ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. OKTOBER 2009 KL PÅ LÆRERVÆRELSET DAGSORDEN:

Transkript

1 ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN ONSDAG DEN 28. OKTOBER 2009 KL PÅ LÆRERVÆRELSET DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning fra sidste møde. 4. TEMA: Centerklasserne 5. Høringssvar om: tildelingsmodellen, styrelsesvedtægten for skolebiblioteket SFO 6. Skolebestyrelsesvalg 7. Skoleårsmøde 8. Meddelelser fra 1. medarbejderrepræsentant 2. medarbejderrepræsentant 3. medarbejderrepræsentant Skolebestyrelsens formand Skolens ledelse Udvalg 9. Evt. F:\Boerge\SKOLE\Bestyrelse\Referater\ Bestyrelsesreferat.doc

2 DAGSORDENSPUNKT 1: Godkendelse og underskrift af sidste referat. FREMSAT AF: Henning Pedersen SAGSFREMSTILLING: Indstilles til godkendelse BESLUTNING: Godkendt DAGSORDENSPUNKT 2: Elevrådet FREMSAT AF: Louise og Line (afbud) SAGSFREMSTILLING: Elevernes undervisningsmiljøundersøgelse står for døren. BESLUTNING: Taget til efterretning DAGSORDENSPUNKT 3: Opfølgning på FREMSAT AF: Henning Pedersen SAGSFREMSTILLING: - Arabisk skole: Imamen har spurgt, om Ådalskolen Dalgas kan lægge lokaler til. I forbindelse med Dalgasrapporten har man aktivt fravalgt de ellers gode tiltag. - Gideonitterne har henvendt sig til skolen for at ville dele det nye testamente ud i klasserne. - Cykelhærværk: Stort problem i øjeblikket. I november måned opsættes videoovervågning. - Økonomi: Kort gennemgået. Især blev reguleringerne fra gennemgået og forklaret. Samlet er der blevet fortaget en større nedregulering, hvilket betyder et samlet forventet underskud i finansåret. BESLUTNING: - Arabisk skole: Man fastholder den aktive indsats mht. Dalgasrapporten og er således ikke indstillet på at lægge lokaler til. - Det er skolebestyrelsens holdning, at religiøse grupper ikke skal dele religiøst materiale ud på skolen. - Taget til efterretning - Taget til efterretning DAGSORDENSPUNKT 4: TEMA: Centerklasserne FREMSAT AF: AS SAGSFREMSTILLING: Anne Borup vil orientere om centerklasserne og hvilken elevgruppe, der kunne være ønskelig i fremtiden. Der er faldende elevtal i Centerklasserne. Vi har tidligere sendt følgende: 2

3 Den 24. februar 2009 Denne beskrivelse er udarbejdet efter mødet mellem PPR Ledende skolepsykolog Maybritt Andersen, Skoleleder Henning Pedersen og Afdelingsleder Anne Borup den 19. februar. Baggrunden for beskrivelsen: Elevtallet i Centerklasserne er de sidste år faldet en tendens, der umiddelbart ikke ser ud til, vil ændre sig. Fra at have været oppe på 60 elever (starten af 2000) ser det pt. ud til, at tallet næste skoleår kommer ned på 35 uden tilgang af nye elever. I 2009/2010 forlader 6 elever 10. klasse med en ubekendt tilgang af elever dette skoleår. Dette betyder i den nuværende situation, at der i forhold til fysiske rammer er plads til flere elever på skolen. Derudover eksisterer der blandt personalet en vidensressource inden for specialpædagogik, som kan finde anvendelse inden for andre målgrupper. På mødet blev ADHD og udadrettede elever omtalt som en mulig ny elevgruppe i specialklasser på Ådalskolen. Målgruppen: Elevmålgruppen i denne beskrivelse er således udadrettede børn med normal begavelse. De har vanskeligheder og svært ved at tilpasse sig skolens almindelige undervisning. Gennem tidligere skolegang har de oplevet mange nederlag. Socialt og emotionelt er de ustabile og reagerer ikke hensigtsmæssigt. Der kan være tale om børn med diagnosen ADHD eller diagnoser, som kan relatere til ADHD (Tourette, hyperaktivitet, depression eller angst/ andet), derudover kan der være tale om elever uden diagnose, men som beskrives som meget udadrettede. Børnene vil ofte have oplevet nederlag i deres hidtidige skolegang og fra andre hverdagssituationer, og som følge deraf vil de have manglende selvtillid og selvværd i forhold til faglig og social indlæring. Nogle børn kan være medicinerede. Formål: Formålet med undervisningen er at støtte og give redskaber til eleverne, så de oplever succes i hverdagen både på skolen, i fritiden og hjemmiljøet og derved bryder negative mønstre og erfaringer. Hele virksomheden på skolen vil tage sigte på, at eleverne som voksne vil indgå i et aktivt og udadrettet liv på lige fod med andre mennesker. Det betyder, at der på skolen vil blive lagt et særligt fokus på følgende begreber: Væsentlige begreber i undervisningen Inklusion: Inklusionsbegrebet på Ådalskolen kan forstås ud fra følgende definition: Inklusion kan ses som en mulig kvalitet i relationen og samspillet mellem den enkelte og kollektivet, og dermed den enkeltes ret til udfoldelse på egne præmisser og samtidig pligt til at underordne sig kollektivet. Inklusive processer omfatter således forhandlinger, samspil og modspil, og således vil livet i et inklusivt fællesskab omfatte såvel inkluderende som ekskluderende processer og dynamik herigennem. (Quavang, Christian Special- og normalundervisning i inklusivt og eksklusivt perspektiv Den inkluderende skole Rasmus Alenkær (red.) 2008) 3

4 Med udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer inkluderes eleverne i klasser på den almindelige grundskole, således at omfanget af inklusionen kan variere, og at eleverne vil være tilknyttet deres egne klasser på størrelser mellem 4 og 8 elever. Inklusionsbegrebet på Ådalskolen er præget af, at enhver elev med sine behov i udgangspunktet er medtænkt, således at eleverne deltager i undervisningen på skolen som fuldgyldige og aktive deltagere på baggrund af elevens positive selvbillede. Forskellighed og deltagelse i undervisningen bliver omdrejningspunktet. Det betyder, at der i inklusionsbegrebet ligger den forudsætning, at det bygger på et fælles ansvar både fra elev- såvel som lærersiden. Lærernes arbejde bygger på fælles problemløsning, ansvar og forberedelse, når elever fra de nye målgrupper inkluderes i grundskolens klasser. Konkret vil lærerne følge med de nye elever ind i normalklasserne, når inklusion finder sted. I mere uformelle situationer som pauser og frikvarterer vil der ligeledes være en stærk voksendækning på eleverne. For eleverne betyder inklusion, at de med deres selvopfattelse skal kunne indgå i den klasseundervisning, der finder sted på grundskolen. Inklusionen vil derfor finde sted på baggrund af den enkelte elevs forudsætninger og behov samt den kontekst, eleven befinder sig i. Dialog: Dialogen er grundlaget for styrkelse af elevernes selvværd og læring. Dialogen finder sted med udgangspunkt i en opfattelse af, at der ikke er nogen patent på den absolutte sandhed, men at det er læreren, der er på forkant i dialogen. I dialogen får eleverne handlemuligheder og redskaber til at håndtere socialt vanskelige situationer, som de oplever i deres hverdag og i samværet med andre ud fra et anerkendende relationelt perspektiv. Eleverne kan gennem dialog med kontaktlærer reflektere over egne handlinger i samværet med andre. I elevens hjemklasse bliver der lagt timer ind til refleksion, men også i akutopståede situationer indgår dialog som et bevidst redskab i samværet med eleverne. Elevernes individuelle elevbeskrivelser, handleplaner og uddannelsesbøger er et udgangspunkt for dialogen ligesom aftaleark, porte folie og social stories kan være anvendelige redskaber. Samtalerne kan ses som både sociale og faglige læringssamtaler. Marte Meo er et pædagogiske redskab, lærerne i et vist omfang har anvendt i evalueringen af deres undervisning, og også dette redskab og videoanalyse kan anvendes som hjælp til dialogen med eleverne. Struktur og forudsigelighed: Når der er vanskeligheder med hjernens styrende funktioner, som disse elever vil være præget af, bliver struktur og forudsigelighed væsentlige forudsætninger. Strukturen opstår i en tydelig kommunikation mellem lærer og elev såvel verbalt (korte sætninger, en besked ad gangen, få valgmuligheder o.s.v.) som kropsligt. Men også i omgivelserne vil en tydelig struktur være afspejlet f.eks. i indretning af klasselokaler (gruppebord og enkeltmandspladser), tydelig skemalægning, kendskab til næste handling for dagen, kendte og tydelige voksne. Struktur og overskuelighed skærpes i samarbejdet mellem de involverede voksne. 4

5 Indholdet i undervisningen Undervisningens indhold følger folkeskolelovens anvisninger. Mange af eleverne vil dog have oplevet nederlag og manglende succeser i deres hidtidige undervisning, hvilket betyder, at der også vil være en meget stor opmærksomhed på elevernes selvværd som grundlag for deres læring og sociale adfærd. Hurtige og tydelige succesoplevelser, som kan afspejles i et tydeligt produkt, vil blive prioriteret. Disse kan f.eks. være idrætsaktiviteter, udeliv, praktiske gøremål som madlavning og sløjdfremstilling, at turde stå op og fortælle, emneorienterede forløb, ture ud af huset, fremstilling af skriftlige produkter og porte folio. Folkeskolens fag inddrages naturligt også i disse aktiviteter. Ligeledes vil mange af eleverne være konkrettænkende og vil derfor profitere af et praktisk konkret udgangspunkt som grundlag for undervisningen. Gennem undervisningen forberedes eleverne til folkeskolens afgangsprøver og videre skolegang. Helheden i elevens hverdag Helhed og kontinuitet vil gennemsyre elevernes dagligdag. Derfor er det vigtigt, at eleverne møder de samme voksne ved vikardækning, i SFO og i undervisningen. Samarbejde på tværs af de netværk, eleverne indgår i, er vigtigt. Dette samarbejde finder sted i personalefora, i forældresamarbejdet i undervisningen og gennem vidensdeling på skolen. Når det tilgodeser elevens tarv, kan eleven forblive i den aktuelle fritidsordning, eleven lokalt hører til. Her vil et tæt samarbejde blive prioriteret. Forældresamarbejdet: I samarbejdet med forældrene prioriteres en tæt og hyppig dialog. Dette finder sted formelt via en planlagt møderække og den daglige kontaktbog; men endnu vigtigere gennemføres også spontan forældrekontakt ved særligt opståede behov. Denne kontakt kan finde sted i form af lærer forældresamtaler og som netværksmøder, hvor elevens hele netværk (forældre, fritidsordning, sagsbehandlere, skolens psykolog m.fl.) inddrages. Fysiske rammer Den nye målgruppe kommer fysisk til at fungere i en afdeling adskilt fra både grundskolen og Centerklasserne i selvstændige lokaler og vil som sådan fungere uafhængigt af Centerklasserne. I inklusions øjemed rettes blikket mod 09 afdelingen (grundskolen). Dog vil den specialpædagogiske viden, der naturligt er til stede i Centerklasserne, blive udnyttet dels gennem brug af fælles personale dels gennem videns deling. Eleverne får indgang gennem hovedindgangen og adgang til eget gangareal. Det kunne være relevant at tænke i to selvstændige klasser i første omgang. Økonomi: For de nye specialklasser tænkes en tildelingsmodel i lighed med andre tilsvarende specialklasser i kommunen. Med hensyn til SFO-delen forventes en økonomisk ressourcetildeling, der tilgodeser elevernes pro- 5

6 blemstillinger og behov. Elevtallet er drastisk faldende bl.a. fordi vi ingen 11.årgang har mere samt pga. kommunalreformen, som gjorde, at der ikke længere kommer elever fra andre områder end nuværende Skive Kommune. Det faldende elevtal har stor betydning for personalet, men også for eleverne selv, da der bliver få muligheder at sætte elever sammen på rent fagligt og socialt. Den nuværende gruppe har vidtgående indlæringsvanskeligheder, det kunne være ønskeligt også at have en anden form for elevgruppe, som har lidt mindre indlæringsvanskeligheder. Der er planlagt et møde mellem Henriette Helge og Per Nors sammen med Centerklassens personale d. 17.november for at drøfte tanker om den nuværende situation samt muligheder i fremtiden. BESLUTNING: Taget til efterretning DAGSORDENSPUNKT 5: Høringssvar FREMSAT AF: John Lundgaard SAGSFREMSTILLING: Udkast til høringssvar om tildelingsmodellen: Som skolebestyrelsesmedlem kan man kun undre sig over den manglende sammenhæng mellem den politisk besluttede skolestruktur og finansieringen af den. Det er politisk besluttet, at der skal være undervisning 26 steder i kommunen. En beslutning, der blev truffet trods en viden om, at flere af undervisningsstederne ville have under 100 elever, og at børnetallet endog er kraftigt faldende i dele af kommunen. Det virker derfor uforståeligt, at vi som skolebestyrelse skal tage stilling til drastiske nedskæringer i et i forvejen udsultet skolebudget. Vi kan derfor ikke acceptere, at det særlige tillæg til skoler med klassekvotient under 14 reduceres med 50 % frem til 2013/14, hvorefter modellen evalueres igen med risiko for at det helt forsvinder. Dette giver stor utryghed hos forældre og personale. Vi skal så i 3 år have usikkerheden til at svæve over os. Mange såvel forældre som personale vil overveje, om de vil være med til dette. Dette kan medføre, at nogle flytter deres børn og derved være med til, at undervisningsstedet ikke pædagogisk og økonomisk er forsvarligt at drive videre. Det bliver dermed skolebestyrelsen, som får den vanskelige opgave at bede om, at undervisningsstedet nedlægges. Det er en politisk opgave. Det kan blive meget svært at finde forældre, der vil indtræde i en skolebestyrelse, hvis man kan frygte at skulle være med til at indstille, at undervisningsstedet skal lukke. Ved en yderligere reducering af de økonomiske midler må vi frygte, at vi ikke kan give et fagligt kvalificeret tilbud, og dermed bliver vi valgt fra. På nuværende tidspunkt har vi samlæste klasser i Rønbjerg. Dette er ikke muligt i Dalgas, da klasserne da bliver over 28 elever. Da Ådalskolen består af to små grundskoler med få klasser over 20 elever, er der ikke meget overskud, som der var ved overbygningen med de store klassekvotienter. Med en lille personalegruppe på de to undervisningssteder er det svært at klare vikardækning ved sygdom og kurser. Dette kan især for Dalgas betyde, at forældre vælger Brårup skole, da afstanden er meget kort. Det ville være ønskeligt, at man i stedet for årligt tilbagevende nedskæringer efter salamimetoden for 6

7 at få det kommunale skolebudget til at hænge sammen, skabte sammenhæng mellem det skolevæsen Skive Kommune ønsker at tilbyde, og det, den er villig til at betale for det. Enten må man bevilge de penge, der kræves for at få en ordentlig kvalitet inden for den vedtagne struktur til at fungere, eller også må man ændre skolestrukturen, så der kan satses på kvalitet inden for de rammer, der politisk er vilje til at bruge på skoleområdet. Usikkerheden om Ådalskolens fremtid har vi nu haft i mange år, og vi kan kun gentage hvad vi tidligere har ønsket i høringssvar: Det sidste års ændringer af skolestrukturen for Skive Kommune har allerede betydet endog store udfordringer for Ådalskolen. Udfordringer, som både skolens medarbejdere, ledelse og bestyrelse lægger sig i selen for at få det bedste ud af. Vi håber dog meget, at I medlemmer i børne- og Familieudvalget beslutter ikke at påføre os et yderligere problem, men derimod giver os plads og arbejdsro til at opbygge Ådalskolen som en stærk, attraktiv grundskole med to undervisningssteder. I forbindelse med Høring af bilag til styrelsesvedtægten for skolebiblioteket Vi finder det vigtigt at påpege, at vi ser det som en problematisk formulering, når man i afsnittet Virksomhed beskriver arbejdet på biblioteket/læringscentret som undervisning, når det netop i den nye arbejdstidsaftale (gældende fra næste skoleår) for lærere betegnes og afregnes som ikke undervisning. Desuden må man, som kommune, gøre sig bevidst, at det, at afsnittet omkring Åbningstid helt er faldet ud til fordel for en linie om, at det er op til skolens ledelse at træffe afgørelse om læringscentrets bemanding, kan resultere i meget forskellige forhold på kommunens skoler og hermed for elevernes muligheder for at benytte netop deres skolebibliotek. Dvs. at man som elev i Skive Kommune ikke nødvendigvis har ens muligheder. Høringssvar til ressourcetildelingsmodellen for Fritids-, Junior og Ungdomsklubber. I forbindelse med høringsprocessen vedr. ressourcetildelingsmodellen for Fritids-, Junior og Ungdomsklubber i Skive kommune, har vi på Ådalskolen følgende svar: Den ressourcetildelingsmodel der er sendt til høring, er både for Ådalskolens fritidsklubafdeling og juniorklubafdeling utilfredsstillende. Som man kan se af modellen, så får fritidsklubben med den nye model tildelt kr. mindre om året, end den gør i dag. Og det er ved en beregning, som er foretaget på 25 børn, et børnetal som vi havde i skoleåret 2008/09. Men nu er virkeligheden en lidt anden. Vi har pr indmeldt 40 børn i vores fritidsklub og tallet er stigende. Den tildelingsfaktor, som vi får tildelt økonomi efter i dag, ligger på ca. 1,27 timer pr. barn pr. uge. Derfor kan man hurtigt regne sig frem til, at vi med et forventet børnetal på 45 børn fra august 2010 vil komme til at få en noget dårligere økonomi. Et lille regnestykke: Ud over de kr. som vi står til at miste ved et børnetal på 25, kommer vi yderlige til at miste en tildeling på 0,52 timer pr. barn x 20 = 10, 4 time pr. uge. Tager vi en pædagogløn på /37x10,4, så får vi en reduktion på ,49 kr. Lagt sammen med de i forvejen sparede kr., kommer det til at koste vores fritidsklubsafdeling ,50 kr. i forhold til, at man kører videre med den nuværende model. For juniorklubben ser det på papiret lidt bedre ud med den nye tildelingsmodel, men det er det ikke. Vi får kr. mere om året, men nu skal vi til at holde åbnet 4 dage i stedet for 2 dage. Hvis vi kun har 2 åbningsaftener, vil vi blive reduceret i tildeling. I den ressourcetildelingsmodel der er lagt ud kan man læse, at der i forhold til den nuværende tildeling spares kr. på driften i klubberne. Da klubberne har et præventivt formål, er det vigtigt, at der sættes de nødvendige ressourcer af til det pædagogiske arbejde. 7

8 For fritidsklubben er det bl.a. vigtigt, at der er 2 medarbejdere i klubben hver dag, og da åbningstiden er på 18,5 time i ugen, bør grundtildelingen være på minimum 35 timer (20 leder timer og 15 pædagogtimer). Man skal huske på, at der skal tages højde for, at der i pædagogernes overenskomst er indlagt tid til andet arbejde. Dvs. at en pædagog på f.eks. 20 timer højst kan være sammen med børnene i 17,5 timer. De sidste 2,5 time skal bruges til personalemøder, forældremøder, indkøb m.m. Så derfor bør en minimumstildeling altså ligge på mindst 35 timer. Omregningsfaktoren kan så være 1 time pr. barn. Dvs. at der ved 20 ekstra børn, kommer en 20 timers pædagogstilling. For juniorklubben er det ligeledes vigtigt, at der er 2 medarbejdere i klubben hver aften. Dvs. at der minimum skal bruges 24 timer, hvis der skal være 2 medarbejdere på arbejde i de 4 åbningsaftener. Dvs. at en grundtildeling på 15 ledertimer og 12 pædagogtimer, altså 27 timer, vil være passende her, da der også her skal tages højde for tid til andet arbejde. Her vil det være i orden, at den efterfølgende omregning kommer til at hedde 0,75 time pr. barn. Hvis der ikke er 2 medarbejdere pr. aften, men man derimod er alene, hvad gør man så ved en ulykke, eller hvis der er adfærdsproblemer, der skal takles? Som et alternativ for juniorklubbens vedkommende kan man vælge, at man vedtager det fremsatte forslag for tildeling, men at man lader det være frit for den enkelte juniorklub, om den har åbnet 2, 3 eller 4 aftener, uden at der reduceres i tildelingen. Derved kan de nævnte problemstillinger for antal medarbejdere løses, uden der skal afsættes yderligere økonomi til området. Vi håber, at vi med beskrivelsen af ovennævnte problemstillinger har klargjort, at der er brug for at tildelingsmodellen rettes til. Samtidig beder vi om, at man tænker langsigtet og dermed præventivt, hvilket også på lidt længere sigt vil have en økonomisk gevinst for kommunen. BESLUTNING: Vedr. tildelingsmodellen. Anne Birgitte retter de sidste kommentarer til. Vedr. styrelsesvedtægten for skolebiblioteket: godkendt Vedr. tildeling for Fritids-, Junior og Ungdomsklubber. Niels Ole Nielsen laver de sidste rettelser - ellers godkendt. DAGSORDENSPUNKT 6: Skolebestyrelsesvalg FREMSAT AF: HE SAGSFREMSTILLING: Loven giver i øvrigt forældrene til børn i specialklasser ret til repræsentation i skolebestyrelsen, når der på skolen er specialklasser på mindst tre klassetrin. Der vil endvidere blive indført mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at opstilling af kandidater skal eller kan besluttes på forældremøder i den enkelte klasse. BESLUTNING: Man er ikke indstillet på at opstille kandidater i forbindelse med forældremøder. Vedr. skolebestyrelsesvalg på Ådalskolen og på Brårup tages punktet op ved næste skolebestyrelsesmøde. DAGSORDENSPUNKT 7: Skoleårsmøde FREMSAT AF: HE SAGSFREMSTILLING: Invitation til Skoleårsmøde 2009 i Skive Kommune Du inviteres hermed til skoleårsmøde d fra i Kulturcenteret, Skyttevej, Skive. 8

9 Skoleårsmødet vil i år finde sted i forbindelse med klimamarkedsdagene, hvor samtlige elever i Skive Kommunes skolevæsen deltager i dagene fra d til d D vil mellemtrinnets stande være opstillet og bemandet, så I vil kunne få et godt indtryk af arbejdet på skolerne. Programmet ser således ud: Kl Velkomst v. Peder Christensen, formand for Børne- og Familieudvalget Kl Oplæg om arbejdet med temaet Klima i skolevæsenet ved Dan Mortensen, Jebjerg Skole, tovholder på projektet Kl Skolernes stande besøges Kl Der serveres en let anretning Kl Tak for i aften, v. Per Nors, direktør for Børne- og Familieforvaltningen Tilmelding til mødet skal ske samlet fra hver skole til Gurli Germann ggch@skivekommune.dk senest onsdag d kl Vi glæder os til at se jer. BESLUTNING: Tilmeldinger sendes til Henning Pedersen pr. mail inden d DAGSORDENSPUNKT 8: Meddelelser FREMSAT AF: SAGSFREMSTILLING: 1. medarbejderrepræsentant Anni Davidsen Klimadagene d nov. står for døren. Arrangementet giver frustrationer hos lærerne. Programmet er ikke tydeligt. Elevplanerne bliver skrevet. Den nye arbejdstidsaftale er gældende fra næste skoleår og bevirker fx, at forældresamarbejdet bliver mere individuelt reguleret. Der opfordres til overvejelser om, hvordan dette meddeles ud til forældrene. Overbygningen forbereder en klimauge. 2. medarbejderrepræsentant Lone Korre Beck Dissing Lone reklamerer for det skolepolitiske vælgermøde medarbejderrepræsentant Jens Skolebestyrelsens formand Skolens ledelse Henning Pedersen, Michael Kurth Centerklassen deltager også ved at udstille deres arbejde til klimadagene i Skivehallerne. Når Anne Borup Svendsen stopper som afdelingsleder i Centerklassen er Henning Pedersen fungerende afdelingsleder. 4. års praktikanter i begge afdelinger. 1./2. R har været dybt optaget af deres landbrugsforløb med bondegårdsbesøg og mejeribesøg. 6. klasserne har været til informationsdag på Brårup i dag. 5. R skal i juniorpraktik i morgen. Legepladsen i Rønbjerg bliver flittigt brugt i døgndrift. Aktiv Danmark Rundt har været et godt tiltag også i år. Begge afdelingers grundskole har deltaget og klaret sig rigtig fint på landsplan. Udvalg BESLUTNING: Taget til efterretning 9

10 DAGSORDENSPUNKT 9: Evt. FREMSAT AF: SAGSFREMSTILLING: Skolebestyrelsen får udleveret folder vedr. opsamling på rummelighed. Herigennem fremgår, at Ådalskolen er pilotskole vedr. stafetlog, som skal styrke samarbejdet mellem forskellige ressourcepersoner. Efter klager fra naboer vedr. lysgener fra multibanen er der blevet monteret lyskontakt. Lyset kan nu tændes en halv time ad gangen, derefter slukkes lyset. Efter kl kan lyset ikke tændes. BESLUTNING: Taget til efterretning John Lundgaard Anders Ahrenfeldt Poul Gravgaard Anne Birgitte Jessen Finn Nielsen Leif Winther Torben Kjær Anni Davidsen Else Søe Lone Korre Beck Dissing 10