Odontofobi TEMA: Nr. 1 / professional dental care

Transkript

1 Nr. 1 / 2014 Musikk demper angst også ved besøk hos tannlegen Side 3 Tandvårdsrädsla hos vuxna Side 4 Ny kampagne skal reducere tandlægeskræk og styrke egenindsatsen Side 6 TEMA: Odontofobi professional dental care

2 2 Her træffes zendium i februar 2014 Svenska Tandsköterskeförbundets Möte Stockholm 11. marts Alarm mässa 8. marts Dansk Parodontologisk Selskab Aros, Aarhus 30. marts-1. april STHF:s fortbildningsdagar april Scandefa København 10. april DSSO Hotel SAS Radisson, Odense 10. april Ortodontisektionens yrkeskonferens maj Svensk förening för oralfacial medicin vårmöte Uppsala maj European Oral Microbiologi Workshop Fulgsøcentret, Knebel maj Age well juni EADPH august Svensk cariologiförenings konferens Stockholm Indhold Musikk demper angst også ved besøk hos tannlegen...3 Forord Kære læser, I dette nummer af Scannews har vi sat fokus på odontofobi og hvor vigtigt det er med en god kommunikation mellem patient og tandlæge. Patientens helhedsoplevelse på klinikken er en væsentlig forudsætning for en vellykket behandling og en positiv relation mellem tandlæge og patient. Nogle patienter hjælpes af musik under tandbehandling og for andre handler det allermest om at blive inddraget i behandlingstrinene. Team zendium ønsker at være med til at skabe dialog om odontofobi og den vigtige egenindsats. Derfor søsatte vi i efteråret en undersøgelse af danskernes forhold til tandlægebesøg, som viste, at hver femte dansker siger, at de lider af tandlægeskræk/ nervøsitet eller har ubehag ved at gå til tandlæge. Konsekvensen kan være sjældne tandlæge besøg og en ond cirkel i forhold til tandsundheden. Det vil zendium være med til at rette op på med vores Styrk Munden -kampagne. Du kan på side 7 læse hvordan du tilmelder din klinik. Med venlig hilsen Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen og Tandvårdsrädsla hos vuxna...4 Ny kampagne skal reducere tandlægeskræk og styrke egenindsatsen...6 Lene Wedel Heilskov Aut. Tandplejer/Clinical Consultant Oral Care Nordic Ansvarshavende redaktør zendium professional dental care Lena Krok, Lene W. Heilskov og Torbjørn Wilhelmsen Layout og produktion: liat hansen reklame

3 Musikk demper angst også ved besøk hos tannlegen, Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no 3 Musikk demper angst også ved besøk hos tannlegen I følge Den danske tandlægeforening rammer odontofobi ca 10 prosent av befolkningen, mens hele 30 prosent opplever angst for tannbehandling. Det brukes ulike terapeutiske tilnærminger for å hjelpe pasienter med angst for tannbehandling. Det mest omfattende er å behandle pasienter i narkose, men andre alternativer prøves også ut. Ved Senter for odontofobi ved Medisinsk-odontologisk fakultet, Universitetet i Bergen, anvendes i all hovedsak kognitiv atferdsterapi (KBT) ved behandling av pasienter med angst for tannbehandling. Men også en musikkterapeutisk tilnærming kan ha noe for seg. Det mener musikkterapeut, dr.philos Märith Bergström-Isacsson ved Jämtlands Landsting senter for pasienter med Rett syndrom. som tilbyr pasienter med odontofobi behandling under narkose. «Først forsøker vi sterkt å motivere pasientene til å prøve tannbehandling uten narkose. Vi samtaler med pasientene på forhånd og vi gjennomgår et normalt behandlingsforløp. Da hender det iblant at pasienten selv ber om å få ta med seg musikk som virker beroligende på dem slik at de får tankene bort fra tannbehandlingen. I slike tilfeller bruker pasienten øreplugger slik at de har musikk direkte på øret. Ulempen med dette er at jeg ikke får fortløpende kommunikasjon med pasienten.» «Så det er ikke slik at både du og pasienten kan nyte «Måneskinnsonaten» mens boret går?» Märith Bergström-Isacsson, dr.philos ved Jämtlands Landsting senter for pasienter med Rett syndrom Av Torbjørn Wilhelmsen, wikos.no Bergström-Isacsson disputerte ved Avdeling for kommunikasjon og psykologi, Ålborg Universitet i 2011 om hvordan musikk påvirker det autonome nervesystemet hos pasienter med Rett syndrom (nevrologisk utviklingsfeil som påvirker basale kroppsfunksjoner inklusive den sentrale kontrollen over det autonome nervesystemet i hjernestammen). «Siktemålet med studien var å undersøke hvilken effekt stimuli fra musikk har på kontrollfunksjonen i det autonome nervesystemet og kortikale emosjonelle uttrykk. Vi påviste klar sammenheng mellom musikk og endringer i fysiologiske parametere som for eksempel hjertefrekvens, blodtrykk, blodgasser og i åndedrettsmønster, og vi fant samtidig endringer i pasientenes ansiktsuttrykk. Konklusjonen er at musikk har målbar effekt på hjernestammens autonome funksjoner både hos pasienter med Rett syndrom og hos pasienter uten slikt syndrom. Målinger av aktivitet i hjernestammen er en ny metode for å observere og analysere autonom respons på musikk. Musikk kan brukes til å dempe angst, men musikksmaken er individuell. Vi fant at hver pasient må identifiseres den musikken som gir den enkelte best effekt, forklarer Märith Bergström-Isacsson. En studie som ble publisert i Journal og American Dental Assiciation (JADA) i 2008 av Claas Lahman et.al basert på en randomisert gruppe på 90 pasienter i Tyskland med tannbehandlingsangst, sammenliknet avspenningsøvelser med bruk av musikk for å dempe slik angst. Pasientene valgte musikk hos tannlegen og lyttet til musikken i hodetelefoner. Funnene viste at både lette avspenningsøvelser og musikk virket på pasienter med tannbehandlingsangst. Men for pasienter med omfattende angst, hadde musikk ingen virkning. En undersøkelse av HL Lai et.al i Taiwan, og som ble publisert i Journal of Clinical Nursery (2008 vol 19), og siden kommentert av JT Newton i Evidence-based Dentistry (2009, vol 10), fant at beroligende musikk reduserer unge og voksnes angst ved behandling med rotfylling. Testgruppen fikk høre beroligende musikk i hodetelefoner, mens referansegruppen fikk hodetelefoner uten musikk. Pasientene ble målt på hjerterytme, blodtrykk og kroppstemperatur målt på fingertuppen. Der var ingen forskjeller på gruppenes baseline data, men under behandlingen viste det seg at gruppen som lyttet til musikk hadde høyere kroppstemperatur og mindre angst over tid, sammenliknet med kontrollgruppen. «Funnene gir evidens for både pleiere og tannleger om at bruk av beroligende musikk for å redusere angst hos pasienter som gjennomgår behandling i rotkanal, er støttet i vitenskapelige funn,» heter det i konklusjonen. Funnene støttes av tannlege Anders Finne ved Bergen Nord Tannhelsesenter. Finne er blant de få tannlegene i Norge «Nei, vi har ikke systematisk jobbet med dette. Musikkterapeutisk tilnærming har vært nevnt, men vi har ingen erfaring med det. Hvis pasientene foreslår å bruke beroligende musikk har vi ikke noen innvendinger mot det. Men det fungerer nok ikke ved alvorlig patologisk angst for tannbehandling. Da tilbyr vi heller forberedende behandling sammen med psykolog. Tilstanden er imidlertid velkjent og med svært varierende sykdomshistorie. Angst for tannbehandling forekommer i alle aldre og i alle sosiale lag av befolkningen,» avslutter Finne. Professor Tiril Willumsen ved Universitetet i Oslo, har selv brukt musikk i sin praksis. «Jeg har ikke satt bruken i noe system, men jeg har brukt musikk som et virkemiddel for å dempe angst hos pasienter ved tannbehandling. Vi har spilt nøytral rolig musikk over et stereoanlegg. Vi har benyttet musikk med beroligende rytme. Vi har oppnådd å få en rolig atmosfære i behandlingsrommet. Ja, vi har alle fått samme rytme og det har gjort godt for relasjonen mellom tannlege og pasient», sier Willumsen. En fordel med å bruke høyttalere i behandlingsrommet er at kommunikasjonen mellom behandler og pasient kan opprettholdes i motsetning til når pasienten ligger med hodetelefoner og blir avstengt fra verbal kommunikasjon med tannlegen. «Det er åpenbart behov for å forske mer på dette ved moderat angst. Ved alvorlig angst for tannbehandling er musikk ikke virksomt, det er vist i både studier og ved klinisk erfaring,» avslutter Willumsen.

4 4 Tandvårdsrädsla hos vuxna, av Ulla Wide Boman, docent, universitetslektor, avdelningen för odontologisk psykologi och folkhälsa, Sahlgrenska akademin, s universitet. Tandvårdsrädsla hos vuxna Hjärtklappning, panikkänslor, illamående, overklighetskänslor dessa starka obehagliga reaktioner kan skölja som en flodvåg över din patient omöjliga att kontrollera och svåra att uthärda. Och detta trots att din patient är motiverad för behandling och själv har sökt din hjälp. Patienten kan hantera situationen på olika sätt; en är avskärmad och svår att få kontakt med, en annan gråter, en tredje pratar oavbrutet, en fjärde av viker från väntrummet. Det handlar om svår tandvårdsrädsla/fobi (dental anxiety/ phobia), ett problem som drabbar ca en av tjugo vuxna (1,2). Många patienter med svår tandvårdsrädsla/fobi uppsöker trots allt tandvården, ofta sker det på grund av svåra akuta besvär som inte kan uthärdas. Förutsättningarna för att få nya positiva erfarenheter av tandvård är då begränsad, och det kan vara svårt för tandvårdspersonalen att kunna genomföra optimal behandling. Någon form av sedering kan vara nödvändig, men många patienter fullföljer inte heller den tandbehandling som planeras med stöd av generell anestesi (16). Ulla Wide Boman, docent, universitetslektor, avdelningen för odontologisk psykologi och folkhälsa, Sahlgrenska akademin, s universitet. Svår tandvårdsrädsla/fobi är relaterat till undvikande av tandvård och sämre munhälsa, vilket redovisat både i kliniska studier och populationsbaserade studier (3). Patienter med fobiskt långvarigt undvikande av tandvård har betydligt högre kariesprevalens, marginal parodontit och apikal parodontit. Negativa konsekvenser på oral hälsorelaterad livskvalitet finns beskrivna (4), och i kliniska grupper rapporteras negativa känslomässiga och sociala konsekvenser (skamkänslor, ilska, nedstämdhet, påverkan på social samvaro med vänner, partner, i arbetslivet) (5,6). En klinisk erfarenhet är att de patienter som drabbats av dålig tandhälsa skäms så mycket och är så rädda för andras reaktioner, att de drar sig undan social samvaro, och särskilt undviker att skratta av rädsla för att visa sina dåliga tänder. Uppföljningar av patienter som framgångsrikt behandlats avseende sin tandvårdsrädsla har även visat på färre psykosomatiska symtom och färre sjukskrivningsdagar (7,8). Svår tandvårdrädsla/fobi försvårar eller hindrar genomförande av tandbehandling, och tandvårdspersonal upplever ofta stark stress vid behandling av den drabbade patienten. Tillståndet medför också ekonomiska kostnader, i form av inställda och avbrutna behandlingar. Orsaker till svår tandvårdsrädsla/fobi: flera faktorer kan spela in, och man kan också skilja mellan sårbarhetsfaktorer, initierande faktorer och vidmakthållande faktorer. En ökad rädslebenägenhet, som kan manifestera sig som en hög grad av personlighetsdraget neurotiscism, och förekomst av flera starka rädslor/fobier tycks utgöra en sårbarhet för att utveckla tandvårdsrädsla (9). När det gäller initierande faktorer har negativa erfarenheter av tandvård, i form av invasiv behandling, smärta, obehag och bristande kontroll över situationen, lyfts fram som viktiga faktorer, baserat på såväl retrospektiva som prospektiva studier (10,11). Kliniska studier har visat att många i patientgruppen uppvisar symtom på posttraumatiskt stressyndrom (PTSD) (12). Inlärningspsykologisk teori, som utgör grunden för Kognitiv beteendeterapi (KBT), visar att det för fobiska rädslor karaktäristiska undvikandebeteendet ofta bidrar till att vidmakthålla fobin. Ulf Berggren beskrev tandvårdsrädslans onda cirkel där undvikandet av tandvård, den allt sämre munhälsan och de sociala och känslomässiga konsekvenserna tillsammans bidrar till vidmakthållandet av den svåra tandvårdsrädslan/fobin. Denna modell har inspirerat till fortsatt forskning där man empiriskt prövat och vidareutvecklat modellen (6,13,14,15). Feelings of shame and inferiority Dental fear/ anxiety Deterioration in dental status Figur 1: Tandvårdsrädslans onda cirkel. Avoidance För att förebygga svår tandvårdsrädsla/ fobi framhålls vikten av empatiskt bemötande, att minimera smärta och obehag för patienten, samt att ge patienten kontroll. Att vara tandvårdspatient kan upplevas som att man saknar kontroll eller möjlighet att påverka, vilket kan bidra till stark rädsla och upplevelse av utsatthet. Strategier som ofta uppskattas av patienter är att informera inför och under behandling, särskilt inför krävande moment, att introducera nya moment gradvis (tell-show-do), och att erbjuda patienten en signal för stopp under pågående behandling. För patienter med lätt eller måttlig tandvårdsrädsla kan ovanstående strategier vara tillräckliga för att kunna minska rädslan och genomföra tandbehandling, men för patienter med svår tandvårdsrädsla/fobi kan en behandling av ångestproblematiken krävas. Psykologisk behandling med beteendeinriktade metoder enligt KBT har visat på goda effekter med minskad tandvårdsrädsla även vid långtidsuppföljning, enligt några studier, även avseende möjlighet att klara tandbehandling (17,18). I Sverige finns möjlighet för vuxna patienter med svår tandvårdsrädsla/fobi att få behandling av sin tandvårdsrädsla av tvärprofessionella team där förutom tandläkare även psykolog/psykoterapeut/ psykiater ingår (19). I Sverige kan patienter som uppfyller uppställda kriterier erbjudas ett begränsa antal besök för behandling av tandvårdsrädslan till öppen hälso- och sjukvårdsavgift enligt den nationella tandvårdsförsäkringen.

5 Tandvårdsrädsla hos vuxna, av Ulla Wide Boman, docent, universitetslektor, avdelningen för odontologisk psykologi och folkhälsa, Sahlgrenska akademin, s universitet. 5 Bild 2: Tandvårdsrädslebehandling hos psykolog. (19) Hägglin C, Wide Boman U. A dental phobia treatment within the Swedish National Health Insurance. Swed Dent J 2012: 36(2):71-8. Referenser 1. Hakeberg M, Berggren U, Carlsson SG. Prevalence of dental anxiety in an adult population in a major urban area in Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 1992;20: Vassend O. Anxiety, pain and discomfort associated with dental treatment. Behav Res Ther 1993;31(7): Hakeberg M, Lundgren, J. Symptoms, clinical characteristics and consequences. In: Öst L-G, Skaret E, editors. Cognitive behavior therapy for dental phobia and anxiety. West Sussex: Wiley-Blackwell; Ng SK, Leung WK. A community study on the relationship of dental anxiety with oral health status and oral health-related quality of life. Community Dent Oral Epidemiol. 2008;36(4): Berggren U. Psychosocial effects associated with dental fear in adult dental patients with avoidance behaviours. Psychol Health. 1993;8: Wide Boman U, Lundgren J, Berggren U, Carlsson SG. Psychosocial and dental factors in the maintenance of severe dental fear. Swed Dent J 2010;34(3): Hakeberg M, Berggren U. Changes in sick leave among Swedish dental patients after treatment for dental fear. Community Dent Health. 1993;10(1): Hakeberg M, Berggren U, Carlsson SG, Gröndahl HG. Long-term effects on dental care behavior and dental health after treatments for dental fear. Anesth Prog 1993;40: Hägglin C, Hakeberg M, Hallstrom T, Berggren U, Larsson L, Waern M, et al. Dental anxiety in relation to mental health and personality factors. A longitudinal study of middle-aged and elderly women. Eur J Oral Sci. 2001;109(1): Milgrom P, Vignehsa H, Weinstein P. Adolescent dental fear and control: prevalence and theoretical implications. Behaviour Research and Therapy. 1992;30(4): Thomson WM, Broadbent JM, Locker D, Poulton R. Trajectories of dental anxiety in a birth cohort. Community Dent Oral Epidemiol. 2009;37(3): de Jongh A, Fransen J, Oosterink-Wubbe F, Aartman I. Psychological trauma exposure and trauma symptoms among individuals with high and low levels of dental anxiety. Eur J Oral Sci. 2006;114(4): Armfield JM, Stewart JF, Spencer AJ. The vicious cycle of dental fear: exploring the interplay between oral health, service utilization and dental fear. BMC Oral Health 2007;7: de Jongh A, Schutjes M, Aartman IH. A test of Berggren s model of dental fear and anxiety. Eur J Oral Sci 2011;119: Hägglin C, Carlsson SG, Hakeberg M. On the dynamics of dental fear: dental or mental? Eur J Oral Sci 2013;121(3): Boyle CA, Newton T, Heaton LJ, Afzali S, Milgrom P. What happens after referral for sedation? Bri Dent J. 2010;208:E Kvale G, Berggren U, Milgrom P. Dental fear in adults: a meta-analysis of behavioral interventions. Community Dent Oral Epidemiol. 2004;32(4): Wide Boman U, Carlsson V, Westin M, Hakeberg M. Psychological treatment of dental anxiety among adults: A systematic review. Eur J Oral Sci 2013;121(3): Hägglin C, Wide Boman U. A dental phobia treatment within the Swedish National Health Insurance. Swed Dent J 2012: 36(2):71-8.

6 6 Ny kampagne skal reducere tandlægeskræk og styrke egenindsatsen, af Lene Heilskov, Aut. Tandplejer/ Clinical Consultant Oral Care Nordic og ansvarshavende redaktør. Ny kampagne skal reducere tandlægeskræk og styrke egenindsatsen Hos zendium ønsker vi at styrke samarbejdet med de privatpraktiserende tandlægeklinikker og kontinuerligt at tage aktiv del i forebyggelsen af tandsygdomme og oplysningsarbejdet samt om vigtigheden af gode rutiner i relation til tandlægebesøg og den daglige tandhygiejne. Vi besluttede derfor i slutningen af 2013 at tage fat i to markante og aktuelle problemstillinger i forhold til danskernes mundhygiejne og tandpleje: Tandlægeskræk og mangelfuld egenindsats. Lene Heilskov, Aut. Tandplejer/ Clinical Consultant Oral Care Nordic og ansvarshavende redaktør. I kraft af vores mangeårige arbejde med udvikling af produkter til forbrugernes daglige tandpleje og et tæt samarbejde med universiteterne og tandklinikkernes personale, ved vi, at angst for at gå til tandlæge og dårlig tandbørstning morgen og aften er problemer, som mange danskere slås med og som kan blive en ond cirkel af nervøsitet for at gå til tandlægen, og som en konsekvens af dette dårlig tandsundhed. Som en stor aktør inden for forebyggende tandpleje vil vi gerne tage medansvar og spille en aktiv rolle, så danskerne kan bearbejde disse problematikker på en målrettet og konstruktiv måde. Efter research og forarbejde iværksætter vi nu en omfattende kampagne Styrk Munden 2014, der skal bidrage til at reducere danskernes tandlægeskræk og styrke opmærksomheden om den vigtige egenindsats. Overraskende tal Udgangspunktet for at tage fat i tandlægeskræk som en bekymrende faktor, ift. danskernes tandsundhed, var data fra Tandlægeforeningen, der viste, at 10 % af Danmarks befolkning lider af odontofobi og 30 % oplever angst ifm. tandlægebehandlinger. Vi valgte at arbejde videre fra denne platform med det erklærede mål, at få et bedre indblik i årsagssammenhængene og de vaner, der er forbundet med danskernes syn på tandlægebesøg og egen tandpleje. Derfor gennemførte vi i slutningen af 2013 en undersøgelse, som gav os en mere indgående viden om danskernes følelser og angst i forhold til tandlægen og eventuelle vaner og barrierer i forhold til en bedre egenindsats. Hver anden dansker er nervøs for tandlægebesøg Vores undersøgelse viste, at danskernes angst for tandlægebehandlinger er mere udbredt end tidligere antaget og dokumenteret. Undersøgelsen blandt 1200 danskere afslørede, at knap hver 2. dansker (47 %) føler nervøsitet eller ubehag, når de skal til det årlige tandlægebesøg. Mange har flere forskellige symptomer på deres angst og nervøsitet. Således svarer 40 % af respondenterne, at de får hjertebanken og svedige hænder, 20 % får mavepine, mens 12 % ryster, når de kommer ind i tandlægeklinikken. Lettere at blive væk Nogle fravælger ligefrem helt at besøge tandlægen. 1 ud af 5 voksne danskere finder det så ubehageligt, at skulle til tandlæge, at de helt undlader at få undersøgt og behandlet deres tænder. Af samme årsag går 25 % langt sjældnere til tandlæge, end de burde, og 13 % udskyder at få tjekket tænderne, til de oplever deciderede smerter. Styrk Munden 2014 Den kommende kampagne, der iværksættes medio marts 2014, skal frem for alt skabe debat og opmærksomhed samt sætte fokus på eksisterende og potentielle løsninger og indsatsområder. Hos zendium ønsker vi at tage et synligt medansvar for tandsundheden i Danmark med en indsats, som ikke handler om produkter men om videndeling, oplysning og rådgivning. Styrk Munden 2014 er derfor en oplysnings- og rådgivningskampagne, som strækker sig over hele året. Kampagnen skal sætte fokus på årsagerne til og konsekvenserne af dårlig tandpleje samt for få tandlægebesøg. Kampagnen skal også hjælpe og motivere de tandlægeforskrækkede danskere til at få sat ord på deres angst samt få information om muligheden for at få hjælp hos tandlægen så de kan få brudt den dårlige cirkel, der på sigt, kan få alvorlige helbreds mæssige konsekvenser. Materialer til tandklinikkerne Tanken med kampagnen er, at involvere klinikkerne aktivt i indsatsen og samtidig yde støtte til kommunikationen, på et område, der kan være svært at tale om, og samtidig tidskrævende for den enkelte klinik. Styrk Munden -kampagnen vil derfor omfatte information om undersøgelsens resultater og om årsagerne til og symptomerne på tandlægeskræk. Vi vil i medierne (blogs, livsstilsmedier, landsdækkende dagblade og lokale ugeaviser og detailhandelen) skabe stor fokus på vigtigheden af god tandpleje. Der stilles venteværelsesmateriale til rådighed for klinikkerne. Hjælp til selvhjælp videnscenter og ekspertpanel Vi er bevidste om, at tandlægeskræk er højt placeret på listen over angsttilstande, og har derfor valgt at kommunikere kampagnen på Facebook i håbet om at vi fra denne platform kan være med til at synliggøre aktuelle behov for debat. Facebook-siden skal fungere som et frirum, hvor man kan tale frit om angsten for smerter, lugte, borelyde og klinikinstrumenter og hvor man kan guide og hjælpe hinanden til at få en bedre oplevelse hos tandlægen. zendium vil desuden etablere et ekspertpanel på Facebooksiden, som kan besvare spørgsmål og hjælpe den enkelte med løsninger til at

7 7 bearbejde angst, nervøsitet og dårlige vaner i relation til tandpleje. Panelet fungerer som en anonym brevkasse og alle har mulighed for at stille spørgsmål om deres angst, tanker og dilemmaer direkte til eksperterne. Du tilmelder din klinik ved at sende en mail til: lene.heilskov@unilever.com Styrk Munden -kampagnen, inklusiv Facebook-siden, lanceres medio marts I dette nummer af Scannews har vi fokus på odontofobi og en ny kampagne, som vi har valgt at kalde Styrk Munden Undersøgelser viser, at over en trediedel af befolkningen lider af tandlægeskræk i forskellig grad. Nogle er bange for dele af behandlingen, fx. boring, sprøjter, lugt eller lyd. For andre er det mere diffust det er hele situationen følelsen af at være ude af kontrol. Måske hænger angsten sammen med oplevelser fra barndommen, men ikke nødvendigvis med relation til tandbehandling. Team zendium ønsker at være med til at skabe dialog om odontofobi og den vigtige egenindsats. Derfor søsatte vi i efteråret en undersøgelse af danskernes forhold til tandlægebesøg, som viste, at hver femte dansker lider af tandlægeskræk/ nervøsitet eller ubehag ved at gå til tandlæge. Konsekvensen kan være sjældne tandlægebesøg og en ond cirkel i forhold til tandsundheden. Det vil zendium være med til at rette op på med vores Styrk Munden -kampagne tilmelde sig zendiums Styrk Munden -kampagne vil modtage pjecer, stressbolde samt produkter fra zendium. Har du fået lyst til at høre mere om kampagnen eller tilmelde din klinik så send en mail til: lene.heilskov@unilever.com Du kan også vælge at se materialerne og høre nærmere om kampagnen på Scandefa, april i Bella Center. Vi træffes på stand C Vores primære fokus er private klinikker med patienter over 18 år. De tandklinikker, der ønsker at

8 8 STYRK munden Scandefa april 2014 Kom ind på stand C1-010 og hør om vores nye kampagne, hvor vi har fokus på: at hjælpe de bekymrede patienter, så de bliver bedre til at besøge tandklinikken at hjælpe patienterne til bedre tandsundhed at hjælpe patienterne, så de bliver bedre til at huske de regelmæssige besøg på klinikken Med andre ord zendium ønsker at tage medansvar, når det gælder tandsundheden. Yderligere information kan findes på Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: , kl Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dentalgrossist HJÆLPER DIG! Samfunnsodontologisk Forum 2014: zendiumprisen til fore byggende tannhelsearbeid zendium fortsetter å oppmuntre til nyskapende, forebyggende tannhelsearbeid. Zendiumprisen gis til personer eller grupper med kreative og velfunderte tiltak innen forebyggende tannhelsearbeid. For 2014 vil zendium dele ut NOK og prisen er åpen for alle typer prosjekter i Norge eller prosjekter i utlandet ledet av norsk tannhelsepersonell. Prisvinneren kåres av en komité som er uafhengig av zendium, og prisen deles ut under Samfunnsodontologisk Forum i Stjørdal juni. Send en kort prosjektbeskrivelse til torbjorn@wikos.no Søknadsfrist er onsdag 23. maj 2014 kl Spørgsmål rettes samme sted eller til Torbjørn Wilhelmsen, tlf Unilever Danmark A/S Ørestads Boulevard København S Tlf CCS HEALTHCARE AB Box 50208, SE Malmö Tlf , info.malmo@ccshc.com Unilever Sverige AB Svetsarvägen Solna Tlf Unilever HPC Norge A/S Martin Linges Vei 25, 1364 Fornebu, Norge Postboks 1, 1330 Fornebu, Norge Tlf: post.norway@unilever.com