Biofag Nr.1 februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag Nr.1 februar 2014"

Transkript

1 Biofag Nr.1 februar 2014

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Herkulesbille (Dynastes hercules) Svend Erik Nielsen, 2014 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og grafikeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Kasserer: Revisorer: Svend Erik Nielsen Jane Burkarl Suna Schleiss Thomsen Nørtoftvej 2A, 9370 Hals Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Om kontingent 5 Nyt fra fagkonsulenten 8 Costa Ricas invertebrater 9 To historier fra Costa Rica 10 Potuen 10 Anden dagen 13 Anmeldelse: Om heldige valg 18 Stillingsopslag: DNA-laboratorium for gymnasieklasser 20 Kursus om tarmbakterier 24 Til kamp mod rynket rose 26 Spyt og gudedrik 28 Botanisk feltkursus 29 Kursus: Nysgerrighed i NV 30 Kursus: Den Blå Planet 30 Kursus: Skriftlighed og bedømmelse i biologi A JSvenD Erik Nielsen 2014

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Stilhed før storm Man kunne også fristes til at sige stilhed efter storm. Storme har vi i 2013 haft, rent bogstaveligt og med efterfølgende oversvømmelser. I vores egen lille biologiverden var 2013 imidlertid også det år, hvor stormen L 171 rasede over det ganske gymnasieland, og kort før årsskiftet kom så de første ødelæggende effekter af det uforstandige lovforslag om at matematik B kunne ækvivalere et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Flere store gymnasier oplever nu den konkrete effekt af L171 en mere end halvering af biologi B, ud over nedgange for naturgeografi, kemi og fysik. I en tid hvor politikerne råber op om, at de unge skal gennem uddannelsessystemet på hurtigst mulig måde og hvor der råbes op fra bl.a. Dansk Industri om, at samfundet har brug for naturvidenskabelige kompetencer virker det komplet uforståeligt at den siddende regering er fremkommet med forslaget, der med ét svækker naturvidenskaben over en flanke. Man må håbe, at Antorini holder ord og iværksætter den lovede evaluering snarest. Det er da det mindste hun kan gøre. I en divers verden, hvor der er brug for mange slags kompetencer er det uforstandigt og dumt at smide gode anvendelige naturvidenskabelige kompetencer på bålet. Tænk hvis bare nogle af disse studiekompetencer kunne sætte gang i noget innovativt forskning og udvikling. Prøv i den forbindelse at tænke på et Danmark uden, NOVO, uden Christian Hansen, uden Lundbech eller uden den bioinformatiske forskning som pågår på bl.a. DTU. Nej vel utænkeligt. Og som om det ikke var nok med orkanen L171 så raser endnu en storm stadig, om end lidt mere i det skjulte nemlig stormen om at gøre biologi A adgangsgivende. Rygter vil vide, at det ikke kun er FaDB, som lægger sandsække ud for at dirigere vandmasserne i den rigtige retning. Derfor har bestyrelsen sendt nytårsbreve til både Antorini og Østergaard, samt forespørgsel til Folketingets uddannelses politiske udvalg. Som vi jo godt ved, er det svært at spå om vejret ligesom det er vanskeligt at spå om fremtiden. Man må dog håbe at året 2014 bliver fornuftens og forandringens år måtte dette blive et af foreningens nytårsforsæt! Afslutningsvis skal det fra vor helt egen suppegryde dufte og simre af efteruddannelses idéer for de kommende år. Den tendens til nedgang i medlemmers lyst til at gå på kursus som følge af OK 13, som man kunne have frygtet, har vi ikke set, snarere tværtimod ser vi en overvældende søgning til vore kurser, på trods af timetælling. Lad denne tendens med fyldte efteruddannelseskurser blomstre videre i de kommende år og måtte denne tendens sammen med et gryende regionsarbejde være et andet nytårs forsæt! Godt nytår! 4

5 KONTINGENT FOR MEDLEMSKAB AF FORENINGEN AF DANSKE BIOLOGER 2014 Så er det igen blevet tid til betaling af kontingent for medlemskab af Foreningen af Danske Biologer. Vi har i slutningen af januar måned udsendt kontingentopkrævninger via mail til alle de medlemmer der har oplyst en mailadresse øvrige medlemmer har fået tilsendt kontingentopkrævningen som almindelig post. Kontingentbetalingen er fradragsberettiget, og vi sørger for at indberette betalingen til Skat såfremt man har oplyst sit CPR-nummer (år 2013 er indberettet). Ellers skal man selv sørge for at indberette betalingen via sin selvangivelse. Foreningen er ikke tilmeldt betalingsservice. Spørgsmål til betaling eller oplysninger om registrerede data kan rettes til undertegnede. Kontingentet for år 2014 er, som tidligere år: Kr. 400,- for fuldtidsansatte (dvs. > 30 timer pr. uge) Kr. 200,- for deltidsansatte, ledige, studerende og medlemmer på efterløn/pension NB: Det er vigtigt at oplyse korrekt post- og mailadresse. FaDB-sekretær Birthe S. Villadsen, Bankoplysning til indbetaling af kontingent er: Danske Bank Vi henstiller til, at betalingsfristen 1. marts 2014 overholdes af hensyn til foreningens aktiviteter i løbet af året. Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Evaluering af bioteknologi A Siden sidst er den længe ventede evaluering af bioteknologiforsøget offentliggjort. Den kan findes på følgende under det gymnasiale område /nyheder: Nyheder-om-gymnasiale-uddannelser/~/ UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/ Jan/ Bioteknologi-er-populaertblandt-gymnasieelever Evalueringen er todelt, idet fagets faglige profil og indholdsside er evalueret af Institut for Naturfagenes Didaktik, mens Undervisningsministeriet har evalueret fagets udvikling på baggrund af statistisk materiale. Evalueringen viser at bioteknologi har udviklet en særlig faglig profil i forhold til det molekylære og biokemiske område, anvendelsesorientering og vægt på metoder og teknikker. Der er også områder, hvor eleverne ikke når så dybt i biologien, og har et mindre systematisk kendskab til kemien. Bioteknologi er blevet et stort fag i både stx og htx. I stx har det i dag en størrelse der kan måle sig med biologi A og fysik A. I 2013 udgjorde bioteknologieleverne 6,3% af de indberettede til eksamen i stx og 11,4% af de 5

6 indberettede i htx. Dette tal stiger sandsynligvis for Samlet set står vi dermed i dag med fire store naturvidenskabelige A-niveaufag i de gymnasiale uddannelser, hvoraf de to altså er biologiske. Ser man på studenter der opfylder de specifikke adgangskrav til NTS-uddannelserne tegner der sig følgende udvikling: De adgangsgivende studieretninger steg, efter de gældende adgangskrav trådte i kraft, frem til Fra 2009 er andelen af studenter med kombinationen MAFyKe (inkl. evt. løft til KE eller FY) imidlertid faldet. Det kan pege på en vigende interesse, men kan også delvist forklares ved at nogle elever i stedet har valgt bioteknologi. Der er flyttet studenter fra MaBIKe-studieretningen, hvilket har medvirket til at andelen der opfylder adgangskravene er fastholdt i 2012, sammenlignet med Evalueringen peger derfor på at der er et behov for en adgangsgivende studieretning med en biologisk-kemisk profil. Evalueringen handler om bioteknologi, men giver i øvrigt interessant information om udviklingen i de naturvidenskabelige, ikke mindst de biologiske fag og studieretninger (bemærk at årstallene i diagrammet angiver år for valg af studieretning eleverne bliver som udgangspunkt studenter to år efter): Evalueringen konkluderer, at bioteknologi har hentet sine elever fra studieretninger med Fy-Ke eller BI-Ke. Det er interessant at bemærke, at studieretninger med BI+ andet fag samtidig er steget både i antal og andel af årgangen i stx. Den øgede rekruttering hertil kan forklares med en rekruttering af elever der ellers ikke ville have valgt naturvidenskabelige studieretninger. I htx konkluderer evalueringen, at der er et behov for et biologisk orienteret A-niveaufag. Det trækker flere piger over i de skarpere naturvidenskabelige studieretninger (alle htx-studenter har som udgangspunkt Ma-Fy-Ke-bi). Læs mere i rapporterne. Næste skridt er en politisk proces og stillingtagen til fremtiden for bioteknologi. Her kan jeg desværre endnu ikke bringe så meget nyt, men I hører mere, så snart der foreligger beslutninger. Studieretningstoning af biologi i sproglige studieretninger Sidste gang lovede jeg, at påbegynde en følgeton om studieretningstoning i biologi. Baggrunden er at vi netop nu arbejder med dette i fagkonsulentkredsen. Første resultat er et kort inspirationspapir Studieretningstoning i biologi, som kan findes på: dk/modul/studieretningstoning-i-biologi. Det vil jeg uddybe gennem de næste numre af bladet, en studieretningsprofil ad gangen. Jeg vil opfordre til at I deler gode ideer til temaer og praktiske forløb omkring studieretningstoning her i bladet. Jeg vil denne gang starte med toning ift. sproglige studieretninger, hvor biologi oftest optræder med C-niveau, og har et særligt ansvar for elevernes generelle naturvidenskabelige dannelse. Det sidste betyder bl.a. at vi skal overveje hvordan eleverne ud over en biologisk basisviden (og nysgerrighed!) får en forståelse for betydningen af naturvidenskabelige eksperimenter og feltundersøgelser, kvantificering, elementær databehandling, forståelse for eksempelvis statistikker de møder og karakteren af naturvidenskabelig viden. Biologiske emner og problemstillinger har ofte globale perspektiver eller almen karakter. De kan have forskellig aktualitet og kan anskues og håndteres forskelligt i forskellige samfund. De fremstilles eventuelt forskelligt i medier, film og litteratur. Det kan være emner som: Sundhed: Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i en udvalgt sygdom eller et sundhedsproblem der er aktuelt for det pågældende sprogområde, gerne en, der står i kontrast til vore egne problemer. I engelsk kan det være AIDS i Sydafrika eller ernæringsmodsætninger og levevilkår 6

7 i Indien. I spansk kan det være kostrelaterede sygdomme. Udgangspunktet kan være nyhedsindslag eller skønlitterære tekster. Lad eleverne starte med at stille spørgsmål der kunne være interessante at undersøge nærmere i forhold til den biologiske baggrund. Sorter spørgsmålene, og fordel dem i elevgrupper. Nogle kan undersøges i sprogfaget, andre i biologi. Eleverne kan skrive på en klassewiki, som danner basis for vidensdeling. Suppler med opgaver i basisstof: Eleverne kan analysere statistikker og derved træne deres forståelse for data. AIDS kan inddrage basisviden om menneskets sexologi. Kost kan suppleres med sammenlignende kostundersøgelser og beregninger. Livsgrundlag, bæredygtighed og miljøbeskyttelse: Temaet kan fokusere på fødevareproduktion eller udnyttelse af en ressource der er relevant for sprogområdet. Hvad karakteriserer landbrug og fødevareproduktion i det pågældende område? Hvilke særlige naturforvaltningsproblemer er der i det pågældende land? Den biologiske baggrundsviden kan opnås gennem en feltundersøgelse med fokus på fødekæder og energistrømme og måling af abiotiske faktorer eller biodiversitet. Emnerne kan være gode udgangspunkter for kommunikation med unge i andre sprogområder, og kan fx inddrage sammenlignende undersøgelser i to lande. Man kan få kontakt med lærere og klasser i andre lande fx gennem e-twinning: som også tilbyder redskaber til samarbejdet. Overvej mindre ambitiøse samarbejder, hvor det handler om små konkrete forløb. En helt konkret idé kan være at videopræsentere forsøg på skift, og lade den anden klasse komme med forklaring på og baggrunden for hvad der sker. Det kan gøres via blog, wiki ell er lignende. Generelt er det en god ide at komme tidligt i gang med at finde en partner. Det kræver fleksibilitet i planlægningen på to skoler. Biologi kan på den bidrage til elevernes opbygning af forståelse af andre sprogområders samfundsmæssige og kulturelle karakteristika, og sprogfagene kan give et erfaringsforankret globalt perspektiv på biologiske problemstillinger. Bioteknologi og bioetiske spørgsmål: Hvad mener man fx om anvendelse af stamceller eller fosterdiagnostik i et udvalgt sprogområde? Eleverne kan i fagligt samspil søge information i form af artikler, nyhedsklip el. lign., uddybe den biologiske og tekniske baggrund, præsentere resultaterne. Der kan suppleres med mindre forsøg og sider fra en biologibog, som inddrages, eller som eleverne stilles til ansvar for som basisstof. Hvordan gør andres holdninger os klogere på vores egen stillingtagen? Sammenligningen giver mulighed for at tegne nogle problemstillinger skarpere op. 7

8 Invertebratondskab i Costa Rica En invertebratzoolog s bekendelse Af Max Vejen, Aalborg Katedralskole Er man til gift, drabelige tilpasninger og livsfarlige dyr, så behøver man ikke lede efter slanger eller lignende i Costa Rica. Start med at vende en sten eller kig i skovbunden, og nyd så al den ondskab invertebraterne kan diske op med! Del I Nyssodesmus Python eller Stort Skovbunds tusindben (frit oversat) er op til 11 cm. Langt og består af 20 segmenter med to ben på hver samt masser af giftkirtler! Bliver den sur på en biolog er den i stand til at sprøjte sin cyanidgift op til 30 cm. Væk! Så kan man lugte den sødlige duft af mandel, så er det med at lukke munden og holde sig for øjnene, så denne prægtige invertebrat ikke får ram på én. Del II Hvis du efter del I stadig mener at invertebrater er noget der burde ignoreres, så er her næste del i fortællingen om alt den invertebratondskab der findes i Costa Rica s regnskove. Paraponera clavata, også kendt som bullet ant er et frygtløst rovdyr som ligger på lur efter biologer. Navnet på denne op til 3 cm. Store myre stammer fra at dens stik svarer til at blive skudt ned med en kugle. Bliver du stukket i hånden er hele armen ubrugelig i op til 24 timer, og hver eneste berøring af hånden får dig til at skrige af smerte! Hvis dette prægtige og ondskabsfulde insekt ikke har åbnet dine øjne for invertebraternes fascinerende og frygtlige verden, så afvente med spænding næste del af Invertebrat ondskab. Del III Loxosceles reclusa eller brun eneboer edderkop er en lille undseelig edderkop som bliver op til 2 cm lang. Men lad ikke størrelsen narre dig! Den er dødelig giftig og ligger altid på lur efter biologer endda på hotelværelser og badeværelser! Denne formidable invertebrat benytter sig af en hæmotoksisk gift, som nedbryder blodcellerne og kan give nekrose af væv omkring biddet. Disse bid kan i sjældne tilfælde være dødelige! Så endnu en gang viser invertebraterne, at det er dem man skal være opmærksomme på, det er dem man skal studere og det er dem der er de mest fascinerende dyr inden for biologiens verden! 8

9 To historier fra Costa Rica Af Kaj Nissen, Mariagerfjord Gymnasium Der er ingen svin i Costa Rica Da vi listede os af sted på en sti i regnskoven ved La Selva Biological Station i det nordlige Costa Rica, fik vi øje på et vildsvin, der som andre større pattedyr, vi mødte i regnskoven, fouragerede stille og roligt uden at tage notits af os. Vi kiggede og fotograferede ivrigt den ikke så store gris med stive børster og en tryne, den rodede i skovbunden med. Vores lokale guide påpegede, at der skam ikke findes grise i Amerika! Dyret var ikke et vildsvin, men et halsbåndnavlesvin, collared peccary (Pecari tajacu). Kigger man på navlesvinets ryg, ser det ud som om, at det har en navle på ryggen. Det er dog ikke en navle men derimod en kirtel, hvorfra der udskilles et duftstof, der dels bruges til at afmærke territoriet, men som også har betydning for kommunikation internt i flokken. Denne duftkirtel er en af de ting, der adskiller navlesvin fra vores grise, som de ikke er tæt i familie med. Vi stod med andre ord over for et godt eksempel på konvergent evolution, der har tilpasset både vildsvin og navlesvin til at være godt camouflerede i skovens mørke og at kunne rode i jorden med en følsom tryne. End ikke skovsvin så der ud til at være i Costa Rica: ingen steder så vi affald langs stierne i de mange naturonråder vi besøgte! Kompliceret samspil I den våde tågeregnskov i Costa Rica så vi en plante med smukke røde blomster, der også to røde pletter på mange af sine blade. Den kaldes derfor Wounds of Jesus Christs hands ). Planten er med dybe, nektarholdige blomster tilpasset kolibribestøvning. Bladenes røde pletter fremmer kolibriernes chance for at finde frem til planten. Pletterne frembringes af en bakterieinfektion. Planterne dør til sidst af infektionen, men inden da har de haft større succes med reproduktionen end de ville uden infektion. Kolibrierne har gavn af samspillet ved at få mere nektar. De tre arters co-evolution har skabt en intim, gensidig interaktion. Svend Erik Nielsen,

10 Potuen Af Jørgen Baungaard Hansen, Ribe Katedralskole Det tog lang tid at få øje på den! Guiden pegede og forklarede og gestikulerede men alligevel tog det tid. Men der sad den. Potuen (Nyctibius griseus Common Potoo). For enden af en udgået stamme flot camoufleret. Fuldstændig stiv og ubevægelig. Potuen tilbringer dagen sovende og for rovdyrene kan det svære svært at skelne den fra den pæl eller stamme den sidder på toppen af. Står stammen helt lodret glider Potuen fuldstændig i eet med den. Hunnen lægger i yngletiden et enkelt æg i en grenkløft eller en lille fordybning i en stamme.. Hannen ruger på ægget om dagen hunnen om natten. Og efter hele 33 døgn klækker ægget og ungen er først helt flyveklar efter yderligere døgn. Denne lange yngelplejeperiode overgås kun af Black Vulture i hele det tropiske Amerika! Potuens sang er meget karakteristisk. Mystisk, uhyggelig, sørgelig 4-6 faldende fløjtelignende toner BO-OU, BO-ou, bo-ou, bo-ou, bo-ou. Faldende i styrke. Den er en karakteristisk del af de lyde man skutter sig ved i den tropiske regnskovs lidt uhyggelige skygger ved fuldmånetid! Før i tiden troede man at sangen kom fra dovendyrene nok fordi man, når man med lygter ledte efter lydens kilde overså potuen og i stedet kom til at lyse på de sløve dovendyr der forekommer så hyppigt! Potuens øgenavn er alma perdida den fortabte sjæl! Anden dagen Af Lene Vang Rasmussen, HF-centeret - Efterslægten Vi har set tre arter af tukaner, kigger nu efter flagermus, men pludselig ser alle ned. Ceremoni på vej. Bladskæremyrer bærende på små blomster og bladstykker danner en motorvej gennem skoven. Alle vi biologer er igen begejstret. Her udbryder guiden: You are so easy to entertain. Historien er, at bladskæremyrerne er på vej til deres bo med blade og blomster, som de forarbejder og lægger til de svampe, der holdes i termitboet. Svampen findes kun hos bladskæremyrerne, de lever så af svampen. På vej til boet må der passes på. En myre bærer et bladstykke og på dette sidder der så en lille myre, som er kontrollant, andre insekter kan finde på at lægge æg på bladene under transporten og dermed snylte på myrernes svampe i boet, det må ikke ske!! Så kan der være for mange myrer, det reguleres også, nogle myrer er uddannet til at dræbe transportmyrer og andre. Myrerne går på deres motorvej dag og nat, aldrig er der pauser, derfor er der en tydelig vej at se i skovbunden, selvom myrerne ikke kan se!!! 10

11 Svend Erik Nielsen, 2013 NYUDVIKLET bestemmelsesdug i farver til skovens træer og buske Udviklet af Lektor Benny Lindblad Johansen, VIA UC Læreruddannelsen i Århus. Fremstillet i kraftigt, hvidt plast. Mål: 110 x 110 cm kr. 383,00 ekskl. moms og forsendelse A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Samsøvej Hinnerup 11

12 bioaktivator fleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi c og b kommer som Gør som kolleger bliv Ajour Se fordele på ajour.systime.dk ibog BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer, bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde, lektieforberedelse og virtuel undervisning. Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på kryds og tværs. Med Bioaktivator får du bl.a.: 71 tekstmoduler, som ligger fordelt på 11 fagområder ca. 300 illustrationer 15 animationer 60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen. BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx. Gunnar S. Jensen (red.) Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Website: bioaktivator.systime.dk Se priser og licenser på systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk bedre læring

13 Anmeldelse Om heldige valg Eller hvad frøer, krabber og hajer kan bruges til Af Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF Jens Christian Skov ja ham med natriumkalium-pumpen har skrevet sine erindringer. Det er blevet til en bog på mere end 350 sider. Forsiden er præget af et foto af Skou i laboratoriet med en krabbe liggende foran sig. Hvorfor nu det? Det var jo i sin jagt på et enzym i krabbenervefibres membran at Skou kom til erkendelse af natrium-kalium- ATPase. For sin opdagelse af dette protein som kan omsætte energi blev han belønnet med Nobelprisen i Hans erkendelse har ført til forståelsen af sammenhængen mellem cellemembranens pumpeaktivitet og en række andre fysiologiske transportfænomener. Parallelt med fortællingen om det banebrydende videnskabelige arbejde passerer historiske billeder gennem Skous personlige temperament. 2. Verdenskrig, kvindefrigørelsen og indignationen på den frie forsknings vegne, når politikere i dag ønsker at gøre Danmarks universiteter og forskningen mere erhvervsorienterede. Derfor er bogen mere end en selvbiografi. Den er en god, informativ og velovervejet indføring i forskningens præmisser og vilkår. Som læser får man indblik hvad viden er og hvordan forskning praktiseres. I 26 kapitler kommer vi rundt i mange års forskerliv, fra opvækst og uddannelse til et professorat i fysiologi via krabbeenzymer til lystfiskeri. Spøjse erindringer fra Skous lægegerning om fx ulemper ved rygmarvsbedøvelse og hvordan man placerer patienten efter en indsprøjtning med bedøvelsesmiddel, alt efter om opløsningen af bedøvelsesmidlet har en højere eller lavere vægtfylde end væsken i rygmarven. Er vægtfylden højere, anbringer man efter indsprøjtningen patienten i en liggende stilling med hovedet lavere end benene. Den tungere væske vil så brede sig mod hovedet fra indsprøjtningsstedet. I kapitlet: Den svære kunst at arbejde videnskabeligt, bliver Skou videnskabsteoretisk ja næsten filosofisk. Han fortæller at det videnskabelige arbejde starter med at man stiller et spørgsmål. Her trækker Skou Aristoteles ind og citerer: alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er. Svaret på ethvert problem er en mulighed, som med tiden revideres. I begyndelsen af 1950'erne havde forskere klarlagt hvorledes nerveimpulsen opstår. Nervemembranen gennemtrængelighed over for natrium og kalium ændres kortvarigt på et lille område. Nerveimpulsen fremkalder samme fænomen i naboområdet, hvorved nerveimpulsen forskydes langs nerven med en hastighed fra en brøkdel af en meter per sekund til op mod 100 m per sekund, afhængig af nervetype. Men på det tidspunkt kender man ikke strukturer af cellemembranen, men viste 13

14 ikke hvilke strukturer i cellemembraner som kunne åbne og lukke for gennemstrømningen af ionerne over membranen. Man opfattede membranen som et dobbelt lag af fedtmolekyler. Efter Skous mening kunne åbningen og lukningen af nervemembraner for ionerne ikke fremkaldes af ændringer i fedtlaget. Der måtte ifølge Skou være andre grunde til at denne ændring kunne forekomme proteiner i membranen. Skou forestillede sig at proteiner med deres tredimentionelle struktur kunne have denne funktion og at disse proteiner blev påvirket af lokalanæstetika kunne påvirker gennemtrængeligheden for ioner og derved blokerer nerveimpulsen. Der var imidlertid to problemer. Dels havde man ikke kendskab til proteiner i membraner, dels havde man ikke metoder til at registrere ændringer i proteinets struktur. For at overkomme problemet med de manglende metoder til at måle strukturændringer valgte Skou at bruge et protein, som har enzymaktivitet. Tanken var den, at hvis der sker en ændring i strukturen, vil det påvirke hastigheden af nedbrydningen af substratet, og at måling af hastigheden af substratspaltningen derfor kunne give oplysning til, om der skete ændringer i strukturen. Der skulle vælges et enzym med stor spaltningshastighed. En oplagt kandidat var acetylcholinesterase ( AchE) som nedbryder acetylcholin. AchE isoleres fra de membraner i elektriske ål, som danner et store spændingsfelt på flere hundrede volt, som de elektriske ål bruger til at lamme deres bytte. Og så gik Skou ellers i gang med at designe forsøg. Til Skous store overraskelse viste det sig, at lokalanæstetika hæmmer acetylchokolinesterasen, det betød at forsøget måtte kasseres. På de næste mange sider diskuterer Skou ATP, Na + og K +. Vi er kommet frem til 1939 hvor opfattelsen af at membranen er ugennemtrængelig for Na +. I 1954 hvor Skou begyndte at arbejde med krabbeenzymet, viste man at for hvert ATPmolekyle der blev spaltet af transportsystemet, blev der transporteret 3 Na + ud af celler og 2 K + ind i cellen. Men det vidste Skou ikke. Endvidere vidste man at transporten specifikt hæmmes af digitalis. Her midt i bogen undre Skou sig over hvorfor man ikke allerede her i slut 50'erne accepterede at man havde at gøre med en pumpe i membranen. Forklaringer kommer han selv med. På den tid var man endnu ikke klar til at acceptere, at cellemembranen, der blev opfattet som et dobbelt lag af fedtstoffer, kunne indeholde et enzym og dermed et protein med adgang til begge sider af membranen. Og da slet ikke at proteinet kunne omsætte energi til arbejde, til en transport af ioner gennem membranen. Opfattelsen af enzymer var på den tid den klassiske viden som vi kender i dag. Og hvordan skulle et enzym transporterer ioner? Det kunne Skou ikke give noget svar på. Hjem fra Amerika og Mexico er Skou tilbage i Aarhus i 1963 og udviklingen af pumpe-teorien tager mere og mere form. Det fører til en ny model for transporten, hvor det ikke længere er bindingsstedet, skiftevis eksponeres til de to sider af cellemembranen, men hvor Na + bundet til det inderste bindingssted udveksles med K + bundet til det yderste bindingsted. Ideen er at de to bindingssteder skifter affinitet. Affinitetsskiftet er en direkte følge af reaktionen med ATP. Men hvad er rigtigt? Et eller to bindingssteder for ionerne? I løbet af 1964 bliver Skou færdig med en oversigtsartikel til Physiological Reviews, den er baseret på 120 artikler om aktiv transport og om krabbeenzymet. Skou opstiller nu 8 krav til et system som skal opfyldes for at der kan være tale om en membrantransport. Alle 8 krav opfyldes og der er nu tale om Na,K- ATPase. Artiklen blev publiseret i 1965 og baner vejen for opfattelse for at enzymer kan transporterer ioner. 14

15 I kapitel 16 forklarer Skou hvad grunden er til den store interesse omkring pumpen. Pumpens centrale funktion og betydning for udskiftning af stoffer i nerveceller, for optagelsen af næringsstoffer i tarmen og nyrens funktion. Næste problem var at finde ud af hvor pumpesystemet var lokaliseret i cellemembranen. Og her i 1982 taler der pludselig om ATPaser i flertal. Det er blevet vist at der også findes calcium transport i nervecellerne. Bioteknologien viser sit indtog og bliver et varmt emne i 1980'erne og der gives penge til 10 forskellige forskningsprojekter som handler om membrantransport. Hvad kom der så ud af det hele spørger Skou sent i bogen? Hvorefter han fremhæver nogle få hovedpunkter i den udvikling, der har ført til forståelsen af transportprocessen. Det gør han ved at henvise til en figur som viser en konsekutiv model af pumpens transport af ioner. Modellen viser 8 trin, som en pumpe indbygget i membranen gennemløber i én cyklus, hvor 3 Na + transporteres ud af cellen og 2 K + ind, for hver gang der kløves et ATPmolekyle. I pumpen er der to ventiler, é der kan åbne og lukke mod ydersiden, og en anden der kan åbne og lukke mod indersiden. Som et led i transporten fanges K + i pumpen. Det tyder på, at der i pumpen er energibarriere, der tillader adgang for K + til et bindingssted, men hindre afgang både til inder- og ydersiden af systemet. Med K + siddende mellem de to energibarrierer, der virker som 2 ventiler, er K + okkkluderet. De to ventiler, vises på figuren, virker som en vandpumpe som hindre vandet i at løbe baglæns og gør at ionerne ikke kan løbe tilbage langs gradienten. Disse to observationer er vigtige for forståelsen af, hvordan pumpen virker. I øvrigt vises det også at Na+ pumpes ud trinvist, først et molekyle og derefter to. Skou angiver at der i løbet af et døgn dannes og spaltes ca. 75 kg ATP i den menneskelige Titel: Om heldige valg Forfatter: Jens Chr. Skou Forlag: Aarhus Universitetsforlag Antal sider: 350 Vejledende pris: 350 kr. inkl. moms ISBN: organisme, hvor af ca. 25 procent eller ca. 19 kg bruges til at pumpe Na + og K +. Disse tal stiger, når der udføres muskelarbejde. Herefter præsenteres en simultan model for pumpeprocessen, som tager højde for affinitet og som inkluderer tilstedeværelse af H + ioner. Det har endnu ikke været muligt at designe et eksperiment som kan afgøre om pumpeprocessen foregår ved en konstruktiv eller en simultan reaktion. Ved hjælp af elektromikroskopiske billeder, er det fastlagt strukturen af pumpen og dens placering i membranen. Pumpen består af 3 proteinkæder, alfa, beta og gamma, placering fremgår af fig. 27. Herefter følger en række møder og konferencer og i 1997 får Skou så Nobelprisen. Jeg kan på det varmeste anbefale denne videnskabelige erindringsbog, dels får man et indblik i en forskerverden som ikke kun er guld og grønne skove, dels bliver man klogere på hvordan den videnskabelige udvikling ske som følge af heldige valg og skøre ideer. Endelig bliver man klogere hvordan denne pumpe egentlig virker eller måske virker. Om pumpen skal ses i et nyt lys senere vil tiden vise. God læselyst. Mange af bogens figurer er velegnede til undervisning og studie på biologi A. 15

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Skjalm A. Biba/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx. Biologi

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj/juni 2011 Institution VUC Sønderjylland Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2007 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Biologi C Dorte Gedde,

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012/2013 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Skjalm A. Biba/Ditte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution København Syd Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2.b bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Elisabeth

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2006 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

A C? B Studieretninger 2015

A C? B Studieretninger 2015 A C? B tudieretninger 2015 Velkommen til kanderborg Gymnasium På de næste sider kan du se noget om de mange fag og de forskellige studieretninger som vi tilbyder på kanderborg Gymnasium. Du kan også se

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Analyse af studenterne 2009 fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Analyse af studenterne fra de 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) Af Kristine Flagstad De naturvidenskabelige fag blev styrket via gymnasiereformen. Det viste analysen af studenterne i 2008.

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi A Anne-Sofie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug - maj. 2014/2015 Institution EUC Lillebælt Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Jakob

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF&VUC Hfe Biologi C Pernille Kirstine

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 14/15. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 14/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere