23. april J.nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "23. april 2012. J.nr. 2011-0007278"

Transkript

1 23. april 2012 J.nr Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme) Maj 2012

2 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for rapporten Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Sammenfatning og konklusion Baggrundsviden Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader Antagelsen om manglende anmeldelser Eksisterende viden/undersøgelser De andre europæiske lande Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring Kortlægning af omfanget af underanmeldelse Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS) Elektronisk anmeldelse Kortlægning af årsagerne til underanmeldelse Årsager Pligten er begrænset til læger/tandlæger Usikkerhed om kriteriet for anmeldelse mistanke Fokus på helbredelse frem for årsager Ingen konkret tilbagemelding til læger, som anmelder Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk Subjektive forhold hos tilskadekomne Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelse Generelle overvejelser Løsningsforslag Udvidelse af pligten til andre professionelle Udvide kendskabet til anmelderetten (andre faggrupper end læger) Øge kendskabet til arbejdsskadesystemet og erhvervsbetingede sygdomme (læger/ tandlæger) Mere synergi med arbejdsmiljøsystemet Kvalificering af mistankekriterium Konkret tilbagemelding på en anmeldelse Automatisk underretning på nye diagnoser Nye it-løsninger Bilag 1 Arbejdsgruppens kommissorium af november Bilag 2 Tilbagemelding fra de andre europæiske lande Bilag 3. Tabeller vedrørende anmeldelser af erhvervssygdomme Bilag 4 Interviewundersøgelse

3 1. Baggrund for rapporten Som opfølgning på Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens redegørelser om problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power, besluttede den daværende beskæftigelsesminister den 27. april 2011, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe under Arbejdsskadestyrelsens ledelse, der skulle kortlægge omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme (såkaldt underanmeldelse) samt pege på eventuelle løsningsmuligheder. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har efterfølgende tilkendegivet, at hun ønsker, at arbejdsgruppen færdiggør dette arbejde. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. Arbejdsskadestyrelsen afholdt i juni 2011 indledende møder med repræsentanter fra henholdsvis Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og de Arbejdsmedicinske klinikker (AMK) for få inspiration til arbejdsgruppens arbejde. Udtalelser og overvejelser fremført på de to møder har været med til at danne grundlag for sekretariatets indledende arbejde, og er senere blevet gentaget, uddybet og suppleret på møderne i arbejdsgruppen. Til brug for arbejdsgruppens drøftelser er anvendt forskellige typer af informationsindsamling, herunder allerede publicerede artikler, men også en række undersøgelser af anmeldelsesniveauer osv. og en undersøgelse indeholdende en række kvalitative interviews. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Arbejdsgruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmedicinske Klinikker: Overlæge Flemming Lander og Ledende overlæge Lilli Kirkeskov Lægeforeningen: Praktiserende læge og formand for lægeforeningens attestudvalg/medlem af lægeforeningens bestyrelse Jette Dam-Hansen og praktiserende læge og lægekonsulent i Lægeforeningen Michael Dupont. Arbejdstilsynet: Chefkonsulent Anette Lerche Arbejdsskadestyrelsen: Tor Even Münter, Merete Roos, Jørgen Rasmussen, Marie Høeg, Annemette Juul Jørgensen. Følgegruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen DA: Chefkonsulent Lena Søbye / Konsulent Svend Peter Nygaard LO: Konsulent Poul Schønning/ Konsulent Lone Jacobsen FTF: Advokat Ann-Beth Kirkegaard KL: Chefkonsulent Preben Meier Pedersen Forsikring & Pension: Underdirektør Hans Reymann-Carlsen AES: Kundechef Louise Starup. Arbejdsskadestyrelsen har varetaget sekretariatsopgaverne for arbejdsgruppen og følgegruppen. Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen (den 24. november 2011, den 15. december 2011 og den 8. marts 2012). Der har været afholdt 2 møder med følgegruppen (den 1. december 2011 og den 28. marts 2012). Rapporten har været drøftet i både arbejdsgruppen og følgegruppen og er efterfølgende justeret på baggrund af de modtagne bemærkninger. 3

4 2. Sammenfatning og konklusion Det er Arbejdsgruppens samlede vurdering, at det er vigtigt at sikre, at formodede erhvervssygdomme bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet ud fra følgende hensyn: Hensynet til den tilskadekomne o Tilskadekomne har eventuelt ret til en anerkendelse, godtgørelse og erstatning, og manglende anmeldelse betyder, at den tilskadekomne kan gå glip af et retskrav. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen o Jo flere mulige erhvervssygdomme der anmeldes, jo mere retvisende bliver billedet af udviklingen på erhvervssygdomsområdet og de tilhørende sundhedsskadelige påvirkninger. Denne viden kan både bruges til at målrette forebyggelsesindsatsen og til at sætte ind der, hvor udfordringerne er størst. Skærpet opmærksomhed o En styrkelse af anmeldeniveauet kan bidrage til myndighedernes skærpede opmærksomhed og samarbejde om sager, som for eksempel Grindsted og LM Wind Power, på et tidligt tidspunkt og dermed være medvirkende til, at sygdomme anmeldes i tide. Med hensyn til omfanget af erhvervssygdomme, der ikke bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er det arbejdsgruppens vurdering, at det materiale, der er forelagt, og de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, ikke er et udtryk for en videnskabelig dokumentation for, at der generelt er underanmeldelse af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen konkluderer dog på baggrund af materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der med høj grad af sandsynlighed er tale om et reelt problem i relation til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme. Der kan dog ikke konkluderes entydigt på problemets størrelse, da materialet viser variationer indenfor region, branche, lægestand, diagnose osv. Arbejdsgruppens analyser viser således, at knap halvdelen (45%) af de praktiserende læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom indenfor de seneste 15 måneder. Arbejdsgruppen skønner med meget betydelig usikkerhed, at der kan mangle til anmeldelser årligt, hvis alle praktiserende læger havde anmeldt erhvervssygdomme. Analysen viser endvidere, at omkring hver tiende speciallæge opgjort på cvr-nummer har anmeldt mindst én erhvervssygdom. For så vidt angår speciallæger, finder arbejdsgruppen det vanskeligt at vurdere, om der er underanmeldelse fra speciallægerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der næsten kun bliver anmeldt hudsager og høresager fra denne gruppe. Med hensyn til kortlægningen af årsager til manglende anmeldelser, viser materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der findes flere årsager til manglende anmeldelser. Arbejdsgruppen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke af disse årsager, som er mest udtalt, men er nået frem til følgende 6 generelle årsager og forhold, som vurderes at have betydning for anmeldeniveauet af erhvervssygdomme: - Pligten er begrænset til læger/tandlæger - Usikkerhed om kriterierne for anmeldelse - Fokus på helbredelse medfører manglende opmærksomhed på årsager til sygdomme - Der er ingen konkret tilbagemelding til læger som anmelder - Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk 4

5 - Subjektive forhold hos tilskadekomne. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der blevet gennemført en mindre interviewundersøgelse hos et lille antal praktiserende læger, der ikke har anmeldt erhvervssygdomme inden for de seneste 15 måneder. Undersøgelsen bekræfter, at det er ovennævnte 6 forhold, som med forskellig vægtning er årsagerne til, at ikke alle erhvervssygdomme anmeldes. Specielt viste interviewene ukendskab til arbejdsskadesikringslovens mistankekriterium, og at lægerne i forbindelse med en anmeldelse ønskede at være mere fagligt sikre, end loven foreskriver. Som en af lægerne udtalte: Jeg var også usikker på om, hvorvidt det var arbejdsrelateret. Jeg ville gerne have bekræftet mistanken, om det var arbejdsrelateret. Det har været en overvejelse om anmeldepligten skal udvides, eller hvorvidt der i stedet skal arbejdes med at udvide kendskabet til retten til at anmelde. Arbejdsgruppen finder, at anmeldepligten skal bestå og eventuelt udvides, men finder samtidig, at det vil bidrage betragteligt til anmeldeniveauet at gå fra én anmeldekanal til flere anmeldekanaler gennem oplysning om retten til at anmelde til en bredere kreds, og eventuelt en ændring af loven. Arbejdsgruppen peger ud fra disse overvejelser på følgende løsningsforslag for at imødegå underanmeldelse: At arbejdsskadesikringslovens ved førstkommende lejlighed ændres, således at anmeldepligten udvides til at omfatte andre fagprofessionelle (psykologer og kiropraktorer). At arbejdsskadesikringslovens 36, stk. 1, ved førstkommende lejlighed ændres for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der iværksættes en kommunikationsindsats for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der sendes et brev til læger, som ikke har anmeldt en erhvervssygdom, med en orientering om anmeldepligten samt en opfordring til at anmelde i tilfælde af mistanke om en erhvervssygdom. At der iværksættes en målrettet indsats overfor visse grupper af speciallæger (eventuelt gennem Lægeforeningen). At der indgås et samarbejde med de faglige organisationer for at sætte fokus på kendskabet til arbejdsskadesystemet. At Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i den i 2011 etablerede koordinationsgruppe drøfter om der kan opnås en større synergi mellem de to enheder på dette område. At proceduren omkring tilbagemelding ændres, således at egen læge i fremtiden modtager en konkret tilbagemelding på de sager, som anmeldes. At der tages initiativ til at ændre anmeldeblanketten, således at det fremgår tydeligere, at der skal anmeldes på mistanke. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvor der oplyses nærmere om relationen mellem den tilskadekomne og arbejdsgiveren, herunder om videregivelse af oplysninger. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside om mistankekriteriet. At der foretages en nærmere analyse af den norske ordning med automatisk underretning og erfaringerne herfra med henblik på at vurdere om og i givet fald hvilke dele heraf, der evt. ville kunne bruges som inspiration for lignende aktiviteter i Danmark. At nye it og webbaserede løsninger løbende vurderes. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at der, i forbindelse med eventuelle tiltag for at højne antallet af anmeldelser, bør være fokus på, at det ikke i stedet fører til, at for mange sygdomme bliver anmeldt som arbejdsrelaterede (såkaldt overanmeldelse), da dette vil kunne skabe uberettigede forventninger hos tilskadekomne. Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at hensynene til tilskadekomnes retsstilling og til udvikling af erhvervssygdomsområdet samlet set bør veje tungere end denne risiko. 5

6 Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke i forbindelse med drøftelserne af de fremsatte forslag har forholdt sig til de økonomiske konsekvenser af de forskellige forslag. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere arbejdsgruppen og følgegruppen om hvilke tiltag, der efterfølgende igangsættes. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere ministeren om fremgangen i de tiltag, som vælges igangsat. Følgegruppens bemærkninger: Følgegruppen finder at det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om underanmeldelse, men der er enighed om at talmaterialet i rapporten viser at der sandsynligvis er tale om et reelt problem. Følgegruppen er derudover generelt enige i løsningsforslagene med de foreslåede justeringer og suppleringer, som angives nedenfor: Kapitel 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse AES peger på, at der kan være en selvstændig problemstilling i relation til de små selvstændige, som ikke har tilmeldt sig AES, men kun har tegnet en ulykkesforsikring i et forsikringsselskab Kapitel 6. Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelser LO bemærker generelt, at begreberne overanmeldelse/underanmeldelse reelt burde være defineret nærmere, herunder med en angivelse af, hvad der skal til for at disse begreber kan benyttes i en videnskabelig sammenhæng. LO peger yderligere på behovet for systematisk opfølgning af nærværende undersøgelse for at kunne få et indtryk af hvorvidt de iværksatte løsningsforslag får virkning. Følgegruppen finder på baggrund af materialet, at det ser ud som om hensynet og omsorgen til patienterne er det bærende element hos lægerne i relation til anmeldelse af erhvervssygdomme. Vedrørende løsningsforslag foreslår DA, som en konsekvens af sammenhængen til løsningsforslag 6.2.6, at der også skal gå en besked til den praktiserende læge fra psykologen/kiropraktoren i forbindelse med dennes anmeldelse af en erhvervssygdom. Vedrørende løsningsforslag peger DA på, at det kunne undersøges nærmere om der som et incitamentstiltag kunne indføres en årlig indberetning om antallet af anmeldelser fra alle læger. Vedrørende løsningsforslag vil følgegruppen gerne understrege, at det er meget vigtigt at finde de rigtige målgrupper og benytte de rigtige informationskanaler, idet følgegruppen tror at man opnår bedre resultater gennem en konkret kommunikationsindsats frem for en bred. Vedrørende løsningsforslag nævner LO, at det findes hensigtsmæssigt generelt at skabe en bredere kommunikationsvej, og at Arbejdstilsynets tilsynsførende i en sådan sammenhæng er naturlige bærere af information. DA tilslutter sig dette, hvis det ikke bliver en pligt for de tilsynsførende. Vedrørende løsningsforslag finder DA, at det bør undersøges nærmer om man i stedet for den nuværende formulering i loven konstaterer eller får mistanke om kunne ændre terminologien i loven til Det kan ikke afvises at. LO finder, at der bør arbejdes med begge begreber fx i relation til udarbejdelse af yderligere vejledningsmateriale. Vedrørende løsningsforslag bemærker AES, at der er en risiko for at afvisninger af en sag vil influere på lægens lyst til at anmelde en erhvervssygdom. AES henstiller derfor, at det af 6

7 tilbagemeldingen fremgår, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at imødegå en eventuel negativ effekt af tilbagemeldingen. Vedrørende løsningsforslag finder følgegruppen, at når det i dag er muligt fx at kommunikere direkte mellem læge og apotek, så er dette en indikation af at der opstår nye tekniske muligheder hele tiden, og at disse muligheder bør udnyttes optimalt også i relation til anmeldelser af erhvervssygdomme. 7

8 3. Baggrundsviden 3.1 Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse Arbejdsskadesikringen er en lovpligtig forsikringsordning, som sikrer, at alle arbejdstagere er forsikret i tilfælde af ulykker og erhvervssygdomme. Da ordningen er finansieret af de forsikringspræmier, som arbejdsgiverne indbetaler, sikrer den således en medfinansiering fra arbejdsgiverne af blandt andet forsørgelsesydelser. Manglende anmeldelse betyder, at der er risiko for, at den forkerte kasse betaler for den tilskadekomne, idet ydelser efter arbejdsskadesikringsloven går forud for en række offentlige ydelser, blandt andet via refusionsordningen i forhold til kommunerne for ydelser udbetalt i forbindelse med sygemelding eller arbejdsophør. Når arbejdsskader ikke anmeldes, træder sociale ydelser i et vist omfang i stedet for ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Derudover vil der være tab og forringelser, som ikke dækkes eller kompenseres for eksempel tab af indkomst, behandling, som tilskadekomne selv må betale, eller funktionstab, som tilskadekomne ikke får godtgørelse for. Tidspunktet for anmeldelse kan få selvstændig betydning, da erstatning ikke kan tilkendes med virkning fra et tidligere tidspunkt end anmeldelsen. Dertil kommer, at retten til godtgørelse og erstatning kan fortabes ved forældelse. Der gælder en 5-årig forældelsesfrist, som regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne får kendskab til sit krav, herunder kendskab til den mulige sammenhæng med arbejdet. Hvis man anmelder sygdommen efter udløbet af 5-års fristen, har man således umiddelbart fortabt sit krav på ydelser efter loven. Manglende anmeldelse af en erhvervssygdom betyder også, at den enkelte tilskadekomne ikke opnår sin ret til ydelser efter loven. Ydelserne består i godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne samt dækning af udgifter til sygebehandling, medicin og hjælpemidler. Arbejdsskadesikringsloven dækker også de udgifter til behandling, som ikke dækkes af det offentlige sundhedsvæsen, for eksempel udgifter til psykologbehandling, fysioterapi og tandbehandling. Udgifterne dækkes, så længe de er af helbredende karakter. Godtgørelse for varigt mén er en kompensation for de ulemper i den daglige livsførelse, som sygdommen har medført. Erstatning for tab af erhvervsevne dækker økonomiske tab ved nedsat erhvervsevne. Loven giver mulighed for at træffe midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne på et tidligt tidspunkt efter skaden, hvor konsekvenserne endnu ikke kendes fuldt ud. Erstatningen dækker indtægtstabet ved overgang til arbejdsprøvning, revalidering og andre afklarende og opkvalificerende tiltag og er med til at sikre det økonomiske fundament, som muliggør genoprettelse af erhvervsevnen eller omplacering på arbejdsmarkedet. Også indtægtstabet ved overgang til lavere lønnet arbejde kan dækkes, ligesom overgangen til et liv uden for arbejdsmarkedet, på førtidspension eller efterløn. Hvis et tab af erhvervsevne ikke skyldes arbejdsskaden alene, er der mulighed for at tilkende erstatning for den del, der skyldes arbejdsskaden. 8

9 Udover at give mulighed for ydelser, når sygdommen opstår, er der i loven også mulighed for genoptagelse, når situationen ændrer sig. Inden for de første 5 år efter den første afgørelse om for eksempel erhvervsevnetab, er der en vid adgang til genoptagelse. Endelig betyder manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, at myndighederne og andre arbejdsmiljøaktører går glip af viden der kan anvendes i et forebyggende sigte. Manglende anmeldelser indebærer et ufuldstændigt billede af den reelle udvikling indenfor erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingende og hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, brancher og job de er knyttede til. Manglende anmeldelser betyder også, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at følge op med tilsyn på de pågældende virksomheder, hvilket ellers sker i visse tilfælde. 3.2 Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler enhver læge og tandlæge. På sygehuse, klinikker mv. påhviler pligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling. De skal anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, når de gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads 1. Lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme skal indeholde oplysninger om konstateret eller formodet erhvervssygdom eller skadelige påvirkninger fra en arbejdsplads. Der er således tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom/påvirkning. Der stilles hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Pligten til at anmelde er absolut, idet anmeldelse ikke kræver samtykke fra tilskadekomne. Denne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Anmeldepligten bortfalder, hvis lægen eller tandlægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt af en anden. Overtrædelse af anmeldepligten inden for fristen på 8 uger straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning 2. Der har kun været ganske få tilfælde, hvor der er fundet grundlag for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet med anmodning om at indlede en straffesag. Reelt kan håndhævelse alene ske i forhold til den læge, som i tilskadekomnes journal har noteret, at sygdommen formodes at være arbejdsbetinget, uden at lægen samtidig (eller senest 8 uger efter) foretager anmeldelse. Efter arbejdsmiljøloven skal en læge tilsvarende underrette Arbejdstilsynet, hvis han konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at lægens anmeldepligt gælder mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning. Uafhængigt af lægers anmeldepligt har tilskadekomne og andre i øvrigt ret til at anmelde både erhvervssygdomme og ulykker. I praksis opretter styrelsen en sag på enhver anmeldelse, uanset hvem den kommer fra. Derefter indledes sagsbehandlingen med, at tilskadekomne kontaktes med henblik på at give samtykke til, at sagen behandles. Arbejdsskadestyrelsen modtager således blandt andet en hel 1 Jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Jf. 10 i bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj

10 del anmeldelser fra fagforeninger. Der henvises til afsnit 4. hvori tal for andre anmeldere indgår i tabel 4.1 og 4.1.a. Arbejdsgruppen bemærker, at samlet set har anmeldepligten til formål at sikre, at de tilskadekomne kan få erstatning og at erstatningen betales af den rette, nemlig arbejdsgiveren. Pligten understøtter desuden den forebyggende indsats samt den løbende udvikling af erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingede. Som det fremgår ovenfor, er der i loven tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom. Der stilles således hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng, eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes videre med, hvorvidt der er mulighed for at konkretisere mistankekriteriet i loven. Der henvises til afsnit Antagelsen om manglende anmeldelser Indenfor de seneste år har en række sager om virksomheder med problemer i forhold til det kemiske arbejdsmiljø været omtalt i pressen. Disse sager har ført til en formodning om, at der generelt er et niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen har på mødet den 24. november 2011 fået forelagt et notat med en gennemgang af de udarbejdede redegørelser til Folketinget om nedenstående virksomheder 3 : Tandlæger og klinikassistenter Danmarks Radio bragte i januar 2006 en historie om klinikassistenter som frygtede at deres arbejde med kviksølv havde gjort dem syge. Der blev igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger. Undersøgelsen var færdig i begyndelsen af Der er siden 2006 modtaget næsten 1000 anmeldelser i Arbejdsskadestyrelsen. Ved udgangen af 2011 var alle sagerne afsluttet og ingen af de 971 anmeldte sager var anerkendt som arbejdsskader. Grindstedværket (kviksølv) Den 6. juni 2008 bragte 3F på sin hjemmeside og i Fagbladet 3F en række artikler om, at arbejderne på Grindstedværket igennem 15 år blev udsat for høje eksponeringer af kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har, efter at sagen blev omtalt i offentligheden, modtaget 158 ikke tidligere anmeldte erhvervssygdomssager vedrørende personer, der har arbejdet på Grindstedværket. Af disse sager er 9 sager anerkendt som arbejdsskader. 3 sager er ikke afsluttet. Termometerfabrikken Kamstrup mv. (kviksølv) I juni 2011 bragte medierne en række artikler om termometerfabrikken Kamstrup, hvor ansatte tilbage i tiden har været udsat for kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har herefter modtaget 4 anmeldelser om mulige erhvervssygdomme, heraf er en anmeldelse direkte relateret til virksomheden Kamstrup. Collstrops træimprægneringsvirksomheder (opløsningsmidler) 3 Redegørelse om Grindstedværket oversendt til Folketinget i oktober 2008, Redegørelserne om LM Wind Power oversendt til Folketinget 8. marts 2011, 27. april 2011 og 21. december 2011, Redegørelse om Collstrop oversendt til Folketinget i november 2011, Kamstrup forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oversendt til Folketinget den 30. juni

11 DR bragte i september/oktober 2010 flere indslag om Collstrops træimprægneringsvirksomheder, hvor der er blevet anvendt farlige kemiske stoffer, bl.a. arsen, kobber og organiske oplysningsmidler, i produktionsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har samlet modtaget 44 anmeldelser vedrørende erhvervsbetingede sygdomme i perioden 1970 til januar Af disse er 12 anmeldelser modtaget efter, sagen var i pressen. De 12 anmeldelser vedrørende Collstrop, som er indgået efter, at sagen startede i pressen, er alle blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen. LM Wind Power (styren) I februar og marts 2011 bragte medierne flere artikler om arbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Det fremgik af artiklerne, at ansatte gennem årene havde været udsat for det sundhedsskadelige opløsningsmiddel styren under arbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Arbejdsskadestyrelsen har indtil den 30. september 2011 modtaget 365 anmeldelser. Af de 365 anmeldte sager er der 15 ulykker og 350 erhvervssygdomme. På nuværende tidspunkt er 157 af de 365 sager afsluttet. Der er foreløbig anerkendt 1 sag om toksisk hjerneskade efter mangeårigt arbejde med styren. Det kan konstateres, at der, efter at de forskellige virksomheder har fået offentlig omtale, er modtaget nye anmeldelser eller anmodninger om genoptagelser vedrørende arbejdsskader, hvilket er en indikation på et vist niveau af underanmeldelse af erhvervssygdomme. Samtidig viser den lave anerkendelsesprocent i disse sager, at for brede opfordringer, til at alle bør anmelde, indebærer en risiko for overanmeldelse. Uanset risikoen for overanmeldelse kan det dog konstateres, at der som følge af de nye anmeldelser rent faktisk er et antal personer, som har fået tilkendt erstatning, og som dermed har opnået den ret, som arbejdsskadesikringsloven tilskriver dem. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at jo ældre sagerne er, des sværere er det i sagens natur få anerkendt en sygdom, primært på grund af mangel på dokumentation. Dette viser, at det er meget vigtigt at få anmeldt en erhvervssygdom så tidligt som muligt. 3.4 Eksisterende viden/undersøgelser For nærmere at tage stilling til formodningen om et vist niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, har arbejdsgruppen på møderne drøftet 3 undersøgelser, hvori problemstillingen er berørt. Undersøgelse af håndeksem hos frisører 4 En undersøgelse udarbejdet i 2011 af håndeksem hos frisører dokumenterer, at forekomsten af håndeksem var høj både hos de nuværende (37,6 %) og tidligere frisører (48,4 %). Blandt frisører, der havde haft håndeksem, mente 85 %, at det var forårsaget af deres arbejde. Til trods herfor havde kun i underkanten af 2 % anmeldt det som en arbejdsskade. Blandt frisører med moderat til svær håndeksem, var anmeldelsesprocenten 51. Det fremgår af undersøgelsen, at årsagerne til manglende anmeldelse er (flere svar mulige): Jeg troede, det ville forsvinde igen (40,4 %) 4 Undersøgelsen er udarbejdet af Ph.d. studerende Susan Hovmand Lysdahl m.fl. Med hensyn til metode osv. henvises til rapportens indledende afsnit. 11

12 Min læge fortalte mig ikke, at det var muligt at anmelde det (26,6 %) Jeg ville nok ikke havde fået noget ud af det alligevel (25%) Andet (23,5) (for eksempel det får alle frisører det er en del af faget ) Det virkede besværligt (15,5%) Jeg vidste ikke, at min håndeksem var arbejdsbetinget (12,4 %) Jeg var bange for at blive uvenner med min arbejdsgiver (5,7 %) Jeg var bange for at miste mit arbejde (5,5 %) Jeg er selvstændig og ikke forsikret (2,9 %) Jeg har altid haft eksem (2,1 %) Tidsfristen var overskredet (1,1 %) Min læge mente ikke, at mit eksem var arbejdsbetinget (1,1 %). Undersøgelse af anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen 5 Baggrunden var, at en undersøgelse udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i 2005 havde vist, at der var en væsentlig underanmeldelse af de to kræftformer. Arbejdsskadestyrelsen havde gennemført en omfattende informationsindsats for at øge lægernes opmærksomhed på anmeldelse af erhvervsbetingede kræftsygdomme. Der var dog stadig forskel på antallet af anmeldelser til Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor der stadig var tale om underanmeldelse. Undersøgelsen viste, at der i perioden i Cancerregistret var registreret 695 tilfælde af lungehindekræft og 108 tilfælde af kirtelcellekræft i næse- og bihuler. Henholdsvis 55 procent og 41 procent af tilfældene blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Som opfølgning på undersøgelsen blev der i 2007 gennemført en overbygning på de eksisterende regler. Disse regler er udmøntet i arbejdsskadesikringsloven og i bekendtgørelse nr. 603 af 14. juni 2007 om underretning af visse kræftformer, der kan være arbejdsbetingede. Lovændringen medførte en direkte adgang til anmeldelse fra Sundhedsstyrelsen til Arbejdsskadestyrelsen af særlige kræftdiagnoser, som formodes at være erhvervsbetingede (lungehindekræft og næsekræft). Arbejdsmedicin i almen praksis (arbejdsskaders omfang i Ringkøbing Amt) 6 Undersøgelsen fra 1998 viste, at ud af konsultationer var 479 arbejdsbetingede. Det svarer til en hyppighed på næsten 16 % af alle konsultationer for den erhvervsaktive befolkningsgruppe, når rutinekontroller og vagtydelser fraregnes. Der var 376 sygdomstilfælde og 103 følger efter arbejdsulykker. Blandt sygdommene dominerede bevægeapparatsygdomme, som også var den diagnosetype, hvor den største andel (35 %) af samtlige konsultationer var arbejdsmedicinske. Arbejdsskadeanmeldelse blev foretaget for 19 % af samtlige konstaterede arbejdsskader og for 42 % af de sikre arbejdsbetingede tilfælde. Den største hyppighed af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i forhold til antal beskæftigede fandtes blandt tekstil- og slagteriarbejdere. 5 Der henvises til rapport af marts 2005 udarbejdet af seniorforsker Jonni Hansen og forskningschef Jørgen H. Olsen. 6 For metoder osv. henvises til rapportens afsnit herom. 12

13 Arbejdsgruppen konkluderer, at tidligere undersøgelser i flere sammenhænge har vist, at der foreligger et vist niveau af underanmeldelse på de forskellige undersøgte områder. Specielt finder arbejdsgruppen, at frisørundersøgelsen er interessant, fordi det er den nyeste af undersøgelserne, og fordi resultaterne af undersøgelsen klart viser, at der indenfor dette erhvervsområde er evidens for underanmeldelse. Arbejdsgruppen bemærker dog, at der skal udvises forsigtighed med at udbrede konklusionen til generelt at gælde for hele arbejdsmarkedet. I relation til kræftundersøgelsen bemærker arbejdsgruppen, at denne metode har vist sig yderst virkningsfuld. Det er i dag er således, at der for så vidt angår disse kræftsygdomme og på baggrund af registertilgangen er så højt et anmeldeniveau, som man kan forvente. LO s repræsentant i følgegruppen har præsenteret ideen om at udvide denne metode til andre diagnoseområder. Der henvises til forslag I undersøgelsen fra Ringkøbing underbygges formodningen om, at der generelt er mangel på viden om arbejdsmedicin blandt læger, idet det fremgår, at hver sjette konsultation i almen praksis for den erhvervsaktive befolkningsgruppe i Ringkøbing Amt har en arbejdsskade som hovedproblemstilling. Variationen i antal vurderede arbejdsbetingede tilfælde per lægepraksis er så stor, at øget viden og efteruddannelse af læger i arbejdsmedicin synes påkrævet. 3.5 De andre europæiske lande Sekretariatet har forespurgt andre europæiske lande om deres observationer og erfaringer med emnet underanmeldelse. Der henvises til bilag 2 for et kort resume af de modtagne svar. Forespørgslen bygger videre på en undersøgelse fra fra EUROGRIP, hvor Danmark deltog blandt 15 lande og som generelt angiver at: Næsten alle de 15 europæiske lande har en liste over erhvervssygdomme som specificerer relevante sygdomme eller kriterierne for anerkendelse. Når en sygdom er optaget på listen, er det generelt set men ikke altid en antagelse (mere eller mindre stærk alt efter hvilket land) af, at sygdommen er erhvervsbetinget. De fleste lande har også ved siden af listen et bredere eller mere åbent system til at anerkende erhvervssygdomme, hvorefter der er mulighed for anerkendelse, også selv om sygdommen ikke fremgår af listen over erhvervssygdomme. I undersøgelsen konkluderes, at fænomenet underanmeldelse eksisterer i de fleste europæiske lande og at dette altid har eksisteret. Der er dog forskelle landene imellem på, hvor vigtigt man finder problemet. Det angives også, at underanmeldelse drejer sig om alle diagnosefelter, dog hævdes det fra nogle lande, at underanmeldelse kun vedrører de sygdomme, som for nylig er sat på erhvervssygdomsfortegnelsen. I undersøgelsen angives de hyppigste årsager til underanmeldelse at være: - manglende information til arbejdstagere, - manglende information og træning af praktiserende læger, - arbejdstagers frygt for at miste arbejdet, - utilstrækkeligt antal arbejdsmedicinere. 7 Der henvises til Survey on under-reporting of occupational diseases in Europe af December

14 Nogle af landene angiver derudover lange og komplekse procedurer, bevismæssige problemer samt manglende kendskab til lovgivningen. Arbejdsgruppen bemærker, at de indkomne svar viser, at der generelt ikke er det store fokus på problematikken om manglende anmeldelser (gælder for Østrig, Spanien, Norge, Sverige), mens det dog er et interesseområde for andre lande (Belgien, Tyskland, Finland). Det bemærkes yderligere, at behandlingen af erhvervssygdomssager, herunder anmeldesystemet, er varierende mellem de europæiske lande. Forskellene i systemerne gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne både systemerne, men også omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse, idet disse naturligt også varierer. Det vurderes således, at de indkomne svar ikke kan anvendes til direkte sammenligning til danske forhold, men dog kan bruges til eventuel inspiration. 3.6 Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring Erhvervssygdomsområdet er præget af sygdomme, der skyldes påvirkninger, som hyppigt ligger mange år tilbage i tiden. Der kan være tale om sygdomsdebut år efter påvirkningen. Til eksempel har der været forbud mod at anvende asbest i Danmark siden 1980, men Arbejdsskadestyrelsen modtager stadig nye anmeldelser af erhvervssygdom på grund af asbestpåvirkning. Arbejdsgruppen har fået forelagt to artikler fra henholdsvis 2004 og 2009, som omhandler fremtidens arbejdsmiljøproblemer 8. Af artiklerne fremgår, at de nuværende og fremtidige udfordringer i arbejdsmiljøet er tæt forbundet med samfundsudviklingen og kan inddeles i fem hovedområder: 1. Sociale forandringer (demografiske, aldring, køn, migration og livsstilsfaktorer ) I forhold til sociale forandringer bliver det fremhævet i artiklerne, at arbejdsstyrken generelt bliver ældre, og at ældre medarbejdere har større risiko for at udvikle kroniske sygdomme. 2. Nye teknologier Der vil dukke en række nye teknologier op inden for informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi, nano-teknologi osv. Teknologiudviklingen vil bl.a. have stor betydning for arbejdets organisering og kan bringe balancen mellem arbejdsliv og privatliv i fare. Teknologiudviklingen kan også resultere i nye og ukendte påvirkninger af arbejdsstyrken både fysisk og psykisk. Det kan have betydning for anmeldemønstre i fremtiden, men er dog principielt ikke et nyt fænomen. 3. Globaliseringen Det fremgår endvidere af artiklerne, at med udgangspunkt i en øget globalisering forudses en arbejdsintensivering samt en stigning i de faglige og følelsesmæssige krav på jobbet. Det forudses, at mentale helbredsproblemer (specielt depression) vil være en stigende årsag til sygefravær og invalidepension. 4. Klima- og miljøproblemer Klima og miljøproblemer vil fremover stille krav til nye og mere decentrale måder at producere energi på, nye krav til konstruktion af fabriksanlæg mv. Energibesparelse og genanvendelse vil skabe nye brancher, men også nye former for risici, hvilket kan påvirke sygdomsmønstre. 8 Working Environment Challanges for the Future, sammendrag af Internationalt ekspertseminar 2009 og Future Challenges in workers compensation udarbejdet af The Munich Re Group i Begge er baggrundsmateriale til kapitel 4 i Arbejdstilsynets rapport: Fremtidens arbejdsmiljø

15 5. Klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer Med hensyn til de klassiske arbejdsmiljøfaktorer anføres det, at disse stadig vil forekomme i fremtiden. Hovedområderne er biologiske og kemiske risici, ergonomi, muskelskeletbesvær og psykosociale risikofaktorer. Det anføres, at selv om nogle af risiciene er kendte, vil kombinationen af eksponeringer for såkaldte kendte risici samt forebyggelse af risici fra nye produkter, teknologier og procedurer medføre betydelige arbejdsmiljøudfordringer. Det fremgår endvidere af artiklerne, at nogle lande har oplevet en betydelig stigning i antallet af psykiske sygdomme inden for det sidste årti. De stigende kognitive krav og kompleksiteten på arbejdspladserne pga. ny teknologi, nye ledelsessystemer og arbejdsprocesser kombineret med høje arbejdskrav og stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet, har ført til en voksende følelsesmæssig og mental belastning blandt medarbejdere, hvilket også kan påvirke sygdomsmønstrene. Arbejdsgruppen bemærker på baggrund af artiklerne, at en ændret erhvervsstruktur, med for eksempel en stigende overgang til servicesektoren, forventes at medføre en ændring af skadesbilledet i retning af andre typer af arbejdsskader. Selv om arbejdsulykker fortsat vil være et væsentligt problem, forventes antallet af arbejdsulykker at være faldende. Inden for erhvervssygdomme forventes muskelskeletbesvær og psykiske helbredsproblemer at udgøre nogle af hovedudfordringerne. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at anmeldeproblematikken principielt set ikke vil ændre sig væsentligt i fremtiden. Det skal pointeres, at sygdomme ofte kan være et resultat af konkurrerende årsager. Det kan derfor ikke udelukkes, at der generelt er mindre opmærksomhed hos læger, men også hos arbejdstageren selv på, at det skal ske anmeldelse af sygdommen. Så selv hvis der sker en stigning i erhvervssygdomme, er der risiko for, at man ikke vil se en stigning i anmeldelserne, hvilket indikerer et anmeldeproblem også i fremtiden. Med denne viden, henstiller arbejdsgruppen til, at læger skal være mere opmærksom på at spørge ind til, hvilken branche den pågældende arbejder indenfor. Der bør mere generelt fra lægeverdenens side være speciel fokus på konkurrerende skadesårsager, KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og de såkaldte krydsfaktorer, at en sygdom overskygger en anden. 15

16 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse 4.1 Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS) Arbejdsskadestyrelsen har siden 2004 modtaget anmeldelser af arbejdsskader via det digitale anmeldesystem EASY. I forbindelse med indførelsen af en pligt for læger og tandlæger til at indberette erhvervssygdomme digitalt fra 1. juli 2010, blev der udviklet en ny platform under EASY til elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme, ESS. EASY anvendes dog fortsat efter 1. juli 2010 på erhvervssygdomsområdet til at indtaste papiranmeldelser. EASY og ESS indeholder oplysninger om, hvem der anmelder erhvervssygdomme: Det være sig læger, tandlæger, tilskadekomne selv, arbejdsgiver eller andre. Det er således muligt at analysere forskelle i anmeldemønstre geografisk, branchemæssigt og diagnosemæssigt. Hvem anmelder erhvervssygdomme Grundlaget for de følgende tabeller er anmeldelser af erhvervssygdomme via EASY (og ESS), som kan genfindes på et såkaldt easynummer i Arbejdsskadestyrelsens journalsystem 9. Tabel 4.1 viser de anmeldelser om erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har oprettet via EASY/ESS (både papir og elektroniske anmeldelser) fordelt på de forskellige anmeldegrupper. Tabel 4.1 Antallet af anmeldelser fra EASY og ESS fordelt på året for sagens oprettelse i Arbejdsskadestyrelsen og anmeldergruppe Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktiser ende læge Anmelder Praktisere nde tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktisere nde speciallæge r Uoplyste All Note: Andre anmeldere er: Arbejdsgivere, tilskadekomne, gruppen fagforening, advokater og organisation og gruppen andre, der anmelder på vegne af skadelidte tilskadekomne mv. Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. I tabel 4.1.a ses procentfordelingen af anmeldelserne. Det skal bemærkes, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme i tabel 4.1 er ca. 15 procent lavere end antallet af oprettede sager efter Arbejdsskadestyrelsens normale tællemåde, jf. statistikken for Forklaringen herpå er især, at All 9 Fra EASY kommer oplysninger om anmelderne fordelt på forskellige grupperinger. Fra Arbejdsskadestyrelsens journalsystem kommer forskellige baggrundsoplysninger: anmeldediagnoser, brancher og geografisk fordeling af de tilskadekomne. 16

17 Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen opretter yderligere sager på grundlag af den oprindelige anmeldelse, hvis det viser sig, at sagen indeholder mere end én diagnose 10. Af tabel 4.1 og tabel 4.1.a fremgår, at langt hovedparten af anmeldelser af erhvervssygdomme kommer fra de praktiserende læger. Efter tallene at dømme har anmeldelser fra de praktiserende speciallæger tidligere være klassificeret som enten praktiserende læger eller sundhedsvæsen i øvrigt. Baggrunden for det både absolutte og relative fald i sager fra praktiserende læger og Sundhedsvæsen i øvrigt er således sandsynligvis oprettelsen af den nye kategori praktiserende speciallæger. Tendensen gennem årene er, at der er flere anmeldelser fra hospitaler og færre anmeldelser fra andre anmeldere, hvilket er særlig tydeligt i I 2011 er der efter et stagnerende antal anmeldelser fra hospitaler siden 2007 sket en stigning på mere end anmeldelser. Der er tale om en stigning i de fleste diagnosegrupper, især en stigning i antallet af høreanmeldelser. Ca. 70 procent af anmeldelserne kommer fra de tre grupper praktiserende læger, sundhedsvæsen i øvrigt og praktiserende speciallæger frem til og med I 2011 er andelen fra de tre grupper dog nogle procentpoint lavere. Tabel 4.1.a Procentfordelingen af anmeldelser på anmeldegrupper og år Pct. Anmelder All Uoplyste Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktise rende læge Praktise rende tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktise rende speciall æger All Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. Med en vis forsigtighed kan det anføres på grundlag af tallene fra 2011, at anmeldelserne fordeler sig med godt halvdelen fra praktiserende læger, godt 20 procent fra hospitaler, op til 20 procent fra praktiserende speciallæger og godt 10 procent fra andre anmeldere. Bilag 3 indeholder uddybende tabeller over anmeldemønstre for de 6 grupper. Heraf fremgår, at praktiserende læger og hospitaler anmelder alle tilskadekomne med alle diagnoser, hvorimod praktiserende speciallæger stort set kun anmelder hudsager og høresager og andre anmeldere anmelder mange tilskadekomne med psykisk diagnose. Hvor mange sager anmeldes af læger i de enkelte grupper? 10 Disse ekstra sager er ikke med i den endelige analyse, da det oprindelige EASY anmeldenummer ikke sættes på den nye sag. 17

18 I det følgende analyseres på grundlag af ESS 11, hvor det udnyttes, at der kan foretages mere detaillerede analyser af (de professionelle) anmeldere. Det skal bemærkes, at begrænsningen er, at der kun er 18 måneders anmeldelse til rådighed, og der er tale om en delmængde af anmeldelserne, da nogle af anmeldelserne er foretaget i papirform. ESS giver mulighed for at belyse antallet af anmeldelser fra det enkelte cvr-nr (den juridiske enhed som anmelder) og dermed, hvor mange anmeldelser som kommer fra den enkelte læge ansat i de juridiske enheder. For hospitaler er enheden regionen, dvs. alle hospitaler indenfor en region anmelder på samme cvr-nr. For praktiserende læger er det cvr-nummeret på den pågældende enhed, dvs. at for et lægehus med flere læger tilknyttet, kan anmeldelser gøres op både for den enkelte læge og et samlet tal for den juridiske enhed. 12 Efter en forholdsvis kort opstartsperiode på 2 måneder har antallet af web-anmeldelser ligget stabilt med omkring 80 procent af alle elektroniske anmeldelser. I absolutte tal svinger antallet af anmeldelser via ESS mellem 929 anmeldelser og anmeldelser pr. måned. I figur 4.1 ses forholdet mellem web-anmeldelser i ESS og blanketanmeldelser i EASY i perioden. De små anmeldegrupper, sundhedsvæsen i øvrigt, tandlæger og anmeldere fra andre brancher er slået sammen i Andre. Figur 4.1 Antallet af anmeldte sager, kan suppleres med oplysninger om hvordan anmeldemønstret har udviklet sig måned for måned siden den obligatoriske anmeldepligt blev indført 1. juli I figur 4.2 ses antallet af nye anmeldere opgjort som cvr-nr. i de enkelte måneder. Ved at anvende cvrnr. får man et mere stabilt grundlag, end hvis udgangspunktet er den enkelte læge. Fokus bliver så også på de praktiserende læger og speciallæger, idet hospitalerne som nævnt udgør et cvr-nr. pr. region. Anmeldelserne er fordelt på praktiserende læger og alle andre anmeldere. Tiden er opgjort efter tidspunktet for første anmeldelse fra den enkelte anmelder (cvr-nr.). Figur Grundlaget for statistikken er de elektroniske anmeldelser fra juli 2010 til 31. december Anmeldelserne er endvidere afgrænset som anmeldelser, som står registreret til Arbejdsskadestyrelsen. 18

19 Der var, som forventet et betydeligt antal nye anmeldere, herunder både praktiserende læger og andre anmeldergrupper i de første måneder efter, at den obligatoriske anmeldepligt via ESS blev indført. Siden juni 2011 har antallet af nye anmeldere svinget mellem 36 og 53 om måneden. De praktiserende læger udgør mellem 26 og 40 nye anmeldere, og er dermed langt den største gruppe af nye anmeldere. Hver måned anmelder omkring 5 nye praktiserende speciallæger en erhvervssygdom. Hvis den samme frekvens af nye anmeldere gør sig gældende i de kommende år, så vil det vare ca. 3 år inden alle praktiserende læger opgjort pr. cvr-nr. har anmeldt en erhvervssygdom via ESS. Tabel 4.2 viser antallet af anmeldelser grupperet efter, hvor mange anmeldelser den enkelte læge og andre har anmeldt i perioden, og det gennemsnitlige antal anmeldelser pr. anmeldegruppe. Tabel 4.2 Antal anmeldelser pr. anmelder juli december 2011 Grupperet antal anmeldelser pr. anmelder I alt Gns pr anmel der Andre brancher ,0 Hospitaler ,4 Alment ,7 praktiserende læger Praktiserende ,6 speciallæger Praktiserende ,6 tandlæger Sundhedsvæsen i ,6 øvrigt Uoplyste ,5 I alt ,8 Det ses således, at 80 procent af de praktiserende læger, som har anmeldt en erhvervssygdom, har anmeldt mellem 1-5 erhvervssygdomme indenfor perioden på 1½ år. Hospitalslæger og praktiserende speciallæger har en forholdsvis stor andel med mellem 1 og 5 anmeldelser (omkring 45 procent af de læger, som har anmeldt), og omkring 1/3 af lægerne har 19

20 anmeldt over 15 erhvervssygdomme. I gennemsnit har lægerne på hospitaler og speciallægerne sendt 4-5 gange så mange anmeldelser pr. læge sammenlignet med de praktiserende læger. De mange anmeldelser fra enkelte læger på hospitaler og praktiserende speciallæger vurderes at skyldes en intern specialisering mellem lægerne på de enkelte institutioner. I gennemsnit har de læger, som har anmeldt erhvervssygdomme i perioden anmeldt 5,8 sag pr. læge i de 18 måneder, hvor der ikke er normal anmeldefrekvens i ESS i de første 2 måneder. Ses i stedet på antal anmeldelser pr. cvr-nr., så stiger antallet af anmeldelser pr. gennemsnitlig enhed for praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Der er endvidere relativt set færre cvr-nr. med anmeldelser mellem 1 og 5 anmeldelser. Antallet af anmeldelser stiger således, når der bruges cvr-nr., da der er flere læger pr. cvr-nr. Tabel 4.3 Antal anmeldte erhvervssygdomme pr. cvr-nr, 1-juli dec Grupperet antal anmeldelser pr. cvr-nr. I alt Gns. pr over anmelder Andre brancher ,8 Hospitaler ,8 Alment praktiserende ,8 læger Praktiserende speciallæger ,2 Praktiserende ,8 tandlæger Sundhedsvæsen i ,6 øvrigt Uoplyste ,3 I alt ,9 1) Der er fjernet 3 anmeldere med mellem 1-5 anmeldelser fra hospitaler, som er fejlregistreringer. De er med i totalen Det, som gør tabel 4.3 interessant, er at antallet af cvr-nr. i gruppen praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan sammenlignes med tal for antal arbejdssteder, jf. tabel 4.4. Arbejdssted er ifølge Danmarks Statistik en organisatorisk afgrænset del af et firma, der ligger på en given adresse og producerer én eller overvejende én slags vare og tjenesteydelse. Det antages, at læge og speciallægepraksis er domineret af mindre virksomheder ejet af en eller flere personer, så antallet af cvr-nr i tabel 4.3 kan sammenholdes med antallet af arbejdssteder i tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal arbejdssteder (ultimo november) Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Praktiserende tandlæger Kilde: DS, Statistikbanken På det grundlag kan det beregnes, at der ikke er anmeldelser fra knap halvdelen af de praktiserende læger (45%). 20

23. april J.nr

23. april J.nr 23. april 2012 J.nr. 2011-0007278 Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdssk ader (erhvervssygdo mme) Maj 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for rapporten... 3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven En anmodning om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan afvises hvis skaden er anmeldt for sent (formel afvisning), eller hvis skaden

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem

Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem

Læs mere

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme.

Arbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme. Værd at vide om ARBEJDSSKADER Anmelde Sygedagpengesats Arbejdsskade Arbejdsmiljørepræsentanten Beskriv ulykken Sygdom Hvis det sker for dig Retssag Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Forsikringsselskab HVIS

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Datatilsynet har herefter følgende bemærkninger:

Datatilsynet har herefter følgende bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget L 194 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Sendt til pkh@ask.dk 9. januar 2007 Vedrørende høring over forslag til lov om

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

værd at vide om arbejdsskader

værd at vide om arbejdsskader arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune

Forsikrings- og risikostyringsvejledning. Viborg Kommune Forsikrings- og Viborg Kommune Oktober 2015 Side 1 af 5 Forsikrings- og Formål Denne vejledning ligger i naturlig forlængelse af Viborg Kommunes Forsikrings- og risikostyringspolitik. Vejledningen fastlægger

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0046 Bilag 2 Offentligt Notat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Sundhedsudvalg ACH/AT RMH/JAIC Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven 1

Bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven 1 Bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven 1 I medfør af 49, 52 og 52 a og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København) D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012

Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 60 Offentligt Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012 3. december

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne?

Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrensagens betydning for kompositvirksomhederne? Styrenreguleringen Ministerens initiativer Hvad kan vi lære Reguleringen af styren Styren koncentratio n 'rer tekst 0.1 24 og 25 Alle materialer, færdighærdet

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt NOTAT Dato: 6. maj 2015 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2015-1207 Sagsbehandler: eta Dok id: 578839 Notat om statistik over rekvisition af

Læs mere

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret. Notat Sankt Kjelds Plads 11 Selvforsikrede enheder Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1

Dagens program. Korsør 11 sep. 2012 1 Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader

Læs mere

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009

ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om substitution af kræftfremkaldende stoffer m.v. 2010/1 BSF 123 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2011 af Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge (SF), Jesper Petersen (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v. Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Kommissorium for

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejdsskadeforsikring

Vilkår for Frivillig arbejdsskadeforsikring Vilkår for Frivillig arbejdsskadeforsikring 9902-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger mv. Som kunde har

Læs mere

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist. Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger Statsforvaltningens brev en til journalist. 2015-13448 Dato: 08-0 1-2016 Henvendelse vedrørende Region Hovedstaden om aktindsigt Du har den

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere