Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang."

Transkript

1 Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede projektbeskrivelse) Indholdsfortegnelse: 1.1 Begrebsdefinition: - Argumentstruktur vs. grammatiske relationer: Projektets sigte er at undersøge følgende: Dette gælder f.eks. følgende konstruktioner: Sprogene: Den kanoniske argumentstruktur i SVO-sprog: Argumentstruktur (Distribution): Sammensatte DP er: Argumentstruktur (Manifestation): Diateseformer som passiv- og kausativkonstruktioner: Kausativkonstruktioner: Pronominalisering af kausativkonstruktioner: Passivkonstruktioner: Upersonlige konstruktioner: 11 Bibliografi: 12

2 1.1 Begrebsdefinition: - Argumentstruktur vs. grammatiske relationer Det franske sprog (fremover DFS 1 ) definerer de grammatiske relationer som bindeleddet mellem det semantiske og det pragmatiske niveau i sætningen: Semantiske relationer: Agent Prædikat Patient Grammatiske relationer: Subjekt Verbum Objekt Pragmatiske relationer: Tema Rema (DFS 1996; 34-35) Grammatiske relationer udtrykkes gennem: - ledstilling - kasus - kongruens (Croft 1991; 26). Grammatiske relationer hører ind under begrebet argumentstruktur. Verbet (eller andet valensbærende prædikat) indeholder i kraft af sin valens forskrifterne for argumentstrukturen eller sætningsopbygningen: Transitivitet: hvor mange argumenter? Kasus: hvilke ledfunktioner? Semantiske roller: hvilken type argumenter? 1) Form: - Syntaktisk form (ledstilling). - Morfologisk form (kasusmarkering og kongruens). 2) Funktion: - Grammatiske ledfunktioner (subjekt, objekt ). - Semantiske roller (agent, patient ). Der er ikke altid en 1-til-1 korrespondance mellem grammatisk struktur og semantisk struktur, da det ellers ikke ville være nødvendigt at skelne herimellem. 1 Herslund, Michael (Red.) (1996). 2

3 1.2 Projektets sigte er at undersøge følgende: 1) Hvor placeres leddene i hhv. sætninger og nominalsyntagmer? (Distribution) 2) Hvordan realiseres leddene i hhv. sætninger og nominalsyntagmer? (Manifestation) I den forbindelse er det interessant at undersøge: - Tendenser, generelle principper eller individuelle parametre der styrer de observerbare forskelle og ligheder i sætninger og nominalsyntagmer på tværs af sprogene? - Konstruktioner hvor leddene manifesteres atypisk og/eller placeres afvigende fra den kanoniske ledrækkefølge for SVO-sprog Dette gælder f.eks. følgende konstruktioner: Hybrid-kategorier: - Nominaliseringer ( subjektiv genitiv, objektiv genitiv og sammensatte nominalsyntagmer). - Infinitte verbalsyntagmer (infinitiv 3, præsens participium, gerundium og perfektum participium). Diateseformer: - Passivkonstruktioner - Kausativkonstruktioner. - Upersonlige konstruktioner. 2 Dvs hvor der f.eks ikke er sammenfald mellem grammatiske og semantiske relationer: S-V-O = Agent-Prædikat- Patient. Jf det prototypiske 1-til-1 forhold mellem f.eks subjekt i nominativ = agent-rolle. 3 Infinitiv er den nominale udgave af verbet. Helt indtil 16. århundrede kunne infinitiv bruges som substantiv f.eks. Li partirs me plaist (Togeby 1974; ) En rest heraf er også: le manger. 3

4 1.4 Sprogene: Germansk: dansk, engelsk, tysk. SVO-sprog: dansk, engelsk, fransk. Romansk: fransk. SOV-sprog: tysk Grundstruktur CP 4 : Grundstruktur DP: Grundstruktur IP: Grundstruktur DP: Grundstruktur IP: Grundstruktur DP : Grundstruktur CP: Grundstruktur DP: (1) Romerne undertrykker gallerne. (SVO) (2) Romernes undertrykkelse af gallerne. ( SVO ) (1) The Romans oppress the Gauls. (SVO) (2) The Romans oppression of the Gauls. ( SVO ) (1) Les Romains répriment les Gaulois. (SVO) (2) SVO -struktur ikke mulig. (1) Die Römer unterdrücken die Gallier. (SVO) (2) Cäsars Unterdrückung der Gallier. ( SVO, kun hvis agenten er et proprium eller pronomen) 4 Som Sten gennemgik til det første projektmøde, er der brug for CP-niveauet i den danske sætning, fordi dansk er et V2-sprog. Det samme gælder tysk. Moderne fransk og moderne engelsk er ikke V2-sprog, og man kan da udelade CPniveauet i træerne for de tilsvarende sætningseksempler i disse sprog. 4

5 1.5 Den kanoniske argumentstruktur i SVO-sprog: Grammatiske relationer Subjekt Verbal Objekt Semantiske relationer Agent Prædikat Patient (1) CP: Romerne undertrykker gallerne. (SVO) (2) DP: Romernes undertrykkelse af gallerne. ( SVO ) Den syntaktiske struktur (SVO) er den samme i både sætningen (CP) og nominalsyntagmet (DP). Her eksemplificeret ved syntaktiske træer: CP DP Romerne C Romernes D C o undertrykker IP I I o VP D o NP N PP t V undertrykkelse af gallerne N o V o t NP gallerne Lighed: - SVO-struktur. Forskelle: - Subjektet udtrykkes som hhv. nominativ og genitiv. - Verbalet udtrykkes som hhv. verbal og substantiv. - Objektet udtrykkes som hhv. akkusativ og præpositionalsyntagme. 5

6 2.1 Argumentstruktur (Distribution): Mulige argumentstrukturer i DP med tre led: SVO (1) OVS (2) VOS (3) SOV (4) VSO (5) Dansk X X X Engelsk X X X X Tysk X X Fransk X X OSV (6) (1) Romernes undertrykkelse af gallerne. (Kun SVO fortolkning) (2) Bibelens nyoversættelse ved Jens Nielsen. ( OVS ) (3) Oversættelse af bogen ved Jens Nielsen. ( VOS ) (1) The Romans oppression of the Gauls. ( SVO ) (2) The Gauls oppression by the Romans. ( OVS ). (3) The oppression of the Gauls by the Romans. ( VOS ) (5) The oppression by the Romans of the Gauls. ( VSO ) (1) Cäsars Unterdrückung der Gallier. ( SVO ) (3) Die Unterdrückung der Gallier durch die Römer. ( VOS ) (3) La répression des Gaulois par les Romains. ( VOS ) (5) L achat par Pierre d un cadeau pour Ève. ( VSOO ) (Kjærsgaard 1995 ;158). 6

7 Prænominal Postnominal genitiv (syntetisk) genitiv (analytisk) Agent-indikator Germansk Dansk X af, (fra, ved) Germansk Engelsk X X by, (of) Germansk Tysk X X von, (durch) Romansk Fransk X par 5, (de) Som det fremgår af skemaet ligger dansk og fransk sig i hver sin ende af spektret. Det er da også de sprog, der både geografisk og sprogligt set ligger længst fra hinanden. På fransk følger det komplekse nominalsyntagme typisk en VOS -struktur, mens dansk følger en SVO -struktur. Engelsk og tysk placerer sig midt imellem, idet både VOS og SVO er mulig i komplekse nominalsyntagmer. På engelsk og tysk har nominalsyntagmet to strukturelt forskellige repræsentationer for genitiv (jf. saksisk genitiv og normannisk genitiv). SVO -model (N s + N) VOS -model (N + præp + N) Dansk X Engelsk X X Tysk X X Fransk X 5 Par er kun mulig, når verbalsubstantivet er afledt af et transitivt verbum (jf at passivering med agent indledt af par også kun er mulig med transitive verber) (Stage 1994; 114). 7

8 2.2 Sammensatte DP er: Sammensat DP: OV VO SV VS (1) (2) (3) (4) Dansk X X X X Engelsk X X X X Tysk X X X X Fransk? X X X (1) En dåseåbner. ( OV ) (2) Bankekød. ( VO ) (3) Et vandløb. ( SV ) (4) En flyvende tallerken. ( VS ) (1) A tin opener. ( OV ) (2) A milking cow. ( VO ) (3) A gunshot. ( SV ) (4) A flying saucer. ( VS ) (1) Ein Dosenöffner. ( OV ) (2) Ein Lesebuch. ( VO ) (3) Ein Kanonenschuss. ( SV ) (4) Eine fliegende Untertasse. ( VS ) (1) OV?? (2) Un ouvre-boîte. ( VO ) (3) Des soucoupes volantes. Un cerf-volant. ( SV ) (4) Un rendez-vous. ( VS ) VO -struktur i det danske (bankekød), engelske (milking cow) og tyske (Lesebuch) er ikke helt parallelle med det franske (ouvre-boîte). 8

9 Agent-rollens mulige manifestation (udover nom.): 3.1 Argumentstruktur (Manifestation): Objekt med infinitiv Subjektiv genitiv Dativ Adjektiv Dansk X X X Engelsk X X X Tysk X X X Fransk X X X X Akkusativ med infinitiv: Jeg så [ham komme]. I saw [him come]. Ich sah [ihn kommen]. Je vois [ les enfants venir]. Subjektiv genitiv : Dansk : Romernes undertrykkelse. Engelsk : The Romans oppression. Tysk : Luthers Übersetzung. (Steffens oplæg; 4) La confirmation du gouvernement. (Pedersen et al. 1998; 443) Dativ : Fransk : Cela lui fait penser à son enfance 6. Et lui de parler.?? (Og så talte han.) Ich helfe ihm tragen. Adjektiv : Den tyske jødeforfølgelse. ( SOV ) The German persecution of the Jews. ( SVO ) Die deutsche Judenverfolgung. ( SOV ) La répression estudiantine du gouvernement chinois. ( VOS ) La contestation estudiantine contre la guerre au Vietnam. ( VSO ) (google) 6 DFS 1996; 146) 9

10 4.1 Diateseformer som passiv- og kausativkonstruktioner. Argument-mobilitet. Argument-ustabilitet: - Undertrykkelse af argument aftransitivering (passiv) - Fremhævelse af argument transitivering (kausativ). 4.2 Kausativkonstruktioner: Kausativkonstruktionen tilføjer et argument f.eks fra intransitiv til transitiv. I det danske eksempel er Han subjekt, mens børnene fungerer som objekt for lod samtidig med at det udfylder subjektrollen for vente. Han lod børnene vente. He let the children wait. Er hat die Kinder warten lassen. Il a laissé les enfants attendre. 4.3 Pronominalisering af kausativkonstruktioner: Både det bundne og det ubundne DP kiler sig ind mellem det kausative verbum og infinitiven (vel at mærke uden at, to, de og zu). Engelsk : Fransk : Han lod dem vente. He let them wait. Er hat sie warten lassen. Il les a laissé attendre. Fransk er det eneste af sprogene, der har en kausativkonstruktion, hvor hverken det bundne eller det ubundne DP kan bryde ind. Det drejer sig om konstruktionen faire + infinitiv: Il fait tomber son crayon. Il le fait tomber. (Pedersen et al. 1998; 401) Faire + infinitiv fungerer som en fast enhed: det bundne pronomen flytter op foran det finitte verbum, mens det ubundne DP bliver stående på sin sætningsfinale plads. Undtagelse herfra er nægtelsen og imperativ: Fais-le tomber! Il ne fait pas tomber son crayon. 10

11 4.4 Passivkonstruktioner: Man kan sige, at verbet aftransitiveres dvs går fra transitiv til intransitiv status, eftersom det logiske subjekt går fra argument til adjunkt status eller helt udelades. Gallerne blev undertrykt af romerne. (OVS) The Gauls were oppressed by the Romans. (OVS) Die Gallier wurden von den Römern unterdrückt. (OVS) Les Gaulois étaient réprimés par les Romains. (OVS) Fransk og engelsk bruger hhv. être og to be ved både tilstand og proces. Tysk og dansk skelner mellem tilstand og proces ved at bruge hhv. sein/være for at indikere tilstand og werden/blive for at indikere proces passiv (jf. Palmer 1994; ) Da jeg kom kl. fem, var døren lukket (tilstand), men jeg ved ikke, hvornår den blev lukket (proces). When I came at five, the door was shut (tilstand), but I don t know when it was shut (proces) Als ich um fünf kam, war die Tür geschlossen (tilstand), aber ich weiss nicht, wann sie geschlossen wurde (proces). Lorsque je suis venu à cinq heures, la porte était fermée (tilstand), mais je ne sais pas quand elle a été fermée (proces). 4.5 Upersonlige konstruktioner: I de upersonlige konstruktioner står det logiske subjekt efter det finitte verbal ligesom i passivkonstruktioner. (Ældre dansk: Der kom tre mænd. (Ingen synlig kongruens i moderne dansk) Der komme tre mænd. (V kongruerer med det egentlige subjekt)) There were three men. (V kongruerer med det egentlige subjekt) Es kamen drei Männer. (V kongruerer med det egentlige subjekt) Il est venu trois hommes. (V kongruerer med det foreløbige subjekt). (Blinkenberg 1928; 82, DFS 1996; 61) 7 Det tyske og engelske eksempel er fra Palmer (1994). Det tilsvarende eksempel fra dansk og fransk er min oversættelse. 11

12 Bibliografi: Blinkenberg, Andreas (1928): L ordre des mots en français moderne. Bianco Lunos Bogtryggeri, København. Croft, William (1991): Syntactic Categories and Grammatical Relations. The Cognitive Organization of Information. The University of Chicago Press, Chicago. Grimshaw, Jane (1990): Argument Structure (Linguistic Inquiry Monograph Eighteen). Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, Massachusetts. Herslund, Michael (red.) (1996): Det franske sprog. Kapitel III. Valens og transitivitet. Handelshøjskolen i København. Herslund, Michael (1997): Typological Remarks on Complex Noun Phrases in Danish (pp ). In: The Valency of Nouns. Kan Van Durme (Ed.), Odense Working Papers in Language and Communication, No. 15, April Kjærsgaard, Poul Søren (1995): Fransk grammatik i hovedtræk. Odense Universitetsforlag, Odense. Korzen, Iørn (2005): Endocentric and Exocentric Languages in Translation (pp ). In Perspectives: Studies in Translatology. Vol. 13, No. 1. Palmer, Frank Robert (1994): Grammatical roles and relations. Cambridge Textbooks in Linguistics. Cambridge University Press, Cambridge. Pedersen, John, Spang-Hanssen, Ebbe & Vikner, Carl (1998): Fransk grammatik. Akademisk forlag. Universitetsforlaget i København, Nørhaven A/S, Viborg. Searle, John R. (1972): Chomsky s Revolution in Linguistics. The New York Review of Books. chomsky/ htm Stage, Lilian (1994): La valence des noms en francais (pp ). In: Noun Phrase Structures. Herslund, Michael (Ed.). Copenhagen Studies in Language 17. Samfundslitteratur. Narayane Press, Gylling. Togeby, Knud (1974): Précis historique de grammaire francaise. Akademisk Forlag, Odense. Togeby, Ole (2003): Fungerer denne sætning? - Funktionel dansk sproglære. Gads Forlag, København. 12

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog

Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog 1997, Annette Lorentsen Tysk grammatik som fjern- & selvstudium. En studiebog Publications of the Department of Languages and Intercultural Studies, Aalborg University, Vol. 20, 1997 ISBN 87-7307-594-9

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning

Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Teoretisk og komparativ syntaks

Teoretisk og komparativ syntaks Teoretisk og komparativ syntaks Sten Vikner Kan teoretisk syntaks og komparativ syntaks overhovedet forbindes? Jeg vil her prøve at argumentere både for at det kan de, og for at begge områder vinder ved

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1

DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1 DER GRAMMATIK AUF DER SPUR 1 ARTIKLER OG KASUS 1 Nominativ Tegning. Vælg et emne du kan tegne eller hente billeder til i et program på computeren. Fx et menneske, et værelse eller et landskab. Tegn/hent

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Struktur skal der til - og søsterskab

Struktur skal der til - og søsterskab Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer 11.04.2012 Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1 Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,

Læs mere

Substantiver. Adjektiver. Verber

Substantiver. Adjektiver. Verber 1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Videnskabsteori - En tekstsamling

Videnskabsteori - En tekstsamling 1 Weber, Max: "Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses 'objektivitet'" 1 Kilde: Max Weber. Udvalgte tekster Hans Reitzel, 2003 ISBN: 8741225546 2 Weber, Max: "Die "Objektivität" sozialwissenschaftlicher

Læs mere

Michael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s.

Michael Herslund. Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s. Michael Herslund 175 Bach, Svend / Jørgen Schmitt Jensen, Større italiensk grammatik. København: Munksgaard 1990. viii + 759 s. Da jeg fik denne bog i hånden, slog jeg straks op på paragraf 74.3 (ved hjælp

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 26-36 (2016)

Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 26-36 (2016) Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, special issue 1: 26-36 (2016) Hvordan man ligger sig til hovedrollen på fransk efter først at have væltet kaffen: To anvendelser af Per Durst-Andersens

Læs mere

Grammatikken skal automatiseres

Grammatikken skal automatiseres Grammatikken skal automatiseres Af Hanne Lisbeth Pedersen, lærer emerita 66 Durch, für, gegen, ohne, wider, um. De fleste husker denne remse fra deres barndoms tyskundervisning. Mange steder lærer eleverne

Læs mere

Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016

Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016 Årsplan for tysk 7.klasse 2015/2016 Antal lektioner Kompetencemål Færdigheds og vidensområder hovedindholdet af talt tysk 7 moduler om nære. at. lytte efter hovedindhold 3 moduler. den Forløb/stofområder

Læs mere

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Forfattere Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen Studium Cand.ling.merc. i

Læs mere

Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992.

Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992. Ole Lauridsen 155 Ernst Bork: Tysk-Dansk ordbog. 13. udgave, 1. oplag ved Christian Liebing (Gyldendals røde ordbøger). København: Gyldendal, 1992. Ordbogsserien, folk og især fagfolk elsker at hade, barslede

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold

Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Foto: Angel Films Fag: Fransk Niveau: 6.-7. Klasse Emne: At kunne beskrive filmens personer og deres indbyrdes forhold Mål: Udvide ordforrådet til at kunne snakke og skrive om filmen Læse korte sætninger

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Ordklasser. Hele feltet

Ordklasser. Hele feltet Ordklasser Hele feltet Ordklasser - hele feltet Der findes 10 ordklasser, én til hver finger. Ikke mere, ikke mindre. Det er meget nærliggende at kalde ordklasser for ordkasser, for det er det det drejer

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg - 380 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Tysk

Læs mere

1. Hvad er Parsing? Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi (2) S

1. Hvad er Parsing? Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi (2) S LEKTION 4: SPROGLIG FORSTÅELSE: PARSING Litteratur: Pinker (1994) The Language Instinct, kapitel 7: Talking Heads. Forrester (1996) Psychology of Language. A Critical Introduction, kapitel 2: language

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Vestegnen HF/VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf enkeltfag Spansk B-niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby For 7-800 år siden kunne man sige Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl. I dag kan vi kun konstruere sætninger om drømme således: Jeg drømte i nat en

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger

Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Lingvistkredsen i København, 27.09.2005 Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk snakker du _[language]_?

Læs mere

OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL

OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL Hans J. Lundager Jensen, TF, 21.02.2013 OPGAVESKRIVNING: OM SPROG OG STIL I dette notat er samlet forskellige oplysninger og råd ang. opgaveskrivning. Først er der en liste over en række faldgruber, fejl

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx/Hf

Læs mere

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug

Læs mere

Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning

Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning Sproghistorisk videns gavnlige indflydelse på grundskoleforløbets sprogindlæringsundervisning Baggrund og forskningsspørgsmål Overraskende nok siges og skrives der ikke meget om, hvordan viden om sprogets

Læs mere

Bestlite for the Danish red Cross limited edition

Bestlite for the Danish red Cross limited edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite pour la Croix-Rouge Danoise Série limitée Bestlite is proud to be able to enter the venerable

Læs mere

sein = at være Nutid Datid Førnutid

sein = at være Nutid Datid Førnutid GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene (Øvelse nr. 1, 2, 3, 4 og 5) sein = at være 1. person ich bin war bin gewesen 2. person du bist warst bist gewesen 3. person er/sie/es ist war ist gewesen 1. person

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

VERBALFRASEN (struktur, kategorier, former, tider og typer af verber)

VERBALFRASEN (struktur, kategorier, former, tider og typer af verber) Kapitel 2.1 2.29 VERBALFRASEN (struktur, kategorier, former, tider og typer af verber) Verbalformer Finitte / non-finitte: Finit Tempus (tid), dvs. præsens (nutid) eller præteritum (datid) (I see/saw)

Læs mere

Præpositionernes grammatikalisering

Præpositionernes grammatikalisering Præpositionernes grammatikalisering Ole Togeby Traditionelle definitioner Udgør det man normalt kalder de danske præpositioner, faktisk en klasse? Og hvad er da definitionen på denne klasse, og hvilke

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatisk subjekt en universel funktion?

Grammatisk subjekt en universel funktion? Grammatisk subjekt en universel funktion? Lars Trap-Jensen Abstract: Grammatical Subject - A Universal Function? The article suggests that descriptivism is no simple empirical matter. The endeavour towards

Læs mere