23. april J.nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "23. april 2012. J.nr. 2011-0007278"

Transkript

1 23. april 2012 J.nr Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme) Maj 2012

2 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund for rapporten Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Sammenfatning og konklusion Baggrundsviden Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader Antagelsen om manglende anmeldelser Eksisterende viden/undersøgelser De andre europæiske lande Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring Kortlægning af omfanget af underanmeldelse Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS) Elektronisk anmeldelse Kortlægning af årsagerne til underanmeldelse Årsager Pligten er begrænset til læger/tandlæger Usikkerhed om kriteriet for anmeldelse mistanke Fokus på helbredelse frem for årsager Ingen konkret tilbagemelding til læger, som anmelder Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk Subjektive forhold hos tilskadekomne Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelse Generelle overvejelser Løsningsforslag Udvidelse af pligten til andre professionelle Udvide kendskabet til anmelderetten (andre faggrupper end læger) Øge kendskabet til arbejdsskadesystemet og erhvervsbetingede sygdomme (læger/ tandlæger) Mere synergi med arbejdsmiljøsystemet Kvalificering af mistankekriterium Konkret tilbagemelding på en anmeldelse Automatisk underretning på nye diagnoser Nye it-løsninger Bilag 1 Arbejdsgruppens kommissorium af november Bilag 2 Tilbagemelding fra de andre europæiske lande Bilag 3. Tabeller vedrørende anmeldelser af erhvervssygdomme Bilag 4 Interviewundersøgelse

3 1. Baggrund for rapporten Som opfølgning på Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens redegørelser om problemer med arbejdsmiljøet på LM Wind Power, besluttede den daværende beskæftigelsesminister den 27. april 2011, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe under Arbejdsskadestyrelsens ledelse, der skulle kortlægge omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme (såkaldt underanmeldelse) samt pege på eventuelle løsningsmuligheder. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har efterfølgende tilkendegivet, at hun ønsker, at arbejdsgruppen færdiggør dette arbejde. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. Arbejdsskadestyrelsen afholdt i juni 2011 indledende møder med repræsentanter fra henholdsvis Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og de Arbejdsmedicinske klinikker (AMK) for få inspiration til arbejdsgruppens arbejde. Udtalelser og overvejelser fremført på de to møder har været med til at danne grundlag for sekretariatets indledende arbejde, og er senere blevet gentaget, uddybet og suppleret på møderne i arbejdsgruppen. Til brug for arbejdsgruppens drøftelser er anvendt forskellige typer af informationsindsamling, herunder allerede publicerede artikler, men også en række undersøgelser af anmeldelsesniveauer osv. og en undersøgelse indeholdende en række kvalitative interviews. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og arbejde Arbejdsgruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsmedicinske Klinikker: Overlæge Flemming Lander og Ledende overlæge Lilli Kirkeskov Lægeforeningen: Praktiserende læge og formand for lægeforeningens attestudvalg/medlem af lægeforeningens bestyrelse Jette Dam-Hansen og praktiserende læge og lægekonsulent i Lægeforeningen Michael Dupont. Arbejdstilsynet: Chefkonsulent Anette Lerche Arbejdsskadestyrelsen: Tor Even Münter, Merete Roos, Jørgen Rasmussen, Marie Høeg, Annemette Juul Jørgensen. Følgegruppen har bestået af: Formand: Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen DA: Chefkonsulent Lena Søbye / Konsulent Svend Peter Nygaard LO: Konsulent Poul Schønning/ Konsulent Lone Jacobsen FTF: Advokat Ann-Beth Kirkegaard KL: Chefkonsulent Preben Meier Pedersen Forsikring & Pension: Underdirektør Hans Reymann-Carlsen AES: Kundechef Louise Starup. Arbejdsskadestyrelsen har varetaget sekretariatsopgaverne for arbejdsgruppen og følgegruppen. Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen (den 24. november 2011, den 15. december 2011 og den 8. marts 2012). Der har været afholdt 2 møder med følgegruppen (den 1. december 2011 og den 28. marts 2012). Rapporten har været drøftet i både arbejdsgruppen og følgegruppen og er efterfølgende justeret på baggrund af de modtagne bemærkninger. 3

4 2. Sammenfatning og konklusion Det er Arbejdsgruppens samlede vurdering, at det er vigtigt at sikre, at formodede erhvervssygdomme bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet ud fra følgende hensyn: Hensynet til den tilskadekomne o Tilskadekomne har eventuelt ret til en anerkendelse, godtgørelse og erstatning, og manglende anmeldelse betyder, at den tilskadekomne kan gå glip af et retskrav. Styrkelse af forebyggelsesindsatsen o Jo flere mulige erhvervssygdomme der anmeldes, jo mere retvisende bliver billedet af udviklingen på erhvervssygdomsområdet og de tilhørende sundhedsskadelige påvirkninger. Denne viden kan både bruges til at målrette forebyggelsesindsatsen og til at sætte ind der, hvor udfordringerne er størst. Skærpet opmærksomhed o En styrkelse af anmeldeniveauet kan bidrage til myndighedernes skærpede opmærksomhed og samarbejde om sager, som for eksempel Grindsted og LM Wind Power, på et tidligt tidspunkt og dermed være medvirkende til, at sygdomme anmeldes i tide. Med hensyn til omfanget af erhvervssygdomme, der ikke bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er det arbejdsgruppens vurdering, at det materiale, der er forelagt, og de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af nærværende rapport, ikke er et udtryk for en videnskabelig dokumentation for, at der generelt er underanmeldelse af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen konkluderer dog på baggrund af materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der med høj grad af sandsynlighed er tale om et reelt problem i relation til manglende anmeldelse af erhvervssygdomme. Der kan dog ikke konkluderes entydigt på problemets størrelse, da materialet viser variationer indenfor region, branche, lægestand, diagnose osv. Arbejdsgruppens analyser viser således, at knap halvdelen (45%) af de praktiserende læger ikke har anmeldt en erhvervssygdom indenfor de seneste 15 måneder. Arbejdsgruppen skønner med meget betydelig usikkerhed, at der kan mangle til anmeldelser årligt, hvis alle praktiserende læger havde anmeldt erhvervssygdomme. Analysen viser endvidere, at omkring hver tiende speciallæge opgjort på cvr-nummer har anmeldt mindst én erhvervssygdom. For så vidt angår speciallæger, finder arbejdsgruppen det vanskeligt at vurdere, om der er underanmeldelse fra speciallægerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der næsten kun bliver anmeldt hudsager og høresager fra denne gruppe. Med hensyn til kortlægningen af årsager til manglende anmeldelser, viser materialet og drøftelserne i arbejdsgruppen, at der findes flere årsager til manglende anmeldelser. Arbejdsgruppen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke af disse årsager, som er mest udtalt, men er nået frem til følgende 6 generelle årsager og forhold, som vurderes at have betydning for anmeldeniveauet af erhvervssygdomme: - Pligten er begrænset til læger/tandlæger - Usikkerhed om kriterierne for anmeldelse - Fokus på helbredelse medfører manglende opmærksomhed på årsager til sygdomme - Der er ingen konkret tilbagemelding til læger som anmelder - Vanskeligheder ved at anmelde elektronisk 4

5 - Subjektive forhold hos tilskadekomne. I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde er der blevet gennemført en mindre interviewundersøgelse hos et lille antal praktiserende læger, der ikke har anmeldt erhvervssygdomme inden for de seneste 15 måneder. Undersøgelsen bekræfter, at det er ovennævnte 6 forhold, som med forskellig vægtning er årsagerne til, at ikke alle erhvervssygdomme anmeldes. Specielt viste interviewene ukendskab til arbejdsskadesikringslovens mistankekriterium, og at lægerne i forbindelse med en anmeldelse ønskede at være mere fagligt sikre, end loven foreskriver. Som en af lægerne udtalte: Jeg var også usikker på om, hvorvidt det var arbejdsrelateret. Jeg ville gerne have bekræftet mistanken, om det var arbejdsrelateret. Det har været en overvejelse om anmeldepligten skal udvides, eller hvorvidt der i stedet skal arbejdes med at udvide kendskabet til retten til at anmelde. Arbejdsgruppen finder, at anmeldepligten skal bestå og eventuelt udvides, men finder samtidig, at det vil bidrage betragteligt til anmeldeniveauet at gå fra én anmeldekanal til flere anmeldekanaler gennem oplysning om retten til at anmelde til en bredere kreds, og eventuelt en ændring af loven. Arbejdsgruppen peger ud fra disse overvejelser på følgende løsningsforslag for at imødegå underanmeldelse: At arbejdsskadesikringslovens ved førstkommende lejlighed ændres, således at anmeldepligten udvides til at omfatte andre fagprofessionelle (psykologer og kiropraktorer). At arbejdsskadesikringslovens 36, stk. 1, ved førstkommende lejlighed ændres for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der iværksættes en kommunikationsindsats for at understrege, at enhver har ret til at anmelde en erhvervssygdom. At der sendes et brev til læger, som ikke har anmeldt en erhvervssygdom, med en orientering om anmeldepligten samt en opfordring til at anmelde i tilfælde af mistanke om en erhvervssygdom. At der iværksættes en målrettet indsats overfor visse grupper af speciallæger (eventuelt gennem Lægeforeningen). At der indgås et samarbejde med de faglige organisationer for at sætte fokus på kendskabet til arbejdsskadesystemet. At Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet i den i 2011 etablerede koordinationsgruppe drøfter om der kan opnås en større synergi mellem de to enheder på dette område. At proceduren omkring tilbagemelding ændres, således at egen læge i fremtiden modtager en konkret tilbagemelding på de sager, som anmeldes. At der tages initiativ til at ændre anmeldeblanketten, således at det fremgår tydeligere, at der skal anmeldes på mistanke. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvor der oplyses nærmere om relationen mellem den tilskadekomne og arbejdsgiveren, herunder om videregivelse af oplysninger. At der udarbejdes et afsnit til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside om mistankekriteriet. At der foretages en nærmere analyse af den norske ordning med automatisk underretning og erfaringerne herfra med henblik på at vurdere om og i givet fald hvilke dele heraf, der evt. ville kunne bruges som inspiration for lignende aktiviteter i Danmark. At nye it og webbaserede løsninger løbende vurderes. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at der, i forbindelse med eventuelle tiltag for at højne antallet af anmeldelser, bør være fokus på, at det ikke i stedet fører til, at for mange sygdomme bliver anmeldt som arbejdsrelaterede (såkaldt overanmeldelse), da dette vil kunne skabe uberettigede forventninger hos tilskadekomne. Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at hensynene til tilskadekomnes retsstilling og til udvikling af erhvervssygdomsområdet samlet set bør veje tungere end denne risiko. 5

6 Det bemærkes, at arbejdsgruppen ikke i forbindelse med drøftelserne af de fremsatte forslag har forholdt sig til de økonomiske konsekvenser af de forskellige forslag. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere arbejdsgruppen og følgegruppen om hvilke tiltag, der efterfølgende igangsættes. Arbejdsskadestyrelsen vil orientere ministeren om fremgangen i de tiltag, som vælges igangsat. Følgegruppens bemærkninger: Følgegruppen finder at det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om underanmeldelse, men der er enighed om at talmaterialet i rapporten viser at der sandsynligvis er tale om et reelt problem. Følgegruppen er derudover generelt enige i løsningsforslagene med de foreslåede justeringer og suppleringer, som angives nedenfor: Kapitel 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse AES peger på, at der kan være en selvstændig problemstilling i relation til de små selvstændige, som ikke har tilmeldt sig AES, men kun har tegnet en ulykkesforsikring i et forsikringsselskab Kapitel 6. Løsningsforslag til imødegåelse af underanmeldelser LO bemærker generelt, at begreberne overanmeldelse/underanmeldelse reelt burde være defineret nærmere, herunder med en angivelse af, hvad der skal til for at disse begreber kan benyttes i en videnskabelig sammenhæng. LO peger yderligere på behovet for systematisk opfølgning af nærværende undersøgelse for at kunne få et indtryk af hvorvidt de iværksatte løsningsforslag får virkning. Følgegruppen finder på baggrund af materialet, at det ser ud som om hensynet og omsorgen til patienterne er det bærende element hos lægerne i relation til anmeldelse af erhvervssygdomme. Vedrørende løsningsforslag foreslår DA, som en konsekvens af sammenhængen til løsningsforslag 6.2.6, at der også skal gå en besked til den praktiserende læge fra psykologen/kiropraktoren i forbindelse med dennes anmeldelse af en erhvervssygdom. Vedrørende løsningsforslag peger DA på, at det kunne undersøges nærmere om der som et incitamentstiltag kunne indføres en årlig indberetning om antallet af anmeldelser fra alle læger. Vedrørende løsningsforslag vil følgegruppen gerne understrege, at det er meget vigtigt at finde de rigtige målgrupper og benytte de rigtige informationskanaler, idet følgegruppen tror at man opnår bedre resultater gennem en konkret kommunikationsindsats frem for en bred. Vedrørende løsningsforslag nævner LO, at det findes hensigtsmæssigt generelt at skabe en bredere kommunikationsvej, og at Arbejdstilsynets tilsynsførende i en sådan sammenhæng er naturlige bærere af information. DA tilslutter sig dette, hvis det ikke bliver en pligt for de tilsynsførende. Vedrørende løsningsforslag finder DA, at det bør undersøges nærmer om man i stedet for den nuværende formulering i loven konstaterer eller får mistanke om kunne ændre terminologien i loven til Det kan ikke afvises at. LO finder, at der bør arbejdes med begge begreber fx i relation til udarbejdelse af yderligere vejledningsmateriale. Vedrørende løsningsforslag bemærker AES, at der er en risiko for at afvisninger af en sag vil influere på lægens lyst til at anmelde en erhvervssygdom. AES henstiller derfor, at det af 6

7 tilbagemeldingen fremgår, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde for at imødegå en eventuel negativ effekt af tilbagemeldingen. Vedrørende løsningsforslag finder følgegruppen, at når det i dag er muligt fx at kommunikere direkte mellem læge og apotek, så er dette en indikation af at der opstår nye tekniske muligheder hele tiden, og at disse muligheder bør udnyttes optimalt også i relation til anmeldelser af erhvervssygdomme. 7

8 3. Baggrundsviden 3.1 Konsekvenserne af manglende eller for sen anmeldelse Arbejdsskadesikringen er en lovpligtig forsikringsordning, som sikrer, at alle arbejdstagere er forsikret i tilfælde af ulykker og erhvervssygdomme. Da ordningen er finansieret af de forsikringspræmier, som arbejdsgiverne indbetaler, sikrer den således en medfinansiering fra arbejdsgiverne af blandt andet forsørgelsesydelser. Manglende anmeldelse betyder, at der er risiko for, at den forkerte kasse betaler for den tilskadekomne, idet ydelser efter arbejdsskadesikringsloven går forud for en række offentlige ydelser, blandt andet via refusionsordningen i forhold til kommunerne for ydelser udbetalt i forbindelse med sygemelding eller arbejdsophør. Når arbejdsskader ikke anmeldes, træder sociale ydelser i et vist omfang i stedet for ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Derudover vil der være tab og forringelser, som ikke dækkes eller kompenseres for eksempel tab af indkomst, behandling, som tilskadekomne selv må betale, eller funktionstab, som tilskadekomne ikke får godtgørelse for. Tidspunktet for anmeldelse kan få selvstændig betydning, da erstatning ikke kan tilkendes med virkning fra et tidligere tidspunkt end anmeldelsen. Dertil kommer, at retten til godtgørelse og erstatning kan fortabes ved forældelse. Der gælder en 5-årig forældelsesfrist, som regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne får kendskab til sit krav, herunder kendskab til den mulige sammenhæng med arbejdet. Hvis man anmelder sygdommen efter udløbet af 5-års fristen, har man således umiddelbart fortabt sit krav på ydelser efter loven. Manglende anmeldelse af en erhvervssygdom betyder også, at den enkelte tilskadekomne ikke opnår sin ret til ydelser efter loven. Ydelserne består i godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne samt dækning af udgifter til sygebehandling, medicin og hjælpemidler. Arbejdsskadesikringsloven dækker også de udgifter til behandling, som ikke dækkes af det offentlige sundhedsvæsen, for eksempel udgifter til psykologbehandling, fysioterapi og tandbehandling. Udgifterne dækkes, så længe de er af helbredende karakter. Godtgørelse for varigt mén er en kompensation for de ulemper i den daglige livsførelse, som sygdommen har medført. Erstatning for tab af erhvervsevne dækker økonomiske tab ved nedsat erhvervsevne. Loven giver mulighed for at træffe midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne på et tidligt tidspunkt efter skaden, hvor konsekvenserne endnu ikke kendes fuldt ud. Erstatningen dækker indtægtstabet ved overgang til arbejdsprøvning, revalidering og andre afklarende og opkvalificerende tiltag og er med til at sikre det økonomiske fundament, som muliggør genoprettelse af erhvervsevnen eller omplacering på arbejdsmarkedet. Også indtægtstabet ved overgang til lavere lønnet arbejde kan dækkes, ligesom overgangen til et liv uden for arbejdsmarkedet, på førtidspension eller efterløn. Hvis et tab af erhvervsevne ikke skyldes arbejdsskaden alene, er der mulighed for at tilkende erstatning for den del, der skyldes arbejdsskaden. 8

9 Udover at give mulighed for ydelser, når sygdommen opstår, er der i loven også mulighed for genoptagelse, når situationen ændrer sig. Inden for de første 5 år efter den første afgørelse om for eksempel erhvervsevnetab, er der en vid adgang til genoptagelse. Endelig betyder manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, at myndighederne og andre arbejdsmiljøaktører går glip af viden der kan anvendes i et forebyggende sigte. Manglende anmeldelser indebærer et ufuldstændigt billede af den reelle udvikling indenfor erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingende og hvilke arbejdsmiljøpåvirkninger, brancher og job de er knyttede til. Manglende anmeldelser betyder også, at Arbejdstilsynet ikke har mulighed for at følge op med tilsyn på de pågældende virksomheder, hvilket ellers sker i visse tilfælde. 3.2 Reglerne om anmeldelse af arbejdsskader Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler enhver læge og tandlæge. På sygehuse, klinikker mv. påhviler pligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling. De skal anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, når de gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads 1. Lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme skal indeholde oplysninger om konstateret eller formodet erhvervssygdom eller skadelige påvirkninger fra en arbejdsplads. Der er således tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom/påvirkning. Der stilles hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Pligten til at anmelde er absolut, idet anmeldelse ikke kræver samtykke fra tilskadekomne. Denne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Anmeldepligten bortfalder, hvis lægen eller tandlægen har sikret sig, at sygdommen allerede er anmeldt af en anden. Overtrædelse af anmeldepligten inden for fristen på 8 uger straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning 2. Der har kun været ganske få tilfælde, hvor der er fundet grundlag for at rette henvendelse til Arbejdstilsynet med anmodning om at indlede en straffesag. Reelt kan håndhævelse alene ske i forhold til den læge, som i tilskadekomnes journal har noteret, at sygdommen formodes at være arbejdsbetinget, uden at lægen samtidig (eller senest 8 uger efter) foretager anmeldelse. Efter arbejdsmiljøloven skal en læge tilsvarende underrette Arbejdstilsynet, hvis han konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at lægens anmeldepligt gælder mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning. Uafhængigt af lægers anmeldepligt har tilskadekomne og andre i øvrigt ret til at anmelde både erhvervssygdomme og ulykker. I praksis opretter styrelsen en sag på enhver anmeldelse, uanset hvem den kommer fra. Derefter indledes sagsbehandlingen med, at tilskadekomne kontaktes med henblik på at give samtykke til, at sagen behandles. Arbejdsskadestyrelsen modtager således blandt andet en hel 1 Jf. bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. 2 Jf. 10 i bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj

10 del anmeldelser fra fagforeninger. Der henvises til afsnit 4. hvori tal for andre anmeldere indgår i tabel 4.1 og 4.1.a. Arbejdsgruppen bemærker, at samlet set har anmeldepligten til formål at sikre, at de tilskadekomne kan få erstatning og at erstatningen betales af den rette, nemlig arbejdsgiveren. Pligten understøtter desuden den forebyggende indsats samt den løbende udvikling af erhvervssygdomsområdet med hensyn til, hvilke sygdomme der formodes at være arbejdsbetingede. Som det fremgår ovenfor, er der i loven tale om en meget bred formulering, der har til hensigt at opfange en hvilken som helst muligt arbejdsrelateret sygdom. Der stilles således hverken krav om, at der skal være stillet en sikker diagnose, en påvist årsagssammenhæng, eller at der er tale om en sygdom på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen foreslår, at der arbejdes videre med, hvorvidt der er mulighed for at konkretisere mistankekriteriet i loven. Der henvises til afsnit Antagelsen om manglende anmeldelser Indenfor de seneste år har en række sager om virksomheder med problemer i forhold til det kemiske arbejdsmiljø været omtalt i pressen. Disse sager har ført til en formodning om, at der generelt er et niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme. Arbejdsgruppen har på mødet den 24. november 2011 fået forelagt et notat med en gennemgang af de udarbejdede redegørelser til Folketinget om nedenstående virksomheder 3 : Tandlæger og klinikassistenter Danmarks Radio bragte i januar 2006 en historie om klinikassistenter som frygtede at deres arbejde med kviksølv havde gjort dem syge. Der blev igangsat en undersøgelse af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger. Undersøgelsen var færdig i begyndelsen af Der er siden 2006 modtaget næsten 1000 anmeldelser i Arbejdsskadestyrelsen. Ved udgangen af 2011 var alle sagerne afsluttet og ingen af de 971 anmeldte sager var anerkendt som arbejdsskader. Grindstedværket (kviksølv) Den 6. juni 2008 bragte 3F på sin hjemmeside og i Fagbladet 3F en række artikler om, at arbejderne på Grindstedværket igennem 15 år blev udsat for høje eksponeringer af kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har, efter at sagen blev omtalt i offentligheden, modtaget 158 ikke tidligere anmeldte erhvervssygdomssager vedrørende personer, der har arbejdet på Grindstedværket. Af disse sager er 9 sager anerkendt som arbejdsskader. 3 sager er ikke afsluttet. Termometerfabrikken Kamstrup mv. (kviksølv) I juni 2011 bragte medierne en række artikler om termometerfabrikken Kamstrup, hvor ansatte tilbage i tiden har været udsat for kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har herefter modtaget 4 anmeldelser om mulige erhvervssygdomme, heraf er en anmeldelse direkte relateret til virksomheden Kamstrup. Collstrops træimprægneringsvirksomheder (opløsningsmidler) 3 Redegørelse om Grindstedværket oversendt til Folketinget i oktober 2008, Redegørelserne om LM Wind Power oversendt til Folketinget 8. marts 2011, 27. april 2011 og 21. december 2011, Redegørelse om Collstrop oversendt til Folketinget i november 2011, Kamstrup forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oversendt til Folketinget den 30. juni

11 DR bragte i september/oktober 2010 flere indslag om Collstrops træimprægneringsvirksomheder, hvor der er blevet anvendt farlige kemiske stoffer, bl.a. arsen, kobber og organiske oplysningsmidler, i produktionsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har samlet modtaget 44 anmeldelser vedrørende erhvervsbetingede sygdomme i perioden 1970 til januar Af disse er 12 anmeldelser modtaget efter, sagen var i pressen. De 12 anmeldelser vedrørende Collstrop, som er indgået efter, at sagen startede i pressen, er alle blevet afvist af Arbejdsskadestyrelsen. LM Wind Power (styren) I februar og marts 2011 bragte medierne flere artikler om arbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Det fremgik af artiklerne, at ansatte gennem årene havde været udsat for det sundhedsskadelige opløsningsmiddel styren under arbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Arbejdsskadestyrelsen har indtil den 30. september 2011 modtaget 365 anmeldelser. Af de 365 anmeldte sager er der 15 ulykker og 350 erhvervssygdomme. På nuværende tidspunkt er 157 af de 365 sager afsluttet. Der er foreløbig anerkendt 1 sag om toksisk hjerneskade efter mangeårigt arbejde med styren. Det kan konstateres, at der, efter at de forskellige virksomheder har fået offentlig omtale, er modtaget nye anmeldelser eller anmodninger om genoptagelser vedrørende arbejdsskader, hvilket er en indikation på et vist niveau af underanmeldelse af erhvervssygdomme. Samtidig viser den lave anerkendelsesprocent i disse sager, at for brede opfordringer, til at alle bør anmelde, indebærer en risiko for overanmeldelse. Uanset risikoen for overanmeldelse kan det dog konstateres, at der som følge af de nye anmeldelser rent faktisk er et antal personer, som har fået tilkendt erstatning, og som dermed har opnået den ret, som arbejdsskadesikringsloven tilskriver dem. Arbejdsgruppen bemærker generelt, at jo ældre sagerne er, des sværere er det i sagens natur få anerkendt en sygdom, primært på grund af mangel på dokumentation. Dette viser, at det er meget vigtigt at få anmeldt en erhvervssygdom så tidligt som muligt. 3.4 Eksisterende viden/undersøgelser For nærmere at tage stilling til formodningen om et vist niveau af manglende anmeldelser af erhvervssygdomme, har arbejdsgruppen på møderne drøftet 3 undersøgelser, hvori problemstillingen er berørt. Undersøgelse af håndeksem hos frisører 4 En undersøgelse udarbejdet i 2011 af håndeksem hos frisører dokumenterer, at forekomsten af håndeksem var høj både hos de nuværende (37,6 %) og tidligere frisører (48,4 %). Blandt frisører, der havde haft håndeksem, mente 85 %, at det var forårsaget af deres arbejde. Til trods herfor havde kun i underkanten af 2 % anmeldt det som en arbejdsskade. Blandt frisører med moderat til svær håndeksem, var anmeldelsesprocenten 51. Det fremgår af undersøgelsen, at årsagerne til manglende anmeldelse er (flere svar mulige): Jeg troede, det ville forsvinde igen (40,4 %) 4 Undersøgelsen er udarbejdet af Ph.d. studerende Susan Hovmand Lysdahl m.fl. Med hensyn til metode osv. henvises til rapportens indledende afsnit. 11

12 Min læge fortalte mig ikke, at det var muligt at anmelde det (26,6 %) Jeg ville nok ikke havde fået noget ud af det alligevel (25%) Andet (23,5) (for eksempel det får alle frisører det er en del af faget ) Det virkede besværligt (15,5%) Jeg vidste ikke, at min håndeksem var arbejdsbetinget (12,4 %) Jeg var bange for at blive uvenner med min arbejdsgiver (5,7 %) Jeg var bange for at miste mit arbejde (5,5 %) Jeg er selvstændig og ikke forsikret (2,9 %) Jeg har altid haft eksem (2,1 %) Tidsfristen var overskredet (1,1 %) Min læge mente ikke, at mit eksem var arbejdsbetinget (1,1 %). Undersøgelse af anmeldelse af udvalgte arbejdsbetingede kræfttilfælde ( ) til Arbejdsskadestyrelsen 5 Baggrunden var, at en undersøgelse udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i 2005 havde vist, at der var en væsentlig underanmeldelse af de to kræftformer. Arbejdsskadestyrelsen havde gennemført en omfattende informationsindsats for at øge lægernes opmærksomhed på anmeldelse af erhvervsbetingede kræftsygdomme. Der var dog stadig forskel på antallet af anmeldelser til Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor der stadig var tale om underanmeldelse. Undersøgelsen viste, at der i perioden i Cancerregistret var registreret 695 tilfælde af lungehindekræft og 108 tilfælde af kirtelcellekræft i næse- og bihuler. Henholdsvis 55 procent og 41 procent af tilfældene blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Som opfølgning på undersøgelsen blev der i 2007 gennemført en overbygning på de eksisterende regler. Disse regler er udmøntet i arbejdsskadesikringsloven og i bekendtgørelse nr. 603 af 14. juni 2007 om underretning af visse kræftformer, der kan være arbejdsbetingede. Lovændringen medførte en direkte adgang til anmeldelse fra Sundhedsstyrelsen til Arbejdsskadestyrelsen af særlige kræftdiagnoser, som formodes at være erhvervsbetingede (lungehindekræft og næsekræft). Arbejdsmedicin i almen praksis (arbejdsskaders omfang i Ringkøbing Amt) 6 Undersøgelsen fra 1998 viste, at ud af konsultationer var 479 arbejdsbetingede. Det svarer til en hyppighed på næsten 16 % af alle konsultationer for den erhvervsaktive befolkningsgruppe, når rutinekontroller og vagtydelser fraregnes. Der var 376 sygdomstilfælde og 103 følger efter arbejdsulykker. Blandt sygdommene dominerede bevægeapparatsygdomme, som også var den diagnosetype, hvor den største andel (35 %) af samtlige konsultationer var arbejdsmedicinske. Arbejdsskadeanmeldelse blev foretaget for 19 % af samtlige konstaterede arbejdsskader og for 42 % af de sikre arbejdsbetingede tilfælde. Den største hyppighed af arbejdsbetingede sygdomstilfælde i forhold til antal beskæftigede fandtes blandt tekstil- og slagteriarbejdere. 5 Der henvises til rapport af marts 2005 udarbejdet af seniorforsker Jonni Hansen og forskningschef Jørgen H. Olsen. 6 For metoder osv. henvises til rapportens afsnit herom. 12

13 Arbejdsgruppen konkluderer, at tidligere undersøgelser i flere sammenhænge har vist, at der foreligger et vist niveau af underanmeldelse på de forskellige undersøgte områder. Specielt finder arbejdsgruppen, at frisørundersøgelsen er interessant, fordi det er den nyeste af undersøgelserne, og fordi resultaterne af undersøgelsen klart viser, at der indenfor dette erhvervsområde er evidens for underanmeldelse. Arbejdsgruppen bemærker dog, at der skal udvises forsigtighed med at udbrede konklusionen til generelt at gælde for hele arbejdsmarkedet. I relation til kræftundersøgelsen bemærker arbejdsgruppen, at denne metode har vist sig yderst virkningsfuld. Det er i dag er således, at der for så vidt angår disse kræftsygdomme og på baggrund af registertilgangen er så højt et anmeldeniveau, som man kan forvente. LO s repræsentant i følgegruppen har præsenteret ideen om at udvide denne metode til andre diagnoseområder. Der henvises til forslag I undersøgelsen fra Ringkøbing underbygges formodningen om, at der generelt er mangel på viden om arbejdsmedicin blandt læger, idet det fremgår, at hver sjette konsultation i almen praksis for den erhvervsaktive befolkningsgruppe i Ringkøbing Amt har en arbejdsskade som hovedproblemstilling. Variationen i antal vurderede arbejdsbetingede tilfælde per lægepraksis er så stor, at øget viden og efteruddannelse af læger i arbejdsmedicin synes påkrævet. 3.5 De andre europæiske lande Sekretariatet har forespurgt andre europæiske lande om deres observationer og erfaringer med emnet underanmeldelse. Der henvises til bilag 2 for et kort resume af de modtagne svar. Forespørgslen bygger videre på en undersøgelse fra fra EUROGRIP, hvor Danmark deltog blandt 15 lande og som generelt angiver at: Næsten alle de 15 europæiske lande har en liste over erhvervssygdomme som specificerer relevante sygdomme eller kriterierne for anerkendelse. Når en sygdom er optaget på listen, er det generelt set men ikke altid en antagelse (mere eller mindre stærk alt efter hvilket land) af, at sygdommen er erhvervsbetinget. De fleste lande har også ved siden af listen et bredere eller mere åbent system til at anerkende erhvervssygdomme, hvorefter der er mulighed for anerkendelse, også selv om sygdommen ikke fremgår af listen over erhvervssygdomme. I undersøgelsen konkluderes, at fænomenet underanmeldelse eksisterer i de fleste europæiske lande og at dette altid har eksisteret. Der er dog forskelle landene imellem på, hvor vigtigt man finder problemet. Det angives også, at underanmeldelse drejer sig om alle diagnosefelter, dog hævdes det fra nogle lande, at underanmeldelse kun vedrører de sygdomme, som for nylig er sat på erhvervssygdomsfortegnelsen. I undersøgelsen angives de hyppigste årsager til underanmeldelse at være: - manglende information til arbejdstagere, - manglende information og træning af praktiserende læger, - arbejdstagers frygt for at miste arbejdet, - utilstrækkeligt antal arbejdsmedicinere. 7 Der henvises til Survey on under-reporting of occupational diseases in Europe af December

14 Nogle af landene angiver derudover lange og komplekse procedurer, bevismæssige problemer samt manglende kendskab til lovgivningen. Arbejdsgruppen bemærker, at de indkomne svar viser, at der generelt ikke er det store fokus på problematikken om manglende anmeldelser (gælder for Østrig, Spanien, Norge, Sverige), mens det dog er et interesseområde for andre lande (Belgien, Tyskland, Finland). Det bemærkes yderligere, at behandlingen af erhvervssygdomssager, herunder anmeldesystemet, er varierende mellem de europæiske lande. Forskellene i systemerne gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne både systemerne, men også omfanget af og årsagerne til manglende anmeldelse, idet disse naturligt også varierer. Det vurderes således, at de indkomne svar ikke kan anvendes til direkte sammenligning til danske forhold, men dog kan bruges til eventuel inspiration. 3.6 Arbejdsskadeområdet/arbejdsmarkedet under forandring Erhvervssygdomsområdet er præget af sygdomme, der skyldes påvirkninger, som hyppigt ligger mange år tilbage i tiden. Der kan være tale om sygdomsdebut år efter påvirkningen. Til eksempel har der været forbud mod at anvende asbest i Danmark siden 1980, men Arbejdsskadestyrelsen modtager stadig nye anmeldelser af erhvervssygdom på grund af asbestpåvirkning. Arbejdsgruppen har fået forelagt to artikler fra henholdsvis 2004 og 2009, som omhandler fremtidens arbejdsmiljøproblemer 8. Af artiklerne fremgår, at de nuværende og fremtidige udfordringer i arbejdsmiljøet er tæt forbundet med samfundsudviklingen og kan inddeles i fem hovedområder: 1. Sociale forandringer (demografiske, aldring, køn, migration og livsstilsfaktorer ) I forhold til sociale forandringer bliver det fremhævet i artiklerne, at arbejdsstyrken generelt bliver ældre, og at ældre medarbejdere har større risiko for at udvikle kroniske sygdomme. 2. Nye teknologier Der vil dukke en række nye teknologier op inden for informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi, nano-teknologi osv. Teknologiudviklingen vil bl.a. have stor betydning for arbejdets organisering og kan bringe balancen mellem arbejdsliv og privatliv i fare. Teknologiudviklingen kan også resultere i nye og ukendte påvirkninger af arbejdsstyrken både fysisk og psykisk. Det kan have betydning for anmeldemønstre i fremtiden, men er dog principielt ikke et nyt fænomen. 3. Globaliseringen Det fremgår endvidere af artiklerne, at med udgangspunkt i en øget globalisering forudses en arbejdsintensivering samt en stigning i de faglige og følelsesmæssige krav på jobbet. Det forudses, at mentale helbredsproblemer (specielt depression) vil være en stigende årsag til sygefravær og invalidepension. 4. Klima- og miljøproblemer Klima og miljøproblemer vil fremover stille krav til nye og mere decentrale måder at producere energi på, nye krav til konstruktion af fabriksanlæg mv. Energibesparelse og genanvendelse vil skabe nye brancher, men også nye former for risici, hvilket kan påvirke sygdomsmønstre. 8 Working Environment Challanges for the Future, sammendrag af Internationalt ekspertseminar 2009 og Future Challenges in workers compensation udarbejdet af The Munich Re Group i Begge er baggrundsmateriale til kapitel 4 i Arbejdstilsynets rapport: Fremtidens arbejdsmiljø

15 5. Klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer Med hensyn til de klassiske arbejdsmiljøfaktorer anføres det, at disse stadig vil forekomme i fremtiden. Hovedområderne er biologiske og kemiske risici, ergonomi, muskelskeletbesvær og psykosociale risikofaktorer. Det anføres, at selv om nogle af risiciene er kendte, vil kombinationen af eksponeringer for såkaldte kendte risici samt forebyggelse af risici fra nye produkter, teknologier og procedurer medføre betydelige arbejdsmiljøudfordringer. Det fremgår endvidere af artiklerne, at nogle lande har oplevet en betydelig stigning i antallet af psykiske sygdomme inden for det sidste årti. De stigende kognitive krav og kompleksiteten på arbejdspladserne pga. ny teknologi, nye ledelsessystemer og arbejdsprocesser kombineret med høje arbejdskrav og stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet, har ført til en voksende følelsesmæssig og mental belastning blandt medarbejdere, hvilket også kan påvirke sygdomsmønstrene. Arbejdsgruppen bemærker på baggrund af artiklerne, at en ændret erhvervsstruktur, med for eksempel en stigende overgang til servicesektoren, forventes at medføre en ændring af skadesbilledet i retning af andre typer af arbejdsskader. Selv om arbejdsulykker fortsat vil være et væsentligt problem, forventes antallet af arbejdsulykker at være faldende. Inden for erhvervssygdomme forventes muskelskeletbesvær og psykiske helbredsproblemer at udgøre nogle af hovedudfordringerne. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at anmeldeproblematikken principielt set ikke vil ændre sig væsentligt i fremtiden. Det skal pointeres, at sygdomme ofte kan være et resultat af konkurrerende årsager. Det kan derfor ikke udelukkes, at der generelt er mindre opmærksomhed hos læger, men også hos arbejdstageren selv på, at det skal ske anmeldelse af sygdommen. Så selv hvis der sker en stigning i erhvervssygdomme, er der risiko for, at man ikke vil se en stigning i anmeldelserne, hvilket indikerer et anmeldeproblem også i fremtiden. Med denne viden, henstiller arbejdsgruppen til, at læger skal være mere opmærksom på at spørge ind til, hvilken branche den pågældende arbejder indenfor. Der bør mere generelt fra lægeverdenens side være speciel fokus på konkurrerende skadesårsager, KRAM faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) og de såkaldte krydsfaktorer, at en sygdom overskygger en anden. 15

16 4. Kortlægning af omfanget af underanmeldelse 4.1 Arbejdsskadestyrelsens undersøgelser (EASY/ESS) Arbejdsskadestyrelsen har siden 2004 modtaget anmeldelser af arbejdsskader via det digitale anmeldesystem EASY. I forbindelse med indførelsen af en pligt for læger og tandlæger til at indberette erhvervssygdomme digitalt fra 1. juli 2010, blev der udviklet en ny platform under EASY til elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme, ESS. EASY anvendes dog fortsat efter 1. juli 2010 på erhvervssygdomsområdet til at indtaste papiranmeldelser. EASY og ESS indeholder oplysninger om, hvem der anmelder erhvervssygdomme: Det være sig læger, tandlæger, tilskadekomne selv, arbejdsgiver eller andre. Det er således muligt at analysere forskelle i anmeldemønstre geografisk, branchemæssigt og diagnosemæssigt. Hvem anmelder erhvervssygdomme Grundlaget for de følgende tabeller er anmeldelser af erhvervssygdomme via EASY (og ESS), som kan genfindes på et såkaldt easynummer i Arbejdsskadestyrelsens journalsystem 9. Tabel 4.1 viser de anmeldelser om erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har oprettet via EASY/ESS (både papir og elektroniske anmeldelser) fordelt på de forskellige anmeldegrupper. Tabel 4.1 Antallet af anmeldelser fra EASY og ESS fordelt på året for sagens oprettelse i Arbejdsskadestyrelsen og anmeldergruppe Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktiser ende læge Anmelder Praktisere nde tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktisere nde speciallæge r Uoplyste All Note: Andre anmeldere er: Arbejdsgivere, tilskadekomne, gruppen fagforening, advokater og organisation og gruppen andre, der anmelder på vegne af skadelidte tilskadekomne mv. Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. I tabel 4.1.a ses procentfordelingen af anmeldelserne. Det skal bemærkes, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme i tabel 4.1 er ca. 15 procent lavere end antallet af oprettede sager efter Arbejdsskadestyrelsens normale tællemåde, jf. statistikken for Forklaringen herpå er især, at All 9 Fra EASY kommer oplysninger om anmelderne fordelt på forskellige grupperinger. Fra Arbejdsskadestyrelsens journalsystem kommer forskellige baggrundsoplysninger: anmeldediagnoser, brancher og geografisk fordeling af de tilskadekomne. 16

17 Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen opretter yderligere sager på grundlag af den oprindelige anmeldelse, hvis det viser sig, at sagen indeholder mere end én diagnose 10. Af tabel 4.1 og tabel 4.1.a fremgår, at langt hovedparten af anmeldelser af erhvervssygdomme kommer fra de praktiserende læger. Efter tallene at dømme har anmeldelser fra de praktiserende speciallæger tidligere være klassificeret som enten praktiserende læger eller sundhedsvæsen i øvrigt. Baggrunden for det både absolutte og relative fald i sager fra praktiserende læger og Sundhedsvæsen i øvrigt er således sandsynligvis oprettelsen af den nye kategori praktiserende speciallæger. Tendensen gennem årene er, at der er flere anmeldelser fra hospitaler og færre anmeldelser fra andre anmeldere, hvilket er særlig tydeligt i I 2011 er der efter et stagnerende antal anmeldelser fra hospitaler siden 2007 sket en stigning på mere end anmeldelser. Der er tale om en stigning i de fleste diagnosegrupper, især en stigning i antallet af høreanmeldelser. Ca. 70 procent af anmeldelserne kommer fra de tre grupper praktiserende læger, sundhedsvæsen i øvrigt og praktiserende speciallæger frem til og med I 2011 er andelen fra de tre grupper dog nogle procentpoint lavere. Tabel 4.1.a Procentfordelingen af anmeldelser på anmeldegrupper og år Pct. Anmelder All Uoplyste Andre anmelder e Hospital (inkl. AMK) Praktise rende læge Praktise rende tandlæge Sundhed svæsen i øvrigt Praktise rende speciall æger All Note: Med den elektroniske anmeldepligt for læger fra den 1. juli 2010 blev speciallægerne tilføjet som anmeldegruppe. Med en vis forsigtighed kan det anføres på grundlag af tallene fra 2011, at anmeldelserne fordeler sig med godt halvdelen fra praktiserende læger, godt 20 procent fra hospitaler, op til 20 procent fra praktiserende speciallæger og godt 10 procent fra andre anmeldere. Bilag 3 indeholder uddybende tabeller over anmeldemønstre for de 6 grupper. Heraf fremgår, at praktiserende læger og hospitaler anmelder alle tilskadekomne med alle diagnoser, hvorimod praktiserende speciallæger stort set kun anmelder hudsager og høresager og andre anmeldere anmelder mange tilskadekomne med psykisk diagnose. Hvor mange sager anmeldes af læger i de enkelte grupper? 10 Disse ekstra sager er ikke med i den endelige analyse, da det oprindelige EASY anmeldenummer ikke sættes på den nye sag. 17

18 I det følgende analyseres på grundlag af ESS 11, hvor det udnyttes, at der kan foretages mere detaillerede analyser af (de professionelle) anmeldere. Det skal bemærkes, at begrænsningen er, at der kun er 18 måneders anmeldelse til rådighed, og der er tale om en delmængde af anmeldelserne, da nogle af anmeldelserne er foretaget i papirform. ESS giver mulighed for at belyse antallet af anmeldelser fra det enkelte cvr-nr (den juridiske enhed som anmelder) og dermed, hvor mange anmeldelser som kommer fra den enkelte læge ansat i de juridiske enheder. For hospitaler er enheden regionen, dvs. alle hospitaler indenfor en region anmelder på samme cvr-nr. For praktiserende læger er det cvr-nummeret på den pågældende enhed, dvs. at for et lægehus med flere læger tilknyttet, kan anmeldelser gøres op både for den enkelte læge og et samlet tal for den juridiske enhed. 12 Efter en forholdsvis kort opstartsperiode på 2 måneder har antallet af web-anmeldelser ligget stabilt med omkring 80 procent af alle elektroniske anmeldelser. I absolutte tal svinger antallet af anmeldelser via ESS mellem 929 anmeldelser og anmeldelser pr. måned. I figur 4.1 ses forholdet mellem web-anmeldelser i ESS og blanketanmeldelser i EASY i perioden. De små anmeldegrupper, sundhedsvæsen i øvrigt, tandlæger og anmeldere fra andre brancher er slået sammen i Andre. Figur 4.1 Antallet af anmeldte sager, kan suppleres med oplysninger om hvordan anmeldemønstret har udviklet sig måned for måned siden den obligatoriske anmeldepligt blev indført 1. juli I figur 4.2 ses antallet af nye anmeldere opgjort som cvr-nr. i de enkelte måneder. Ved at anvende cvrnr. får man et mere stabilt grundlag, end hvis udgangspunktet er den enkelte læge. Fokus bliver så også på de praktiserende læger og speciallæger, idet hospitalerne som nævnt udgør et cvr-nr. pr. region. Anmeldelserne er fordelt på praktiserende læger og alle andre anmeldere. Tiden er opgjort efter tidspunktet for første anmeldelse fra den enkelte anmelder (cvr-nr.). Figur Grundlaget for statistikken er de elektroniske anmeldelser fra juli 2010 til 31. december Anmeldelserne er endvidere afgrænset som anmeldelser, som står registreret til Arbejdsskadestyrelsen. 18

19 Der var, som forventet et betydeligt antal nye anmeldere, herunder både praktiserende læger og andre anmeldergrupper i de første måneder efter, at den obligatoriske anmeldepligt via ESS blev indført. Siden juni 2011 har antallet af nye anmeldere svinget mellem 36 og 53 om måneden. De praktiserende læger udgør mellem 26 og 40 nye anmeldere, og er dermed langt den største gruppe af nye anmeldere. Hver måned anmelder omkring 5 nye praktiserende speciallæger en erhvervssygdom. Hvis den samme frekvens af nye anmeldere gør sig gældende i de kommende år, så vil det vare ca. 3 år inden alle praktiserende læger opgjort pr. cvr-nr. har anmeldt en erhvervssygdom via ESS. Tabel 4.2 viser antallet af anmeldelser grupperet efter, hvor mange anmeldelser den enkelte læge og andre har anmeldt i perioden, og det gennemsnitlige antal anmeldelser pr. anmeldegruppe. Tabel 4.2 Antal anmeldelser pr. anmelder juli december 2011 Grupperet antal anmeldelser pr. anmelder I alt Gns pr anmel der Andre brancher ,0 Hospitaler ,4 Alment ,7 praktiserende læger Praktiserende ,6 speciallæger Praktiserende ,6 tandlæger Sundhedsvæsen i ,6 øvrigt Uoplyste ,5 I alt ,8 Det ses således, at 80 procent af de praktiserende læger, som har anmeldt en erhvervssygdom, har anmeldt mellem 1-5 erhvervssygdomme indenfor perioden på 1½ år. Hospitalslæger og praktiserende speciallæger har en forholdsvis stor andel med mellem 1 og 5 anmeldelser (omkring 45 procent af de læger, som har anmeldt), og omkring 1/3 af lægerne har 19

20 anmeldt over 15 erhvervssygdomme. I gennemsnit har lægerne på hospitaler og speciallægerne sendt 4-5 gange så mange anmeldelser pr. læge sammenlignet med de praktiserende læger. De mange anmeldelser fra enkelte læger på hospitaler og praktiserende speciallæger vurderes at skyldes en intern specialisering mellem lægerne på de enkelte institutioner. I gennemsnit har de læger, som har anmeldt erhvervssygdomme i perioden anmeldt 5,8 sag pr. læge i de 18 måneder, hvor der ikke er normal anmeldefrekvens i ESS i de første 2 måneder. Ses i stedet på antal anmeldelser pr. cvr-nr., så stiger antallet af anmeldelser pr. gennemsnitlig enhed for praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Der er endvidere relativt set færre cvr-nr. med anmeldelser mellem 1 og 5 anmeldelser. Antallet af anmeldelser stiger således, når der bruges cvr-nr., da der er flere læger pr. cvr-nr. Tabel 4.3 Antal anmeldte erhvervssygdomme pr. cvr-nr, 1-juli dec Grupperet antal anmeldelser pr. cvr-nr. I alt Gns. pr over anmelder Andre brancher ,8 Hospitaler ,8 Alment praktiserende ,8 læger Praktiserende speciallæger ,2 Praktiserende ,8 tandlæger Sundhedsvæsen i ,6 øvrigt Uoplyste ,3 I alt ,9 1) Der er fjernet 3 anmeldere med mellem 1-5 anmeldelser fra hospitaler, som er fejlregistreringer. De er med i totalen Det, som gør tabel 4.3 interessant, er at antallet af cvr-nr. i gruppen praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan sammenlignes med tal for antal arbejdssteder, jf. tabel 4.4. Arbejdssted er ifølge Danmarks Statistik en organisatorisk afgrænset del af et firma, der ligger på en given adresse og producerer én eller overvejende én slags vare og tjenesteydelse. Det antages, at læge og speciallægepraksis er domineret af mindre virksomheder ejet af en eller flere personer, så antallet af cvr-nr i tabel 4.3 kan sammenholdes med antallet af arbejdssteder i tabel 4.4. Tabel 4.4 Antal arbejdssteder (ultimo november) Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Praktiserende tandlæger Kilde: DS, Statistikbanken På det grundlag kan det beregnes, at der ikke er anmeldelser fra knap halvdelen af de praktiserende læger (45%). 20

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER

DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER DANMARKS LÆRERFORENINGS SEKRETARIATS VEJLEDNING OM ARBEJDSSKADESAGER Jf. hovedstyrelsens beslutning af 26. juni 2007 Redigeret 24. april 2012 1. INDLEDNING... 3 2. PROCESSER... 4 2.1. Aktørernes opgaver...

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Aon Risk Solutions Affinity Arbejdsskadeforsikring pr. 1. januar 2012 I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Indhold 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 57 Offentligt NOTAT Dato: 6. maj 2015 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2015-1207 Sagsbehandler: eta Dok id: 578839 Notat om statistik over rekvisition af

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Telefon +45 70 10 90 09 Telefax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 12 42 91 85 www.gjensidige.dk Indhold: Fællesbetingelser

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121

Arbejdsskade. Forsikringsbetingelser R365 121 Arbejdsskade Forsikringsbetingelser R365 121 Gælder fra september 2012 Indholdsfortegnelse 1. Fællesbetingelser afsnit 1-12 Side 3 2. Arbejdsskade afsnit 13 Side 6 3. Ordforklaringer Side 7 Kontakt Gjensidige

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser

Tab af erhvervsevne. Forsikringsbetingelser G R U P P E I N V A L I D E R E N T E Tab af erhvervsevne Forsikringsbetingelser Stk. 3. Ved ændring i forsikredes erhverv eller i arten eller omfanget af forsikredes beskæftigelse, skal forsikrede straks

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

3. Når skaden er sket

3. Når skaden er sket 3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning 99 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes 11 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret 11 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit 119

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

E. Arbejdsskadesikring

E. Arbejdsskadesikring E. Arbejdsskadesikring E.1. Generelt om arbejdsskadesikring E.1.1. Lovgivningen Arbejdsskadesikringen er reguleret i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006. Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 Sag 132/2012 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere