Grænser for progressive pædagogikformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænser for progressive pædagogikformer"

Transkript

1 Grænser for progressive pædagogikformer

2

3 Grænser for progressive pædagogikformer Sociologiske undersøgelser af progressive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som ledelse af individuel frihed 1970 og 2005 Trine Øland Forlaget HEXIS

4 Trine Øland Grænser for progressive pædagogikformer. Sociologiske undersøgelser af progressive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som ledelse af individuel frihed 1970 og udgave udgave 2009 Omslag: Trine Øland ISBN: Tryk: Grafisk Trykt i København, Danmark 2009 Forlaget HEXIS: Bogen er indleveret af forfatteren til Forlaget Hexis som ph.d.-afhandling, og er trykt efter manuskript Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag, f.eks. til anmeldelse.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord til 2. udgave... 9 Forord DEL I: AFHANDLINGENS SAMFUNDSVIDENSKABELIGE KONSTRUKTION AF PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER I SKOLEGANGSFELTET Prolog Afhandlingens problemkonstruktion Afhandlingens idé Afhandlingens empiriske grundlag Disposition for afhandlingen Kapitel 1: Teoretiske konstruktioner En videnskabelig rationel tilgang og prakseologien Kategoriseringspraksis og indvielse Klassepraktikker som in- og eksklusivitet Samfundsmæssig produktion af forskel Struktur og genese Historiske dispositiver og epistemologiske praksis-felter Dispositivlogikken og praktikkernes logik teoretiske konstruktioner revisited Kapitel 2: Konstruktion af empirisk materiale Forventninger til mulige kategorier og kapitalformer i en dansk skolevirkelighed Forventninger til mulige sammenspil af dispositiv-elementer i dansk skoleteknologi Udvælgelse af skoler, grupper af elever, lærere og materialer Brændstoffets karakter Om forskerens mulighed for metodisk selvkontrol: deltagerobjektiveringens praksis DEL II: PROGRESSIVE PÆDAGOGIK-FORMERS KATEGORISERINGSPRAKSIS I SKOLEGANGSFELTET Metodologisk udpakningsprogram og videnskabelige objektiveringsstrategier Kapitel 3: Forberedelse til overvejende økonomisk produktion Arbejdet eller om sans for og rationel projektering af fremtid Tiden eller om at have sans for tid og tider Tænkningen eller om bogføring af tanker og følelser Personligheden eller om at have sans for at udvikle sig Samarbejdet og selektionen eller hvad det vil sige at være inde og ude af fællesskabet Kapitel 4: Forberedelse til overvejende kulturel produktion Arkitekturen eller om at finde rolige rum Æstetik og om sans for at fremstille og fremlægge Kunsten eller om sans for at være naturlig, original og frigjort Jura eller hvad det vil sige at der er regler og love Kulturen og nationen eller om sans for individuel tilpasning til projektpædagogikkens kulturelle enhed, friheden og demokratiet Kapitel 5: Bureaukratisk produktion eller formidling af det universelle som økonomi eller kultur? Kapitaler og effekter fra produktionsfelter i skolegangsfeltet et overblik Statskapital og universalisering omkring år 2005 et hierarki Specifikke kapitaltyper i skolegangsfeltet DEL III: BEGYNDENDE INSTITUTIONALISERING AF PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER I SKOLEGANGSFELTET Metodologisk udpakningsprogram og videnskabelige objektiveringsstrategier

6 Kapitel 6: Forberedelse til overvejende organisatorisk-samfundsmæssig produktion Samfundet om at komme ud at se og skabe viden: orientering og lejrskole Talerøret om allerede at være repræsenteret og at kunne repræsentere Jura om at have loven på sin side og være det offentlige Kulturen og nationen om forsvaret for humanismen i skolen og nationalstaten Kapitel 7: Forberedelse til overvejende kulturel produktion Arkitektur og rum om at indrette sig hjemligt Udviklingen om erfaringsdannelse i barnets tid Sansningen om naturlig rytme, krop og natur Kunsten og eksistensen om sans for at være og lære livet Kapitel 8: Bureaukratisk produktion af det universelle gennem kultur Kapitaler og effekter fra produktionsfelter i skolegangsfeltet et overblik Statskapital og universalisering i skolegangsfeltet 1970 et hierarki Specifikke kapitaltyper i skolegangsfeltet DEL IV: HOMOLOGI OG FORANDRING I PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMERS REPRODUKTIVE FUNKTIONER I RELATION TIL MAGTFELTETS OG STATENS UDVIKLING Kapitel 9: Magtdannelse og magtdifferentiering i relation til et dansk skolegangsfelt Dansk stat medieret af borgerskab og professionelle sociale ingeniører med indspil fra bonden og arbejderen Magtfeltet i Danmark og dets reproduktionsmåde Kapitel 10: Middelklassekamp i skolegangsfeltet hvor progressive pædagogikformer er institutionaliseret og professionaliseret Dominerende og dominerede positioner 2005 qua institutionaliserede kapitaltyper i skolegangsfeltet 2005 og Ændringer i hierarkiseringen af kapitalformer i statskapitalen set fra skolegangsfeltet fra 1970 til Bureaukratiske former og universaliseringens individualisering Økonomiske former og polarisering af det universelle økonomisk eller kulturel? DEL V: MELLEM PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMERS SOCIALISATIONSBESTRÆBELSER OG ELEVERS KROPS-HISTORISKE ERFARINGER QUA SOCIALE RUM Kapitel 11: Rummet af elevers dispositioner familiers globale historier i elevers nutid og fremtid Demografiske betingelser Positioner i det sociale rum og økonomiske vilkår Lagret kultur Supplerende om elevers positioneringer i forhold til skole Fremtidsorienteringer mod uddannelse og arbejde Kapitel 12: Sociologisk konstruerede elevers position og praktik i skolegangsfeltet relateret til konstruktion af elevers habitueringer Prakseologisk og sociologisk konstruerede individer Den generelle fremtidsorienterede projektarbejder med en æstetiserende distance en dominerende position Den rationelle analytiske projektarbejder en dominerende position Den ustadige flygtige eksistens med tro og vilje en mellemposition Den sagligt-konkrete og viljesfulde arbejder uden bogført plan en domineret position Den utilstrækkelige eksistens uden tro men set på med velvilje en domineret position Rekonstruktion af punkter i rummet af dispositioner: tilnærmet socialt rum og habitusmekanismen Kapitel 13: Progressive pædagogikformers socialisationseffekter på sociale og/eller pædagogiske betingelser? Vilkår for pædagogisk arbejde for en sekundær habitus Latente sociale kræfter og rationel pædagogik?

7 DEL VI: PROGRESSIV PÆDAGOGIK SOM ANALYTISK EPISTEMOLOGISK BLIK OG STAT SOM KOMPLEKS MATRIX FOR INDIVIDUALISERING EN KARTOGRAFI Analysestrategi og videnskabelig objektiveringsstrategi Kapitel 14: Progressiv pædagogik som styring af samfundet individuel frihed Markering af lærerens duelighed og bestemt socialisering af elever i den progressive pædagogiks iagttagelse Samtale, normalisering, behov og stadier som iagttagelsens teknikker Frihed som naturtilstand og realisering i fællesskab - individet i samfundet iagttages Kapitel 15: Progressiv pædagogik som ledelse af det sociale individuel frihed Markering af elevens selvforhold, styringsmæssig konstruktion og målgruppe-intervention i den progressive pædagogiks iagttagelse Logbog, kontrakt, selvevaluering og moduler som iagttagelsens teknikker Frihed som individuel viljesmæssig praksis: et projekt individet på markedet iagttages DEL VII: VIDENSPRODUKTION OM PROGRESSIVE PÆDAGOGIKFORMER OG AFLEDTE FORMER FOR KRITIK Figursamling: figur Dansk resume English Abstract BILAGSSAMLING Bilag A: Model over bevægelser mellem begreber og empiriske niveauer 16. marts Bilag B: Skema over empiriproduktion juni Bilag C: Fikspunkter for observation Vester skole Bilag D: Spørgeskema til elever på Vester skole Bilag E: Interviewmanual til interview med lærere på Vester skole Bilag F: Interviewmanual til interview med forhenværende lærere på Værebro skole i tiden omkring Bilag G: Interviewmanual til andet interview med forhenværende lærere på Værebro skole i tiden omkring Bilag H: Principper for strukturering af notearkiv om historien Bilag I: Konstruktion af forskerbaggrund som redskab for deltagerobjektivering Bilag J: Første organisering af observationsmaterialet i overskrifter Bilag K: Opgørelser over svar på spørgeskemaundersøgelsen Bilag L: Tegning af Vester skole Bilag M: Tegning af Værebro skole Bilag N: Opgørelse over gruppers foretrukne rumlige placering

8 Bilag O: Opgørelse over gruppers fremstilling af produkt og fremlæggelse samt vejleders bedømmelse og forslag Bilag P: Sammenholdning af skolelove og bekendtgørelser om projektopgaven Bilag Q: Første organisering af det historiske materiale i overskrifter Bilag R: Kategorier for forældres erhverv Bilag S: Kategorier for forældres uddannelse Bilag T: Skoleindstilling bedste ved skole Bilag U: Skoleindstilling værste ved skole Bilag V: Socialt rum fremtidig uddannelse Bilag X: Kapitaltyper opgjort per elev Bilag Y: Elevbeskrivelser Bilag Z: Organisering og fortætning af materiale til analyse af ledelsesproblematikker REFERENCER Opr. utrykt materiale: egne observationer fra Vester skole i perioden : Utrykt materiale: interview og samtaler med lærere og inspektør ved Vester skole: Utrykt håndskrevet materiale: lærer ved Værebro skole, Kirstens Lunds notesbøger (KL) fra perioden : Utrykt materiale: interview og samtaler med lærere ved Værebro skole: Trykt materiale om Vester skole (lokalt, kommunalt, statsligt) Trykt materiale om Værebro skole og ideerne bag (lokalt, kommunalt, statsligt) Øvrig trykt materiale:

9 Forord til 2. udgave Denne bog er anden-udgaven af ph.d.-afhandlingen Grænser for progressive pædagogikformer. Afhandlingen blev forsvaret ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, den 7. december 2007, og for afhandlingsarbejdet og forsvaret blev ph.d.-graden tildelt den 20. december I forbindelse med forsvarshandlingen blev et antal eksemplarer af første-udgaven trykt af Grafisk KUA, og efterfølgende er første-udgaven genoptrykt i mindre oplag i flere omgange, bl.a. med økonomisk støtte fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Afhandlingens vidensproduktion er efterfølgende diskuteret og formidlet i forskellige tidsskriftsartikler og kapitler i antologier. I sådanne sammenhænge forsvinder mange forudsætninger for videnskabelig diskussion ud af fremstillingen, bl.a. på grund af det omsiggribende krav om at fatte sig i kort og entydig form. Af hensyn til yderligere formidling af afhandlingens indsigter med henblik på granskning og videreudvikling af afhandlingens teoretiske, metodologiske og empiriske bidrag til den socialhistoriske og videnskabelige beskrivelse, forståelse og forklaring af pædagogikkens komplekse praksisformer, udgives denne anden-udgave af afhandlingen på Forlaget HEXIS. Jeg takker i den forbindelse formand for foreningen HEXIS bestyrelse og redaktør på forlaget HEXIS, Kristian Larsen, for at gøre mig opmærksom på muligheden for at udgive afhandlingen gennem HEXIS. Desuden takker jeg øvrige medlemmer af HEXIS bestyrelse og redaktion for at ville udgive min afhandling og afhandlinger principielt i sin oprindelige form. Hermed fastholdes muligheden for udbredelse af uindskrænket videnskabelig diskussion og engagement. Hvor marginal udbredelsen og interessen end måtte være for teoretisk og kritisk orienteret human- og samfundsvidenskab, er det et prisværdigt og væsentligt formål i sig selv at virke for øgede muligheder for genuin videnskabelig drøftelse i en tid hvor der ellers, i det store hele, er strid modvind for usikre eventualiteter som videnskabelighed, der ikke øjeblikkeligt kan faktureres eller satses på. I anden-udgaven er der i forhold til første-udgaven foretaget enkelte rettelser af korrekturmæssig og lignende karakter, og der er tilføjet dette forord. Derudover er bilagssamlingen nu at finde sammen med hovedteksten, hvor den i førsteudgaven var placeret i et separat bind. Sidetallene er ændrede, men ombrydningen af tekst på siderne er den samme. Trine Øland, Islands Brygge, København, oktober

10 Forord En afhandling er udtryk for ensomt arbejde og på visse måder også selvstændigt arbejde. Ingen andre end forfatteren kan anholdes for eventuel inkonsistens, utilsigtet snæversyn og overdrevne idiosynkrasier. En afhandlings erkendelsesarbejde er imidlertid også vokset ud af et miljø og har en længere tidshorisont end et stipendium. Denne afhandlings erkendelsesarbejde trækker således på dele af det miljø, der var ved faget Pædagogik, Københavns Universitet, i begyndelsen af 1990 erne, da jeg var kandidatstuderende og karakterer som Staf Callewaert, Jan Kampmann, Bolette Moldenhawer og Lars Jakob Muschinsky blandt andre huserede ved faget. Læsegruppen fra dengang, Lone Brønsted og Berit Christensen, har fulgt opmærksomt med i afhandlingsarbejdet med intuitiv og nyttig forståelse uden at have set noget som helst, men hørt en del. Studerende som har været udsat for mit undervisningsarbejde og min vejledning ved faget Pædagogik, Københavns Universitet, har med seriøst engagement og ivrighed gennem årene tvunget mig til at tage stilling til deres og mine egne metodologiske problemer med at forstå og udforske pædagogikkens kulturelle, sociale og politiske indpakninger. Disse erfaringer har været min skole mere end så meget andet. Som kandidatstipendiat og Ph.d. studerende har Børn- & Ungeklyngen på Roskilde Universitetscenter, Forskerskolen for Livslang læring, udgjort en konstant ramme for løbende diskussioner af mit projekt gennem hele forløbet. Mine samtidige Ph.d. studerende ved Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet, Mette Buchardt, Maja Plum og Rasmus Hansen har hver for sig og sammen bidraget med faglig diskussion, almindelig medleven og opmuntring når det var tiltrængt, oftest på stående fod. Mens jeg vendte opmærksomheden mere og mere indad i de afsluttende faser kom Eva Bertelsen, Christian Sandbjerg Hansen og Jakob Ditlev Bøje til med mere faglig energi. Forskningsgruppen för utbildnings- och kultursociologi, Institutionen för Lärarutbildning, Uppsala Universitet gav mig i hösten 2006 mulighed for at være gästdoktorand med arbejdsplads i forskerkorridoren. Her fik jeg arbejdsro til at gennemgå og strukturere store dele af det empiriske materiale. Og her var jeg i et miljø som fandt den sociologiske tilgang til pædagogikken ganske naturlig. Det hjalp på sin stille måde med at klargøre mine tanker. I de sidste faser, hvor afhandlingen skulle samle sig, har Vibeke Schrøder og Tina Kallehave foretaget grundige og solidariske, og ind imellem også overraskende krystalklare, læsninger af forskellige dele af afhandlingens tekst. Disse læsninger har især bidraget med inspiration til afhandlingens konkluderende dele. Vibe Larsen har også i denne fase, på de dele af afhandlingen der vedrører pædagogikkens nationalkulturelle arvegods, været en god samtalepartner. Endelig har Peter Østergaard Andersen fulgt interesseret og kollegialt med på sidelinien gennem hele forløbet. Min vejleder Bolette Moldenhawer har fulgt mig hele vejen med et betydeligt fagligt engagement, dybdeborende vedholdenhed og en uvurderlig tro på at afhandlingen kunne finde sine egne veje. Også selvom det ind imellem medførte betydelig forstyrrelse og overarbejde, når mine tanker ikke var rettet ordentligt ud. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med økonomi i form af et kandidatstipendiat muliggjort gennemførslen af et organiseret og statsgaranteret Ph.d. forløb på 2½ år. Trine Øland, Islands Brygge, København, juni

11 Del I: Afhandlingens samfundsvidenskabelige konstruktion af progressive pædagogikformer i skolegangsfeltet Prolog Den danske folkeskoles udvikling er kendetegnet ved en gradvis integration af brede dannelsesopgaver. Denne udvikling kan betragtes som resultat af historien om, hvordan en kulturpolitisk og pædagogisk idé-bevægelse blev institutionaliseret og kom til at præge den dominerende offentlige socialisering af børn i skolen. Idé-bevægelsen er såkaldt progressiv og kommer gennem 1900-tallet til at stå som symbol for en bestemt levemåde og samfundsform. Progressivismen kredser om udviklingen af det meningsfulde, kultiverede og civiliserede moderne menneske og hertil kræves kunst, opdragelse, uddannelse, oplysning og videnskab. Ikke så meget religion, justits og anden autoritær øvrighed. Progressivismen satte ifølge egen selvforståelse både magt- og vidensrelationer til forhandling, hvorfor autoriteter og fasttømret viden kunne opfattes som mere usikre størrelser (Muschinsky 2004: ; Nørgaard 2005: ). På den måde skriver progressivismen sig, med sine paradoksale forestillinger om anti-autoritær opdragelse, ind i kampen om hvad der er magt, og hvad der ikke er magt, men også om hvem der skal definere og dermed have fordel af magt. I begyndelsen af 1900-tallet i tiden omkring 1. verdenskrig, blev der formuleret teori og gennemført praktiske initiativer i Europa og USA. 1 Interessen for barnets autonomi, viden om barnets natur og udviklings- og oplysningstankegang i bred forstand har generelt været forbundet med den progressive idé-bevægelse (jf. fx Key 1900; Henriksen & Nørgaard 1983 og 1985). Men bevægelsen har også haft et demokratiserende og almengørende sigte. Alle elevers erfaringer skulle gradvis udvides gennem skolegang og generel tværfaglig didaktik, til forskel fra kundskabsskolens snævre fagdidaktik med fastlagt struktur, viden og sandhed (fx Dewey 1916). Der var tale om et opbrud i magt- og vidensrelationerne, og pædagogikken spillede en afgørende rolle i opbruddet. I 1904 revideres folkeskoleloven og en proces var sat i gang hvor 1800-tallets standsdelte skole skulle erstattes af én mellemskole for alle børn: en enhedsskole både i højde og bredde. I 1901 var det borgerlige demokrati sikret ved lov, og skolen skulle nu skabe et fælles folkeligt grundlag under det nye demokrati (de Coninck-Smith 2000:114). Fra 1920 erne begynder den progressive pædagogik at vise sig i praksis i form af alternative forsøg i de Stor-københavnske skoler i Vanløse og på Frederiksberg, ligesom der i det øvrige Europa og USA blev eksperimenteret. 2 I Vanløse havde man fx hjemlige og omsorgsfulde miljøer uden opdeling i fag, og man tog i meget stor udstrækning udgangspunkt i elevernes erfaringer og var i opposition til kundskabsskolen. Forsøgene var drevet af 1920 ernes og -30 ernes kulturradikale miljø: reformpædagoger omkring partierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks 1 Følgende udgav på den tid skrifter som siden har haft indflydelse på den progressive pædagogik: Maria Montessori 1909, John Dewey 1916, P.P. Blonskijs 1919 (Arbejdsskolen), Jean Piaget 1923 (Tænkning og sprog), A. S. Neill 1926 (The Problem Child), og i Danmark var der Sigurd Næsgaard 1925 (Fremtidens skole). 2 I USA var der i samme periode Daltonplanen og Winnetkaplanen, i Europa var der Celistine Freinets Folkets skole, A. S. Neills Summerhill og P.P. Blonskijs Arbejdsskole (Nørgaard 1977). 11

12 Kommunistiske Parti, tidsskrifterne Kritisk Revy og Kulturkampen, og til dels det grundtvigske miljø. Der var tale om en bred politisk og kulturel bevægelse, hvor det pædagogiske spillede en central rolle. Skolen som karakterdannende, national og kristen, havde været central i besættelsestiden under 2. verdenskrig, hvilket formodentlig har motiveret kulturradikale kræfter, som nu samledes om at formulere demokratiske skoletanker endnu stærkere. Resultatet blev bl.a. Emdrupplanen, som var en konkret og detaljeret plan for en ny skole med tilhørende læreruddannelse og forskningsinstitution. Planen udtrykte efterkrigstidens tro på, at skolen kunne være hovedfaktor i et folks demokratiske udvikling. Helhedsopfattelsen var central, hvad angik både de faglige, organisatoriske og strukturelle forhold (Nørgaard 2005: 218). Den udelte og demokratiske skole var det afgørende spørgsmål. Det bliver således tydeligt, at den progressive pædagogik skriver sig ind i en bredere fremskridtsoptimistisk demokratifortælling om samfundets magtudvikling. Langsomt bliver denne fortælling officiel. I Danmark var det såkaldte opgør, med det bestående autoritære pædagogiske system, udtalt i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Mange eksperimenter med pædagogik og nye institutioner blomstrede op, og den progressive pædagogik begynder nu også at slå ind i folkeskolen og blive institutionaliseret med flagskibe som Kroggårdsskolen ved Odense og Værebro skole i Gladsaxe. 3 Både konkrete lærerkræfter og ideer fra lilleskoler og andre frie skoler begyndte at blive integreret i folkeskolen. Dette betød fx øget opmærksomhed på de praktiske fags og orienteringsfagets væsentlighed i fht. elevens selv-udfoldelse og samfundsdeltagelse. Skolen skulle bidrage til at skabe lykkelige mennesker, som det hed i undervisningsvejledningen Den Blå Betænkning fra 1960, som fulgte af skoleloven fra Den Blå Betænkning var en afgørende faktor i den række af velfærdsreformer, som prægede 1960 erne, og det konkrete indhold i betænkningen gik i retning af enhedsskole, udskydelse af deling, alsidighed hos børn, færre eksaminer og mindre udenadslære. Loven og betænkningen var udtryk for socialdemokratisk-radikal ligheds- og velfærdsstatslig tænkning og institutionalisering af et nyt børne- og menneskesyn. Progressiv pædagogik var blevet statssanktioneret skole- og uddannelsesideologi. Fra 1970 erne, men særligt fra 1980 erne, bliver skole- og uddannelsespolitikken i stigende omfang del af en generel strukturpolitik, hvor staten engagerer sig i at forbedre konkurrenceevnen for økonomien som sådan, bl.a. gennem en national strategi for kompetenceudvikling (Campbell & Pedersen 2005), hvilket kommer til at præge de progressive pædagogikformer, hvor kompetencebegrebet også vinder frem. Fra 1980 erne gennemføres tillige en decentralisering af staten under sloganet modernisering af den offentlige sektor. I modsætning til tidligere tiders plan- og regelstyring skulle skoleområdet nu underlægges mål- og rammestyring. Decentraliseringen fik op gennem 1990 erne udtryk i kontrakt- og kvalitetsstyring med kodeord som markedsorientering. Statens antagelser om styring skifter således i retning af større og større 3 Andre har i forskellige fremstillinger af pædagogisk udvikling i Skandinaviske lande, med forskelligt formål i øvrigt, tilsvarende forudsat en institutionalisering af progressiv pædagogik i praksis og former (fx Andersen 2002: 23; Aasen 2003: ; Muschinsky 2004:284 og Broady 1979:110). 12

13 overensstemmelse med de progressive pædagogiske og sociale antagelser om det selvstyrende individ (Hultqvist 2004a). Institutionaliseringen af progressive pædagogikformer kommer endelig til udtryk ved at projektopgaven kodificeres juridisk i folkeskoleloven a 1993, hvilket betyder at projektarbejde nu er noget man skal anvende i folkeskolen. Projektopgaven formuleres her som en ny obligatorisk vurderingsform til folkeskolens afgangseksamen, men samtidig er der signaler i loven om, at projektopgaven skal forstås som anledning til udbredelse af nye arbejds- og undervisningsformer i skolen, nemlig projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed (Borgnakke 2005:105, 108, 115). I dag indgår progressive pædagogiske ideer på ny og mangfoldig vis i statens og kommunernes skolepolitik. Fokus er på elevernes lyst, evne og frihed til at lære at udvikle sig og lære livet igennem læringsbegrebet synes fx mere centralt end undervisningsbegrebet. Decentraliseringen er nået til brugeren. Logbøger, løbende evalueringer, projektarbejde og fleksibel organisering af undervisning er hyppigt anbefalede strategier med henblik på at følge elevens faglige, personlige og sociale udvikling tæt, og flere kommuner har søsat flagskibe i den anledning, bl.a. Gentofte kommune og Københavns kommune, hvor nye skoler er bygget for at understøtte projektpædagogisk kompetenceudvikling. 4 Staten og kommunerne synes tillige at involvere sig i en centraliserende bevægelse. Der udvikles måder hvorpå det kreative, det personlige og det sociale kan kombineres med et fokus på det faglige, fx i relation til Undervisningsministeriets faghæfter i forbindelse med det nationale curriculumprogram Fælles Mål , Kulturministerens Kulturkanon 2005 og forskellige typer af videnskabsinspirerede testsystemer til måling af elevernes realkompetencer, potentialer, evner, læringsstil eller intelligens som anvendes lokalt. På denne baggrund kan progressive pædagogikformer i skolegangsfeltet betragtes i et spændingsfelt af kulturelle, bureaukratiske, statslige og økonomiske logikker. Afhandlingens problemkonstruktion Afhandlingen tager udgangspunkt i at traditionelle strukturerende mekanismer, som fx lærerens autoritet, undervisningsrelationen mellem lærer og elev samt fagenes juridiske afgrænsning, er trukket tilbage og erstattet af en anden struktur og logik. Afhandlingen vil undersøge disse logikker og strukturer, som de udspiller sig i den praktiske skolehverdag. Et paradoksalt pædagogisk tema er således indbygget: mens nogle faglige, personlige og sociale afgrænsninger integreres, opstår der nye grænser og differentieringer, hvor mestring af sociale relationer og selvregulering fx kan udgøre det faglige indhold i sig selv. Afhandlingen beskæftiger sig med den progressive pædagogikforms indre didaktiske forhold, 4 Som et forarbejde til afhandlingsarbejdet har jeg tidligere foretaget et pilot-feltarbejde på en af disse skoler i Københavns kommune (Øland 2002 og 2003). Denne skole er ikke afhandlingens empiriske nedslag. 5 Fælles Mål udgøres af to sæt af faglige tekster til skolens fag og emner: 1. De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. 2. De vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Emnet elevens alsidige og personlige udvikling indgår også og er beskrevet i eget faghæfte. 13

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn Pædagoguddannelsen i fokus Mette Ginman Eva Gulløv Jan Kampmann Vibe Larsen Peter Mikkelsen Vibeke Schrøder Anna-Vera Meidell Sigsgaard Üzeyir Tireli Trine Øland Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen?

Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen? Fra lykkelige til konkurrencedygtige samfundsborgere - folkeskolens mål og midler gennem de sidste 50 år og hvor står Steinerskolen? Hvad er skolens vigtigste opgave? At uddanne harmoniske mennesker med

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere