tandlægeskræk? 5) hvad skal der til for at optimere befredsstillende. og karakteristika I Tabel 1, er forekomsten over hvad den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tandlægeskræk? 5) hvad skal der til for at optimere befredsstillende. og karakteristika I Tabel 1, er forekomsten over hvad den"

Transkript

1 Er du bange for tandlægeskræk? Denne artikel handler om hvordan angste patienter, vi som tandlæger og samfundets image af os, smelter sammen ved interaktioner i tandlægestolen. Disse tre perspektiver gør fænomenet tandlægeskræk kompliceret og til tider uoverskueligt for både patienter og tandlæger. Vi tandlæger kan blive påvirket af vores egen stress, utilfredshed og imageopfattelser. NR.05:maj:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 14 Heldigvis er de fleste forhold mellem patienter og tandlæger funktionelle og tilhandlingstilbuddet mod angst og smerte. 5) hvad skal der til for at optimere befredsstillende. Men ofte, på grund af påførte smerter, ubehag, angstreaktioner 1) Statistik om tandlægeskræk eller andre gener, er interaktionen mellem tandlæge og patient en stor udfor- I Tabel 1, er forekomsten over hvad den og karakteristika dring. Hvad sker der for patienter i danske voksne befolkning almindeligvis sådanne situationer og hvad sker der for er bange for rangordnet.(1) Man kan se tandlægerne? Størstedelen af litteraturen at tandlæger eller tandbehandling er om tandlægeskræk handler om patienternes reaktioner og behov.(1;2) Men hvad sen efter højdeskræk og svarer til andre nævnt af 36 %. Dette er på andenplad- ved vi egentlig om tandlægernes reaktioner og handlinger som en del af fænome- for læger eller hospitaler var kun 17 %(1). undersøgelser i USA. Almindelig frygt net tandlægeskræk? Følgende Det virker som om tandbehandling er hovedrubrikker bliver diskuteret i denne specielt frygtindgydende. Patientreaktioner på behandling varierer fra lidt nervø- artikel: 1) statistik og karakteristika af tandlægeskræk, er den mest ekstreme angst, karakterisitet til panisk undgåelse. Odontofobi 2) hvorfor er folk så bange for os seret ved total undgåelse af behandling 3) hvad oplever mange tandlæger ved samt oplevelse af afmagt, skam eller angste patienter eller smerteproblemer, flovhed. 4) hvad kan man gøre ved det, og Ud af et sample på 565 voksne i År- rod Moore Odontologisk Institut, Århus Universitet D.D.S. (cand. odont.), Vennelyst Boulevard 9, Ph.D., Dr. Odont Århus C. Projektleder, Forsknings- Telefon: og BehandlingsCenter for Privat: Tandlægeskræk (FoBCeT) hus og omegn,(1;3) var 4,2 % fobisk angste og undgik tandbehandling totalt. Andre 6 % var moderat angste og mødte kun sporadisk op, mens 29,5 % var lidt eller noget bange, men gik ofte til tandlæge. De 10 % med høj angst i Danmark svarer godt til amerikanske studier med 10%(4) til 12 %(5) så sent som ) Hvorfor er de så bange for OS? Hvis vi kigger på karakteristika af odontofobi og moderat angst, kan man få en mulig forklaring. I Tabel 2, står OR for odds ratio eller en sandsynlighedsfaktor hvor én er ingen forskel i forhold til lav angst. De mest sandsynlige karakteristika ved odontofobi var traumatiske oplevelser hos tandlægen (OR = 9,3), og undgåelse af behandling (OR = 16,8); derefter køn og andre angstproblemer.(1-3) Dette ligner andre internationale resultater.(6-9) For moderat angste patienter var det mest karakteristisk at undgå behandling (OR = 6,8), men ellers ingen forskel fra lav angst.(3) Ætiologi - mulige årsager og smerte i relation til angst Når vi kigger på hvad odontofobikere fortæller som årsag til deres angst, passer det godt til de ovennævnte karakteristika: traumatiske oplevelser, en

2 Tabel 1. Hyppighed af almindelige ting århusianske voksne var bange for 1992 (N= 565)(1) Højder 44.9% Tandlægebesøg 36.1% Døden 35.3% Nåle/indsprøjtninger 25.8 % Blod 18.6% Læger/hospitaler 17 % Tabel 2. Karakteristika af fobisk angst vs. moderat angst ved brug af odds ratios (sandsynlighedsberegninger) sammenlignet lidt eller ingen angst. (N=487 betandede voksne) Phobic Moderate anxiety anxiety Traumatic experiences at the dentist OR = 9.3 OR = 0.45 Gender (women) OR = 4.2 OR = 0.94 General anxiety OR = 3.4 OR = 0.96 Treatment avoidance (years avoiding) OR = 16.8 OR = 6.8 fornemmelse af afmagt, nogle gange andre psykiske komplikationer, og næsten altid en negativ opfattelse af tandlæger, eller på engelsk, beliefs. 1) Negative, traumatiske og smertefulde oplevelser Ifølge danske(3;8), svenske(6;10) og amerikanske studier(11) er der mindst én negativ traumatisk oplevelse hos tandlægen for omkring 85 % af odontofobikere. Disse oplevelser forekommer oftest i barndommen(6;8;12;13). Disse er ofte relateret til smertefuld behandling, men flere forskere (8;9;11;14;15) har vist, at de fleste dårlige oplevelser hænger mere sammen med tandlægernes opførsel. Det får én til at spørge, hvor stor en rolle smerte egentligt spiller i udvikling af odontofobi. Behandlingssmerte i relation til tandlægeangst og psykologisk traume Nogle psykologer opstiller en hypotese om at angst er lig smerte baseret på moderat angste patienter. (16-18) Imidlertid er mange patienter, der oplever smerte ved behandling, ikke bange for behandling(19). Derfor kan det være, at angst fører til smerte, også er logisk(19). I 80 erne og 90 erne kiggede flere undersøgelser på forventninger om smerte hos patienter med høj grad af tandlægeskræk (8;20-23). Resultaterne viste at de overpredicted og fokuserede meget mere på smerte ved behandling end andre patienter. Dette kunne forklares ved at de, inden tandlægebesøg, genoplevede sejlivede følelsesmæssige erindringer om negative smerteforventninger de tidligere har haft og IKKE reelle oplevelser, selvom de var mere positive eller mindre provokerende end forventet. Det vil sige at uanset om de reelle oplevelser er gode eller dårlige, får man oftest hvad man forventer og forestiller sig rent følelsesmæssigt! Vi kan hjælpe patienter til at forstå dette fænomen gennem voksen til voksen samtale, og derved styrke deres selvtillid i situationen. Ud fra disse studier står det klart, at tandlægens adfærd kan være afgørende for patienternes smerteoplevelser, og at en unidimensionel fear of pain model for tandlægeskræk er inadækvat. Det fører til en hypotese om, at den samme smertestimulus påført af en varm og flink tandlæge, vil udløse en mindre smertereaktion end samme stimulus på samme patient påført af en afstandstagende, følelseskold tandlæge(24-28). Derfor kan man sige, at betydningen af påført smerte for odontofobikere oftest er forbundet med, hvad der på engelsk hedder suffering, det vil sige at det inkluderer fysisk smerte, men er også relateret til følelser af afmagt eller offeropfattelse(29-31). Det er måske lettere at fortælle andre, at det gjorde fysisk ondt ved tandlægen, end at man følte sig overrumplet. Oftest er det de negative forventninger om personen bag boret, kanylen eller tængerne, der fører til fobisk aversion mod behandling, som tegnet her af en 12-årig pige (se figur 1). Selvom god bedøvelsesteknik er meget vigtig, kræver effektiv smertekontrol ofte, at man finder ud af patientens suffering bag ved smertereaktionerne(32). Smertens sprog I denne sammenhæng opstår der tit i praksis, hvad jeg kalder for smertens sprog. Det vil sige at den sociale betydning påvirker smertereaktionerne(33;34). Praktiserende tandlæger oplever dagligt under behandling, at nogle patienter reagerer på boring i emalje, hvor der rent fysisk ikke er mulighed for fysiologisk smertestimulation. Men smerten er reel for vedkommende og skal ofte ses som en følelsesmæssig besked; et nonverbalt sprog, hvor patienten gerne vil have mere kontrol over situationen(35-37). Uanset skal man betragte reaktionerne som råb om hjælp og venlig støtte. 2) Ved traume er der også følelser af afmagt og eventuelt skam og flovhed Som resultat af traumatiske oplevelser var de mest hyppige hovedklager for odontofobikere en følelse af magtesløshed (8;8;31;38-43). Skam eller flovhed var til stede ved tandlægebesøg og optrådte også ofte i andre sociale situationer. På grund af tændernes udseende klagede næsten to-tredjedele over ikke at kunne smile helt og gemte deres mund med læbe eller hånd. Flovhed og ringe selvopfattelse er en vigtig katalysator for angst og undgåelse af behandling i en ond cirkel af tandlægeskræk En kasuistik illustrerer: En 26-årig århusianer havde undgået behandling i ni år på grund af en dårlig oplevelse. Han var ked af sit udseende og skjulte munden.» 15

3 Tabel 3. Tandlægernes vurdering af almindelige stressorer ved intensitet og ved hyppighed (N=216) NR.05:maj:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 16 Perceived stressors: intensity Frequency rank: %: Rank %: Running behind schedule Cause pain/unpleasantness Too much work Late patients Anxious patients Inadequate assistance Talkative/uncooperative patients Broken/canceled appointments Technical demands/perfection Han fik at vide, at han ikke måtte komme til sin brors bryllup, medmindre han fik lavet sine tænder. Han var bange for at børste tænder fordi der faldt fliger af. Han kunne lige nå brylluppet efter terapi og en del provisorisk arbejde! autoriteter, også tandlæger(1). Det var også i den tid, at fantastiske billeder af tandbehandling og tandlægeofre kom frem i bøger, film og skandaleblade. Filmen Gys i blomsterbutikken (eng. Little Shop of Horrors) viser en sadistisk tandlæge, spillet af Steve Martin, 3) Andre psykologiske problemer som komplicerer tandlægeangst Cirka en tredjedel af danske odontofobikere har også symptomer på andre psykologiske géner(8) som kunne komplicere behandlingen. Men odontofobikere lider i de fleste tilfælde hverken af selvforskyldt forsømmelse, eller er skøre! De er oftest havnet i en ond cirkel, der startede med dårlige oplevelser uanset psykisk tilstand. der nyder at være frygtindgydende og at volde smerte(48;52). En undersøgelse, kiggede på 16 film (inklusive ovenfor nævnte) og seks amerikanske tv -serier fra 1932 til 1992, der omhandlede tandlæger. Med få undtagelser fremstillede de tandbehandling og tandlæger som grinagtige symboler, hvor samfundet kan le og gøre nar af det, der kan være angstprovokerende ved hjælp af overdrivelse og parodi. Medierne er blevet mere opmærksomme på problemet, og 4) Sociale processer og negative opfattelser af tandlægens image Når vi kigger på hvad det er, som gør folk bange for os, skal vi også kigge på den sociale kontekst ved behandling. På trods af, at tandlæger i meningsmålinger er en højt respekteret profession, og at de fleste patienter er tilfredse med deres egen tandlæge(44-47), har man alligevel en fornemmelse af, at smerte og angst ved behandling sætter sit præg på befolkningens kollektive bevidsthed(48-52). På trods af opfindelser som lokalbedøvelse i 1905 og airotor boremaskinen i 1957,(2) blev folk i 60 erne og en dansk medieundersøgelse fra 2006 har vist, at aviser og nyhedsindslag i det mindste er blevet mere positive overfor os. Men når de er der, kan man synes, at grinagtige billeder er uretfærdige i forhold til, hvad professionen har opnået. Ligger der et unfair image tilbage fra vores faglige forfædre? Eller er der et fåtal af tandlæger, som gør det surt for os andre? Tandlæge-patient forholdet kan beskrives som et komplekst orkester,(1) hvor samfundets tandlægeimage, tandlægernes forventninger og baggrund og 70 erne tiltagende skeptiske overfor patienternes forventninger og baggrund smelter sammen(1,2). Hvis vi kigger på vores roller, er vi som tandlæger i centrum, hvor patienten tilpasser sig(2). De har behov for vores ekspertise og særlige tekniske evner(53). Tandlægen er også vært i klinikken og forventes at gøre patienten tilpas(53). Patienterne ønsker at få bekræftet deres tiltro til tandlægen. Succes vurderes subjektivt ud fra forventninger og behov, som 1) at tandlægen er teknisk kompetent, 2) at man vil blive respekteret og vil kunne have nogen kontrol over situationen, 3) en relativ smertefri behandling, og 4) rimelige priser. For patienterne er mundhulen og tænderne personlige områder. Tandlægen ser det samme område som arbejdsfelt opmålt i millimeter eller fraktioner heraf. Tandlægen forventer oftest at få tilfredsstillet behov som 1) mindre tidspres, 2) mindre økonomisk pres, og 3) at leve op til de værdier man har lært under uddannelse blandt andet (tid = penge, præcision til perfektion.) Disse kan være meget forskellige perspektiver. Tandlægens nødvendige dominans er acceptabel for de fleste patienter, (53;54) men mindre for de angste(6;8;55-57). På den anden side har tandlægens utilfredshed oftest at gøre med at miste direkte kontrol over praksis med patienter og personale, hvilket kan give arbejdsstress. 3) Hvad er det, det gør ved os? Occupational stress og tandlægen Næsten 60 % af danske tandlæger viser sig at opfatte, at de har en høj grad af arbejdsrelateret stress men er sammenlignelig med andre lande(58-63). Øverst er at komme bagud, og at påføre smerte, samt for meget arbejde og forsinkede eller angste patienter. Stressorer kan også være skjulte. En un-

4 Figur 1 Tegning af magtesløshed i tandlægesituation lavet af en angst 12-årig amerikansk pige dersøgelse af 711 amerikanske tandlæger viste, forbavsende nok, at stresspåvirkning alene fra at lægge bedøvelse, fik 19 % (67;68) til at have overvejet, på et eller andet tidspunkt, at opgive jobbet som tandlæge(68). To tredjedele sagde også at angste patienter var den primære kilde til arbejdsstress(67). Andre undersøgelser af tandlægens fysiologi under injektioner, behandling af angste patienter og ekstraktioner bekræfter en målbar stressreaktion og at denne kan svinge med patient stressreaktioner(69-71). Det vil sige, stress kan smitte! Konsekvenser af tandlæge arbejdsstress De mest undersøgte traditionelle konsekvenser af tandlægers arbejdsstress er somatiske problemer samt psykisk udbrændthed. Symptomer på udbrændthed er emotionel udmattelse, og træthed trigget af gentagen eksponering til krav fra patienter, depersonalisering eller distancering fra patienter og apati samt mindre følelse af personlig tilfredshed og målopnåelse(72-74). I mine doktorstudier af 216 danske tandlæger(75;76), var 19 % utilfredse med deres karriere. 31 % følte, at tandlægernes image i offentligheden var mindre end godt eller ringe. Tandlæger, som var utilfredse med deres karrierevalg, var op til tre gange mere tilbøjelige til at opleve, at de havde et dårligt image og høj stress end tilfredse tandlæger(75). Næsten alle de 216 danske tandlæger mente, at patienter vurderer dem mere efter stil og adfærd end efter teknisk snilde(76). Jobutilfredshed hang signifikant og meningsfuldt sammen med tandlægernes opfattelse af et negativt image og høj arbejdsstress(75). Man kunne opstille en hypotese om en ond cirkel, hvor utilfredse tandlæger oplever stress i forbindelse med vanskelige patienter, og dårligt image, apati og dårlig kommunikation, hvilket igen fører til en negativ oplevelse af patienter som stressorer.(1;2) Ironien er, at patienter som har behov for særlig opmærksomhed, såsom de angste, også er dem som lider mest under utilfredse, overstressede tandlæger. 4) Så hvad kan vi gøre? Her er der tale om to overskrifter: For vores egen tilfredshed, image og stress, og for vores patienter der har brug for optimalt tilbud mod angst og smerte. For vores egen tilfredshed, image og stress Selvfølgelig hænger tilfredshed også sammen med resten af éns liv, ikke bare jobtilfredshed. Personlig udvikling og livskvalitet er vigtigt. Man skal vælge de ting i livet, man holder mest af, og som giver én tryghed, trivsel og stolthed. Hvis tilværelsen og jobbet virker utilfredsstillende og stressende, er følgende stress management principper gode at have med(1;2). 1) Eliminere /reducere stressorer, 2) Ændre hvordan man tænker og 3) Reducere stress effekter og reaktioner 1) Man kan eliminere eller minimere eksponering til situationer som stresser ved at reducere afbrydelser og tidsrøvere. Man kan også reducere arbejdsmængden ved at nedsætte antallet af patientbehandlinger, eller måske vælge anderledes som disse eksempler: 2) Man kan ændre den måde, man opfatter stresssituationer på. Som Mark Twain sagde, I ve been through some terrible experiences some of them actually happened! Vi skal passe på den måde vi vælger at tænke. I stedet for at se en vanskelig patient i stolen, kan man vælge at se en positiv udfordring en interessant kasuistik. Dette kan kræve træning og arbejde med en rådgiver eller kursusdeltagelse. 3) Reduktion af stresseffekt kræver at man i pressede situationer bevidst kan stresse ned både fysisk og psykisk for eksempel via motion, åndedrætsøvelser eller afspænding, og/eller givende socialt samvær. Man skal bare have nogle ventiler mod stress påvirkning.» 17

5 Figur 2 Følelse af skyld, skam og mindreværd Frygt, angst Forværring af tandsundhed Udeblivelse fra tandlægebesøg Ond cirkel af tandlægeskræk, hvor angst fører til undgåelse, hvilket fører til ødelagte tænder eller negative opfattelse af tandsæt, hvilket fører til flovhed, magtesløshed og mere angst (Berggren, 1984)(30) Vicious circle of dental anxiety (Berggren, 1984)(30) Med optimal viden om stress manage- end specialisten(78). Resultaterne efter af behandling/terapi ved Sygesikring el- ment og mere fokus på personlig udvik- tre år viste også, at det var lige meget, ler kommunal støtte efter svensk model, ling og livskvalitet,(77) vil mindre hvilken behandlingsmetode man brugte, 2) behandlingsydelser ved certificering, tilfredse tandlæger mere naturligt og let bare der var en god social eller terapeu- 3) afgiftsfri smertefri behandling og 4) kunne tackle daglige praksisstressorer. tisk kontakt og en indarbejdet systema- tværfagligt samarbejde med læger og Og de vil kunne give en service og be- tisk afspænding koblet til psykologer.(1) handling med højere kvalitet og forbedre behandlingstilvænning(78). På FoBCeT Med hensyn til uddannelse og efter- tandlægens offentlige image måske de foretrækker jeg IKKE at give lattergas el- uddannelse bør der være mere om sund- to vigtigste professionelle mål. ler præmedicineringsløsninger så vidt hedspsykologi som muligt. Jeg tænker The doctor is the kommunikationsfærdigheder, afspæn- Til vores patienter der har brug for et drug! Man skal tilstræbe at være tillids- dingsteknikker, stress management optimalt tilbud mod angst og smerte vækkende og arbejde med patienternes samt professionel og personlig udvikling. Der er to niveauer et individuelt plan rammer af negative forventninger til (1) og et overordnet samfundsplan. tandbehandling.(1) Man kan hjælpe dem HVIS man vælger at arbejde med til at omdefinere oplevelsen til mere Afsluttende bemærkninger angste patienter, hvad skal der så til? overskuelige opgaver gennem præcise Som profession er odontologi kommet Resultater tre år efter behandling af aftaler, for trinvis at kunne øge deres langt, men der er stadig mere at lære, odontofobikere på Forsknings- og Be- selvtillid og se opgaverne mere som ud- ikke kun om praksis og patienter, men handlingscenter for Tandlægeskræk fordringer. Udover samtaler er der enkle også om os selv. Hovedpointerne i mit NR.05:maj:2010 Tandlægernes nye tidsskrift (FoBCeT) med afspænding og direkte stoletilvænning eller hypnose, videotilvænning eller gruppeterapi, viste signifikant reduktion af angst og negative beliefs om tandlæger(78). Disse var forbundet med regelmæssige tandplejevaner. Det samme skete for en kontrolgruppe af 65 odontofobikere i privat praksis, som ved egne kræfter og med succes kunne starte op igen på trods af mange års undgåelse. Men disse patienter havde mindre succes over tid med hensyn til angstreduktion, tiltro til tandlæger og regelmæssig adfærd praktiske værktøjer som vejrtrækningsøvelser koblet til en trinvis tilvænning i et hierarki. 5) Hvad er der ellers brug for? Forslag til danske forhold og fremtidig udvikling Til slut vil jeg skitsere en større samfundsstrategi(1) mod angst og smertefænomener på tre områder 1) aktivering af patienter, 2) uddannelse af tandlæger og terapeuter og 3) sundhedsoplysning.(1) Kort sagt vil jeg anbefale: 1) dækning oplæg har været, at det psykosociale miljø på tandklinikken påvirker patienters angst og smertereaktioner samt tandlægernes image og tilfredshed. Hvad man nu vælger at gøre som tandlæge, skal man bare være glad for det valg. Del den glæde med personale og patienter, for, hvad der er godt for dem er også godt for dig og vice versa. Alle tandlæger har i hver eneste kontakt med sine patienter et ansvar overfor alle andre tandlæger om at værne om vores image, vores tilfredshed og vores stolthed over at være tandlæge. 18

6 Litteratur (1) Moore R. Psychosocial Aspects of Dental Anxiety and Clinical Pain Phenomena (Doctor of Odontology dissertation). Aarhus, Denmark: Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab, University of Aarhus, (2) Moore R. Psychology of dental anxiety and clinical pain in social context. Tandlægebladet 2007; 111(4): (3) Moore R, Birn H, Kirkegaard E, Brødsgaard I, Scheutz F. Prevalence and characteristics of dental anxiety in Danish adults. Community Dent Oral Epidemiol 1993; 21(5): (4) Doerr PA, Lang WP, Nyquist LV, Ronis DL. Factors associated with dental anxiety. J Am Dent Assoc 1998; 129(8): (5) Sohn W, Ismail AI. Regular dental visits and dental anxiety in an adult dentate population. J Am Dent Assoc 2005; 136(1): (6) Berggren U, Meynert G. Dental fear and avoidance - causes, symptoms and consequences. J Am Dent Assoc 1984; 109(2): (7) Locker D, Shapiro D, Liddell A. Negative dental experiences and their relationship to dental anxiety. Community Dent Health 1996; 13(2): (8) Moore R, Brødsgaard I, Birn H. Manifestations, acquisition and diagnostic categories of dental fear in a self-referred population. Behav Res Ther 1991; 29(1): (9) Bernstein DA, Kleinknecht RA, Alexander LD. Antecedents of dental fear. J Public Health Dent 1979; 39(2): (10) Hakeberg M, Berggren U, Carlsson SG. Prevalence of dental anxiety in a adult population in a major urban area in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20(2): (11) Milgrom P, Fiset L, Melnick S, Weinstein P. The prevalence and practice management consequences of dental fear in a major US city. J Am Dent Assoc 1988; 116: (12) Locker D, Liddell A, Dempster L, Shapiro D. Age of onset of dental anxiety. J Dent Res 1999; 78(3): (13) Öst LG. Age of onset in different phobias. J Abn Psychol 1987; 96(3): (14) Lautch H. Dental phobia. Br J Psychol 1971; 119: (15) Maggirias J, Locker D. Psychological factors and perceptions of pain associated with dental treatment. Community Dent Oral Epidemiol 2002; 30(2): (16) Johnson B, Mayberry WE, McGlynn FD. Exploratory factor analysis of a sixty-item questionnaire concerned with fear of dental treatment. J Behav Ther Exp Psychiatr 1990; 21(3): (17) McGlynn FD, McNeil DW, Gallagher SL, Vrana S. Factor structure stability, and internal consistency of the Dental Fear Survey. Behav Assess 1987; 9: (18) McNeil DW, Au AR, Zvolensky MJ, McKee DR, Klineberg IJ, Ho CC. Fear of pain in orofacial pain patients. Pain 2001; 89(2-3): (19) Kent GG, Blinkhorn AS. The Psychology of Dental Care. Second ed. Oxford: Wright / Butterworth-Heinemann, (20) Kaakko T, Coldwell SE, Getz T, Milgrom P, Roy-Byrne PP, Ramsay DS. Psychiatric diagnoses among self-referred dental injection phobics. J Anxiety Disord 2000; 14(3): (21) Locker D, Shapiro D, Liddell A. Overlap between dental anxiety and blood-injury fears: psychological characteristics and response to dental treatment. Beh Res Ther 1997; 35(7): (22) Moore R, Brødsgaard I. Differential diagnosis of odontophobic patients using the DSM-IV. Eur J Oral Sci 1995; 103(2): (23) Locker D, Liddell A, Shapiro D. Diagnostic categories of dental anxiety: a population-based study. Behav Res Ther 1999; 37(1): (24) Milgrom P, Weinstein P, Kleinknecht R, Getz T. Treating Fearful Dental Patients - A Patient Management Handbook. Second ed. Seattle, WA: University of Washington Press, (25) Kelly SF. Hypnotizability and the inadvertent experience of pain: A brief communication. Int J Clin Exp Hypn 1980; 28(3): (26) Gryll SL, Katahn M. Situational factors contributing to the placebos effect. Psychopharmacology (Berl) 1978; 57(3): (27) Rankin JA, Harris MB. Patients preferences for dentists behaviors. J Am Dent Assoc 1985; 110(3): (28) Dworkin SF, Schubert M, Chen AC, Clark DW. Psychological preparation influences nitrous oxide analgesia: replication of laboratory findings in a clinical setting. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1986; 61(1): (29) Abrahamsson KH, Berggren U, Hallberg L, Carlsson SG. Dental phobic patients view of dental anxiety and experiences in dental care: A qualitative study. Scand J Caring Sci 2002; 16(2): (30) Berggren U. Dental fear and avoidance - A study of etiology, consequences and treatment (Doctor of Odontology Dissertation). Göteborg, Sweden: University of Göteborg, (31) Moore R. The Phenomenon of Dental Fear - Studies in Clinical Diagnosis, Measurement and Treatment (Ph.D. Dissertation). Århus, Denmark: University of Aarhus, (32) Cassell EJ. Diagnosing suffering: a perspective. Ann Intern Med 1999; 131(7): (33) Beecher HK. Relationship of significance of wound to pain experienced. JAMA 1956; 161: (34) Beecher HK. The measurement of pain. Pharmacol Rev 1959; 9: (35) Hahn RA, Kleinman A. Belief as pathogen, belief as medicine: Voodoo death and the placebo phenomenon in anthropological perspective. Med Anthro Quarterly 1983; 14: (36) Hahn RA. The nocebo phenomenon: Concept, evidence, and implications for public health. Prev Med 1997; 26(5): (37) Spiegel H. Nocebo: The power of suggestibility. Prev Med 1997; 26(5):

7 NR.05:maj:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 20 (38) Kent G. Self-efficacious control over reported physiological, cognitive and behavioral symptoms of dental anxiety. Behav Res Ther 1987; 25(5): (39) Kent G, Gibbons R. Self-efficacy and the control of anxious cognitions. J Behav Ther Exp Psychiatr 1987; 18(1): (40) Corah NL. Effect of perceived control on stress in pedodontic patients. J Dent Res 1973; 52: (41) Corah NL, Bissell GD, Illing SJ. Effect of perceived control on stress reduction in adult dental patients. J Dent Res 1978; 57: (42) Gale EN. Fears of the dental situation. J Dent Res 1972; 51(4): (43) de Jongh A., Muris P, ter HG, Duyx MP. Acquisition and maintenance of dental anxiety: the role of conditioning experiences and cognitive factors. Behav Res Ther 1995; 33(2): (44) DiMatteo MR, McBride CA, Shugars DA, O Neil EH. Public attitudes toward dentists: a U.S. household survey. J Am Dent Assoc 1995; 126(11): (45) Kriesberg L, Treiman BR. Dentists and the practice of dentistry as viewed by the public. J Am Dent Assoc 1962; 64: (46) Reifel NM, Rana H, Marcus M. Consumer satisfaction. Adv Dent Res 1997; 11(2): (47) Skogedal O, Heloe LA. Public opinions on dentists in Norway. Community Dent Oral Epidemiol 1979; 7(2): (48) Berry JH, McCann D. Dentistry s public image: does it need a boost? J Am Dent Assoc 1989; 118: (49) Hasset J. Why dentists are a pain in the mind. Psychol Today 1978; Jan: (50) Mandel ID. Changing dental images - from stone tablets to comic strips. J Am Dent Assoc 1989; 118: (51) Owen D. The secret lives of dentists. Harper s Magazine 1982; 264: (52) Schuman NJ, Owens BM, Johnson WW, Moore DS. Dentistry as portrayed in motion pictures and television. Compendium 1993; 14(1): (53) Coleman H, Burton J. Aspects of control in the dentist-patient relationship. Int J Soc Lang 1985; 51: (54) Street RL, Jr. Patients satisfaction with dentists communicative style. Health Commun 1989; 1(3): (55) Kent G, Warren P. A study of factors associated with changes in dental anxiety. J Dent Res 1985; 64: (56) Kent G. Cognitive processes in dental anxiety. Br J Clin Psychol 1985; 24: (57) de Jongh A, Muris P, ter Horst G, van Zuuren FJ, De Wit CA. Cognitive correlates of dental anxiety. J Dent Res 1994; 73(2): (58) Cooper CL, Mallinger M, Kahn R. Identifying sources of occupational stress among dentists. J Occup Psychol 1978; 51: (59) O Shea RM, Corah NL, Ayer WA. Sources of dentists stress. J Am Dent Assoc 1984; 109(1): (60) DiMatteo MR, Shugars DA, Hays RD. Occupational stress, life stress and mental health among dentists. J Occup Organizational Psychol 1993; 66(2): (61) Coster EA, Carstens IL, Harris AM. Patterns of stress among dentists. J Dent Assoc S Afr 1987; 42(7): (62) Möller AT, Spangenberg JJ. Stress and coping amongst South African dentists in private practice. J Dent Assoc S Afr 1996; 51(6): (63) Hakeberg M, Klingberg G, Noren JG, Berggren U. Swedish dentists perceptions of their patients. Acta Odontol Scand 1992; 50(4): (64) Micheelis W. [Measurable Dentist Occupational Hazards] Merkmale zahnärtlicher Arbeitsanspruchung - Ergebnisse einer Fragebogenstudie. Köln: Deutscher Zahnärzte Verlag, (65) von Quast C. [Stress in Dentists - Results from a Psychological Survery] Streß bei Zahnärzten - Ergebnisse aus einer testpsychologischen Felduntersuchung. Köln: Deutscher Ärzte-Verlag, (66) Wilson RF, Coward PY, Capewell J, Laidler TL, Rigby AC, Shaw TJ. Perceived sources of occupational stress in general dental practitioners. Br Dent J 1998; 184(10): (67) Dower JS, Jr., Simon JF, Peltier B, Chambers D. Patients who make a dentist most anxious about giving injections. J Calif Dent Assoc 1995; 23(9): (68) Simon JF, Peltier B, Chambers D, Dower J. Dentists troubled by the administration of anesthetic injections: Long-term stresses and effects. Quintessence Int 1994; 25(9): (69) Brand HS. Cardiovascular responses in patients and dentists during dental treatment. Int Dent J 1999; 49(1): (70) Borea G, Montebugnoli L, Braiato A. The effects of patient anxiety on the cardiovascular stress of dentists. Quintessence Int 1989; 20(11): (71) Moore CA, Liggett WR. The inferior alveolar block: effect on the dentist s heart rate. Gen Dent 1983; 31(5): (72) Felton JS. Burnout as a clinical entity - its importance in health care workers. Occup Med (Lond) 1998; 48(4): (73) Maslach C, Jackson SE, Leiter MP. Maslach Burnout Inventory Manual. 3rd ed. Palo Alto, CA: Consulting Psychology Press, (74) Maslach C, Schaufeli WB, Leiter MP. Job burnout. Annu Rev Psychol 2001; 52: (75) Moore R. Danish dentists career satisfaction in relation to perceived occupational stress and public image. Tandlægebladet 2000; 104(16): (76) Moore R, Brødsgaard I. Dentists perceived stress and its relation to perceptions about anxious patients. Community Dent Oral Epidemiol 2001; 29(1): (77) Mazey KA. Stress in the dental office. J Calif Dent Assoc 1994; 22(2): (78) Moore R, Brødsgaard I, Abrahamsen R. A 3-year comparison of dental anxiety treatment outcomes: Hypnosis, group therapy and individual desensitization vs. no specialist treatment. Eur J Oral Sci 2002; 110(4):

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk

Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk Odontofobi er ikke bare tandlægeskræk ROD MOORE En undersøgelse af den danske voksne befolkning i starten af 1990 erne viste, at angst for tandbehandling (36,1 %) forekommer næsten lige så hyppigt som

Læs mere

Collage: Erik Friis- Hasché, 1990

Collage: Erik Friis- Hasché, 1990 Er du bange for tandlægeskræk? Rod Moore DDS dr. odont. Odontologisk Institut Aarhus Universitet Collage: Erik Friis- Hasché, 1990 Om tandlægeskræk og tandlægen Statistik og karakteristika Hvorfor er folk

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Stress og stresshåndtering Teamets form Stressorer i tandlægefaget Forebyggelse og håndtering af stress 28. november 2013 v. Benjamin Mac Donald Oplevede stressorer: Intensitet% Frekvens% Rang Rang Blive

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter

Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter Fænomenet Odontofobi - Kursusnoter af Rod Moore tandlæge, ph.d., dr. odont. Odontologisk Institut FRYGT ANGST FOBI en følelsesmæssig reaktion en følelsesmæssig reaktion en intens og irrationel reaktion

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Sedering og smertekontrol i pædodontien

Sedering og smertekontrol i pædodontien Sedering og smertekontrol i pædodontien gro haukali Behovet for adækvat smertekontrol ved tandbehandling af børn stiller store krav til den behandlende tandlæge. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

One;Session!Treatment!til!behandling!af! specifik!fobi!hos!børn!og!unge!

One;Session!Treatment!til!behandling!af! specifik!fobi!hos!børn!og!unge! Kandidatafhandlingipsykologi,vedPsykologiskInstitut,AarhusUniversitet One;SessionTreatmenttilbehandlingaf specifikfobihosbørnogunge Et$systematisk$review$over$forskningen$på$området$samt$et$pilotstudie$af$ef

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE

ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Fyens Stiftendende Sektionsforside 30.11.2007 12:00 SEKTION: BAGGRUND - TANDLÆGESKRÆK ved ERIK FRIIS HASCHÈ OG ROD MOORE Flere og flere tandlæger forsøger at berolige skræmte patienter med musik, dufte,

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS

SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS - En litteraturgennemgang Opgaven er udarbejdet af: Nana Wagner og Marian Allon Vejleder: Nuno Vibe Hermann August 2013 INTRODUKTION I Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Jesper Lundbye-Jensen, Københavns Universitet Anne Kær Thorsen, RICH, Syddansk Universitet Forsøg med læring

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych.

Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. Af Ane Søndergaard Thomsen, Cand.Psych. OCD-foreningen, Herning, d. 17.10.2013 Hvad er OCD for en størrelse? Hvilke symptomer får man typisk? Hvor udbredt er lidelsen og hvem rammes? Hvorfor udvikler nogen

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Psykologi og fiktion

Psykologi og fiktion Med fokus på horrorgenren i evolutionært perspektiv Mathias Clasen, ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation http://au.dk/engmc@hum.au.dk http://www.horror.dk/mathias Hvorfor fiktion? Og hvad har Darwin

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer Litteraturstudie Overblik Review/oversigtsartikel Metode/litteratur Resultater Review/oversigtsartikel Early and late physical and psychosocial effects

Læs mere

Hvordan forebygger vi tandlægeangst blandt børn?

Hvordan forebygger vi tandlægeangst blandt børn? Hvordan forebygger vi tandlægeangst t? Pia Wogelius Aalborg Kommunes Tandpleje Hvor mange børn har tandlægeangst? Land Alder Respondent % Sverige 4-11 Forældre 6,7 Holland oad 4-11 Forældre oæde 6,0 Norge

Læs mere

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer

Program for Konsensus konference om småbørnstraumer Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Man er i de senere år i stigende grad blevet opmærksom

Man er i de senere år i stigende grad blevet opmærksom Er vore patienter tilfredse? Lill Egekvist, Lisbeth Matzen, Birgitte Skadborg og Flemming Scheutz - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov?

Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov? Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov? Er 25.000 børn, unge og voksne i medicinsk behandling for ADHD for få, tilpas eller for mange? Lisbeth Kortegaard,

Læs mere

Tandlægeskræk er tæt forbundet med den tandlægelige

Tandlægeskræk er tæt forbundet med den tandlægelige Tandlægeskræk: 10 gode råd Erik Friis-Hasché og Mette Engelbrecht Tandlægeskræk opstår i relation til det tandlægelige virke, og tandlægen er derfor en del af problemet. Kun gennem en aktiv indsats fra

Læs mere

Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan

Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan Aarhus Universitet/Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2013 Organisations- og ledelsespsykologi, hold 2 Læseplan Undervisere: Hans Jeppe Jeppesen og Thomas S. Jønsson Internat

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere