Marken er mejet. et forløb om høsten i børnehave og kirke

Transkript

1 Marken er mejet et forløb om høsten i børnehave og kirke De pædagogiske læreplaner, som børnehaverne siden 2004 har været forpligtet på at formulere, indeholder et punkt, der hedder kulturelle udtryksformer og værdier. Mange børnehaver anfører under dette punkt, at de ønsker at lære børnene om årstider, højtider og traditioner, herunder høsttiden. Nærværende oplæg indeholder ideer til et forløb om høsten i børnehaven, der begynder med at man sammen med børnene finder ud af, hvad høsten er, derpå begiver sig ud i naturen for at opleve høsten, og indsamle forskellige ting, der har med høsten at gøre. I børnehaven forbereder man sammen en høstfest, hvor man bager og sylter og pynter med nogle af de ting, man har indsamlet. Hvis det ønskes kan man også aftale en dag, hvor man går til høstgudstjeneste i den lokale kirke. Forløbet kan med fordel placeres i august- september, hvor høsten som regel er i fuld gang, eller i færd med at blive afsluttet. Da de fleste kirker holder høstgudstjenester i løbet af september, vil børnene måske kunne opleve, at kirkerne er pyntet med nogle af markens afgrøder, hvis de besøger kirken på det tidspunkt. Forslag til emner/ forløb i børnehaven Hvad er høst? Snakke med børnene om, hvorfor man høster, hvordan man mærker høsten i sin hverdag, og hvad man forbinder med høst. Man kan tale om forskellige former for høst: kornhøst, majs, roer, grønsager og frugter, og fortælle hvad de forskellige ting bruges til, når de er høstet. Man kan fremvise nogle varer, indkøbt i et almindeligt supermarked, og fortælle, at de kun er mulige at købe, fordi man høster. Man kan også tale med børnene om, hvad der sker med afgrøderne fra de høstes på marken, kommer i supermarkedet og til sidst ender på middagsbordet. Man kan komme ind på forskellen mellem høsten i dag og i gamle dage, hvor man ingen maskiner havde, men måtte høste med le, rive og andre primitive redskaber. Og hvor høsten ofte var en lang proces, hvor alle ude på landet hjalp til, også børnene, der ind imellem havde så travlt, at de ikke fik tid til at gå i skole. Man kan fortælle, at religion/ kristendom spillede en stor rolle i den sammenhæng, fordi det ikke var nogen selvfølge, at man fik en god høst. Derfor bad man for høsten, og gik i 1

2 kirke for at sige tak, hvis høsten blev god. Hvis høsten blev dårlig, bad man i stedet for en bedre høst næste år. Når høsten var i hus holdt man en stor fest på gården, hvor alle, der havde hjulpet til, var med, og spiste noget af den mad, man lavede af høstens udbytte. Hvis høsten blev dårlig, kunne det ofte betyde, at man måtte sulte hele vinteren, og i værste fald måtte folk gå fra hus og hjem fordi de ikke havde råd til at blive boende. I dag, hvor landbruget har store, moderne maskiner til hjælp, og kan anvende forskellige vækstfremmende midler, rammer det ikke samfundet nær så hårdt, hvis høsten bliver dårlig. Man kommer næppe til at opleve tomme hylder i butikkerne, eller mangle brød og frugt på bordet, fordi man i dag har mulighed for at importere varer fra udlandet. Inspiration til samtale om høst kan hentes ved at gå på biblioteket og undersøge, hvilke bøger, der findes om høsten. Spørg efter titler som f. eks. Landmandsliv - høst, Maskiner på marken, Traktorer, Magnus redder et rålam (kan bruges som højtlæsning), eller Sigurd og landbrugsmaskinen (kan også bruges som højtlæsning). Ud og opleve høsten Hvis der er mulighed for det, kan man tage ud og besøge en landmand på hans gård, og få ham til at fortælle, hvordan han høster. Måske kender nogle af børnene en landmand, man kan spørge, ellers kan man finde en oversigt over landbrug, der modtager besøg af skoler og børnehaver på: Man kan også bare nøjes med at tage ud og se landmændene, mens de kører i deres majetærskere og høster marken. Ude på marken kan man se, om man kan finde de fire kornsorter (byg, havre, rug og hvede), og måske få lov at plukke nogle, man kan bruge til at male mel, eller pynte med til høstfesten. Man kan tage ud i landskabet og finde ting, der har med høsten at gøre. Hvis man i forvejen har haft en snak om, hvad man forbinder med høst, vil man kunne udpege tingene, når man ser dem. De ting, man kan tage med sig (f.eks. blade, blomster, frugt, kornsorter, majs og roer), kan suppleres med billeder af høstmaskiner, gamle redskaber som f. eks. le og rive, kirker o. lign. og bruges til at lave en lille udstilling eller collage i børnehaven, der viser, hvad der har at gøre med høsten. Man tage ud og samle frugter, som kan bruges til at sylte, i madlavningen, eller som pynt ved høstfesten. Man kan f.eks. samle hyben eller mælkebøtter, som kan bruges til at sætte på ståltråd og lave kranse af. 2

3 Høstfest Man kan invitere forældre, søskende, bedsteforældre eller andre til høstfest i børnehaven, hvor man pynter bordene og stuerne med de forskellige ting, man har indsamlet, og spiser den mad, man selv har lavet (se nedenstående forslag til opskrifter). Ved festen kan man også synge de høstsange, og måske vise nogle af de lege, man har lært (se ligeledes nedenstående). Kirken Hvis man ønsker at gå til høstgudstjeneste, kan man aftale tid med den lokale sognepræst. I kirken synger man de salmer, man har lært, og præsten kan evt. fortælle om, hvorfor man stadig holder høstgudstjene, selvom vi ikke kender til at mangle i dag. Hvis besøget finder sted lige efter, at kirken har afholdt søndagens høstgudstjeneste, kan det være, man kan få lov at få den pynt, der har været brugt, med hjem til høstfesten i børnehaven. Høstens salmer og sange Forslag til sange og salmer, man kan synge med børnene, og evt. bruge ved høstfesten og i kirken: Marken er mejet Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands slutter høsten altid med et gilde og en dans. 3

4 Adolph Recke 1886 Jeg er havren, jeg har bjælder på Jeg er havren, jeg har bjælder på, mer end tyve, tror jeg på hvert strå. Bonden kalder dem for mine fold. Gud velsigne ham den bondeknold. Jeg blev sået, medens lærker sang over grønne banker dagen lang; himlen brumled dybt sin melodi, og et rylefløjt gled ind deri. Mens i dug jeg groede fod for fod, groede sangen sammen med min rod; den, som ydmyg lægger øret til, hører lærkens triller i mit spil. Viben fløj om brak og pløjemand - og slog kryds for både plov og spand. Kryds slog bonden også over mig for at gi mig helse med på vej. Det kan kolde hjerner ej forstå: Jeg er lærkesangen på et strå, livets rytme dybt i sommerdræ, mer end gumlekost for øg og fæ. Juniregnen gjorde myg min muld julisolen gav mig af sit guld; sundhed risler mig i top opg skaft. Det er fra plagen har sin kraft. Jeg er ven med dug og grødevejr, ven med landets lyse bøgetræer, ven med al den danske sæd, som gror øst for hav som vest for sund og fjord. Jeg får solens sidste lange blink, 4

5 før den dukker ned bag gullig blink, og når aftenklokken ringer fred, står jeg på min tå og ringler med. Jeg skal ringle barnet til dets seng, ringle tågen op af sump og eng, ringle freden over hjemmet ind, ringle bønnen frem i fromme sind. Jeg er havren, mine bjælder går over lyse vange år for år, ringler om, hvor sang og kjærve gror herligt sammen på den danske jord. Jeppe Aakjær 1916 Jeg ved en lærkerede Jeg ved en lærkerede jeg siger ikke mer; den findes på en hede, et sted, som ingen ser. I reden er der unger, og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun. Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting. Jeg lurer bag en slåen. der står jeg ganske nær. Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr. For ræven han vil bide og drengen samle bær. 5

6 Men ingen skal få vide, hvor lærkereden er. Harald Bergstedt Nord og syd og øst og vest Nord og syd og øst og vest er alle vegne hen. Når i Vesterhavet solen er begravet, står den op i Østersø den næste dag igen. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag...mon ikke vi skal bruge hele denne uge for at sove rigtig længe søndag morgenstund. Januar og februar og marts, april og maj. Først i juni kommer søndenvind og sommer. Fra Sct. Hans går dagene igen den korte vej. Hveden er en vigtigper, er skaldet, tæt og tyk. Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg. Juli og august - og nu står rugen tung og gul. Så bli r det september oktober og november og til allersidst december, og så er det jul. Mogens Lorentzen Nu falmer skoven Nu falmer skoven trindt om land og fuglestemmen daler; alt flygted storken over strand, ham følger viltre svaler. Hvor marken bølged nys som guld 6

7 med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten og stubbene de golde. Men i vor lade, på vor lo, der har vi nu Guds gaver, der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver. Og han, som vokse lod på jord de gyldne aks og vipper, han bliver hos os med sit ord, det ord, som aldrig glipper. Ham takker alle vi med sang for alt, hvad han har givet: for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet. Da over os det hele år sin fred han lyser gerne, og efter vinter kommer vår med sommer, korn og kærne. Og når engang på Herrens bud vort timeglas udrinder, en evig sommer hos vor Gud i Paradis vi finder. Da høste vi, som fugle nu, der ikke så og pløje, da komme aldrig mer i hu vi jordens strid og møje. For høsten her og høsten hist vor Gud ske lov og ære, som ved vor Herre Jesus Krist vor Fader ville være! 7

8 Hans Ånd, som alting kan og ved, i disse korte dage med tro og håb og kærlighed til Himlen os ledsage! N.F.S. Grundtvig 1844 Vi pløjed og vi så de Vi pløjed og vi så de vor sæd i sorten jord, så bad vi ham os hjælpe, som højt i Himlen bor, og han lod snefald hegne mod frosten barsk og hård, han lod det tå og regne og varme mildt i vår. Alle gode gaver de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed! Han er jo den, hvis vilje opholder alle ting, han klæder markens lilje og runder himlens ring, ham lyder vind og vove, ham rører ravnes nød, hvi skulle ej hans småbørn da og få dagligt brød? Alle gode gaver de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed! Ja, tak, du kære Fader, så mild, så rig, så rund, for korn i hæs og lader, for godt i allen stund! 8

9 Vi kan jo intet give, som nogen ting er værd, men tag vort stakkels hjerte, så ringe som det er! Alle gode gaver de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed! Matthias Claudius 1782/ Jakob Knudsen 1891 Gamle lege Gå f.eks. ind på og find teksten til Så går vi rundt om en enebærbusk. Eller og find teksten til Tornerose var et vakkert barn. Teksten til Bjørnen sover findes på Man kan også gå på biblioteket og finde bøger med flere sanglege. Opskrifter Nedenstående opskrifter kan bruges, hvis man holder høstfest i børnehaven: Grahamsboller, 12 stk. 40 g margarine 2 1/2 dl mæl 25 g gær 1 tsk sukker 1/2 tsk salt 3 1/2 dl grahamsmel ca. 3 1/2 dl hvedemel 1. Tænd ovnen på 225 grader 2. Smelt margarinen i en gryde, tilsæt mælk og lad det blive fingervarmt 3. Hæld mælk og margarine i en skål og opløs gæren heri 4. Bland sukker og salt i 5. Bland grahamsmel i 6. Kom hvedemel i lidt ad gangen og ælt dejen godt, først i skålen og til sidst på bordet 7. Form dejen til 12 boller og ælt dem på en bageplade 8. Lad bollerne hæve ca. 30 min. 9

10 9. Bag bollerne midt i ovnen ca. 12 min. 10. Pensl bollerne med vand, straks de er taget ud af ovnen Hvedeboller, 16 stk. 75 g margarine 3 dl mælk 50 g gær 1 æg 1/2 tsk salt 1 tsk sukker ca. 8 dl hvedemel 1. Tænd ovnen på 225 grader 2. Smelt margarinen i en gryde, tilsæt mælk og lad det blive fingervarmt 3. Hæld mælk og margarine i en skål og opløs gæren heri 4. Pisk æg, salt og sukker i mælkeblandingen 5. Bland hvedemelet i med en grydeske lidt ad gangen. Ælt dejen godt, først i skålen og til til sidst på bordet 6. Sæt dejen til forhævning 10 min. 7. Ælt dejen igen, form den til 16 ovale boller og sæt dem på en bageplade 8. Sæt bollerne til efterhævning 10 min. 9. Bag bollerne midt i ovnen ca. 15 min. Smuldre- æblekage 400 g æbler 5 g margarine 2 spsk sukker 65 g margarine 3 spsk (36 g) sukker 1 1/2 dl hvedemel 10 mandler creme fraiche eller flødeskum 1. Tænd ovnen på 170 grader 2. Skræl æblerne og del dem i både 3. Æblerne lægges i et smurt ildfast fad. Sukker drysses over æblebådene 4. Margarine, sukker og hvedemel æltes til smuldredej 5. Smuldredejen fordeles over æblebådene 10

11 6. Mandler hakkes og drysses over æblekagen 7. Æblekagen bages midt i ovnen 30 min. 8. Creme fraiche eller flødeskum serveres til Formkage med æbler 90 g margarine 125 g sukker 2 æg 200 g mel 1 1/2 tsk bagepulver 5 spsk mælk 2 æbler kanelsukker 1. Tænd ovnen på 175 grader 2. Blødgør margarinen 3. Rør sukkeret helt knasfrit heri 4. Tilsæt æggene ét ad gangen med grundig røring mellem hvert æg 5. Fyld dejen i en smurt springform 6. Skræl æblerne og skær dem i både, læg dem i et pænt mønster oven på dejen. drys med kanelsukker 7. Bages ca. 1 time. Springformen fjernes under afkølingen Gulerodsmarmelade 250 g gulerødder 75 g abrikoser (udblødte) 1 1/2 dl vand 1/2 citron 200 g sukker 1. Skræl gulerødderne, skær dem i skiver 2. Kog dem ca. 20 min. HÆld vandet fra og afkøl dem 3. Abrikoserne, der er udblødt i 1 1/2 dl vand 12 timer, kommes i blenderen sammen med udblødningsvandet 4. 1/2 citron pilles, deles og kommes i blenderen 5. Mens blenderen kører, tilsættes gulerodsstykkerne gennem hullet i låget 6. Hæld mosen i en gryde 7. Tilsæt sukkeret og lad marmeladen koge 10 min. 11

12 8. Marmeladen hældes i rene glas (kan skylles i atamon) Hybenmarmelade 300 g rensede hyben 300 g æbler 3 dl sukker 1 dl vand 1 citron konserveringsvæske 1. Halvér hyben- frugterne. Pil frøene ud 2. Skær hyben- skallerne i kvarte. Kog dem i vandet 3. Skræl og riv æblerne. Lad dem koge med 4. Tilsæt sukker. Kog videre 20 min. 5. smag marmeladen til med citronsaft 6. Tilsæt konserveringsvæske. Hæld marmeladen på rengjorte og skoldede glas 12