REDAKTION. Trekantens Fuglehold Side 1 MEDELMSBLAD FOR: VEJLE FUGLEFORENING. FORMAND: Jan Asp tlf Mobil tlf.

Transkript

1 MEDELMSBLAD FOR: VEJLE FUGLEFORENING FORMAND: Jan Asp tlf Mobil tlf Ribevej Vejle KASSERER: Leo Hansen tlf Rugvænget Vejle SKYTTEHUSET: Leo Hansen tlf TREKANTENS FUGLEFORENING FORMAND: Ejvind O.Pedersen tlf Stallerupvej Fredericia e.overgaard@mail.tele.dk KASSERER: Børge Mortensen tlf Markvænget Fredericia KOLDING OG OPLANDS FUGLEFORENING FORMAND: Ib Larsen tlf Koldingvej Egtved ib-dorte@larsen.mail.dk KASSERER: Inge Erikstrup tlf Stadionvej Kolding Bladet udgives af ovennævnte foreninger og udkommer månedligt inden d. 1., undtaget i månederne juli og august. Redaktionens meninger og optagede artikler må ikke tages som udtryk for foreningernes standpunkt. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest d. 7. i måneden før udgivelsen. Forside billede af: Leif Wittorff REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR, ANNONCER: Ejvind O.Pedersen tlf Stallerupvej Fredericia e.overgaard@mail.tele.dk KASSERER: John Bøwes tlf Borgegade 5 A, 7080 Børkop johnbowes@sol.dk KØB OG SALG, AKTIVITETSKALENDER: Claus Vandborg tlf Dalegade Fredericia c.vandborg@privat.dk FORSENDELSE: Bjarne Thomsen tlf Kapt. Bertelsensvej Vejle bdt@krudt.dk TRYK: From Grafisk tlf Fabriksvej Kolding OPLAG: 400 eksemplarer Trekantens Fuglehold Side 1

2 Sommerudflugt Søndag den 15. august er der Sommerudflugt til et af Danmarks flotteste steder, Jesperhus Blomsterpark på Mors. Parken vi alle kender fra TV reklamer, og kun sjældent har besøgt, da den ligger lidt langt væk for en almindelig søndagsudflugt. Du får nu en enestående chance for at komme derop sammen med andre fugle og blomsterinteresserede. Vi har en bus med 56 siddepladser til rådighed. Pladserne reserveres efter først til mølle princippet, så det er med at være hurtig. Prisen for turen er Kun Kr. 175,- incl. entre til parken. (Børn under 12 år, halv pris) Der vil være mulighed for køb af øl og vand i bussen. Husk evt. selv en kande kaffe til den indlagte pause. Der er bænke og borde i parken, hvor medbragt mad kan nydes, og for dem der vil slappe helt af, så kan der købes mad deroppe. Bindende tilmelding til Børge Mortensen, tlf senest den 9. august Tidsskema: Afgang Fredericia Banegård kl Afgang Kolding kl Afgang Vejle kl Der vil et passende sted mod Mors blive indlagt en lille pause, hvor der vil blive lejelighed til, at nyde en kop medbragt kaffe. (15 min.) Ankomst Jesperhus ca. kl Afgang Jesperhus kl Evt. pause på hjemturen (10 min.) Ankomst Vejle kl Ankomst Kolding kl Ankomst Fredericia kl (Der køres præcis) Side 2 Trekantens Fuglehold

3 Aktivitetskalender Tirsdag d. 8. juni Havemøde v. Ludvig Dall, Kolding Lørdag d. 12. juni Grillaften Lørdag d. 12. juni Grill-tur til Skærup mini Zoo Torsdag d. 12. august Volierekig hos medlemmer Lørdag d. 14. august Åben hus arrangement Trekantens Fugleforening Vejle Fugleforening Kolding og oplands Fugleforening Kolding og oplands Fugleforening Vejle Fugleforening Søndag d. 15. august Fællesudflugt Udflugt til Jesperhus Blomstepark, Mors Torsdag d. 26. august Grillaften, Madsby legepark Trekantens Fugleforening God sommerferie Som medlem i en forening, er du velkommen til medlemsmøder i alle foreninger. Se tidspunkter og mere omtale på foreningssiderne. Alle møder starter kl , hvis intet andet er anført på foreningssiderne. Trekantens Fuglehold Side 3

4 Side 4 Trekantens Fuglehold

5 Vejle Fugleforening Sommerarrangement Medlemsmødet i juni måned afvikles som et grillarrangement lørdag den 12. juni kl hos et af bestyrelsesmedlemmerne, Klaus Darmann, Bredalvej 41, Bostrup, 8722 Hedensted. Leo Hansen står for menuen: Varieret udbud af kød til grillen med tilhørende salatbuffet og brød samt en halv flaske vin pr. kuvert. Prisen er 85 kr. (for børn under 14 år er prisen dog kun 60 kr.). Tilmelding til KlausDarmann, senest den 1. juni (tlf ). Nyt medlem af foreningen Vi byder Lone Vester, Rosenvej 38, 7100 Vejle hjertelig velkommen som nyt medlem af Vejle Fugleforening. God sommerferie Trekantens Fuglehold Side 5

6 Vejle Fugleforening Åbent Hus arrangement Medlemsmødet i august måned afvikles som et Åbent Hus arrangement lørdag den 14. august kl hos et andet bestyrelsesmedlem, Robin Sørensen, Ullerupdalvej 227, 1.tv., 7000 Fredericia. Her vil der blive mulighed for at se, hvordan man i en lejlighed indretter fuglestue med to volierer samt en hel del kassebure på altanen! Robins fuglehold består af australske tropefugle - blandt andet den relativt sjældne Hvidbrystet Sivfinke samt Malet Astrild, som Robin i år har opnået lokalt førsteopdræt med. Af praktiske årsager, vil der være fællesafgang fra Røde orm kl Side 6 Trekantens Fuglehold

7 Trekantens Fugleforening Medlemsmøde Juni måned er der sædvanen tro indkaldt til havemøde. Vi har længe haft et ønske om at kunne bøsøge Ludvig Dall, og det er nu gået i opfyldelse. For dem der var med til medlemsmødet i april, behøves der ikke den helt stor præsentation af Ludvig. Der skal blot nævnes, at der bliver rig lejelighed til at se, hvordan en gammel grusgrav kan forvanles til et rigtig fristed. Ludvig har, som mange vil kunne konstatere, udnyttet utrolig mange af de muligheder der er i grusgraven. Der er have og bassinanlæg med rindende vand. Volierer med mange forskellige fugle, også dem vi ikke i det daglige ser i et travlt fuglehold. I den lidt størrere ende af fugleholdet, finder vi ænder og gæs. Kom og deltag denne forhåbntlige varme sommeraften til et havemøde der kan give inspiration til, hvordan et fuglehold også kan være. Der vil være fælles afgang fra Fredericia Banegård til dette arrangement. Af hensyn til værtsparret vil vi gerne have en løs tilmelding senest den 6. juni. Ring til foreningens formand Ejvind Pedersen, tlf Hvor : Fredericia Banegård (ved lokomotivet) Hvornår : Tirsdag d. 8. juni, kl Dødsfald. Poul Jepsen er ikke blandt os mere. Poul var altid at finde på vore udstillinger, når vi havde brug for en hjælpende hånd, samt når der var indkaldt til havemøde i foreningen. Vore tanker går til de efterladte. Æret være Pouls minde. Trekantens Fuglehold Side 7

8 Trekantens Fugleforening Siden sidst......har vi der været ekstraordinær generalforsamling i foreningen. Blandt det mest væsentligste havde bestyrelsen et ønske om en yderlig kontingentstigning, ud over det vi havde fået på den ordinære generalforsamling. Forslaget var begrundet i den portostigning vi havde fået på udsendelsen af medlemsbladdet. Ønsket blev imødekommet, så et ordinært kontingentet er fra oktober kr. 250,-. Junior og pensionister halv pris. Efter at diregenten havde takket for god ro og orden, blev der serveret kaffe på foreningens regning. Næste emne var derefter op til de fremmødte. Det var dog ikke let at få en debat igang, da flere havde mere lyst til en uformel snak hen over bordene. Det blev en aften hvor snakken gik lystigt, og de 17 fremmødte fik mulighed for selv at præge debatten. Aftenen sluttede med at køkkenholdet tog opvasken... Velkommen i foreningen siger vi til: Christian Høstgård, Blomsterhaven 8, Taulov, Fredericia Vi håber medlemskabet vil blive til gavn og glæde for dig og foreningen Lokalt førsteopdræt?? Følgende opdræt er blevet kontroleret: Brunhovedet Due (Chalcohaps indica chrysochlora) Opdrættert af: Ejvind Overgaard Pedersen Ovenstående opdræt vil blive registreret og godkendt, såfremt der ikke inden 2 måneder er indgivet protest mod opdrættets rigtighed Har du også et formodet lokalt førsteopdræt, bør du kontakte foreningens formand for at få det registreret. Side 8 Trekantens Fuglehold

9 Kolding og Oplands Fugleforening Velkommen til nye medlemmer: Svend Erik Larsen Kaj Johansen Arne Petersen Birkeallé 8 Enevoldsvej 2 Bellahøjparken Kolding 6070 Christiansfeld 6000 Kolding Fugletur i Hylkedalen den 3. maj Frede Nielsen fra foreningen Skovtrolden guidede os gennem en del af Hylkedalen, og undervejs stoppede han op og fortalte, fuld af entusiasme, om området, både beplantninger og om det geologiske, og hvor var det spændende at høre om hvordan Hylkedalen var dannet af istidens store vandmasser. Hele 30 fuglearter blev observeret, nogle på Læs mere om Kolding og Oplands Fugleforening på sangen, andre kunne ses med det blotte øje. Ved kaffen, efter vandreturen, fortsatte Frede med at fortælle om fuglelivet glæder, her speciel om rovfuglenes specielle adfærd. Trekantens Fuglehold Side 9

10 Kolding og Oplands Fugleforening 5. juni i Geografisk Have i Kolding. Denne dag vil foreningen deltage i Havens store arrangement, med en stand foran voliereanlægget. Der er denne dag gratis adgang til haven. Tur til Skærup Mini Zoo Lørdag den 12. Juni 2004 kl Mødested: Holmsminde P-plads (ved tunnelnedgangen) i Kolding. Kørelejlighed bliver der mulighed for! Familie-hygge-tur til Mini Zoo, som er vært med kaffe og kage midt på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen sætter Jens Jørgen gang i grillen, så vi kan få lidt at spise...medbring selv kød mv. (drikkevarer og pølser kan købes i kiosken). Tilmelding skal ske til Kaj Villy Nielsen på tlf eller på 1947@nielsen.mail.dk Entre: Voksne 45,- og børn 25,- kr. Aftentur til Kaj Herze - torsdag d. 12. august kl Her vil der være mulighed for at se Kajs kæmpe voliereanlæg, og som noget af det sidst byggede, et kæmpemæssigt fritflyvningsvoliere indrettet som en Australsk biotop...virkeligt et besøg værd. Alle samles på Holmsminde P-Plads kl Læs om busturen den 15. august til Jesperhus Blomsterpark andet sted i bladet Rigtig god sommer! Lokalredaktør for Kolding og Oplands Fugleforening Leif Wittorff - Bytoften Jordrup - Tlf Side 10 Trekantens Fuglehold

11 Trekantens Fuglehold Side 11

12 Side 12 Trekantens Fuglehold

13 Bourkesparakitten af: J. Møller Hansen Skive Beskrivelsen: Pandebåndet skal være mellemblåt løbende hen over og bag øjet. Tøjlerne under øjnene og den forreste del af kinderne er mat hvidlige. Issen og ned over ryggen er den nærmest jordbrun i grundfarve. Halsen samt issen har et anstrøg af rosa. Resten af kinderne er gråbrune marmoreret med askehvidt. Halsen og brystet er rosafarvede, idet de brunlige fjer er kantet med rosa. Bugen er rosafarvet. Kropssiderne, de yderste overhaledækfjer, underhaledækfjerene og undervingedækfjerene er lyseblå til violblå. Underryggen og de øverste overhaledækfjer er jordbrune med et blåligt skær. Skuldrefjerene og de underste armsvingfjer er jordbrune med en brunlig gul rand. Mellemste vingedækfjer er mørke jordbrune med een tydelig hvidgul kantning. Vingekanten er violblå. Armsvingfjerene og yderfanen på håndsvingfjerene er violblå. Halens midterste fire fjer er sortbrune med blåt anstrøg. Resten af halen er blå mod basis af yderfanen og resten er hvid. Næbbet er gråt hornfarvet, iris er brun og benene er gråbrune. Hunnen er mere mat i farverne, og mangler som regel det blå pandebånd. Ungerne har sort skind og røgfarvede dun. Når de forlader reden ligner de meget hunnen, men er svagere farvet, dog er hanunger for det meste kraftigere farvet end hununger. Totallængden er mellem 195 og 210 mm for fuldt udviklede eksemplarer. I naturen Gennemgående er den ret almindelig i naturen, men den har den uvane at optræde et sted et år og så blive væk i flere år fra samme sted. Op til århundredeskiftet var den ikke sjælden i Australiens indre, men fra 1910 til 1940 var den yderst sjælden at se, og der fremkom endda formodninger om, at den var ved at uddø. Den var sågar på Den røde Liste over truede dyrearter helt frem til Adfærd. Den søger sin føde på jorden, og når man tager Australiens rode jord i betragtning, kan den være meget svær at Trekantens Fuglehold Side 13

14 få øje på grundet sine jord farver. Den er tilsyneladende heller ikke særligt sky, og man kan komme den på meget nært hold. Dens foretrukne føde er frø af især Akacier, men den tager også frø af forskellige urter, græsser og træer. Der har været tale om, at den ret intense fåreavl i det indre Australien har truet bourkesparakitten. Noget er der tilsyneladende om snakken, for i de områder, hvor fåreavlen diminueres, stiger antallet af ynglende bourkesparakitter. Den er særlig hyppig i mulgaområder (mulga er en akacie: Acacia aneura. Mangefarvet parakit kaldes i Australien for mulgaparakit). Den ses som oftest i småflokke eller i par og er nemmest at se ved vandingsstederne Da der i de senere årtier er blevet gravet mange vandreservoirer til kvæg og får, kan det være årsag til, at den i dag ses rimelig hyppigt. Den er ret inaktiv i dagtimerne for så i skumringen at blive yderst aktiv. Den ses endda ofte i aktivitet efter mørkets frembrud. En ornitolog har berettet om, at fuglene, efter at det var blevet mørkt, kom flyvende ind i lejren, hvor han havde sit telt, og flere gange ramlede de ind i teltbardunerne. I Cayleys bog: Parrots and Parrotlike Birds of Australia (den mest anvendte bog indtil først i 70'-erne) kan man læse, at bourkesparakitten har været meget efterstræbt af fangerne, og at den er blevet fanget i så stort antal, at den nu (bogen er fra 1932) er næsten udryddet. Dog vil den ikke fremover være i slet så stor fare, da de to dygtigste fangere er døde! Yngleforhold. Yngletiden falder fra forår til forsommer i månederne september til december. Den får normalt to kuld, og reden er i hulheder og huller i træer. Rugetiden er ca. 18 dage, og det er kun hunnen, der ruger. Til gengæld ruger hun meget fast og forlader kun reden en gang om dagen for at fouragere sammen med hannen og blive madet af ham. Når ungerne er ca. fire uger gamle, forlader de reden og bliver fodret i en halv snes dage derefter. De bliver dog ofte i familiegruppen længere. Efter den første fældning i fire til fem måneders alderen får ungerne den voksnes fjerdragt. De kan være vanskelige at kønssortere indtil da. Un Side 14 Trekantens Fuglehold

15 dervingestriben er tydelig på hunnerne, men er væk eller mere eller mindre kraftig hos hanner. Når hannen kurtiserer hunnen, bøjer han sig lidt mod hende og strækker sig så op i fuld størrelse, spreder halen, løfter vingerne og viser derved den blå vingebue. I fangeskab. I fangenskab har den været kendt længe. I 1867 kom det første eksemplar til London Zoo og to år senere endnu et halvt dusin. Det første opdræt havde dr. Karl Russ, Tyskland, og derefter kom det slag i slag. En hr. Kessels i Uccle havde samtidig et par i ni år. Den første sommer fik de seks unger og hvert år derefter endnu flere. I 1877 fra 17. februar til 7. september fik parret 19 unger i fem kuld. Indtil omkring 1905 synes den ikke at være særlig almindelig i England, og først i 1906 kommer det første opdræt. Herhjemme er den først blevet omtalt som opdrættet i Det er blevet praktiseret med held at sætte to hunner og en han sammen til yngel i samme voliere. Krydsning. Bourkesparakitten er svær at krydse med andre, dog er det lykkedes en enkelt gang: Hos Joseph Grosby i Californien blev et par bourkes, et par rødbrystet og flere finkearter holdt i en velplantet voliere. I 1974 døde den gamle bourkeshan, og kort efter havde bourkeshunnen forelsket sig i den rødbrystede han. De sås fodre hinanden, og den 2. august lagde hun det første af fire æg. Mellem den 28. og 30. august klækkede tre æg, og den 26. oktober forlod den første unge reden, de to andre forlod reden den 1. november. (Der er en nøjere farvebeskrivelse af ungerne i beretningen). Siden blev der gjort fem yngleforsøg: 1 januar 1975 var der to ubefrugtede æg, i marts fire ubefrugtede og fem i april, i juni igen fem, hvoraf en var befrugtet, men ungen døde i ægget og i august endnu fem ubefrugtede. forts.: side 17 Trekantens Fuglehold Side 15

16 Side 16 Trekantens Fuglehold

17 Selve opdrættet skal nok ses i lyset af, at den rødbrystede han var opfostret af et bourkespar og siden da mest var holdt sammen med bourkesparakitter. Siden er der ikke hørt noget angående opdræt hos denne opdrætter, og det kunne have været ønske1igt at undersøge, om ungerne var fertile (frugtbare). Hold Bourkesparakitten er så skikkelig en fugl, at den sagtens kan gå sammen med andre også småfugle. Ofte vil man endda opleve, at den flytter sig for en aggressiv lille pragtfinke. Selv når dens rede bliver truet af andre fugle, er den utilbøjelig til at forsvare den. I fugleholdet er det overhovedet ingen problemfugl, og det eneste man sådan set skal passe lidt på, er ikke at drive rovdrift på den. Det er ikke alle par, der er lige villige til at gå i gang. I mit eget fuglehold var der engang også bourkes, og hannen var så tam, at jeg kunne fodre ham på grenen, mens hunnen var noget mere sky. Dette var nok årsagen til, at jeg ikke rigtig fik noget ud af den konstellation. En anden pudsighed ved den han var, at han kunne overraske besøgende ret så grundigt. Fuglene gik i en stor voliere med bl.a. insektædere, og når jeg fodrede med melorm, var bourkeshannen den første, der kom. Det har resulteret i nogle sjove ansigtsudtryk i tidens løb. En god ikke for stor rede passer den bedst, og så et alsidigt foder med både det ene og det andet. Den vil gerne have andet end tørt frø. Boukesparakitten varierer i grundfarven som så mange andre austra1ske parakitter, men det bliver der tilsyneladende ikke taget hensyn til rent standardmæssigt. Fugle, der hører til den lysere grundfarve, har som regel en fordel overfor de mere mørke fugle, der ofte kan virke mere grove i kropsbygningen. Til udstilling På en udstilling bør fuglene være rene i fjerdragten, have en god harmonisk størrelse og med gode farver på undersiden. For hannen er et tydeligt pandebånd netop sagen. Skæltegningen på vingen skal være hvidgul og ikke som det ofte ses brungul. Der skal være ty Trekantens Fuglehold Side 17

18 delig opalinetegning. Fugle uden brunlig rand på fjerene på halssiderne, forhalsen og brystet har et fortrin på udstillinger overfor fugle med skæltegning. Bugens rosafarve ønskes om muligt helt op til struben. Lidt historisk Australieren W.D.K. Macgillivray har set den i naturen og skriver bl.a.: Den holder mest til på åbne og sandede områder med spredte klumper af akacier og andre småbuske. Om dagen holder de til i disse og søger deres føde i skyggen, idet de små hårde sorte frø af neeliatræer er deres foretrukne føde. De er sjældent i flokke på mere end seks til otte, undtagen i tørketider, hvor der er sparsomt med vand. Når de søger til vand, har de den mærkelige ide først at komme efter mørkets frembrud. Fuglefangerne kalder den for natparakit, og under det navn er den kendt af fangere og handlere. Det fortælles mig, at det kan være så mørkt, når fuglene kommer til vandet, at fangerne tiere trækker deres net ledet af den lille kvidrende strofe end ved synet af dem. I fangenskab er det en lille ikke destruktiv fugl, og de er vågne længe før nogen anden fugl i min voliere, og de kan ses søge føde længe efter de andre er gået til ro. Imidlertid er den dømt til snarlig uddøen. Eksporten og salget af denne lille interessante parakit burde forbydes. Den er så sky og tilbagetrukken, at man sjældent ser den. Fangerne tager dem i net, når de kommer til vand efter mørket, og som regel lykkedes det dem at få alle fuglene. Såvidt skriver han i Nu var det det lige efter den store tørkeperiode først i århundredet, og den havde gjort sit indhug i fuglebestanden i det indre af Australien. Mutationer. Der er i de senere år opstået en del mutationer, og den mest kendte er nok rosaen, men der ud over er der også isabel og strågul. Endelig er der også brogede, men tilsyneladende er de ikke meget fremme. Der er selvsagt lavet kombinationfugle mellem de tre nævnte mutationer. Den sidste mutation jeg har hørt om er en hvid, men om det er en albino eller ej oplyses ikke. Hollænderne har sådan set opstillet tre gullige fugle: Den gule, der arver autosomalt recessivt, isabellen, der arver kønsbundet og den strågule, der arver som den gule. Øjet er rødt hos den strågule, mens det kun er rødt de første 14 dage efter klækningen hos isabellen. Det oplyses ikke øjenfarve hos den gule, men efter teorien bør den have brune øjne. # Indenfor de seneste år, er der kommet endnu flere mutationer til. Her skal blot tilføjes nogle enkelte. Lutino med kønsbunden arvelighed. En opaline spangel. Derudover vil der også komme en del kombimutationer, hvor nogle af de førnævnte mutanter sammenpares. Dette giver igen en del farvekombinationer. Nogle bryder sig ikke om mutationer, andre gør. Det er så op til den enkelte at holde en god moral, så alle får de fugle de gerne vil arbejde med. red. Side 18 Trekantens Fuglehold

19 Trekantens Fuglehold Side 19

20 Henry har alt: Undulatblanding 20 kg Kanarieblanding Parakitblanding kr. 155,- Solsikkefrø Specialfoder: Universalfoder Lorifoder Opmadningsfoder Vitamin- og mineraltilskud Melorme, almindelige og kæmpe Gnaverfoder Frøblandinger og rene frøsorter Åben: Hverdage kl Lørdage kl Alt til dyrene Prangervej 27, Fredericia, Tlf Side 20 Trekantens Fuglehold

21 Adelaide parakitten Af: Peter Damsgaard Trekantens Fugleforening, Fredericia På latin hedder den Platycercus adelaidae. Her står Platycercus for flad eller bred hale, og adelaidae stammer fra den sydaustralske by Adelaide. Det er i området omkring denne by, vi finder denne parakits levested. De voksne fugle er farvemæssig meget varierende, og man finder ikke tit to fugle, der er helt identiske. De varierer fra en brunorange variant og over til en mere gulorange variant. Da der ofte er fuglefolk, der mere eller mindre bevist sætter fugle af begge varianter sammen, er der en masse varianter, der ligger imellem de to ovennævnte. Hvis man leder efter fugle til et ynglepar, drejer det sig så om, at finde to fugle, der matcher hinanden rigtigt godt farvemæssigt. Hvis man skal kigge på en forskel på han og hun, gælder her de samme forskelle, som også er relevante for Pennant og den Gule rosella. Hannen har som regel et noget kraftigere hoved end hunnen, ligesom hans næb som regel også er noget kraftigere. Den hvide streg som er på undersiden af vingen på nogle parakitter, mangler helt på hannen, og hunnen har den sjældent. Ungerne er mere grågrønne i deres fjerdragt, med enkelte spredte orange fjer, når de forlader reden. I en alder på omkring 16 måneder, er de som regel helt udfarvede, og efter yderligere et halvt år er de yngleklare. Det er nu før set, at de allerede er begyndt at yngle i en alder af bare et år. Denne parakit lever i et område, der er ca. lige så stort som Holland, og som strækker sig ud i et område omkring byen Adelaide. De er ikke så kritiske med hensyn til valg af levested. Derfor findes den overalt i dette område. Det være sig i skove, i mere Trekantens Fuglehold Side 21

22 åbent landskab, på marker og langs floder og vandløb. Det er en fugl, der oftest bliver i det samme område, og ikke flyver vidt omkring i udbredelsesområdet. Som foder i det fri vil de gerne have frø fra træer, helst fra eucalyptus. De tager også gerne græsfrø, insekter og deres larver, blomster og blade, nektar, bær frugter og nødder. Dette må siges at være lidt af et varieret spiseprogram, hvorfor man i fangenskab også bør give dem en så varieret kost, som man nu kan. Når ynglesæsonen nærmer sig, finder de sammen parvis for så at lede efter en egnet redeplads. Denne skal helst være placeret i et højt træ. I fangenskab bør man tilbyde dem en redekasse der har målene (h x b x d) 60 x 20 x 20 cm. Indflyvningshullet bør have en diameter på en 6-7 cm. Adelaide parakitten er en af de mest sky rosellaer, så det er nogle gange en god ide, hvis man kan væbne sig med lidt tålmodighed i ynglesæsonen, for ikke at jage hunnen af reden for ofte. Omvendt er det, hvis man fra starten af vender sine fugle til kontrol, og at man opholder sig meget i nærheden af volieren, burde disse fugle også kunne blive mere rolige. Hunnen lægger fire til seks æg, som hun ene og alene ruger på i ca. 20 dage. Tidligt om morgenen og om eftermiddagen forlader hunnen reden, for at få noget at spise og blive soigneret. Når ungerne når en alder på ca. 35 dage forlader de reden, hvorefter de bliver madet af forældrene i yderligere nogle uger, inden de er selvstændige. Skulle det ske, at forældrene vil i gang igen med et kuld unger mere, bør man fjerne det første kuld ungerne. Selvom Pennant, Gul rosella og Adelaide parakitten af de fleste regnes for tre arter, findes der også dem, der mener at, Adelaide parakitten er en krydsning mellem Pennant parakitten og den Gule rosella. Faktum er, at Adelaidens udbredelsesområde ligger mellem Pennantes og den Gule rosellas, en unge af Adelaide parakitten ligner en unge af en krydsning mellem Pennant og Gul rosella. Det der i hvert fald er tydeligt, er at de tre arter er tæt beslægtet med hinanden, eftersom de har samme størrelse og ens farve kindplet. Side 22 Trekantens Fuglehold

23 Vejle og Omegns suverænt største dyrehandel Plantorama - ikke bare et indkøb......også en kæmpe oplevelse Ø Ø Ø Ø Ø Masser af forskellige dyr Kæmpe udvalg i akvariefisk 400 kvm vand i haven Foder til dit kæledyr Alt i legetøj/tilbehør til kæledyr Ø Ø Ø Ø Ø Ø Havecenter Planteskole Keramikmarked Granit afdeling Betonfigurer Og meget, meget mere Plantorama 2000 Stiftsvej Vejle Tlf Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl Lørdag/søndag kl Trekantens Fuglehold Side 23

24 Hvorfor ringmærkning af: Steen Samuelsen Trekantens Fugleforening, Fredericia Igen og igen annoncerer Landsorganisationens Ringsalg med salg af ringe af mange typer og i mange størrelser. Det kunne måske få nogle opdrættere til at spørge sig selv, om det var noget, man overhovedet skulle bruge tid på. Jo, derfor 1. CITES Mange af vore fugle i volierer er omfattet af Washington Konventionens fredningsbestemmelser, i daglig tale kaldet CITES. Nogle af vore fugle er måske uden at opdrætteren har tænkt på det, optaget på liste 1 eller 2 eller nogle af tillægsbilagene. For disse fugle gælder det faktisk, at ejeren til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor fuglene stammer fra, herunder at det er fangenskabsopdrættede fugle. Der er to måder, det kan gøres på, enten ved at fuglen får indopereret en microchip af en dyrlæge, eller den simple, at opdrætteren sætter en fast ring om ungens ben, mens den er lille. Når den vokser til (i løbet af en uge) kan ringen ikke komme af, og identifikationen er entydig og gældende som CITES identifikation. 2. Veterinære årsager En af de store trusler der er imod både vores fuglehold, men også imod erhvervsmæssig opdræt af fugle (høns, Side 24 Trekantens Fuglehold kalkuner og duer) er de smitsomme sygdomme. Vi så forrige år de store sikkerhedsforanstaltninger, der blev truffet under angrebet med New Castle Disease. En vigtig foranstaltning under sådanne epidemier er at kunne kortlægge smitteveje. Et godt middel er at kunne spore fugles oprindelse ved at aflæse ringnumrene. Dette gælder for alle slags fugle og ikke kun fredede fugle eller papegøjer, men også almindelige fugle som zebrafinker, mågefinker, undulater og alle andre. Vedrørende fjerkræ (hønsefugle og duer) er der kommet en bekendtgørelse (se: Trekantområdets Fuglehold nr. 4, 2004, side 22), hvoraf det fremgår, at: dyrene i videst mulig omfang skal kunne identificeres Her kan ringmærkningen være at foretrække. Der er i bekendtgørelsen ingen krav om, at det skal være en fast ring. Åbne ringe kan også anvendes, når bare de er entydige. Ved samling af dyr (udstillinger og markeder) skal fjerkræ ligeledes kunne identificeres. Hvis duer vaccineres, skal de bære fodring, således at de kan identificeres. 3. Opdrætskontrol Som opdrætter er det godt at have styr på både sine forældrefugle og især afkommet. Det sikrer, at man kan undgå indavl, ligesom det er særdeles vigtigt ved mutationsopdræt, for at man kan vide hvilke skjulte arveegenskaber, hver

25 enkelt fugl indeholder. Ringmærkningen giver i denne forbindelse mulighed for at lave en stambog for hvert enkelt individ. 4. Tyveri Vi læser jævnligt om tyveri af fugle. En ringmærket fugl kan identificeres entydigt og efterlyses på ringnummeret. Hvis vi alle fugle var ringmærket ville tyven have svært at sælge den stjålne fugl hvis han klippede ringen af. For hvordan skulle han så kunne dokumentere fuglens oprindelse. Dermed være sagt, lad være med at købe fugle der ikke er ringmærket, for du kan ende som hæler. 5. Bortflyvning Af og til sker det, at volierefugle uforvarende flyver væk. Nogle gange ser man så efterlysninger i den lokale avis, men ofte er der ikke anført et ringnummer. Andre gange er jeg selv blevet kontaktet af folk, der har set et farveprægtig fugl i deres have. Nå fuglen er fanget kunne det være rart at vide, hvor fuglen skulle afleveres. Det kan man finder ud af, når fuglen er ringmærket. Så ringer man blot til Ringsalget, der oplyser navnet på opdrætteren, der så kan fortælle, hvem han har solgt fuglen til, og vupti er fuglen hjemme igen. Altså 5 gode argumenter for at opdrættere skal ringmærke deres unger med fast ring fra Landsorganisationens Ringsalg. Bog-Information Rosellaer Af J. Møller Hansen 16 x 22 cm 271 sider Utallige farvebilleder, kopier af gamle farvetryk og s/h billeder Best. nr Pris 278,- kr Bogen kan bestilles ved: Danske Fugleforeninger Bogsalget, Engvej 9, Gelsted, 4160 Herlufmagle bogsalget@danske-fugleforeninger.dk Hjemmeside: eller Tlf: (Træffetid mandag - fredag kl , samt i weekenden) Trekantens Fuglehold Side 25

26 Opdræt af tropefugle Ludvig Dall tlf Åkander samt div. sumpplanter Side 26 Trekantens Fuglehold

27 Opdræt af fugle Råd og vejledning om fugleopdræt? - så kontakt en opdrætter! Kanariefugle Frank Darlling Border Fancy Parakitter Peter Damsgaard Parakitter og undulater Ejvind O. Pedersen Græsparakitter Duer & Vagtler Flemming D. Pedersen Vagtler Ejvind O. Pedersen Tropeduer Papegøjer Ib Larsen Afrikanske Langvinge papegøjer Tropefugle Jan Asp Australske Pragtfinker Palle Palm Siskner og Australske Pragtfinker Robin Sørensen Australske Pragtfinker Papegøjeamadiner E. & G.Rasmussen div. småfugle Claus Vandborg Insektædende Tropefugle Keld Hansen Bæltefinker Se også side 26 og 28 Annoncepris 10 blade: 1 linie 60,- kr./år 2 linier 80,- kr./år Bestilling: Send teksten til: Ejvind Pedersen, Stallerupvej 2, 7000 Fredericia. Spørgsmål: eller e.overgaard@mail.tele.dk Denne spalte er forbeholdt medlemmer. Momsregistrerede optages ikke, men henvises til erhvervsannoncer. Trekantens Fuglehold Side 27

28 Køb - Salg - Bytte Sælges: Kinesisk Dværgvagtel Mie Samuelsen tlf Sælges: 2,3 Sangpakitter John Bøwes tlf Brød- og Pølserister udlejes Leo Hansen Tlf Køb-, salg- og bytteannoncer sendes senest den 7. i måneden til Claus Vandborg, Dalegade 25, 7000 Fredericia eller c.vandborg@privat.dk Side 28 Trekantens Fuglehold