22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne"

Transkript

1 Kræft i munden

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 16 Bliver jeg rask? 17 Hvis kræften ikke kan fjernes? 19 Hvorfor opstår kræft i munden? 20 Hvad kan jeg gøre mod synkebesvær og andre bivirkninger? 22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogen virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Kræft i munden kan være en alvorlig sygdom afhængig af, hvor knuden sidder. Men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om forskellige typer kræft i munden. Betegnelsen mund dækker således både kræft i mundhule og mundsvælg, dvs. kræft i mandlerne, svælg, tunge, mundbund, kindslimhinder, gummer, mundens spytkirtler og læbekræft. Kræft på læberne og behandlingen er beskrevet i et selvstændigt afsnit på side 24. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. April K R Æ F T I M U N D E N

5 Hvad er symptomerne på kræft i munden? Symptomerne på kræft i munden kan variere fra person til person. De mest almindelige symptomer er en knude eller et sår i selve munden. Nogle knuder ligner vorter. De er ofte hårdere end det omgivende væv. Ændret tale eller en tandprotese, der ikke længere passer, kan også være tegn på kræft. Ofte gør knuden kun ondt, hvis man rører ved den, men der kan også stråle smerter ud til øre eller kæbe. En hævet lymfeknude på halsen kan også være symptom på kræft i munden. Nogen har smerter, der ligner eller kan forveksles med halsbetændelse. Forstadier Kræft i munden kan begynde som forstadier. Forstadier er celleforandringer i slimhinden, som kan blive til kræft, men ikke nødvendigvis gør det. I munden begynder forstadier som hvide eller røde pletter på slimhinden, som ikke kan skrabes af. De hvide pletter kaldes leukoplakier og er oftest ganske harmløse. Slimhinden kan f.eks. være fortykket på grund af forkert tandbørstning, protese eller forkert tandstilling. Plomber i tænderne kan også misfarve tandkødet. De røde pletter kaldes erytroplakier. De er mere sjældne end de hvide pletter og udvikler sig hyppigere til kræft, end de hvide gør. H V A D E R S Y M P T O M E R N E? 3

6 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvilket stadium din sygdom er i. Lægerne inddeler kræft i munden i fire stadier ud fra, hvor stor knuden er, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder på halsen eller til andre organer. Stadieinddeling Stadium I Knuden er 2 cm eller mindre og har ikke spredt sig til lymfeknuder eller andre organer. Stadium II Knuden er 2-4 cm og har ikke spredt sig til lymfeknuder eller andre organer. Stadium III Knuden er større end 4 cm, eller den er mindre end 4 cm men har spredt sig til en lymfeknude på højst 3 cm på halsen på samme side som kræftknuden. Den er ikke vokset ind i andre organer. Stadium IV/a/b/c Knuden er vokset ind i det omgivende væv og/eller har spredt sig til flere lymfeknuder eller ud i kroppen (fjernmetastaser). De fire stadier tager udgangspunkt i TNM-klassifikationen, der bruges til at stadieinddele kræftsygdomme. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Tallet efter T et angiver, hvor stor knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N viser, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). 4 K R Æ F T I M U N D E N

7 Forkortelser i TNM-klassifikationen (6. udgave) T1: Knuden er 2 cm eller mindre. T2: Knuden er 2 til 4 cm. T3: Knuden er større end 4 cm. T4a (Læbe): Knuden har bredt sig ind i omkringliggende væv (knogle, nerver, mundbund, hud på kinden). T4a (Mundhule): Knuden har bredt sig ind i omkringliggende væv (knogle, dybe tungemuskler, kæbebihule, hud på kinden). T4b: Knuden har bredt sig ind i de dybe halsmuskler, kraniebunden eller omkring blodkar på halsen. N0: Ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder. N1: Spredning til en enkelt lymfeknude på højst 3 cm, på samme side som knuden. N2a: Spredning til en enkelt lymfeknude på 3-6 cm, på samme side som knuden. N2b: Spredning til flere lymfeknuder, alle under 6 cm, på samme side som knuden. N2c: Spredning til lymfeknuder på modsat side af knuden, eller til lymfeknuder på begge sider af knuden. Alle under 6 cm. N3: Spredning til en eller flere lymfeknuder større end 6 cm. M0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen. M1: Der er spredning til andre steder i kroppen. H V O R S Y G E R J E G? 5

8 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Du vil først og fremmest få undersøgt læben, tungen og hele slimhinden i munden grundigt eventuelt ved hjælp af et spejl og få taget en vævsprøve (biopsi) af knuden. Lægen vil også føle efter, om der er hævede lymfeknuder på halsen. Det kan være tegn på, at sygdommen har spredt sig dertil. Vævsprøver Inden vævsprøven tages med en lille kniv eller en speciel tang, vil du oftest blive lokalbedøvet. Hvis du har hævede lymfeknuder på halsen, vil lægen også tage en vævsprøve herfra med en ganske fin nål. Det kaldes en finnålsbiopsi. Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop. Kikkertundersøgelse Du vil også få undersøgt svælg og strube ved en fiberskopi. Det er en kikkertundersøgelse, hvor lægen kan se ned til svælget og struben med en tynd kikkertslange, der føres gennem næsen. Andre undersøgelser Hvis vævsprøven viser, at der er tale om kræft, vil du ofte få taget en CT- eller MR-scanning af mund, kæbe og hals. Ultralydsundersøgelser kan eventuelt også komme på tale. Du vil få røntgenfotograferet eller CT-scannet brystkassen for at se, om sygdommen har spredt sig til lungerne. Hvis kræftknuden sidder tæt på knoglen i over- eller underkæben, eller hvis du skal have strålebehandling, vil du også få taget et røntgenbillede af kæberne for at finde ud af, om knuden er vokset ind i kæbeknoglen. Efterfølgende vil du blive undersøgt af en tandlæge. 6 K R Æ F T I M U N D E N

9 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, hvor stor knuden er, hvor den sidder, og hvor meget den har spredt sig. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. Kræft i munden breder sig ofte til de nærliggende lymfeknuder på halsen, men sjældent længere ud i kroppen. Mange patienter med kræft i munden kan helbredes med behandlinger, der alene retter sig mod munden og halsen. Det drejer sig om operation eller strålebehandling eller en kombination af begge dele. Operation Kræftknuder i munden vil som regel blive opereret væk, hvis det kan ske uden at medføre for store gener og forandringer. Sidder kræftknuden i tungen, kan det være nødvendigt at fjerne op til halvdelen af tungen. Denne operation kaldes hemiglossektomi. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen, hvis du holder op før operationen og ikke begynder at ryge igen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Hvis du drikker mere end genstandsgrænserne, kan det også medføre komplikationer ved operationen. Du kan nedsætte risikoen for komplikationer ved at sætte dit forbrug ned. Se også side H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 7

10 I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at fjerne dele af mundhulen eller kæben, f.eks. hvis knuden er vokset ind i kæbeknoglen. Der er tale om store operationer, hvor hoved-halskirurgen samarbejder med plastikkirurg og tandlæge. De fleste patienter opnår et resultat, hvor kæben fungerer, og som de kan være kosmetisk tilfredse med. I forbindelse med operationen vil lymfeknuderne på samme side af halsen også blive fjernet ved en operation. Eventuelt fjernes kun den såkaldte skildvagtslymfeknude. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Du vil få strålebehandling, hvis der er tale om en større knude (T3,T4), og hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne på halsen (N2,N3). Hvis operationen ikke med sikkerhed har fjernet alt kræftvævet, vil du blive tilbudt strålebehandling som efterbehandling. Du vil også få strålebehandling, hvis knuden sidder et sted, så det ikke er muligt at operere. For at sikre at du ligger på præcis samme måde under hver behandling, fremstilles der særligt udstyr f.eks. en støttepude eller en skal formet efter kroppen og en netmaske eller et mundbid. Selve strålebehandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Patienter med store kræftknuder eller store lymfeknuder (stadium III, IV) har gavn af at få kombineret strålebehandlingen med kemoterapi. Denne form for kombinationsbehandling er derfor indført som standardbehandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi i forbindelse med strålebehandling af mundkræft gives som drop med stoffet cisplatin en gang om ugen. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, om du skal indlægges eller ej, når du bliver behandlet med cisplatin. 8 K R Æ F T I M U N D E N

11 Tandundersøgelser før og efter strålebehandling Inden selve strålebehandlingen skal du igennem to tandundersøgelser: En undersøgelse hos hospitalstandlægen og en undersøgelse hos din egen/privatpraktiserende tandlæge. Undersøgelse hos hospitalstandlægen Inden strålebehandlingen begynder, får du undersøgt dine tænder hos hospitalstandlægen. Da der er risiko for at der udvikles betændelse i tænderne og i tandkødet i forbindelse med strålebehandlingen, kan det være nødvendigt at få trukket en eller flere tænder ud. Det er meget svækkede tænder, der i forvejen har fx. alvorlig parodontose eller rodspidsbetændelse, der må ofres, for at betændelsen ikke blusser op under og efter strålebehandlingen. Det sker, fordi kæben under/efter strålebehandlingen er dårligere til at klare en betændelsestilstand i tænderne. Undersøgelse hos egen/privatpraktiserende tandlæge Strålebehandlingen kan medføre tandproblemer (se Bivirkninger ved strålebehandling, s. 10). Det er muligt at få offentligt tilskud til tandbehandling, hvis strålebehandlingen medfører betydelige tandskader. Det sker i følge 166 i Sundhedsloven. Det skal kunne dokumenteres, at skaderne skyldes strålebehandlingen. Derfor er det vigtigt at få lavet en tandstatus, inden behandlingen går i gang. Da hospitalstandlægen kun laver en overfladisk undersøgelse med henblik på eventuelle tandudtrækninger, er det en god idé at få lavet en grundig tandstatus hos din egen tandlæge. Du får brug for denne tandstatus og din tidligere tandlægejournal, hvis du senere skal søge tilskud til tandbehandling. Du skal bede din tandlæge om hjælp til at søge tilskud. Din tandlæge vil så sende en ansøgning/overslag med forslag til din tandbehandling. Efter strålebehandling Efter strålebehandlingen er det meget vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen, fordi mange døjer med vedvarende mund- og tandproblemer. Blandt andet øges risikoen for huller i tænderne, fordi strålerne påvirker spytkirtlerne. Spytmængden bliver mange gange mindre, og kvaliteten af spyttet bliver noget dårligere. Hermed øges risikoen for tandsygdomme, og det er vigtigt at besøge din tandlæge ekstra hyppigt, når du er blevet strålebehandlet. Læs mere på H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 9

12 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? Al behandling kan give bivirkninger, og mennesker reagerer forskelligt på behandlingerne. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige bivirkninger ved operation, strålebehandling og kemoterapi. Heldigvis er det ikke alle patienter, der rammes af alle de nævnte bivirkninger. Du kan bede personalet om en udførlig beskrivelse af mulige bivirkninger ved de behandlinger, du skal gennemgå. Bivirkninger ved operation Hvis du er blevet opereret i mundgulvet, kan spytkirtlen hæve, fordi spyttet ikke længere kan passere frit ud i munden. Hævelsen og ømheden er som regel værst, lige når du har spist. Store operationer i munden, hvor dele af ganen, tungen og kæben er fjernet, kan medføre besvær med at tale, tygge eller synke. Disse gener kan til en vis grad afhjælpes med en protese og/eller sammen med en talepædagog. Hvis en del af kæben er fjernet, kan det være vanskeligt at tilpasse en protese. Ved større operationer vil udseendet også kunne ændres, så ansigtet bliver mindre symmetrisk end før. Patienter, der har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan få langvarig hævelse på halsen, såkaldt lymfødem. Bivirkninger ved strålebehandling Med moderne stråleapparater kan man ramme kræftvævet meget præcist. På den måde bliver den skadelige virkning på de normale celler så lille som muligt. Mennesker reagerer meget forskelligt på strålebehandling. Nogle lever deres sædvanlige liv med forholdsvis få bivirkninger, men mange får gener, fordi spytkirtlerne påvirkes af strålerne, og slimhinden bliver beskadiget. Langt de fleste mænd oplever, at skæg- og hårvækst i strålefeltet forsvinder, oftest permanent. Mange får forbigående smagsforstyrrelser. Desuden forekommer der ændret slimproduktion med sejt slim og hoste. Strålebehandlingen beskadiger spytkirtlerne, så både spytmængde og spyttets sammensætning 10 K R Æ F T I M U N D E N

13 ændres. Derfor døjer mange patienter med mundtørhed, der desværre ikke forsvinder igen. Mange får også problemer med tænderne, fordi spyttet ikke længere beskytter mod bakterier i munden. Svamp på slimhinderne og dårlig ånde er også typiske bivirkninger. Strålerne kan medføre rødme på det område, som bliver behandlet. Nogen oplever, at huden får farve som ved solbruning. Huden bliver mere sart og bør fremover beskyttes mod kraftig sol. Mange bliver meget trætte især under sidste del af behandlingen. Hen mod slutningen af behandlingen bliver huden ofte kraftigt rød og skællende, og der kan opstå sår varierende fra overfladiske sår til kraftigt væskende sår. Slimhinden bliver beskadiget, og det kan medføre smerter i mundhule og svælg, som kan lindres med smertestillende medicin. Mange må leve af blød eller flydende kost. Nogen er nødt til at få mad gennem en sonde, som oftest kun i en kort periode. Senfølger efter strålebehandling Senfølgerne efter strålebehandling for kræft i munden afhænger af, hvor stort et område, der er blevet bestrålet. Det har også betydning, om du er blevet opereret før strålebehandlingen, fordi senfølgerne efter en kombineret behandling ofte er sværere. Mange patienter får permanent mundtørhed i udtalt grad og er nødt til at drikke rigeligt til målti- H V A D E R B I V I R K N I N G E R N E O G S E N F Ø L G E R N E? 11

14 der og altid have vand og andre produkter med sig for at holde munden fugtig. Mundtørheden og eventuelle følger af operationen kan også medføre permanent spisebesvær, så det kan være nødvendigt at spise relativ blød kost. Hos mange dannes der arvæv, der blandt andet gør det svært at synke og at åbne munden helt op. Hvis store dele af underkæben er blevet bestrålet, og især hvis knuden var vokset ind i kæben, kan kæbeknoglen i sjældne tilfælde blive nedbrudt. Risikoen for dette er dog størst, hvis det f.eks. er nødvendigt at få trukket en tand ud (efter overstået strålebehandling). Bivirkninger ved kemoterapi I modsætning til operation og strålebehandling virker kemoterapi i hele kroppen. Derfor vil nogle af de normale celler også tage skade af kemoterapien. Men oftest er det kun kortvarigt. Kemoterapi kan medføre bivirkninger som for eksempel kvalme, træthed, opkastninger, prikkende/stikkende fornemmelser i hænder og fødder og uoplagthed. Mange taber håret i varierende grad. Generne forsvinder, og håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Bivirkningerne ved kemoterapi er ikke så generende som tidligere, fordi behandlingen er blevet meget bedre. Men for enkelte patienter kan de være så belastende, at behandlingen må opgives. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. 12 K R Æ F T I M U N D E N

15 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg rådgiver Sundhedsstyrelsen om eksperimentel behandling. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) på E R D E R A N D R E B E H A N D L I N G S F O R M E R? 13

16 Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 14 K R Æ F T I M U N D E N

17 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og RehabiliteringsCenter Dallund tilbyder. Se side 28. Kontrol De første fem år efter endt behandling bliver du tilbudt kontrol på onko logisk afdeling eller på en øre-næse-hals-afdeling. Du bør være opmærksom på knuder, hævelser eller sår, der ikke vil hele. Det behøver ikke være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. Angsten for tilbagefald Afslutningen af behandlingen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræft patienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til f.eks. Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for tilbagefald, hvis du holder op. Det virker også forebyggende, hvis du er mådeholden med alkohol, dvs. holder dig under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Tal med din læge, hvis du har brug for råd og vejledning. H V A D S K E R D E R, N Å R B E H A N D L I N G E N E R O V E R S T Å E T? 15

18 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Kræft i munden er en alvorlig sygdom. Prognosen afhænger af, hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen og bliver behandlet, om alt kræftvævet kan fjernes, og om sygdommen har spredt sig. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for mundkræftpatienter. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet, din alder og dit køn, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Ifølge statistikken afhænger chancen for at blive helbredt for knuder i mundhulen og mundsvælget i meget høj grad af, hvor stor knuden er. Ifølge statistikken lever 90 procent af patienterne med mundkræft i stadium I i fem år eller mere efter diagnosen procent af patienterne med mundkræft i stadium IV lever fem år eller mere, efter de har fået diagnosen. 16 K R Æ F T I M U N D E N

19 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i munden kan helbredes. Hvis det er tilfældet, kan lægerne tilbyde en lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan mindske de gener, som sygdommen medfører. Der kan blive tale om lindrende kemoterapi, lindrende strålebehandling eller smertebehandling. Behandling af tilbagefald Hvis du får tilbagefald, afhænger behandlingen af, hvilken behandling, du fik i første omgang. Hvis du er blevet opereret, vil du få tilbudt strålebehandling. Nogle patienter bliver opereret igen inden strålebehandlingen. På den måde kan lægerne helbrede en del af de patienter, der får tilbagefald. Det er ofte kun muligt at få strålebehandling én gang på det samme område. Men med moderne teknik (IMRT) kan det af og til lade sig gøre at give strålebehandling igen på selve kræftknuden. Nogle patienter kan eventuelt få indvendig strålebehandling, såkaldt brachyterapi (se nedenfor). Tilbagefald efter strålebehandling vil dog oftest blive behandlet med operation, hvis det er muligt. Hvis hverken operation eller strålebehandling er mulig, kan du blive tilbudt kemoterapi som lindrende behandling. Der vil i så fald enten være tale om en behandling med velkendte stoffer, eller en forsøgsbehandling med nye medicinske stoffer. Nogle patienter oplever, at den lindrende behandling med kemoterapi får sygdommen til at svinde for en tid. Men kemoterapi kan ikke helbrede tilbagefald. Brachyterapi ved tilbagefald I nogle tilfælde kan tilbagefald behandles med brachyterapi. Det er en behandling, hvor patienten får lagt nogle tynde plastikslanger ind i kræftvævet. Igennem slangerne kan man indføre nogle radioaktive kilder, der giver en høj stråledosis lige omkring kilden. På den måde er det kun selve kræftvævet, der igen får en højdosis strålebehandling. Det betyder, at det normale væv, der tidligere har fået en højdosis behandling, H V I S K R Æ F T E N I K K E K A N F J E R N E S? 17

20 ikke bestråles igen. Behandlingen udføres f.eks. i Sverige efter aftale med danske læger. Laserlysbehandling ved tilbagefald Rigshospitalet i København tilbyder laserlysbehandling som forsøgsbehandling til patienter med tilbagefald af hoved-hals kræft, som har fået fuld strålebehandling og ikke kan blive opereret. Metoden egner sig bedst til at behandle kræftknuder, der er få centimeter tykke og sidder overfladisk på hud eller slimhinder. 18 K R Æ F T I M U N D E N

21 Hvorfor opstår kræft i munden? Kræft i munden skyldes sandsynligvis en kombination af flere faktorer. Men man ved dog, at kræft i munden oftest skyldes rygning og alkohol. De to ting forstærker gensidigt hinandens skadelige virkning. Dårlig mundhygiejne ser også ud til at øge risikoen for at udvikle kræft i munden. H V O R F O R O P S T Å R K R Æ F T I M U N D E N? 19

22 Hvad kan jeg gøre mod synkebesvær og andre bivirkninger? Både operation og strålebehandling medfører en del gener og bivirkninger, som ikke forsvinder. De hyppigste bivirkninger er mundtørhed, synke- og spisebesvær, hæshed, ændret smagssans, besvær med at åbne munden og påvirket tale. Mange af bivirkningerne kan du dog gøre noget ved. Du kan lave daglige mundåbningsøvelser samtidig med strålebehandlingen, hvis det overhovedet er muligt. Det kan hjælpe med til, at du efterhånden kan begynde at åbne munden mere og mere. Øvelserne kan f.eks. gå ud på at gabe så højt som muligt og lukke munden, skubbe kæben fra side til side, føre tungen rundt i munden. Først den ene vej og så den anden vej. Gerne mindst 10 gange dagligt hver dag det første års tid efter afsluttet behandling. Det er vigtigst at lave disse øvelser efter strålebehandling. Du kan også bede om at få en henvisning til en ergoterapeut. Har du problemer med at synke, kan du få hjælp hos en ergoterapeut, til egentlig spisetræning. Hvis du har problemer med at bevæge skulderen eller besvær med at dreje hovedet fra side til side, kan du forebygge yderligere gener ved daglige øvelser, eventuelt med hjælp fra en fysioterapeut. Mundtørheden efter strålebehandling er vanskelig at afhjælpe. Spytfunktionen kan desværre ikke genskabes, hvis den er ødelagt. Men mange har glæde af nogle af de produkter, der kan købes på apoteket og andre steder. Oftest er vand det bedste middel til at afhjælpe mundtørhed, og derfor bærer mange konstant rundt på en vandflaske. Mange er nødt til at ændre spisevaner og begynder at spise mere blød eller pureret kost. Her kan du få råd og vejledning fra en diætist. Er talen påvirket, har mange glæde af at få undervisning hos en talepædagog. 20 K R Æ F T I M U N D E N

23 Efter behandlingen er det vigtigt med god mundhygiejne og jævnlige tandlægebesøg, cirka hver tredje måned. Hvis strålebehandlingen medfører større tandskader, kan du få tilskud til tandbehandlingen. Men du skal selv kunne dokumentere, at skaderne skyldes strålebehandlingen. Se side 9. H V A D K A N J E G G Ø R E M O D S Y N K E B E S VÆ R O G A N D R E B I V I R K N I N G E R? 21

24 Hvad kan jeg selv gøre? Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på: Ryger du? Ryger du og har du kræft i munden eller på læberne, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt rygestop 6-8 uger før en operation. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger, men det er bedst slet ikke at begynde igen. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget. Du skal holde helt op. Strålebehandling har også en bedre effekt, hvis du ikke ryger. 22 K R Æ F T I M U N D E N

25 Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end genstandsgrænserne, har flere komplikationer ved operation f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til ALKOlinjen på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. H V A D K A N J E G S E L V G Ø R E? 23

26 Kræft på læben Hvert år får cirka 30 mænd og 15 kvinder konstateret kræft på læberne. Kræften opstår næsten altid på underlæben. Næsten alle patienter med læbekræft bliver helbredt. Sygdommen spreder sig sjældent. Hvad er symptomerne? Kræft på læberne ses ofte som et sår, der ikke vil hele. Det sidder oftest på underlæben. Behandling Læbekræft kan næsten altid behandles med et godt resultat også kosme tisk. Mange patienter kan helbredes med behandlinger, der alene retter sig mod munden og halsen. Det drejer sig om operation eller strålebehandling eller en kombination af begge dele. Læbekræft spreder sig kun meget sjældent til lymfeknuderne. Derfor vil du som regel ikke skulle have nogen efterbehandling. Operation Ved operationen fjernes alt kræftvæv på læben. Moderne plastikkirurgi betyder, at det næsten altid er muligt at genskabe læben, så operationen ikke skæmmer ansigtet. Strålebehandling Strålebehandling er behandling med røntgen- eller elektronstråler, der ødelægger kræftcellerne. Selve behandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Strålebehandlingen vil oftest medføre et sår, der er lige så stort som selve kræftknuden. Såret vil hele uden større kosmetiske gener. Du vil som regel få strålebehandling lokalt på læben. Kun hvis der er spredning til lymfeknuderne på halsen, vil de også blive bestrålet. 24 K R Æ F T I M U N D E N

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer

Kostråd Kræftens Bekæmpelse. Gode råd ved mund- og synkeproblemer Kostråd Kræftens Bekæmpelse Gode råd ved mund- og synkeproblemer Gode råd ved mund- og synkeproblemer Mange kræftpatienter oplever mundproblemer, enten som en følge af kræftsygdommen eller som en bivirkning

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere