Formandshåndbogen 2011

Transkript

1 Formandshåndbogen 2011 Konservativ Ungdoms Landsorganisation 1

2 Kære KU er, Du sidder nu med lokalforeningshåndbogen, som er tiltænkt dig, der er formand eller blot aktiv i lokalforeningens organisatoriske arbejde. Lokalforeningerne er hele grundstenen i Konservativ Ungdom, og det er her medlemmerne har deres tilknytning og hvorfra relationerne til andre KU ere opstår. Det er derfor vigtigt, at lokalforeningerne er velfungerende og på bedst mulig vis kan være et væksthus for en spirende konservativ ungdom i Danmark. Denne håndbogs formål er at virke som et hjælpemiddel hertil. I håndbogen vil du kunne finde svar på næsten alt som vedrører lokalforenings- og bestyrelsesarbejdet og finde svar på alt lige fra hvordan du indkalder til et bestyrelsesmøde til hvordan du håndterer en aggressiv presse. Dette eksemplar af lokalforeningshåndbogen er en opdatering af Christian H. Skovs formandshåndbog fra 2008, som byggede på Nicolaj Bangs formandshåndbog fra 2007 der byggede på den lokalforeningsguide som Mads Bonde og Morten Scheelsbeck udviklede i Skulle du have spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne håndbog, er du altid velkommen til at kontakt KU s hovedkontor, som står til rådighed for yderligere hjælp. God fornøjelse! Simon Kudsk FU-medlem,

3 Indholdsfortegnelse Konservativ Ungdoms Landsorganisation... 4 KU s opbygning... 4 Udvalg... 5 Hovedkontoret... 6 Landsråd... 7 Internationalt samarbejde... 8 Uddannelse... 8 Lokalforeningsarbejdet Den nye bestyrelse Bestyrelsesarbejdet Økonomi Lokaler Medlemshåndtering Hvervning Aktiviteter Problemer KU ordbog Partiet

4 Konservativ Ungdoms Landsorganisation KU s opbygning Konservativ Ungdoms Landsorganisation (også kaldet KULO) er en sammenslutning af ungkonservative lokalforeninger i hele landet. Organisationen reguleres i detaljer af en række vedtægter, som du finder på KU s hjemmeside. Her er et kort overblik: Lokalforeningen Hver enkelt af KU s lokalforeninger ledes af en bestyrelse (se mere under Bestyrelsesarbejdet ), som vælges på den årlige generalforsamling. Det er bestyrelsen, der bestemmer, hvad der skal ske i foreningen. Skal I have lokaler? Hvilke kampagner skal I gennemføre? osv. Mange foreninger opretter udvalg under bestyrelsen, så det er muligt at engagere sig i foreningen, selvom man ikke sidder i bestyrelsen. Generalforsamlingen skal foregå hvert år i perioden fra 1. januar til 20. februar. Her vælges en formand, en næstformand og 1-9 bestyrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen beslutter antallet af bestyrelsesmedlemmer. Derudover vælges bestyrelsessuppleanter, revisorer og revisorsuppleanter. De nærmere regler for indkaldelse, dagsorden mv. kan du se i vedtægterne. Alle medlemmer, der har betalt deres kontingent i det foregående år, har stemmeret til generalforsamlingen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, dvs. at en formand eller bestyrelse ikke må foretage sig noget, det er i strid med det, generalforsamlingen har besluttet. Der kan derudover holdes ekstraordinære generalforsamlinger hvis f.eks. formand eller næstformand flytter for at læse i en anden by, eller hvis man får en masse nye medlemmer, som man gerne vil aktivere i bestyrelsen med det samme (frem for at vente til den ordinære i januar-februar). Der er særlige regler for ekstraordinære generalforsamlinger disse fremgår også af vedtægterne. Landsorganisationen (KULO) KU s landsorganisation består af en række personer valgt på landsrådet samt KU s ansatte på hovedkontoret (særskilt kapitel). Forretningsudvalget (FU) er KU s øverste ledelse og består af en landsformand, en næstformand samt fem menige FU-medlemmer. Det er FU, der udstikker de overordnede linjer for organisationen. Det sker ved, at FU, kort efter de er valgt, mødes og laver et arbejdsprogram for det kommende år. Derudover tager FU sig af alle de spørgsmål og nye ideer, der dukker op i løbet af året. FU har ansvaret for bl.a. landsdækkende aktiviteter, KU s hovedkontor, kampagner og medlemshåndtering. Meget af dette arbejde er dog uddelegeret til projektgrupper eller hovedkontoret. FU skal mindst to gange om året afholde informationsmøder (såkaldte medlemsmøder), hvor alle medlemmer kan møde op og høre, hvad FU foretager sig og høre, hvilke planer FU har fremadrettet. 4

5 Økonomiudvalget består af fem medlemmer, som holder FU i ørene på det økonomiske område. Økonomiudvalget sørger for, at FU ikke bruger flere penge end foreningen har, og at KU s økonomi i det hele taget er forsvarlig. Fredag aften inden det årlige landsrådet afholdes der et åbent økonomiudvalgsmøde, hvor alle medlemmer kan få en status på, hvordan det står til med organisationens økonomi. Lovudvalget er en tre-mandsgruppe, der træder sammen, hvis der er uenigheder om, hvordan KU s vedtægter skal fortolkes. Da det er småt med vedtægtsændringerne i KU, kan der gå meget lang tid imellem dette udvalg mødes. Endelig vælger landsrådet to revisorer. De kigger ikke på regnskabet det har vi et revisionsselskab til men sørger derimod for at gennemse KU s medlemslister, så de medlemstal, vi oplyser til f.eks. pressen og Dansk Ungdoms Fællesråd som er den organisation, der fordeler statens tipsmidler til blandt andre KU - er korrekte. Udvalg Ud over de vedtægtsbestemte udvalg findes der en række udvalg, som Forretningsudvalget har nedsat for at uddelegere en del af arbejdet. Det er således FU som udvælger hvem der skal sidde i udvalgene, som regel gennem ansøgningsrunder. Der er i øjeblikket følgende udvalg: Kampagner Kampagneudvalget står for at udtænke og skabe kampagner, herunder hjemmesider, videoer, plakater, pjecer og happenings. Hvis man som lokalforening har en idé til en kampagne kan man altid henvende sig til kampagneudvalget for at få hjælp med udformningen, så det kan se ekstra lækkert og professionelt ud Lokaler Lokaleudvalget sørger for at Hovedkvarteret fungerer optimalt, indkøber nyt møblement, sørger for at vores hardware er state of the art og holder generelt lokalerne i god stand. Guldberghus Guldberghus er vores traditionsrige sommerhus, men tidens tand og en anseelig mængde festglade KU ere har sat sine mærker på hende, og derfor er der blevet nedsat et udvalg til at undersøge mulighederne for at renovere og forbedre stedet, så det forvandles fra et sommerhus til en kursusejendom, som både kan bruges af KU og til udlejning. Uddannelse Uddannelsesudvalget har ansvaret for at nytænke og afholde alle kurser i KU. De har således ansvaret for GK, de kommende linjeuddannelser og KK. Aktiviteter Aktivitetsudvalget står for at arrangerer alle begivenheder i KULO pånær landsrådet. Det er bl.a. i dette udvalg at den årlige udlandstur arrangeres ligesom der næsten hvert år afholdes konferencer, møder m.v. Der er mange former for aktiviteter i det internationale samarbejde. Her er nogle af de mest fremtrædende: 5

6 Valgture: KU har de seneste år sendt delegationer til følgende lande for at lære mere om andre former for valgkampstekniker: USA, England, Norge, Sverige og Tyskland. Målet er fortsat at arrangere ture til lande, som kunne give KU ere erfaring, nye ideer og gode oplevelser. Udlandsture: IU arrangerer KU s traditionsrige udlandsture. I 2008 var vi fx i Amsterdam, og IU vil fortsat arrangere ture til meget få penge for så mange KU ere som muligt. Projektgrupper Projektgrupperne giver mulighed for, at man som menigt medlem af KU kan engagere sig i landsdækkende aktiviteter. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave i en projektgruppe: Arrangere en pige-konference, bygge en ny hjemmeside, lave læserbrevsaktioner mod de røde, lave en valgkampstur til USA, gennemføre en kampagne for ytringsfrihed eller evaluere KU s struktur. Man kan ofte læse om projektgrupperne på KU s debatforum, hvor folk fx skriver: Jeg er i gang med at lave en projektgruppe om fiskeripolitik. Hvem vil være med? Hvis man har lyst, er det bare med at komme på banen. Det kræver typisk ikke specielle kvalifikationer at deltage i en projektgruppe. Bare man har interessen for det pågældende emne, er man velkommen til at søge. En af ideerne med projektgrupperne er nemlig, at helt nye medlemmer skal kunne blive engagerede fra dag 1, og tilegne sig viden gennem dette arbejde. En projektgruppe kan få støtte fra KULO i form af eksempelvis et økonomisk tilskud, rejserefusion til gruppens møder eller hjælp til at opbygge en hjemmeside En projektgruppe skal godkendes af FU. Det foregår i praksis ved, at man indsender en ansøgning til FU, og FU tager så hurtigst muligt stilling til, om den kan godkendes. Læs mere om ansøgningsprocessen på konservativungdom.dk under Projektgrupper. Hovedkontoret KU s hovedkontor (HQ) er placeret på Frederiksberg overfor Frederiksberg Rådhus. Adressen til hovedkontoret er: Konservativ Ungdoms Landsorganisation Allegade 24A 1. sal 2000 Frederiksberg Fra hovedkontoret styres KU i det daglige og her arbejder KU s landsformand, en landssekretær, en kontorelev samt et mindre antal deltidsansatte, f.eks. en IT-ansvarlig og en rengøringsmedhjælper. Udover det lønnede personale trækker hovedkontoret i høj grad på frivillige kræfter, når der skal f.eks. skal sendes kontingenter ud, pakkes kampagnemateriale m.v. Hovedkontoret står bl.a. for vedligeholdelse af KU s hjemmeside, henvendelser fra skoleelever, pressen m.fl. Det er ligeledes hovedkontoret, der ofte tager imod henvendelser fra unge mennesker, der vil melde sig ind i KU eller vil have mere materiale om organisationen. Hvis hovedkontoret får et nyt medlem, melder de vedkommende ind i den nærmeste lokalforening og giver den lokale formand besked om, at der er kommet et nyt medlem til (Se mere under Medlemskontakt ). 6

7 Hvis et medlem ønsker at melde sig ind i en anden KU-forening end den nærmeste (f.eks. pga. uddannelsessted) tager Hovedkontoret naturligvis hensyn til dette. Dette kan skrives i kommentarfeltet på indmeldelsen, eller man kan kontakte hovedkontoret. KU s lager af plakater, pjecer, løbesedler, badges og andet kampagnemateriale befinder sig ligeledes på hovedkontoret. Herfra kan du kvit og frit få tilsendt alt, hvad du behøver for at hverve i dit lokalområde. Også KU s hjemmeside, konservativungdom.dk, styres fra hovedkontoret. På hjemmesidens debatforum foregår der politisk debat og derudover er det ofte i debatforummet, man finder oplysninger om aktiviteter (under Organisatorisk ). Hjemmesiden har en intern del, som man får adgang til ved at oprette et medlemslogin. Her finder man bl.a. KU s vedtægter, opgørelser over, hvilke foreninger der har flest medlemmer og resumeer fra møderne i KU s forretningsudvalg (FU). Hovedkontoret kan hjælpe, hvis du har problemer med at få adgang. Landsråd Landsrådet finder sted hvert år i marts og er den ubetinget største begivenhed i KU-året. Her mødes KU ere fra hele landet i en weekend for at diskutere politik, netværke, beslutte hvad KU skal mene fremover, vælge hvem der i det kommende år skal lede KU s landsorganisation (FU) samt at feste. Landsrådet skydes allerede i gang om fredagen, sidst på eftermiddagen, når der holdes et åbent møde i Økonomiudvalget. Her er alle medlemmer velkomne til at møde op og få et indblik i KU s økonomi. Samtidig holdes der et intromøde for nye medlemmer, hvor der vil blive forklaret, hvordan Landsrådet er sat sammen, hvordan man kan bruge sin taleret og komme på talerstolen og generelt får indsigt i, hvad der kommer til at ske i weekenden. Efter møderne er der middag og fest. De fleste KU ere vælger at starte landsrådet allerede om fredagen for at få mest muligt ud af denne fantastiske weekend. Om lørdagen åbnes landsrådet officielt. Inden det åbnes, bliver der udleveret stemmesedler i et lokale tæt på selve landsrådssalen. Alle KU ere, der har betalt kontingent i det foregående år, har stemmeret. Landsrådet starter med fanemarch, velkomst og diverse taler, og derudover vælger den lokalforening, der er vært for landsrådet, ofte at krydre åbningen med festlige indslag. Alle KU ere har mulighed for at indsende forslag til landsrådet både politiske og organisatoriske ændringsforslag. På selve landsrådet behandles både ændringer til vedtægterne, det politiske program ligesom landsformanden holder et politisk oplæg og næstformand holdet er oplæg til organisatorisk drøftelse. Især den politiske debat, ser de fleste frem til. Her diskuteres, hvordan KU s politiske program skal skrues sammen, altså hvad KU skal mene om forsvarspolitik, socialpolitik m.v. fremover. Debatten er sjov og spændende, og til tider går bølgerne højt. Her er der rig mulighed for at teste sine evner på en talerstol. Sidst på eftermiddagen slutter landsrådets første dag og folk drager til hoteller, vandrehjem m.v. for at klæde om til landsrådsfesten. Til festen møder de fleste piger i kjoler, mens fyrene har jakkesæt eller smoking på. Landsrådsfesten starter med en stilfuld middag med taler og sceneunderholdning undervejs. Derefter ryddes salen, så KU erne kan komme til at danse, feste og hygge sig. Søndag morgen starter landsrådets anden dag, og de politiske debatter fortsætter. Søndagen er især præget af spænding om, hvordan personvalget løber an. Det plejer at foregå efter frokostpausen (Se mere om, hvilke organer folk vælges til i kapitlet KU s opbygning ). 7

8 I løbet af weekenden er der en række andre indslag såsom den traditionsrige hilsen i form af et telegram til Dronningen (hvor alle rejser sig) og taler fra ministre eller andre fremtrædende konservative. Internationalt samarbejde Organisationer KU er medlem af flg. organisationer NUU (Nordisk Ungkonservative Union): NUU består af de konservative ungdomsorganisationer i de fem nordiske lande. Fokus i NUU er meget organisatorisk, med f.eks. udveksling af kampagneideer. NUU arrangerer hvert år et par seminarer med temaer, der berører Norden, og hvor der samtidig bliver tid til at diskutere den politiske situation i de enkelte lande. Derudover udveksles der inspiration til kampagner blandt medlemsorganisationerne. IYDU (International Young Democrat Union): IYDU er en verdensomspændende organisation med medlemmer fra 5 kontinenter, der samtidig fungerer som ungdomsorganisation for International Democrat Union (IDU). I IYDU mødes unge konservative fra hele verden for at diskutere, hvordan man bedst kan få spredt budskabet om frihed, konservatisme og kapitalisme. Der er fx kørt kampagner for at gøre opmærksom på mangel på frihed i Cuba, Zimbabwe, Hviderusland mv. Det internationale samarbejde varetages af et medlem af Forretningsudvalget, der som udgangspunkt f.eks. opslår alle internationale arrangementer, så alle medlemmer får mulighed for at søge deltagelse ved konferencer, seminarer m.v. Projekter Der er også mulighed for at lave projektgrupper gennem det internationale samarbejde. Et eksempel herpå er Mellemøstgruppen, som to gange har sendt delegationer af KU ere til Mellemøsten. Nu arbejdes der for at få et partnerskab op at stå med en mellemøstlig organisation. Så har man en idé til et projekt, som har med internationalt samarbejde at gøre, kan IU hjælpe. Uddannelse Konservativ Ungdoms uddannelsessystem er stedet, hvor man som medlem specialisere og dygtiggøre sig. Målet med uddannelsesudbuddet er, at deltagerne skal kunne dyrke deres specifikke interesser, og dermed uddannes på et højere niveau. De forskellige kurser slås op på hjemmesiden, og der sendes mail ud forud for afholdelse. Uddannelsesstrukturen er bygget op som en tretrins-raket, hvor det første kursus giver adgang til det næste osv. Grundkursus (GK) Dette kursus retter sig især mod nye medlemmer. Her gives en grundlæggende introduktion til foreningens historie, organisationens struktur og ikke mindst en gennemgang af vores ideologiske baggrund -konservatismen. Grundkurset anbefales til alle medlemmer af KU. 8

9 Linjeuddannelsen (LK) Linjeuddannelserne er overbygningen til GK. Det kræves, at man har gennemført GK for at komme på en linjeuddannelse, som gennemføres i en weekend. For at give deltagerne mulighed for at specialisere sig indenfor hver deres interessefelt bliver uddannelsen delt op i tre linjer: organisatorisk og politisk. Organisatorisk Konservativ Ungdom ønsker med denne linjeuddannelse at sikre mulighederne for et styrket lokalforeningsarbejde, da deltagerne primært uddannes med henblik på lokalforeningsarbejde i en bestyrelse. Uddannelsens muligheder kan dog udnyttes mere bredt, da kompetencerne kan tolkes som grundlæggende i foreningsarbejde under et. Målet med den organisatoriske uddannelse er at give deltagerne kompetencer til at lede, administrere og repræsentere en forening. Uddannelsens klare sigte er derfor, at sikre deltagernes evne til varetagelse af både den daglige drift såvel som nyskabende initiativer. Politisk Målet med politikeruddannelsen er at give deltagerne kompetencer til at forberede, udføre og lede valgkamp, hvor man selv er kandidat. Konservativ Ungdom ønsker med denne linjeuddannelse at sikre mulighederne for et øget politisk arbejde, som kan være med til at styrke den konservative profil i både almindelighed og ved valg i særdeleshed. Uddannelsens muligheder vil dog sagtens kunne udnyttes mere bredt, og ambitioner om kandidatur er ikke en forudsætning for deltagelse. Konsulentkursus (KK) Konsulentkurset er foreningens eliteuddannelse og består af en uges intensiv undervisning med en lang række praktiske opgaver. Tonen på kurset er hård, og der forventes meget af kursisterne både fagligt, socialt og psykisk, idet søvnmængden på kurset er særdeles sparsom og presset er stort. Konsulentkurset foregår altid på Konservativ Ungdoms kursusejendom Guldberghus ved Kobæk Strand fra første søndag i juli. 9

10 Lokalforeningsarbejdet Den nye bestyrelse Når en ny bestyrelse tager over, venter der flere vigtige opgaver - især for den nye formand. Det er vigtigt, at man med det samme får overdraget alle relevante papirer (referater, aftaler om leje af lokaler osv.). Derudover skal man fortælle de relevante parter, at KU har fået ny ledelse. Medlemmerne Det er ikke altid muligt for alle medlemmer at møde op til generalforsamlingen. Derfor er det en god idé, hvis den nye formand sender alle medlemmer et brev eller en mail, hvor han/hun fortæller, hvordan generalforsamlingen gik, takker for valget og fortæller om, hvad der kommer til at ske i KU og lokalforeningen fremover. Pressen Et formandsskifte er en oplagt mulighed for at få presseomtale. Send en pressemeddelelse til lokalaviser, lokalradio m.v. Skriv i meddelelsen, hvem den nye formand er (alder, uddannelse osv.) og hvad hans planer er for det kommende år. Det kunne være, at KU vil kæmpe for flere cykelstier i byen, at KU vil føre kampagne for at få unge mennesker til at forstå, at øget overvågning truer deres frihed, eller at KU meget snart har et spændende arrangement, som alle selvfølgelig er inviteret til. Hvis foreningen har opnået gode resultater (medlemsfremgang, mange aktiviteter, en KU er i byrådet m.v.) i det foregående år, er det også en god idé at nævne dette. Man bør naturligvis også skrive en pressemeddelelse, hvis formanden bliver genvalgt. Så kan meddelelsen eksempelvis køre på: Søren fortsætter som KU-formand efter et succesfuldt år. I løbet af det forgangne år opnåede KU osv. Husk at vedhæfte billede af formanden og evt. et gruppebillede af bestyrelsen til pressemeddelelsen. Det fanger øjet og det kan ikke gå værre, end at det ikke kommer med. Husk også at skrive et telefonnummer, hvor journalisterne kan få fat på dig, hvis de har opklarende spørgsmål. Det er i øvrigt også en god idé, at ringe til avisen/lokalradioen og fortælle, at pressemeddelelsen er udsendt Banken Hvis der er blevet valgt ny kasserer, så få ændret fuldmagten i banken, så det er den rigtige, der har adgang til foreningens konti. Sørg også for at få overleveret en evt. kasse med kontanter samt papirer. Det Konservative Folkeparti Informér også Vælger- og kredsforeningen om, at der er kommet en ny KU-formand. KU-formanden har ret til at deltage i partiets bestyrelsesmøder - med både tale- og stemmeret, altså på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det kræver naturligvis, at partiet ved, hvem der er formand. Hvis man er ny på posten og der ikke har været den store aktivitet i lokalforeningen tidligere kan man f.eks. invitere vælgerforeningens formand til et bestyrelsesmøde for at høre, hvordan I kan hjælpe hinanden og samarbejde fremover. Det kunne både være økonomisk, bruge hinandens faciliteter, føre kampagner 10

11 sammen eller bare for at høre, om vælgerforeningen har nogle unge medlemmer, der kunne være interesseret i at blande sig med nogen på deres egen alder. Hovedkontoret Hurtigst muligt efter generalforsamlingen skal hovedkontoret have at vide, hvordan den gik. Det foregår på et såkaldt bestyrelsesindberetningsskema, som kan downloades fra hjemmesiden. konservativungdom.dk/download-dine-kulo-filer-her Bestyrelsesarbejdet Bestyrelserne i KU s mange lokalforeninger arbejder vidt forskelligt. Nogle foreninger er meget strikse mht. tale- og stemmeret, dagsordener og andre formaliteter. Andre foreninger inviterer åbent alle medlemmer til bestyrelsesmøder og er knap så barske med referaterne. Dette er selvfølgelig helt op til den enkelte bestyrelse at vurdere, hvilken fremgangsmåde der bedst passer til netop deres lokalforening. Det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen er det konstituerende, dvs. at bestyrelsen beslutter, hvem der skal være sekretær og kasserer. Man kan også udnævne en hverveansvarlig, en festansvarlig m.v. Uanset hvad bør man nok vænne sig til at tage referater af bestyrelsesmøderne. Referater er et vigtigt arbejdsredskab, som man både kan bruge til at holde styr på de planer, man har lagt for fremtiden men så man også kan gå tilbage og se, hvad man har lovet hinanden på de tidligere møder. Det er også en god idé, at folk sender deres meddelelser, om hvad de har lavet siden sidste bestyrelsesmøde rundt en uges tid inden mødet det sparer tid og giver de andre mulighed for at forberede spørgsmål. Derudover bør man arbejde hen imod en fast rutine omkring bestyrelsesmøderne. En fast rutine op til, på og efter et bestyrelsesmøde kunne være: Formanden indkalder til bestyrelsesmøde to uger i forvejen og spørger samtidigt bestyrelsesmedlemmerne, om der er noget, de kunne tænke sig på dagsordenen. Formanden sender en dagsorden ud en uge inden mødet, så alle kan nå at forberede sig til mødet. På selve mødet sørger formanden for, at dagsordenen bliver løbet igennem, mens sekretæren tager referat. Ved bestyrelsesmødets afslutning nedfældes det hvem som skal lave hvad og deadlines sættes Hurtigst muligt efter bestyrelsesmødet udsender sekretæren sit referat, som resten af bestyrelsen så kan kommentere på eller få ændret i, hvis de er uenige i det, der er blevet skrevet. Sekretæren skriver eventuelle rettelser ind i referatet og sender det ud igen inden det næste bestyrelsesmøde, hvor det så skal godkendes for derefter at kunne blive brugt som arbejdsredskab fremover. 11

12 En dagsorden kan f.eks. se sådan ud: Sørg for at holde bestyrelsesmøder med et nogenlunde fast interval. Det giver en god rutine, hvis man f.eks. på forhånd har aftalt, at der den første tirsdag i hver eller hver anden måned er bestyrelsesmøde. På nogle tider af året vil der måske ikke være sket det store siden sidste møde men det er stadig en god mulighed for at finde sammen og evaluere på det afholdte og på bestyrelsesarbejdet generelt og at brainstorme på nye idéer. Økonomi KU s lokalforeninger har meget forskellig økonomi. Nogle foreninger har egne lokaler, hvor der omsættes for tusindvis af kroner i baren andre klarer sig for færre midler. Men alle foreninger har kontingentindtægter. Alle nye medlemmer betaler som minimum 75 kr. men variere en smule fra forening til forening afhængig af, hvad der er besluttet på generalforsamlingen. Foreningen skal meddele taksten til hovedkontoret. Kontoret sender ud fra disse oplysninger girokort direkte ud til foreningens medlemmer i løbet af foråret. Derudover foretages der kontingentudsendelser i løbet af året, hvor der sendes girokort eller betalingslink via mail til nye medlemmer og til dem, der ikke har fået betalt endnu. 12

13 Hovedkontoret beholder 10 kr. af kontingentet resten overføres til lokalforeningens bankkonto. Husk derfor at tjekke med hovedkontoret, om de har jeres rette kontooplysninger. Det er lokalforeningernes ansvar at holde dét ajour ikke hovedkontorets. Men der er mange andre muligheder for indtægter end kontingentet: Fester, annoncer i medlemsblad og på hjemmeside, donationer fra politiske sympatisører m.v. Støttebidrag kan eksempelvis komme fra gamle KU ere, lokale erhvervsdrivende eller byens konservative vælgerforening. Partiet er naturligvis interesseret i, at der er en velfungerende KU-forening og er derfor ofte villig til at donere større eller mindre beløb til KU. Dette sker sommetider efter noget for noget - princippet, hvor KU eksempelvis sætter valgplakater op til gengæld for et tilskud. Ofte er det en god idé at spørge den lokale vælgerforening om økonomisk bistand til hverveaktioner, da det i det lange løb også kommer dem til gode. Desuden giver kommunerne tilskud i mange forskellige former f.eks. medlemstilskud, aktivitetstilskud eller tilskud til lederuddannelser. Ring til rådhuset og få at vide hvilke muligheder, der er i netop din kommune. KULO har afsat en såkaldt lokalforeningspulse, som alle lokalforeninger kan søge f.eks. på baggrund af en idé til en fed hvervekampagne, en aktion, eller andet, som kan booste folks kendskab til KU, så har I mulighed for at søge støtte her. Dette gøres ved at sende en ansøgning til FU på fu@konservativungdom.dk. Når I har fået godkendt projektet, er det vigtigt, at I gemmer bonnerne, så revisorerne kan se, hvad pengene er blevet brugt til. Lokaler For mange foreninger er det en stor drøm at få egne lokaler, så man har et fast samlingssted frem for at mødes på skoler, i private hjem o. lign. Lokaler kan udsmykkes med KU-faner, plakater osv. og dermed skabe en fantastisk ramme om en forening i vækst - men det kan være en dyr fornøjelse. For at få det til at hænge sammen, er det nødvendigt med kommunalt tilskud samt solide indtægter, oftest fra en bar eller via sponsorater. Såvel husleje som kommunale tilskud svinger fra by til by, og derfor er det umuligt sige noget generelt om, hvor stor en forening skal være, før den kan bære at have lokaler. Går din forening med lokaleplaner, så tag kontakt til hovedkontoret eller et FU-medlem og få regnet situationen igennem. Medlemshåndtering Det er vigtigt, at medlemmerne føler sig godt tilpas i KU. Dette kan gøres dels gennem fede aktiviteter (se afsnittet om dette), og dels ved at man konstant har fokus på medlemspleje især over for de nye medlemmer. Sørg for at et nyt medlem, der kommer til sit første KU-møde, føler sig velkommen. Spørg hvad han/hun laver, hvorfor vedkommende er blevet KU er osv. Et lusket trick er at skrive sig informationerne bag øret, så man også husker at spørge til de samme ting, næste gang man mødes, f.eks. Nå, hvordan gik din eksamen i økonomi så? eller Hey igen! Var det en sjov studietur til Berlin? Hvis I fra hovedkontoret får besked om at et nyt medlem har meldt sig ind, så ring med det samme og byd vedkommende velkommen i KU og fortæl hvilke aktiviteter der er i den kommende tid. Hør også om han/hun har nogle spørgsmål til sit medlemskab. 13

14 Derudover er det vigtigt, at både nye og gamle medlemmer får oplysninger om, hvad der sker i foreningen. Dette kan ske gennem medlemsblade, nyhedsmails, facebook, på sms, hjemmesider eller telefonopkald. Sidstnævnte virker ofte bedst i forhold til at motivere medlemmerne, da den personlige kontakt i højere grad forpligter. Sørg for at danne et overblik over, hvad der har de enkelte medlemmers interesse så medlemmer med særlige interesser får de rigtige informationer. Hvis en person har meldt sig ind i KU for at komme i byrådet, så giv ham informationer om opstillingsmøder, og hvis en går meget op i EU, så fortæl hende om den nye projektgruppe om Det Europæiske Samarbejde. Derudover er der en række tekniske forhold, der skal være i orden i forhold til medlemmer. KU har central medlemsregistrering, hvilket vil sige, det er hovedkontoret, der registrer alle nye personer, der melder sig ind i KU, ligesom de opbevarer alle oplysningerne på de eksisterende medlemmer. Alle lokalforeningsformænd kan få eget login til medlemsdatabasen, som findes på Det er vigtigt, at de enkelte lokalforeninger vedligeholder oplysningerne om deres medlemmer, så adresseoplysninger f.eks. er korrekte ved udsendelse af breve, kontingentopkrævning m.v. Det er typisk formanden, der ajourfører medlemsdatabasen, men det kan også være en anden person i foreningen, der er medlemsansvarlig. Hvis en forening har mange medlemmer, kan man vælge flere medlemsansvarlige, der så hver især for ansvaret for en bestemt gruppe medlemmer. Det kan så være, at foreningens festansvarlige tager kontakt til festmedlemmer, at foreningens politiske hoved ringer og hyggesnakker med de mest politisk interesserede og at foreningens KULO-bindeled underretter sine medlemmer om, hvad KULO har af planen i den nærmeste fremtid. Lokalforeningen kan altid downloade en liste over foreningens medlemmer via medlemsdatabasen. I medlemsdatabasen kan det være en fordel at notere forskellige ting om medlemmerne til internt brug i foreningen. Nogle medlemmer skal måske kun have festinvitationer, mens andre kun vil høre om politikken. På den måde trætter man ikke knap så aktive medlemmer med (for dem) ligegyldig information og materiale. En forening kan også have støttemedlemmer. Det er medlemmer, der ikke er officielt med i KU, eller som måske er primært medlemmer i en anden lokalforening. Foreningen står selv for administrationen af støtte medlemmer, og skal ikke indberette disse til KULO. Man kan med fordel skrive støttemedlemmer i en separat database og sende girokort til dem en gang om året. Hvervning Når bestyrelsesarbejdet kører, og man har fået mod på at tage skridtet videre, er det tid til at finde nye og flere medlemmer til foreningen. Hvis foreningen tidligere har ligget helt død eller man lige har startet en ny forening op, og man skal starte fra bunden af, kan man selvfølgelig tage det i den omvendte rækkefølge. Et oplagt sted at begynde er selvfølgelig de lokale uddannelsesinstitutioner herunder gymnasier, handelsskoler og lignende. Hér er mange unge, der vil frem i livet og det er guf for os konservative. Den mest effektive hvervning er gennem den personlige vennekreds. Fortæl dine venner og bekendte om, hvor fedt det er at være KU er og inviter dem med til et arrangement eller en fest og husk så at have en åben bærbar klar til indmeldelse. 14

15 Man behøver ikke at samle en hel hær for at hverve. Man skal bare have en god idé og mod på at opsøge og tale med fremmede unge med henblik på at fortælle dem om, hvor fedt KU er, og hvad der er af muligheder i en ungdomspolitisk organisation. Hvis man mangler idéer eller er lidt usikker på, hvordan man skal henvende sig til folk, er det en god idé at henvende sig til nogle af de andre foreninger i området, som måske har mere erfaring. Ellers kan man altid få en FU er ud og holde et oplæg om hvordan man gør det kan også være med til at give folk ekstra gejst inden man går i gang. Et par forslag til hverveaktioner, der er forholdsvis lette at stable på benene, kunne være: Morgenhvervning Man finder det rette sted og starter tidligt. Varm kakao, kaffe og morgenbrød er noget, de fleste er interesserede i en kold morgen. Det kan gøres relativt billigt og det er en fremragende måde at komme i snak med folk på. Man kan så, når de har taget imod et rundstykke eller en kop kakao, aflevere en pjece om KU, som de kan læse i frikvarteret og diskutere med klassekammeraterne. Konceptet kan også bruges en lun eftermiddag, når folk er på vej hjem fra skole i stedet. Her er kold sodavand eller en en-krones-slikpose en sikker og billig vinder. Gadehvervning En klassiker er gadeaktionen, hvor man finder et travlt sted i midtbyen, sætter et bord med pjecer eller merchandise op og ellers starter fra en ende af med at hive fat i tilfældigt forbipasserende unge. Hér kan både bruges aktuelle, lokale sager eller standard kampagnemateriale fra KULO. Husk at indhente de relevante tilladelser i forbindelse med aktioner. F.eks. skal man ved aktioner, hvor man har en stand eller noget til at stå oftest have tilladelse fra kommunen. Alt hvad man her skal oplyse er aktionens formål, dens tidspunkt og varighed. Husk også på, at selvom der med garanti vil være nogle unge, der fra start er imod jer, så hold humøret højt og vær altid venlige og imødekommende for jo bredere man forsøger sig, jo bredere rammer man. Et godt tip er ikke at spilde tid på de unge, der kun er på tværs. Brug hellere den nødvendige tid på dem, der er oprigtigt interesseret. Det lærer man hurtigt at aflæse. Aktiviteter Overordnet set kan man dele de lokale aktiviteter ind i fire kategorier: Politiske, organisatoriske, sociale og oplysende. Derudover kan det være en fordel at skelne mellem aktiviteter for nye medlemmer og ordinære aktiviteter. Når man planlægger sine aktiviteter, er det en god idé at have et blandet program med udgangspunkt i de ovenfor nævnte kategorier. Ikke alle medlemmer har samme interesser, så jo bredere udbuddet af aktiviteter er, jo flere medlemmer kan man overtale til at deltage. Alle lokalforeninger har mange passive medlemmer altså medlemmer, der trofast betaler deres kontingent men ikke dukker op til arrangementerne. Kontakt dem og spørg dem om, hvad der skulle til, hvis de skulle blive mere aktive i KU. Det er selvfølgelig fair nok, hvis de bare vil støtte sagen eller ikke har tid til at være aktive men husk, at aktive medlemmer avler aktive medlemmer, så det gælder altid om at få så mange som muligt ud af busken. Det er en god idé at bruge sine aktiviteter på at skaffe flere medlemmer. Altså ikke decideret på hvervemåden men at fodre folk med så fede aktiviteter, at det lokker folk til. Hvis man er tidligt ude med invitationerne, kan man sagtens få et stort politisk navn på besøg i lokalforeningen. Ministre har ofte booket op et halvt år frem men så har man også god tid til at annoncere det lokalt. Hæng plakater eller aktivitetskalendere op på handelsskoler, gymnasier o. lign. når KU har et fedt arrangement, f.eks. hvis et konservativt folketingsmedlem eller KU s landsformand kommer på besøg. Skriv gerne, at man er 15

16 velkommen til at dukke op og se, hvad KU er for noget, selvom man ikke er medlem endnu ligesom det også er tilladt at medbringe venner. Det et naturligvis også en god idé at fortælle pressen om de fede aktiviteter. Det er ikke så tit, der dukker en journalist op til arrangementet, men til gengæld skriver avisen ofte en foromtale. Lokalsprøjterne er oftest meget villige til at skrive om, hvad der sker i de politiske ungdomsforeninger og journalister er af natur dovne så hvis man planter en færdig artikel i redaktørens indbakke, er chancerne for, at den ryger direkte i avisen, rigtig gode. Når man først har opbygget en fast skare af aktive medlemmer, kan man begynde at tænke på, hvordan man fastholder dem. Igen er det en god idé at involvere folk selv og høre, hvad de ville finde mest interessant. Sørg hele tiden for at krydre de politiske arrangementer med sociale happenings som pokerturneringer, julefrokoster, biografture, fredagscaféer og lignende for at holde stemningen højt og for at lære hinanden bedre at kende Det sociale er ofte ligeså vigtigt for en velfungerende forening, som de højt profilerede faglige arrangementer. En vigtig ting, man som helt ny bestyrelse skal huske, er lynhurtigt at få lært hinanden godt at kende så arbejder man meget bedre sammen. Derfor kan det sagtens betale sig at holde en bestyrelsesteambuilding -aktivitet i starten af KU-året. Hér behøver det ikke at være det politiske, der er i højsæde men stræb nærmere hen imod at ryste bestyrelsen sammen. Tag en weekend i et sommerhus, tag en aften i byen eller noget andet socialt og afslappende. Det er ligeledes en god idé, at bestyrelsen i starten af året definerer sine mål og arbejdsopgaver meget klart. Dette kan være et godt værktøj til det kommende bestyrelsesarbejde og skabe mere overblik over år. Problemer Som lokalforeningsformand kan man desværre risikere at støde ind i forskellige interne og eksterne problemer, som det er nødvendigt at være opmærksom på. Vi har forsøgt at give en gennemgang af de mest typiske. Aggressiv presse Rundt omkring på de forskellige aviser sidder der en række sensationshungrende journalister, som leder efter en nem historie. Det kan være at en KU er har opført sig uheldigt, eller de kan ringe og udgive sig for at være interesseret i et medlemskab, i forsøget på, at få dig til at sige noget uheldigt, som de så kan binde historien op på. Et eksempel kunne være at de spørger om det er ok at være medlem af Dansk Front samtidig med at man er KU er. Som udgangspunkt kan man godt være medlem af andre organisationer end KU, bare det ikke er en politiske organisationen, hvis formål er i modstrid med Konservativ Ungdoms vedtagne formål eller program. I tilfældet med Dansk Front er deres program i klar modstrid med vores, og de skal derfor afvises. Er du i tvivl, så henvis til hovedkontoret, ligesom det er en god idé at fortælle om episoden, så vi kan advare andre lokalforeningsformænd Medlemmet med de underlige holdninger Fra tid til anden oplever man, at få medlemmer, som har holdninger som ligger langt fra den gennemsnitlige KU er. Det er ikke nødvendigvis et problem, men hvis holdningerne er så ekstreme, at han/hun kan skade foreningens omdømme, bør man tage en snak med vedkommende om, hvorvidt denne 16

17 er medlem af den rigtige forening. Udtaler medlemmet sig offentligt på en måde, så det skader foreningen, bør du først tage kontakt til hovedkontoret, som vil tage kontakt til medlemmet. Fortsætter problemerne kan Forretningsudvalget i sidste instans ekskludere vedkommende efter vedtægterne, hvis det skønnes, at vedkommende modarbejder organisationens formål. Jura Foreningen kan risikere at løbe ind i juridiske problemer. Typisk er det kommunen, som nægter at give tilskud til f.eks. lokaler, men det kan også være alt fra nabostrid til personsager. Her er det en god idé at tage kontakt til hovedkvarteret, som har erfaring i at håndtere kommunerne, og som kan henvise til KUvenlige advokater. Interne kampe Desværre kan der opstå intern splid i din lokalforening. Dette kan være meget skadeligt for stemningen, og derfor for lokalforeningen som helhed. Derfor er det vigtigt at sørge for også at lytte til et evt. mindretal i bestyrelsen i stedet for at gennemtrumfe ting hen over hovedet på de andre. Skulle der være et uløseligt problem i bestyrelsen, kan man enten høre alle medlemmerne om deres holdning, eller bede en FU er om at komme og rådgive. 17

18 KU ordbog Bestyrelse Delegeret Forretningsudvalget FU Generalforsamling Gok GK Grundkursus Guldberghus HB HQ Kampagneudvalget KG, KHS, KTG, KSU KK Konsulentkursus KS KULO KU-sangen Landsråd En lokalforenings daglige ledelse. Det fænomen, at en forening delegerer en person til et andet organ. Tidligere udgjordes landsrådet bl.a. af delegerede fra lokalforeningerne. Alle KU-lokalforeningsformænd er i dag delegerede til partiets landsråd. Konservativ Ungdoms Landsorganisations daglige ledelse. Forretningsudvalget (se mere herunder) En lokalforenings øverste organ. Der skal afholdes en ordinær generalforsamling i hver lokalforening i startn af hvert år. Betegnelse for et (typisk ældre) medlem af vælgerforeningen. Kommer af betegnelsen en gammel gok. Forkortelse for grundkursus (se mere herunder) Fungerer dels som grundlæggende indførsel i foreningen, dels som forberedelse til Linjeuddannelserne (se mere herunder), dels som et kursus med selvstændig værdi, man behøver altså ikke tage yderligere kurser efterfølgende. Konservativ Ungdoms kursusejendom. En hytte beliggende ved Kobæk Strand i nærheden af Skælskør. Danner rammerne for konsulentkursus (se mere herunder) og den årlige sommerlejr. Forkortelse for Hovedbestyrelsen. Det Konservative Folkepartis øverste organ mellem landsrådene. Konservativ Ungdom har en plads i Hovedbestyrelsen, som tilfalder landsformanden. Forkortelse for Headquarter og bruges som betegnelse for KU s hovedkontor. Ansvarlig for KU s kampagner f.eks. ved folketingsvalg, hvervekampagner o. lign. Forkortelse for hhv. Konservative Gymnasiaster, Handelsgymnasiaster, Tekniske Gymnasiaster og Konservativ Skole Ungdom. Ingen af disse eksisterer i dag. Forkortelse for Konsulentkursus (se mere herunder). Konservativ Ungdoms øverste uddannelse. Kurset varer en uge og man lærer meget politisk og organisatorisk og man får meget lidt søvn! Konservative Studerende Konservativ Ungdoms Landsorganisation. Bruges ofte også om Konservativ Ungdoms hovedkontor. Synges normalt til (eller som afslutning på) større arrangementer i KU-regi. Hvis man er sort (se mere herunder), synger man med på 4. vers, er man rød undlader man (se mere herunder). Konservativ Ungdoms øverste organ, hvor alle medlemmer har 18

19 stemmeret. Landssekretær Landsstyrelsen Linjeuddannelse Lovudvalg LS LS er Medlemsmøde NUU Nyhavn Partiet Pressetjenesten Ref. Rød Shoppen Sort Superstore Økonomiudvalget Åbent økonomiudvalgsmøde Den daglige leder af Konservativ Ungdoms hovedkontor Organet blev nedlagt i 2004 og var tidligere Konservativ Ungdoms Landsorganisations organisatoriske ledelse. Uddannelsesledet mellem GK og KK. Foregår over to weekender i to retninger: politisk eller organisatorisk. Et udvalg valgt af landsrådet til bl.a. at påse, om vedtægterne overholdes. Har en rådgivende funktion i forhold til Forretningsudvalget og har visse vedtægtsmæssigt fastsatte kompetencer som f.eks. godkendelse af lokalforeningers særvedtægter. Forkortelse for Landsstyrelsen (se mere herunder) Et medlem af det nedlagte organ Landsstyrelsen. I daglig tale et møde for Konservativ Ungdoms medlemmer. I vedtægterne et informationsmøde som Forretningsudvalget afholder for at fortælle medlemmerne om organisationens tilstand. På mødet kan alle medlemmer tage spørgsmål op. Nordisk Ungkonservativ Union. Gaden hvor Det Konservative Folkeparti har hovedkontor. I daglig tale synonym for partiets hovedkontor. Det Konservative Folkeparti. Det Konservative Folkepartis pressetjeneste. Varetager presserelationer for partiet og har til huse på Christiansborg. Rejserefusion. Landsorganisationen betaler som regel rejsen til kurser, konferencer og lignende med undtagelser af Landsrådet. Udtryk for venstrefløjen i KU. Er typisk for at bevare folkekirken, bevare forbuddet mod hash og bevare værnepligten. Bliver også kaldt for statskonservative eller socialkonservative. Se Superstore. Udtryk for højrefløjen i KU. Er typisk for at adskille kirke og stat, lovliggøre hash og afskaffe værnepligten. Bliver ofte kaldt liberalkonservative. KU s tidligere online shop med salg af merchandise. Et udvalg valgt af landsrådet. Et organ, der rådgiver forretningsudvalget i økonomiske spørgsmål. Udvalget skal endvidere godkende visse af Forretningsudvalgets økonomiske beslutninger, f.eks. køb og salg af fast ejendom. Mødet fredagen inden landsrådet, hvor alle KU ere kan møde op og stille spørgsmål til KU s økonomi. 19

20 Partiet KU er som bekendt en selvstændig organisation og vi hænger som sådan ikke sammen med Det Konservative Folkeparti. KU blev stiftet af unge udbrydere af Højre i 1904 og Det Konservative Folkeparti kom først til i Det ville altså ikke være helt korrekt at kalde os for partiets ungdomsorganisation eller at kalde partiet for vores moderparti vi vil naturligvis hellere opfattes som en partner i kampen for konservatisme. Det er ganske logisk, at vi samarbejder med partiet, da vi jo deler de fleste holdninger men samtidig er det også KU s lod at være dén politiske vagthund, der kæmper for, at ideologien ikke glemmes hos de gamle. Poul Schlüter, der var landsformand for KU fra , sagde, at KU ikke skulle være partiets dikkende lammehale og det er en vending, der herefter er blevet brugt meget flittigt. I og med at vi arbejder så tæt sammen med partiet, har vi selvfølgelig også reel indflydelse at hente. KU har f.eks. en plads i partiets hovedbestyrelse, der udfyldes af landsformanden, og derudover er der forskellige, løbende projekter imellem KU og partiet tydeligst under valgkampe, hvor vi naturligt nok arbejder meget tæt sammen. Partiet er altid meget behjælpelige, når vi har brug for noget i forbindelse med kampagner, tryksager og valgkampe. Det Konservative Folkeparti er også logisk nok det sted, hvor KU ere med politikerdrømme fortsætter karrieren efter endt KU-værnepligt. Utallige af de politikere, partiet i dag har fået valgt i Folketinget og byråd rundt omkring i landet, har fået deres politiske uddannelse i KU f.eks. Brian Mikkelsen (Landsformand fra ), Henriette Kjær, Lars Barfoed, Helge Adam Møller m. fl. Man kan derfor konkludere, at KU igennem tiden har været fantastisk dygtige til at uddanne og forme politikere, der senere er blevet nogle af de mest magtfulde i landet, og mon ikke også, at både KU og partiet er mere end almindeligt interesseret i, at dette også fortsætter mange år frem i tiden? 20