ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Rettidig omsorg. 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn
|
|
- Jonathan Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Rettidig omsorg 16 temafilm om underretning for faggrupper, der arbejder med børn 1
2 Redaktion af tekst Hans Bülow (Batavia Media ApS) og Søren Gade Hansen (Børnerådet). Filminstruktion Helen Bülow. Produktion Batavia Media ApS for Børnerådet. Produktionen er støttet af: Trygfonden, Bikubenfonden, De Offentlige Tandlæger, Social- og Integrationsministeriet. Udgivet af Børnerådet, marts Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf brd@brd.dk 2
3 Man er nødt til at lytte rigtig, rigtig meget. Sådan indleder én af de unge sin fortælling om en barndom og en ungdom, hvor hun havde brug for hjælp en hjælp hun først fik, da hendes vanskeligheder havde vokset sig rigtig store. Disse film indeholder en række fortællinger og refleksioner. Først fra fire unge, der selv har oplevet at have brug for hjælp under deres opvækst. Derefter fra forskellige fagprofessionelle, der alle i kraft af deres arbejde er i kontakt med børn og har gjort sig tanker om og erfaringer med at handle i forhold til børns signaler om mistrivsel. Filmenes ærinde er ikke at undervise i lovgivning. De inspirerer derimod til, at alle fagprofessionelle løbende taler om, hvordan de hver for sig og sammen kan få øje på, høre og handle i forhold til børn, der udviser tegn på mistrivsel eller børn, som beretter om overgreb og svigt. Alle der arbejder professionelt med børn og unge har en skærpet underretningspligt en pligt til at underrette de sociale myndigheder. Det skal de, når de oplever, at børn og unge har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb. Og alle fagprofessionelle har et medansvar for, at børn og unge trives og udvikler sig optimalt. De seneste års medieomtale af voldsomme sager om årelange overgreb har skabt fornyet opmærksomhed på området. De har med al ønskelig tydelighed vist, at der fortsat er brug for at skærpe den indsats, der ydes - både før, under og efter en underretning. Fokus i de fleste af de omtalte sager har været den indsats, som de sociale myndigheder har ydet i sagerne. Disse film har et andet fokus nemlig på den indsats, som ydes i børns nære hverdagsmiljø. Det er den lokale indsats i skolen eller i fritidsinstitutionen, i sundhedsplejen og hos tandplejen. Det er i samarbejdet med forældrene og med de sociale myndigheder. Det handler om at se og høre børnenes signaler, om at lytte aktivt og involverende, om at sætte ind tidligt og konsekvent. Det er i hverdagsmiljøet barnet kan finde den tryghed og tillid, som er forudsætning for at tale om de allersværeste oplevelser og det er i hverdagsmiljøet signalerne på mistrivsel hurtigst kan opfanges og omsættes til handling. 3
4 De seksten film I de første film kommer de unge selv på banen og fortæller om deres oplevelser af svigt. Det handler også om deres erfaringer fra mødet med de professionelle, der havde muligheden for og ansvaret for at se og høre dem samt ansvaret for at hjælpe dem videre ud af deres problemfyldte situation. Dernæst møder vi forskellige fagpersoner lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og tandlæger der hver især fortæller om deres erfaringer og tanker i mødet med børn, der viser tegn på mistrivsel. Det er ikke færdige løsninger eller eviggyldige modeller, der præsenteres, men de overvejelser, som alle fagprofessionelle er nødt til at gøre sig både hver for sig og sammen med deres kolleger, deres ledere og det tværfaglige netværk i den enkelte kommune. Vi møder et eksempel på et tværfagligt netværk, der yder konsultativ bistand til alle omkring børn. Både når hjælpen kan gives lokalt i institution eller skole i samarbejde med forældrene, og når hjælpen involverer de sociale myndigheder. Først og fremmest fastholdes den konsultative bistand også efter en eventuel underretning er afsendt. Desuden møder vi en socialrådgiver, der fortæller lidt mere alment om det arbejde, der sættes ind, når de sociale myndigheder modtager en underretning. De seksten temafilm kan ses hver for sig. De kan danne rammen om en lokal faglig og tværfaglig diskussion samt om lokal udvikling af kendte handlemuligheder, der styrker den enkeltes beredskab overfor børn, der signalerer mistrivsel. 4
5 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Filmenes indhold og faglige pointer 1. Anna: Redskaber til at bryde tavsheden (6:41) Anna er blevet slået derhjemme. Hun venter længe med at fortælle det til nogen, fordi hun er bange for, at hun ikke vil blive taget alvorligt, og fordi hun ikke er tryg ved, at der vil blive gjort noget ved situationen. Hun er bange for, at der blot bliver talt med hendes mor, så situationen bliver endnu værre. Annas budskab er først og fremmest, at børn og unge skal tages alvorligt. At de personer, som de har mulighed for at henvende sig til, skal være troværdige, have tid og først og sidst skal tage henvendelsen alvorlig og tro på den. De skal holde ord og de skal sætte handling bag ordene. Hun ville have henvendt sig langt tidligere, hvis hun havde vidst flere ting. For det første hvis hun havde vidst, hvad der ville ske, hvis hun talte med en voksen. For det andet hvis hun havde vidst med sikkerhed, at der ville blive handlet. Information til børn og ikke mindst unge i alle skoler er et af Annas bud på, hvad der vil få flere til at henvende sig. 2. Natasia: Se bag facaden (8:48) Natasia fortæller om en skolegang, hvor hun oplever, at lærerne stempler hende som en, der ikke kan noget. Karakterer er et nederlag og hun fortæller, at lærernes bedømmelse af hende betyder, at hun selv holder op med at gøre noget, selv om hun egentlig kan mere derhjemme. Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er ikke-eksisterende..måske på grund af mine forældres fremtoning og hendes mor ringer ikke til skolen, fordi hun ikke vil have, at Natasia bliver stemplet af lærerne. Da moderen smider Natasia ud og hun henvender sig til døgnkontakten, så oplever Natasia, at de sociale myndigheder blot sender hende hjem uden at sætte noget i værk derhjemme hun føler, at de tror hun lyver og hun oplever det igen som et nederlag du er ikke god nok. Først da hun ender på en lukket institution oplever hun voksne lærere der tror på hendes evner, og hun begynder selv at tro på, at hun kan noget og klarer sin afsluttende eksamen godt. Efterfølgende får hun god hjælp af Pigegruppen et projekt der henvender sig til vilde piger. Natasias hovedbudskab er, at man skal lytte rigtig meget til børn og unge, og man skal være mere opmærksom på de små signaler. Det er ikke altid tingene er, som de ser ud til at være. Og så skal man føle sig tryg og sikker for at fortælle de svære ting om forældrene også fordi det jo er ens forældre og man er bange for, hvordan det man fortæller kan ramme dem. Et gennemgående element i filmen er, hvordan en fastlåst opfattelse fra omverdenen forhindrer Natasia i at udvikle sig og i at tale om de vanskeligheder hun møder derhjemme og gør omgivelserne blinde for, hvad der gemmer sig bag Natasias facade. 5
6 De skulle have spurgt mig hvordan jeg havde det. 3. Freja og Ulla: En spildt barndom (19:12) De to søstre fortæller om en barndom fyldt med druk og vold. De gør sig tanker om, at de voksne må have vurderet, at det nok ikke er rigtigt, det de ser og hører. Det kan ikke være så slemt. De gør sig tanker om, at voksne afviser børns beretninger med, at børn gør oprør og at de lytter mere til forældrene end til børnene. Søstrenes fortælling er fyldt med oplevelser af politi, der ser og hører, hvad der foregår i familien, pædagoger, der vurderer pigernes udvikling som dybt problematisk, tandlægen, der ser de rådne mælketænder, skolen der ser den udadvendte søsters voldelige adfærd og hendes tyverier, mavepiner og hovedpiner samt børnefødselsdage, hvor forældrene ikke kommer hjem. Men de oplever også, at ingen gør noget. Måske fordi de er mætte og velplejede, måske fordi far er veltalende og voldsom, måske De skulle have spurgt mig hvordan jeg havde det siger de, og de skulle have set alle de signaler vi sendte ud. Den udadvendte og udadreagerende søster bliver endelig anbragt, men hendes to søskende bliver i hjemmet. Søstrenes oplevelse af ikke at blive set og hørt på en måde, som skabte forandring, har fået dem til at give op specielt den stille pige, der ikke turde sige fra af angst for, at det så kunne blive endnu værre. Deres ønske er, at pædagoger bliver bedre til at lytte til børnene og til at se tingene før det er for sent. Pædagogerne er der jo ikke kun for at holde øje med os, de er der jo også for at passe på os og være sikre på, at vi har det godt - også når vi går derfra. 4. Observér børnenes signaler (lærer) (6:59) AKT-lærer Betina Dohn fortæller om det store ansvar, hun har for at spotte signaler på mistrivsel og for at handle i forhold til det. Der er mange signaler, der kan pege på mistrivsel og hun beskriver den systematiske fremgangsmåde fra bekymring til handling, der er etableret på hendes skole. Når skolen ikke kan komme længere selv, kan bekymringen drøftes i et tværfagligt team, der rummer psykologer, ressourcepædagoger og socialrådgivere. Hvis bekymringen ender med en underretning, fortsættes indsatsen på skolen med rådgivning fra teamet samtidig med, at de sociale myndigheder går i gang. 5. Case: Hellere tidligt end for sent (lærer) (5:54) Lader vi os narre af, at de ydre ting er i orden, at neglene er rene, sproget er godt, begavelsen er god, at forældre har gode jobs? Nogle gange skal der længere tids observationer til for at kunne fange signalerne fra børn, der ikke udsender kraftige og synlige tegn på mistrivsel. Lærer Dorthe Olsen fortæller om sine erfaringer med et sådant barn og også om den lettelse hun føler, da hun endelig når frem til at fremsende underretningen efter også at have talt med pædagogen. 6
7 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 6. De nødvendige samtaler med forældre (7:07) Når der er lavet en underretning, er det vigtigt at etablere det nye samarbejde med forældrene på denne nye platform. Det sker bedst ved det personlige møde, hvor man sidder overfor forældrene og kan tale direkte om, hvad det er der sker. I denne film fortæller lærerne Rasmus Fangsø og Betina Dohn om, hvordan de gennemfører disse samtaler. Det er et svært budskab at aflevere. For på den ene side er det altid et ubehageligt budskab for forældrene og samtalen skal ske i respekt for det - men samtidig er det vigtigt at holde fokus på barnet og at være uærbødig og konfronterende i forhold til det, man har set og hørt. Man skal turde sige det - men respektfuldt, fordi forældrene er dem der har det sværest med samtalen. Det jeg drømmer om det skolen drømmer om er jo en forandring og et samarbejde om en forandring. En anden fare ligger i, at man som lærer kan komme til at spekulere over hvad der sker derhjemme hos barnet. Men fokus skal holdes stramt på det, man selv har set og hørt - og ikke på forestillinger om forældrene og deres livsstil. 7. De nødvendige samtaler med børn (4:00) Lærer Betina Dohn har mange erfaringer med nødvendige samtaler med børn. Hun opfordrer til, at man går forsigtigt frem og spørger med nænsomhed. Jo ældre børnene er, desto vigtigere er den gode relation mellem barn og lærer, hvis barnet eller den unge skal have tillid nok til at tale om det, der er svært derhjemme. For Betina Dohn kan det svære ligge i, at man som lærer ikke kender barnet godt nok. Man kommer til at spørge på en måde, der overskrider barnets grænser og barnet klapper helt i. Tid, interesse og lydhørhed er nøgleord. Udsatte børn er nøjsomme, når man viser dem, at man vil dem - giver man sig tiden til det, så fortæller de. Det er ikke altid klasselæreren, der skal tage samtalen. Alle lærere har et ansvar og en rolle i denne sammenhæng det kan lige så godt være hjemkundskabslæreren som klasselæreren, der har den gode relation til barnet eller den unge. Grundig forberedelse, fokus på omsorg og bekymring i forhold til barnet er nogle af nøgleordene for den gode samtale. 7
8 8. Skab en kultur af åbenhed (pædagog) (6:06) Institutionsleder Henrik Schroeder Nielsen gennemgår, hvordan han arbejder med at skabe en kultur af åbenhed og tillid på institutionen. For børnene skal det blive naturligt at snakke med pædagogerne om de svære emner: Når man har ondt i livet kan man gå til en pædagog eller en lærer. Børnene skal opleve, at de voksne er der for deres skyld, at de har prøvet det før, og at der kommer noget godt ud af at fortælle om det. Det er en udfordring for pædagoger at italesætte, hvad der ikke hører hjemme i et godt børneliv. Pædagoger skal arbejde på at være troværdige mennesker, der uden berøringsangst kan spørge til og tale om det, der er svært. Åbenhed og dialog uden hemmeligheder er en forudsætning også i samarbejdet med forældrene. Den gode relation fra hverdagen kan bære langt, når der opstår problemer. Det kan være svært, men det er vigtigt at turde handle som pædagog. Ingen familie tager skade af en underretning men nogen kan tage skade af, hvis der ikke underrettes, og det er barnet. 9. Case: Pigen med de mærkelige fastre (pædagog) (6:28) Pædagog Mads Juul Øhlenschlæger beretter om de vanskelige følelser af vrede og ubehag, der fulgte med en underretning, han har lavet om en i øvrigt velfungerende pige. Pigen hentes af skiftende fastre og hendes fritid er fyldt med ting hun skal, og uden tid til veninderne. Pigen kommer på et tidspunkt selv og fortæller, at faster slår hende og nedgør hende. Han fortæller om de følelser, som oplevelsen rejser. Samtidig er han også klar over nødvendigheden af at handle. Både fordi det er en pligt i henhold til loven, men også fordi det ville være endnu mere ubehageligt at gå rundt og vide, hvad der er sket med pigen uden at gøre noget. Mads Juul Øhlenschlæger gør meget ud af at berolige pigen i forhold til den videre proces med samtale med faderen og underretningen, der selvfølgelig drøftes med lederen. Faderen forsøger at få Mads til at droppe sagen. Han lover, at fasteren ikke kommer mere og forsøger på den måde at komme ud af konflikten uden en underretning. Mads fastholder underretningen. 8
9 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 10. Reagér aktivt på bekymringen (sundhedsplejerske) (5:37) Sundhedsplejerske Lisbeth Wilms beskriver, hvordan denne faggruppe har mulighed for at hjælpe omsorgssvigtede børn. De kender ofte hele familien nogle af børnene måske siden fødslen og de kan bl.a. være med til at samle informationer. Et af de svære områder er de tilfælde, hvor omsorgssvigtet ikke er så åbenlyst. Det er et krævende og helt afgørende arbejde at registrere observationerne. Noget af det svære ligger i at sikre, at der ikke går for lang tid. Opbygningen af tillid til børnene er helt central. Og det tager tid at afdække de reelle problemstillinger hos børnene. Introverte børn, der skjuler omsorgssvigten, kan være en særlig udfordring i sundhedsplejerskens arbejde. 11. Sundhedsplejersken møder alle børn (sundhedsplejerske) (7:46 Sundhedsplejerske Anette Bryndum Larsen møder vidt forskellige reaktioner hos børnene, når de første gang skal til sundhedsplejerske. Hun lægger godt mærke til og bruger altid tid på at vurdere tegn på dårlig trivsel. Hun udveksler synspunkter med de andre faggrupper om børnene. Ofte kommer forældrene til hende med helbredsmæssige bekymringer om deres børn. Når de så får snakket det igennem, så kan der bagved ligge en historie om en hel familie, der mistrives. Både samarbejdet med forældrene og det tværfaglige samarbejde er vigtigt. Anette Bryndum Larsen fortæller i denne film om, hvordan man kan få det til at lykkes. Her er det vigtigt at dele bekymringen med forældrene, med mindre der er mistanke om overgreb fra deres side. Det tværfaglige samarbejde er centralt, fordi det kan spænde et sikkerhedsnet ud under de sårbare børn. 9
10 12. Om at se det hele barn (tandlæge) (6:20) Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter i den kommunale børne-ungetandpleje ser og følger alle børn og unge i Danmark regelmæssigt, fra de fødes og til de fylder 18 år. Tandplejens personale har skærpet underretningspligt Det betyder, at de skal reagere skriftligt eller mundtligt, så snart de har en mistanke om, at det barn eller den unge, de har i stolen, ikke trives. I denne film fortæller tandlæge Ida Nøhr Larsen om sine erfaringer med at reagere på de ting omkring barnet, der måske ikke helt er, som de burde være. Ida Nøhr Larsen understreger, at det altid handler om at møde barnet eller den unge med respekt og tillid. Og mest af alt handler det om at turde handle på tvivlen for barnets skyld. 13. Dental neglect (tandlæge) (5.02) Overtandlæge Katja Thor fortæller om dental neglect. Det er vedblivende forsømmelser fra forældre i forhold til at opfylde barnets basale behov for tandbørstning. Det handler desuden om hvordan voksne ansvarlige bevidst vælger ikke at opsøge og gennemføre den nødvendige behandling for at sikre barnet smertefrihed, fravær af infektioner og en acceptabel tyggefunktion. Dental neglect kan betyde vedvarende smerter fra tænderne, medføre fejlernæring, påvirke søvnen og dermed også barnets vækst. Katja Thor forklarer med en 10 række eksempler, hvordan dental neglect også kan påvirke barnets selvværd, føre til social isolation og medføre indlæringsvanskeligheder. Dental neglect kan hænge sammen med en anden dysfunktion i barnets familie, og det er derfor vigtigt, at tandplejens personale er opmærksomme på de eventuelle tegn, de ser og hjælper med til at sikre, at familien får den hjælp og støtte, der er brug for. 14. Skærpet opmærksomhed på de små tegn (tandlæge) (6.15) Op til 70 % af alle børn og unge, der udsættes for vold, får skader i hoved-halsområdet. Hos mange af disse børn optræder skaderne også inde i munden, hvor kun tandplejens personale kan se dem. Specialtandlæge og retsodontolog Dorthe Bindslev giver her et indblik i de fysiske tegn på vold mod barnet, som tandplejens personale kan opdage undervejs i behandlingen. Dorthe Bindslev understreger, at barnet skal spørges, hvis man som tandplejepersonale er i tvivl om synlige, ualmindelige mærker på kroppen. Hun opfordrer samtidig til at være systematisk med journalføringen og ekstra grundig med at notere det sete og hørte. Hvis der er en bekymring om et barn eller en ung, så del den med kollegerne, anbefaler hun. I tilfælde af tegn på overgreb, skal der straks underrettes.
11 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 15. Tværfagligt samarbejde (5:38) Her præsenteres et konkret eksempel på et tværfagligt samarbejde, der involverer institution, skole, sundhedspleje, PPR og socialrådgiver. Forældre og ældre børn og unge kan deltage, men drøftelserne kan også ske på tværs af de fagprofessionelle. Skoleleder Yvonne Pedersen, socialrådgiver Katja Nørgaard og psykolog Uffe Mynster fra Holbæk Kommune oplever alle sammen, at møderne kvalificerer deres arbejde. Indsatsen bliver bedre og hjælpen ydes hurtigt og lokalt, både til børn og familier. Man bliver bedre til at komme hele vejen rundt om barnet og til at finde nye handlemuligheder i samarbejdet og ofte kan bekymringerne håndteres lokalt efter at drøftelserne har vist nye forståelser og nye handlemuligheder. Drøftelserne kan også føre til en underretning til de sociale myndigheder eller til at forældrene accepterer, at de sociale myndigheder fremadrettet indgår i den samlede indsats i forhold til barnet. 16. Socialrådgiver: Hvad sker der på rådhuset? (7:58) Socialrådgiver Rikke Ludvigsen fortæller om sagsbehandlingen - processen fra en underretning kommer ind på rådhuset til en familie får hjælp. Hun gennemgår, hvordan man laver en god underretning: konkret og beskriver det man ser, hører og oplever og som tilsammen skaber bekymring for barnets trivsel og udvikling. Den beskriver også det man har forsøgt at gøre, det der har virket og det der ikke har virket. Rikke Ludvigsen tager fat på og gennemgår de spørgsmål, som bekymrer afsendere af underretninger: bliver min underretning taget alvorligt? Hvad sker der? Udtalelser og beskrivelser fra pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle er væsentlige elementer i den børnefaglige undersøgelse. Hvis forældrene acepterer det, kan de, der har underrettet, blive involveret i det videre forløb. Socialrådgiveren oplever, at dette ofte er tilfældet. Barnet rykker, barnet får noget ud af det, fordi vi arbejder tæt sammen med familien og familien rykker også. Det giver mening og det giver pote for børnene. 11
12 Mere viden Når du har brug for mere viden om lovgivningen og regler vedrørende underretning, finder du opdateret lovgivning og vejledning på området på disse to hjemmesider: Socialstyrelsen: Ankestyrelsen: Hvis du mener kommunen ikke gør nok, eller du ikke ved hvor du skal henvende dig, kan du døgnet rundt kontakte Ankestyrelsen: Tlf.: Mail: Børnerådet Vesterbrogade 35A 1620 København V Tlf brd@brd.dk 12
Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mere12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet
København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereDET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.
DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereHvad siger du til forældrene? Hvad siger du?
Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereUndervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?
Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereBryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Vold
DIALOGKORT Myndighedsområdet Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Vold.indd 1 15/01/13 11.41 Du er på hjemmebesøg i forbindelse
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 391 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU alm. del samrådsspørgsmål T og U Dato
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereMarie Hviid, overtandlæge.
Børnerådet lancerede den 16. juni filmserien "Rettidig omsorg" om den tidlige indsats i forhold til opsporing af udsatte børn og unge. Lanceringen lå lige før en lang sommerferie, og derfor kaster vi nu
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs merekonference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf
Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk
Læs merePIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereØdelæggelse af computer
Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereForslag til Vestermarkskolens trivselspolitik
d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereAnti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.
Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mere