Virksomhedsskatteordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsskatteordningen"

Transkript

1 Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition og vægtning Indtrædelse i virksomhed skatteordningen VSO Indtrædelses krav Selvstændig virksomhed Opgørelse af Indskudskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Delkonklusion Drift i Virksomhedsskatteordningen Mellemregningskonto Regulering af Indskudskontoen Rentekorrektion Regulering i kapitalafkastgrundlag Hævninger i virksomheden Hæverækkefølgen Hensættelse til senere faktisk hævning Opsparede overskud Resultatdisponeringen Underskud Valg af anvendelse af Virksomhedsskatteordningen Delkonklusion Udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Udtrædelse af virksomhedsskatteordningen uden ophør af virksomhed Udtrædelse af virksomhedsskatteordningen med ophør af virksomhed Delvis afståelse Ophør og opstart af ny virksomhed Ophørspension... 43

3 3 4.6 Konkurs Virksomhedsomdannelse Dødsfald Ophør af skattepligt Delkonklusion Aktiver og passiver i virksomhedsskatteordningen Aktiver Blandet benyttede aktiver Ejendomme Biler Multimedier Passiver Overførsel af aktiver og passiver i virksomhedsskatteordningen Delkonklusion Sammenligning af Beskatningsmuligheder Kapitalafkastordningen Personskatteloven Selskab Delkonklusion Konklusion Litteratur og kildeliste Hjemmesider Bøger Love Vejledninger Domme og afgørelser... 81

4 4 1. Indledning Når man driver virksomhed i Danmark, vil man ikke komme uden om afregning af skat af årets skattemæssige overskud til staten. Derfor fylder skat meget hos de mange erhvervsdrivende i Danmark, som alle ønsker at komme af med så lidt i skat som muligt. Hvis man driver virksomhed som privat i Danmark, findes der forskellige måder at blive beskattet efter, heriblandt Virksomhedsskatteordningen. I mit arbejde som revisor, består dele af mit arbejde af rådgivning af erhvervsdrivende og derfor er virksomhedsskatteordningen et aktuelt emne. Jeg arbejder i BDO som er markedsleder inden for kundesegmentet SMV (små og mellemstore virksomhed) og vi har derfor mange kunder i vores kunde portefølje, som er personlig eget virksomhed, der kan benytte sig af virksomhedsskatteordningen. Jeg har ikke selv arbejdet så meget med disse kunder endnu og har derfor ikke den store erfaring i anvendelsen af ordningen. Jeg har derfor en forventning om, at jeg gennem dette afgangsprojekt vil få opbygget et godt fundament til fremtidige kundeopgaver, som indeholder brug af virksomhedsskatteordningen. Desuden vil dette afgangsprojekt også kunne bruges af kollegaer og nye elever til at få et overblik over brug af virksomhedsskatteordningen. 1.2 Problemformulering Idet hovedformålet med dette afgangsprojekt er at skabe et overblik over virksomhedsskatteordningen til brug ved rådgivning. Har jeg valgt at give den titlen indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhed skatteordningen. I dette afgangsprojekt vil jeg i store hovedtræk lave en gennemgang og beskrivelse af Virksomhedsskatteordningen. Derfor vil en væsentlig del af afgangsprojektet omhandle reglerne for anvendelse af virksomhed skatteordningen i henhold til skattelovgivningen.

5 5 Hovedproblemstillingen for gennemgang af virksomhedsskatteordningen også kendt som lovbekendtgørelse nr af vil blive delt op i disse følgende underspørgsmål: Hvilke krav er der for indtrædelse i virksomhed skatteordningen? Hvilke regler og muligheder ligger der i virksomhedsskatteordningen ved brug i flere år i træk? Hvilke konsekvenser har en udtrædelse af ordningen efter brug i flere år? en stor del af en virksomhed er dens aktiver og passiver og det vil derfor være meget væsentligt, at komme indover disse forhold. Til brug af virksomhedsskatteordningen i forbindelse med dette vil jeg komme ind på: Hvilke aktiver og passiver skal indgå og kan indgå? Hvilke regler der skal overholdes ved overførsler af aktiver og passiver fra virksomheden til privatøkonomien og omvendt? Virksomhedsskatteordningen er ikke den eneste mulighed der er for danske erhvervsdrivende, derfor vil jeg i mit afgangsprojekt også komme ind på hvilke alternative der er. Her finder vi personskatteloven som stor set alle dansker stifter bekendtskab med, herudover finder vi kapitalafkastordningen og muligheden for at køre virksomhed i selskabsform. Jeg vil derfor i dette afgangsprojekt også berøre hvilke ordninger der skal benyttes i forskellige situationer, her vil jeg benytte eksempler til beregning af den skattepligtige indkomst og sammenligne de forskellige muligheder og ud fra det udlede nogle forhold, som fortæller hvornår de forskellige ordninger er fordelagtige. Efter gennemgang af alle overstående spørgsmål vil læseren have en general forståelse for brugen af virksomhedsskatteordningen og have et godt fundament til rådgivning af erhvervsdrivende, i hvilke ordninger, der skal bruges for at opnå den mest fordelagtige beskatning.

6 6 1.3 Afgrænsning Eftersom virksomhedsskatteordningen spænder meget vidt, vil det være nødvendigt at afgrænse behandlingen af de emner der er beslægtede med virksomhedsskatteordningen. Jeg vil derfor afgrænse behandlingen af 22 c de særlige regler i virksomhedsskatteordningen for beregningen af kapitalafkast for aktier og anparter og 22 d som omhandler udligningsordning for forfattere og kunstnere, da disse regler ikke bliver taget i brug særlig ofte. Personskatteloven vil kun blive benyttet til sammenligning af fordele og ulemper ved virksomheds skatteordningen og jeg vil derfor ikke gå dybere ned i personskatteloven. Selskabsskatteloven vil også kun blive brugt til sammenligning af beskatningen og det vurderes derfor ikke nødvendigt at uddybe denne. Ved gennemgang af udtrædelse af virksomheds skatteordningen, vil regler om skattefri virksomhedsomdannelse og succession ikke blive behandlet i selvstændige afsnit, da disse emner er så omfattende at der vil kunne skrives et afgangsprojekt om dem alene. 1.4 Metode til besvarelse af problemstillingen vil jeg bruge den dokumentariske undersøgelses metode og anvende eksisterende materiale, som skattelove, regnskabsvejledninger og tidligere afgørelser. Ulempen ved valg af denne metode er at materialet allerede er fastlagt på forhånd og er styret og udfærdiget af andre. Afgangsprojektet vil baseres hovedsagelig på virksomhedsskatteloven og andre relevante lovgivninger, det kommer til at betyde at størstedelen af dette afgangsprojekt vil være beskrivelse af virksomhedsskatteordningen, og der lægges derfor ikke vægt på udførende analyse, men der vil være eksempler på brug af reglerne og de konsekvenser som de medføre, samt henvisninger til afgørelser og aktuelle domme.

7 7 Til eksempler på brug af virksomhedsskatteordningen og alternative muligheder, vil der blive gjort brug af konstruerede eksempler, dette skal være med til at illustrere brugen af virksomhedsskatteordningen og konsekvenser ved brugen af den, da eksemplerne er konstruerede vil nogle eksempler være konstruerede til at vise bestemte senarier. 1.5 Disposition og vægtning Dette afgangsprojekt vil være opdelt i 3 overordnet dele, redegørelse af virksomhedsskatteordningen, overførsel af aktiver og passiver til og fra virksomheden og en sammenligning af de forskellige beskatningsformer. Den første del består af kapitlerne 2, 3 og 4 hvor jeg vil ligge hovedvægten på kravene til benyttelse af virksomhedsskatteordningen og forklarer de forskellige begreber i ordningen. Dette skyldes der er mange indviklede regler som kræver en del forklaring. Denne del af afgangsprojektet vil også ligge fundamentet for den senere sammenligning af beskatningsmuligheder og derfor kommer hovedvægten af afgangsprojektet til at ligge i denne del. Den næste del af afgangsprojektet som består af kapitel 5 kommer til at ligge vægt på overførsler af aktiver og passiver mellem privat og virksomhedsøkonomien. Her vil reglerne for overførsler af aktiver og passiver blive forklaret og der vil blive inddraget tidligere afgørelser for at understøtte hvilke aktiver og passiver som kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Yderligere vil jeg også komme ind på den erhvervsdrivendes valg af om aktiver og passiver skal indgå i ordningen og deres skattemæssige konsekvenser heraf. I Den sidste del som består af kapitel 6 vil der blive lagt vægt på sammenligning af de forskellige muligheder som den erhvervsdrivende kan vælge til beskatning af sin virksomhed. I dette afsnit vil der være en kort gennemgang af kapitalafkastordningen, personskatteloven og selskabsskatteloven, som vil blive brugt til at opstille nogle forhold for de enkelte ordninger, om hvornår de er fordelagtige at bruge. Yderligere vil der være eksempler på beregning af den

8 8 skattepligtige indkomst sammenlignet med virksomhedsskatteordningen som illustrerer hvornår en ordning vil være bedre skattemæssigt end den anden. Hovedformålet med dette afgangsprojekt er at klargøre og forstå hvilke fordele og konsekvenser det har for en selvstændigerhvervsdrivende at benytte virksomhedsskatteordningen frem for de andre muligheder. Eftersom hovedformålet med dette afgangsprojekt er at give et godt fundament og en god forståelse af virksomhedsskatteordningen til eventuel rådgivning i SMV markedet, vil modtageren af dette afgangsprojekt være revisor elev eller HD studerende.

9 9 2. Indtrædelse i virksomhed skatteordningen Når en virksomhed ønsker at indtræde i virksomhedsskatteordningen er der nogle forskellige krav som skal opfyldes, som følge af virksomhedsskattelovens indledende bestemmelser. 2.1 VSO Indtrædelses krav Eftersom virksomhedsskatte ordningen er udarbejdet til personer som driver selvstændig erhvervsvirksomhed er det først og fremmest et krav at være selvstændig erhvervsdrivende jf. VSL 1. yderligere skal følgende ting være opfyldt før der kan gøres brug af ordningen: 1. Der skal udarbejdes et selvstædigt regnskab for virksomheden, som skal opfylde bestemmelserne fra bogføringsloven. 2. Der skal være en klar skilning mellem privat og virksomhedens økonomi i bogføringen. 3. Det skal også anføres på selvangivelsen, at der ønskes brug af virksomheds skatteordningen og der skal laves en udvidet selvangivelse. 4. Alle virksomheder som den selvstændige erhvervsdrivende har, skal indgå i ordningen. 5. samtidig skal beløb som overføres mellem privat og erhverv, bogføres særskilt for hvert enkelpost og skal være dateret datoen for overførslen. Yderligere skal indskud, hævninger og overførsel af finansielle aktiver og passiver, bogføres som en til eller afgang med virkning, fra indkomstårets udløb, dette vil blive uddybet senere. Som det også fremgår af overstående punkter er det essentielt at der foretages en præcis bogføring, idet denne danner hele grundlaget for overholdelse af disse krav. Grunden til disse regler skyldes at denne ordning kan give skattefordele, og kravene er med til at kontrollere at denne ikke bliver større end tilladt. Som følge af punkt et skal der opstilles et regnskab for virksomheden, udover en resultatopgørelse og balance, er der også krav i virksomhedsskatteordningen om at lave nogle forskellige opgørelser, heriblandt opgørelse af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast og konto for opsparet overskud. Opgørelse af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag opgøres ved indtrædelse i

10 10 virksomhedsskatteordningen og vil blive uddybet under afsnit 2.3 for indskudskontoen og under afsnit 2.4 for kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Konto for opsparet overskud anvendes løbende i ordningen til at opspare en del af årets overskud, hvis ikke hele overskuddet hæves, ved opsparing i virksomheden forekommer en aconto beskatning på 25 %, af det opsparet overskud, dette vil blive uddybet yderligere under kapitel Selvstændig virksomhed Som nævnt tidligere er et af de overordnede krav for at benytte virksomhedsskatteordningen at man driver selvstændig virksomhed. Men der er ikke nogle klare definitioner af hvad begrebet selvstændig virksomhed indebærer i virksomhedsskatteordningen eller nogen anden lovgivning, der må derfor i stedet henvises til gældende praksis. Der foreligger forskellige afgørelser for hvad der kan tages i betragtning som selvstændig erhvervsdrivende. I ligningsvejledningens afsnit E.A.4.3 og afgørelser på hvad der ikke er selvstændige erhvervsdrivende i afsnit E.A.4.3.1, som hovedregel kan man sige at hvis du anses af SKAT som lønmodtager, kan du ikke benytte Virksomhedsskatteordningen, yderligere skal virksomheden drives med gevinst for øje for at blive betragtet som erhvervsdrivende. Der kan forekomme grænsetilfælde hvor det kan være svært og fastslå om der er tal om erhvervsvirksomhed ved for eksempel hobby virksomheder. En hobby virksomhed anses ikke i SKAT s øjne som en selvstændig erhvervsvirksomhed, idet de ofte ikke køre med gevinst for øje, men af ejerens egen interesse og derfor ofte ikke har overskud til beskatning. Her er 3 eksempler på tidligere domme, hvor det ikke er vurderet som selvstændige erhvervsdrivende. SKM VLR: sagen omhandlede 7 EOD eksperter (sprængstofeksperter) som var ansatte løn modtagere hos HH gruppen I/S med henblik på oprydning af ammunition. Landsretten vurderet at de var lønmodtagere idet de var under HH Gruppens Instruktionsbeføjelser og kontrol, og de modtog månedligt vederlag, samt de ikke selv skulle afholde erhvervsmæssige omkostninger og fik stillet arbejdskraft og materiale til rådighed af HH gruppen til arbejdet.

11 11 Et andet eksempel er SKM HR: sagen omhandler en journalist som arbejde som freelance ved et dagblad og blev brugt som vikar, når en fast ansat journalist har ferie eller er syg. Han fremsendte selv faktura til dagbladet for de timers arbejde han havde lavet en gang om måneden. Han fik ikke feriepenge eller løn ved sygdom. Her vurderede Højesteret at journalisten, måtte antages som lønmodtager, da han var underlagt samme arbejdsvilkår som dem han vikarieret, han fik udbetalt kørselsgodtgørelse og ulempetimebetaling. Yderligere lagde højesteret vægt på at journalisten havde arbejdet for dagbladet gennem flere år, og blev aflønnet månedligt efter faste takster. SKM ØLR: her omhandlede sagen en historie professor, som drev en foredragsholder og forfattervirksomhed. Her anså SKAT det ikke som en selvstændig erhvervsdrivende, selvom det var en overskuds givende virksomhed, da det anses som en forlængelse af hans erhverv og der ikke foreligger nogle nævneværdige omkostninger for at give dette overskud. Et mere generelt eksempel på vurdering af selvstændig erhvervsdrivende er udlejning af fast ejendom, som udgangspunkt altid vil anses som selvstædigt erhverv virksomhed. Her har det ikke nogen betydning om det kun er en enkelt lejlighed, sommerhus eller om det er et helt lejligheds kompleks der bliver udlejet. Dette giver muligheden for forældre der gerne vil købe en lejlighed til deres børn at benytte virksomhedsskatteordningen. 2.3 Opgørelse af Indskudskonto Når en erhvervsdrivende vælger at anvende virksomhedsskatteordningen, ligestilles det med at investere i sin egen virksomhed. Investeringsindskuddet i virksomheden skal opgøres og præsenteres i regnskabet, på en særskilt indskudskonto. Denne konto opgøres ved indtrædelse i virksomhedsskatteordningen og bliver årligt reguleret for indskud og hævninger som ikke foretages over en mellemregning med ejeren. Indskud i virksomheden er ikke nødvendigvis kun kontanter, men kan også være både aktiver og passiver. Ifølge virksomhedsskatteloven 3. stk. 2 opgøres indskudskontoen som værdien af aktiver fratrukket passiver (gæld). Det kan være lidt

12 12 besværligt at opgøre denne værdi af aktiver og passiver, derfor er der i virksomhedsskatteloven 3 stk. 4 opstillet metoder for opgørelsen af værdierne opdelt på grupper. Se skema nedenfor. Aktiver Fast ejendom Driftsmidler og skibe Blandet benyttede biler Blandet benyttede telefon eller computer tilbehør driftsmidler, tidligere privat anvendt varelager goodwill løbende ydelser som led i gensidigt bebyrdede aftaler øvrige aktiver finansielle aktiver, der ikke er omfattet af VSL 1, stk. 2 Værdiansættelse Kontant anskaffelsessum eller den fastsatte ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse.*(1) Afskrivningsberettiget saldoværdi. Negativ saldo fragår ikke ved opgørelsen af indskudskontoen. Afskrivningsberettiget saldoværdi Afskrivningsberettiget saldoværdi Handelsværdi Værdien opgjort efter VLL 1, stk. 1 3 Den kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med afskrivninger Den kapitaliserede værdi af ydelserne Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Hvis anskaffelsessummen er omregnet til kontantværdi, skal denne værdi bruges. Som udgangspunkt kursværdien *(1) Ejendomsværdien skal reduceres med byrder, der ikke er taget hensyn til ved vurderingen. Eventuel anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv., der ikke er medregnet i vurderingen, skal lægges til. Hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi, skal ejendommen indgå til handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. Passiver gæld løbende ydelser i gensidigt bebyrdede aftale konjukturudligningskonto værdiansættelse Kursværdien Den kapitaliserede værdi af ydelserne Indestående på konjunkturudligningskontoen i tilknytning til kapitalafkastordningen. Se VSL 22 b, stk. 8 1 figur 1 værdiansættelse af aktiver og passiver indskudskonto 1

13 13 Vi har nu været igennem værdiansættelsen af aktiver og passiver til indskudskontoen, men der er stadig nogle punkter man skal være opmærksom på. Som udgangspunkt kan alle aktiver og passiver indskydes i virksomheden, men der er stadig nogle undtagelser, så som privat gæld og blandet benyttede aktiver dog kan blandet benyttede ejendomme, biler, driftsmidler og multimedier medtages. Virksomhedsskatteordningen giver mulighed for at blive til og fravalgt for hvert enkelt indkomstår, men man skal være opmærksom på at hver gang man vælger at indtræde i ordningen skal indskudskontoen opgøres igen og alle aktiver og passiver som ønskes at medtages i ordningen skal værdiansættes på ny, med undtagelse af fastejendom som har været i ordningen inden for de seneste 5 år, denne skal indgå til den værdi den sidst har været optaget til i ordningen, jf. VSL 3, stk. 7. Når så alle aktiver og passiver som ønskes medtaget i virksomhedsskatteordningen er værdiansat kan indskudskontoen opgøres. I de fleste tilfælde vil indskudskontoen være positiv, da man normalt indskyder flere aktiver end passiver, men i enkelte situationer hvor passiverne overstiger aktiverne, vil der være tale om en negativ indskudskonto, i dette tilfælde sættes indskudskontoen til 0 ifølge VSL 3 stk. 5, det skal dog kunne dokumenteres at hele gælden som er medtaget i virksomhedsskatteordningen er erhvervsmæssig gæld. Efterfølgende skal indskudskontoen reguleres i slutningen af et indkomstår med de reguleringer som er forekommet i året, dette vil blive behandlet under afsnit Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Som tidligere nævnt under krav for virksomhedsskatteordningen, skal kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indtrædelse i ordningen. Kapitalafkastet er en andel af den personlige indkomst som må flyttes til kapitalindkomst. kapitalafkastet beregnes ud fra kapitalafkastgrundlaget, kapitalafkastgrundlaget opgøres ved at fratrække gælden i virksomheden fra alle virksomhedens aktiver. Til værdiansættelsen af aktiver og gæld, benyttes samme metode som i figur 1 under

14 14 indskudskontoen, på nær fast ejendom. Hvis virksomheden har fast ejendom, værdiansættes denne til kontant anskaffelses sum eller hvis ejendommen er erhvervet før 1. jan 1987, kan der vælges at anvende værdien ved 18. alm. Vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv. 2 Der er derfor ikke de store forskelle mellem opgørelsen af indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget ved første øjekast og ved indtrædelsen i virksomhedsskatteordningen vil de to konti ofte være det samme. Forskellen mellem de 2 opgørelser ligger i at kapitalafkastgrundlaget bliver værdiansat ved begyndelsen af hvert ny startet indkomstår og derfor vil denne saldo afspejle hvor meget den selvstændige erhvervsdrivende har indskudt i virksomheden i hvert påbegyndt indkomst år, hvor indskudskontoen kun vil ændre sig med de årlige reguleringer. Selve kapitalafkastet opgøres som en given procent sats af kapitalafkastgrundlaget, denne kapital afkastsats er givet af SKAT og bliver reguleret årligt. Kapitalafkastsatsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit med 2 decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnede effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af indkomståret 3. Kapitalafkastet kan aldrig overstige årets skattemæssige overskud som følge af VSL 7, stk. 1. I særtilfælde hvor indkomståret enten er længere eller kortere end 12 måneder, bliver der beregnet et forholdsmæssigt afkast jf. VSL 7 stk. 2. Udviklingen i kapitalafkastsatsen tilbage til år 2001 ses neden under i figur 2 År Kapitalafkastsats 2% 4% 4% 5% 4% 4% År Kapitalafkastsats 4% 5% 5% 6% 6% 4 Figur 2 Grunden til beregning af kapitalafkastet, skyldes at SKAT gerne vil have de selvstændige erhvervsdrivende til at inviterer i egen virksomhed, i stedet for at lave passive investeringer i for 2 VSL 8, stk. 2 3 VSL 9 4 Kapitalafkastsats hentet fra Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende del, E.G.2.10.

15 15 eksempel obligationer. Derfor ligestiller SKAT kapitalafkastgrundlaget med en passiv investering ved at give den selvstændige erhvervsdrivende lov til at flytte kapitalafkastet af sin investering i egen virksomhed til kapitalindkomst, på denne måde kommer kapitalafkastet til en lavere beskatning end hvis den skulle beskattes som personligindkomst. I de tilfælde hvor kapitalafkastgrundlaget bliver negativt, sættes den ikke til nul lige som med indskudskontoen, men man beregner i stedet ikke noget kapitalafkast, som følge af VSL Delkonklusion Virksomhedsskatteordningen stiller en række forskellige krav, som skal opfyldes. Et af hovedkravene i virksomhedsskatteordningen er at virksomheden, der drives skal være en selvstændig erhvervsvirksomhed, for at kunne gøre brug af ordningen til beskatning af sit skattemæssige resultat. Det vil sige det ikke må være en hobbyvirksomhed eller en lønmodtagerindkomst. Dette kan dog være svært at vurdere, idet der ikke foreligger nogen fast definition fra SKAT på hvad en selvstændig erhvervsvirksomhed er, i de situationer hvor der kan forekomme tvivl, kan der søges hjælp i ligningsvejledningen, hvor der forefindes en række eksempler på hvilke virksomhed som kan og ikke kan gøre brug af virksomhedsskatteordningen. Yderligere stiller virksomhedsskatteordningen også en række krav til bogføringen. Der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for erhvervsvirksomheden, som skal overholde de gældende regler i bogføringsloven. Der stilles også skrappe krav til opdelingen af den personlige og virksomhedsøkonomi, dette er også med til at kræve en præcis bogføring. for at opfylde disse krav er det også vigtigt at alle overførsler imellem privat og virksomhed, bogføres separat og efter specifikke regler. I det virksomhedsskatteordningen giver den erhvervsdrivende nogle forskellige skattemæssige fordele, er der yderligere krav til hvad regnskabet skal indeholde. Regnskabet skal indeholde opgørelser af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og konto for opsparet overskud for at overholde de yderligere regnskabsmæssige krav for virksomhedsskatteordningen.

16 16 ved indtrædelse i ordningen skal der opgøres en indskudskonto, denne skal indeholde alle de investerede aktiver og passiver som den selvstændige erhvervsdrivende har indskudt i sin virksomhed, værdiansættelsen af disse aktiver og passiver skal opgøres efter fastlagte metoder fra virksomhedsskatteloven. Ved starten af hvert indkomstår hvor virksomhedsskatteordningen vælges skal der opgøres et kapitalafkastgrundlag, som opgøres til virksomheden aktiver fratrukket gælden. Aktiverne og passiverne værdiansættes efter samme metode som ved indskudskontoen, på nær fastejendom. Kapitalafkastgrundlaget kan ligestilles lidt med egenkapitalen i virksomheden. Af kapitalafkastgrundlaget beregnes kapitalafkastet ved brug af en kapitalafkastsatsen som ved gældende regler (2011) er på 2 % 5, kapitalafkastet svare til afkast af den investerede egenkapital og for at lige stille denne med en passiv investering i obligationer, giver SKAT lov til at flytte kapitalafkastet fra personlig indkomst til kapitalindkomst, i den selvstændige erhvervsdrivende skattepligtige indkomst. Den sidste opgørelse der skal være i regnskabet for at opfylde reglerne, er en konto for opsparet overskud, denne konto vil først fremkomme ved en løbende drift i virksomhedsskatteordningen. Konto for opsparet overskud giver mulighed for at opspare overskud i ordningen til senere udbetaling. 5

17 17 3. Drift i Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse og krav til virksomhedsskatteordningen er nu kommet på plads i de foregående kapitler og det kommer nu til at handle om selve driften i ordningen. I dette kapitel vil regler og muligheder i ordningen blive gennemgået. Her vil blive gennemgået både driften i året, men også opgørelsen af status i slutningen af året. Som nævnt i tidligere kapitel for krav til virksomhedsskatteordningen er der 3 lovpligtige specifikkationer, som skal fremgå af årsregnskabet, udover dem er der også en anbefalet specifikkation, denne specifikation kan være med til at gøre ordningen nemmere at administrere. Denne specifikation er en mellemregningskonto, som bruges til løbende transaktioner af private indskud og hævninger, og gør det nemmere at holde privat og virksomhedsøkonomien adskilt. 3.1 Mellemregningskonto En mellemregningskonto kan oprettes til at indskyde midler i virksomheden, på denne møde vil overførslerne blive ført på mellemregningskontoen, i stedet for at føre dem direkte på indskudskontoen. Mellemregningskontoen bliver hermed virksomhedens gæld til ejeren, men denne gæld må ikke forrentes. Derfor skal mellemregningskontoen også fratrækkes ved årets opgørelse af kapitalafkastgrundlaget. Omvendt kan mellemregningen også bruges til overførsler fra virksomheden til privatøkonomien, det vil sige private hævninger fra virksomheden kan posteres på denne mellemregningskonto og dette har ikke nogen betydning om det er kontante hævninger eller udtrækning af aktiver eller passiver. Men der må ikke hæves så meget på mellemregningskontoen at den i stedet bliver til et tilgodehavende i virksomheden, hvis dette sker, skal hele tilgodehavendet tvangs hæves og vil komme til at indgå i hæverækkefølgen, hæverækkefølgen vil blive gennem gået i afsnit Ved opstart i virksomhedsskatteordningen kan mellemregningskontoen ikke anvendes til indskydning af aktiver og passiver, eftersom alle aktiver og passiver skal medtages på indskudskontoen. Yderligere er der ikke nogle regler for hvilke posteringer eller hævninger der må

18 18 foretages ved brug af mellemregningen og der skal derfor tages stilling til hvilke af årets indskud og hævninger der ønskes foretaget over mellemregningen. Denne mulighed har man dog kun frem til opgørelsen af det endelige skatteregnskab. Alle de posteringer som føres over mellemregningskontoen mellem den erhvervsdrivende og virksomheden vil herefter blive ført uden om hæverækkefølgen, i modsætning til eventuelle beløb som tilbageføres fra indskudskontoen til privatøkonomien. 3.2 Regulering af Indskudskontoen Som beskrevet tidligere bliver indskudskontoen reguleret årligt med de hævninger eller indskud der har været i løbet af året, ved indkomstårets afslutning. Det vil sige at indskudskontoen opgøres ultimo til primo saldoen tillagt eller fratrukket de indskud eller hævninger der har været på kontoen. De reguleringer der kan forekomme på indskudskontoen er hævninger eller indskud som ikke er foretaget på mellemregningen. Disse indskud behøver ikke være kontante indskud i virksomheden, men kan også være en del af det beregnede kapitalafkast, som vedrører de finansielle aktiver, på nær varedebitorer med videre, som allerede anses som indskudt, hvis det ikke er hævet fra virksomheden til ejeren inden selvangivelsesfristen er udløbet jf. VSL 4. Hvis det ønskes at omgå denne paragraf skal der foretages en fysisk hævning i virksomheden. Hvis der i løbet af året bliver foretaget indskud på indskudskontoen vil dette først blive bogført med virkning ved årets udgang og ikke per den dato som overførslen fysisk sker jf. VSL 2 stk. 5. det samme gør sig gældende hvis den erhvervsdrivende får hævet mere end årets overskud og der ikke er opsparet overskud fra tidligere år, her vil der også tale om en hævning fra indskudskontoen. Der er også tale om en hævning fra indskudskontoen hvis der indføres mere gæld eller udtrækkes et aktiv fra virksomheden, som nævnt tidligere er det tilladt at indføre gæld i virksomheden så længe den har erhvervsmæssig karakter. Der er dog også mulighed for indskydelse af privat gæld i virksomhedsskatteordningen, det er kun ved indtrædelsen at privat

19 19 gæld ikke må medtaget, grunden til dette er at der er en selvjusterende effekt ved beregning af kapitalafkastet eller en rentekorrektion, som vil blive beskrevet i næste afsnit. 3.3 Rentekorrektion Som beskrevet i afsnittet før bliver indskudskontoen reguleret årligt med de hævninger eller indskud som ikke er ført over en mellemregning og der kan derfor opstå den situation at indskudskontoen bliver negativ. Hvis indskudskontoen er negativ er dette et udtryk for at der er hævet mere end der indskudt på indskudskontoen eller at der er en større gæld skudt ind i virksomheden end aktiver, dette kan sammenlignes med ejeren har lånt penge i sin virksomhed. Dette vil kræve at virksomheden skal ud og søge finansiering et andet sted fra, dette kunne være fra en bank og ved et banklån vil der også være tilknyttet renter til lånet, denne rente anses som privat, da grunden til dette lån er en personlig hævning i virksomheden. For at sikre at ejeren ikke får rentefradrag i den personlige indkomst for de private renteudgifter, laves der en rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes ud fra den negative indskudskonto. Der vil blive beregnet rentekorrektion når indskudskontoen enten er negativ i starten af indkomståret eller ved udgangen jf. VSL 11. stk. 1. Ved en rentekorrektion bliver der beregnet en korrektion ud fra indskudskontoen ved at tage den mest negative saldo enten primo eller ultimo og gange den med kapitalafkastsatsen, det samme gøres for kapitalafkastgrundlaget, herefter tages den mindste af de 2 korrektioner, samtidig jf. VSL 11 kan korrektions beløbet maksimalt udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med eventuelle kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige ifølge kursgevinstloven. Det vil sige at hvis der er et positivt kapitalafkastgrundlag primo og ultimo skal der ikke beregnes rentekorrektion, se eksempel på beregning af rentekorrektion nedenunder efter VSL 11. stk. 1 i figur3.

20 20 rentekorrektion beregnet efter VSL 11 stk. 1 Primo Ultimo Korrektion Negativ indskudskonto Korrektion af mest negative beløb, 2% (2011) Negativ afkastgrundlag Korrektion af mest negative beløb, 2% (2011) Nettorenteudgift Rentekorrektion = mindste af ovenstående beløb Figur 3 rentekorrektion efter VSL 11 stk. 1 Hvis der er foretaget både hævninger og indskud på indskudskontoen i samme indkomstår skal der beregnes rentekorrektion jf. VSL 11. stk. 2, dette skyldes at man ikke skal have en fordel ved at hæve et stort beløb ud af virksomheden i starten af året, og efterfølgende i slutningen af året indsætte beløbet igen, uden at det får konsekvenser. Hvis dette var tilladt ville ejeren af virksomheden have mulighed for at tage et rentefrit lån i sin egen virksomhed i et helt år uden at betale rente. Rentekorrektionen som beregnes i disse tilfælde, bliver ikke beregnet efter samme regler som ovenstående eksempel. Rentekorrektionen i disse tilfælde bliver beregnet som kapitalafkastsatsen ganget med de beløb som står hævet på indskudskontoen ifølge hæverækkefølgen. Rentekorrektion kan dog aldrig overstige det beløb som står indsat på indskudskontoen i følge hæverækkefølgen ganget med kapitalafkastsatsen. Se eksempel for beregning af rentekorrektion efter VSL 11 stk. 2 nedenfor i figur 4

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius,

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. april 2008 har Birgit Ellegaard klaget over statsautoriseret revisor Kai Ambrosius, Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 30/2008-S+R Birgit Ellegaard mod Statsautoriseret revisor Kai Ambrosius og Registreret revisor Peter Ry Mathiasen og Revisor Anita E. Mather afsagt sålydende K E

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011. Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab R s RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6)

Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Personlig virksomhed, årsrapport KAO (I6) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter kapitalafkastordningen.

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Copenhagen Business School 2015 Juridisk Institut Master i Skat studiet Masterprojekt Forfatter: Claus Fetterlein Vejleder: Ole Aagesen Censor: Jesper Wang-Holm

Læs mere