Greentech Generalforsamling 23. april 2008 bestyrelsens beretning

Transkript

1 OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 København K Greentech Energy Systems A/S Marielundvej 48, 1 DK 2730 Herlev Tel: Fax: Herlev, 23. april 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 8/2008 Greentech Generalforsamling 23. april 2008 bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning Når vi om nogle år ser tilbage på Greentech s historie, er jeg sikker på, at 2007 vil fremstå som et markant vendepunkt. Regnskabsmæssigt var der godt nok tale om et blødt mellem-år, men strategisk var 2007 et år, hvor vi gearede virksomheden op til at køre på et helt andet niveau og lagde fundamentet for en meget spændende udvikling. Lad os se på, hvad der skete: Vi gik ind i året med fokus på 4 strategiske indsatsområder, som bestyrelsen og direktionen så som helt nødvendige forudsætninger, hvis vi skal udvikle Greentech til et stort internationalt selskab i sektoren for vedvarende energi. Det første strategiske indsatsområde var at udvide projektporteføljen dels ved at komme i gang med at bygge nye vindmølleparker og dels ved at få flere lovende projekter under udvikling. I 2007 tog vi et par syvmileskridt i den indsats, hvor vi både udviklede vores egne projekter og indgik aftaler om at købe en række projekter. Resultaterne af den indsats er, at vi nu har møller i drift i 4 lande. Vi bygger i Italien 3 parker, som vil 8-doble vores kapacitet på det attraktive marked. Og vi har en stor pipeline på vores fokusmarkeder Italien og Polen. Det næste indsatsområde var at sikre finansiering. Udvikling og opførelse af vindmølleparker er en kapitalintensiv virksomhed, hvor det er kritisk at kunne fremskaffe både projektfinansiering og egenkapital. Også her tog vi vigtige skridt, som jeg kommer til om lidt. Tredje indsatsområde var at sikre fremtidige mølleleverancer. Med den vækst, vi ser inden for vindenergi i Europa, er efterspørgslen efter vindmøller hele tiden større end producenternes kapacitet. Det er altafgørende for Greentech, at vi til stadighed kan være sikre på leverancer af møller, så vi ikke får lange ventetider, når vores projekter er færdigudviklede. Også på det felt har vi gjort fremskridt, som jeg kommer til. Endelig var det fjerde område at styrke organisationen, så vi har kompetencerne og kapaciteten til at styre vores voksende portefølje. Det vender jeg også tilbage til.

2 Opbygning af porteføljen Lad os først se på kapaciteten og vores indsats for at opbygge porteføljen. I løbet af 2007 forøgede vi vores producerende kapacitet fra 17 MW til 75 MW brutto eller 68 MW netto, når vi trækker medaktionærers ejerandele fra. Og nok så vigtigt: Vi lagde grunden til en indsats, der vil mangedoble den producerende kapacitet over de kommende år. Vores største opkøb var VEI 1 A/S, hvor vi den 16. februar overtog en række tyske møller i drift, en meget spændende projektportefølje i Italien og et enkelt udviklingsprojekt i Norge. De opkøbte selskaber og projekter er fuldt integreret, og på et af projekterne vindmølleparken Minerva nær Messina på Sicilien er vi allerede så langt fremme, at vi regner med, at parken kan gå i produktion her i slutningen af De øvrige opkøb og købsaftaler er alle sket i Italien, som er vores kernemarked. I november indgik vi en aftale, der gav os option på køb af 80% af aktierne i Parco Eolico, San Vito, som udvikler et 58 MW projekt i Calabrien. Ligeledes i november aftalte vi optioner på køb af to store projekt-porteføljer på i alt 435 MW på Sicilien, Puglien, Campania og Calabrien. Vi har screenet de porteføljer for at afklare, hvilke dele vi ønsker at overtage. Screeningen er afsluttet, og vi har i første omgang besluttet os for at gå ind i 4 projekter med en samlet kapacitet på 129 MW. Der kan komme flere projekter fra de to porteføljer, men det afhænger bl.a. af geotekniske undersøgelser. I august købte vi alle aktier i udviklingsselskabet PMB Engineering med to projekter: Et 60 MW-projekt, der kan udvikles i umiddelbar forlængelse af vores eget Monte Grighine-projekt på Sardinien. Samt et 23-MW projekt i Carbonia på den sydlige del af øen. Og i juni fik vi en option på at købe 90% af projektselskabet Bonorva Windenergy, der har alle tilladelser klar til opførelse af et 80-MW-projekt på Sardinien. Desuden indgik vi i august en aftale med et italiensk ingeniørfirma, der skal udvikle fem projekter i Calabrien for os. Efter disse opkøb og aftaler har Greentech mere end 650 MW under udvikling i Italien. Det giver os et stærkt afsæt for at blive ved med at vokse i Italien, som er det mest lukrative marked for vindenergi i EU netop nu. Vi har også stadig væsentlig fokus på Polen. Vi udvikler den portefølje, vi har, og har hele tiden øjnene åbne for nye muligheder. Polen er et lovende marked, der over de nærmeste år vil rumme gode muligheder for Greentech. Finansiering Næste strategiske arbejdsfelt var finansiering. I vores branche er det kritisk at kunne skaffe både projektfinansiering og egenkapital, og 2007 blev et travlt finansieringsår. Faktisk historisk travlt. Inden for projektfinansiering er der sket en væsentlig udvikling det seneste års tid. Der bliver lige nu talt meget om den internationale finanskrise, og mange oplever, at det er blevet svært at opnå tilfredsstillende finansiering. Men det gælder heldigvis ikke for projektfinansiering af vindmøller, specielt i Italien. Vi møder tværtimod en voksende vilje hos bankerne til at yde lån med længere løbetider og lavere omkostninger. Vi oplever også en vilje til at give højere belåningsprocenter, og så ser vi frem for alt flere aktører, der gerne vil være med til at finansiere projekter, og det øger jo konkurrencen til gavn for os. 2

3 Vi indgik sidste år en låneaftale på DKK 170 mio. til Energia Verde, hvor pengene dog endnu ikke er udbetalt, og vi har i år indgået en aftale om projektfinansiering på Messina, hvor vi lige nu arbejder på at opfylde betingelserne for at trække på kreditten. Vi har også netop modtaget et tilbud på finansering af Cagliari II fra den samme bank, som har ydet lån til Energia Verde, og vi venter snart også at få finansieringen af Monte Grighine på plads. Endelig har vi fået tilbudt en rammeaftale på EUR 700 mio. til samlet finansiering og garantier af italienske projekter. Så alt i alt er situationen positiv og det understøtter vores planer for udbygning i Italien. Ser vi på egenkapitalen, så foretog vi 5 kapitaludvidelser sidste år. I februar udstedte vi i en apport-emission nye aktier som vederlag for købet af VEI 1 A/S. Ved to andre emissioner blev fordringer og gæld konverteret til aktier dels da sælgerne af polske Wiatropol i marts vekslede en mindre fordring til nye aktier, og dels da gæld på godt DKK 108 mio. i september blev konverteret til nye aktier, så vi nedbragte Greentech s nettorentebærende gæld. Endelig gennemførte vi i februar og oktober to kontantemissioner, der gav DKK 1,5 mia. brutto. De to kontantemissioner var helt essentielle for vores fortsatte vækst. Med provenuet fra dem og med de fordelagtige vilkår for projektfinansiering, som vi bliver tilbudt, har vi ikke planer om at rejse flere penge over børsen, som verden ser ud i dag. Der vil selvfølgelig blive udstedt aktier til sælgere af projekter, vi tidligere har købt, når projekterne passerer bestemte milepæle, men der er ingen planer om emissioner i det åbne marked. Lad det også være min kommentar til, at vi senere i dag beder om en bemyndigelse til at optage konvertible lån. Det er kun en forlængelse af den eksisterende bemyndigelse, så vi stadig har muligheden. Men vi har ingen aktuelle planer om at bruge den bemyndigelse. Det er vigtigt for Greentech at have en rigtig og effektiv kapitalstruktur. Derfor har vi netop indgået en aftale med den store internationale investeringsbank Goldman Sachs, som fremover vil være vore finansielle rådgivere i bred forstand, og det venter vi os en del af. Aktionærforhold Som apropos til kapitalrejsningerne over børsen kan jeg sige, at vores ledelse har brugt mange kalorier på at møde investorer og analytikere. Alene sidste år blev det til omkring 100 møder med investorer og analytikere. Fire internationale finanshuse har startet dækning af Greentech, og vi regner med at se hus nummer fem og måske nummer seks tage dækningen op i år. Der er rigtig god interesse for Greentech i London og andre europæiske finansielle hovedstæder, men også i USA. Vi kommer med i internationale aktieindeks og får rigtigt mange forespørgsler om møder. Ved den store emission i oktober blev 2/3 af aktierne afsat til investorer uden for Norden, og vi skønner, at cirka 25% af aktierne nu ejes af internationale investorer og 2 af de 3 største aktionærer er jo også internationale. Den udenlandske ejerandel vil vokse fremover. Men vi glemmer ikke dialogen med private investorer og med vore aktionærer. Vi har lanceret en ny hjemmeside med synes vi selv en række forbedringer. Direktionen har netop været på road-show til jyske og fynske banker og mødt deres kunder. Vi web-caster. Vi holder mange møder landet over, og vi prøver generelt at skrue op for indsatsen og gøre tingene bedre. 3

4 Vi vil gerne have en attraktiv aktie, som giver aktionærerne et afkast gennem kursstigninger. Sidste år steg aktien cirka 40%. Efter årsskiftet er aktien desværre faldet med den generelle aktieuro. Men Greentech-aktien har klaret sig bedre end andre MidCap+ aktier. Sikring af fremtidige mølleleverancer Tilbage til årets strategiske indsatsområder, hvor det næste var at sikre møller. Som vi alle ved, står klima og miljø meget højt på den politiske dagsorden, og EU s mål for vedvarende energi er en væsentlig drivkraft i vores branche. I Europa ventes den installerede kapacitet at vokse med over 10% om året, så det siger sig selv, at efterspørgslen på vindmøller er enorm. Greentech søger at minimere risikoen for at mangle møller ved at holde en meget tæt kontakt til producenterne og stramt planlægge, hvor og hvornår vi har brug for kapacitet. Vi søger at blive en betydelig kunde hos enkelte producenter, men alligevel er leveringstiderne på møller så lange, at vi er nødt til at bestille møller til projekter, som endnu ikke har opnået alle nødvendige tilladelser. Vi har de senere måneder forhandlet med flere producenter for at få møller til de projekter, vi forventer at gennemføre indtil udgangen af Forhandlingerne med den ene af disse producenter, Nordex, blev afsluttet her i februar, hvor vi indgik 3 kontrakter til en samlet værdi på over EUR 350 mio. De kontrakter dækker vores forventede behov for Nordexmøller frem til udgangen af ud fra den projektpipeline, der er kendt på nuværende tidspunkt. Vi forventer at indgå lignende aftaler med en anden mølleleverandør, så vores samlede behov for møller frem til udgangen af 2010 bliver dækket. Men for ikke at stresse økonomien og for ikke at påtage os for store risici, vil vi først indgå de aftaler, når vi har større sikkerhed for, at vi får tilladelserne til de enkelte projekter. Opbygning af organisationen Lad mig så vende mig til det sidste hovedindsatsområde: Organisationen. For at styre den voksende portefølje af projekter og for at optimere økonomien i de enkelte projekter har vi styrket organisationen. Vi gik ind i 2007 med 10 ansatte. Ved årets udgang var der 21, og i år når vi op på ca. 30 medarbejdere i 3 lande. Det er især inden for projektudvikling, byggestyring og økonomi, at vi mander op. På de felter vokser arbejdsmængden hele tiden, og så gælder det specielt for byggestyring, at vi belært af erfaringerne med Energia Verde har besluttet, at vi på byggesager vil have en meget tættere opfølgning og styring af underleverandører, og vi vil selv stå for byggestyringen. Det gør vi blandt andet fra vores nye kontor i Italien, hvor vore egne tilsynsførende ingeniører kommer ud på byggepladserne. Og kontoret i Italien vil helt naturligt blive bygget ud, i takt med at vi får flere vindmølleparker under bygning. Vi udvider i det tempo, Greentech s vækst kræver, men det er fortsat strategien at holde de faste omkostninger nede og outsource arbejdsopgaver, som bedre løses af andre. Da vi fastholder en slank organisationen, er det helt centralt, at vi kan tiltrække og fastholde erfarne kvalitetsmedarbejdere, der er specialister på deres felt. Vi skal ikke have så mange folk, men vi skal have de rigtige, og de skal være gode. Det kræver, at vi kan tilbyde attraktive ansættelsesforhold, og derfor fremlægger bestyrelsen senere i dag både overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning og et forslag om udstedelse af warrants. 4

5 Greentech har indtil nu ikke haft aktiebaseret aflønning. Bestyrelsen har ment, at det skulle vente, indtil vi havde tilstrækkelig produktionskapacitet. Det tidspunkt nærmer vi os, og derfor kommer forslaget nu. Bestyrelsen mener, at warrants er et godt instrument til at fremme samhørigheden mellem medarbejdere og aktionærer, fordi begge parter vil have fordel af, at aktiekursen stiger. Jeg vender senere på dagsordenen tilbage til de konkrete forslag. Vi har også styrket ledelsen. For et par uger siden optog vi Mark Fromholt i direktionen og udnævnte ham til økonomidirektør (CFO). Mark er uddannet statsautoriseret revisor og har 14 års erfaring fra revisionsbranchen. Inden han 1. maj 2007 kom til Greentech var Mark i 3 år national partner i PricewaterhouseCoopers. Mark har fået ansvaret for Greentechs samlede økonomi- og finansfunktion. Men lad mig først summere hovedlinierne for 2007 op: Vi har nu projekterne på plads. Vi har egenkapitalen i hus og er ved at opnå projektfinansieringen. Vi har sikret en stor del af de nødvendige møller. Og endelig har vi folkene til at styre det hele effektivt. Men afsæt i vores strategiske arbejde i 2007 er Greentech alt i alt klar til en betydelig profitabel vækst. Resultatopgørelse Jeg skal sige for god ordens skyld, at årsrapporten er forsynet med en blank påtegning fra revisor den står på side 34 i årsrapporten. Og så skal jeg også nævne, at regnskabspraksis i det store hele er uændret. Vi har indført nogle nye standarder, men de har ikke haft materiel effekt på vores regnskabstal. Regnskabstallene afspejler, at Greentech stadig er i en opbygningsfase. Den kapacitet, vi havde i produktion sidste år, er beskeden i forhold til, hvad vi er ved at bygge op, og derfor var indtægterne også beskedne. Men de var dog stigende. Omsætningen steg næsten 250% til godt DKK 51 mio., fordi vi fik flere møller i drift. De tyske møller indgik i regnskabet fra midten af februar, og Energia Verde-parken begyndte at skabe omsætning fra juli, selv om produktionen ikke kom op på det niveau, vi forventede. Ud over den stigende kapacitet havde vi også i de 3 første kvartaler gode vindforhold det blæste rigtig godt, især i det nordlige Europa. Omsætningen var næsten ligeligt fordelt mellem Danmark, Tyskland og Italien, ligesom der var et mindre bidrag fra Polen. Fremover bliver Italien suverænt den største bidragsyder. Produktionsomkostningerne voksede til DKK 28 mio. Det er driftsudgifter til møller og afskrivninger på møller med afskrivningerne som langt det største beløb. Forøgelsen skyldes igen, at vi har fået flere møller i drift. Administrationsomkostningerne steg til DKK 20 mio. som følge af flere ansatte, åbningen af det nye kontor i Italien, de mange transaktioner i året løb og det høje aktivitetsniveau. Driftsresultatet før finansielle poster (EBIT) blev cirka DKK 3,5 mio. det første overskud på driften siden De finansielle poster beløb sig netto til en udgift på DKK 9,4 mio. som følge af vores strategi om at opnå den størst mulige eksterne finansiering af vore projekter. Resultatet efter skat blev herefter et lille underskud på DKK Det er ikke tilfredsstillende i forhold til de forventninger, vi havde til året. Årsagen til, at vi ikke kom i mål, var primært problemerne med Energia Verde først den meget forsinkede start og siden problemerne med driften. Men det er altså problemer, vi nu har lagt bag os. Oven i forsinkelsen af Energia Verde blev vi i sidste kvartal drillet lidt af dårlige vindforhold. 5

6 Balance Balancen er øget markant fra ca. DKK 420 mio. til over DKK 2,2 mia. Den største enkeltpost er materielle aktiver, som er vokset til næsten DKK 1,4 mia. Heri indgår vindmølleparker i drift med en bogført værdi på ca. DKK 445 mio., som er deres kostpris fratrukket af- og nedskrivninger. Den værdiansættelse er konservativ i forhold til markedsværdierne. For eksempel har vi bogført Energia Verde til DKK 234 mio., men vi har fået et købstilbud på parken på ca. DKK 450 mio. Vindmøller under opførelse har vi bogført til ca. DKK 938 mio., og vi har ikke set noget behov for nedskrivninger. Samlet udgør de langfristede aktiver lige godt DKK 1,45 mia. De kortfristede aktiver er også øget markant fra DKK 47 mio. til næsten DKK 765 mio. Det skyldes primært, at vi har fået flere penge i kassen. Likviderne er øget fra DKK 35 mio. til næsten DKK 700 mio. På passivsiden er den største post egenkapitalen, som er vokset til godt DKK 1,9 mia. Det skyldes sidste års kapitaltilførsler, især emissionen i oktober. Vi har langfristede forpligtelser på næsten DKK 189 mio. gæld til kreditinstitutter og kortfristede forpligtelser på godt DKK 100 mio., og forpligtelserne summer sig dermed op til godt DKK 294 mio. Med andre ord svarede egenkapitalen ved årets udgang til 86,5% af passiverne, og denne betydelige soliditet giver os et godt afsæt for at realisere de lovende vækstmuligheder i Greentech s projektpipeline. Strategiske perspektiver Lad os nu se fremad på de globale udviklingstræk, som understøtter vores strategi: 1. Klimaforandringerne sætter den politiske dagsorden overalt i verden, og stadig flere lande vil aktivt mindske importerede fossile brændslers andel af energiforsyningen. 2. En voksende og stadig mere velstående befolkning vil føre til et stigende energiforbrug selv om der gøres en del for at spare på energien. 3. EU s mål for vedvarende energi fremmer vindenergi, selvom størstedelen af elektriciteten stadig vil være baseret på fossile brændsler. 4. Harmoniseringen af el-markedet i EU vil medføre, at de enkelte landes afregningspriser for vindenergi gradvist vil nærme sig hinanden. 5. Den teknologiske udvikling hos mølleproducenterne vil gøre vindkraft stadig mere rentabel, mens de fossile brændstoffer bliver dyrere og dyrere. Mere konkret betyder det, at vi venter en meget positiv udvikling på det europæiske marked for vindenergi i det kommende 10-år: Vi regner med en gennemsnitlig årlig vækst på over 10% i den installerede kapacitet, men der vil være store forskelle fra region til region. Væksten vil især ske i Syd- og Østeuropa de regioner, hvor Greentech har et stærkt fodfæste. Vi vil se vindkraft blive stadig mere konkurrencedygtigt over for fossile brændsler. Vi vil se en skærpet konkurrence om gode vindenergiprojekter og sites, og vi vil også se markederne blive domineret af på den ene side de store energigiganter og på den anden side mellemstore dedikerede aktører som Greentech med en integreret forretningsmodel. 6

7 Afregningspriserne vil som jeg nævnte gradvist nærme sig hinanden, men der vil i perioder være lande, som tilbyder meget attraktive priser for at fremme opbygningen af vindkraft. Det er det, vi ser i Italien nu, og som vi forventer at se i Polen fremover. Strategi Derfor giver det god mening, at vi fortsætter med at fokusere på Polen og Italien, hvor vi har tilfredsstillende vindforhold og et anerkendt behov for at udbygge vindkraft og politisk vilje til at sætte trumf på med gode afregningspriserne. Vi har høstet værdifulde erfaringer i de to lande og har opbygget lokale organisationer og relationer, der giver os et solidt fodfæste. Så strategien er meget kort fortalt at få konverteret vores udviklingsportefølje i de to lande til producerende vindmølleparker og dermed skabe grundlaget for, at Greentech opnår en betydelig lønsom vækst. Vi vil stadig selv udvikle projekter helt fra green-fieldstadiet eller købe projekter, men på den korte bane letter vi foden lidt fra speederen, så opkøbstempoet ikke bliver helt så højt som sidste år. Primært fokus vil stadig være på MW-projekter, som vi går ind i så tidligt som muligt for at få størst mulig del i værditilvæksten. Mål for Målene er, at Greentech ved udgangen af 2008 har en installeret produktionskapacitet på mindst 200 MW. Det får vi med de igangværende byggerier på Sardinien og Sicilien. Ét år længere frem ved udgangen af 2009 er målet, at kapaciteten er vokset til mindst 400 MW. Det kræver hårdt arbejde, men målet er realistisk med den fremdrift, vi oplever på de mest modne projekter i både Italien og Polen. Vi ønsker konstant at have en pipeline på mindst MW under udvikling, og vi vil som minimum opføre 150 MW årligt. Til sammenligning har vi lige nu 171 MW under bygning. Rent finansielt er det vores mål at opnå en afkastningsgrad på mere end 15% i de parker, som er i drift. Vi definerer afkastningsgraden som vindmølleparkernes driftsresultat før afskrivninger og finansielle poster, eller EBITDA, i forhold til den totale investerede kapital. Det er også vores mål at gå ind i et nyt fokusmarked til at supplere aktiviteterne i Italien og Polen. Det er endnu for tidligt at sige, hvor det bliver, men analyserne er godt i gang. Og endelig er det naturligvis vores helt overordnede mål med indsatsen at sikre aktionærerne et fornuftigt afkast via vedvarende kursstigninger i aktien. Forventninger til 2008 Så vidt målene. På den korte bane venter vi i 2008 et resultat før skat i omegnen af DKK 5 mio. Det er udtryk for, at vi stadig er i en opbygningsfase, og at det stadig går den rigtige vej. De forudsætninger, vi har lagt til grund for estimatet, er som følger: Normal drift og normale vindforhold for de møller, vi har kørende i Danmark, Tyskland og Polen. Dernæst har vi lagt ind som forudsætning, at Energia Verde bidrager med normal indtjening i 10 måneder. Og endelig forventer vi, at de 21 møller i vindmølleparken Minerva på Sicilien producerer og leverer omsætning i årets to sidste måneder. 7

8 Estimatet omfatter ikke indtjening fra Monte Grighine og Cagliari II på Sardinien, hvor vi netop nu er godt i gang med byggeriet. De ventes først at bidrage fra Det var indtægtssiden. På udgiftssiden budgetterer vi med højere finansielle udgifter, fordi vi flere af vores projekter bliver finansieret eksternt. Afskrivningerne vil også vokse, fordi vi vil have de tyske og italienske møller inde i vores bøger hele året. Og endelig vil administrationsudgifterne stige, fordi aktivitetsniveauet og antallet af medarbejdere igen i år bliver højere. Afrunding Nogle har skudt os i skoene, at udmeldingen for 2008 er ret konservativ. Jeg vil sige, at den er realistisk ud fra de forudsætninger, vi har stillet op. Vi vil da gerne se forudsætningerne ændre sig for eksempel ved at Minerva begynder at producere før månedsskiftet oktober/november. Men vi har valgt ikke at stille mere i udsigt, end vi er helt sikre på at kunne levere, og skulle forudsætningerne ændre sig, vil vi selvfølgelig opdatere forventningerne i løbet af året. Så 2008 vil ikke markere det store tigerspring i vores regnskabsmæssige resultater. Tigerspringet kommer først i 2009, hvor vi gerne skulle have en ekstra omsætning på DKK 370 mio. inde fra både Minerva, Monte Grighine og Cagliari II, og hvor Energia Verde også vil være i normal drift hele året. Så kan vi tale om en helt anden virksomhed med en anden økonomi. Men heller ikke i 2009 er vi i mål. Greentech er en vækstvirksomhed. Væksten vil fortsætte, og væksten kan fortsætte i mange år med den portefølje, vi har. Og væksten skulle gerne betyde, at vi skaber betydelige værdier både på og uden for balancen. Som nævnt optager vi i dag vore projekter i drift til en værdi, der afspejler kostprisen det vil sige udgifter til udvikling og byggeri fratrukket af- og nedskrivninger. Men markedsværdien af projekterne er specielt i Italien højere. Det købstilbud, vi fik på Energia Verde på ca. DKK 450 mio., svarer til en pris på EUR 2,85 mio. pr. MW, og det passer meget godt til de priser på EUR 2,8-2,9 mio. pr. MW, som vi ser i andre transaktioner i Italien. Så alene en opskrivning af Energia Verde til markedsværdi ville altså betyde ekstra DKK 200 mio. på egenkapitalen. De ikke-bogførte merværdier vil vokse, når vi får Minerva, Monte Grighine og Cagliari II ind på balancen som vindmølleparker i drift. Der kan groft sagt ligge en merværdi på omkring DKK 1 mia. på de tre projekter, hvis ellers markedsforholdene i Italien og efterspørgslen på vindmølleparker i drift holder sig på det nuværende niveau. Jeg synes, det er rigtigt at nævne de forhold, så aktionærerne kan få det fulde billede af værdiskabelsen i Greentech. Jeg vil gerne slutte af med at takke mine kolleger i bestyrelsen, direktionen og medarbejderne for et godt job og tak til tilhørerne for opmærksomheden.. Med venlig hilsen Bestyrelsen For yderligere information: Adm. dir. Kaj Larsen Tlf.: