ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Rettidig omsorg. 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Rettidig omsorg. 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn"

Transkript

1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Rettidig omsorg 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn 1

2 Redaktion af tekst Hans Bülow (Batavia Media ApS) og Søren Gade Hansen (Børnerådet). Filminstruktion Helen Bülow. Produktion Batavia Media ApS for Børnerådet. Produktionen er støttet af: Trygfonden, Bikubenfonden, De Offentlige Tandlæger, Social- og Integrationsministeriet. Udgivet af Børnerådet, marts Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf

3 Man er nødt til at lytte rigtig, rigtig meget. Sådan indleder én af de unge sin fortælling om en barndom og en ungdom, hvor hun havde brug for hjælp en hjælp hun først fik, da hendes vanskeligheder havde vokset sig rigtig store. Disse film indeholder en række fortællinger og refleksioner. Først fra fire unge, der selv har oplevet at have brug for hjælp under deres opvækst. Derefter fra forskellige fagprofessionelle, der alle i kraft af deres arbejde er i kontakt med børn og har gjort sig tanker om og erfaringer med at handle i forhold til børns signaler om mistrivsel. Filmenes ærinde er ikke at undervise i lovgivning. De inspirerer derimod til, at alle fagprofessionelle løbende taler om, hvordan de hver for sig og sammen kan få øje på, høre og handle i forhold til børn, der udviser tegn på mistrivsel eller børn, som beretter om overgreb og svigt. Alle der arbejder professionelt med børn og unge har en skærpet underretningspligt en pligt til at underrette de sociale myndigheder. Det skal de, når de oplever, at børn og unge har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb. Og alle fagprofessionelle har et medansvar for, at børn og unge trives og udvikler sig optimalt. De seneste års medieomtale af voldsomme sager om årelange overgreb har skabt fornyet opmærksomhed på området. De har med al ønskelig tydelighed vist, at der fortsat er brug for at skærpe den indsats, der ydes - både før, under og efter en underretning. Fokus i de fleste af de omtalte sager har været den indsats, som de sociale myndigheder har ydet i sagerne. Disse film har et andet fokus nemlig på den indsats, som ydes i børns nære hverdagsmiljø. Det er den lokale indsats i skolen eller i fritidsinstitutionen, i sundhedsplejen og hos tandplejen. Det er i samarbejdet med forældrene og med de sociale myndigheder. Det handler om at se og høre børnenes signaler, om at lytte aktivt og involverende, om at sætte ind tidligt og konsekvent. Det er i hverdagsmiljøet barnet kan finde den tryghed og tillid, som er forudsætning for at tale om de allersværeste oplevelser og det er i hverdagsmiljøet signalerne på mistrivsel hurtigst kan opfanges og omsættes til handling. 3

4 De seksten film I de første film kommer de unge selv på banen og fortæller om deres oplevelser af svigt. Det handler også om deres erfaringer fra mødet med de professionelle, der havde muligheden for og ansvaret for at se og høre dem samt ansvaret for at hjælpe dem videre ud af deres problemfyldte situation. Dernæst møder vi forskellige fagpersoner lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og tandlæger der hver især fortæller om deres erfaringer og tanker i mødet med børn, der viser tegn på mistrivsel. Det er ikke færdige løsninger eller eviggyldige modeller, der præsenteres, men de overvejelser, som alle fagprofessionelle er nødt til at gøre sig både hver for sig og sammen med deres kolleger, deres ledere og det tværfaglige netværk i den enkelte kommune. Vi møder et eksempel på et tværfagligt netværk, der yder konsultativ bistand til alle omkring børn. Både når hjælpen kan gives lokalt i institution eller skole i samarbejde med forældrene, og når hjælpen involverer de sociale myndigheder. Først og fremmest fastholdes den konsultative bistand også efter en eventuel underretning er afsendt. Desuden møder vi en socialrådgiver, der fortæller lidt mere alment om det arbejde, der sættes ind, når de sociale myndigheder modtager en underretning. De seksten temafilm kan ses hver for sig. De kan danne rammen om en lokal faglig og tværfaglig diskussion samt om lokal udvikling af kendte handlemuligheder, der styrker den enkeltes beredskab overfor børn, der signalerer mistrivsel. 4

5 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Filmenes indhold og faglige pointer 1. Anna: Redskaber til at bryde tavsheden (6:41) Anna er blevet slået derhjemme. Hun venter længe med at fortælle det til nogen, fordi hun er bange for, at hun ikke vil blive taget alvorligt, og fordi hun ikke er tryg ved, at der vil blive gjort noget ved situationen. Hun er bange for, at der blot bliver talt med hendes mor, så situationen bliver endnu værre. Annas budskab er først og fremmest, at børn og unge skal tages alvorligt. At de personer, som de har mulighed for at henvende sig til, skal være troværdige, have tid og først og sidst skal tage henvendelsen alvorlig og tro på den. De skal holde ord og de skal sætte handling bag ordene. Hun ville have henvendt sig langt tidligere, hvis hun havde vidst flere ting. For det første hvis hun havde vidst, hvad der ville ske, hvis hun talte med en voksen. For det andet hvis hun havde vidst med sikkerhed, at der ville blive handlet. Information til børn og ikke mindst unge i alle skoler er et af Annas bud på, hvad der vil få flere til at henvende sig. 2. Natasia: Se bag facaden (8:48) Natasia fortæller om en skolegang, hvor hun oplever, at lærerne stempler hende som en, der ikke kan noget. Karakterer er et nederlag og hun fortæller, at lærernes bedømmelse af hende betyder, at hun selv holder op med at gøre noget, selv om hun egentlig kan mere derhjemme. Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er ikke-eksisterende..måske på grund af mine forældres fremtoning og hendes mor ringer ikke til skolen, fordi hun ikke vil have, at Natasia bliver stemplet af lærerne. Da moderen smider Natasia ud og hun henvender sig til døgnkontakten, så oplever Natasia, at de sociale myndigheder blot sender hende hjem uden at sætte noget i værk derhjemme hun føler, at de tror hun lyver og hun oplever det igen som et nederlag du er ikke god nok. Først da hun ender på en lukket institution oplever hun voksne lærere der tror på hendes evner, og hun begynder selv at tro på, at hun kan noget og klarer sin afsluttende eksamen godt. Efterfølgende får hun god hjælp af Pigegruppen et projekt der henvender sig til vilde piger. Natasias hovedbudskab er, at man skal lytte rigtig meget til børn og unge, og man skal være mere opmærksom på de små signaler. Det er ikke altid tingene er, som de ser ud til at være. Og så skal man føle sig tryg og sikker for at fortælle de svære ting om forældrene også fordi det jo er ens forældre og man er bange for, hvordan det man fortæller kan ramme dem. Et gennemgående element i filmen er, hvordan en fastlåst opfattelse fra omverdenen forhindrer Natasia i at udvikle sig og i at tale om de vanskeligheder hun møder derhjemme og gør omgivelserne blinde for, hvad der gemmer sig bag Natasias facade. 5

6 De skulle have spurgt mig hvordan jeg havde det. 3. Freja og Ulla: En spildt barndom (19:12) De to søstre fortæller om en barndom fyldt med druk og vold. De gør sig tanker om, at de voksne må have vurderet, at det nok ikke er rigtigt, det de ser og hører. Det kan ikke være så slemt. De gør sig tanker om, at voksne afviser børns beretninger med, at børn gør oprør og at de lytter mere til forældrene end til børnene. Søstrenes fortælling er fyldt med oplevelser af politi, der ser og hører, hvad der foregår i familien, pædagoger, der vurderer pigernes udvikling som dybt problematisk, tandlægen, der ser de rådne mælketænder, skolen der ser den udadvendte søsters voldelige adfærd og hendes tyverier, mavepiner og hovedpiner samt børnefødselsdage, hvor forældrene ikke kommer hjem. Men de oplever også, at ingen gør noget. Måske fordi de er mætte og velplejede, måske fordi far er veltalende og voldsom, måske De skulle have spurgt mig hvordan jeg havde det siger de, og de skulle have set alle de signaler vi sendte ud. Den udadvendte og udadreagerende søster bliver endelig anbragt, men hendes to søskende bliver i hjemmet. Søstrenes oplevelse af ikke at blive set og hørt på en måde, som skabte forandring, har fået dem til at give op specielt den stille pige, der ikke turde sige fra af angst for, at det så kunne blive endnu værre. Deres ønske er, at pædagoger bliver bedre til at lytte til børnene og til at se tingene før det er for sent. Pædagogerne er der jo ikke kun for at holde øje med os, de er der jo også for at passe på os og være sikre på, at vi har det godt - også når vi går derfra. 4. Observér børnenes signaler (lærer) (6:59) AKT-lærer Betina Dohn fortæller om det store ansvar, hun har for at spotte signaler på mistrivsel og for at handle i forhold til det. Der er mange signaler, der kan pege på mistrivsel og hun beskriver den systematiske fremgangsmåde fra bekymring til handling, der er etableret på hendes skole. Når skolen ikke kan komme længere selv, kan bekymringen drøftes i et tværfagligt team, der rummer psykologer, ressourcepædagoger og socialrådgivere. Hvis bekymringen ender med en underretning, fortsættes indsatsen på skolen med rådgivning fra teamet samtidig med, at de sociale myndigheder går i gang. 5. Case: Hellere tidligt end for sent (lærer) (5:54) Lader vi os narre af, at de ydre ting er i orden, at neglene er rene, sproget er godt, begavelsen er god, at forældre har gode jobs? Nogle gange skal der længere tids observationer til for at kunne fange signalerne fra børn, der ikke udsender kraftige og synlige tegn på mistrivsel. Lærer Dorthe Olsen fortæller om sine erfaringer med et sådant barn og også om den lettelse hun føler, da hun endelig når frem til at fremsende underretningen efter også at have talt med pædagogen. 6

7 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 6. De nødvendige samtaler med forældre (7:07) Når der er lavet en underretning, er det vigtigt at etablere det nye samarbejde med forældrene på denne nye platform. Det sker bedst ved det personlige møde, hvor man sidder overfor forældrene og kan tale direkte om, hvad det er der sker. I denne film fortæller lærerne Rasmus Fangsø og Betina Dohn om, hvordan de gennemfører disse samtaler. Det er et svært budskab at aflevere. For på den ene side er det altid et ubehageligt budskab for forældrene og samtalen skal ske i respekt for det - men samtidig er det vigtigt at holde fokus på barnet og at være uærbødig og konfronterende i forhold til det, man har set og hørt. Man skal turde sige det - men respektfuldt, fordi forældrene er dem der har det sværest med samtalen. Det jeg drømmer om det skolen drømmer om er jo en forandring og et samarbejde om en forandring. En anden fare ligger i, at man som lærer kan komme til at spekulere over hvad der sker derhjemme hos barnet. Men fokus skal holdes stramt på det, man selv har set og hørt - og ikke på forestillinger om forældrene og deres livsstil. 7. De nødvendige samtaler med børn (4:00) Lærer Betina Dohn har mange erfaringer med nødvendige samtaler med børn. Hun opfordrer til, at man går forsigtigt frem og spørger med nænsomhed. Jo ældre børnene er, desto vigtigere er den gode relation mellem barn og lærer, hvis barnet eller den unge skal have tillid nok til at tale om det, der er svært derhjemme. For Betina Dohn kan det svære ligge i, at man som lærer ikke kender barnet godt nok. Man kommer til at spørge på en måde, der overskrider barnets grænser og barnet klapper helt i. Tid, interesse og lydhørhed er nøgleord. Udsatte børn er nøjsomme, når man viser dem, at man vil dem - giver man sig tiden til det, så fortæller de. Det er ikke altid klasselæreren, der skal tage samtalen. Alle lærere har et ansvar og en rolle i denne sammenhæng det kan lige så godt være hjemkundskabslæreren som klasselæreren, der har den gode relation til barnet eller den unge. Grundig forberedelse, fokus på omsorg og bekymring i forhold til barnet er nogle af nøgleordene for den gode samtale. 7

8 8. Skab en kultur af åbenhed (pædagog) (6:06) Institutionsleder Henrik Schroeder Nielsen gennemgår, hvordan han arbejder med at skabe en kultur af åbenhed og tillid på institutionen. For børnene skal det blive naturligt at snakke med pædagogerne om de svære emner: Når man har ondt i livet kan man gå til en pædagog eller en lærer. Børnene skal opleve, at de voksne er der for deres skyld, at de har prøvet det før, og at der kommer noget godt ud af at fortælle om det. Det er en udfordring for pædagoger at italesætte, hvad der ikke hører hjemme i et godt børneliv. Pædagoger skal arbejde på at være troværdige mennesker, der uden berøringsangst kan spørge til og tale om det, der er svært. Åbenhed og dialog uden hemmeligheder er en forudsætning også i samarbejdet med forældrene. Den gode relation fra hverdagen kan bære langt, når der opstår problemer. Det kan være svært, men det er vigtigt at turde handle som pædagog. Ingen familie tager skade af en underretning men nogen kan tage skade af, hvis der ikke underrettes, og det er barnet. 9. Case: Pigen med de mærkelige fastre (pædagog) (6:28) Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger beretter om de vanskelige følelser af vrede og ubehag, der fulgte med en underretning, han har lavet om en i øvrigt velfungerende pige. Pigen hentes af skiftende fastre og hendes fritid er fyldt med ting hun skal, og uden tid til veninderne. Pigen kommer på et tidspunkt selv og fortæller, at faster slår hende og nedgør hende. Han fortæller om de følelser, som oplevelsen rejser. Samtidig er han også klar over nødvendigheden af at handle. Både fordi det er en pligt i henhold til loven, men også fordi det ville være endnu mere ubehageligt at gå rundt og vide, hvad der er sket med pigen uden at gøre noget. Mads Juul Øhlenschlæger gør meget ud af at berolige pigen i forhold til den videre proces med samtale med faderen og underretningen, der selvfølgelig drøftes med lederen. Faderen forsøger at få Mads til at droppe sagen. Han lover, at fasteren ikke kommer mere og forsøger på den måde at komme ud af konflikten uden en underretning. Mads fastholder underretningen. 8

9 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 10. Reagér aktivt på bekymringen (sundhedsplejerske) (5:37) Sundhedsplejerske Lisbeth Wilms beskriver, hvordan denne faggruppe har mulighed for at hjælpe omsorgssvigtede børn. De kender ofte hele familien nogle af børnene måske siden fødslen og de kan bl.a. være med til at samle informationer. Et af de svære områder er de tilfælde, hvor omsorgssvigtet ikke er så åbenlyst. Det er et krævende og helt afgørende arbejde at registrere observationerne. Noget af det svære ligger i at sikre, at der ikke går for lang tid. Opbygningen af tillid til børnene er helt central. Og det tager tid at afdække de reelle problemstillinger hos børnene. Introverte børn, der skjuler omsorgssvigten, kan være en særlig udfordring i sundhedsplejerskens arbejde. 11. Sundhedsplejersken møder alle børn (sundhedsplejerske) (7:46 Sundhedsplejerske Anette Bryndum Larsen møder vidt forskellige reaktioner hos børnene, når de første gang skal til sundhedsplejerske. Hun lægger godt mærke til og bruger altid tid på at vurdere tegn på dårlig trivsel. Hun udveksler synspunkter med de andre faggrupper om børnene. Ofte kommer forældrene til hende med helbredsmæssige bekymringer om deres børn. Når de så får snakket det igennem, så kan der bagved ligge en historie om en hel familie, der mistrives. Både samarbejdet med forældrene og det tværfaglige samarbejde er vigtigt. Anette Bryndum Larsen fortæller i denne film om, hvordan man kan få det til at lykkes. Her er det vigtigt at dele bekymringen med forældrene, med mindre der er mistanke om overgreb fra deres side. Det tværfaglige samarbejde er centralt, fordi det kan spænde et sikkerhedsnet ud under de sårbare børn. 9

10 12. Om at se det hele barn (tandlæge) (6:20) Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i den kommunale børne-ungetandpleje ser og følger alle børn og unge i Danmark regelmæssigt, fra de fødes og til de fylder 18 år. Tandplejens personale har skærpet underretningspligt Det betyder, at de skal reagere skriftligt eller mundtligt, så snart de har en mistanke om, at det barn eller den unge, de har i stolen, ikke trives. I denne film fortæller tandlæge Ida Nøhr Larsen om sine erfaringer med at reagere på de ting omkring barnet, der måske ikke helt er, som de burde være. Ida Nøhr Larsen understreger, at det altid handler om at møde barnet eller den unge med respekt og tillid. Og mest af alt handler det om at turde handle på tvivlen for barnets skyld. 13. Dental neglect (tandlæge) (5.02) Overtandlæge Katja Thor fortæller om dental neglect. Det er vedblivende forsømmelser fra forældre i forhold til at opfylde barnets basale behov for tandbørstning. Det handler desuden om hvordan voksne ansvarlige bevidst vælger ikke at opsøge og gennemføre den nødvendige behandling for at sikre barnet smertefrihed, fravær af infektioner og en acceptabel tyggefunktion. Dental neglect kan betyde vedvarende smerter fra tænderne, medføre fejlernæring, påvirke søvnen og dermed også barnets vækst. Katja Thor forklarer med en 10 række eksempler, hvordan dental neglect også kan påvirke barnets selvværd, føre til social isolation og medføre indlæringsvanskeligheder. Dental neglect kan hænge sammen med en anden dysfunktion i barnets familie, og det er derfor vigtigt, at tandplejens personale er opmærksomme på de eventuelle tegn, de ser og hjælper med til at sikre, at familien får den hjælp og støtte, der er brug for. 14. Skærpet opmærksomhed på de små tegn (tandlæge) (6.15) Op til 70 % af alle børn og unge, der udsættes for vold, får skader i hoved-halsområdet. Hos mange af disse børn optræder skaderne også inde i munden, hvor kun tandplejens personale kan se dem. Specialtandlæge og retsodontolog Dorthe Bindslev giver her et indblik i de fysiske tegn på vold mod barnet, som tandplejens personale kan opdage undervejs i behandlingen. Dorthe Bindslev understreger, at barnet skal spørges, hvis man som tandplejepersonale er i tvivl om synlige, ualmindelige mærker på kroppen. Hun opfordrer samtidig til at være systematisk med journalføringen og ekstra grundig med at notere det sete og hørte. Hvis der er en bekymring om et barn eller en ung, så del den med kollegerne, anbefaler hun. I tilfælde af tegn på overgreb, skal der straks underrettes.

11 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 15. Tværfagligt samarbejde (5:38) Her præsenteres et konkret eksempel på et tværfagligt samarbejde, der involverer institution, skole, sundhedspleje, PPR og socialrådgiver. Forældre og ældre børn og unge kan deltage, men drøftelserne kan også ske på tværs af de fagprofessionelle. Skoleleder Yvonne Pedersen, socialrådgiver Katja Nørgaard og psykolog Uffe Mynster fra Holbæk Kommune oplever alle sammen, at møderne kvalificerer deres arbejde. Indsatsen bliver bedre og hjælpen ydes hurtigt og lokalt, både til børn og familier. Man bliver bedre til at komme hele vejen rundt om barnet og til at finde nye handlemuligheder i samarbejdet og ofte kan bekymringerne håndteres lokalt efter at drøftelserne har vist nye forståelser og nye handlemuligheder. Drøftelserne kan også føre til en underretning til de sociale myndigheder eller til at forældrene accepterer, at de sociale myndigheder fremadrettet indgår i den samlede indsats i forhold til barnet. 16. Socialrådgiver: Hvad sker der på rådhuset? (7:58) Socialrådgiver Rikke Ludvigsen fortæller om sagsbehandlingen - processen fra en underretning kommer ind på rådhuset til en familie får hjælp. Hun gennemgår, hvordan man laver en god underretning: konkret og beskriver det man ser, hører og oplever og som tilsammen skaber bekymring for barnets trivsel og udvikling. Den beskriver også det man har forsøgt at gøre, det der har virket og det der ikke har virket. Rikke Ludvigsen tager fat på og gennemgår de spørgsmål, som bekymrer afsendere af underretninger: bliver min underretning taget alvorligt? Hvad sker der? Udtalelser og beskrivelser fra pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle er væsentlige elementer i den børnefaglige undersøgelse. Hvis forældrene acepterer det, kan de, der har underrettet, blive involveret i det videre forløb. Socialrådgiveren oplever, at dette ofte er tilfældet. Barnet rykker, barnet får noget ud af det, fordi vi arbejder tæt sammen med familien og familien rykker også. Det giver mening og det giver pote for børnene. 11

12 Mere viden Når du har brug for mere viden om lovgivningen og regler vedrørende underretning, finder du opdateret lovgivning og vejledning på området på disse to hjemmesider: Socialstyrelsen: Ankestyrelsen: Hvis du mener kommunen ikke gør nok, eller du ikke ved hvor du skal henvende dig, kan du døgnet rundt kontakte Ankestyrelsen: Tlf.: Mail: Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Beredskab når et barn mistrives

Beredskab når et barn mistrives Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere