Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling"

Transkript

1 Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende - og det skal samtidig have en sådan bredde, at der er plads til at de tre heldagsskoler udvikler selvstændige profiler ud fra de lokale forudsætninger. 1. POLITISK GRUNDLAG Aftaleteksten i Faglighed for Alle har flg formulering om den pædagogiske begrundelse for indførelse af forsøg med heldagsskole samt hovedelementerne i pædagogikken: Parterne er enige om at igangsætte forsøg med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer. I samme byområder går kun ca halvdelen af de tosprogede børn i fritidsinstitution. På Hillerødgades Skole, Tingbjerg Skole samt Klostervængets Skole er det pga. beboersammensætningen i skoledistriktet ikke muligt at opnå det generelle mål om etnisk og socialt blandede skoler. På disse skoler iværksættes der derfor et 5-årigt forsøg med heldagsskole. Hovedelementerne i heldagsskoleforsøgene er stærkt fokus på faglighed tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv gratis fritidstilbud til alle billig, sund og økologisk skolemad. Forudsætningen for forsøgene er at der arbejdes ud fra et grundlag, der fremmer ligeværd mellem lærere og pædagoger og trækker på det bedste af de to fags kernekompetencer. 2. PÆDAGOGISK GRUNDLAG Vision for heldagsskolerne Heldagsskoler skal sikre børn fra udsatte byområder i København øget chancelighed og en udfordrende og tryg skolegang og fritid, som giver dem forudsætninger for at klare sig på lige fod med byens øvrige børn og unge i fremtidens ungdomsuddannelser, på arbejdsmarkedet og i fritidslivet. Dette skal ske ved, at der skabes sammenhæng og kvalitet i børnenes liv og læring på tværs af undervisnings- og fritidsaktiviteter, og ved at alle ansatte arbejder tæt sammen om børnenes personlige, faglige, sociale og sundhedsmæssige udvikling. Udgangspunktet for heldagsskolens arbejde er et ressourcesyn på børn og forældre, en tro på og en tillid til at de kan og vil medvirke til at skabe en god skole og et godt fritidsliv for børnene. 1

2 Derfor skal heldagsskolen inkludere og tage udgangspunkt i børnenes og forældrenes sproglige, kulturelle, sociale og vidensmæssige forudsætninger og ressourcer. Dette udgangspunkt kommer til udtryk i værdigrundlaget, den daglige undervisning og det daglige samvær. Pædagogikken og indholdet i undervisningen og fritidslivet skal tage udgangspunkt i, at børnene lever, uddanner sig og tilegner sig ny viden i en globaliseret verden. Arbejdet med dannelse og medborgerskab udgør en vigtig del af heldagsskolens arbejde. En meget stor del af børnene på heldagsskolerne er tosprogede. Det betyder at heldagsskolen må udvise anerkendelse og respekt for børnenes tosprogethed og deres flerkulturelle forudsætninger og aktivt bidrage til udvikling af både dansk som andetsprog og modersmålet. Heldagsskolens personale må udvikle kompetencer, således at det sprogpædagogiske og interkulturelle arbejde er en rød tråd igennem hele skolens virke. Heldagsskolen har høje ambitioner og arbejder målrettet med, at børnene udvikler kompetencer på et højt niveau Mål for heldagsskolen: At heldagsskolerne sikrer børnene flg. kompetencer: o Faglige kompetencer beskrevet i Fælles mål o Sproglige kompetencer på flere sprog o Personlige kompetencer f.eks. evnen til selv at tilrettelægge sit liv og læring o Sociale kompetencer f.eks. evnen til at indgå i grupper o Interkulturelle kompetencer evnen til at kunne begå sig i mange forskellige kulturelle miljøer på tværs af etnicitet, køn og sprog o Praktisk- musiske kompetencer o Kropslige kompetencer o Demokratiske kompetencer At heldagsskolens pædagogiske personale har etableret et samarbejde og en pædagogisk praksis, der både sikrer og nøje følger det enkelte barns kompetenceudvikling. At børnene på heldagsskolerne oplever og deltager i en udfordrende og afvekslende hverdag med god sammenhæng mellem undervisning og fritid. At der foregår læring i såvel undervisningen som i fritiden At det pædagogiske personale arbejder med udvikling af nye læringsformer med udgangspunkt i netop heldagsskolebørnenes behov og de nye muligheder for større samspil mellem undervisning og fritid At børnene på heldagsskolerne oplever tryghed, trivsel og lyst til at lege og lære At heldagsskolen gennem arbejdet med sund kost og gode fritidstilbud bidrager til udvikling af sunde og aktive børn At heldagsskolen har etableret et mangesidet og tæt samarbejde med skolens forældre både om det enkelte barn og om heldagsskolens samlede liv, udvikling og styrelse At heldagsskolen etablerer et tæt samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv At heldagsskolen indgår aktivt i det tværsektorielle samarbejde omkring udsatte bydele At heldagsskolen samarbejder med andre heldagsskoler i landet om udvikling på heldagsskoleområdet At heldagsskolerne tiltrækker en stadigt stigende andel af lokalområdets børn At heldagsskolen bliver en åben skole, hvor der foregår aktiviteter i hele åbningstiden, og som aktivt inddrager og involverer forældrene i disse. 2

3 Evaluering Der eksisterer allerede i det københavnske kvalitetssikringssystem en række data, opsamlinger og vurderinger af børnenes faglige resultater samt oplysninger om trivsel og livsglæde, forældretilfredshed og de unges færden i ungdomsuddannelserne mv. Disse oplysninger anvendes til en løbende evaluering af de tre heldagsskoler på samme måde som for alle andre københavnske skoler. Heldagsskoler har som andre skoler pligt til at følge børnenes faglige og personlige udvikling ved løbende evaluering. Resultaterne heraf skal i en kort og enkel form formidles i en samlet plan (elevplan i henhold til Folkeskolelovens 13) for det enkelte barn. Denne må på heldagsskolen tilrettelægges på en sådan måde, at den kan rumme det samlede pædagogiske personales betragtninger. Herudover foretages en samlet ekstern evaluering af de tre heldagsskoleforsøg med fokus på hvilke elementer, som i særlig grad har bidraget til opfyldelsen af ovenstående mål. Pædagogisk praksis undervisning og fritidspædagogik Heldagsskolens pædagogiske personale (børnehaveklasseledere, pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, ikke-uddannede klubassistenter, klubpædagoger) skal i samarbejde sikre, at der foregår en læring og en personlig udvikling for børnene. Det er derfor vigtigt, at der afsættes tid til, at det pædagogiske personale sammen får defineret, hvorledes udvikling og læring skal forstås, således at man fælles kan planlægge en pædagogisk praksis. Det pædagogiske personale skal også sikre, at læringen foregår på så mange måder, at børnene får lyst til at lære, og at de får mulighed for at lære sammen med andre. For at kunne imødekomme de tosprogede børns behov for udvikling, leg og læring er det vigtigt at det pædagogiske personale har indsigt i netop denne børnegruppe. Det betyder viden om minoritetsforhold, tosproglig udvikling og interkulturel pædagogik. Tosprogede børns medbragte flersproglige og flerkulturelle erfaringer fra hjemmet betragtes som en ressource, som heldagsskolen bygger videre på. Undervisning og fritidspædagogik Det pædagogiske personale skal sikre, at de høje kvalitetsmål, der ligger i udviklingsprogrammet Faglighed for alle, nås for heldagsskolen. I særdeleshed vil målet om, at præstationsgabet mellem et- og tosprogede børn halveres på 4 år og lukkes helt på 8 år, have betydning for heldagsskolen. Undervisning Lærerne har ansvaret for undervisningen i heldagsskolen, som gives i henhold til Folkeskoleloven og dens fagrække som den er beskrevet i Fælles Mål. I heldagsskolen vil der være et særligt fokus med at indtænke det sprogpædagogiske og det interkulturelle element i alle skolens fag. Lærere indgår fortsat i den socialpædagogiske indsats via specialundervisningen. For at nå de ambitiøse faglige mål, er flg forudsætninger vigtige: at lærerne har store faglige kompetencer indenfor de fag og aldersgrupper de underviser i at lærernes faglige kompetencer hele tiden udvikles gennem efteruddannelse og fagligt teamsamarbejde at der fra både ledelse og lærere arbejdes bevidst på at fastholde høje faglige forventninger til eleverne 3

4 Børnenes egne og forældrenes ambitioner om gode faglige resultater indgår som et vigtigt led i forældresamarbejdet. Fritidspædagogik Børn og unges længere ophold i heldagsskolen kræver en særlig opmærksomhed på det fritidspædagogiske element. Fri tid er et begreb, der fordrer, at man som barn/ung selv har høj grad af rådighed over det, tiden bruges på. Fri tid er knyttet til barnets/den unges egne interesser og engagementer. Børns aktive deltagelse i livssammenhænge, hvor barnet og den unge kan udfolde sig sammen med andre, er centralt for at forstå børns oplevelse af deres fri tid. Fritidspædagogikken har en opgave ved at skabe denne livssammenhæng og medvirker således i den demokratiske og sociale dannelsesproces. Fritidspædagogikken fastholder og udvikler variationer og mangfoldigheden af oplevelser, hvor legen har sin egen værdi, både i forhold til oplevelsen af livsglæde og trivsel, men også som et fundament for motivation for læring. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, ikke-uddannede klubassistenter samt klubpædagoger har ansvaret for fritidspædagogikken. Fritidspædagogikken rummer også et socialpædagogisk element, der varetages i et ligeværdigt samarbejde med lærerne. Kvaliteten af det fritidspædagogiske arbejde fastholdes og udvikles ved efteruddannelse og teamsamarbejde omkring fritidspædagogikken. Samarbejdet mellem det pædagogiske personale i heldagsskolen Samarbejdet i det pædagogiske personale skal ifølge forligsteksten ske ud fra princippet om ligeværdighed. Ligeværdigheden indebærer, at faggrupperne indgår i den pædagogiske praksis med hver deres faglighed med lige værdighed, respekt og tillid omkring hinandens arbejde. Denne ligeværdighed skal støttes og sikres dels af ledelsen for heldagsskolen dels af hele den kultur, der skabes omkring samarbejdet i heldagsskolen. Kernen i heldagsskolens organisering er et teamsamarbejde mellem en tværfaglig gruppe af det pædagogiske personale om en bestemt gruppe børn. Det enkelte team aftaler sammen deres aktiviteter og opgavefordeling ud fra børnegruppens behov og interesser. Holddeling, socialpædagogisk indsats, forskellige praktisk-musiske aktiviteter og ture ud af skolen kan være områder, hvor man udnytter læreres og pædagogers forskellige kompetencer. Børnekultur Børnene skal have mulighed for at møde kulturtilbud, idet mødet gør dem i stand til at udvikle værdier og deltage i fællesskaber. Dette kulturmøde kan ske på mange måder. Både den kultur som er FOR børn, hvor de oplever sammen med andre børn, kulturen MED børn, hvor de oplever noget i samvær med voksne, og kultur AF børn, hvor de oplever, at de selv er kulturskabere og med til at præge fremtiden og det fællesskab, de er en del af. Samarbejde med forældrene For at indfri målene og visionen for heldagsskolen er det en forudsætning, at barnets hjem og heldagsskolen arbejder sammen om at nå målene. Forældrene skal mødes med åbenhed, tillid, respekt og anerkendelse. Ligeledes må heldagsskolen tage udgangspunkt i forældrenes ønsker, behov og 4

5 ressourcer for at heldagsskolen og forældrene i fællesskab kan give børnene de bedste forudsætninger for et godt uddannelsesforløb og fritidsliv. For at opnå dette må der udvikles nye veje i forældresamarbejdet. Heldagsskolen skal lægge vægt på dialog, involvering og inddragelse af forældrene. Forældresamarbejdet kræver en lang fortsat dialog med de enkelte forældre, for at heldagsskolen kan få et indblik i de enkelte forældres ressourcer. Samtidig er det vigtigt, at finde frem til, hvordan netop de enkelte forældres ressourcer kan bruges til støtte for deres eget barns personlige, sociale, sproglige og ikke mindst faglige udvikling. Heldagsskolens forældre må mødes af en samarbejdende skole, som kan gøre klart, hvad den ser som skolens ansvar og opgaver i forbindelse med børnenes personlige, faglige, sociale og sproglige udvikling, og hvad der er forældrenes. Heldagsskolen har i sidste instans ansvar for at handle i de tilfælde, hvor forældrene ikke påtager sig deres del af ansvaret og opgaverne i forbindelse med børnenes udvikling, skolegang og fritidsliv. Der skal skabes rum for at forældrene kan involveres i nogle af heldagsskolens aktiviteter i dagtimerne og at forældrene kan inddrages i konkrete projekter, hvor de kan bidrage med deres viden og erfaring. Heldagsskolen som et lokalt kulturcenter vil være med til at åbne op for forældrenes deltagelse i skolens liv. Samarbejde om børnenes socio-emotionelle udvikling Der skal skabes ro, tryghed, stabilitet og respekt om heldagsskolens undervisning og øvrige pædagogiske aktiviteter. Mange af heldagsskolens børn har i særlig grad brug for voksne, der er tydelige, anerkendende og konsekvente i de rammer, der udstikkes. Børn og unge med socio-emotionelle problemer har dårlige lærings- og udviklingsvilkår, og nogle af disse børn og unge udvikler en adfærd, der står i vejen for både deres egen og deres kammeraters læring, trivsel og udvikling. Det er ligesom for alle andre skoler og institutioner - en central opgave for heldagsskolen at være inkluderende og samtidig medvirke til at disse børn sikres den fornødne støtte til at indgå i hensigtsmæssige sociale sammenhænge. Heldagsskolen skal indenfor egne rammer skabe kortvarige og langvarige tilbud til børn, der ikke trives og fungerer i de fælles sociale sammenhænge. Heldagsskolen har særlige muligheder for at arbejde med denne opgave, idet der er: Et øget antal pædagoger ansat på skolen En socialrådgiver tilknyttet skolen (via Faglighed for Alle-projektet: Socialrådgivere på 10 skoler) Foruden forældrene inddrager heldagsskolen med støtte fra distriktsforvaltningen PPR, Lokalcenter, SSP m.v. i et tæt samarbejde. Aldersgruppernes forskellige behov Heldagsskolen må indrettes efter, at de forskellige aldersgrupper har forskellige behov. De mindste børn vil have et stort behov for, at der er sammenhæng, udfordringer og afveksling i dagen, samt at der er en tæt dialog mellem de lærere og pædagoger, der arbejder med denne børnegruppe. Hel- 5

6 dagsskolen kan tilrettelægges således, at der indenfor visse fagområder er en glidende overgang mellem undervisnings- og fritidsdelen. For mellemgruppen af børn kan visse fag tilrettelægges således, at der er en tæt organisatorisk og indholdsmæssig sammenhæng mellem faget og en fritidsaktivitet. I andre tilfælde vil der være behov for at fritidsaktiviteten klart ligger udenfor det undervisningsmæssige regí. Det kan f. eks. dreje sig om fritidsaktiviteter i tæt tilknytning til lokalområdets klubber og organisationer. Den ældste gruppe børn/de unge har stor mobilitet og retter ofte deres aktivitet og interesse udad i samfundet og direkte mod voksenverdenen, som skal afprøves og udfordres. For nogle unge kan der opstå et dilemma imellem ønsket om selvstændighed og behovet for støtte og guidning i livet. Derfor er det vigtigt, at heldagsskolen både følger den enkelte unge tæt, men samtidig giver plads til at de udforsker og opsøger den omgivende verden. De unge vil ofte have behov for en løsere tilknytning til heldagsskolens fritidsaktiviteter, men samtidig skal de hjælpes og guides i forhold til at finde frem til gode og stimulerende fritidsaktiviteter udenfor heldagsskolens regí. De tilknyttede ungdomsklubber er et omdrejningspunkt med deres store erfaring og viden om forebyggende indsats for større børn og unge. Et lønnet fritidsjob kan give den unge erfaringer med en arbejdspladskultur til gavn for deres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, men må omvendt ikke få et sådant omfang, at det står i vejen for den unges faglige udvikling. Drengene og pigernes forskellige behov Heldagsskolen må tage udgangspunkt i, at drenge og piger kan have forskellige forudsætninger og behov både i forhold til undervisningen og i fritidslivet. Derfor må heldagsskolen udvikle undervisnings- og fritidstilbud, som imødekommer både drenge og pigers behov. Nogle drenge kan f. eks. have behov for specielt praktiske og motoriske udfordringer samt samvær med mandlige medarbejdere. Mens nogle piger f. eks. kan have behov for specielt målrettede fritidsaktiviteter i rene pigegrupper. Overgang fra dagtilbud til skole Ved skolestarten møder børnene skolen ud fra vidt forskellige betingelser og behov. Det påhviler både den afgivne institution og den modtagende skole at medvirke til, at denne overgang forløber på en hensigtsmæssig måde. Heldagsskolen etablerer et samarbejde med de dagtilbud, som afleverer børn til skolen, som sikrer at heldagsskolen kan bygge videre på de kompetencer, som børnene har fået i dagtilbud. Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Uddannelsesvejledningen skal på et tidligt tidspunkt i børns og unges skolegang spille en central rolle. Der skal tilrettelægges en indsats i samarbejde med forældrene og skolens pædagogiske personale således at de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse bliver de bedst tænkelige. Vejledningsindsatsen skal tage udgangspunkt i de særlige behov og forudsætninger, som unge med anden etnisk baggrund og deres forældre kan have. Obligatorisk frivillig Heldagsskolen arbejder ud fra en forventning om at børn og unge deltager i både den obligatoriske undervisning og de frivillige fritidsaktiviteter. Deltagelse i heldagsskolens frivillige aktiviteter må 6

7 dog ikke forhindre, at børnene og de unge kan deltage i organiserede fritidsaktiviteter i idrætsklubber eller foreninger. Den obligatoriske del af heldagsskolen omfatter 7 klokketimer om dagen, incl. 1 time afsat til kostog motionsprojekt. Heldagsskolen tilbyder pasning og fritidspædagogiske aktiviteter uden for den obligatoriske del på linje med kommunens øvrige fritidsinstitutioner. Lokaler Heldagsskolens lokaler afspejler variationen af pædagogiske aktiviteter: fra meget undervisningsrettede lokaler til lokaler, der egner sig til afslapning og hygge fra lokaler, der egner sig til boglige aktiviteter til lokaler, der anvendes i praktisk og musisk sammenhæng Alle heldagsskolens lokaler er tilgængelige for både undervisnings- og fritidsaktiviteter i heldagsskolens samlede åbningstid. 3. REGELGRUNDLAG De enstrengede heldagsskolers samlede arbejde har deres lovmæssige forankring i Folkeskoleloven. Den ikke-obligatoriske del er beskrevet i folkeskolelovens 3 stk 4. Partnerskabsmodellen i Tingbjerg er lovmæssigt forankret i Folkeskoleloven og i Serviceloven. Der skal søges dispensation i Undervisningsministeriet for 16 stk 3 s bestemmelse om en skoledag på maksimalt 6 timer for børn fra bh-klasse til 3. klasse 50 stk 2 s bestemmelser om betaling for skolefritidsordning Der skal søges dispensation i Familie- og forbrugerministeriet for Servicelovens bestemmelser om forældrebetaling for fritidshjem og klubber Heldagsskolen beskrives i kommunal sammenhæng i et bilag til styrelsesvedtægten for den københavnske folkeskole 7

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Kender du folkeskolerne i Brønshøj?

Kender du folkeskolerne i Brønshøj? 2700 Kender du folkeskolerne i Brønshøj? folkeskolerne er bydelens hjerte Hvad var vores bydel uden det daglige mylder af skolebørn og forældre på vej til den lokale skole og uden de mange fritids- og

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen

Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen NOTAT Dato: 7. Januar 2014 Afdeling: CFD/CFS Sags nr.: 330-2013-89248 Oplæg til høring om de fremtidige principper for organiseringen af fritidstilbuddene i relation til folkeskolereformen Med afsæt i

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019

Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00 TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager

Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager Høringssvar fra Skolen ved Sundet (SvS), Amager Skolebestyrelsen på Skolen ved Sundet forventer, at en sammenlægning af de nuværende fritidstilbud til skolens børn vil blive en realitet som følge af de

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Dagsordenpunkt. Det sammenhængende børne- og ungeliv SAGSRESUMÉ

Dagsordenpunkt. Det sammenhængende børne- og ungeliv SAGSRESUMÉ Dagsordenpunkt Det sammenhængende børne- og ungeliv Åbent - 2012/172579 SAGSRESUMÉ Flere børn og unge skal lære mere og ruste sig bedre til uddannelse, flere skal trives og have en sund opvækst, og flere

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere