Biofag Nr.1 februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag Nr.1 februar 2014"

Transkript

1 Biofag Nr.1 februar 2014

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Herkulesbille (Dynastes hercules) Svend Erik Nielsen, 2014 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og grafikeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Kasserer: Revisorer: Svend Erik Nielsen Jane Burkarl Suna Schleiss Thomsen Nørtoftvej 2A, 9370 Hals Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Om kontingent 5 Nyt fra fagkonsulenten 8 Costa Ricas invertebrater 9 To historier fra Costa Rica 10 Potuen 10 Anden dagen 13 Anmeldelse: Om heldige valg 18 Stillingsopslag: DNA-laboratorium for gymnasieklasser 20 Kursus om tarmbakterier 24 Til kamp mod rynket rose 26 Spyt og gudedrik 28 Botanisk feltkursus 29 Kursus: Nysgerrighed i NV 30 Kursus: Den Blå Planet 30 Kursus: Skriftlighed og bedømmelse i biologi A JSvenD Erik Nielsen 2014

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Stilhed før storm Man kunne også fristes til at sige stilhed efter storm. Storme har vi i 2013 haft, rent bogstaveligt og med efterfølgende oversvømmelser. I vores egen lille biologiverden var 2013 imidlertid også det år, hvor stormen L 171 rasede over det ganske gymnasieland, og kort før årsskiftet kom så de første ødelæggende effekter af det uforstandige lovforslag om at matematik B kunne ækvivalere et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Flere store gymnasier oplever nu den konkrete effekt af L171 en mere end halvering af biologi B, ud over nedgange for naturgeografi, kemi og fysik. I en tid hvor politikerne råber op om, at de unge skal gennem uddannelsessystemet på hurtigst mulig måde og hvor der råbes op fra bl.a. Dansk Industri om, at samfundet har brug for naturvidenskabelige kompetencer virker det komplet uforståeligt at den siddende regering er fremkommet med forslaget, der med ét svækker naturvidenskaben over en flanke. Man må håbe, at Antorini holder ord og iværksætter den lovede evaluering snarest. Det er da det mindste hun kan gøre. I en divers verden, hvor der er brug for mange slags kompetencer er det uforstandigt og dumt at smide gode anvendelige naturvidenskabelige kompetencer på bålet. Tænk hvis bare nogle af disse studiekompetencer kunne sætte gang i noget innovativt forskning og udvikling. Prøv i den forbindelse at tænke på et Danmark uden, NOVO, uden Christian Hansen, uden Lundbech eller uden den bioinformatiske forskning som pågår på bl.a. DTU. Nej vel utænkeligt. Og som om det ikke var nok med orkanen L171 så raser endnu en storm stadig, om end lidt mere i det skjulte nemlig stormen om at gøre biologi A adgangsgivende. Rygter vil vide, at det ikke kun er FaDB, som lægger sandsække ud for at dirigere vandmasserne i den rigtige retning. Derfor har bestyrelsen sendt nytårsbreve til både Antorini og Østergaard, samt forespørgsel til Folketingets uddannelses politiske udvalg. Som vi jo godt ved, er det svært at spå om vejret ligesom det er vanskeligt at spå om fremtiden. Man må dog håbe at året 2014 bliver fornuftens og forandringens år måtte dette blive et af foreningens nytårsforsæt! Afslutningsvis skal det fra vor helt egen suppegryde dufte og simre af efteruddannelses idéer for de kommende år. Den tendens til nedgang i medlemmers lyst til at gå på kursus som følge af OK 13, som man kunne have frygtet, har vi ikke set, snarere tværtimod ser vi en overvældende søgning til vore kurser, på trods af timetælling. Lad denne tendens med fyldte efteruddannelseskurser blomstre videre i de kommende år og måtte denne tendens sammen med et gryende regionsarbejde være et andet nytårs forsæt! Godt nytår! 4

5 KONTINGENT FOR MEDLEMSKAB AF FORENINGEN AF DANSKE BIOLOGER 2014 Så er det igen blevet tid til betaling af kontingent for medlemskab af Foreningen af Danske Biologer. Vi har i slutningen af januar måned udsendt kontingentopkrævninger via mail til alle de medlemmer der har oplyst en mailadresse øvrige medlemmer har fået tilsendt kontingentopkrævningen som almindelig post. Kontingentbetalingen er fradragsberettiget, og vi sørger for at indberette betalingen til Skat såfremt man har oplyst sit CPR-nummer (år 2013 er indberettet). Ellers skal man selv sørge for at indberette betalingen via sin selvangivelse. Foreningen er ikke tilmeldt betalingsservice. Spørgsmål til betaling eller oplysninger om registrerede data kan rettes til undertegnede. Kontingentet for år 2014 er, som tidligere år: Kr. 400,- for fuldtidsansatte (dvs. > 30 timer pr. uge) Kr. 200,- for deltidsansatte, ledige, studerende og medlemmer på efterløn/pension NB: Det er vigtigt at oplyse korrekt post- og mailadresse. FaDB-sekretær Birthe S. Villadsen, Bankoplysning til indbetaling af kontingent er: Danske Bank Vi henstiller til, at betalingsfristen 1. marts 2014 overholdes af hensyn til foreningens aktiviteter i løbet af året. Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Evaluering af bioteknologi A Siden sidst er den længe ventede evaluering af bioteknologiforsøget offentliggjort. Den kan findes på følgende under det gymnasiale område /nyheder: Nyheder-om-gymnasiale-uddannelser/~/ UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2014/ Jan/ Bioteknologi-er-populaertblandt-gymnasieelever Evalueringen er todelt, idet fagets faglige profil og indholdsside er evalueret af Institut for Naturfagenes Didaktik, mens Undervisningsministeriet har evalueret fagets udvikling på baggrund af statistisk materiale. Evalueringen viser at bioteknologi har udviklet en særlig faglig profil i forhold til det molekylære og biokemiske område, anvendelsesorientering og vægt på metoder og teknikker. Der er også områder, hvor eleverne ikke når så dybt i biologien, og har et mindre systematisk kendskab til kemien. Bioteknologi er blevet et stort fag i både stx og htx. I stx har det i dag en størrelse der kan måle sig med biologi A og fysik A. I 2013 udgjorde bioteknologieleverne 6,3% af de indberettede til eksamen i stx og 11,4% af de 5

6 indberettede i htx. Dette tal stiger sandsynligvis for Samlet set står vi dermed i dag med fire store naturvidenskabelige A-niveaufag i de gymnasiale uddannelser, hvoraf de to altså er biologiske. Ser man på studenter der opfylder de specifikke adgangskrav til NTS-uddannelserne tegner der sig følgende udvikling: De adgangsgivende studieretninger steg, efter de gældende adgangskrav trådte i kraft, frem til Fra 2009 er andelen af studenter med kombinationen MAFyKe (inkl. evt. løft til KE eller FY) imidlertid faldet. Det kan pege på en vigende interesse, men kan også delvist forklares ved at nogle elever i stedet har valgt bioteknologi. Der er flyttet studenter fra MaBIKe-studieretningen, hvilket har medvirket til at andelen der opfylder adgangskravene er fastholdt i 2012, sammenlignet med Evalueringen peger derfor på at der er et behov for en adgangsgivende studieretning med en biologisk-kemisk profil. Evalueringen handler om bioteknologi, men giver i øvrigt interessant information om udviklingen i de naturvidenskabelige, ikke mindst de biologiske fag og studieretninger (bemærk at årstallene i diagrammet angiver år for valg af studieretning eleverne bliver som udgangspunkt studenter to år efter): Evalueringen konkluderer, at bioteknologi har hentet sine elever fra studieretninger med Fy-Ke eller BI-Ke. Det er interessant at bemærke, at studieretninger med BI+ andet fag samtidig er steget både i antal og andel af årgangen i stx. Den øgede rekruttering hertil kan forklares med en rekruttering af elever der ellers ikke ville have valgt naturvidenskabelige studieretninger. I htx konkluderer evalueringen, at der er et behov for et biologisk orienteret A-niveaufag. Det trækker flere piger over i de skarpere naturvidenskabelige studieretninger (alle htx-studenter har som udgangspunkt Ma-Fy-Ke-bi). Læs mere i rapporterne. Næste skridt er en politisk proces og stillingtagen til fremtiden for bioteknologi. Her kan jeg desværre endnu ikke bringe så meget nyt, men I hører mere, så snart der foreligger beslutninger. Studieretningstoning af biologi i sproglige studieretninger Sidste gang lovede jeg, at påbegynde en følgeton om studieretningstoning i biologi. Baggrunden er at vi netop nu arbejder med dette i fagkonsulentkredsen. Første resultat er et kort inspirationspapir Studieretningstoning i biologi, som kan findes på: dk/modul/studieretningstoning-i-biologi. Det vil jeg uddybe gennem de næste numre af bladet, en studieretningsprofil ad gangen. Jeg vil opfordre til at I deler gode ideer til temaer og praktiske forløb omkring studieretningstoning her i bladet. Jeg vil denne gang starte med toning ift. sproglige studieretninger, hvor biologi oftest optræder med C-niveau, og har et særligt ansvar for elevernes generelle naturvidenskabelige dannelse. Det sidste betyder bl.a. at vi skal overveje hvordan eleverne ud over en biologisk basisviden (og nysgerrighed!) får en forståelse for betydningen af naturvidenskabelige eksperimenter og feltundersøgelser, kvantificering, elementær databehandling, forståelse for eksempelvis statistikker de møder og karakteren af naturvidenskabelig viden. Biologiske emner og problemstillinger har ofte globale perspektiver eller almen karakter. De kan have forskellig aktualitet og kan anskues og håndteres forskelligt i forskellige samfund. De fremstilles eventuelt forskelligt i medier, film og litteratur. Det kan være emner som: Sundhed: Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i en udvalgt sygdom eller et sundhedsproblem der er aktuelt for det pågældende sprogområde, gerne en, der står i kontrast til vore egne problemer. I engelsk kan det være AIDS i Sydafrika eller ernæringsmodsætninger og levevilkår 6

7 i Indien. I spansk kan det være kostrelaterede sygdomme. Udgangspunktet kan være nyhedsindslag eller skønlitterære tekster. Lad eleverne starte med at stille spørgsmål der kunne være interessante at undersøge nærmere i forhold til den biologiske baggrund. Sorter spørgsmålene, og fordel dem i elevgrupper. Nogle kan undersøges i sprogfaget, andre i biologi. Eleverne kan skrive på en klassewiki, som danner basis for vidensdeling. Suppler med opgaver i basisstof: Eleverne kan analysere statistikker og derved træne deres forståelse for data. AIDS kan inddrage basisviden om menneskets sexologi. Kost kan suppleres med sammenlignende kostundersøgelser og beregninger. Livsgrundlag, bæredygtighed og miljøbeskyttelse: Temaet kan fokusere på fødevareproduktion eller udnyttelse af en ressource der er relevant for sprogområdet. Hvad karakteriserer landbrug og fødevareproduktion i det pågældende område? Hvilke særlige naturforvaltningsproblemer er der i det pågældende land? Den biologiske baggrundsviden kan opnås gennem en feltundersøgelse med fokus på fødekæder og energistrømme og måling af abiotiske faktorer eller biodiversitet. Emnerne kan være gode udgangspunkter for kommunikation med unge i andre sprogområder, og kan fx inddrage sammenlignende undersøgelser i to lande. Man kan få kontakt med lærere og klasser i andre lande fx gennem e-twinning: som også tilbyder redskaber til samarbejdet. Overvej mindre ambitiøse samarbejder, hvor det handler om små konkrete forløb. En helt konkret idé kan være at videopræsentere forsøg på skift, og lade den anden klasse komme med forklaring på og baggrunden for hvad der sker. Det kan gøres via blog, wiki ell er lignende. Generelt er det en god ide at komme tidligt i gang med at finde en partner. Det kræver fleksibilitet i planlægningen på to skoler. Biologi kan på den bidrage til elevernes opbygning af forståelse af andre sprogområders samfundsmæssige og kulturelle karakteristika, og sprogfagene kan give et erfaringsforankret globalt perspektiv på biologiske problemstillinger. Bioteknologi og bioetiske spørgsmål: Hvad mener man fx om anvendelse af stamceller eller fosterdiagnostik i et udvalgt sprogområde? Eleverne kan i fagligt samspil søge information i form af artikler, nyhedsklip el. lign., uddybe den biologiske og tekniske baggrund, præsentere resultaterne. Der kan suppleres med mindre forsøg og sider fra en biologibog, som inddrages, eller som eleverne stilles til ansvar for som basisstof. Hvordan gør andres holdninger os klogere på vores egen stillingtagen? Sammenligningen giver mulighed for at tegne nogle problemstillinger skarpere op. 7

8 Invertebratondskab i Costa Rica En invertebratzoolog s bekendelse Af Max Vejen, Aalborg Katedralskole Er man til gift, drabelige tilpasninger og livsfarlige dyr, så behøver man ikke lede efter slanger eller lignende i Costa Rica. Start med at vende en sten eller kig i skovbunden, og nyd så al den ondskab invertebraterne kan diske op med! Del I Nyssodesmus Python eller Stort Skovbunds tusindben (frit oversat) er op til 11 cm. Langt og består af 20 segmenter med to ben på hver samt masser af giftkirtler! Bliver den sur på en biolog er den i stand til at sprøjte sin cyanidgift op til 30 cm. Væk! Så kan man lugte den sødlige duft af mandel, så er det med at lukke munden og holde sig for øjnene, så denne prægtige invertebrat ikke får ram på én. Del II Hvis du efter del I stadig mener at invertebrater er noget der burde ignoreres, så er her næste del i fortællingen om alt den invertebratondskab der findes i Costa Rica s regnskove. Paraponera clavata, også kendt som bullet ant er et frygtløst rovdyr som ligger på lur efter biologer. Navnet på denne op til 3 cm. Store myre stammer fra at dens stik svarer til at blive skudt ned med en kugle. Bliver du stukket i hånden er hele armen ubrugelig i op til 24 timer, og hver eneste berøring af hånden får dig til at skrige af smerte! Hvis dette prægtige og ondskabsfulde insekt ikke har åbnet dine øjne for invertebraternes fascinerende og frygtlige verden, så afvente med spænding næste del af Invertebrat ondskab. Del III Loxosceles reclusa eller brun eneboer edderkop er en lille undseelig edderkop som bliver op til 2 cm lang. Men lad ikke størrelsen narre dig! Den er dødelig giftig og ligger altid på lur efter biologer endda på hotelværelser og badeværelser! Denne formidable invertebrat benytter sig af en hæmotoksisk gift, som nedbryder blodcellerne og kan give nekrose af væv omkring biddet. Disse bid kan i sjældne tilfælde være dødelige! Så endnu en gang viser invertebraterne, at det er dem man skal være opmærksomme på, det er dem man skal studere og det er dem der er de mest fascinerende dyr inden for biologiens verden! 8

9 To historier fra Costa Rica Af Kaj Nissen, Mariagerfjord Gymnasium Der er ingen svin i Costa Rica Da vi listede os af sted på en sti i regnskoven ved La Selva Biological Station i det nordlige Costa Rica, fik vi øje på et vildsvin, der som andre større pattedyr, vi mødte i regnskoven, fouragerede stille og roligt uden at tage notits af os. Vi kiggede og fotograferede ivrigt den ikke så store gris med stive børster og en tryne, den rodede i skovbunden med. Vores lokale guide påpegede, at der skam ikke findes grise i Amerika! Dyret var ikke et vildsvin, men et halsbåndnavlesvin, collared peccary (Pecari tajacu). Kigger man på navlesvinets ryg, ser det ud som om, at det har en navle på ryggen. Det er dog ikke en navle men derimod en kirtel, hvorfra der udskilles et duftstof, der dels bruges til at afmærke territoriet, men som også har betydning for kommunikation internt i flokken. Denne duftkirtel er en af de ting, der adskiller navlesvin fra vores grise, som de ikke er tæt i familie med. Vi stod med andre ord over for et godt eksempel på konvergent evolution, der har tilpasset både vildsvin og navlesvin til at være godt camouflerede i skovens mørke og at kunne rode i jorden med en følsom tryne. End ikke skovsvin så der ud til at være i Costa Rica: ingen steder så vi affald langs stierne i de mange naturonråder vi besøgte! Kompliceret samspil I den våde tågeregnskov i Costa Rica så vi en plante med smukke røde blomster, der også to røde pletter på mange af sine blade. Den kaldes derfor Wounds of Jesus Christs hands ). Planten er med dybe, nektarholdige blomster tilpasset kolibribestøvning. Bladenes røde pletter fremmer kolibriernes chance for at finde frem til planten. Pletterne frembringes af en bakterieinfektion. Planterne dør til sidst af infektionen, men inden da har de haft større succes med reproduktionen end de ville uden infektion. Kolibrierne har gavn af samspillet ved at få mere nektar. De tre arters co-evolution har skabt en intim, gensidig interaktion. Svend Erik Nielsen,

10 Potuen Af Jørgen Baungaard Hansen, Ribe Katedralskole Det tog lang tid at få øje på den! Guiden pegede og forklarede og gestikulerede men alligevel tog det tid. Men der sad den. Potuen (Nyctibius griseus Common Potoo). For enden af en udgået stamme flot camoufleret. Fuldstændig stiv og ubevægelig. Potuen tilbringer dagen sovende og for rovdyrene kan det svære svært at skelne den fra den pæl eller stamme den sidder på toppen af. Står stammen helt lodret glider Potuen fuldstændig i eet med den. Hunnen lægger i yngletiden et enkelt æg i en grenkløft eller en lille fordybning i en stamme.. Hannen ruger på ægget om dagen hunnen om natten. Og efter hele 33 døgn klækker ægget og ungen er først helt flyveklar efter yderligere døgn. Denne lange yngelplejeperiode overgås kun af Black Vulture i hele det tropiske Amerika! Potuens sang er meget karakteristisk. Mystisk, uhyggelig, sørgelig 4-6 faldende fløjtelignende toner BO-OU, BO-ou, bo-ou, bo-ou, bo-ou. Faldende i styrke. Den er en karakteristisk del af de lyde man skutter sig ved i den tropiske regnskovs lidt uhyggelige skygger ved fuldmånetid! Før i tiden troede man at sangen kom fra dovendyrene nok fordi man, når man med lygter ledte efter lydens kilde overså potuen og i stedet kom til at lyse på de sløve dovendyr der forekommer så hyppigt! Potuens øgenavn er alma perdida den fortabte sjæl! Anden dagen Af Lene Vang Rasmussen, HF-centeret - Efterslægten Vi har set tre arter af tukaner, kigger nu efter flagermus, men pludselig ser alle ned. Ceremoni på vej. Bladskæremyrer bærende på små blomster og bladstykker danner en motorvej gennem skoven. Alle vi biologer er igen begejstret. Her udbryder guiden: You are so easy to entertain. Historien er, at bladskæremyrerne er på vej til deres bo med blade og blomster, som de forarbejder og lægger til de svampe, der holdes i termitboet. Svampen findes kun hos bladskæremyrerne, de lever så af svampen. På vej til boet må der passes på. En myre bærer et bladstykke og på dette sidder der så en lille myre, som er kontrollant, andre insekter kan finde på at lægge æg på bladene under transporten og dermed snylte på myrernes svampe i boet, det må ikke ske!! Så kan der være for mange myrer, det reguleres også, nogle myrer er uddannet til at dræbe transportmyrer og andre. Myrerne går på deres motorvej dag og nat, aldrig er der pauser, derfor er der en tydelig vej at se i skovbunden, selvom myrerne ikke kan se!!! 10

11 Svend Erik Nielsen, 2013 NYUDVIKLET bestemmelsesdug i farver til skovens træer og buske Udviklet af Lektor Benny Lindblad Johansen, VIA UC Læreruddannelsen i Århus. Fremstillet i kraftigt, hvidt plast. Mål: 110 x 110 cm kr. 383,00 ekskl. moms og forsendelse A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Samsøvej Hinnerup 11

12 bioaktivator fleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi c og b kommer som Gør som kolleger bliv Ajour Se fordele på ajour.systime.dk ibog BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer, bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde, lektieforberedelse og virtuel undervisning. Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på kryds og tværs. Med Bioaktivator får du bl.a.: 71 tekstmoduler, som ligger fordelt på 11 fagområder ca. 300 illustrationer 15 animationer 60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen. BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx. Gunnar S. Jensen (red.) Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet Website: bioaktivator.systime.dk Se priser og licenser på systime.dk Læs systime.dk Ring Skriv Deltag lab.systime.dk bedre læring

13 Anmeldelse Om heldige valg Eller hvad frøer, krabber og hajer kan bruges til Af Svend Erik Nielsen, Frederiksborg Gymnasium og HF Jens Christian Skov ja ham med natriumkalium-pumpen har skrevet sine erindringer. Det er blevet til en bog på mere end 350 sider. Forsiden er præget af et foto af Skou i laboratoriet med en krabbe liggende foran sig. Hvorfor nu det? Det var jo i sin jagt på et enzym i krabbenervefibres membran at Skou kom til erkendelse af natrium-kalium- ATPase. For sin opdagelse af dette protein som kan omsætte energi blev han belønnet med Nobelprisen i Hans erkendelse har ført til forståelsen af sammenhængen mellem cellemembranens pumpeaktivitet og en række andre fysiologiske transportfænomener. Parallelt med fortællingen om det banebrydende videnskabelige arbejde passerer historiske billeder gennem Skous personlige temperament. 2. Verdenskrig, kvindefrigørelsen og indignationen på den frie forsknings vegne, når politikere i dag ønsker at gøre Danmarks universiteter og forskningen mere erhvervsorienterede. Derfor er bogen mere end en selvbiografi. Den er en god, informativ og velovervejet indføring i forskningens præmisser og vilkår. Som læser får man indblik hvad viden er og hvordan forskning praktiseres. I 26 kapitler kommer vi rundt i mange års forskerliv, fra opvækst og uddannelse til et professorat i fysiologi via krabbeenzymer til lystfiskeri. Spøjse erindringer fra Skous lægegerning om fx ulemper ved rygmarvsbedøvelse og hvordan man placerer patienten efter en indsprøjtning med bedøvelsesmiddel, alt efter om opløsningen af bedøvelsesmidlet har en højere eller lavere vægtfylde end væsken i rygmarven. Er vægtfylden højere, anbringer man efter indsprøjtningen patienten i en liggende stilling med hovedet lavere end benene. Den tungere væske vil så brede sig mod hovedet fra indsprøjtningsstedet. I kapitlet: Den svære kunst at arbejde videnskabeligt, bliver Skou videnskabsteoretisk ja næsten filosofisk. Han fortæller at det videnskabelige arbejde starter med at man stiller et spørgsmål. Her trækker Skou Aristoteles ind og citerer: alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er, som de er. Svaret på ethvert problem er en mulighed, som med tiden revideres. I begyndelsen af 1950'erne havde forskere klarlagt hvorledes nerveimpulsen opstår. Nervemembranen gennemtrængelighed over for natrium og kalium ændres kortvarigt på et lille område. Nerveimpulsen fremkalder samme fænomen i naboområdet, hvorved nerveimpulsen forskydes langs nerven med en hastighed fra en brøkdel af en meter per sekund til op mod 100 m per sekund, afhængig af nervetype. Men på det tidspunkt kender man ikke strukturer af cellemembranen, men viste 13

14 ikke hvilke strukturer i cellemembraner som kunne åbne og lukke for gennemstrømningen af ionerne over membranen. Man opfattede membranen som et dobbelt lag af fedtmolekyler. Efter Skous mening kunne åbningen og lukningen af nervemembraner for ionerne ikke fremkaldes af ændringer i fedtlaget. Der måtte ifølge Skou være andre grunde til at denne ændring kunne forekomme proteiner i membranen. Skou forestillede sig at proteiner med deres tredimentionelle struktur kunne have denne funktion og at disse proteiner blev påvirket af lokalanæstetika kunne påvirker gennemtrængeligheden for ioner og derved blokerer nerveimpulsen. Der var imidlertid to problemer. Dels havde man ikke kendskab til proteiner i membraner, dels havde man ikke metoder til at registrere ændringer i proteinets struktur. For at overkomme problemet med de manglende metoder til at måle strukturændringer valgte Skou at bruge et protein, som har enzymaktivitet. Tanken var den, at hvis der sker en ændring i strukturen, vil det påvirke hastigheden af nedbrydningen af substratet, og at måling af hastigheden af substratspaltningen derfor kunne give oplysning til, om der skete ændringer i strukturen. Der skulle vælges et enzym med stor spaltningshastighed. En oplagt kandidat var acetylcholinesterase ( AchE) som nedbryder acetylcholin. AchE isoleres fra de membraner i elektriske ål, som danner et store spændingsfelt på flere hundrede volt, som de elektriske ål bruger til at lamme deres bytte. Og så gik Skou ellers i gang med at designe forsøg. Til Skous store overraskelse viste det sig, at lokalanæstetika hæmmer acetylchokolinesterasen, det betød at forsøget måtte kasseres. På de næste mange sider diskuterer Skou ATP, Na + og K +. Vi er kommet frem til 1939 hvor opfattelsen af at membranen er ugennemtrængelig for Na +. I 1954 hvor Skou begyndte at arbejde med krabbeenzymet, viste man at for hvert ATPmolekyle der blev spaltet af transportsystemet, blev der transporteret 3 Na + ud af celler og 2 K + ind i cellen. Men det vidste Skou ikke. Endvidere vidste man at transporten specifikt hæmmes af digitalis. Her midt i bogen undre Skou sig over hvorfor man ikke allerede her i slut 50'erne accepterede at man havde at gøre med en pumpe i membranen. Forklaringer kommer han selv med. På den tid var man endnu ikke klar til at acceptere, at cellemembranen, der blev opfattet som et dobbelt lag af fedtstoffer, kunne indeholde et enzym og dermed et protein med adgang til begge sider af membranen. Og da slet ikke at proteinet kunne omsætte energi til arbejde, til en transport af ioner gennem membranen. Opfattelsen af enzymer var på den tid den klassiske viden som vi kender i dag. Og hvordan skulle et enzym transporterer ioner? Det kunne Skou ikke give noget svar på. Hjem fra Amerika og Mexico er Skou tilbage i Aarhus i 1963 og udviklingen af pumpe-teorien tager mere og mere form. Det fører til en ny model for transporten, hvor det ikke længere er bindingsstedet, skiftevis eksponeres til de to sider af cellemembranen, men hvor Na + bundet til det inderste bindingssted udveksles med K + bundet til det yderste bindingsted. Ideen er at de to bindingssteder skifter affinitet. Affinitetsskiftet er en direkte følge af reaktionen med ATP. Men hvad er rigtigt? Et eller to bindingssteder for ionerne? I løbet af 1964 bliver Skou færdig med en oversigtsartikel til Physiological Reviews, den er baseret på 120 artikler om aktiv transport og om krabbeenzymet. Skou opstiller nu 8 krav til et system som skal opfyldes for at der kan være tale om en membrantransport. Alle 8 krav opfyldes og der er nu tale om Na,K- ATPase. Artiklen blev publiseret i 1965 og baner vejen for opfattelse for at enzymer kan transporterer ioner. 14

15 I kapitel 16 forklarer Skou hvad grunden er til den store interesse omkring pumpen. Pumpens centrale funktion og betydning for udskiftning af stoffer i nerveceller, for optagelsen af næringsstoffer i tarmen og nyrens funktion. Næste problem var at finde ud af hvor pumpesystemet var lokaliseret i cellemembranen. Og her i 1982 taler der pludselig om ATPaser i flertal. Det er blevet vist at der også findes calcium transport i nervecellerne. Bioteknologien viser sit indtog og bliver et varmt emne i 1980'erne og der gives penge til 10 forskellige forskningsprojekter som handler om membrantransport. Hvad kom der så ud af det hele spørger Skou sent i bogen? Hvorefter han fremhæver nogle få hovedpunkter i den udvikling, der har ført til forståelsen af transportprocessen. Det gør han ved at henvise til en figur som viser en konsekutiv model af pumpens transport af ioner. Modellen viser 8 trin, som en pumpe indbygget i membranen gennemløber i én cyklus, hvor 3 Na + transporteres ud af cellen og 2 K + ind, for hver gang der kløves et ATPmolekyle. I pumpen er der to ventiler, é der kan åbne og lukke mod ydersiden, og en anden der kan åbne og lukke mod indersiden. Som et led i transporten fanges K + i pumpen. Det tyder på, at der i pumpen er energibarriere, der tillader adgang for K + til et bindingssted, men hindre afgang både til inder- og ydersiden af systemet. Med K + siddende mellem de to energibarrierer, der virker som 2 ventiler, er K + okkkluderet. De to ventiler, vises på figuren, virker som en vandpumpe som hindre vandet i at løbe baglæns og gør at ionerne ikke kan løbe tilbage langs gradienten. Disse to observationer er vigtige for forståelsen af, hvordan pumpen virker. I øvrigt vises det også at Na+ pumpes ud trinvist, først et molekyle og derefter to. Skou angiver at der i løbet af et døgn dannes og spaltes ca. 75 kg ATP i den menneskelige Titel: Om heldige valg Forfatter: Jens Chr. Skou Forlag: Aarhus Universitetsforlag Antal sider: 350 Vejledende pris: 350 kr. inkl. moms ISBN: organisme, hvor af ca. 25 procent eller ca. 19 kg bruges til at pumpe Na + og K +. Disse tal stiger, når der udføres muskelarbejde. Herefter præsenteres en simultan model for pumpeprocessen, som tager højde for affinitet og som inkluderer tilstedeværelse af H + ioner. Det har endnu ikke været muligt at designe et eksperiment som kan afgøre om pumpeprocessen foregår ved en konstruktiv eller en simultan reaktion. Ved hjælp af elektromikroskopiske billeder, er det fastlagt strukturen af pumpen og dens placering i membranen. Pumpen består af 3 proteinkæder, alfa, beta og gamma, placering fremgår af fig. 27. Herefter følger en række møder og konferencer og i 1997 får Skou så Nobelprisen. Jeg kan på det varmeste anbefale denne videnskabelige erindringsbog, dels får man et indblik i en forskerverden som ikke kun er guld og grønne skove, dels bliver man klogere på hvordan den videnskabelige udvikling ske som følge af heldige valg og skøre ideer. Endelig bliver man klogere hvordan denne pumpe egentlig virker eller måske virker. Om pumpen skal ses i et nyt lys senere vil tiden vise. God læselyst. Mange af bogens figurer er velegnede til undervisning og studie på biologi A. 15

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Studieretninger 2016-2017

Studieretninger 2016-2017 Studieretninger 2016-2017 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 13. januar 2016 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium

Studieretninger 2009. Information om Ordrup Gymnasium Studieretninger 2009 Information om Ordrup Gymnasium Velkommen til Ordrup Gymnasium I denne folder kan du orientere dig om, hvilke studieretninger vi udbyder i 2009 på OG. Der er 10 forskellige at vælge

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi B Liat Romme Thomsen Hold 2.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde

EG Bestyrelsesmøde. Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde Espergærde Gymnasium og HF Gymnasievej 2 3060 Espergærde EG Bestyrelsesmøde Mødet afholdes d. 10/12 2014 kl. 18.00 til ca. 21.00 på lærerværelset. Der vil være en let anretning i forbindelse med mødet.

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere