Betænkning om EN REFORM AF DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning om EN REFORM AF DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE"

Transkript

1 Betænkning om EN REFORM AF DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE Afgivet af et underudvalg under Det faglige landsudvalg forde samfundsvidenskabelige og sociale uddannelser, nedsat af direktoratet for de videregående uddannelser i december BETÆNKNING NR December 1985

2 trykt på genbrugspapir ISBN Stougaard Jensen/København Un bet.

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning side: Baggrunden for nedsættelsen af udvalget side: Udvalgets kommissorium side: Udvalgets sammensætning side: Resumé af udvalgets forslag side: 3 Kapitel 2. Den juridiske studieordning før og nu side: ordningen side: ordningen side: ordningen side: 8 Kapitel 3. Kapitel 4: Juridiske kandidaters beskæftigelsessituation side: 11 Knud Larsen-udvalgets handlingsplan for bedre balance på de langvarigt uddannedes arbejdsmarked side: 16 Kapitel 5. Udvalgets overvejelser og forslag side: Juristuddannelsens målsætning side: Vurdering af den nuværende uddannelse side: Hovedindholdet af en reform side: Enkeltheder i udvalgets forslag side: Fagene på grunduddannelsen side: Grunduddannelsens varighed side: Grunduddannelsens nærmere tilrettelæggelse side: Overbygningsuddannelsen side: Prøver og karakterer side: Uddannelseskombinationer med juridiske studieelementer side: Ikrafttræden m.m. side: Forslagets økonomiske konsekvenser side: Supplerende udtalelse (Niels Fisch- Thomsen) side: 50 Kapitel 6. Udvalgets forslag til rammebekendtgørelse, side: 52

4 Bilag 1: Sammenskrivning af bekendtgørelse om juridisk kandidateksamen af 23. juli 1973 med senere ændringer. side: 60 Bilag 2: Bekendtgørelse om humanistiske kandidatuddannelser m.v. af 15. maj side: 66 Bilag 3: Notat af 13. august 1985, udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet, side: 72

5 Kapitel 1. Indledning Baggrunden for nedsættelsen af udvalget. Det faglige landsudvalg for de samfundsvidenskabelige og sociale uddannelser (FLUSA) foreslog i sommeren 1984 over for direktoratet for de videregående uddannelser, at der blev nedsat et reformudvalg for den juridiske kandidatuddannelse. Baggrunden herfor var især, at rammerne for den nuværende uddannelse blev fastlagt i 1966 og ikke forekommer helt tidssvarende i forhold til de differentierede arbejdsområder, jurister ansættes indenfor, ajt relativt få jurister ansættes i private virksomheder udover advokatvirksomhed, og jrt der pr. september 1984 blev etableret en erhvervsretlig uddannelse på handelshøjskolerne. Udvalgets sammensætning og kommissorium blev drøftet mellem direktoratet for de videregående uddannelser og repræsentanter for de juridiske faggrupper ved Københavns Universitet og Århus Universitet. Direktoratet besluttede herefter at nedsætte reformudvalget som et underudvalg under FLUSA Udvalgets kommissorium. Udvalget fik følgende kommissorium: "1. Udvalget skal udarbejde forslag til en reform af den juridiske kandidatuddannelse. 2. Udvalget skal formulere reformforslaget som et forslag til rammebekendtgørelse for uddannelsen ved de to universiteter. Uddannelsernes nærmere tilrettelæggelse forudsættes fastlagt i studieordninger udarbejdet af de to universiteter hver for sig, således at rammebekendtgørelsen fastlægger de fælles krav, der skal opfyldes i studieordningerne. 3. Udvalgets arbejde skal tage udgangspunkt i de erfaringer, man har gjort med den nuværende uddannelse, siden den blev fast-

6 - 2 - lagt i 1973 set i forhold til udviklingen i de juridiske kandidaters arbejdsopgaver. Udvalget skal endvidere vurdere, hvorledes uddannelsen kan tilpasses fremtidige beskæftigelsesmuligheder for jurister, herunder mulighederne for ændringer og udvidelser af arbejdsmarkedet for jurister set i lyset af udviklingen på arbejdsmarkedet for samfundsvidenskabeligt uddannede mere generelt inden for den offentlige og private sektor. 4. Uddannelsen skal tilrettelægges indenfor en uændret studietidsramme, d.v.s. 4 ½ år. 5. Udvalget bør i sit arbejde inddrage overvejelserne fra det af undervisningsministeriet nedsatte udvalg om en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af langvarigt uddannede. Dette udvalg forventes at afslutte sit arbejde inden udgangen af Uddannelsen skal søges koordineret med andre uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område, herunder uddannelserne på handelshøjskolerne. 7. Udvalget skal redegøre for de økonomiske konsekvenser af reformen 8. Udvalget skal afslutte sit arbejde i efteråret 1985." Udvalget blev nedsat i december Udvalgets sammensætning. Udvalget fik følgende sammensætning: Højesteretsdommer Erik Riis (formand) Professor, dr. jur. Claus Gulmann, Københavns Universitet - udtrådt 1. juni 1985 og afløst af professor, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen, Københavns Universitet.

7 - 3 - Professor, dr. jur. Henrik Zahle, Københavns Universitet Stud. jur. Michael Goeskjær, Københavns Universitet Stud.jur. Hanne Kjeldgaard Petersen, Københavns Universitet Professor, dr.jur. Stig Jørgensen, Århus Universitet Lektor, cand.jur. Jens Vedsted-Hansen, Århus Universitet Stud.jur. Carsten Munk Hansen, Århus Universitet Stud.jur. Sten Schaumburg-Müller, Århus Universitet Advokat Niels Fisen-Thomsen, Advokatrådet Konsulent Michael Christiansen, Danmarks Jurist- og Økonomforbund Fuldmægtig Anders Hesselholt, Administrationsdepartementet Kontorchef Elisabeth Lenzing, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening i forening Direktionssekretær J.W. Lykou, Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet i forening Direktør Rimond Jørgensen, Assurandør-Societetet, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske Bankforening og Realkreditrådet i forening Professor Ebbe Yndgaard, Det faglige landsudvalg for de samfundsvidenskabelige og sociale uddannelser Professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, Det faglige landsudvalg for de samfundsvidenskabelige og sociale uddannelser. Sekretariat: Lektor Peter Møgelvang-Hansen, Københavns Universitet Fuldmægtig Ella Højbjerg Madsen, direktoratet for de videregående uddannelser Stud.jur. Hanne Baumann-Larsen, direktoratet for de videregående uddannelser. Udvalget har holdt 7 møder Resumé af udvalgets forslag. Udvalget foreslår, at den juridiske kandidatuddannelse fremover struktureres således, at de studerende skal gennemføre en 3-årig grunduddannelse, der er fælles for alle, og en li-årig overbyg-

8 - 4 - ningsuddannelse, hvis nærmere tilrettelæggelse inden for visse rammer er overladt til den enkelte studerendes valg. Set i forhold til den nuværende uddannelsesordning indebærer forslaget om en 1½-årig overbygning en væsentlig faglig styrkelse af studiets specialiseringsfase. Idet studietiden som fastlagt i kommissoriet efter udvalgets udkast udgør 4½ år, indebærer den foreslåede grunduddannelse på 3 år en omlægning af studiets fællesfase, herunder at visse af de uddannelseselementer, som i dag er obligatoriske, placeres som valgfri fag på overbygningsuddannelsen. Den foreslåede grunduddannelse er udformet ud fra det hovedsynspunkt, at den skal sikre de studerende grundlæggende metodisk indsigt og færdigheder, som skal videreudvikles under mere avancerede studier af overbygningsuddannelsens specialfag, samt det for alle juridiske kandidater nødvendige overblik over retssystemet. Grunduddannelsen er efter udvalgets udkast til rammebekendtgørelse bygget op om de centrale formue- og offentligretlige fagområder. For hvert af disse fagområders vedkommende foreslås tilrettelagt et kontinuerligt studieforløb, der strækker sig over hele grunduddannelsen, kun afbrudt af en udskillelsesprøve i stil med den nuværende efter 1. studieår. Undervisning i visse af de discipliner, som i dag udgør selvstændige obligatoriske fag, foreslås givet i tilknytning til undervisningen i de nævnte formue- og offentligretlige fag. Udover dele af de nævnte to fagområder omfatter grunduddannelsens 1. år efter udkastet faget familie- og arveret, som også skal indgå i udskillelsesprøven, samt et alment fag benævnt indføring i forholdet mellem ret og samfund. Efter udkastet er faget strafferet og -proces og faget retshistorie, almindelig retslære samt retssociologi placeret på grunduddannelsens 2. år ved siden af det formueretlige og det offentligretlige fag, der begge strækker sig over uddannelsens år. Overbygningsuddannelsen er efter udkastet udformet med henblik på at sikre navnlig den nødvendige videreudvikling af metodiske færdigheder gennem studier på et mere avanceret niveau af et udsnit

9 - 5 - af de retsområder, der er berørt under grunduddannelsen, og de studerendes mulighed for at specialisere sig på områder af særlig betydning for den ønskede senere beskæftigelse. Efter udkastet skal den studerende som overbygningsuddannelse sammensætte et studieprogram. Studieprogrammet forudsættes normalt at komme til at bestå af 9 kurser. Heraf skal det ene være et kursus i elementær skatteret. Studieprogrammet skal endvidere omfatte et kursus i økonomi (enten drifts- eller nationaløkonomi). De øvrige 7 kurser vælges blandt dem, der udbydes eller er godkendt af universitetet. Højst 3 af disse kurser kan angå ikke-juridiske emner. Den studerende skal afslutte mindst ét af de valgfri kurser ved udarbejdelse af en selvstændig skriftlig afhandling om et godkendt juridisk emne. Den studerendes studieprogram skal godkendes af universitetet. Forslaget herom skal navnlig sikre, at den studerende har gennemtænkt overbygningsuddannelsens sammensætning, herunder sammenhængen mellem de valgte kurser set i relation til det beskæftigelsesområde (retssektoren, privat erhvervsvirksomhed, den offentlige forvaltning, etc), som han eller hun sigter mod. Godkendelsesordningen skal endvidere sikre, at den studerendes overbygningsuddannelse får den for videreudviklingen af de metodiske færdigheder nødvendige spændvidde. Forslaget til ny bekendtgørelse er tiltrådt af samtlige 17 medlemmer af udvalget. Niels Fisch-Thomsens tilslutning til forslaget er dog betinget af, at den i retsplejelovens 119, stk. 6, forudsatte obligatoriske efteruddannelse af advokatfuldmægtige bliver gennemført, inden reformen træder i kraft, jfr. nærmere nedenfor under 5.8. Som nærmere omtalt under 5.1. i.f. finder J.W. Lykou, at det bør være muligt for den enkelte student at sammensætte sin overbygningsuddannelse, så den bliver så kraftigt orienteret mod et bestemt arbejdsområde, f.eks. private virksomheder, at den valgte fagkombination ikke kan forudsættes at give direkte adgang til samtlige traditionelle beskæftigelsesområder for jurister. En sådan model kan kaldes en mild linjedeling.

10 - 6 - København, den 18. november 1985 Erik Riis (formand) Hans Gammeltoft-Hansen Henrik Zahle Michael Goeskjær Hanne Kjeldgaard Petersen Stig Jørgensen Jens Vedsted-Hansen Carsten Munk Hansen Sten Schaumburg-Müller Niels Fisch-Thomsen Michael Christiansen Anders Hesselholt Elisabeth Lenzing J.W. Lykou Rimond Jørgensen Ebbe Yndgaard Mogens Koktvedgaard Peter Møgelvang-Hansen Ella Højbjerg Madsen Hanne Baumann-Larsen

11 - 7 - Kapitel 2. Den juridiske studieordning før og nu. Den nugældende studieordning fremgår af bekendtgørelse nr. 438 af 23. juli 1973 om juridisk kandidateksamen med senere ændringer. Den gældende bekendtgørelse (gengivet nedenfor som bilag 1) viderefører i hovedsagen den ordning, der blev fastlagt ved anordning nr. 288 af 21. juli 1966, som trådte i stedet for anordning nr. 13 af 19. januar Indtil da fremgik studieordningen af anordning nr. 245 af 19. juli ordningen. Under 1944-ordningen faldt studiet i 3 dele. 1. del omfattede fagene 1) borgerlig ret i hovedtræk, 2) statsforfatningsret, forvaltningsret med næringsret og grundtræk af folkeret samt 3) nationaløkonomi i hovedtræk. 2. del omfattede 1) person-, familie- og arveret med hovedpunkter af international og intertemporal privatret, 2) almindelig retslære og ejendomsretten, 3) læren om aftaler, erstatningsretten, obligationsrettens almindelige del og læren om køb samt 4) dansk retshistorie eller romersk ret. Tilfredsstillende deltagelse i et kursus i obligationsrettens specielle del og i et kursus i selskabsret og søret var en forudsætning for 2. del. 3. del omfattede 1) strafferet og 2) retspleje. Tilfredsstillende deltagelse i et kursus i kriminologi samt deltagelse og bestået prøve i et kursus i bogholderi og regnskabskritik var en forudsætning for 3. del. 3. del kunne tages samtidig med 2. del og skulle tages senest 1 é år efter denne ordningen. Ved 1956-ordningen afskaffedes 3. del, og 2. del kom herefter til at omfatte 1) person,- familie- og arveret med hovedpunkter af international privatret, 2) formueret, 3) strafferet, 4) retspleje og 5) retshistorie (i København alternativt retslære). Fagindholdet af 1. del forblev i hovedsagen uændret. Obligatorisk kursus og prøve

12 - 8 - i bogholderi og regnskabskritik bortfaldt. Det samme gjaldt obligatorisk deltagelse i kurser i obligationsrettens specielle del, selskabsret og søret samt kriminologi. I stedet opstilledes krav om deltagelse og prøve i to valgfri kursusfag ordningen ordningen blev gennemført på grundlag af et forslag afgivet i december 1965 af de juridiske faggrupper ved Københavns og Århus universiteter. Hovedsigtet med forslaget var at nedbringe studietiden, som under 1956-ordningen udgjorde gennemsnitlig ca. 6i år (i København), nemlig 2 år til 1. del og 4 år til 2. del. Navnlig tilrettelæggelsen af undervisning og prøver på 1. del, der var normeret til 1 i - 2 år, blev anset for en svaghed, som blev accentueret af den meget store tilgang til jurastudiet. Med henblik på tidlig udskillelse af de studieegnede og effektivisering af undervisningen foresloges studiets 1. del opdelt i 2 årsprøver, som skulle baseres på en mere koncentreret og skolemæssig undervisning end tidligere. Faget borgerlig ret foresloges afskaffet og erstattet af et nyt mindre tidkrævende introduktionsfag, indledning til formueretten, der skulle indgå i udskillelsesprøven efter 1 år sammen med det tidligere 2. delsfag person-, familie- og arveret. 2. årsprøve skulle bestå af de hidtidige 1. delsfag minus borgerlig ret, d.v.s. statsforfatningsret, forvaltningsret og udvalgte dele af folkeretten samt økonomi. Efter forslaget skulle 2. del omfatte hovedfagene strafferet, retspleje og formueret (fortsat bestående af to discipliner: obligationsret og ejendomsret) med dele af international privatret. Universiteterne skulle bemyndiges til i lys af erfaringerne med undervisning og prøver under den nye ordning at foretage en deling af også 2. del i to årsprøver, således at strafferet og retspleje indgik i 3. årsprøve og formueret i 4. årsprøve.

13 - 9 - Selv om det blev anset for ønskeligt at gøre såvel retshistorie som almindelig retslære til obligatoriske fag, afstod man fra at stille forslag herom for at undgå studieforlængelse og blev stående ved den hidtidige ordning, hvorefter fagene var alternative. Den under 1956-ordningen indførte kursusfagsordning blev anset for en værdifuld nydannelse, som foresloges opretholdt stort set uændret. Det blev dog anset for ønskeligt, at universiteterne fik adgang til at indføre et tredje kursusfag og til at bestemme, hvilket eller hvilke fag der herved kunne komme i betragtning. Forslaget om en sådan bemyndigelse skyldtes navnlig et i København næret ønske om at kunne gøre skatteret til et obligatorisk kursusfag ved siden af de to valgfri. Den samlede studietid foresloges normeret til 4 i - 5 år. Fakulteternes forslag til en ny studieordning blev gennemført ved anordning nr. 288 af 21. juli 1966 og svarer som nævnt i hovedsagen til den nugældende ordning. Visse af de ændringer, der er foretaget i den mellemliggende tid, har medført, at der i dag er visse mindre forskelle på studiet ved de to universiteter. Ved Københavns Universitet er således også 2. del nu opdelt i to årsprøver, mens 2. delsstudiet kan tilrettelægges mere frit af de studerende ved Århus Universitet, jfr. den gældende bekendtgørelse 4 og 5, stk. 3. I København er økonomifaget placeret på 1. årsprøve, i Århus på 2., jfr. 3, stk g i stedet for filosofikum, der i 1971 faldt bort som obligatorisk fag for alle universitetsstudier, er der i Århus indført et alment fag, samfundsfilosofi, som er placeret på 1. årsprøve, jfr. 2, stk. 3, ligesom grundtræk af retslære er inddraget i faget retshistorie, jfr. 6, stk. 2. I København er derimod ikke indført noget fag som erstatning for filosofikum, og retshistorie og almindelig retslære er stadig alternative som obligatoriske fag, jfr. 6, stk. 1. Mens der i Århus skal tages 2 valgfri kursusfag, er tallet for Københavns vedkommende 3, som alle er valgfri, jfr. 7. Det bemærkes herved, at den ovenfor om-

14 talte bemyndigelse for universiteterne til at foreskrive deltagelse og prøve i et bestemt kursusfag ikke længere findes i bekendtgørelsen. Den gennemsnitlige studietid under 1966-ordningen har været godt 6 år, d.v.s. 1-Ü år mere end den normerede. Dette skyldes i højere grad andre forhold end studiets struktur. Det forhold, at de studerende i ret vidt omfang har erhvervsarbejde, er muligvis den væsentligste årsag.

15 Kapitel 3. Juridiske kandidaters beskæftigelsessituation. Der er ikke opstået et ledighedsproblem for jurister i det omfang, som bl.a. prognoser i begyndelsen af 1970'erne forudså, selv om der har været en betydelig stigning i udbuddet i de sidste 10 år. I de sidste par år har der været svag stigning i antallet af ledighedsberørte til ca. 340 (april 1985). Dette udgør dog kun ca. 3% af det samlede udbud. Det potentielle udbud af jurister, d.v.s. alle nulevende personer under 70 år med en juridisk kandidatuddannelse, udgør aktuelt ca personer. Under forudsætning af, at den nuværende samlede tilgangsramme på 915 fastholdes uændret, og at gennemførelsesprocenten ved jurastudiet på Københavns og Århus universiteter er 50, vil det potentielle udbud udvikle sig således fremover: 1985 (p.t.) Den samlede kandidatbestand vil således de næste 10 år kun vokse med ca. 200 årligt, selvom den årlige kandidatproduktion er på ca Dette hænger sammen med, at der er et betydeligt erstatningsbehov. Kandidatårgangene fra 1945 til 1955, der i de kommende år vil nærme sig pensionsalderen, var nemlig i gennemsnit på ca. 250, hvad der var usædvanlig højt efter datidens målestok. I perioden steg beskæftigelsen i den offentlige sektor med 2% årligt. I samme periode steg antallet af private ansatte 4,2% årligt.

16 I 1972 fordelte juristernes beskæftigelse sig med 56% i den offentlige sektor og 44% i den private sektor. I 1979 var fordelingen 51% - 49% og i 1985 (foreløbigt skøn) 46% - 54%. Se nærmere tabel 1.

17

18 I de kommende år forventes en meget beskeden vækst i det offentliges personaleforbrug. Under forudsætning af et uændret antal jurister ansat i den offentlige sektor i perioden frem til 1990 skal den årlige vækst i den private sektors efterspørgsel efter jurister stige med ca. 4% om året, hvis der med en årlig kandidatproduktion på ca. 450 skal være balance mellem udbud og efterspørgsel. Nogenlunde den samme stigningstakt kræves i 1990'erne. Det er dog tvivlsomt, om forudsætningen om et uændret antal jurister ansat i den offentlige sektor fremover kan holde stik. Det kan måske forventes, at øvrige samfundsvidenskabelige kandidater (forvaltningsuddannede) i stigende grad vil erstatte juridiske kandidater i den offentlige sektor. Se tabel 2. 1) DJØF's medlemstal pr. 1. juli Udgangspunkt for tallene er en organisationsprocent på 90%. (Tallene omfatter også ansatte på jobtilbud).

19 Som det fremgår af tabel 1, har der siden 1972 været en betydelig beskæftigelsesstigning inden for kategorien: Pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Selv om statsadministrationen og de liberale erhverv fortsat vil dominere beskæftigelsesbilledet, kan det forventes, at de egentlige fremstillingserhverv og finansierings- og forsikringsinstitutioner vil øge deres andele af det samlede antal jurister i beskæftigelse. Den 3-årige erhvervsretlige uddannelse, der er etableret i 1984 på handelshøjskolerne, Odense Universitet og Aalborg Universitetscenter, vil dog formentlig i et vist omfang kunne konkurrere med juristuddannelsen med hensyn til de færdiguddannedes muligheder for ansættelse navnlig inden for de egentlige fremstillingserhverv.

20 Kapitel 4. Knud Larsen-udvalgets handlingsplan for bedre balance på de langvarigt uddannedes arbejdsmarked. Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i sommeren 1984 et udvalg, der fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for, hvordan der kunne opnås en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter langvarigt uddannede på arbejdsmarkedet. Årsagerne til det problem, at der på mange områder var overflod af færdiguddannede, mens der på andre områder var mangel på højt kvalificeret personale, skulle findes, og der skulle opstilles en plan til løsning af dette problem. Ledigheden var og er især koncentreret om de uddannelser, der traditionelt har været rettet mod den offentlige sektor: Humanistiske og visse naturvidenskabelige kandidater (gymnasielærere), socialrådgivere, bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger. Hertil kommer mindre grupper som sociologer og psykologer, der har store ledighedsprocenten Knud Larsen-udvalgets arbejde var derfor væsentligst koncentreret om foranstaltninger over for denne problemgruppe. Juridiske kandidater blev af Knud Larsen-udvalget ud fra en vurdering af beskæftigelsesudsigterne placeret i en "mellemgruppe", hvor beskæftigelsesproblemerne forekom mere overskuelige. Udvalget pegede dog på, at der også for uddannelserne i mellemgruppen kunne være risiko for en ugunstig beskæftigelsesudvikling. Manglende overensstemmelse mellem udbuds- og efterspørgselssammensætningen kunne hyppigt henføres til, at uddannelsernes tilpasningstempo til efterspørgslen var for langsom. Knud Larsen-udvalgets handlingsplan tog derfor bl.a. sigte på at øge dette tempo. Udvalgets generelle vurdering var, at en væsentlig del af de langvarigt uddannedes beskæftigelsesproblemer skyldes, at mange uddannelser er for snævert rettede mod afgrænsede erhvervsfunktioner, typisk inden for den offentlige sektor. Da uddannelserne sam-

21 tidig er for ufleksible, og da reaktionstiden på krav om omstilling har været lang, har uddannelserne ikke kunnet tilpasse sig de ændrede vilkår på arbejdsmarkedet. Som generelle retningslinier for reformer af uddannelsernes opbygning og indhold afstak Knud Larsen-udvalget følgende: "- Man skal fastholde uddannelsernes faglige identitet, og primære kvaliteter (metodisk indsigt, evnen til at overskue og behandle store sammenhængende stofområder), men; - Uddannelserne skal være fleksible rned et bredt erhvervssigte og med mulighed for hurtig omstilling i takt med arbejdsmarkedsudviklingen. Dette opnås bl.a. ved at give mulighed for uddannelseskombinationer på tværs af institutions- og faggrænser. - De faktiske studietider skal være væsentligt kortere. - Der skal lægges større vægt på mellemlange uddannelser (3-4 år) med muligheder for efterfølgende videreuddannelser samtidig med eller afvekslende med erhvervsarbejde. - Der skal etableres et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne indbyrdes og mellem institutionerne og aftagerne omkring uddannelsernes indhold og opbygning. - Institutionernes ansvar for uddannelserne skal fastholdes." Udvalget omtalte det udkast til ny humanistbekendtgørelse, (bekendtgørelsen er gengivet nedenfor som bilag 2), der var udarbejdet, og hvori der var taget fat på den praktiske gennemførelse af tanken om uddannelse på tværs af hovedområder og læreanstalter. Målet var at give de studerende muligheder for og tilskynde dem til at supplere og berige den faglige kvalifikation, erhvervet inden for et fag, med elementer fra andre. Også ikke-humanister skulle tilskyndes til at supplere deres uddannelser med humanistiske elementer.

22 Knud Larsen-udvalget opfordrede til, at der blev foretaget de nødvendige ændringer i uddannelsesbekendtgørelser m.v., således at man på alle uddannelsesområder, hvor det var rimeligt og naturligt, fik tilsvarende muligheder for at kombinere tværfaglige og tværinstitutionelle uddannelseselementer som ved humaniora. Jurareformudvalget har inddraget Knud Larsen-udvalgets tanker i overvejelserne om indholdet af en fremtidig juridisk uddannelse. Et af udvalgets væsentligste sigtepunkter har været, at jurauddannelsen skal udformes på en sådan måde, at de hidtidige brede beskæftigelsesmuligheder, der har været for jurister, fortsat skal være til stede.

23 Kapitel 5. Udvalgets overvejelser og forslag Juristuddannelsens målsætning Udvalget har i sit arbejde lagt til grund, at den juridiske kandidatuddannelse bør have til formål at danne basis for adgangen til alle stillinger inden for den offentlige og den private sektor, hvor anvendelse og udfærdigelse af retsregler samt rådgivning vedrørende retlige forhold er af væsentlig betydning. Uddannelsen bør således fortsat have et bredt erhvervssigte og give kandidaterne den almene juridiske kvalifikation, som er nødvendig for bestridelsen af en række erhvervsfunktioner ved domstolene, som advokat, i den offentlige forvaltning, det private erhvervsliv, faglige organisationer m.v. Varetagelsen af juridiske funktioner inden for retssektoren (d.v.s. domstole, anklagemyndighed, advokatvirksomhed) er efter retsplejeloven betinget af juridisk kandidateksamen. På grund af beskæftigelsesmonopolet må uddannelsen også fremover leve op til de kvalifikationskrav, retssektoren stiller. Skal samtidig uddannelsens traditionelle bredde bevares og om muligt øges, således at kandidaterne kan indpasses i flest mulige erhvervsmæssige sammenhænge, bør uddannelsen i højere grad end i dag muliggøre en vis specialisering rettet mod juristfunktioner i ikke alene retssektoren, men også på de øvrige offentlige og private beskæftigelsesområder, jfr. nærmere under 5.2. Ved den nærmere udformning og løbende ajourføring af de enkelte uddannelseselementer, der her kan komme på tale, vil det være naturligt at etablere et tættere samarbejde med repræsentanter for de arbejdsområder, hvor de respektive uddannelseselementer anvendes i praksis. Uddannelsen bør give kandidaterne grundlaget for og en oplæring i evnen til at erhverve juridisk relevante specialkundskaber og -færdigheder. Derimod er det ikke ønskeligt, og under den opstillede målsætning heller ikke muligt, at indrette uddannelsen

24 således, at den fuldt ud kunne imødekomme eventuelle ønsker om, at kandidaterne var i besiddelse af en dybtgående speciel viden og specielle færdigheder på de enkelte beskæftigelsesområder. Sådanne specielle erhvervsrelevante kvalifikationer må ligesom hidtil erhverves under den praktiske uddannelse, som det kan være nødvendigt at supplere med en, eventuelt obligatorisk, teoretisk efteruddannelse. Jfr. for advokatuddannelsens vedkommende Rpl. 119, stk. 6, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om, at gennemførelse af en teoretisk efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater er en betingelse for at få beskikkelse som advokat, og se nærmere herom bet.nr. 871/1979 vedrørende revision af retsplejelovens afsnit om advokater s. 47 ff. Under den opstillede målsætning vil en specialisering ikke kunne drives lige så vidt, som hvis uddannelsen blev delt i linjer, der hver havde sin målsætning rettet mod en større eller mindre del af de juridiske kandidaters traditionelle beskæftigelsesområder, f.eks. henholdsvis retssektoren, den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv. Uanset hvilket beskæftigelsesområde den studerende måtte sigte mod, er det imidlertid nødvendigt, at han eller hun opnår grundlæggende metodisk indsigt og færdigheder samt et overblik over retssystemet. Dette sker mest hensigtsmæssigt under en grunduddannelse, der er fælles for alle studerende. I udvalget er der således enighed om, at en eventuel linjedeling kun kunne være formålstjenlig for overbygningsuddannelsens vedkommende, d.v.s. den del af studietiden, som efterfølger en fælles grunduddannelse. Under drøftelserne af dette spørgsmål er der peget på, at en linjedeling kunne tilrettelægges således, at overbygningsuddannelsen kom til at bestå af tre tilvalgsområder, der hver især skulle omfatte et antal (i hovedsagen obligatoriske) discipliner rettet mod det pågældende beskæftigelsesområde, og som skulle føre til hver sin juridiske kandidatgrad.

25 Et stort flertal af udvalgets medlemmer har imidlertid fundet, at en ikke-linjedelt overbygningsuddannelse kan indrettes således, at behovet for specialisering rettet mod de forskellige beskæftigelsesområder bliver tilgodeset i samme omfang som under en linjedelt overbygningsuddannelse. Efter disse udvalgsmedlemmers opfattelse ville en sådan linjedeling desuden være uheldig. Den ville således indebære en fastlåsning af studiets struktur, som ville udelukke eller dog i ret høj grad vanskeliggøre hurtig omstilling med henblik på tilpasning til nye krav og erhvervsmuligheder i takt med arbejdsmarkedsudviklingen. Endvidere ville en formaliseret linjedeling besværliggøre de hidtil ret udbredte vandringer af juridiske kandidater på tværs af de respektive beskæftigelsesområder. Dette ville være uheldigt, bl.a fordi en række specialdiscipliner af væsentlig betydning for ét beskæftigelsesområde (for det private erhvervslivs vedkommende eksempelvis de, der vedrører den retlige regulering af arbejdsforhold, beskatnings- og selskabsforhold og anvendelsen af fast ejendom, samt immaterialret, konkursret, lejeret, transportret og tvangsfuldbyrdelse) tillige er af væsentlig betydning for (eventuelt dele af) de øvrige beskæftigelsesområder. Af samme grund ville det også være uheldigt gennem en formaliseret linjedeling at tvinge de studerende til på et ret tidligt tidspunkt at foretage et erhvervsvalg. I den forbindelse bemærkes, at en ikke-linjedelt overbygningsuddannelse efter udvalgsflertallets opfattelse som nævnt kan indrettes således, at de studerende, som sigter mod et bestemt beskæftigelsesområde, kan opnå en erhvervsrettet specialisering, som lever op til den, der kunne opnås under en linjedelt overbygningsuddannelse. Det er således den langtovervejende opfattelse i udvalget, at uddannelsen fortsat bør være en enhedsuddannelse, og at dens bredde og dybde bør være tilstrækkelig til, at kandidaterne har en almen kompetence til at varetage juridiske funktioner i retssektoren, den offentlige forvaltning, det private erhvervsliv m.v. Samtidig med at udvalgsflertallet er imod en linjedeling, findes det ønskeligt, at tilrettelæggelsen af kurserne på overbygningsuddannelsen sker således, at det enkelte fag indgår i eller kan indgå i større grupperinger af fag med indbyrdes sammenhæng.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom samt lov om offentlige veje m.v. Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade København Ø Att.: Specialkonsulent, cand.jur. Louise Villumsen

Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade København Ø Att.: Specialkonsulent, cand.jur. Louise Villumsen Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Specialkonsulent, cand.jur. Louise Villumsen Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cc: lvi@ftnet.dk, mae@ftnet.dk 4. december 2013 Lovudkast

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.)

AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.) AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.) Gældende fra 1. september 2000 1 (Uddannelsens 3. - 6. semester) 1. Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser LBK nr 786 af 21/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/07586 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

CAND.MERC.INT STUDIEORDNING

CAND.MERC.INT STUDIEORDNING CAND.MERC.INT STUDIEORDNING CAND.MERC.INT. STUDIEORDNING i henhold til bekendtgørelse nr. 670 om de integrerede uddannelser i erhvervsøkonomi og erhvervssprog af 19.08.97 1. Studieordning, cand.merc.int......side

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Implementering af lovgivning og egne regelsæt.

Implementering af lovgivning og egne regelsæt. Peter Frederiksen Blomstermarken 83 9000 Aalborg Tlf.: +45 41 62 46 41 E-mail: pef@pefco.dk Web: http://cv.pefco.dk/ Født 13. marts 1972 CV Profil: Fra mine stillinger har jeg især erfaring med styrelsesforhold,

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Københavns Universitets regler om

Københavns Universitets regler om K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets regler om prisopgaver I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser 25, stk. 1

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud

5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud 5. Behov for fagrelevante og fleksible udbud De studerende besvarer i det følgende spørgsmål vedrørende deres deltagelse under åben uddannelse i foråret 2001. Desuden giver de deres bud på, hvilke fremtidige

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i Jura Odense 1 af 5 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere