Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil
|
|
- Ingvar Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet ART ( Aggregate Road Transport ) udarbejdet til Trafikministeriets kommende Trafikredegørelse Modellen indgår i Danmarks TransportForsknings samling af modeller for dansk transport. ART omfatter fire dele for henholdsvis personbiler, varebiler, lastbiler og busser. I dette papir beskrives modellen for personbiler, som foruden personbiler omfatter hyrevogne, motorcykler og varebiler under 2 tons. Modellen omfatter igen delmodeller for den samlede bestand af personbiler, nybilsalget for hvert år og årskørslen per personbil. På trods af en forventet stigning i bestanden af personbiler er det bemærkelsesværdigt, at modellen forudsiger et stagnerende eller faldende bilsalg frem til Forventningen til bilsalget er ganske usikker og der kan være store afvigelser år fra år. Imidlertid er det et vigtigt resultat, at tidligere udsving i bilsalget har ekkovirkninger, som forventes at kunne ses i en tendens til faldende bilsalg i nogle år fremover. 2 Personbilmodellen Personbilmodellen, også kaldet CARS, består af tre delmodeller. FLEETSIZE for bestanden af personbiler, SALES for det årlige nybilsalg og MILES for trafikarbejdet med personbil. Disse gennemgås enkeltvis i det følgende. 2.1 Bilhold - FLEETSIZE For bestanden af personbiler findes pålidelige data for en længere årrække, som gør det muligt at opstille en forholdsvis god prognose, baseret på tidsserieanalyse. Der er mange sammenhænge mellem bilhold og husstande og personers karakteristika. Sandsynligheden for at en husstand råder over en eller flere biler påvirkes af indkomst, beskæftigelse, alder, køn, uddannelse, geografi, børn, osv. Det er muligt at opstille modeller på tværsnitsdata for en kortere årrække, som fremskriver bilholdet på dette grundlag. Der er imidlertid en række problemer i at fremskrive fx sammenhængen med indkomst i tværsnitsdata over tid. Derfor er det valgt at opstille en tidsseriemodel, som tager udgangspunkt i bilparkens størrelse set over en lang periode. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 2.1.1 Mætning i syne? Et væsentligt spørgsmål er, om bilparken vil fortsætte med at vokse eller om der på et tidspunkt nås et mætningspunkt. Ofte forventes, at udviklingen i bilparken vil have et S- formet forløb: Forventningen er, at antallet af biler per person vokser med indkomsten - først langsomt, siden hurtigere. Efterhånden nås et punkt, hvor de fleste der kan have bil også har en, og hvor væksten derfor tager af, indtil mætning er nået. 700 Personbiler / 1000 cap BNP/cap Figur 1. Udviklingen i personbiler for OECD lande, personbiler og BNP per capita, Figur 1 viser udviklingen i antallet af alle køretøjer (eksklusiv knallerter) og personbiler per capita i forhold til BNP per capita for perioden for 28 OECD lande. Der ses en klar tendens til, at antallet af køretøjer og biler vokser med indkomsten. De fleste lande følger nogenlunde det samme udviklingsspor, som det ses af figuren. Man kan også se en tendens til, at antallet bøjer af ved høje niveauer. For personbilers vedkommende omkring et niveau på 600 biler per 1000 capita. På figuren er Danmark vist med den fede streg. Bilholdet i Danmark er generelt lavere end i andre lande og vokser også langsommere i forhold til indkomsten. Begge dele kan forklares med de høje danske bilpriser. Der ses ingen tegn på, at Danmark er i nærheden af et mætningspunkt - der er stadig langt til niveauet i andre lande, især når antallet af biler som her sættes i forhold til indkomsten. Ser man på antallet af personbiler for Danmark alene for en længere periode, vist i Figur 2, har Danmark bevæget sig fra et niveau på 0,21 personbiler per capita i 1966 til 0,38 primo Antallet af personbiler følger nogenlunde indkomstudviklingen. På figuren ses ingen tegn på, at kurven bøjer af. Dargay&Gately (1999) estimerer et mætningsniveau på 0,65 personbiler per capita. Der vurderes således at være ganske langt til at mætning indtræder i Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Danmark. Det er derfor fuldt forsvarligt at se bort fra kommende mætning i en prognose for bilhold i Danmark frem til Biler per capita BNP per capita Figur 2. Biler per capita ifht. BNP per capita i Danmark Derfor modelleres bestanden af personbiler som funktion af indkomst uden at tage højde for en kommende mætning. Herudover inddrages to prisindeks for køb og drift af biler samt en dummy for skrotningspræmien i Befolkningens alderssammensætning, beskrevet som andelen af befolkningen over 18 år har udviklet sig meget jævnt og har ikke kunnet udskilles som selvstændig forklarende faktor i modellen. Det er da heller ikke klart, om effekten er positiv eller negativ. En generationseffekten bedømmes som moderat ved hjælp af Birkeland m.fl. (2000) og Dargay (2001). Effekten er søgt inddraget gennem en variabel for antal kørekort i befolkningen, dog uden held Estimation af FLEETSIZE I det følgende opstilles en model for bilparkens størrelse, hvor bestanden beskrives som funktion af indkomst og prisen på bilhold. Der opstilles en model, hvor bestand og BNP indgår per capita i forhold til hele befolkningen. Der anvendes følgende serier i modellerne: C: (log(bestand/pop)), log af personbiler per capita Pkøb: (log(p_bil_rel)), log af det relative indeks for købsprisen for biler Pdrift: (log(p_drift_rel)), log af det relative indeks for driftsudgifter for biler Y: (log(fy/pop)), log af BNP i faste priser per capita S: (skrot94), dummy for skrotpræmien i 1994 Bestanden omfatter personbiler, motorcykler og varebiler under 2 tons. Tallene stammer fra Vejdirektoratet og Danmarks Statistik. BNP stammer fra ADAMs databank og fra Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Finansministeriets fremskrivning af den økonomiske udvikling. Data for befolkningen stammer fra Danmarks Statistiks databank. Prisindeksene for køb og drift af biler er dannet ved sammenstilling af indeks fra Danmarks Statistik med forskellige basisår. Serierne er testet med hensyn til integrationsorden. Som det kunne forventes er log(bestand/pop) og log(fy/pop) integreret af orden 1, hvilket betyder, at almindelig OLS regression med variablene i niveauer ikke kan anvendes. Der er endvidere gennemført et kointegrationstest, som giver accept af en hypotese om højst én kointegrerende relation, men afvisning af en hypotese om ingen kointegrerende relationer. I modelopstillingen tages højde for dette med en dynamisk model formuleret i ændringer og med laggede værdier af den afhængige og de uafhængige variable. Vi opskriver modellen formuleret i ændringer med 2 lags af den afhængige variabel og 1 lag af de uafhængige variable. Dermed bliver modellen følgende: Y t =k 1 Y t-1 +k 2 Y t-2 +k 3 X t + k 4 X t-1 +ε t Opskrevet med de relevante variable bliver modellen: log(bestand/pop) = c(1)*log(bestand(-1)/pop(-1)) + c(2)*log(bestand(-2)/pop(-2)) + c(3)*log(fy/pop) + c(4)*log(fy(-1)/pop(-1)) + c(5)*log(p_bil_rel) + c(6)*log(p_bil_rel(-1)) + c(7)*log(p_drift_rel) + c(8)*log(p_drift_rel(-1)) + c(9)*(skrot94) + c(10)*(skrot94(-1)) Bestanden modelleres herved som funktion af priser og BNP. Desuden indgår dummy for skrotningspræmien. Den dynamiske struktur giver anledning til en fortolkning af parametrene som kortsigtede elasticiteter, hvorudfra langsigtede elasticiteter kan beregnes. Modellen forsøges nu estimeret under restriktioner på parametrene. Årsagen er, at vi ønsker at teste, om modellen svarer til en kapitaltilpasningsmodel, hvor støjleddene virker i netop to perioder. I dette tilfælde vil den opskrevne model nemlig være en omskrevet version af modellen: Y t =γy t-1 +αx t +ε t +θε t-1. Restriktionerne på koefficienterne er: k 1 =γ+θ-1, k 2 =-θγ, k 3 =α, k 4 =-θα. Dvs. at der tages højde for, hvordan koefficienterne skal være indbyrdes afhængige, for at sammenhængen mellem den oprindelige differensmodel og den ovenfor beskrevne dynamiske model er gældende. Dermed får vi følgende model, som testes. Trafikdage på Aalborg Universitet
5 log(bestand/pop) c(2)c(3) c(4) = 1 *log(bestand(-1)/pop(-1)) + c(2)*log(bestand(-2)/pop(-2)) c(4) c(3) + c(3)*log(fy/pop) + c(4)*log(fy(-1)/pop(-1)) c(4) + c(5)*log(p_bil_rel) + c(5) *log(p_bil_rel(-1)) c(3) c(4) + c(7)*log(p_drift_rel) + c(7) *log(p_drift_rel(-1)) c(3) c(4) + c(9)*(skrot94) + c(9) *(skrot94(-1)) c(3) Denne restriktion godkendes i et likelihood ratio test med en testsandsynlighed på 0, Vi kan derfor fortsætte med denne model. Figur 3 viser modellens residualer, såvel som aktuelle og fittede værdier for ændringen i bestanden. Figuren tyder ikke på problemer med ikke-stationære residualer. Et test giver signifikant afvisning af hypotesen om enhedsrod. Valideringen tyder således ikke på statistiske problemer i modellen. Figur 3. Modelfit Koefficienterne på X t svarer til kortsigtede elasticiteter. De langsigtede elasticiteter kan beregnes ud fra koefficienterne. Dermed bliver elasticiteterne som følger: Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Tabel 1. Elasticiteter i FLEETSIZE Variabel Kort sigt Langt sigt LOG(FY/POP) 0,27 0,67 LOG(Pkøb) -0,19-0,48 LOG(Pdrift) -0,22-0,55 Ifølge modellen medfører en stigning i købsprisen på biler på 1% således et fald i bilparken på 0,19% på kort sigt og 0,48% på langt sigt. En stigning i driftsomkostningerne på 1% medfører et fald i bilparken på 0,22% på kort sigt og 0,55% på langt sigt. En stigning i BNP på 1% medfører en stigning i bilparken på 0,27% på kort sigt og 0,67% på langt sigt. Forholdet mellem de kort og langsigtede elasticiteter er 0,40, svarende til at 40% af den langsigtede effekt af en ændring slår igennem første år, hvilket er et normalt resultat for denne type tidsseriemodeller. Resultaterne er sammenlignet med en række andre kilder. Pladsen her giver ikke mulighed for den detaljerede gennemgang, men konklusionen er, at estimaterne i modellen vurderes at være rimelige. Da også modellens statistiske egenskaber er gode, accepteres modellen som grundlag for generelle fremskrivninger af bilparkens størrelse. 2.2 Nybilsalg og skrot - SALES Der er opbygget en simpel model for nybilsalg og skrot, kaldet SALES. FLEETSIZE, modellen for bilparkens størrelse, kombineres med en tabel for den nuværende bilpark fordelt på aldersklasser og en tabel med overlevelsessandsynligheder for biler med forskellig alder. Med udgangspunkt i bilparken ultimo år t fordelt på aldersklasser, bestemmes afgangen fordelt på aldersklasser i år t+1. FLEETSIZE angiver bilparkens størrelse ultimo år t+1. Herudfra beregnes størrelsen af bilsalget i år t+1. Modellen omfatter faste overlevelsesrater og tager ikke højde for udviklingen i disse. Selvom modellen for bilparkens størrelse passer rimeligt godt vil der være afvigelser år for år. Ligeledes vil der være udsving i de aldersbestemte skrotningsrater. Disse afvigelser samles sammen i nybilsalget, således så det faktiske nybilsalg vil omfatte betragtelige udsving fra år til år, som ikke er opfanget i prognosen. Hertil kommer selvfølgelig usikkerhed i fremskrivningen af indkomst og prisindeks. Det er derfor mest rimeligt at opfatte prognosen for nybilsalget som gennemsnitstal for udviklingen i den belyste periode. På trods af usikkerheden fra år til år, kan modellen anvendes til at give hovedtræk i det forventede fremtidige nybilsalg. 2.3 Årskørsel per bil - MILES Trafikdage på Aalborg Universitet
7 I dette afsnit opstilles en model for årskørslen per bil, kaldet MILES. Oplysningerne, der ligger til grund for trafikarbejdet, er generelt mindre solide end for antallet af biler, som jo er en registeroplysning. Det er antagelig forklaringen på, at modellen for årskørslen per bil er noget mere usikkert bestemt end FLEETSIZE. Ikke desto mindre vurderes resultaterne at være så rimelige, at det giver mening at benytte modellen til fremskrivning. Særligt har en nylig revision af tallene for trafikarbejdet forbedret modellen. De seneste 30 års udvikling i årskørslen per bil er vist i Figur 5. 20,000 19,000 18,000 17,000 Km 16,000 15,000 14,000 13,000 12, Årskørsel per bil Figur 4. Årskørsel per bil I forbindelse med oliekriserne blev årskørslen reduceret, men siden da har den været støt stigende indtil de allerseneste år, hvor den er bremset op igen. Umiddelbart kan det derfor se ud, som om udviklingen i årskørslen per bil er jævnt stigende som indkomsten og derudover påvirkes af udsving i prisen på benzin. De seneste års opbremsning kan således forklares af de prisstigninger, der har været på benzin siden Vi opstiller derfor en model, hvor årskørslen per bil bestemmes som funktion af udviklingen i driftsomkostninger for bilen (gennem prisindekset for drift, Pdrift) samt udviklingen i indkomsten. Dermed er det følgende serier, der indgår i modellen log(ta/bestand): log af transportarbejdet pr. bil log(p_drift_rel): log af det relative prisindeks for driftsudgifterne log(fy/pop): log af pr. capita indkomsten (BNP) Serien log(ta/bestand) er testet for integrationsorden og denne er også, som forventet, integreret af 1. orden. Modellen opstilles på tilsvarende måde som FLEETSIZE, modellen for bestanden af biler. Det bemærkes, at modellens parametre generelt ikke er signifikante. Vi fortsætter derfor med at teste modellen under restriktion af, at parametrene er indbyrdes Trafikdage på Aalborg Universitet
8 afhængige, som det blev gjort for FLEETSIZE. I et likelihood ratio test accepteres denne restriktion med en testsandsynlighed på 0,35. Modellen er generelt dårligere bestemt end FLEETSIZE og koefficienterne er stadig ikke signifikant bestemt. Figur 6 viser de aktuelle værdier for ændringer i årskørslen og i modellens resultater og endvidere modellens residualer Residual Actual Fitted Figur 5. Modelfit - MILES Modellens elasticiteter vurderes at være nogenlunde rimelige, om end nok noget høje i forhold til tidligere studier. Som det ses i Tabel 2, fører en stigning i driftsomkostningerne på 1% til et fald i årskørslen per bil på 0,30% det første år og 0,37% på langt sigt. En stigning i BNP per capita på 1% fører til en stigning i årskørslen per bil på 0,13% det første år og 0,16% på langt sigt. Tabel 2. Elasticiteter i MILES Variabel Kort sigt Langt sigt LOG(FY/POP) LOG(P_DRIFT_REL) Modellen viser således, at der ikke er den store forskel på det korte og det lange sigt for årskørslen per bil. Intuitivt er det også et rimeligt resultat, da forbrugerne mere fleksibelt kan tilpasse årskørslen end bilholdet, hvor kun 40% af den samlede effekt slog igennem første år. Modellen indebærer en elasticitet på 0,37 med hensyn til driftsomkostningerne. Heraf udgør brændstofomkostningen knap 60%, Trafikdage på Aalborg Universitet
9 således at modellen giver en elasticitet med hensyn til prisen på brændstof på 0,22. Dette svarer nogenlunde til resultaterne i Bjørner (1999), som viste en elasticitet for årskørslen per bil på 0,3 mht. variable omkostninger og 0,15 mht. brændstofomkostninger. Den langsigtede elasticitet med hensyn til indkomsten virker rimelig. Det gælder særligt, når man tager højde for, at indkomsten også virker gennem FLEETSIZE, således at indkomstelasticiteten for det samlede trafikarbejde med bil bliver 0,16+0,67=0,83. 3 Fremskrivninger Figur 6 viser fremskrivningen af bestanden af personbiler. Fremskrivningen er endvidere præsenteret i nedenstående Tabel 3. Bestand af personbiler 2,500,000 2,000,000 1,500,000 1,000, , Bestand af personbiler Figur 6. Fremskrivning af bestanden af personbiler Det forventede bilsalg beregnes som forskellen mellem modellens forventede bilpark i et givet år og den overlevende bilpark fra året før. Der er anvendt aldersbetingede overlevelsesrater og der knytter sig nogen usikkerhed til disse. Der er ikke regnet med nogen udvikling i de aldersbetingede overlevelsesrater. Det er således ikke muligt at se effekter på nybilsalget af, at nye generationer af biler har en anden levetid end ældre generationer. Beregningen tjener først og fremmest til at vise, hvorledes nybilsalget vil stige, efterhånden som bilparken vokser. Dernæst illustrerer beregningen ekkovirkningerne af tidligere udsving i bilsalget. Den forventede udvikling i bilparkens størrelse, sammenholdt med ekkovirkninger af tidligere udsving i bilsalget, indebærer et forløb i det fremtidige nybilsalg som vist i Figur 7. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Tabel 3. Fremskrivning af bestanden af personbiler Bestand ultimo Gns. årlig vækst Befolkning Gns årlig vækst BNP/cap Gns årlig vækst Mio. Mio. Mio kr ,05 4,82 0, ,51 2,7% 5,12 0,4% 0,155 2,2% ,69 1,1% 5,15 0,0% 0,178 1,4% ,99 1,7% 5,35 0,4% 0,215 1,9% ,03 0,9% 5,38 0,3% 0,219 0,9% ,06 0,5% 5,41 0,1% 0,231 1,8% ,16 0,9% 5,43 0,1% 0,251 1,7% ,28 1,1% 5,44 0,0% 0,274 1,8% Nyregistreringer personbiler Figur 7. Fremskrivning med SALES Fremskrivningen her er rene modeltal. Der er ikke anvendt oplysninger om det faktiske bilsalg i , ligesom den anvendte økonomiske fremskrivning formentlig angiver for høj økonomisk vækst i En effekt, hvor bilkøb fremskydes på grund af forventninger til stigende bilpriser er ikke medregnet. Det er bemærkelsesværdigt, at SALES viser faldende bilsalg frem til 2008, på trods af forventninger til en voksende bilpark. Denne effekt skyldes ekkovirkninger af tidligere udsving i bilsalget. Fremskrivningen af personbilernes årskørsel i MILES er baseret på BNP per capita og et prisindeks for driften af biler. Der er ikke taget højde for en effekt, hvor en stigende bestand trækker i retning af lavere årskørsel per bil. En sådan effekt kan ikke spores i data. Resultaterne er vist i Figur 8. Trafikdage på Aalborg Universitet
11 Km per bil Årskørsel for personbiler Figur 8. Fremskrivning med MILES Afslutningsvis sammenfattes fremskrivningerne af bestanden og årskørslen per bil i en fremskrivning af trafikarbejdet med bil. Tabel 4. Fremskrivning af trafikarbejdet Trafikarbejde Gns. årlig vækst Mio. km ,1% ,9% ,8% ,6% ,2% ,4% For referencer og uddybning i øvrigt henvises til notatet ART - En aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, som udgives af Danmarks TransportForskning i løbet af Trafikdage på Aalborg Universitet
Markante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereBilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015
Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereDer er valgt at anvende en forholdsvis mekanisk fremskrivningsmodel med få forudsætninger.
Bilag 24. Antal ansøgere til Stx i Fredericia, Kolding og Vejle. - En fremskrivning til 23 1. Indledning Gymnasierne har fået stadig flere stx-ansøgere og -optagne. Det er derfor relevant at se nærmere
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereBNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER
JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET BNP OG TRAFIKVÆKST - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk JUNI 213 TRANSPORTMINISTERIET
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereTidsværdi for gods i Sverige
Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mere5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger
5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereStatistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov
Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereHvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel
Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStatistik i basketball
En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereTo samhørende variable
To samhørende variable Statistik er tal brugt som argumenter. - Leonard Louis Levinsen Antagatviharn observationspar x 1, y 1,, x n,y n. Betragt de to tilsvarende variable x og y. Hvordan måles sammenhængen
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mere02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)
02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:
Læs mereTEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER
TEST AF KOINTEGRATION MELLEM VERDENSMARKEDET OG DANMARK, SAMT MELLEM RÅVARER NOTAT NR. 1512 Analyse af svinepriser og råvarepriser viser ingen sammenhæng mellem input og output for de danske svineproducenter.
Læs mereBasal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.
Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.-27 marts) Garvey et al. interesserer sig for sammenhængen mellem
Læs mereNormalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereRådighed over bil. En beskrivelse af sammenhængen mellem husstandsindkomst, bilrådighed og geografi. Notat Peter F. Christens, Mogens Fosgerau
Rådighed over bil En beskrivelse af sammenhængen mellem husstandsindkomst, bilrådighed og geografi Notat 3 2004 Peter F. Christens, Mogens Fosgerau Rådighed over bil En beskrivelse af sammenhængen mellem
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereAldersopsparing i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereKvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program
Dagens program Hypoteser: kap: 10.1-10.2 Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1 Estimationsmetoder Kvantitative
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereReestimation af makroforbrugsrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen
Læs mereNOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereINDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9
INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald
Læs mereBeskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger
Finanstilsynet 30. september 2015 LIFA/IMPE J.nr. 6639-0011 Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereHvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?
Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs merea) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?
Module 6: Exercises 6.1 To laboranter....................... 2 6.2 Nicotamid i piller..................... 3 6.3 Karakterer......................... 5 6.4 Blodtryk hos kvinder................... 6 6.5
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mere