Studieordning. Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet 1. FORMÅL 2. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 3. SYGE- OG RE-EKSAMEN 4. ADGANGSKRAV OG INDGANGSREGLER 5. TIDSFRISTER 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 8. ANDRE BESTEMMELSER Ikrafttrædelsesdato: Godkendt af dekanen 31. august 2005 Revideret den 1. maj 2006.

2 I henhold til Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse (undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 28. juli 1986) fastsættes følgende studie- og eksamensordning for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet. FORMÅL 1. at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme. 2. at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder. 3. at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang læring. 4. at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter, kolleger og samfund styrkes. Bestået kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen candidatus/a medicinae (cand.med.). På engelsk er betegnelsen Master of Science in Medicine

3 2 GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2.1 De kundskaber og færdigheder, der erhverves ved den lægevidenskabelige kandidatuddannelse dokumenteres ved en række prøver. 2.2 Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til forksningsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse med senere ændringer. 2.3 Regler for Eksamen, Syddansk Universitet, Maj 2005 er gældende for forhold, der ikke er nævnt i de nævnte bekendtgørelser. 2.4 Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. 2.5 Ved skriftlige arbejder vil den faglige bedømmelse typisk afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles.

4 3. SYGE- OG REEKSAMEN 3.1 Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. Lægeerklæringen betales af den studerende selv. Der vil ikke blive foretaget nogen bedømmelse af opgaven. 3.2 Sygdomme i henhold til 3.1 berettiger til sygeeksamen i samme prøvetermin, såfremt reeksamination i øvrigt afholdes. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til reeksamination. 3.3 Studerende på semester kan begære re-eksamen i højst eet fag pr. semester, uagtet dette ikke er det sidste der mangles på semestret. Dette gælder dog ikke for eksaminer der afholdes i januar måned, hvor resultatet af ordinær eksamen ikke er kendt før afholdelse af reeksamen Studerende på 12.semester kan begære reeksamen i den afsluttende kandidateksamen. 3.5 For punkterne 3.3 og 3.4 gælder det at adgang til reeksamen forudsætter, at den studerende har deltaget i fagets ordinære tentamen i samme prøvetermin.

5 4. ADGANGS- OG INDGANGSREGLER 4.0 Optagelse/indskrivning til kandidatstudiet sker 2 gange årligt med studiestart i henholdsvis februar og september måneder. 4.1 Påbegyndelse af kandidatstudiet kræver, at den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er bestået. Det kan dog tillades at studerende, der mangler aktiviteter på højst 6 ECTS eller mindre, kan påbegynde kandidatstudiet. Det forudsættes at den eller de manglende aktiviteter bestås senest 1 år efter påbegyndelsen af kandidatstudiet. 4.2 Påbegyndelse af 1.periodes praktikanttjeneste (8./9. semester) forudsætter at den studerende på klinikfordelingstidspunktet har gennemført et halvt års aktive studier (medicin) efter afslutningen af bacheloruddannelsen. Dette forudsætter, at de studerende på tilmeldingstidspunktet skal have afsluttet eller deltaget 7. semester. 4.3 Påbegyndelse af 2.periodes klinikophold forudsætter, at den studerende på klinikfordelingstidspunktet har gennemført 1.periodes klinikoph0old og tillige herefter har afsluttet øvrige studieaktiviteter svarende til 30 ECTS-points. 4.4 Påbegyndelse af kandidatspecialet forudsætter, at 1.periodes klinikophold er afsluttet samt at den studerende har bestået mindst 80 ECTS-point på kandidatstudiet. 4.5 Indstilling til eksamen på 12.semester forudsætter af samtlige obligatoriske elementer 7-11.semester er bestået på indstillingstidspunktet.

6 5. TIDSFRISTER 5.1 Kandidatuddannelsen skal være bestået senest 6 år efter påbegyndelse af kandidatstudiet.

7 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 6.1 Den lægevidenskabelige kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS points. Uddannelsen er fordelt på omfatter 6 semestre ( semester) og omfatter følgende elementer: MODULER K 1 K 2 K 3 K 4 K 5 K 6 K 7 K 8 K 9 K 10 K 11 K 12 K 13 K 14 Sygdomme i hjerte- og kredsløb Sygdomme i respirationsvejene Sygdomme i bevægeapparatet Sygdomme i blod og bloddannende organer Sygdomme i fordøjelsessystemet Ernæring og metabolisme Psykiske ændringer og adfærdsforstyrrelser Mor og barn Kvindesygdomme og reproduktion Sygdomme i nyre- og urinveje Sygdomme i nervesystem og sensoriske organer Sygdomme i huden Lægen og loven Kliniske kurser, herunder Den ældre patient Den akutte patient FORSKNINGSMETODOLOGI OG KANDIDATSPECIALE KLINISKE OPHOLD OG FÆRDIGHEDSTRÆNING KANDIDATEKSAMEN

8 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 7.1 MODULER Målbeskrivelse for de enkelte kurser: I målbeskrivelsen for de enkelte kurser angives hvilke kompetencer, som den studerende skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for evaluering af det pågældende kursus Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer: - kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området - have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for detaljer. Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer: - Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison - Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan ikke udføre færdigheden selvstændigt. Andre kompetencer beskrives i prosaform

9 Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder indgå. A. Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv. B. Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske problemstillinger C. Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention D. Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau E. Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds F. Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen G. Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

10 MODUL K1 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Arteriosclerose: -karmanifestationer -hjertemanifestationer Iskæmisk hjertesygdom -akut myocardieinfarkt -angina pectoris Akut og kronisk hjerteinsufficiens Hjerterytmeforstyrrelser: -akut og kronisk atrieflimren, - 3. grads AV blok -ventrikulær takycardi - ventrikel flimren - sinus arrest Hypertensio arterialis Venøs karsygdom: -varicer -kronisk venøs insufficiens -thrombophlebitis -venøse bensår Lungeemboli Cor pulmonale Ekstremitetsiskæmi Symptomer og kliniske fund Brystsmerter Claudicatio intermittens Lipotymi Lungestase og -ødem Kardiogent shock Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Perifer blodtryksmåling Hjertestopbehandling Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom. Antikoagulationsbehandling Elektrocardiogram Arbejds-EKG Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Klapinsufficiens og -stenose 1. og 2. grads AV blok Medfødte hjertesygdomme Perikarditis Infektiøs endocarditis Cardiomyopathi Aortaaneurysme Lymfødem Hjertetransplantation Familiær hypercholesterolæmi Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering)

11 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Ventilations-perfusionsscintigrafi Ekkokardiografi Myocardiescintigrafi Arteriografi Phlebografi Holtermonitorering Pacemaker Ablation og ICD Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose, hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser -udføre palpation af perifere pulse -undersøge underekstremitet for iskæmi -undersøge ekstremitet for venøs insufficiens -udføre ekstern hjertemassage -optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok, ventrikelflimmer, arbejds -ekg -beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af hjertestørrelse -identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar -identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut myokardieinfarkt -identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: -måle og tolke central venøs tryk - tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi - udføre sinus caroticus massage - udføre avanceret genoplivning og DC konvertering KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med patient med dødsangst på grund af akut sygdom - om den forebyggende samtale HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -amputation - tab af legemsdel -transplantation (hjerte/lunge/nyre) -behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser ved at behandle x antal personer for at undgå 1 kardiel event?

12 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0,150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Censur: Bedømmelse: Ved afslutningen af modulet Skriftlig Intern Bestået/ikke-bestået

13 MODUL K2 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma Kronisk obstruktiv lungesygdom Infektioner i luftvejene: -virale øvre luftvejsinfektioner -sinuitis -tonsillitis -pneumoni -influenza -bronchitis. Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal Neoplasier i luftveje Thoraxtraumer Pneumothorax Symptomer og kliniske fund Dyspnoe Hyperventilation Synkesmerter Hoste Hæshed Cyanose Snue Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lungeinfiltrat Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi Pleuraeksudat Atelektase Akut respiratorisk insufficiens Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Næsepolypper/adenoide vegetationer Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel) Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis Parasit- og svampeinfektioner i lunger Alveolitter Lungefibrose Sarcoidose Erhvervsbetingede luftvejslidelser Neoplasier i pleura og mediastinum Lungesygdom, kirurgi og anæstesi Lungetransplantation Principper og indikationer for respiratorbehandling Obstruktiv søvnapnoe CT-scanning af thorax Symptomer og kliniske fund Hæmoptyse Snorken Stridor

14 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi Tracheostomi Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling Rehabilitering af patienter med lungesygdomme Ansigtstraumer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene -udføre objektiv undersøgelse af fauces -tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og obstruktiv lungesygdom -tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk ændring -beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler - tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og emfysem - identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme - tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra metastaser - tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer - tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem inflammation og carcinose Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne -tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse - udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - om rygeafvænning -med patienter, der har livsstils lungelidelser HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el. lign) -rygning som årsag til livsstilsygdomme -allergiske sygdomme UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

15 MODUL K3 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: BLØDDELE I. Rheumatologi Osteoatroser i perifere led Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled. Carpaltunnelsyndrom II Bløddels-infektioner Panaritium Absces Phlegmone RYGSYGDOMME I. Lænd/thorakaldel Uspec. lumbago/ischias Discusdegeneration Discusprolaps Cauda equina syndrom Arcolyse/spondylolistese Mb. Scheuermann II Nakke/skulder Degeneratio columna cervicalis sygdom Cervical discusprolaps III Columna i almindelighed Facetleds-smerte/-artrose Spinalstenose TRAUMER I.Frakturer. Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd Collum femoris frakturer andre femur frakturer. Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod Columna og bækken Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder osteoporotiske frakturer II. Andre læsioner Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader Bløddelstraumer Perifere nervelæsioner Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi. ANDEN ORTOPÆDI Platfod

16 INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Reumatoid artritis Artritis psoriatica Infektiøse artritter Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis Artritis urica Pyrofosfat-artropati Systemisk lupus erythematosus Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica Symptomer og kliniske fund Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv. Monartritis Polyartritis Smerter i ryggen Smerter ved gang Smerteadfærd Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær, reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m. Smertebehandling Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling, systemisk antibiotika, tetanusprofylakse Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -sygedagpengelov -revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering -pensionslov -problemer i forbindelse med -personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller -personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer -arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til IDRÆTSMEDICIN Idrætsskader/overbelastningssyndromer BLØDDELSREUMATOLOGI Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff syndrom Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis, tarsaltunnel) Baker-cyste Nekrotiserende fasciitis Gasgangræn

17 RYG-SYGDOMME Kongenitte malformationer Thorakal discusprolaps Sacro-iliacaleds-smerte Scoliose Whiplash FRAKTURER Ved kongenitte/metaboliske sygdomme Specielle læsionstyper for børn under vækst ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI ANDEN ORTOPÆDI Amputation Epifysiolyse Specielle frakturer hos børn Primære knogletumorer, inkl sarcomer Avaskulære/aseptiske knoglenekroser Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser. Spondylitis ankylopoietica Postinfektiøse, reaktive artritter. Sjögrens syndrom Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis Sklerodermi Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer Sekundære vaskulitter Symptomer og kliniske fund Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande -kronisk træthedssyndrom -fibromyalgi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Artroskopi Ledpunktur Ergo-/fysioterapi Kiropraktik Rekonstruktiv kirurgi/transplantation Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv -flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved bevægeapparatsymptomer

18 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere led -foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient -tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer. -tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af sårhelingsprocessen -tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i store kar Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -om indstilling til operation -med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd HOLDNINGER OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -klassiske biologiske sygdomsmekanismer -betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens sygdomsadfærd -uhensigtsmæssig smerteadfærd UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået

19 MODUL K4 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Anæmi (hovedtyper) Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem: -bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria Akut og kroniske leukæmier Maligne lymfomer Myelomatose/M-komponent (MGUS) Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet Symptomer og kliniske fund Lymfeknudesvulst Hæmorrhagisk diatese Transfusionskomplikationer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Anæmiudredning Udredning af leukopeni og trombocytopeni Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund Transfusionsbehandling med blodkomponenter Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.) Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.) Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt Kroniske myeloproliferative sygdomme Myelodysplastiske syndromer Thrombofili (øget thrombosetendens) Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling Symptomer og kliniske fund Øget infektionstendens Splenomegali Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi: kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph og differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme Behandling af erhvervede immundefektsygdomme Udførelse af knoglemarvspunktur

20 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition -udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali -fremstille udstrygning af perifert blod -identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i udstrygningspræparat af perifert blod Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør kommunikation: -med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom -med patienter med kroniske, inkurable lidelser -med patienter uden for terapeutisk rækkevidde HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper -livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode -patienter i terminalstadiet UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

21 MODUL K5 SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme) Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis Fedtlever Levercirrhose og komplikationer hertil Galdestenssygdomme Akut og kronisk pancreatitis Malabsorption og diaré Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Funktionel dyspepsi Colon irritabile Diverticulose/diverticulitis coli Appendicitis Hernie Symptomer og kliniske fund Akut abdomen Øvre dyspepsi Nedre dyspepsi Gastrointestinal blødning Diaré Obstipation Peritonitis Ileus Icterus Ascites Vægttab Kvalme/opkastning og dysfagi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Gastroskopi Koloskopi/sigmoideoskopi Anoskopi Ultralyd af abdomen Oversigt over abdomen Colonrøntgen Tarmpassage Absorptionsundersøgelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og prækankroser Tumorer i tunge og fauces Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer Akalasi Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal Intraabdominale abscesser Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson Abdominaltraumer Vasculær tarmsygdom Analsygdomme Misdannelser i mave-tarmkanal

22 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Biopsi ved endoskopi ERCP CT- og MR-scanning af abdomen Arteriografi Leverbiopsi Ascitespunktur Ultralydvejledt biopsi Isotopbilleddiagnostik FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i fordøjelseskanalen og abdomen. -tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign ulceration. -tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces. -tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever, levercirrose og levermetastaser. -tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis. -identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen, Niveau 2 Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne: - beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning af abdomen KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om behandlingsbehov HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning mellem behandlingsmulighederne. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig mulitple choice prøve Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

23 MODUL K6 ERNÆRING OG METABOLISME VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Diabetes mellitus Struma, hypo- og hyperthyreoidisme Mb. Addison, Mb. Cushing Osetoporose, oseomalaci Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi Fedme Symptomer og kliniske fund Ketoacidose Insulin shock Hyper- og hypokaliæmi Dehydrering Hypercalcæmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: : Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker Glucocorticoid behandling Væske- og elektrolytbehandling Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Fæokromocytom Hypofysesygdomme Hypocalcæmi Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande Mandlig hypogonadisme Non-diabetisk hypoglykæmi Symptomer og kliniske fund Thyreotoksisk krise Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer -udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea -beregne og vurdere BMI -vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter -vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser. Niveau 2 -beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)

24 KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for compliance. Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer god og dårlig vejledning. HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - patienter med livsstilsproblemer - patienter med diabetes UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 4 uger Årsværk: ECTS point: 6 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

25 MODUL K7 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Skizofreni Affektive lidelser Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger) Udviklingsforstyrrelser - specifikke - generelle (mental retardation) - gennemgribende Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom Børns normale psykiske udvikling Symptomer og kliniske fund Organisk psykosyndrom Hallucinationer Forfølgelsesforestillinger Tankeforstyrrelser Angst Aggressivitet Suicidal adfærd Nedtrykthed Opstemthed Psykomotorik Principper for diagnostisk udredning og behandling: Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne - psykiatrisk anamnese - kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende - problemidentifikation og formulering - terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Posttraumatisk syndrom (PTSD) Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser Personlighedsforstyrrelse Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen Symptomer og kliniske fund: Intelligens deficit Bevidsthedændringer Stereotypier Tics

26 Principper for diagnostisk udredning og behandling: Seksuelle dysfunktioner Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Sociale aspekter af psykiske sygdomme Psykofarmakologiske forhold hos børn Psykologiske undersøgelsesformer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - vurdere tilstedeværelse af en psykose - vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse - vurdere suicidalfare - foretage objektiv psykisk undersøgelse - behandle abstinenser - vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ behandling Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal - udføre psykiatrisk undersøgelse - tale med en person/familie i krise KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - med patienter med alvorlig psykisk sygdom HOLDNINGER Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling - barnets problem som en del af familiens problem - kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normalitetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser - psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8./9 semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, holdundervisning og case-baseret gruppeundervisning, EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

27 MODUL K8 MOR OG BARN VIDEN Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Det normale svangerskab og fødsel, herunder: - fysiologi og udvikling af fosteret/barnet - svangreomsorg og fødselshjælp Det patologiske svangerskab: - tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet) - immunisering - genetisk rådgivning/prænatal diagnostik Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved amning. Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder: - tilknytning mellem mor og barn - barnets ernæring inkl. amning - børn i familien Patologisk udvikling hos barnet - præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi - medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis - udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske - omsorgssvigt Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn. Den generelle immunologiske baggrund for vaccination De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luftvejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis, obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom) Symptomer og kliniske fund Blødning i sidste trimester Nedsat fosteraktivitet Neonatal asfyxi Dårlig trivsel Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Igangsættelse af fødsel Sectio Apgar score Meningokoksygdom Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet Smertelindring ved fødsel Den patologiske fødsel Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter Infektioner i neonatalperioden Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi) Endokrine sygdomme hos barnet Infektioner i barnealderen Neurologiske sygdomme hos barnet Vold mod børn og kvinder

28 Symptomer og kliniske fund: Sepsis hos børn Astma hos børn Psykomotorisk retardering Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Obstetrisk ultralydsdiagnostik Førstehjælp ved fødsler Profylaktiske børneundersøgelser Det danske børnevaccinationsprogram Sociale foranstaltninger vedrørende børn Sundhedsplejerske, skolelægesystem FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - udfylde vækstkurver Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: - optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin - udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring - optage pædiatrisk anamnese - udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med familier med børn - og samarbejde med sociale myndigheder HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - genetisk vejledning/prænatal diagnostik - svær præmaturitet - tvangsforanstaltninger overfor børn - vejledning vedr. livsstilsfaktorer UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 9. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Censur: Bedømmelse: Ved afslutningen af modulet Objektiv struktureret Klinisk eksamen (OSKE) Intern Bestået/ikke-bestået

29 MODUL K9 KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION Revideret januar VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande Forstyrrelser i det endokrinologiske samspil mellem hypofyse og gonader vedrørende menstruationscyklus o tidlig debut af menstruationscyklus o klimakterium Reproduktion: o antikonception, sterilisation, provokeret abort o lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation o reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet o infertilitet, assisteret reproduktion Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter): o chlamydia o gonorrhoea o papillomavirus Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier o tumor i det lille bækken o cancer ovarii o cancer corporis uteri, inkl. forstadium o cancer cervicis uteri, inkl. forstadier Endometriose Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens) Cancer mammae Symptomer og kliniske fund Blødningsforstyrrelser før, under og efter menopausen Underlivsbetændelse Udflåd Underlivssmerter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse Hormonforstyrrelser Vejledning i antikonception og prævention Principper for kontraception Rådgivning i forbindelse med provokeret abort Infertilitetsudredning (både kvindelige og mandlige aspekter) Hormonel substitutionsbehandling i klimakteriet Kvindelig urininkontinens (stress-, urge- og overløbsinkontinens) Gynækologiske cancersygdomme Knude i brystet

30 Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Sygdomme og såvel normale som patologiske tilstande Præmenstruelt syndrom (PMS) Dyspareuni Genital prolaps Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter): o syfilis o trichomonas o herpes genitalis o andre seksuelt overførbare sygdomme Cancer vaginae Cancer vulvae Non maligne mammasygdomme Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse Den gynækologiske undersøgelse ved underlivssmerter Den gynækologiske undersøgelse efter vold og seksualiseret vold FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne optage gynækologisk anamnese tolke det kolposkopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem prækankrose og et invasivt voksende karcinom tolke de mikroskopiske forandringer af wet-smear med henblik på identifikation af infektion tolke de makroskopiske forandringer af mammae og overliggende hud med henblik på at skelne mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre gynækologisk undersøgelse palpation af mammae podning og smear fra cervix venerologisk undersøgelse KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder, der muliggør kommunikation om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet om kvindelig integritet, inkl. fremmede kulturer HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til etiske aspekter omkring reproduktion metodik og problematik i forbindelse med befolkningsscreening

31 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 9. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

32 MODUL K10 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Nefropati og glomerulonephritis Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande Inkontinens Prostatasygdomme Urinvejsinfektioner Stensygdomme Cancer vesicae Cancer renis Epididymitis Cancer testis Symptomer og kliniske fund: Hæmaturi Akut og kronisk uræmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Dialyse Cystoskopi Urindyrkning og resistensbestemmelse i.v. urografi Urodynamisk undersøgelse Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis Intersex Traumer Nyretransplantation Sygdomme i scrotum og testes Symptomer og kliniske fund Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Nyrebiopsi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje -udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne genitalia hos manden -beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser. -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati -tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem malign og benign tumor. -identificere det makroskopiske udseende af cancer renis. -kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner

33 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

34 MODUL K 11 januar SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER - rettet VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak Blødninger i centralnervesystem Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur Epilepsi Multipel sklerose Migræne og spændingshovedpine Parkinsons sygdom Polyneuropati Demens Meningitis og encefalitis Primær og sekundær tumor i CNS og meninges Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande Glaukom Katarakt Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio) Otitis media Symptomer og kliniske fund Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse Akut konfusionstilstand Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi Central versus perifer nervepåvirkning Tale- og sprogforstyrrelser Hovedpine Kramper Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet Øresmerter Øreflåd Svimmelhed, Høretab og tinnitus Skelen Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt Dobbeltsyn Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske organer Lumbalpunktur Paracentese Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Amyotrofisk lateralsklerose Myasthenia gravis Myopathi Polyradikulitis Auriklets- og øregangens sygdomme Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus, Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg Refraktionsanomalier

35 Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og nervus acusticus Morbus Menière Symptomer og kliniske fund Tværsnitssyndrom Sensoriske forstyrrelser Neglect Apraxi Hukommelsesforstyrrelser Hjernedød Pupilabormiteter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: CT og MR-skanning af nervesystemt EEG og nerveledning Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser Rehabilitering efter apoplexia cerebri Audiometri inklusive audiogrammer Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD. Syns- og hørekrav til kørekort FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne - udføre synsstyrkebestemmelse -optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme og tilstande -udføre neurologisk undersøgelse - udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og inflammeret trommehinde. -udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes undersøgelse) -udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd -udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning -udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg -udføre synsstyrkebestemmelse Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger -tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og en neoplastisk proces. KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -med pårørende til hjælpeløse patienter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hjernedød og organdonation -livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende neuromuskulær sygdom UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. eller 11. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0.150

36 ECTS point: 9.0 Form: Forelæsninger, holdundervisning, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

37 MODUL K12 SYGDOMME I HUDEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem seboroisk eksem, nummulat eksem,) Urticaria Psoriasis Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis) Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom) Acne vulgaris Symptomer og kliniske fund Udslæt Kløe Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler Erhvervsbetingede hudsygdomme Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer) Priktest og epicutan test Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis, eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea) Bulløs pemphigoid Kutan LE Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura) Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor, borreliose og lus) Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis) Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis) Pigmentforandringer (vitiligo) Scabies Bledermatitis Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis) Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser) Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt) Symptomer og kliniske fund Håraffald

38 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose, hyperkeratose, acantolyse) Hudbiopsi Kryoterapi, curettage Fototerapi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på hudsygdomme -udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt dermatologisk terminologi Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar -prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal kunne gøre rede for. -med patienter med psykocutane sygdomme. HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -kosmetisk skæmmende tilstande UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 2 uger Årsværk: ECTS point: 3 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Case-baseret skriftlig tentamen Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

39 MODUL K 13 LÆGEN, LOVEN OG SAMFUNDET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Lægeloven Lov om ligsyn og obduktion og transplantation mv Lov om patienters retsstilling Dødsårsager, dødsmåder Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Serviceloven Lovgivning vedr. embedslægeinstitution og retslægeråd Lægers internationale regelsæt Patientklagenævn Patientforsikring Faderskabssager Regler vedr. narkodødsfald, forgiftninger Retsmedicinske undersøgelsesmetoder Sædelighedsforbrydelse Samarbejde med offentlig myndigheder om udlevering af helbredsoplysninger Anmeldelsespligt ved erhvervssygdomme og arbejdsulykker Lovgivning i forbindelse med forurening og forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme og ulykker Politiattest og kørekortsattest FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -foretage et almindeligt ligsyn -udfærdige en dødsattest -udfærdige attester på basis af lægelovens 8 Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende retsmedicinsk personundersøgelse HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hensigtsmæssige holdninger baseret på lægeloven og internationale regler for lægevirksomhed UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 11. semester Omfang: 2 uger Årsværk: ECTS point: 3 Form: Forelæsninger, øvelser EVALUERING Prøvetidspunkt: Ved afslutningen af modulet Form: Skriftlig Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået