Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transkript

1 sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens kompetencebehov i Nordjylland

2 Foto: Ulrika Mårtensson

3 INDHOLD 1.1 Indledning Opsummering Energisektoren i Nordjylland Arbejdskraft- og kompetencebehov Kompetencebehovet Kompetencemæssige udfordringer... 14

4 1.1 indledning I denne publikation sættes fokus på det fremtidige arbejdskraft- og kompetencebehov inden for energi- og miljøsektoren i Nordjylland. Publikationen er en del af en større analyse under det såkaldte FremKom 2-projekt, hvis formål er at afdække, hvad der vil være fremtidens kompetencebehov fem år frem i tiden i Region Nordjylland. FremKom 2-projektet er en videreførelse af FremKom 1, der blev gennemført i , og som også satte fokus på fremtidens kompetenceudfordringer i Region Nordjylland. Hvor FremKom 1-projektet afdækkede virksomhedernes kompetencebehov inden for seks udvalgte erhvervsklynger, der tilsammen omfattede 50% af det nordjyske arbejdsmarked, afdækker FremKom 2 det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer 1. Projektet har således både undersøgt tendenser og udfordringer på tværs af sektorer og samtidigt set på, hvilke specifikke arbejdskraft- og kompetencemæssige udfordringer de enkelte sektorer står over for. Ud over at have fokus på regionens forskellige sektorer har der i FremKom 2-projektet også været fokus på at afdække arbejdskraft- og kompetencebehovet inden for regionens fire forskellige arbejdskraftoplande: Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Arbejdskraftoplandene er defineret ved at være klynger af kommuner, der har en stor gensidig udveksling af arbejdskraft. Projektet er derfor også mundet ud i flere rapporter. Dels en hovedrapport, der går på tværs af sektorer og oplande, og dels en række kortere oplands- og sektorrapporter, der gennemgår hovedkonklusioner i relation til de enkelte sektorer og oplande. Alle rapporter kan frit downloades på Energi- og miljøsektoren er defineret som virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Rapporterne i FremKom 2-projektet bygger på et omfattende analysearbejde, hvor der har været indsamlet data via følgende metoder: Registerbaserede fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen fordelt på sektorer og oplande. Kvalitative interview med brancheeksperter inden for de 16 sektorer. Spørgeskemaundersøgelse til virksomheder og offentlige arbejdsgivere i hele regionen. Kvalitative interview med 60 virksomheder fordelt på de 16 brancher og de fire oplande. Afsluttende workshop, hvor eksperter og interessenter har kommenteret hovedkonklusioner og anbefalinger. Selve dataindsamlingen såvel som udarbejdelsen af rapporter er blevet udført af Oxford Research A/S i tæt samarbejde med Region Nordjylland. Ligeledes har FremKom 2-projektets følge- og styregruppe, der består af de væsentligste erhvervspolitiske og uddannelses- og beskæftigelsesaktører i regionen, løbende været inddraget i analyseprocessen i forhold til at udstikke projektets retning, udvælge og tilpasse metoder samt facilitere kontakter til relevante virksomheder og eksperter til interview, fokusgrupper og workshop. ¹ Ud af de i alt 16 sektorer arbejdsmarkedet er blevet opdelt i, er der blevet udarbejdet rapporter for de 15 sektorer. Der er ikke blevet udarbejdet en sektorrapport for Øvrig produktion, da dette reelt set ikke er en sektor, men en restgruppe af mindre og meget forskelligartede produktionssektorer, der ikke passer ind under de andre sektorer. 4 energi og miljø

5 1.2 Opsummering Kort opsummeret peger sektorrapporten for den nordjyske energisektor på følgende hovedkonklusioner: På trods af at energi og især grøn energi ifølge sektoreksperter er et varmt emne, er energi- og miljøsektoren med kun ansatte i dag blandt de mindre sektorer i Nordjylland rent beskæftigelsesmæssigt. Energisektoren består af to dele: Energiteknologien, hvor der bl.a. produceres vindmøller og jord- og solcelleanlæg og forsyningssektoren, der distribuerer el ud til borgerne. De kvantitative fremskrivninger peger på, at der i løbet af de kommende fem år vil ske et fald i arbejdskraftbehovet på 5,6%, hvilket formentlig skyldes effektiviseringen inden for forsyningssektoren. Sektoreksperter vurderer, at der er et potentiale for flere arbejdspladser inden for energiteknologien og anbefaler, at Vækstforum Nordjylland igangsætter projekter, der kan skabe flere energiteknologi-virksomheder i regionen. Virksomhederne inden for Energi og miljø er forholdsvis delte i forhold til spørgsmålet om forventningerne til vækst. Flertallet af de adspurgte energivirksomheder i regionen forventer, at de primært vil vækste i Region Nordjylland, såfremt de vækster. Dette hænger formentlig sammen med, at en stor del af energivirksomhederne er forsyningsvirksomheder inden for el, vand og affald, som typisk er meget lokalt orienterede. Virksomhederne vil i fremtiden efterspørge uddannede medarbejdere. Der vil ifølge de interviewede eksperter og virksomheder især komme en efterspørgsel på medarbejdere, der kan tænke i helhedsløsninger på tværs af tømrer-, elektriker og VVS-faget. De adspurgte energi- og miljøvirksomheder efterspørger i de kommende fem år medarbejdere med personlige kompetencer, såsom fleksibilitet, serviceorientering og forretningsforståelse. På ledelsesniveau efterspørges branchespecifik viden, evnen til at skabe netværk samt økonomiske og finansielle kompetencer. Flere af de interviewede energiteknologi-virksomheder påpeger, at regionens udbud af fagspecifikke kurser ikke matcher deres virksomheds behov pga. virksomhedens specialiseringsgrad. Derimod udtrykker de interviewede virksomheder inden for forsyningssektoren tilfredshed med kursusudbuddet. Både i forhold til at skabe vækst i virksomhederne og i forhold til at sikre, at de højtuddannede har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, er det ifølge sektoreksperter vigtigt, at de ph.d.-studerende tidligt får kontakt til arbejdsmarkedet i regionen. energi og miljø 5

6 1.3 Energisektoren i Nordjylland Der er generelt et stort fokus på energiområdet både blandt politikere og den almindelige borger/forbruger. Der er især et fokus på, hvordan man igennem de vedvarende energikilder kan nedbringe forbruget af de fossile brændstoffer og skabe et mere bæredygtigt samfund. Endvidere bliver der fra politisk side stillet større og større krav til byggeriet om at overholde bestemmelser for energiforbruget både i forbindelse med nybyggeri og renoveringer af gamle bygninger. Ifølge ekspertinterviewene er energi et varmt emne ikke mindst inden for byggeriet: I løbet af de seneste par år er mange flere begyndt at lægge vægt på billig energi, når de køber ny bolig. Der sker meget på området, og vores elforbrug skal være intelligent, så vi altid har energi. Det er både et krav fra kunder og fra bygningsreglementer. Ekspert inden for energi og miljø Det store fokus på energi betyder, at der i stigende grad er et behov for at tænke i helhedsløsninger på tværs af faggrupper, f.eks. tømrer, elektrikere og vvs ere. Endvidere skabes både i Region Nordjylland og i resten af Danmark et øget behov for energirådgivning, der bl.a. gennemføres af ingeniører. Med kun ansatte er energi- og miljøsektoren i dag blandt de mindre sektorer i Nordjylland rent beskæftigelsesmæssigt. Energisektoren består af to dele: energiteknologien, hvor der bl.a. produceres vindmøller og jord- og solcelleanlæg og forsyningssektoren, der distribuerer el og varme ud til borgerne. Med undtagelse af den store vindmøllefabrik Siemens i Aalborg er udbuddet af arbejdspladser inden for energiteknologien begrænset i regionen. Eksperterne inden for energiområdet vurderer imidlertid, at Region Nordjylland har et potentiale for at få skabt flere arbejdspladser inden for energiteknologien. Aalborg Universitet har både i sin forskning og undervisning af de studerende et stærkt fokus på energiområdet. Alligevel er innovationen i regionens erhvervsliv begrænset inden for dette område. For at holde på de færdiguddannede anbefaler sektoreksperter, at Vækstforum Nordjylland er med til at igangsætte projekter, der kan skabe flere energiteknologivirksomheder i regionen: Der ligger et godt potentiale her i området. Vækstforum skal være med til at lave projekter, der kan resultere i at få skabt virksomheder i området. Der er en masse følgeområder, der skal stimuleres og udvikles, for at disse producerer elementer til energiproduktionen og energisektoren. Ekspert inden for energi og miljø Eksperterne påpeger imidlertid, at det er en udfordring at stimulere en iværksætterkultur inden for energiområdet, da det er mere kapitaltungt sammenlignet med andre områder. Forsyningssektoren er disse år stadig præget af liberaliseringen af elmarkedet, hvilket i hele landet har medført en centraliseringstendens med sammenlægninger af de lokale elforsyninger. Liberaliseringen af el-markedet betyder desuden, at el er blevet en vare, som skal sælges til borgerne. Eksperterne inden for området vurderer, at borgerne i stigende grad vil efterspørge systemer, der gør det gennemskueligt, hvor meget energi de bruger, og hvad den koster. Der er således en tendens til, at viden om forbrugeradfærd og service bliver stadig vigtigere inden for forsyningssektoren. 6 energi og miljø

7 1.4 Arbejdskraft- og kompetencebehov Eksperterne inden for energiområdet vurderer, at der på grund af effektiviseringer inden for forsyningssektoren vil være et faldende behov for arbejdskraft i denne del af branchen. Dette er i overensstemmelse med de kvantitative fremskrivninger, som peger på, at der fra 2011 til 2016 vil være et fald på 5,6% i antallet af ansatte. Det er især de ufaglærte, som der vil komme en mindre efterspørgsel på. Eksperterne forudser en svag stigning i behovet for arbejdskraft inden for energiteknologien. I forhold til at få skabt en værksætterkultur inden for energisektoren i Region Nordjylland, vil der især blive behov for flere højtuddannede og innovative iværksættere. Herudover vil fokusset på energi bl.a. i byggeriet betyde et øget behov for energi- og vvs-ingeniører, vvs-installatører og energiteknikere. Som det fremgår af figur 1, vil der ifølge de kvantitative fremskrivninger både ske et fald i arbejdskraftbehovet inden for energi- og miljøvirksomheder samt støtteerhverv. Figur 1 Arbejdskraftbehovet inden for energi- og miljøsektoren i Nordjylland (antal ansatte) Energi og miljø og støtteerhverv total Energi og miljø Energi og miljø støtteerhverv Kilde: Oxford Research og Center for Regional- og Oplevelseindustriforskning 2010 energi og miljø 7

8 Energi- og miljøsektoren er én af de sektorer, hvis arbejdskraftbehov vil falde mest i Nordjylland i løbet af de kommende fem år ifølge de registerbaserede fremskrivninger. Til sammenligning med de øvrige sektorer i regionen er det kun i fødevarebranchen, at der vil ske et større fald i arbejdskraftbehovet (se tabel 1). Tabel 1: Ændring i arbejdskraftbehovet i Region Nordjylland fordelt på sektorer Sektor Antal ansatte 2011 Antal efterspurgte ansatte 2016 Ændring i procent +/- Fødevarer og støtteerhverv ,0% Møbel, beklædning og støtteerhverv ,8% Kultur, turisme og event ,1% Oplevelsesindustri ,5% IKT ,9% Energi og miljø og støtteerhverv ,6% Transport og støtteerhverv ,8% Byggeri og støtteerhverv ,2% Metalindustri ,6% Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico ,2% Finans, forsikring og videnservice ,0% Handel og forretningsservice i øvrigt ,4% Øvrig produktion ,4% Uddannelse ,8% Pleje og omsorg ,5% Offentlig administration og organisationer ,9% Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning 2010/ Oxford Research 2010 Virksomhederne inden for Energi og miljø er forholdsvis delte i forhold til spørgsmålet om forventningerne til vækst. Undersøgelsen viser, at omkring 38% af virksomhederne forventer, at de i nogen eller høj grad vil øge antallet af ansatte i løbet af de næste fem år. Der er 26,2%, som forventer, at de kun i mindre grad vil øge antallet, mens 26,2% forventer at være det samme antal som i dag. Desuden skal det bemærkes, at 9,2% forventer at være færre ansatte. 8 energi og miljø

9 Figur 2 I hvor høj grad forventer din virksomhed at vækste i antal ansatte frem til 2016? 30% 27,7 26,2 26,2 25% 20% 15% 10% 10,8 9,2 5% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke, vi forventer at være det samme antal som i dag Slet ikke, vi forventer at være færre ansatte end i dag Kilde: Oxford Research 2011 Hvis der sammenlignes med gennemsnittet af samtlige virksomheders forventning til vækst, er energi- og miljøbranchen forholdsvis negativ. Der er omkring 3% flere i Energi og Miljø, som svarer, at de forventer at være færre ansatte end i dag og 6% færre, som svarer, at de i høj grad forventer vækst. Hvis forventningerne til vækst i energi- og miljøsektoren sammenlignes med de registerbaserede fremskrivninger viser det sig, at energivirksomhedernes forventninger stemmer nogenlunde overens med registerbaserede fremskrivninger, som forudser en negativ vækst på 5,6% i antallet af ansatte inden for sektoren i løbet af de næste fem år. Vækst vil primært ske inden for regionen Undersøgelsen viser, at energi- og miljøvirksomhederne ligesom flertallet af samtlige af de adspurgte virksomheder mener, at de, såfremt de vækster, primært vil gøre det i Region Nordjylland (se figur 3). Andelen af energivirksomheder, der primært forventer at vækste inden for regionen er endda en anelse højere end gennemsnittet. Dette hænger formentlig bl.a. sammen med, at en stor del af energivirksomhederne er forsyningsvirksomheder inden for el, vand og affald, som typisk er meget lokalt orienterede. Figur 3 Hvis din virksomhed vækster inden for fem år, hvor forventer du primært, at det vil ske? 90% 80% 81,5 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,2 1,5 3,1 3,1 I Region Nordjylland Andre steder i Danmark I Vesteuropa I Østeuropa Uden for Europa Kilde: Oxford Research 2011 energi og miljø 9

10 10 energi og miljø

11 1.4.1 Kompetencebehovet I undersøgelsen af virksomhedernes efterspørgsel af ansatte med specifikke uddannelsesbaggrunde ses det, at der er en tendens til, at flere virksomheder vil efterspørge ansatte med uddannelse dette gælder både for lange, mellemlange og erhvervsfagligt uddannede mens færre virksomheder vil efterspørge ufaglærte. Inden for energiproduktion forudses i ekspertinterviewene en stor eksport til udlandet, hvilket stiller krav til medarbejdernes sproglige kompetencer. Dette gælder også blandt faglærte medarbejdere, da det ifølge undersøgelsens eksperter bliver vigtigt, at disse også kan inddrages i salget til udlandet: Vi tænker, at der ligger en stor eksport til udlandet i den her branche. Vi er dog oppe imod nogle kæmpe konkurrenter. Vi har brug for teknisk salg og særligt, hvis vi skal ud over landegrænserne. Sproglige kompetencer bliver også meget vigtige. Det er vigtigt med engelsk og måske også tysk. Ekspert inden for energi og miljø I forhold til de specifikke kompetencer, som energi- og miljøvirksomhederne vil efterspørge de næste fem år, adskiller sektoren sig ikke fra efterspørgslen blandt de adspurgte virksomheder generelt set. Det er de personlige kompetencer som fleksibilitet, serviceorientering og forretningsforståelse, som flest virksomheder efterspørger og fagtekniske kompetencer som jura, IKT (ekspert niveau) og viden om sundhed, klima og miljø, som færrest efterspørger. Behovet for fleksible medarbejdere, som kan varetage flere forskellige jobfunktioner, understreges desuden i de kvalitative interview med energivirksomheder: Vi vil gerne have generalister - ikke specialister. Vi tilstræber at få så mange kompetencer på folk som muligt, for det giver mere fleksibilitet. Underdirektør energiteknologivirksomhed i Region Nordjylland energi og miljø 11

12 Figur 4 Hvilke medarbejderkompetencer efterspørger din virksomhed frem til 2016? Fleksibilitet 81,5 12,3 Serviceorientering/serviceminded 72,3 16,9 Forretningsforståelse 58,5 20 Kreativitet og evnen til at være innovativ 64,6 13,8 Selvledelse 36,9 36,9 Teamwork 47,7 23,1 Evnen til at indgå og aktivt bruge faglige og forretningsmæssige netværk Økonomiske kompetencer 27,7 21,5 38,5 36,9 IKT brugerniveau 26,2 29,2 Tværfaglighed og kendskab til flere brancher 26,2 20 Sprog og interkulturel forståelse 15,4 30,8 Viden om sundhed, miljø og klima 23,1 21,5 IKT ekspert/udviklerniveau 3,1 20 Juridiske kompetencer 4,6 18,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad Kilde: Oxford Research 2011 I forhold til ledelseskompetencer skiller energi- og miljøsektoren sig heller ikke ud fra det generelle billede undersøgelsen giver af kompetencebehovet blandt nordjyske virksomheder. Det er således især dybdegående faglighed, branchespecifik viden, evnen til at skabe netværk samt økonomiske og finansielle kompetencer, der efterspørges. Der er dog en lille tendens til, at flere energi- og miljøvirksomheder i højere grad efterspørger ledelseskompetencer forbundet med supply chain management. I ekspertinterviewene fremhæves især behovet for, at ledelsen har fokus på innovation og kan være fremsynet: Omstilling og innovation er essentielt. Vi skal væk fra, sådan gjorde vi før. Det er kunderne, der bestemmer. Man skal hele tiden være et skridt foran, og det kræver noget særligt af ledelsen. Man skal være innovativ i alle processerne i virksomheden. Ekspert inden for energi og miljø 12 energi og miljø

13 Figur 5 Hvilke kompetencer på ledelsesniveau efterspørger din virksomhed frem til 2016? Dybdegående faglig/branchespecifik viden 36,9 38,5 Evnen til at skabe netværk, samarbejder og alliancer 33,8 38,5 Økonomiske og finansielle kompetencer Entreprenuerskab (evnen til at kunne skabe og implementere nye ideer, initiativ og projekter) Innovationsledelse (ledelse og styring af innovationsog udviklingprocesser) Viden om IKT 21,5 26,2 27,7 29,2 43,1 36,9 32,3 24,6 Viden om sundhed, miljø og klima Supply chain management/styring af underleverandør/ leverandørnetværk 12,3 21, ,6 Mangfoldighedsledelse (ledelse af personer med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde) Juridiske kompetencer 6,2 10,8 29,2 23,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% I høj grad I nogen grad Kilde: Oxford Research 2011 Kompetenceudvikling og efteruddannelse Flere af de interviewede energiteknologi-virksomheder påpeger, at deres virksomhed er så specialiseret, at der kun er meget få kurser, som er egnet i forhold til deres medarbejdere. Denne type virksomheder uddanner primært deres medarbejdere selv, men kan dog benytte sig af eksterne kursusudbydere i forhold til kurser i ikke-fagspecifikke kompetencer, såsom it, service og forretningsforståelse. Vi har nogle specifikke kundskaber, som man skal tilegne sig, og dem uddanner vi selv i. De, der udbyder kurser, er vi ikke tilfredse med. Markedet er for lille, så vores medarbejdere står selv og underviser der, og det går ikke. Underdirektør energiteknologivirksomhed i Region Nordjylland Inden for forsyningssektoren ser billedet noget anderledes ud. Inden for denne del af energibranchen er virksomhederne umiddelbart tilfredse med udbuddet af fagspecifikke kurser: Der er de kurser inden for hydraulik, elstyring mv., som vi har brug for. Vi kører også kurser via vores leverandører. Underdirektør i Varmeforsyningsvirksomhed i Region Nordjylland energi og miljø 13

14 1.5 Kompetencemæssige udfordringer De kompetencemæssige udfordringer i forhold til energi- og miljø-sektoren handler i de kommende år om at tiltrække tilstrækkeligt med veluddannet arbejdskraft og sikre, at de ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet tidligt får lejlighed til at omsætte deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Eksperterne vurderer entydigt, at der i fremtiden vil blive behov for uddannet arbejdskraft i energibranchen i Region Nordjylland: Der bliver ikke brug for meget ufaglært arbejdskraft i branchen. Man skal have en vis uddannelse, og man skal kunne læse og skrive. Ekspert inden for energi og miljø Eksperterne peger desuden på betydningen af, at de ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet kommer ud på arbejdsmarkedet og så tidligt som muligt får anvendt deres kompetencer ude i virksomhederne: Der kommer mange ph.d.-studerende til universitet, men de studerende her fra kommer ikke ud. Man skal kunne komme ud på arbejdsmarkedet og operationalisere det, man lærer på universitet. Branchen kræver, at man har et højt uddannelsesniveau, især i forhold til at kunne udtænke designet osv. Ekspert inden for energi og miljø Både i forhold til at skabe vækst i virksomhederne og i forhold til at sikre, at de højtuddannede har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, er det ifølge eksperterne således vigtigt, at de ph.d.-studerende tidligt får kontakt til arbejdsmarkedet i regionen. I den følgende boks opsummeres de væsentligste kompetencemæssige udfordringer for energi og miljøsektoren i Region Nordjylland. Energi- og miljøsektorens væsentligste kompetencemæssige udfordringer Faglærte tømrere, elektrikere og vvs-folk er typisk ikke gode nok til at tænke i helhedsløsninger på tværs af fagskel. Det store fokus på energi betyder, at der både i Region Nordjylland og i resten af Danmark er et øget behov for ingeniører, som kan varetage energirådgivning i forbindelse med f.eks. byggeri. Eksperterne inden for energiområdet vurderer, at Region Nordjylland har et potentiale for at få skabt flere arbejdspladser inden for energiteknologien. Det er imidlertid en udfordring at få de ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet tidligt ud på arbejdsmarkedet. 14 energi og miljø

15 energi og miljø 15

16 Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf Mail: Web: