Værd at vide om. at have et barn med gigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om. at have et barn med gigt"

Transkript

1 Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening

2 Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet er en revideret version af det tidligere hæfte Mit barn har gigt. Redaktion: Helle Lund Rasmussen og Ida Nordentoft, GBF Overlæge, dr. med. professor Troels Herlin Overlæge Susan Nielsen Socialrådgiver Jutta De Place Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Gigtramte Børns Forældreforening og Novagraf A/S, Aalborg Fotos: Henrik Sørensen, Lars Skaaning, Lars Høj, Nicolas Egedorf, Jens Hasse/Chili, Kim Haugaard, Lars Lindskov, Jørgen Ploug Larsen, Christine Schäfer, CREAS Imageclub. Oplag: eks. Produceret med støtte fra: Aktivitetspuljen 2009, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Gengivelse af indholdet eller dele heraf er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord Hvad er børnegigt? Hvordan opstår sygdommen? Hvem får børnegigt? Hvordan stiller lægen diagnosen? Forskellige former for børnegigt Specielle problemer ved børnegigt Hvordan behandles børnegigt? Behandling på specialafdeling Medicinsk behandling Fysioterapi Ergoterapi Kontrol hos øjenlæge og hos tandlæge Kirurgisk behandling Langtidsudsigter Gigt i hverdagen Når man får diagnosen: Dit barn har gigt Nye udfordringer Forholdet til søskende Forholdet til familie og venner Hjælp fra professionelle og fra andre forældre Et liv som alle andre med særlige hensyn Når barnet bliver større Skole og uddannelse Kammerater og fritid Fritidsaktiviterne Kost Tøj Her finder du mere information GBF et tilbud til jer med et barn, der har gigt Kursusaktviteter Yderligere information Nyttige navn, adresser og hjemmesider

4 4 Værd at vide om at have et barn med gigt

5 Forord Børn og unge kan få forskellige sygdomme og gener i bevægeapparatet, bl.a. idrætsskader, gigt og infektioner i led. Den hyppigste langvarige ledsygdom er børnegigt, som 120 børn hvert år får konstateret, og som i alt ca børn og unge under 16 år lever med hver dag. Dette hæfte vil derfor særligt beskæftige sig med denne sygdom. Har dit barn en anden sygdom i bevægeapparatet, kan I stadig med fordel læse om, hvordan en hverdag med gigt kan fungere. Børnegigt - også kaldet juvenil idiopatisk artritis (JIA) - beskriver gigt i barnealderen (opstået før 16 år). Ved gigt forstås her primært artritis (leddegigt), som varer over 6 uger. Leddegigt hos børn er forskellig fra leddegigt hos voksne (reumatoid artritis). Børnegigt inddeles i forskellige typer. Definitionen af børnegigttyperne er revideret mange gange siden børnegigt første gang blev beskrevet af George Frederic Still i Årsagerne til sygdommen kendes ikke fuldt ud. Det kan være en stor mundfuld at få en langvarig sygdom, og det er derfor meget almindeligt at spørge sig selv: "Hvorfor lige mig - hvad har jeg gjort forkert?" Når det drejer sig om et barn eller en ung, stiller også forældrene i mange tilfælde sig selv det samme spørgsmål. Desværre ved vi ikke, hvorfor nogle børn og unge får gigt, men der forskes til stadighed i, hvordan man kan behandle sygdommene mest effektivt, så ethvert menneske med gigt uanset alder kan få mulighed for at leve et godt og helt liv på trods af deres sygdom. Vi håber, at dette hæfte kan være en hjælp til netop det. Forord 5

6 Hvad er børnegigt? Gigt hos børn kan optræde på forskellig måde. Børnegigt kaldes af fagfolk for juvenil idiopatisk artritis. I USA kaldes sygdommen som regel for juvenil rheumatoid arthritis, men denne betegnelse er noget misvisende, da børnegigt ikke er det samme som den reumatiske leddegigt (kaldet rheumatoid arthritis ), som voksne kan få. Børnegigt er en slags betændelsestilstand i et eller flere led. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre steder i kroppen. Symptomerne er smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed af leddene, men betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller virus i leddene. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer. Hvordan opstår sygdommen? Endnu ved man ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene. Muligvis opstår børnegigt ved, at kroppens immunforsvar overreagerer på f.eks. en ellers almindelig virusinfektion, hvilket fører til, at kroppens immunceller går til angreb på kroppens egne celler i leddene. Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand. Nogle arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, f.eks. i form af en særlig reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til varig betændelsestilstand i leddene. Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen, men f.eks. kan kulde medføre, at man får mere ondt i de angrebne led. Lille Karl-Emil i GBF T-shirt. Hvem får børnegigt? Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring børn i Danmark har. Hvert år får omtrent 120 piger og drenge konstateret sygdommen for første gang. En stor del af børnene vil være under fem år ved sygdomsdebut. Sygdommen rammer hyppigst piger, men man kender ikke årsagen til, at flere piger end drenge i førpuberteten har leddegigt. 6 Værd at vide om at have et barn med gigt

7 Hvordan stiller lægen diagnosen? Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et barn har børnegigt. For at stille den rette diagnose kræves en grundig lægeundersøgelse og blodprøve, evt. ultralydsundersøgelse og andre specialundersøgelser. Ledsymptomer i form af smerter og hævelse af andre årsager end børnegigt vil oftest være forbigående (dage eller få uger). Diagnosen børnegigt kræver, at symptomerne skal have varet i mindst seks uger. Andre sygdomme med lignende symptomer skal udelukkes, før diagnosen kan stilles. Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om børnegigt. Blodprøver kan dog være vejledende for at kunne afgøre, hvilken type børnegigt barnet har, og blodprøver kan være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling. Der var ikke antydningen af børnegigt i Pernille og Jens Nielsens overvejelser, da de fik barn nummer to, Julie. Men noget galt var der med den lille, som skreg noget så umanérligt om natten. En læge mente, at Julie havde kolik, mens en sundhedsplejerske senere fik hende røntgenfotograferet, fordi hendes venstre ben ikke fulgte med, da hun begyndte at kravle. Men billederne viste intet og en anden læge mente, at Julie havde en dårlig vane. - Et rent mareridt, husker Pernille Nielsen om tiden med manglende søvn og spekulationer om det lille barns vé og vel. Symptomerne var dog mere end blot dårlig gang. Der var stive led om morgenen, gråd om natten, hævede og varme led generelt samt den nedsatte livskvalitet, der fulgte med situationen - for hele familien. Problemet med symptomerne var, at de ikke var der hele tiden. Og netop ofte ikke var der, når Julie blev undersøgt, hvorfor familien på et tidspunkt fik nok af sundhedsvæsenet, som ikke ville lytte. - Vi lånte et videokamera og optog en lille film med Julie, hvor man tydeligt kunne se symptomerne, siger Jens Nielsen og beretter om den dag, hvor de meddelte en læge, at de ikke forlod undersøgelseslokalet, før han havde set filmen. Det blev dog ikke nødvendigt, idet Julie netop denne dag havde varme og hævede led. Efter to ugers indlæggelse var sygdommen konstateret. Julie på armen af hendes far Jens Nielsen. - Vi græd og var helt utrøstelige, som man vel bliver, når ens barn får konstateret en alvorlig, kronisk sygdom, siger Pernille Nielsen. Omvendt var der også en smule lettelse hos parret, for undervejs havde de frygtet en svulst i knæet som forklaring på Julies dårlige gang, ligesom andre fatale sygdomme lå og lurede i udkanten af spekulationerne. Hvad er børnegigt? 7

8 Forskellige former for børnegigt Børnegigt kan optræde på forskellig måde og kan deles op i forskellige sygdomstyper. Inddelingen i sygdomstyper spiller bl.a. en rolle for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Risikoen for komplikationer og langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det drejer sig om. Få angrebne led Den såkaldt oligoartikulære type er en sygdomstype med få (= oligo) angrebne led, nemlig et til fire led. Denne type forekommer hos ca. halvdelen af alle børn med børnegigt. Hos de fleste begynder denne type i to til fire-års-alderen og fortrinsvis hos piger. Sygdommen kan forløbe forholdsvis mildt, men symptomerne kan vende tilbage op til flere gange. Korrekt behandling vil som regel kunne hindre varige skader af leddene. Hos over halvdelen af børnene vil sygdommen gå fuldstændig i ro efter tre til fem år. Øjenkomplikationer i form af betændelse i regnbuehinden ses forholdsvis hyppigt (op mod 25 %) ved denne type. ANA (kerneantistoffer) i blodet kan give et fingerpeg om øget risiko for øjenkomplikationer. Omkring en tredjedel af børnene i denne gruppe vil efter seks måneders forløb af sygdommen udvikle gigtaktivitet i flere end fire led og dermed også behøve en mere intensiv behandling. Flere angrebne led Ved den polyartikulære type vil der være gigtaktivitet i fem eller flere (= poly) led allerede i løbet af de første seks måneder af sygdommen. Sygdomstypen forekommer hos ca. 25 %. Den deles op i to former: en reumafaktor-negativ form og en reumafaktor-positiv form (reumafaktor er betegnelsen for et antistof, som lægerne kan måle i blodet). Den reumafaktor-negative er den hyppigst forekommende (godt 20 %) og starter ofte i småbarnsalderen hos lidt flere piger end drenge. Den reumafaktor positive form (under 5 %) ligner den voksne leddegigt i udbredelse og forløb. Sygdommen ses oftest efter otte-års alderen hos langt overvejende piger. Både de store led (knæ-, fod, albue-, og håndled) og de små led (finger- og tåled) kan rammes ved den polyartikulære type. Den systemiske type Typen rammer omkring 10 % og ses lige hyppigt hos drenge og piger. Denne sygdomstype vil altid begynde med langvarig (mere end 14 dage), springende høj feber (op mod 40 grader) samt et lysrødligt, plettet udslæt. Symptomerne kan være ledsaget af træthed, blodmangel og hævede lymfeknuder, og evt. kan milten og leveren være forstørrede. Sjældnere kan der optræde betændelse i hjertehinde og lungehinde. Led og muskler er som regel ømme, mens der i begyndelsen af forløbet ikke altid er sikre tegn på gigtaktivitet i leddene. Derfor kan diagnosen være svær at stille. Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen kan være forbigående hos andre. 8 Værd at vide om at have et barn med gigt

9 Andre former Hos knap 10 % optræder gigtaktivitet i rygsøjlen og bækkenleddet samt i de store led i benene. Denne gigttype optræder meget hyppigt hos børn med en bestemt vævstype, B27. Sygdommen ses hyppigst hos større drenge (over otte år). Ved denne gigtform optræder der også smerter og betændelse uden for leddene omkring det sted, hvor senerne hæfter på knoglen. Det kaldes enthesitis, og derfor kaldes denne form for enthesitisrelateret gigt. Hos nogle børn ser man hudsygdommen psoriasis samtidig med børnegigten. Denne form kaldes psoriasisgigttypen. Den rammer som regel få led, men kan også optræde i flere led (polyartikulært). Som regel er fordelingen af leddene uensartet på højre og venstre side (i modsætning til de øvrige sygdomstyper). Børn af familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have psoriasisgigttypen uden at have psoriasisforandringer i huden. Specielle problemer ved børnegigt Øjenkomplikationer En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos børn med få angrebne led (25 %), lidt mindre hyppigt ved børn med mange angrebne led (10 %) og praktisk taget ikke ved den systemiske type og den reumafaktor-positive polyartikulære form. Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen symptomer, og som regel bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet får foretaget regelmæssig undersøgelse (spaltelampeundersøgelse) ved øjenlæge hver 3. måned i de første år af sygdommen, senere evt. sjældnere. Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn pga. grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene. KæbeleddetA Gigt i kæbeleddene optræder hos ca. 60 % af børn med børnegigt og lidt hyppigere hos børn med få end med mange angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker gigten i kæbeleddet bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben, så der er risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket hage. Hvis der kun er gigt i kæbeleddet i den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt. For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles børnene derfor med en bideskinne. Eventuelt kan der blive tale om operation. Rebecca før og efter behandling på tandlægeskolen med acrylskinne og efterfølgende operation. Regelmæssig kontrol hos specialkyndig tandlæge er påkrævet. Læs mere om børnegigt i kæben på Hvad er børnegigt? 9

10 Hvordan behandles børnegigt? Med den rette behandling af børnegigt øges barnets eller den unges chancer for at leve og udvikle sig på lige fod med jævnaldrende børn. Behandlingen kan desuden forhindre udvikling af følgetilstande, der ellers kunne være til stede, selv når sygdommen ikke er aktiv længere. Gode råd Når du eller dit barn skal til lægen, socialrådgiveren eller andre i behandlingen: Skriv dine spørgsmål ned hjemmefra og tag dem frem under mødet. Så går du ikke hjem med uafklarede spørgsmål. Tag en ven eller veninde med - så er der en mere til at huske, hvad der bliver sagt. Diagnostik og behandling af børnegigten og dens komplikationer foregår også i et samarbejde mellem en række specialister som øjenlæge, specialtandlæge og børneortopædkirurg. Behandlingen foregår i øvrigt ofte i nært samarbejde med børneafdelingen på det lokale sygehus. Behandlingen tilrettelægges individuelt for den enkelte afhængig af sygdomstype og alder. Dog vil der ofte være tale om, at behandlingen består af en kombination af medicin, fysioterapi og ergoterapi. Et godt resultat af behandlingen kræver desuden et tæt samarbejde mellem dig og din familie, din eller dit barns daginstitution og/eller uddannelsessted, socialforvaltningen, familielægen og fysioterapeuten. Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår - fagfolk kan komme til at tale fagsprog, men forklarer som regel gerne, hvad de mener. Du behøver ikke sige ja til alt, hvad der bliver foreslået - sig hellere, at du har brug for at tænke over forslaget, inden du vender tilbage med et svar. Behandling på specialafdeling Behandlingen af børnegigt er centraliseret to steder i Danmark: Børneafdelingerne på Rigshospitalet og på Århus Universitetshospital, Skejby. Alle børn med børnegigt kan og bør henvises til et af de to centre, hvor personalet (børnereumatologer, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og diætister) har erfaring og specialviden om sygdommen. Far lytter intenst, men trætheden har sneget sig ind hos familiens yngste. 10 Værd at vide om at have et barn med gigt

11 Medicinsk behandling Formålet med den medicinske behandling er dels at nedsætte eller helt at fjerne ledsmerter og andre gener som træthed og temperaturforhøjelse og dels at dæmpe betændelsen i leddene og dermed genskabe en normal funktion af leddene. De mest anvendte medicinske behandlingsformer er beskrevet nedenfor, men derudover behandles børnegigten også med andre stoffer. I hvert enkelt tilfælde bør lægen informere om den ventede virkning og risikoen for bivirkninger ved de forskellige medikamenter. Gigtsmertemidler Stofferne i denne gruppe er blandt de mest anvendte ved børnegigt. Fælles for dem er, at de giver lindring af smerter og stivhed og medfører en vis dæmpning af betændelsen, men de har ikke nogen virkning på sygdommens forløb på længere sigt. Til denne gruppe hører naproxen, ibuprofen, piroxicam og meloxicam som de hyppigst anvendte, men der findes mange andre præparater med lignende effekt. De kan give bivirkninger som mavesmerter og tendens til at få blå mærker på huden. Indsprøjtninger i led Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led med gigt har vist sig at være effektivt for alle typer af leddegigt. Ledindsprøjtningerne anvendes hyppigt, primært ved behandling af de store led. Der opnås hurtigt en effekt med kun beskedne bivirkninger, men virkningen varer ofte kun nogle måneder, måske længere. Denne behandling kan sammen med gigtsmertebehandling være påkrævet, men også fuldt ud tilstrækkelig ved gigtaktivitet i ét eller få store led. Ved gigt i mange led kan binyrebarkhormonindsprøjtningen gives sideløbende med andre midler, der påvirker den varige ledbetændelse. Langtidsvirkende anti-reumatiske midler De langtidsvirkende anti-reumatiske medikamenter påvirker alle den varige ledbetændelse. Effekten optræder først efter to til fire måneders behandling, og fuld virkning opnås måske først senere. Stofferne har ingen umiddelbar smertestillende virkning og gives ofte samtidig med gigtsmertemidler og indsprøjtninger i leddene. Stoffet methotrexat har i kontrollerede undersøgelser vist en sikker effekt ved behandling af børn med gigt i mange led, og anvendes nu som det primære valg hos alle børn med polyartikulært forløb. Methotrexat er indtil videre det mest sikre valg, når der både skal tages hensyn til effekt og bivirkninger på såvel kort som på lang sigt. Stoffet gives som ugentlig tabletbehandling, men kan også gives som ugentlige indsprøjtninger i huden, hvilket giver mindre kvalme end ved tabletter. Salazopyrin har også vist effekt i kontrollerede undersøgelser og har nok især effekt ved psoriasisgigt og den gigttype, der optræder sent i barnealderen (enthesitis-gigttypen). Såfremt gigten ikke kan holdes i ro med disse lægemidler, bør man overveje et af de nye biologiske gigtmidler. Disse gigtmidler har været anvendt til børnegigt siden 1999 og nye præparater kommer stadig til. Størst erfaring har man med de biologiske gigtmidler der hæmmer TNF-alfa, et signalprotein i immunforsvaret, der er med til at fremkalde betændelse (Enbrel, Humira og Remicade ). De biologiske gigtmidler har derfor kunnet bedre tilstanden for de børn med svære gigtforløb, hvor methotrexat-behandlingen ikke har virket. Enbrel og Humira gives som indsprøjtning i huden og Remicade gives som infusion i en blodåre. Bivirkningerne er få, men man mangler endnu viden om evt. langtidsfølger. Ved svært forløb af den systemiske børnegigttype kan det være nødvendigt at anvende specifikke biologiske gigtmidler som Kineret, Canakinumab eller RoActemra. Hvordan behandles børnegigt? 11

12 Binyrebarkhormon (prednisolon) Prednisolon har ofte en hurtigt indsættende og udtalt effekt på den systemiske form. Hvis barnet får prednisolon i mere end blot nogle få ugers behandling med høj dosis, risikerer man dog at få betydelige bivirkninger i form af øget vægt, ændringer i humøret og på længere sigt kan længdevæksten standse og knoglerne blive svækket (osteoporose). Der er udtalt tendens til, at sygdommen blusser op, når medicinen trappes ned. Forsigtig aftrapning af medicinen er derfor påkrævet, mens man afventer effekten af de langtidsvirkende antireumatiske midler. Ved lokalbehandling med binyrebarkhormon indsprøjtet i leddene ses stort set ingen af de bivirkninger, der kan opstå ved tabletbehandling med prednisolon. Desuden findes der distriktsfysioterapeuter, der ofte kan være behjælpelige med fysioterapi i børnehaven, skolefritidsordninger eller i hjemmet efter skoletid. Det gør, at din eller dit barns hverdag kan være så almindelig som mulig og samtidig indeholde aktiviteter, der opfylder de nødvendige behov. Henvisning til distriktsfysioterapeuterne sker via egen læge. Se envidere en oversigt over den medicin, der anvendes ved børnegigt på (vil løbende blive opdateret). Fysioterapi Fysioterapi udgør en vigtig del af behandlingen af børn og unge med leddegigt. Under fysioterapibehandlingen øges bevægeligheden i leddene, og muskelkraften styrkes. Behovet for fysioterapi varierer fra barn til barn og for det enkelte barn på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet. Ud over ambulant fysioterapi kan du eller dit barn i perioder have brug for øvelser til hjemmebrug efter instruktion fra fysioterapeuten, så kroppen og leddenes funktion bliver holdt ved lige. Desuden kan fysioterapeuten vejlede om, hvilke aktiviteter man bør undgå og give vejledning til f.eks. børnehaven eller skolen. Varmtvandstræning er en god og populær form for fysioterapeutisk behandling. Gigtramte Børns Forældreforening formidler varmtvandsterapi over hele landet. Du kan finde nærmere oplysninger på 12 Værd at vide om at have et barn med gigt

13 Ergoterapi På grund af gigten kan børnene udvikle stive led og sammentrukne ledbånd, som gør, at de ikke kan strækkes helt ud. Derfor kan nogle børn få brug for skinner til at holde de angrebne led i en hensigtsmæssig stilling. Ergoterapeuten eller bandagisten laver skinnerne, så de passer til den enkelte. Skinnerne anvendes som regel om natten, bortset fra de såkaldt dynamiske skinner, der bruges om dagen til at støtte et angrebet led i funktion og dermed til dæmpning af smerter i leddet. Ergoterapeuten kan også give råd om, hvordan du eller dit barn i dagligdagen kan aflaste kroppens led, ligesom hun/han kan vejlede i valg af legetøj og finde frem til hjælpemidler, som kan lette hverdagen i hjem og skole. B Desuden kan ergoterapeuten vurdere, hvordan ens siddeplads i skolen og derhjemme indrettes bedst muligt og evt. vejlede om, hvordan computeren kan bruges mest hensigtsmæssigt. Ergoterapeuten kan også hjælpe med at træne hændernes og fingrenes funktioner. Kontrol hos øjenlæge... Børn med leddegigt skal have foretaget forebyggende øjenundersøgelser med spaltelampe ca. hver 3. måned de første år af sygdommen, senere med længere intervaller. Det er hurtige undersøgelser, der skal vise, om der er udviklet regnbuehindebetændelse (se side 9). Regnbuehindebetændelse kan som regel holdes nede ved lokalbehandling med øjendråber (binyrebarkhormon og pupiludvidende midler), så synet ikke tager skade. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, kan supplerende behandling med methotrexat og sandimmun være nødvendig. Efter 18-(20) års alderen anses risikoen for at få følgesygdomme i øjet for at være ekstremt lille, og kun hvis der har været tale om regnbuehindebetændelse tidligere, skal dit barn fortsat få kontrolleret øjnene. Finger splints til de belastede led kan være en mulighed for hjælp. Hvordan behandles børnegigt? 13

14 ... og tandlæge Ud over de sædvanlige besøg ved skoletandlæge bør børn og unge med gigt gå til kontrol hos specialtandlæger på tandlægeskolerne ved Københavns eller Århus Universitet. Tandlægeskolerne har et nært samarbejde med de børnereumatologiske centre på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, Skejby. Hvis der er tegn på gigtaktivitet i kæbeleddene, kan man få en bideskinne; generne fra gigt i kæbeleddet kan nemlig afhjælpes, hvis man får behandling i tide. Da mange børn kan have gigtaktivitet i kæbeleddene uden at have symptomer, bør barnet/den unge komme til undersøgelse mindst en gang årligt, i nogle tilfælde hyppigere. Ved akutte symptomer bør barnet komme hurtigt til undersøgelse. Langtidsudsigter Hvordan sygdommen udvikler sig afhænger dels af sygdomstypen og dels af, om dit barn har fået en tidlig og effektiv behandling for at forhindre, at følgesygdomme eller -skader udvikler sig. Sygdommen kan ofte have et forløb, hvor gode perioder veksler med dårlige. Omkring 40 % af samtlige børn med leddegigt vil fortsat have sygdomsaktivitet efter 10 års forløb, mens resten enten vil have mindre følger af tidligere gigtaktivet eller have helt normal ledfunktion. En god udvikling og funktion af leddene er bedst for de børn/unge, der kun har gigt i få led. Du finder kontaktoplysninger til Tandlægeskolerne bagerst i hæftet. Kirurgisk behandling Kirurgiske indgreb hos børn med leddegigt er i dag forholdsvis sjældne. Ved hyppigere at bruge binyrebarkhormon indsprøjtninger i leddene er den operation der kaldes synovektomi ( ledrensning hvor man fjerner den fortykkede ledkapsel) praktisk talt ophørt. Hvis gentagne indsprøjtninger ikke virker, kan man udføre en mere skånsom ledrensning ved hjælp af kikkertteknik (arthroskopi). Det kan komme på tale at operere for at rette fejlstillinger i leddene, der ellers ikke kan rettes op, og i meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at indsætte kunstige led (alloplastik) i f.eks. et hofteled. GBF s egen varmebamse kan være en god trøst til de små gigtbørn og en hjælp til de ømme led. Få minutter i microovnen så er den klar. 14 Værd at vide om at have et barn med gigt

15 Gigt i hverdagen Når man får diagnosen: Dit barn har gigt Når ens barn bliver sygt, bliver man ængstelig over de akutte symptomer. Når lægen forsikrer om, at barnets liv ikke er truet, bliver man lettet. Alligevel kommer det ofte som et chok, når lægen fortæller, at barnet har en kronisk sygdom, som hos nogle vil kunne resultere i en eller anden grad af invaliditet. Den umiddelbare reaktion er sorg, og det tager tid at acceptere den nye realitet. Efter det første chok er reaktionerne forskellige. Nogle tænker, det kan ikke være rigtigt. Skyld følelsen kan også dukke op: Hvad kunne jeg have gjort eller ladet være med at gøre, så min søn eller datter ikke var blevet syg? Er det arveligt? Skyldfølelsen er hård at bære og kan vokse til en stadig større vrede og skuffelse over den hårde skæbne. Hvorfor er netop vores barn blevet ramt af sygdom? Hele familien forandrer sig, når et medlem af den kræver særlig omsorg. Der skal tages specielle hensyn og tages stilling til medicin, fysisk behandling osv. osv. Dét pludseligt at være en familie med et langvarigt sygt barn kan styrke de varme følelser, som forældre har til hinanden, men det kan desværre også være modsat. Der er så mange praktiske gøremål omkring barnet med gigt, f.eks. lægebesøg, fysioterapeut, ergoterapeut osv. Mangel på søvn oplever mange forældre også, da børn med gigt ofte sover dårligt om natten. Barnet kræver megen tid, opmærksomhed og overskud, og der bliver mindre tid til at dyrke familieskabet med søskende og hinanden. Dette medfører en øget sårbarhed for familien, Mor lytter intenst til foredrag omkring børnenes gigt ved et af GBFs velbesøgte kurser. specielt forældrene, og det kan give anledning til skænderier eller tavshed. Giv jer tid og plads til at få talt om problemerne, inden de hober sig op og bliver endnu sværere at løse. Måske kan I få familie eller venner til at hjælpe med pasning, indkøb, rengøring osv. i perioder, hvor I har det svært, men det kræver, at I fortæller, hvilken hjælp I har brug for. Mange vil faktisk gerne hjælpe, men det er svært for dem, medmindre I gør opmærksom på, at I har brug for det. Forsøg at få lavet aftaler f.eks. en fast ordning, hvor børnene bliver passet, så I har tid til hinanden og kan være kærester igen. Hvis I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan bryde den kan det være en god ide at tale med en psykolog eller Gigt i hverdagen 15

16 familierådgiver, som kan give jeres familie nogle redskaber til bedre at kunne klare den belastning, som det er at have et sygt barn i familien. På børne gigtcentrene i Skejby Sygehus og på Rigshospitalet er der tilknyttet psykologer til børnegigtteamene og de kender de problemstillinger, som familier med børn med gigt kan opleve. Nye udfordringer Når barnets ændrede muligheder er blevet accepteret, står man foran en ny udfordring: Det syge barn har behov for særlig omsorg. Det er mere afhængigt af forældrene, og I fristes måske til at beskytte barnet mere, end godt er. Som forældre er det vigtigt at være opmærksom på, at selv om barnets sygdom medfører begrænsninger, skal der også tages hensyn til dets udviklingsmulig heder. Når vores børn er små, må vi hjælpe dem, men efterhånden kan de mere selv. Børn, der har gigt, skal hjælpes med flere ting, men de skal også hjælpes til at klare mest muligt selv. Så vidt muligt må man søge at finde frem til den rigtige balance: At støtte og samtidig skubbe på for at få barnet til at gøre så meget selv som muligt. Det er ikke nogen let opgave at forene disse modsatrettede kræfter beskyttelse og hjælp til vækst. I enhver familie er der behov for ind imellem at tale sammen og give sig selv og hinanden lov til at vise følelser. Der er ingen, der altid kan mestre tilværelsen, og selvfølgelig følger der tristhed, skuffelser og bekymring for fremtiden med for både barn og forældre. Det er smerteligt for forældre at se sit barn være ulykkeligt, trist og bange, men i de situationer er forældrenes trøst ikke altid den bedste hjælp. Barnet kan føle det som de voksnes forsøg på at trøste problemerne væk og dermed tro, at han/hun helst skal tie stille med, hvad det føler. Barnet har i stedet brug for at få lov til at fortælle om, hvad han/hun er ked af og vred på og om alt det, som føles uretfærdigt. Det barn, der kan mestre sådanne følelser, bliver mere sikkert på at kunne klare lignende situationer i fremtiden selvtilliden vokser. Forholdet til søskende Søskende til børn med gigt kan have deres egne problemer. Når sygdommen er inde i en dårlig fase, vil venners og slægtninges opmærksomhed let samle sig om det syge barn. Selv i gode perioder er moderen eller begge forældre ofte fraværende med den syge på grund af lægebesøg og behandling. I det hele taget går der megen tid fra søskende, og når det syge barn ofte vinder i konkurrencen om forældrenes tid, kan der opstå jalousi i større eller mindre grad. Det er en velkendt følelse mellem søskende, men når man har en søster eller bror, der er syg, er det svært at give sig selv lov til at vise denne jalousi. 16 Værd at vide om at have et barn med gigt

17 Raske søskende har deres egen bekymring over sygdommen. De er måske bange for selv at blive syge, og man skal være opmærksom på, om en rask bror eller søster begynder at ændre adfærd f.eks. ved at blive mere stille og alvorlig eller måske mere aggressiv. Det er ikke altid, at man som forældre i det daglige er klar over, at de raske søskende trænger til mere omsorg, netop fordi de ikke giver direkte udtryk for, at de af og til har behov for at have forældrene for sig selv. Åbenhed mellem forældre og børn kan forhindre, at situationer tilspidses, og samtidig kan eventuelle urealistiske fantasier om sygdommen manes i jorden. Forholdet til familie og venner Der er forskel på at pusle om et barn med en børnesygdom og på at passe et langtidssygt barn. I første tilfælde hygger alle sig. I det andet tilfælde skal barnet have mulighed for at bevise sine evner til at klare den alvorlige situation. Forældre må ikke gå i stå på grund af den fysiske træthed, der kan følge af barnets behov for pleje, den psykiske træthed ved arbejdsbelastningen, sorgen over sygdommen og af hensyn til dem selv og til eventuelle andre børn i familien. Det lyder så selvfølgeligt, men det er vanskeligt at feste med vennerne, når man ved, at ens barn har det svært. Imidlertid må man ikke regne med, at ens venner på lang sigt vil dele ens sorger, hvis man ikke vil dele deres glæder. Jens og Pernille, Hirtshals, fortæller om Caroline, storesøster til Julie på 6 år, der har gigt: Der var simpelthen ikke plads til Caroline i en lang periode efter Julies fødsel. Når Julie omsider faldt lidt i søvn om aftenen, var der ikke overskud til Caroline på grund af de mange praktiske ting, der så skulle overstås, siger Jens Nielsen om en praksis, der kom til at gælde i flere år, før parret flyttede en del af deres fokus over på Caroline i erkendelse af, at hun langt fra fik tilstrækkelig opmærksomhed fra sine forældre. I en periode gik Caroline til psykolog for at tale om dette at se sig hensat til en slags sidelinje i forhold til sin gigtsyge lillesøster. Ikke fordi hun ikke kan tale med sine forældre om problemstillingen, men fordi hun som teen ager har behov for at tale med en udenforstående fagmand for at få sat nogle ting i perspektiv - og på plads. Gigt i hverdagen 17

18 Hjælp fra professionelle og fra andre forældre Trods alle bestræbelser kan der opstå situationer, forældrene ikke kan magte. Da er det naturligt at søge hjælp hos lægen, psykologen eller socialrådgiveren. Det er karakteristisk, at man selv ønsker at klare sine problemer, og det kan få nogle til at afholde sig fra at følge hospitalets opfordring til at hilse på afdelingens psykolog eller socialrådgiver en dag, man er ovenpå. Men det er en fordel, at de personer, der kan hjælpe én, ikke er fremmede, hvis man en dag får brug for dem. Forældre kan også hente megen støtte i at tale sammen med andre forældre, hvis barn har den samme sygdom. Det kan være særdeles værdifuldt at dele sine tanker, overvejelser og positive erfaringer, men også sin frygt med andre. På samme måde vil børnene, både børnene med gigt og søskende, have stort udbytte af at være sammen med andre børn i samme situation. I disse grupper kan man både hente hjælp og yde hjælp til andre. Ultralydsscanning anvendes som noget nyt til at undersøge gigtaktiviteten i leddene. Undersøgelsen er smertefri og yderst informativ. 18 Værd at vide om at have et barn med gigt

19 Et liv som alle andre med særlige hensyn På Skejby Sygehus hjælper klovnen Gunil med at gøre følelser som angst og smerte legale. Opvæksten for børn med leddegigt behøver som regel ikke at forme sig meget anderledes end for raske drenge og piger selvom sygdommen medfører, at der må tages visse hensyn. Leddegigtens forløb er uforudsigeligt og kan svinge fra gode perioder til perioder med morgenstivhed og stærke smerter. Den kan endog svinge fra dag til dag, og det påvirkes barnet selvfølgelig af. I de dårlige perioder har barnet måske mest lyst til at isolere sig, og ressourcerne kan være så små, at barnet ikke har kræfter til at være sammen med andre. Barnet må have lov til at vise sine følelser. Når sygdommen er inde i perioder med forværring, vil hun eller han naturligt føle ængstelse, tristhed, utålmodighed og vrede. Disse følelser kan give sig forskelligt til udtryk hos det enkelte barn, og det stiller store krav til de voksne at møde dem med respekt. Lige så vigtigt er det, at barnet får lov til at vise sin optimisme og tillid til fremtiden, når det går bedre. Børn, der er inde i en god fase, eller børn, som har sygdommen i let grad, står over for et særligt problem. Gigten kan ofte ikke ses, så børnene bliver af omgivelserne betragtet som raske, men skal alligevel gå til kontrol på hospitalet og være i behandling. Forældrene forventer måske, at barnet skal opføre sig, som om det er rask, men alligevel begrænses barnets udfoldelsesmuligheder. Børn med gigt skal ofte igennem mange hospitals besøg og undersøgelser, og ethvert barn har krav på, at forældre, læger og andet personale giver sig tid til at fortælle det, hvad der skal ske i behandlingen. Det er fundamentet for, at barnet har tillid til de voksne, når behandlingen står på. Et liv som alle andre med særlige hensyn 19

20 Når barnet bliver større Når barnet bliver større, bliver det mere bevidst om sin situation. Så er det vigtigt at lytte til barnet og dets synspunkter og lade det tale om de problemer, som det slås med. Men det er heller ikke ualmindeligt, at nogle børn i perioder vægrer sig ved at tale om sygdommen og i stedet fastholder håbet om helbredelse, når de har det dårligt. Det er vigtigt, at barnet ikke isoleres at det går i en almindelig skole og i en almindelig klasse. Skoleliv og kammeratskab er fundamentalt for en harmonisk udvikling. Skole og uddannelse Barnet, der har gigt, skal jævnligt til kontrol, behandling og muligvis indlægges. Fravær fra skolen kan hurtigt løbe op i mange dage om året. Det er meget vigtigt tidligt at lave aftaler med den enkelte skole om, hvordan undervisningen bedst varetages, så barnet med gigt ikke senere i skolelivet får endnu et problem ud over gigten, nemlig dårlige skolekundskaber. Esther i en stille stund med tegneblok. Hos nogle børn kan fænomener som morgenstivhed eller smerter gøre, at barnet kommer senere i skole eller har svært ved at koncentrere sig, selvom han/hun er fysisk til stede. Det kan over tid få konsekvenser for barnets faglige niveau. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at mange børn med gigt muligvis senere i livet ikke kan varetage et fysisk krævende arbejde. Derfor er det vigtigt, at I som forældre er opmærksomme på, hvilken hjælp jeres barn har brug for, for at kunne følge godt med i undervisningen, så barnets muligheder for senere at kunne få ønskeuddannelsen ikke mindskes. Der er hjælp at hente i lovgivningen, da børn med varige lidelser og fravær udover 15 dage årligt skal tilbydes undervisning fra skolens side. Du kan læse mere i GBFs pjece Børn med gigt -10 råd til skolen, PPR og sundhedsplejersken om skolegang og kompenserende sygeundervisning. Du finder pjecen på <http:// til download. Kammerater og fritid I puberteten synes mange, at det er vigtigt at være lige som mange andre unge, at se lige sådan ud, at kunne deltage i sport og være sammen med venner i fritiden. Denne periode kan være specielt vanskelig for unge Venskaber skabes, når børn og unge med gigt mødes. med gigt. I de år kan det være af stor betydning at få kontakt med andre unge med gigt, som kan fortælle, hvordan de har fået selvtillid og tiltro til at kunne klare de belastninger, som sygdommen ind i mellem udsætter dem for. 20 Værd at vide om at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt

Værd at vide om. at have et barn med gigt Værd at vide om at have et barn med gigt Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening www.gbf.dk Værd at vide om at have et barn med gigt Gitramte Børns Forældreforening Juni 2010, 1. udgave 2. oplag. Hæftet

Læs mere

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag

Mit barn har gigt. Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag Mit barn har gigt 1 Mit barn har gigt Gitramte Børns Forældreforening, december 2014, 2. udgave, 1. oplag Hæftet er en revideret version af det tidligere hæfte Værd at vide om at have et barn med gigt

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Amy Sleimann 5.B Gimsing Skole Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt) Velkommen Med mor på arbejde Jeg skulle egentlig havde været med min mor på arbejde på B&O, men i stedet var jeg indlagt på Århus

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it JUVENILE SPONDYLOARTROPATIER Hvad er det? Juvenile spondyloarthropathier (JS) er en gruppe kroniske sygdomme med gigt (inflammation) i led og senetilhæftningssteder

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon

Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom og colitis ulcerosa med lægemidlet Prednisolon Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium I Hillerød Hospital

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere