoene med dette stillingsopslag, hvor der søges forskningskvalificerede. Hvad de kvalifikationer dækker over er dog noget ubestemt, når der søges adjunkter og lektorer, gerne med ph.d.-niveau altimens disse stillingsbetegnelser i uni-verdenen faktisk kræver netop ph.d.-niveau. Ny stillingsstruktur uden forskningskvalifikationer Bag stillingsopslagene ligger, at minister Østergaard fandt 300 mio. kr. til 4 FORSKER forum Nr. 263 april 2013

5 AU: Talentpleje af elitestuderende nu med forskning professionssektoren til forskning på seneste finanslov. I al diskretion har professionssektoren og Uddannelsesministeriet så også lavet en ny stillingsstruktur, som skal virke fra 1. august. Ifølge denne skal nogle ansatte ud over at undervise også udføre forsknings- og udviklingsarbejde. Stillingsstrukturen skal bl.a. sikre bredde i undervisernes kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningsopgaver, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forskningskvalifikationer er ikke et krav. Det praktiske problem for sektoren er, at kun meget få faktisk har forskningskvalifikationer. Det omgås ved, at adjunktkrav er særdeles bredt formuleret; det forudsættes ikke, at kvalifikationsniveauet alene er opnået gennem formel uddannelse. Der stilles heller ikke krav om forskningskvalifikationer hos lektorer. Af et bilag til stillingsstrukturen fremgår, at professionshøjskolerne skal arbejde inden for Frascati-manualens tredeling: Grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Det præciseres dog, at professionshøjskolerne med sin særlige orientering mod praktiske mål og anvendelsesformål især skal boltre sig inden for området anvendt forskning og udviklingsarbejde. jø I tider med offentlig debat om masseuniversitet og lavere fællesnævnere går Aarhus Universitet den anden vej og lancerer et bud på, hvordan de dygtigste studerende kan få særbehandling. De tilbydes et særligt talentforløb, hvor en udvalgt gruppe af studerende får suppleret den almindelige undervisning med deltagelse i ekstra kurser, tilknytning til forskningsgrupper og muligheder for at deltage i symposier og innovationskonkurrencer. Det er fakultetet Science and Technology, der opretter eliteforløbet, der i første omgang bliver et pilotforsøg på fagene Fysik og Nanoscience. Nyheden om talentforløbet, der kom i midten af marts, fik en blandet modtagelse. Fra Studenterrådet lød kritikken ikke uventet, at hvis AUs ledelse har ekstra midler til elitestuderende, så burde de bruges på at hæve uddannelsesniveauet generelt. Men ifølge fakultetets uddannelsesdekan Tom Vindbæk Madsen er der ikke tale om egentlige ekstramidler. Man bruger ressourcer, der allerede findes: Nogle af aktiviteterne kan godt være noget, vi allerede har. Det kan for eksempel være kurser fra ph.d.-skolerne, hvor de kan være med. Og så vil de blive tilknyttet forskergrupper som en slags føl, hvor de kan blive udfordret på deres faglighed. Vi har allerede kontakt med forskergrupper, der er interesserede i dette, forklarer Tom Vindbæk, der understreger, at form og indholdet ikke helt er på plads, men at der alt i alt skal beregnes en indsats fra de studerendes side på omkring ti timer ugentligt ud over det normale studiearbejde. Særlige talentforløb Talentforløbet på de to uddannelser skal efter planen begynde til efteråret. Der vil blive optaget 7-14 fra optaget på hver af de to uddannelser. De studerende skal selv søge om at komme på elitesporet, og de udvælges så ifølge Tom Vindbæk på baggrund af en test og en personlig samtale. Det lyder optimistisk, at helt nye studerende kan vurdere, om de har tid og evner til at følge et særligt forløb? Vores erfaring er, at vi ved hvert nyt optag får nogle folk, der er meget ambitiøse, og som også selv er klar over det og fortæller det til os, siger Vindbæk. Men står den selvopfattelse så mål med virkeligheden? Ja, min erfaring er, at det har de studerende en fin fornemmelse for, siger han og tilføjer, at det også vil være muligt at søge om at koble sig på talentforløbet senere i uddannelsen. De studerende på talentforløbet skal som skrevet stadig følge det almindelige undervisningsforløb på deres bacheloruddannelse, og det tror Tom Vindbæk ligefrem kan gøre uddannelsen bedre: Vi tror, at det, at vi har nogle, der har mulighed for at udnytte deres talent, kan få en positiv afsmitning og være med til at befrugte det normale studieforløb, forklarer han. Det er også tanken, at der skal oprettes ph.d.-stipendier, som studerende på talentforløbet automatisk vil kunne fortsætte i efter kandidatforløbet. De Unges Akademi: Udgiftsneutral model Eliten var også til debat på Videnskabernes Selskabs årsmøde, bl.a. om hvordan eliten kan fremmes, uden at det sker på bekostning af masseuniversitetet. Adjunkt Thomas Bjørnskov Poulsen er medlem af Selskabets Unge-Akademi, og han havde et bud på en konkret model, hvorefter eliten kan få særbehandling, uden at det sker på bekostning af massen: Eliten som i øvrigt kan spottes allerede få dage inde i studiet skal have særforløb (målt på CSTS-point) næsten fra starten. Til gengæld skal elitestudenterne så stille sig til rådighed ved undervisning og supervision af deres medstuderende. Som en prof.emeritus tørt bemærkede: Det kaldte man instruktorer i min tid lah/jø Fyraftensmøde om FORSKERforum Redaktionen afholder åbent inspirationsmøde om bladet tirsdag d. 9. april kl i DMs lokaler, Nimbusparken 16. Medieforsker Mie Femø Nielsen indleder med et oplæg om fagblades rolle og kommer med sit personlige bud på, hvordan FORSKERforum udfylder rollen samt på fremtidens udfordringer (herunder netmedietsrolle). Derefter vil der være åbent for spørgsmål til Mie Femø og debat med redaktionen. Red. FORSKER forum Nr. 263 april

6 Kvote 2-studerende - mener lederen af SDUs Universitetspædagogik. Har studerende været igennem en optagelsesprøve, har de mindre frafald end kvote-1 erne Politikerne vil øge antallet af kvote 2-optagne. Og skal universiteternes økonomi forbedres, så skær kvote 1-optaget ned til et minimum og få i stedet en masse kvote 2-ansøgere ind på studierne. Det er i hvert fald den umiddelbare konklusion, man kan drage, på baggrund af en undersøgelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har foretaget omkring de studerendes frafald. På SDU-sund har man et særligt højt kvote 2-optag, nemlig omkring halvdelen af de studerende. Det fik man tilladelse til efter af have søgt ministeriet i 2008, netop fordi man havde gode erfaringer med lavt frafald blandt kvote 2-optagne. Forhåbningerne var ikke spildt. De foreløbige resultater viser, at frafaldet blandt kvote 2-optagne er markant lavere, nemlig et frafald på 3,7 procent efter første studieår mod 6,8 procent blandt kvote 1-optagne. Samtidig får flere af dem gennemført og bestået førsteårsprøven 94,6 procent mod 88,7 procent af kvote 1-gruppen. Med til denne historie hører, at kvote 2-ansøgerne på SDU Sund udvælges i et særligt optagelsesforløb, hvor de først gennemgår en multiple choice-opgave (MCQtest), der fortæller om evnen til at ræsonnere sprogligt, matematisk og logisk. De bedste Test: Sådan optager SDU-sund Den proces, kvote 2-ansøgere til de sundhedsvidenskabelige uddannelser på SDU skal igennem, har to ben. Henholdsvis en MCQ-test (multiple choice) og en MMI-test (interviews). På eksempelvis medicin-studiet, hvor der kan være ansøgere, vil alle blive taget ind til MCQ-testen. De 300 bedste går videre til MMI-testen, hvorfra man igen udvælger de 150 ansøgere, der skal optages. MCQ-testen Testen er udviklet i samarbejde mellem Australian Council for Educational Research og Cambridge University. Der er tale om en multiple choice-prøve med ca. 90 spørgsmål, som ansøgerne har 2½ time til at besvare. Ifølge Birgitta Wallstedt er der ikke tale om afprøvning af paratviden, men om en reasoning-test, hvor man kan tænke sig frem til svaret. Den skal måle ansøgernes kognitive evner inden for tre domæner: kritisk, kvantitativt og sprogligt ræsonnement. Det er en slags udvidet intelligensprøve. Ikke at den måler intelligensen, men den tester, om man kan læse et spørgsmål, forstå det, analysere hvad det handler om osv. forklarer hun. MMI-testen MMI står for multiple mini interview, og testen foregår ved at ansøgerne gennemgår 6-8 interviews a 8 minutter. Interviewene foregår sammen med undervisere, der sidder på forskellige stationer næsten som poster på en skattejagt. Ansøgerne går rundt og speed-dater interviewerne, sådan lidt populært sagt. Ved hver station sidder en interviewer, der har et oplæg, ansøgeren skal diskutere ud fra. Hver interviewer har også et score-ark med de punkter, der er vigtige at lægge mærke til, fortæller Wallstedt. Oplæggene og de kriterier, interviewerne skal vurdere ansøgerne ud fra, fastlægges på baggrund at et såkaldt blueprint, der udarbejdes af en styregruppe, bestående af undervisere fra den relevante uddannelse. Opgaverne ved stationerne kan have forskellig karakter. Der kan typisk kan være at diskutere et dilemma inden for sundhedsvæsenet. Der er en casebeskrivelse, og så fører man en diskussion med intervieweren om argumenter for og imod. Men det kan også være en samarbejdsstation, hvor en ansøger skal instruere en anden i at bygge noget i Lego. Ved optagelsestesten til idræt er halvdelen af stationerne praktiske stationer, hvor man skal demonstrere idrætslige færdigheder inden for for eksempel boldaktiviteter, i vand eller til musik. Så man kan designe testen til hvilken som helst uddannelse, siger Birgitta Wallstedt. fra denne prøve går så videre til et forløb, der består af 6-8 små interviews (MMI-test), hvor hver præstation pointbedømmes. Igen sis de bedste fra og bliver optaget på studiet. Optagelsesprøver motiverer Netop dette optagelsesforløb ser Birgitta Wallstedt, leder af SDUs Universitetspædagogik, som en af de mulige grunde til, at kvote 2-ansøgerne er bedre til at hænge på studiet. Det, at man skal gå igennem en optagelsesprøve, et udskillelsesløb, hvor man ender med at få et stempel, der siger: vi har testet dig og fundet dig egnet, det giver muligvis en motivation, der kan bære en igennem, især i starten af uddannelsen. Så selv om man for eksempel dumper et fag i starten, tror folk ikke, de er helt uduelige. De har lidt mere modstandskraft over for de nedture, der kommer, fortæller hun. Motivation er et gennemgående begreb, når Wallstedt kommer med sine bud på forklaringer til undersøgelsens resultat, og netop motivationen skal yderligere afdækkes af et opfølgende forskningsprojekt. En anden forklaring er, at der er mere vilje og lyst bag et kvote 2-forsøg med optagelsesprøve, end når man bare sætter et kryds i et KOT-skema. Dem i kvote 1 er måske ikke nødt til at gøre sig så mange overvejelser om studievalget, for de kan komme ind på hvad som helst. De behøver ikke sætte sig ind i, hvad uddannelsen går ud på, hvilke krav den stiller, og hvilket arbejde, man kommer ud i bagefter. Til sammenligning har kvote 2-ansøgerne måske et mere nuanceret syn på uddannelsen, siger hun, og nævner også, at man på et universitet i Holland, der har tilsvarende optagelsesprocedurer, har konstateret, at kvote 2-studerende er mere aktive og deltagende omkring studiemiljøet. Kvote-2 med dårlig studentereksamen Undersøgelsens resultat stiller spørgsmålstegn ved det dogme, der hidtil har hersket omkring optag til universiteterne, nemlig at studentereksamens-gennemsnittet er den bedste måde at udpege de mest egnede universitetsstuderende. Birgitta Wallstedt konstaterer, at eksamensgennemsnit i hvert fald ikke fortæller hele sandheden. 6 FORSKER forum Nr. 263 april 2013

7 er mere motiverede ligger på det, der foregår i gymnasiet, jo mindre skal kvoten måske være. Men er der færdigheder og kompetencer i uddannelsen, der ikke bliver testet i gymnasiet samarbejde, kreativitet, kommunikation, så kan det kan være en god ide med en test. Vi er nået frem til, at på de sundhedsvidenskabelige uddannelser er det ret godt med en fifty-fifty ordning. lah Livserfaring og optagelsesprøver: Praktiske erfaringer fx som professionel bartender giver mere modne studerende, og det kan testes ved optagelsesprøver til kvote 2 Mange af dem, vi får ind i kvote 2 har en relativt dårlig studentereksamen. Men undersøgelsen viser, at studentereksamenen ikke altid er et sandt udtryk for potentialet ved optagelsen. For nogle afspejler den måske mere, hvor umoden man var i gymnasiet end ens intellektuelle evner. Men efter et år eller to finder de ud af, hvad de vil, og er klar til at gå på med krum hals, siger Wallstedt. Hun står ikke selv for at undervise nogle af de pågældende studerende, men hendes indtryk fra underviserne er, at de er glade for de mange kvote 2-optagne. Men her tror hun også, at den særlige optagelsesproces har en betydning. Mange af underviserne er nemlig involveret i den proces. Når man laver sådan nogle MMI-interviews, så er der mange undervisere, der skal medvirke som interviewere. Bare på medicin bruger vi cirka 100 hvert år til interviews. De møder de her unge mennesker i en situation, hvor de yder deres bedste. De får et positivt billede, og de føler et ansvar, fordi de har selv været med til at udvælge dem. Og underviserne er glade for at deltage i disse interviews. Investering med 400 procent afkast Med de mange lærerkræfter, der kræves til testen, er det langt fra gratis at gennemføre den form for kvote 2-optag, som SDU-sund gør. Men pengene kommer flerfold igen, vurderer Birgitta Walltstedt. Det er en god forretning, for der er mange penge at spare på at nedbringe frafaldet. Alt efter, hvordan man gør det op, koster det omkring 1,5 million kroner om året at afvikle kvote 2-optaget på medicin. Men gevinsten ved det lavere frafald kommer op på 6-7 millioner kroner årligt, fortæller hun. Hun tager dog en smule forbehold for tallene, men hun mener, det er hævet over enhver tvivl, at optagelsesformen er en god investering. Umiddelbart skulle perspektivet på dette være enkelt: drop kvote 1-optaget og lad alle ansøgere gennemgå kvote 2-optagelsen! Det giver mere motivation, mindre frafald og bedre økonomi. Birgitta Wallstedt vil dog ikke gå så langt i sin anbefaling. Man skal også huske, at der er mange dygtige kvote 1-optagne, der ikke falder fra. Og man skal også huske gymnasiets rolle. Der er ingen grund til at undergrave gymnasiet ved at gøre deres gennemsnit ligegyldigt. Der er også en drivkraft i, at det betyder noget, hvad man yder i gymnasiet. Og folk er forskellige nogle er gode til at præstere på dagen, andre er gode til at arbejde godt og stabilt gennem 3 år. Hun vurderer, at optagelsesformen kan bruges på alle uddannelser, men at det er forskelligt, hvor mange en uddannelse skal tage ind på kvote 2. Jo tættere, uddannelsens form og indhold (Foto: Colourbox) Kan du klare SDU sund s test? Følgende er et eksempel på et spørgsmål, der kunne forekomme i MCQ-testen ved kvote 2-optag på SDU s sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser: En studerende vil kopiere rektangler af forskellig størrelse til et projekt. Til dette formål skal der bruges en kopimaskine med en FORSTØR/FORMINDSKfunktion. Hvis kopimaskinens FORSTØR/ FORMINDSK-funktion er indstillet til 200 %, vil hver side af det kopierede rektangel være dobbelt så lang som på originalen. Hvis kopimaskinens FOR- STØR/ FORMINDSK-funktion er indstillet til 300 %, vil hver side af det kopierede rektangel være tre gange så lang som på originalen. Det oprindelige rektangel har målene 8 cm 12 cm (dvs. at arealet er 8 cm 12 cm = 96 kvadratcentimeter). Hvad skal kopimaskinens FORSTØR/ FORMINDSK-funktion indstilles til, hvis den studerende vil have et rektangel med et areal på kvadratcentimeter? Fem svarmuligheder: A 400 % B 450 % C 500 % D 550 % E 600 % FORSKER forum Nr. 263 april

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Birgitta Wallstedt Enheden for Uddannelsesudvikling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Hvad er meningen med kvote 2? Den adgangsgivende

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH AARHUS UNIVERSITET HEALTH Møde den: 24. oktober 2012, kl. 14.00-16.00 Mødelokale: Kollokvierum Øst, Victor Albeck bygningen Fakultetets samarbejdsudvalg REFERAT Deltagere: Allan Flyvbjerg, Anne Marie Bundsgaard,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Formål : At belyse fagfolks/forskersamfundets synspunkter på universitetets aktuelle vilkår (herunder økonomi) og de verserende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det. 1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere