Grænser for progressive pædagogikformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænser for progressive pædagogikformer"

Transkript

1 Grænser for progressive pædagogikformer

2

3 Grænser for progressive pædagogikformer Sociologiske undersøgelser af progressive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som ledelse af individuel frihed 1970 og 2005 Trine Øland Forlaget HEXIS

4 Trine Øland Grænser for progressive pædagogikformer. Sociologiske undersøgelser af progressive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som ledelse af individuel frihed 1970 og udgave udgave 2009 Omslag: Trine Øland ISBN: Tryk: Grafisk Trykt i København, Danmark 2009 Forlaget HEXIS: Bogen er indleveret af forfatteren til Forlaget Hexis som ph.d.-afhandling, og er trykt efter manuskript Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag, f.eks. til anmeldelse.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord til 2. udgave... 9 Forord DEL I: AFHANDLINGENS SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KONSTRUKTION AF PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER I SKOLEGANGSFELTET Prolog Afhandlingens problemkonstruktion Afhandlingens idé Afhandlingens empiriske grundlag Disposition for afhandlingen Kapitel 1: Teoretiske konstruktioner En videnskabelig rationel tilgang og prakseologien Kategoriseringspraksis og indvielse Klassepraktikker som in- og eksklusivitet Samfundsmæssig produktion af forskel Struktur og genese Historiske dispositiver og epistemologiske praksis-felter Dispositivlogikken og praktikkernes logik teoretiske konstruktioner revisited Kapitel 2: Konstruktion af empirisk materiale Forventninger til mulige kategorier og kapitalformer i en dansk skolevirkelighed Forventninger til mulige sammenspil af dispositiv-elementer i dansk skoleteknologi Udvælgelse af skoler, grupper af elever, lærere og materialer Brændstoffets karakter Om forskerens mulighed for metodisk selvkontrol: deltagerobjektiveringens praksis DEL II: PROGRESSIVE PÆDAGOGIK-FORMERS KATEGORISERINGSPRAKSIS I SKOLEGANGSFELTET Metodologisk udpakningsprogram og videnskabelige objektiveringsstrategier Kapitel 3: Forberedelse til overvejende økonomisk produktion Arbejdet eller om sans for og rationel projektering af fremtid Tiden eller om at have sans for tid og tider Tænkningen eller om bogføring af tanker og følelser Personligheden eller om at have sans for at udvikle sig Samarbejdet og selektionen eller hvad det vil sige at være inde og ude af fællesskabet Kapitel 4: Forberedelse til overvejende kulturel produktion Arkitekturen eller om at finde rolige rum Æstetik og om sans for at fremstille og fremlægge Kunsten eller om sans for at være naturlig, original og frigjort Jura eller hvad det vil sige at der er regler og love Kulturen og nationen eller om sans for individuel tilpasning til projektpædagogikkens kulturelle enhed, friheden og demokratiet Kapitel 5: Bureaukratisk produktion eller formidling af det universelle som økonomi eller kultur? Kapitaler og effekter fra produktionsfelter i skolegangsfeltet et overblik Statskapital og universalisering omkring år 2005 et hierarki Specifikke kapitaltyper i skolegangsfeltet DEL III: BEGYNDENDE INSTITUTIONALISERING AF PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER I SKOLEGANGSFELTET Metodologisk udpakningsprogram og videnskabelige objektiveringsstrategier

6 Kapitel 6: Forberedelse til overvejende organisatorisk-samfundsmæssig produktion Samfundet om at komme ud at se og skabe viden: orientering og lejrskole Talerøret om allerede at være repræsenteret og at kunne repræsentere Jura om at have loven på sin side og være det offentlige Kulturen og nationen om forsvaret for humanismen i skolen og nationalstaten Kapitel 7: Forberedelse til overvejende kulturel produktion Arkitektur og rum om at indrette sig hjemligt Udviklingen om erfaringsdannelse i barnets tid Sansningen om naturlig rytme, krop og natur Kunsten og eksistensen om sans for at være og lære livet Kapitel 8: Bureaukratisk produktion af det universelle gennem kultur Kapitaler og effekter fra produktionsfelter i skolegangsfeltet et overblik Statskapital og universalisering i skolegangsfeltet 1970 et hierarki Specifikke kapitaltyper i skolegangsfeltet DEL IV: HOMOLOGI OG FORANDRING I PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMERS REPRODUKTIVE FUNKTIONER I RELATION TIL MAGTFELTETS OG STATENS UDVIKLING Kapitel 9: Magtdannelse og magtdifferentiering i relation til et dansk skolegangsfelt Dansk stat medieret af borgerskab og professionelle sociale ingeniører med indspil fra bonden og arbejderen Magtfeltet i Danmark og dets reproduktionsmåde Kapitel 10: Middelklassekamp i skolegangsfeltet hvor progressive pædagogikformer er institutionaliseret og professionaliseret Dominerende og dominerede positioner 2005 qua institutionaliserede kapitaltyper i skolegangsfeltet 2005 og Ændringer i hierarkiseringen af kapitalformer i statskapitalen set fra skolegangsfeltet fra 1970 til Bureaukratiske former og universaliseringens individualisering Økonomiske former og polarisering af det universelle økonomisk eller kulturel? DEL V: MELLEM PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMERS SOCIALISATIONSBESTRÆBELSER OG ELEVERS KROPS-HISTORISKE ERFARINGER QUA SOCIALE RUM Kapitel 11: Rummet af elevers dispositioner familiers globale historier i elevers nutid og fremtid Demografiske betingelser Positioner i det sociale rum og økonomiske vilkår Lagret kultur Supplerende om elevers positioneringer i forhold til skole Fremtidsorienteringer mod uddannelse og arbejde Kapitel 12: Sociologisk konstruerede elevers position og praktik i skolegangsfeltet relateret til konstruktion af elevers habitueringer Prakseologisk og sociologisk konstruerede individer Den generelle fremtidsorienterede projektarbejder med en æstetiserende distance en dominerende position Den rationelle analytiske projektarbejder en dominerende position Den ustadige flygtige eksistens med tro og vilje en mellemposition Den sagligt-konkrete og viljesfulde arbejder uden bogført plan en domineret position Den utilstrækkelige eksistens uden tro men set på med velvilje en domineret position Rekonstruktion af punkter i rummet af dispositioner: tilnærmet socialt rum og habitusmekanismen Kapitel 13: Progressive pædagogikformers socialisationseffekter på sociale og/eller pædagogiske betingelser? Vilkår for pædagogisk arbejde for en sekundær habitus Latente sociale kræfter og rationel pædagogik?

7 DEL VI: PROGRESSIV PÆDAGOGIK SOM ANALYTISK EPISTEMOLOGISK BLIK OG STAT SOM KOMPLEKS MATRIX FOR INDIVIDUALISERING EN KARTOGRAFI Analysestrategi og videnskabelig objektiveringsstrategi Kapitel 14: Progressiv pædagogik som styring af samfundet individuel frihed Markering af lærerens duelighed og bestemt socialisering af elever i den progressive pædagogiks iagttagelse Samtale, normalisering, behov og stadier som iagttagelsens teknikker Frihed som naturtilstand og realisering i fællesskab - individet i samfundet iagttages Kapitel 15: Progressiv pædagogik som ledelse af det sociale individuel frihed Markering af elevens selvforhold, styringsmæssig konstruktion og målgruppe-intervention i den progressive pædagogiks iagttagelse Logbog, kontrakt, selvevaluering og moduler som iagttagelsens teknikker Frihed som individuel viljesmæssig praksis: et projekt individet på markedet iagttages DEL VII: VIDENSPRODUKTION OM PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER OG AFLEDTE FORMER FOR KRITIK Figursamling: figur Dansk resume English Abstract BILAGSSAMLING Bilag A: Model over bevægelser mellem begreber og empiriske niveauer 16. marts Bilag B: Skema over empiriproduktion juni Bilag C: Fikspunkter for observation Vester skole Bilag D: Spørgeskema til elever på Vester skole Bilag E: Interviewmanual til interview med lærere på Vester skole Bilag F: Interviewmanual til interview med forhenværende lærere på Værebro skole i tiden omkring Bilag G: Interviewmanual til andet interview med forhenværende lærere på Værebro skole i tiden omkring Bilag H: Principper for strukturering af notearkiv om historien Bilag I: Konstruktion af forskerbaggrund som redskab for deltagerobjektivering Bilag J: Første organisering af observationsmaterialet i overskrifter Bilag K: Opgørelser over svar på spørgeskemaundersøgelsen Bilag L: Tegning af Vester skole Bilag M: Tegning af Værebro skole Bilag N: Opgørelse over gruppers foretrukne rumlige placering

8 Bilag O: Opgørelse over gruppers fremstilling af produkt og fremlæggelse samt vejleders bedømmelse og forslag Bilag P: Sammenholdning af skolelove og bekendtgørelser om projektopgaven Bilag Q: Første organisering af det historiske materiale i overskrifter Bilag R: Kategorier for forældres erhverv Bilag S: Kategorier for forældres uddannelse Bilag T: Skoleindstilling bedste ved skole Bilag U: Skoleindstilling værste ved skole Bilag V: Socialt rum fremtidig uddannelse Bilag X: Kapitaltyper opgjort per elev Bilag Y: Elevbeskrivelser Bilag Z: Organisering og fortætning af materiale til analyse af ledelsesproblematikker REFERENCER Opr. utrykt materiale: egne observationer fra Vester skole i perioden : Utrykt materiale: interview og samtaler med lærere og inspektør ved Vester skole: Utrykt håndskrevet materiale: lærer ved Værebro skole, Kirstens Lunds notesbøger (KL) fra perioden : Utrykt materiale: interview og samtaler med lærere ved Værebro skole: Trykt materiale om Vester skole (lokalt, kommunalt, statsligt) Trykt materiale om Værebro skole og ideerne bag (lokalt, kommunalt, statsligt) Øvrig trykt materiale:

9 Forord til 2. udgave Denne bog er anden-udgaven af ph.d.-afhandlingen Grænser for progressive pædagogikformer. Afhandlingen blev forsvaret ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, den 7. december 2007, og for afhandlingsarbejdet og forsvaret blev ph.d.-graden tildelt den 20. december I forbindelse med forsvarshandlingen blev et antal eksemplarer af første-udgaven trykt af Grafisk KUA, og efterfølgende er første-udgaven genoptrykt i mindre oplag i flere omgange, bl.a. med økonomisk støtte fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Afhandlingens vidensproduktion er efterfølgende diskuteret og formidlet i forskellige tidsskriftsartikler og kapitler i antologier. I sådanne sammenhænge forsvinder mange forudsætninger for videnskabelig diskussion ud af fremstillingen, bl.a. på grund af det omsiggribende krav om at fatte sig i kort og entydig form. Af hensyn til yderligere formidling af afhandlingens indsigter med henblik på granskning og videreudvikling af afhandlingens teoretiske, metodologiske og empiriske bidrag til den socialhistoriske og videnskabelige beskrivelse, forståelse og forklaring af pædagogikkens komplekse praksisformer, udgives denne anden-udgave af afhandlingen på Forlaget HEXIS. Jeg takker i den forbindelse formand for foreningen HEXIS bestyrelse og redaktør på forlaget HEXIS, Kristian Larsen, for at gøre mig opmærksom på muligheden for at udgive afhandlingen gennem HEXIS. Desuden takker jeg øvrige medlemmer af HEXIS bestyrelse og redaktion for at ville udgive min afhandling og afhandlinger principielt i sin oprindelige form. Hermed fastholdes muligheden for udbredelse af uindskrænket videnskabelig diskussion og engagement. Hvor marginal udbredelsen og interessen end måtte være for teoretisk og kritisk orienteret human- og samfundsvidenskab, er det et prisværdigt og væsentligt formål i sig selv at virke for øgede muligheder for genuin videnskabelig drøftelse i en tid hvor der ellers, i det store hele, er strid modvind for usikre eventualiteter som videnskabelighed, der ikke øjeblikkeligt kan faktureres eller satses på. I anden-udgaven er der i forhold til første-udgaven foretaget enkelte rettelser af korrekturmæssig og lignende karakter, og der er tilføjet dette forord. Derudover er bilagssamlingen nu at finde sammen med hovedteksten, hvor den i førsteudgaven var placeret i et separat bind. Sidetallene er ændrede, men ombrydningen af tekst på siderne er den samme. Trine Øland, Islands Brygge, København, oktober

10 Forord En afhandling er udtryk for ensomt arbejde og på visse måder også selvstændigt arbejde. Ingen andre end forfatteren kan anholdes for eventuel inkonsistens, utilsigtet snæversyn og overdrevne idiosynkrasier. En afhandlings erkendelsesarbejde er imidlertid også vokset ud af et miljø og har en længere tidshorisont end et stipendium. Denne afhandlings erkendelsesarbejde trækker således på dele af det miljø, der var ved faget Pædagogik, Københavns Universitet, i begyndelsen af 1990 erne, da jeg var kandidatstuderende og karakterer som Staf Callewaert, Jan Kampmann, Bolette Moldenhawer og Lars Jakob Muschinsky blandt andre huserede ved faget. Læsegruppen fra dengang, Lone Brønsted og Berit Christensen, har fulgt opmærksomt med i afhandlingsarbejdet med intuitiv og nyttig forståelse uden at have set noget som helst, men hørt en del. Studerende som har været udsat for mit undervisningsarbejde og min vejledning ved faget Pædagogik, Københavns Universitet, har med seriøst engagement og ivrighed gennem årene tvunget mig til at tage stilling til deres og mine egne metodologiske problemer med at forstå og udforske pædagogikkens kulturelle, sociale og politiske indpakninger. Disse erfaringer har været min skole mere end så meget andet. Som kandidatstipendiat og Ph.d. studerende har Børn- & Ungeklyngen på Roskilde Universitetscenter, Forskerskolen for Livslang læring, udgjort en konstant ramme for løbende diskussioner af mit projekt gennem hele forløbet. Mine samtidige Ph.d. studerende ved Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet, Mette Buchardt, Maja Plum og Rasmus Hansen har hver for sig og sammen bidraget med faglig diskussion, almindelig medleven og opmuntring når det var tiltrængt, oftest på stående fod. Mens jeg vendte opmærksomheden mere og mere indad i de afsluttende faser kom Eva Bertelsen, Christian Sandbjerg Hansen og Jakob Ditlev Bøje til med mere faglig energi. Forskningsgruppen för utbildnings- och kultursociologi, Institutionen för Lärarutbildning, Uppsala Universitet gav mig i hösten 2006 mulighed for at være gästdoktorand med arbejdsplads i forskerkorridoren. Her fik jeg arbejdsro til at gennemgå og strukturere store dele af det empiriske materiale. Og her var jeg i et miljø som fandt den sociologiske tilgang til pædagogikken ganske naturlig. Det hjalp på sin stille måde med at klargøre mine tanker. I de sidste faser, hvor afhandlingen skulle samle sig, har Vibeke Schrøder og Tina Kallehave foretaget grundige og solidariske, og ind imellem også overraskende krystalklare, læsninger af forskellige dele af afhandlingens tekst. Disse læsninger har især bidraget med inspiration til afhandlingens konkluderende dele. Vibe Larsen har også i denne fase, på de dele af afhandlingen der vedrører pædagogikkens nationalkulturelle arvegods, været en god samtalepartner. Endelig har Peter Østergaard Andersen fulgt interesseret og kollegialt med på sidelinien gennem hele forløbet. Min vejleder Bolette Moldenhawer har fulgt mig hele vejen med et betydeligt fagligt engagement, dybdeborende vedholdenhed og en uvurderlig tro på at afhandlingen kunne finde sine egne veje. Også selvom det ind imellem medførte betydelig forstyrrelse og overarbejde, når mine tanker ikke var rettet ordentligt ud. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med økonomi i form af et kandidatstipendiat muliggjort gennemførslen af et organiseret og statsgaranteret Ph.d. forløb på 2½ år. Trine Øland, Islands Brygge, København, juni

11 Del I: Afhandlingens samfundsvidenskabelige konstruktion af progressive pædagogikformer i skolegangsfeltet Prolog Den danske folkeskoles udvikling er kendetegnet ved en gradvis integration af brede dannelsesopgaver. Denne udvikling kan betragtes som resultat af historien om, hvordan en kulturpolitisk og pædagogisk idé-bevægelse blev institutionaliseret og kom til at præge den dominerende offentlige socialisering af børn i skolen. Idé-bevægelsen er såkaldt progressiv og kommer gennem 1900-tallet til at stå som symbol for en bestemt levemåde og samfundsform. Progressivismen kredser om udviklingen af det meningsfulde, kultiverede og civiliserede moderne menneske og hertil kræves kunst, opdragelse, uddannelse, oplysning og videnskab. Ikke så meget religion, justits og anden autoritær øvrighed. Progressivismen satte ifølge egen selvforståelse både magt- og vidensrelationer til forhandling, hvorfor autoriteter og fasttømret viden kunne opfattes som mere usikre størrelser (Muschinsky 2004: ; Nørgaard 2005: ). På den måde skriver progressivismen sig, med sine paradoksale forestillinger om anti-autoritær opdragelse, ind i kampen om hvad der er magt, og hvad der ikke er magt, men også om hvem der skal definere og dermed have fordel af magt. I begyndelsen af 1900-tallet i tiden omkring 1. verdenskrig, blev der formuleret teori og gennemført praktiske initiativer i Europa og USA. 1 Interessen for barnets autonomi, viden om barnets natur og udviklings- og oplysningstankegang i bred forstand har generelt været forbundet med den progressive idé-bevægelse (jf. fx Key 1900; Henriksen & Nørgaard 1983 og 1985). Men bevægelsen har også haft et demokratiserende og almengørende sigte. Alle elevers erfaringer skulle gradvis udvides gennem skolegang og generel tværfaglig didaktik, til forskel fra kundskabsskolens snævre fagdidaktik med fastlagt struktur, viden og sandhed (fx Dewey 1916). Der var tale om et opbrud i magt- og vidensrelationerne, og pædagogikken spillede en afgørende rolle i opbruddet. I 1904 revideres folkeskoleloven og en proces var sat i gang hvor 1800-tallets standsdelte skole skulle erstattes af én mellemskole for alle børn: en enhedsskole både i højde og bredde. I 1901 var det borgerlige demokrati sikret ved lov, og skolen skulle nu skabe et fælles folkeligt grundlag under det nye demokrati (de Coninck-Smith 2000:114). Fra 1920 erne begynder den progressive pædagogik at vise sig i praksis i form af alternative forsøg i de Stor-københavnske skoler i Vanløse og på Frederiksberg, ligesom der i det øvrige Europa og USA blev eksperimenteret. 2 I Vanløse havde man fx hjemlige og omsorgsfulde miljøer uden opdeling i fag, og man tog i meget stor udstrækning udgangspunkt i elevernes erfaringer og var i opposition til kundskabsskolen. Forsøgene var drevet af 1920 ernes og -30 ernes kulturradikale miljø: reformpædagoger omkring partierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks 1 Følgende udgav på den tid skrifter som siden har haft indflydelse på den progressive pædagogik: Maria Montessori 1909, John Dewey 1916, P.P. Blonskijs 1919 (Arbejdsskolen), Jean Piaget 1923 (Tænkning og sprog), A. S. Neill 1926 (The Problem Child), og i Danmark var der Sigurd Næsgaard 1925 (Fremtidens skole). 2 I USA var der i samme periode Daltonplanen og Winnetkaplanen, i Europa var der Celistine Freinets Folkets skole, A. S. Neills Summerhill og P.P. Blonskijs Arbejdsskole (Nørgaard 1977). 11

12 Kommunistiske Parti, tidsskrifterne Kritisk Revy og Kulturkampen, og til dels det grundtvigske miljø. Der var tale om en bred politisk og kulturel bevægelse, hvor det pædagogiske spillede en central rolle. Skolen som karakterdannende, national og kristen, havde været central i besættelsestiden under 2. verdenskrig, hvilket formodentlig har motiveret kulturradikale kræfter, som nu samledes om at formulere demokratiske skoletanker endnu stærkere. Resultatet blev bl.a. Emdrupplanen, som var en konkret og detaljeret plan for en ny skole med tilhørende læreruddannelse og forskningsinstitution. Planen udtrykte efterkrigstidens tro på, at skolen kunne være hovedfaktor i et folks demokratiske udvikling. Helhedsopfattelsen var central, hvad angik både de faglige, organisatoriske og strukturelle forhold (Nørgaard 2005: 218). Den udelte og demokratiske skole var det afgørende spørgsmål. Det bliver således tydeligt, at den progressive pædagogik skriver sig ind i en bredere fremskridtsoptimistisk demokratifortælling om samfundets magtudvikling. Langsomt bliver denne fortælling officiel. I Danmark var det såkaldte opgør, med det bestående autoritære pædagogiske system, udtalt i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Mange eksperimenter med pædagogik og nye institutioner blomstrede op, og den progressive pædagogik begynder nu også at slå ind i folkeskolen og blive institutionaliseret med flagskibe som Kroggårdsskolen ved Odense og Værebro skole i Gladsaxe. 3 Både konkrete lærerkræfter og ideer fra lilleskoler og andre frie skoler begyndte at blive integreret i folkeskolen. Dette betød fx øget opmærksomhed på de praktiske fags og orienteringsfagets væsentlighed i fht. elevens selv-udfoldelse og samfundsdeltagelse. Skolen skulle bidrage til at skabe lykkelige mennesker, som det hed i undervisningsvejledningen Den Blå Betænkning fra 1960, som fulgte af skoleloven fra Den Blå Betænkning var en afgørende faktor i den række af velfærdsreformer, som prægede 1960 erne, og det konkrete indhold i betænkningen gik i retning af enhedsskole, udskydelse af deling, alsidighed hos børn, færre eksaminer og mindre udenadslære. Loven og betænkningen var udtryk for socialdemokratisk-radikal ligheds- og velfærdsstatslig tænkning og institutionalisering af et nyt børne- og menneskesyn. Progressiv pædagogik var blevet statssanktioneret skole- og uddannelsesideologi. Fra 1970 erne, men særligt fra 1980 erne, bliver skole- og uddannelsespolitikken i stigende omfang del af en generel strukturpolitik, hvor staten engagerer sig i at forbedre konkurrenceevnen for økonomien som sådan, bl.a. gennem en national strategi for kompetenceudvikling (Campbell & Pedersen 2005), hvilket kommer til at præge de progressive pædagogikformer, hvor kompetencebegrebet også vinder frem. Fra 1980 erne gennemføres tillige en decentralisering af staten under sloganet modernisering af den offentlige sektor. I modsætning til tidligere tiders plan- og regelstyring skulle skoleområdet nu underlægges mål- og rammestyring. Decentraliseringen fik op gennem 1990 erne udtryk i kontrakt- og kvalitetsstyring med kodeord som markedsorientering. Statens antagelser om styring skifter således i retning af større og større 3 Andre har i forskellige fremstillinger af pædagogisk udvikling i Skandinaviske lande, med forskelligt formål i øvrigt, tilsvarende forudsat en institutionalisering af progressiv pædagogik i praksis og former (fx Andersen 2002: 23; Aasen 2003: ; Muschinsky 2004:284 og Broady 1979:110). 12

13 overensstemmelse med de progressive pædagogiske og sociale antagelser om det selvstyrende individ (Hultqvist 2004a). Institutionaliseringen af progressive pædagogikformer kommer endelig til udtryk ved at projektopgaven kodificeres juridisk i folkeskoleloven a 1993, hvilket betyder at projektarbejde nu er noget man skal anvende i folkeskolen. Projektopgaven formuleres her som en ny obligatorisk vurderingsform til folkeskolens afgangseksamen, men samtidig er der signaler i loven om, at projektopgaven skal forstås som anledning til udbredelse af nye arbejds- og undervisningsformer i skolen, nemlig projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed (Borgnakke 2005:105, 108, 115). I dag indgår progressive pædagogiske ideer på ny og mangfoldig vis i statens og kommunernes skolepolitik. Fokus er på elevernes lyst, evne og frihed til at lære at udvikle sig og lære livet igennem læringsbegrebet synes fx mere centralt end undervisningsbegrebet. Decentraliseringen er nået til brugeren. Logbøger, løbende evalueringer, projektarbejde og fleksibel organisering af undervisning er hyppigt anbefalede strategier med henblik på at følge elevens faglige, personlige og sociale udvikling tæt, og flere kommuner har søsat flagskibe i den anledning, bl.a. Gentofte kommune og Københavns kommune, hvor nye skoler er bygget for at understøtte projektpædagogisk kompetenceudvikling. 4 Staten og kommunerne synes tillige at involvere sig i en centraliserende bevægelse. Der udvikles måder hvorpå det kreative, det personlige og det sociale kan kombineres med et fokus på det faglige, fx i relation til Undervisningsministeriets faghæfter i forbindelse med det nationale curriculumprogram Fælles Mål , Kulturministerens Kulturkanon 2005 og forskellige typer af videnskabsinspirerede testsystemer til måling af elevernes realkompetencer, potentialer, evner, læringsstil eller intelligens som anvendes lokalt. På denne baggrund kan progressive pædagogikformer i skolegangsfeltet betragtes i et spændingsfelt af kulturelle, bureaukratiske, statslige og økonomiske logikker. Afhandlingens problemkonstruktion Afhandlingen tager udgangspunkt i at traditionelle strukturerende mekanismer, som fx lærerens autoritet, undervisningsrelationen mellem lærer og elev samt fagenes juridiske afgrænsning, er trukket tilbage og erstattet af en anden struktur og logik. Afhandlingen vil undersøge disse logikker og strukturer, som de udspiller sig i den praktiske skolehverdag. Et paradoksalt pædagogisk tema er således indbygget: mens nogle faglige, personlige og sociale afgrænsninger integreres, opstår der nye grænser og differentieringer, hvor mestring af sociale relationer og selvregulering fx kan udgøre det faglige indhold i sig selv. Afhandlingen beskæftiger sig med den progressive pædagogikforms indre didaktiske forhold, 4 Som et forarbejde til afhandlingsarbejdet har jeg tidligere foretaget et pilot-feltarbejde på en af disse skoler i Københavns kommune (Øland 2002 og 2003). Denne skole er ikke afhandlingens empiriske nedslag. 5 Fælles Mål udgøres af to sæt af faglige tekster til skolens fag og emner: 1. De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. 2. De vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Emnet elevens alsidige og personlige udvikling indgår også og er beskrevet i eget faghæfte. 13

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

FOR JURIDISK RÅDGIVNING M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted

Læs mere

KOMMUNERNE I KRYDSILD

KOMMUNERNE I KRYDSILD KOMMUNERNE I KRYDSILD Gerd Battrup Mitchell Dean Gunnar Gjelstrup Per Kongshøj Madsen Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Kaspar Villadsen Søren Villadsen (red) Kommunerne i krydsild Gerd Battrup, Mitchell

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

I velfærdsstatens frontlinje

I velfærdsstatens frontlinje I velfærdsstatens frontlinje Matilde Høybye-Mortensen I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring og beslutningstagning Hans Reitzels Forlag I velfærdsstatens frontlinje Administration, styring

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Disposition De danske pædagoguddannelsers indhold og struktur samt deres organisatoriske ramme Evalueringen i 2003

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC

Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik. Ditte Tofteng, Docent UCC Pædagogers faglige fokus på vej mod en social didaktik Ditte Tofteng, Docent UCC oversigt Hvorfor har skolen brug for pædagogerne? Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER

KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere