Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Børne- og Uddannelsesudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 09. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:10 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Katrine Vendelbo Dencker Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Godkendelse af dagsorden Lukkeuger i dagtilbud, SFO og klubber i Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler Rusmiddelhandleplan Brugerportal for skoler og dagtilbud Evaluering af studietur til Island den oktober Sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler pr orientering HH-Skole- og Kultursamarbejdet - orientering Læseresultater i skoleåret 2014/ orientering Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling - orientering Partnerskab med Danske Skoleelever om "Elevvenlig Kommune" - orientering Status på fremtidens folkeskole - orientering Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Meddelelser Eventuelt...43 Bilagsliste...44

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valgruppe. Sagsfremstilling Katrine Vendelbo Dencker (O) har meldt afbud. Ib Kirkegaard (O) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Katrine Vendelbo Dencker (O) har lovligt forfald. 2. af det godkendes, at Ib Kirkegaard (O) er indkaldt som rette stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Indstillingen godkendt.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Dagsordenen godkendt med den tilføjelse, at punkt 12 blev behandlet efter punkt 2.

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Lukkeuger i dagtilbud, SFO og klubber i 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18928 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet den 11. oktober 2010, at dagtilbud fra 2011 skulle holde lukket yderligere én uge årligt og SFO/klubber 2 uger årligt. SFO og klubber holder lukket i uge 29 som den ene af lukkeugerne samt på Grundlovsdag. I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet, at Grundlovsdag ikke længere er lukkedag i dagtilbuddene. Retsgrundlag Jf. Dagtilbudsloven 23 har kommunen pligt til at sikre pasning for alle børn fra 26 uger til skolestart. Jf. Vejledning om Dagtilbud mv. gældende pr. 1. marts 2015, er kommunen forpligtet til stille et alternativt dagtilbud efter dagtilbudsloven til rådighed for børnene, hvis der holdes lukkedage. Denne forpligtelse er dog ikke gældende på Grundlovsdag og juleaften. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politiker. Sagsfremstilling 1. I SFO og klubber er der følgende faste lukkedage: De tre dage før påske Grundlovsdag Jule- og nytårsaftensdag Uge I dagtilbuddene er der følgende faste lukkedage: De tre dage før påske Jule- og nytårsaftensdag Ud over disse dage er det besluttet, at der skal være lukket én uge i dagtilbud, SFO og klubber. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler at placere lukkedagene i ugen mellem jul og nytår fra tirsdag den 27. til mandag den 2. januar begge dage inklusiv. Skolernes juleferie er fra den 21. december 2016 til den 3. januar Begge dage inklusiv. For forældre, der både har barn/børn i et dagtilbud og i skole/sfo, er det vigtigt, at lukkedagene falder ens, så forældrene ikke skal bruge unødigt mange feriedage på lukkedage i institutionerne. 3. Alternativ pasning i dagtilbud

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 I forbindelse med lukkedagene i juleferien 2016/2017 vil der som de foregående år blive udpeget ét dagtilbud og én SFO, som skal holde åbent for dokumenteret behov for pasning. Disse to institutioner dækker hele kommunen. Kommunen er ikke forpligtet til at stille dagtilbud til rådighed Grundlovsdag og den 24. december. Forpligtigelsen til at skulle holde åbent for dokumenteret behov for pasning gælder ikke på klubområdet. Der er indkommet ønske fra skoler og institutioner om, at den politiske beslutning vedrørende lukkedage placeres i foråret for at imødekomme skolernes planlægning. Derudover vil det give Center for Dagtilbud og Skoler mulighed for at koordinere lukkedagene i dagtilbud, SFO er og klubber med skolernes ferieplan. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler derfor, at sagen vedrørende lukkeuger kommer på i marts måned fremover. Det betyder, at lukkedagene for 2017 fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget i marts Økonomi/Personaleforhold Sagen er afledt af beslutningen i forbindelse med vedtagelse af budget samt beslutningen om vedtagelse af budget Kommunikation/Høring Dagtilbud, SFO og klubber skal orienteres om placering af lukkedage i 2016 og skal efterfølgende sørge for, at alle forældre bliver orienteret om dette på deres egne hjemmesider og intrasystem. Der skal desuden orienteres om lukkedagenes placering på Helsingør Kommunes hjemmeside. Center for Dagtilbud og Skoler er ansvarlig for at dette sker. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at den ekstra lukkeuge fastlægges i 2016 således, at dagtilbud, SFO og klubber holder lukket fra tirsdag den 27. december 2016 til mandag den 2. januar 2017 (begge dage inklusiv). 2. at sagen vedrørende lukkeuger fremadrettet er fast punkt på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet i marts måned. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Ad 1: Et flertal, Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Ib Kirkegaard (O) og Mette Lene Jensen (V), godkendte indstillingen. Allan Berg Mortensen (Ø) kunne ikke godkende indstillingen, da Enhedslisten er imod lukkeuger og lukkedage. Ad 2: Indstillingen godkendt.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22798 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med nedlæggelse af dagplejen for særligt sårbare børn besluttede Byrådet den 25. august 2014 at etablere et gruppetilbud Månerne i Børnehuset Abildvænget til ca. 6 børn. Efterfølgende er tilbuddet udvidet med yderligere 6 børn i et grupperum, som er beliggeende ved siden af det andet Månetilbud, så der fra sommeren 2015 er to grupper af hver 6 børn. Der er 2 pædagoger og 1 medhjælper i hver gruppe. Personalet i de to grupper vil arbejde tæt sammen om børnene. I børnehuset har man opnået en stor ekspertise med de sårbare børn, opnået en vidensdeling og overlapning af personale, som børnene kender ved ferier, sygdom m.m. Børnehuset Abildvænget havde økonomi og personalet til selv at afholde i 2015, og det blev besluttet, at centeret skulle udarbejde et driftsønske til Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af budget Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til vision 2020 Tidlig indsats, fokusområdet tidlig indsats og en inkluderende kultur. Sagsfremstilling Der var udarbejdet et driftsønske til budget På budgetområde 515 er der indefrosne midler på kr., som er fremkommet ved tidligere års mindre forbrug fra nedlagte institutioner. Der er tale om mindreforbrug, som vedrører Børnehusene Stauninggården og Vestergården. Der vil til Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af budget blive udarbejdet et driftsønske på kr. Økonomi/Personaleforhold Udgiften til drift af det udvidede Månetilbud finansieres i 2016 af indefrosne midler på kr., som er fremkommet ved tidligere års mindre forbrug fra nedlagte institutioner. Der er tale om mindreforbrug som vedrører Børnehusene Stauninggården og Vestergården. Der vil til Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af budget blive udarbejdet et driftsønske på kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at udgiften til drift af det udvidede Månetilbud finansieres i 2016 af indefrosne midler på kr., som er fremkommet ved tidligere års mindre forbrug fra nedlagte institutioner. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Udvalget godkender indstillingen og anbefaler frigivelse af de indefrosne midler i forbindelse med overførselssagen for budget 2015.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23394 Byrådet høringssvar styrelsesvedtægt redigeret udg. okt 2015 Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler Indledning/Baggrund Sagen om revidering af styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler genoptages efter høring i skolebestyrelserne. Retsgrundlag Ifølge (LBK nr. 665 af 20/06/2014) Folkeskoleloven 41 skal kommunerne have en styrelsesvedtægt for kommunens skoler. Det fremgår af loven, at: Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om: 1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. 2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. 42, stk. 4. 3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af 40, stk. 5. Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v. Der er ikke noget lovkrav om, hvor ofte styrelsesvedtægten skal revideres. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Børne- og Uddannelsesudvalget har ved behandling af sagen den 2. februar 2015 foreslået, at 17 i den gældende styrelsesvedtægt bortfalder: 17 De forældrevalgte medlemmer og elevrepræsentanterne modtager diæter og befordringsgodtgørelse efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 14. juli Styrelsesvedtægten har været sendt i høring i skolebestyrelserne. Høringssvarene ses i kommenteret form og i deres fulde længde i bilaget. 1. Forslag om bortfald af diæter til skolebestyrelsesmedlemmer På grundlag af de indkomne høringssvar anbefaler Center for Dagtilbud og Skoler, at diæter til forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne bortfalder. Center for Dagtilbud og Skoler mener dog, at der er en væsentlig pointe i, at både politikerne og kommunen erkender de forældrevalgte medlemmers arbejde, men dette kan gøres fx ved arrangementer, som vedrører udviklingen af folkeskolerne eller i andre sammenhænge. Den primære anerkendelse foregår gennem samarbejdet mellem skolernes ledere og den enkelte bestyrelse. Hvis samtlige bestyrelsesmedlemmer inklusive elever fik udbetalt diæter for alle 12

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 bestyrelsesmøder på et skoleår, ville den samlede udgift beløbe sig til kr. om året. Hvis repræsentanter fra erhvervslivet også skulle have diæter, vil dette beløbe sig til yderligere kr. Den samlede udgift til diæter til skolebestyrelsesmedlemmer i 2014 beløb sig til kr. Beløbet er ikke større, da det langt fra er alle bestyrelsesmedlemmer, der benytter sig af muligheden for at få diæter. 2. Øvrige forslag i høringssvarene Espergærde Skoledistrikt foreslår, at det tilføjes i delegationsplanen, at skolerne fastsætter organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Center for Dagtilbud og Skoler bakker op om dette forslag. Tikøb Skole foreslår, at de kan have to elever i skolebestyrelsen i stedet for den nuværende ene. Center for Dagtilbud og Skoler er enig i, at der bør sidde to elever i alle bestyrelser. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at det ændres til to elever på Tikøb og Hornbæk Skole. Helsingør Skoledistrikt foreslår, at valg blandt medarbejdere kan afholdes elektronisk, da det uhensigtsmæssigt at skulle samle hele personalet for at afholde valg. Center for Dagtilbud og Skoler mener, at dette er en god ide, når vi har skoler med flere matrikler. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at diæter til forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne bortfalder. 2. at det tilføjes i delegationsplanen, at skolerne fastsætter organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 3. at Tikøb og Hornbæk Skole kan have to elever i skolebestyrelsen i stedet for den nuværende ene. 4. at valg blandt medarbejdere kan afholdes elektronisk. 5. at styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer sendes til vedtagelse i Byrådet. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat. Supplerende sagsfremstilling Siden udvalgsmødet den 13. april 2015 er der foretaget nogle lovtekniske korrektioner i vedtægten. Det betyder, at 1. Kapitel 2 1 om Byrådets rolle er kortet ned og henvise til 40 i Folkeskoleloven 2. Sammensætningen af bestyrelserne nu fremgår af selve vedtægten og ikke som tidligere kun af bilagene. 3. I bilagene er delegationsplanen for delegeringen til det administrative niveau og til skolebestyrelserne i forhold til hvem der beslutter, indstiller og udtaler sig samt

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 11 skolebestyrelsernes sammensætning taget ud som selvstændige bilag. 4. Under afsnittet valg til skolebestyrelser er der tilføjet tekst om valgtidspunkt og fredsvalg. Der er ikke sket ændringer i forhold til selve indholdet af teksten. Desuden er der i perioden efter den 13. april 2015 blevet vedtaget et budgetforlig for , hvor diæter til skolebestyrelser bortfalder. Tikøb Skole og Hornbæk Skole har tilpasset antallet af elever i skolebestyrelsen, da loven kræver, at der mindst to elever i bestyrelsen. Styrelsesvedtægten er tilrettet efter det, som Center for Dagtilbud indstiller på baggrund af høringssvarene. Det drejer sig om følgende formuleringer: 1. På side 14 er den tidligere formulering fordeling af specialundervisningstimetallet ændret til organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Hvilket fremgår således af delegationsplanen: Byråd ØK/ LPO B&Uudvalg Centerchef Skolebestyrelse Skoleleder organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand B I Der er ikke tale om en yderligere uddelegering blot en præcisering af eksisterende praksis jf. Inklusion På side 7 er følgende tilføjet: Skolelederen kan i samråd med A-MED lokalt beslutte at gennemføre valget elektronisk. Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at det uddybes i delegationsplanen, at skolerne fastsætter organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 2. at valg blandt medarbejdere kan afholdes elektronisk. 3. at styrelsesvedtægten med de foreslåede ændringer sendes til vedtagelse i Byrådet. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Indstillingerne anbefales, idet det understreges, at der menes delegationsplanen i Styrelsesvedtægten under den 1. indstilling.

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Rusmiddelhandleplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/11821 Byrådet Bilag Rusmiddelplan.pdf Rusmiddelhandleplan Helsingør, udkast.pdf Rusmidler statistik Helsingør.pdf Indledning/Baggrund Udvalg for Tryghed og Forebyggelse drøftede kommunens rusmiddelindsats for unge den 20. marts På den baggrund har udvalget ønsket at lægge et udkast til en rusmiddelplan frem for Byrådet i efteråret Rusmiddelplanen indgår i budgetforlig : Parterne er enige om at iværksætte en rusmiddelhandleplan forankret i HelsingUng. Formålet med rusmiddelhandleplanen er at fastholde de unge i uddannelse og sikre, at de ikke dropper ud af uddannelsessystemet pga. forbrug af hash. Planen skal sikre koordination og håndtering af et stigende forbrug af hash blandt unge på skoler og uddannelser. Ud over forankring i HelsingUng understreger parterne, at den kommende rusmiddelhandleplan skal ses i sammenhæng med det nye tiltag Headspace. Center for Særlig Social Indsats har i samarbejde med andre centre, skoler og uddannelsessteder udarbejdet et udkast til en rusmiddelplan. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Rusmiddelhandleplanen formål Handlingsplanens retter sig i mod børn og unge, og fokuserer primært på unges forbrug af hash. Drøftelserne i Udvalg for Tryghed og Forebyggelse peger på, at hash blandt mange unge og deres forældre opfattes som relativt ufarligt. Flere aktører herunder boligområderne og nogle uddannelsesinstitutioner oplever et stigende forbrug af hash. Formålet med rusmiddelplanen er at sikre en forebyggende indsats på alle skoler og ungdomsuddannelser i Helsingør Kommune. en koordineret indsats for unge, der har problemer med rusmidler. at unge med misbrug fastholdes i deres grundskole/ungdomsuddannelse. overblik over indsatser og tilbud og en klar rollefordeling mellem professionelle. 2. Rusmiddelhandleplanens indhold Det vedlagte udkast til en rusmiddelhandleplan indeholder 10 indsatser. Planen vil være forankret i HelsingUng, der er en enhed under Rusmiddelcenteret.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Kendskab til det nuværende udgangspunkt Undersøgelse af hvordan vi i grundskolen og på ungdomsuddannelserne tackler unge og rusmidler, for at vi bedre kan lave en fælles fokuseret indsats (jf. bilag). Udarbejdes foråret Etablering af rusmiddelpolitik på skoler Der etableres en rusmiddelpolitik på alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder også Ungdomsskolen og produktionsskolen Sundet. Udarbejdes foråret Tydeligt overblik over tilbud Det skal være tydeligt for alle, hvilke tilbud der er i Helsingør Kommune til unge med rusmiddelproblematikker (misbrug). Der udarbejdes et samlet digitalt katalog. Udarbejdes inden sommeren HelsingUng yder konsulentbistand HelsingUng har som et fast tilbud mulighed for at yde konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af konkrete rusmiddelpolitikker på skolen/institutioner. Løbende tilbud Behandlingsguide HelsingUng udarbejder en behandlingsguide, som giver anvisninger, råd og vejledninger til hvordan fagpersoner kan arbejde med og motivere unge. Efteråret Skolers inddragelse i Best Practice-netværk Skoler inddrages i det eksisterende samarbejde mellem Familierådgivningen, Lokalcentret, SSPK og HelsingUng. Efteråret Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole Der iværksættes et forsøg med en fokuseret indsats på en erhvervsskole, hvor HelsingUng vil være fysisk til stede på skolen. HelsingUng vil etablere en rådgivning for elever og lærere og bidrage til undervisningen om emnet i det nye fag Samfund og sundhed. Iværksættelse august Afholdelse af konference Der afholdes en årlig konference, hvor deltagerne er fagpersoner fra de relevante tilbud, der arbejder med unge fra år i kommunen. Første konference i efteråret 2016.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Klarlæggelse af udgifter Der vil være afledte udgifter i forbindelse med ovenstående, alt efter hvilke indsatser, der skal prioriteres og igangsættes. Afklares ultimo 2015 (se afsnit om økonomi/personaleforhold) Konkret formulering af handleplan samt evaluering Handleplanen skal indeholde milepæle og succesmål. Samlet evaluering i efteråret August Anbefaling Der er ikke afsat midler til rusmiddelhandleplanen i budgetforliget. Udvalg for Tryghed og Forebyggelse har afsat kr. til en konference i Som det fremgår af afsnittet om Økonomi/Personaleforhold herunder, kan ikke alle indsatser i handlingsplanen gennemføres uden ekstra midler. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, at Rusmiddelhandlingsplanen finansieres af tilbagefaldsmidlerne vedrørende udløbne helhedsplaner i boligområderne (i alt kr. årligt i 2016, 2017 og 2018). Økonomi/Personaleforhold Der er ikke afsat midler til rusmiddelhandleplanen i budgetforliget. En række af de foreslåede indsatser kan realiseres inden for eksisterende rammer. Udgifter, der ikke kan afholdes inden for eksisterende rammer Punkter i handlingsplan Kendskab til det nuværende udgangspunkt kr. 3. Tydeligt overblik over tilbud kr. 5. Behandlingsguide kr. 7. Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole 8. Afholdelse af årlig konference 10. Konkret formulering af handleplan (skoleår): kr. hvis ikke puljemidler opnås (Udvalg for Tryghed og Forebyggelse kr kr. har afsat kr.) Der kan være behov for at pege på yderligere ressourcer til Budget 2017 og 2018 Udgifter i alt kr kr kr. Der mangler således i alt kr. for at de foreslåede indsatser kan gennemføres. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, at tilbagefaldsmidlerne vedrørende udløbne helhedsplaner finansierer disse indsatser. I løbet af september 2015 forventes der svar på puljeansøgning, jf. indsats 7.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 Kommunikation/Høring Socialudvalgets forslag til en rusmiddelhandleplan sendes til høring i Børne- og Uddannelsesudvalget og Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Tidsplan Socialudvalget Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Socialudvalget Økonomiudvalget Byrådet 7. oktober 4. november 9. november 2. december 7. december 14. december Indstilling Center for Særlig Social Indsats og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at forslaget til rusmiddelhandleplan godkendes med eventuelle kommentarer eller tilføjelser. 2. at midler til de indsatser, der ikke kan gennemføres inden for eksisterende rammer (i alt kr.), tages fra tilbagefaldsmidlerne vedrørende udløbne helhedsplaner. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Lisbeth Læssøe, Duygu A. Ngotho Indstillingerne anbefales. Supplerende sagsfremstilling 1. Projekt fik ikke puljemidler HelsingUng og Erhvervsskolen har ikke modtaget eksterne midler til projektet beskrevet i handlingsplanen, Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole (punkt 2.7 i sagsfremstillingen). Projektet, der er planlagt til at løbe i 2016 og 2017, kan gennemføres for kr. 2. Supplement til anbefaling af finansiering Efter Socialudvalgets behandling af sagen og i lyset af, at der ikke er opnået ekstern finansiering på kr. til Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole, anbefaler Center for Kultur, Idræt og Byudvikling følgende: At det samlede beløb på kr. til de kommende tre års udgifter til gennemførelse af Rusmiddelplanen finansieres af 2015-tilbagefaldsmidlerne fra tre udløbne boligsociale helhedsplaner, hvor der p.t. henstår kr Revideret oversigt over finansieringsbehov Udgifter, der ikke kan afholdes inden for eksisterende rammer Punkter i handlingsplan Kendskab til det nuværende udgangspunkt kr. 3. Tydeligt overblik over tilbud kr.

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Behandlingsguide kr. 7. Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole (skoleåret ) 8. Afholdelse af årlig konference 10. Konkret formulering af handleplan kr. (Udvalg for Tryghed og Forebyggelse har afsat kr.) kr kr. Der kan være behov for at pege på yderligere ressourcer til Budget 2017 og 2018 Udgifter i alt kr kr kr. 3. Høring hos repræsentanter for målgruppen Ungdomsskolen Helsingør samler en gruppe unge repræsentanter for målgruppen, drøfter oplægget og sender kommentarer til udkastet forud for Socialudvalgets møde den 2. december. UNGE STEMMER og arbejdet med at afdække mulighederne for et kommende ungdomsråd er forankret i Ungdomsskolen. Indstilling Center for Særlig Social Indsats og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udkast til rusmiddelhandleplan kommenteres. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Udvalget anbefaler Rusmiddelhandleplan og forslag til finansiering.

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Brugerportal for skoler og dagtilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22037 Byrådet Faktaark Samarbejdsplatformen.docx Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Tilslutningsaftale_Samarbejdsplatformen.pdf Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Bilag 2 - Økonomien i projektet_samarbejdsplatformen.pdf Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI _ Bilag 1_Baggrund og løsningsbeskrivelse_samarbejdsplatformen.pdf Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - Brev til direktøren om tilslutning til fælleskommunalt udbud af en samarbejdsplatform til folkeskole og dagtilbud.pdf Indledning/Baggrund Som et led i folkeskolereformen blev der i 2014 aftalt et brugerportalsinitiativ (BPI) mellem KL og regeringen. Aftalen betyder, at beslutningskompetencen i forhold til brugervendte digitale løsninger i folkeskolen fastholdes i kommunerne, og at kommunerne til gengæld er forpligtet på at anskaffe to overordnede digitale løsninger til skolerne: en samarbejdsplatform og en læringsplatform. Helsingør Kommune har anskaffet læringsplatformen Meebook til afprøvning i skolerne i skoleåret 2015/2016. Helsingør Kommune skal afgøre om kommunen vil tilslutte sig det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatformen. Tilslutningen indebærer at kommunen forpligter sig til at aftage samarbejdsplatformen i op til 8 år. Hvis kommunen tilsvarende ikke tilslutter sig udbuddet, vil der forventeligt gå op til 8 før der gennemføres et nyt fælleskommunalt udbud. Kommunen kan alternativt selv gennemføre et EU-udbud, hvilket kræver at der afsættes midler til det. Det er desuden en stor pædagogisk og teknisk opgave at løfte lokalt. Retsgrundlag Folkeskolereform Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Vision om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune, herunder attraktive og kreative læringsmiljøer, samt kommunens Digitaliseringsplan 0-18 år. Sagsfremstilling Regeringen og KL aftalte i juni 2014, som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 at realisere initiativet om samarbejdsplatformen fælleskommunalt. Det skal ske gennem en fælles digital udviklingsplan for folkeskolen, der inkluderer en ny fælles infrastruktur og et kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel. Kommunerne får dermed et tilbud om at deltage i et fælleskommunale udbud på udvikling og drift af samarbejdsplatformen. Kommunerne beslutter selv om de vil tilslutte sig udbuddet, og afholder selv udgiften til både anskaffelse og drift af platformen, som det i dag sker med SkoleIntra.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Den fælleskommunale samarbejdsplatform forventes klar til implementering cirka , og vil være i drift i alle skoler til skoleåret 2018/2019. Det skønnes at de væsentligste fordele ved at deltage i det fælleskommunale udbud og samarbejde om samarbejdsplatformen er: At folkeskolens brugere oplever at det er det samme system der anvendes. Det vil således være en fordel for forældre der har børn på skoler i forskellige kommuner At KLs aftale med regeringen stiller ambitiøse krav til en ny løsning, som det vil være vanskeligt for kommunerne at sikre, og at kommunerne ikke enkeltvis har den viden der skal til selv at etablere et så ambitiøst system At en fælles løsning vil være mere omkostningseffektiv både med hensyn til udvikling og drift. Helsingør Kommune får dermed en billigere udvikling og drift af samarbejdsplatformen, i kraft af at en stort antal kommuner deltager i udbuddet. Det er en tidskrævende opgave for kommunen at løfte et udbud alene, da det både kræver stor viden om de specifikke krav i forbindelse med folkeskolereformen, og viden i at omsætte disse til tekniske og systemmæssige krav At en fælles løsning vil reducere risici i folkeskolens systemlandskab gennem færre integrationer til andre digitale løsninger, fx læringsplatforme, nyt Unilogin-system der også vil omfatte forældrene osv.. At mange kommuners deltagelse bidrager til at udvikle samarbejdsplatformen, og sikre at den konstant er teknologisk tidssvarende, til alle brugeres fordel Helsingør Kommune har i digitaliseringsplanen for 0-18 års området som mål, at der skal anskaffes en fælles kommunikationsportal for alle. Det indebærer at kommunen skal købe et system der også kan omfatte kommunikation med forældre på dagtilbudsområdet. Den samarbejdsplatform KL sender i udbud vil som en fase 2 også komme til at omfatte dagtilbudsområdet, så målet kan nås ved, at kommunen tilslutter sig udbuddet på samarbejdsplatformen. Økonomi/Personaleforhold KOMBIT der gennemfører det fælleskommunale udbud af Samarbejdsplatformen har udmeldt forventede priser pr. barn pr. år i de 8 år udbuddet gælder. For skolebørn er prisen kr. 78 og for daginstitutionsbørn er det 97,1 kr. Den forventede pris for et daginstitutionsbarn er højere fordi antallet af børn er mindre end for skolerne, og fordi der skal tilkøbes UNI-login til forældre på dagområdet for at de kan tilgå platformen. KL og KOMBIT gør opmærksom på, at priserne på Samarbejdsplatformen generelt vil være højere end kommunernes udgifter til SkoleIntra i dag, da opgaven er at udvikle et nyt system med standarder for integration til alle andre IT-services, systemer og programmer som skoler og daginstitutioner anvender, og får brug for i fremtiden. KL anvender analogien, at SkoleIntra skal ses som en gammel bil der er tilbagebetalt, og at der nu skal anskaffes en ny bil der kan meget mere, er teknologisk tidssvarende og at den fastholdes tidssvarende i driftsårene. For skolernes vedkommende så afholder de selv udgiften til SkoleIntra, denne udgift vil stige, men tallene kendes først i november. For daginstitutionernes vedkommende vil Samarbejdsplatformen erstatte NemBørn-løsningen. NemBørn betales i dag fælles af dagområdet, det forventes at driftsudgifterne til Samarbejdsplatformen vil være lidt højere end det der betales for NemBørn i dag. Tallene kendes først i november.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 20 Kommunikation/Høring Der kommunikeres løbende til skoler og dagtilbud vedrørende brugerportalsinitiativet. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Helsingør Kommune tilslutter sig det fælleskommunale udbud af samarbejdsplatformen for Skole og Dagtilbud, og indgår i samarbejdet om at udvikle en kvalitativ stærk samarbejdsplatform, der kan udvikles løbende og som kan driftes så billigt som muligt. Beslutninger Direktionen den Sagen udsat til næste møde Beslutninger Direktionen den Sagen videresendes til politisk behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Indstillingen anbefales.

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Evaluering af studietur til Island den oktober Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22947 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget har været på studietur til Island fra den oktober I denne sag ønskes Børne- og Uddannelsesudvalgets evaluering af studieturen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til vision 2020, herunder målet om livslang læring, hvor det bl.a. er formuleret, at alle skal opleve høj faglighed i dagtilbud og skoler samt attraktive og kreative læringsmiljøer. Sagsfremstilling Formålet med studieturen til Island for Børne- og Uddannelsesudvalget var: 1. at studieturen gav indblik i, hvordan kreativitet, innovation og iværksætterundervisning anvendes og implementeres på forskellige niveauer i det islandske uddannelsessystem. 2. at studieturen øgede forståelsen for begreberne innovation og entreprenørskab i relation til undervisning. 3. at studieturen inspirerede til det videre arbejde med implementeringen af folkeskolereformens krav om, at alle elever skal have kompetencer, som kombinerer innovationsundervisning med fagets faglige målsætninger og arbejdsformer. Børne- og Uddannelsesudvalget bedes evaluere følgende vedrørende studieturen til Island: Det faglige indhold Rammerne for studieturen, herunder rejselængden, hotel, bespisning etc. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 22 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at studieturen til Island evalueres. 2. at Børne- og Uddannelsesudvalget fremhæver pointer fra studieturen, der særligt kan inspirere til videreudvikling af dag- og skoleområdet i Helsingør Kommune. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Ad 1: Evalueret. Ad 2: Center for Dagtilbud og Skoler arbejder videre med de foreslåede områder.

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler pr orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22279 Børne- og Uddannelsesudvalget Talgrundlag for sygefravær Sygefravær opdelt på enhed pr Tillæg til sag tal for oktober måned med Indledning/Baggrund Børne og Uddannelsesudvalget orienteres om sygefraværet for de ansattes på Børne- og Ungeområdet to gange årligt. Orienteringen vil fremadrettet ske samlet for daginstitutioner og skoler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes sygdomspolitik. Sagsfremstilling Sygefraværet for ansatte i daginstitutioner og skoler er vist for 2013, 2014 og til og med september Det opgøres som: medarbejders egen sygdom, delvis sygdom, arbejdsskade, 56 og nedsat tjeneste. Talgrundlaget fremgår af bilaget. 1. Sygefravær for ansatte i daginstitutioner Sygefravær for alle ansatte i daginstitutionerne Sygefraværet for ansatte i daginstitutionerne lå i de 4 første måneder af 2015 på niveau eller lidt over de forrige års sygefravær. Fra maj skifter sygefraværsbilledet, og resten af månederne i 2015 er sygefraværet for daginstitutionerne væsentligt lavere end de

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 foregående år. Der er tale om et fald på mellem 0,2 % for maj måned, og stigende til 2,6 % for september måned. Sygefraværet i daginstitutionerne fastholdes på et generelt lavere niveau efter sommeren 2015, og for september måned er sygefraværet således 2,6% lavere i forhold til året før. Hvis sygefraværet i de forskellige faggrupper undersøges nærmere, ses at det store fald i sygefraværet har fundet sted for begge de to faggrupper pædagoger, samt medhjælpere og assistenter. Det illustreres i disse 2 diagrammer: Sygefravær for pædagoger i daginstitutionerne Sygefravær for medhjælpere og assistenter i daginstitutionerne

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 25 Center for Dagtilbud og Skoler mener at denne udvikling skyldes flere forhold. I de senere år er der sat stort fokus på sygefraværet i kommunen generelt. Centeret oplever derfor, at lederne er blevet mere bevidste om, at de hurtigt skal følge op på sygefravær. Et andet forhold er at flere daginstitutioner har deltaget i projektet "Nærvær og Trivsel", og at daginstitutionslederne i det seneste år har søgt forebyggelsesfonden om støtte til lokale projekter for at styrke arbejdsmiljøet. De har samlet set modtaget cirka 1.mio kroner fra fonden til projekterne. Disse projekter er p.t. i forskellige faser, afhængig af hvornår midlerne er søgt og projektets karakter. Der er således både projekter, der er afsluttede, og projekter der er ved at starte op. Center for Dagtilbud og Skoler forventer derfor, at denne udvikling i sygefraværet på daginstitutionerne vil fastholdes. 2. Sygefravær for ansatte i skolerne Sygefravær for alle ansatte i skolerne Sygefraværet for ansatte i skolerne har i første halvår af 2015 generelt været højere end de foregående 2 år. I februar måned 2015 lå de ansattes sygefravær således på hhv. 2,0 og 1,8 % højere end de to foregående år. Skolereformen startede i august 2014, så de to foregående år der sammenlignes med, er begge år, der ligger op til starten på Fremtidens Folkeskole. Tendensen, at sygefraværet for 2015 er højere end de tidligere 2 års sygefravær ophører omkring juli måned De ansattes sygefravær på skolerne lå i august på samme niveau som i august måned det foregående år, og for september måned ligger sygefraværet 0,4 % under sidste års sygefravær på samme tid. Hvis sygefraværet i skolernes forskellige faggrupper undersøges nærme, ses det at sygefraværet for skolerne ansatte er meget forskelligt, hvor lærernes ligger flere procent under pædagogernes sygefravær.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 26 For lærerne har sygefraværet i 2015 ligget lidt højere end de foregående to år. Det ser ud til at denne tendens kan være ved at vende, da sygefraværet for september ligger 0,3 % under samme måned sidste år. Sygefravær for lærere i skolerne For pædagoger har sygefraværet i 2015 også ligget generelt højere end de foregående to år. Det ser også for pædagogerne ud til, at denne tendens kan være ved at vende, da sygefraværet for september ligger 0,7 % under samme måned sidste år. Sygefravær for pædagoger i skolerne

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 Udviklingen i sygefraværet på skoleområdet kan både tilskrives fald i lærernes og pædagogernes sygefravær. Faldet kan til dels skyldes at lederne hurtigt følger op på sygefraværet, dels der på skolerne er gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), og at skolernes arbejdsmiljøorganisationer er i gang med at gennemføre de handleplaner, der blev besluttet på basis af APV-resultaterne. Skolernes arbejdsmiljøorganisationer (AMO) arbejder således for at finde lokale løsninger på arbejdsmiljøudfordringer, som f.eks. støj, bedre kommunikation, medindflydelse i hverdagen eller medarbejderes behov for skærmbriller. Planen er erfaringerne fra projekt "Nærvær og Trivsel" i hvordan man nedbringer sygefraværet, skal udbredes til hele Helsingør Kommune, og at skoleområdet også skal inddrages i arbejdet. C-MED følger månedligt op på sygefraværet på hele daginstitutions- og skoleområdet, og arbejdsmiljøet tages også op på alle C-MED møder med hensigten at forbedre arbejdsmiljøet. Det er nu blevet muligt for skolerne at søge midler til forbedring af arbejdsmiljøet i Forebyggelsesfonden, som nævnt for daginstitutionerne. C-MED har opfordret skolerne til at søge disse midler. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side HH-Skole- og Kultursamarbejdet - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18617 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund HH-Samarbejdets Styregruppe har den 15. september 2015 afholdt møde, hvor bl.a. følgende punkter blev drøftet: Handleplaner for 2016 og statusrapporter for 2015 Ny HH-strategi herunder procesplan Budget 2016 Borgmester Topmøde for den nordlige Øresundsregion Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling HH-skole-kulturgruppen er sammensat på tværs af Helsingborg og Helsingør Kommuner med deltagelse fra både skole- og kulturområdet. Gruppen planlægger og gennemfører nabosprogsaktiviteter for kommunale skoleklasser i de to kommuner. Ca elever deltager årligt i HH-aktiviteter. Desuden arrangeres der en årlig lærerdag for HH-lærere med fokus på nabosprog og samarbejde. Overordnet knytter HH-skole- og kultursamarbejdet sig til En sammanbunden stad 2035 strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg. Særligt afsnittet Kultur og oplevelser integrationsmotor for hele samarbejdet (s. 8 i visionen): Kulturen er med til at skabe koblinger mellem uddannelse, erhvervsliv og turisme samt øge forståelsen hos borgerne om den region de bor i. samt styrke den fælles historie og identitet. Og indsatser for børn og unge prioriteres i særlig grad. Samarbejdet mellem skoler, kultur- og idrætsinstitutioner befordrer gensidigt kendskab og nysgerrighed hos børnene Andre mål og indsatser: Øge samhørighed og sproglig forståelse på tværs ved at skabe tværgående aktiviteter og skabe aktiviteter for børn og unge, som fremmer integrationen og gensidig forståelse. Derfor er der fokus på: nabosprog, der tilbyder aktiviteter, hvor elever og lærere møder hinanden via kulturtilbud nabosprog med særlig opmærksomhed på forskellen mellem nabosprogs- og fremmedsprogsdidaktik, bl.a. ved at udbrede kendskabet til nabosprogsdidaktik og de værktøjer, der knytter sig til det at udvikle elevernes møde med nabobyen som sted mødet med de mennesker, der bor i nabobyen at skabe sammenhæng mellem de kulturelle muligheder i begge byer og elevernes

29 Børne- og Uddannelsesudvalget læring i skole og fritid. Mødedato Side 29 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Læseresultater i skoleåret 2014/ orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7279 Børne- og Uddannelsesudvalget Notat vedr. læseundersøgelse i skoleåret 2014/2015 Indledning/Baggrund Byrådet besluttede på sit møde den 14. december 2009, at testresultater, dvs. læseresultater, nationale test og afgangsprøver forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget hver år sammen med en beskrivelse af overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne efter afsluttet folkeskole. Læseresultaterne for skoleåret 2014/2015 fremlægges til orientering. Retsgrundlag Den årlige læseundersøgelse er en lokal beslutning. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om målet om høj faglighed i dagtilbud og skoler samt kommunens Politik for sprog og læselæring. Sagsfremstilling I perioden 1. august 2014 frem til maj 2015 har der været afholdt læseprøver for eleverne på klassetrin. Eleverne i Helsingør Kommune bliver læsetestet hvert skoleår. Læsetestene består typisk af flere deltest på hvert klassetrin. Resultaterne, der fremlægges her, er et udsnit af de deltest, som elever gennemgår. Der er valgt én deltest på hvert klassetrin. Resultaterne her er ikke udtryk for en komplet afrapportering af elevernes læsefærdigheder. Læsetest benyttes af lærere, læsevejledere og elever til at vurdere den enkelte elevs læsefærdigheder på det pågældende tidspunkt. Testene afdækker elevernes færdigheder i en række læsediscipliner, som danner udgangspunkt for lærernes og læsevejledernes arbejde med elevernes læring. Den enkelte skole er meget opmærksom på elevernes læseresultater. Der er læsevejledere på alle skoler. Der afholdes årligt en læsekonference for hver klasse med deltagelse af klassens dansklærer, læsevejlederen og en leder. Her gennemgås klassens læseresultater. Der bliver udarbejdet en individuel handleplan for elever med en bekymrende læseudvikling. Elevernes læseresultater i disse test kan ikke bruges til vurdering af den enkelte elevs progression i læsning, da testene tester forskellige elementer af læsning på de enkelte klassetrin. Hvordan læseresultater fremover skal indgå i Byrådets tilsyn med folkeskolen må bero på en nærmere drøftelse, da fokus i folkeskolen nu er omkring de nationale mål med afledte delmål og i særlig grad i forhold til elevernes progression, hvor der fortsat mangler redskaber til dokumentation. I denne afrapportering er så vidt muligt valgt deltest, der beskæftiger sig med indholdslæsning. Læseresultaterne viser andelen af elever på de enkelte klassetrin, der er sikre eller delvist sikre læsere. I opgørelsen er medtaget alle elever på skolerne i Helsingør Kommune,

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 31 herunder også elever med læsevanskeligheder i 3 skoleår (skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015). Læseresultaterne for skoleåret 2014/2015 viser, at mellem 91,5 % og 96,9 % af eleverne i indskolingen er sikre eller delvist sikre læsere. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der er lagt et godt fundament for den videre læseudvikling i indskolingen, men at der fortsat skal være fokus på læsefærdighederne. Der skal fortsat være en særskilt indsats for at øge andelen af sikre og delvist sikre læsere blandt de tosprogede elever. Læseresultaterne på mellemtrinnet viser en større spredning. Især eleverne på 6. klassetrin skiller sig ud med en lav andel af sikre og delvist sikre læsere. Læseresultaterne i udskolingen viser, at der fortsat er en høj andel af sikre og delvist sikre læsere på 8. og 9. klassetrin. Byrådet har besluttet, at de tosprogede elevers resultater skal følges over fire år. Der er en markant forskel på antallet af sikre og delvist sikre læsere, når man ser på læseresultaterne for alle elever, hvor de tosprogede elever indgår og så de tosprogede elever isoleret. Andelen af sikre og delvist sikre læsere blandt de tosprogede elever er fortsat ikke højt nok. Notat med uddybning af læseresultaterne er vedlagt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Skolerne Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/22309 Børne- og Uddannelsesudvalget Retningslinjer_ENDELIG (8).pdf Indledning/Baggrund Nærværende sag er en orientering om Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling for de 0 til 18 årige i Helsingør, som afløser den tidligere Politik for Sprog og Læsning fra 2009 herunder en justering af testprogrammet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer til Helsingør Kommunes vision om livslang læring herunder målet om høj faglighed i dagtilbud og skoler. Retningslinjerne skal være med til at sikre en pædagogisk praksis og undervisning, som bygger på forskning og evidens. Sagsfremstilling Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling for de 0 til 18 årige i Helsingør Kommune afløser den tidligere Politik for sprog- og læselæring fra Hensigten er fortsat at sætte retning for arbejdet med den sproglige og skriftsproglige udviklingen hos børn og unge. Der er de seneste år sket store ændringer i den måde, som vi arbejder med specialundervisning og fokuserede indsatser på. Retningslinjerne rummer derfor procedurebeskrivelser, som skolerne skal henholde sig til, hvilket skal sikre, at alle elever i kommunen får den nødvendige hjælp og støtte. Retningslinjerne skal 1. sikre, at alle fagprofessionelle, der arbejder med børn og unges faglige og sociale udvikling i Helsingør Kommune, har grundlæggende viden om børn og unges sprog og læse/skriveudvikling, 2. beskrive forventninger til, hvordan de fagprofessionelle arbejder med at udvikle og støtte elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling. Retningslinjerne er skrevet af Helsingør Kommunes fagkonsulent på området med sparring og input fra en række fagfolk i kommunen; læsevejledere, Dansk2 vejledere, Kompetencecentret ResurseTeam Sprog og Læse/skriveudvikling m.fl. Desuden har dag- og skoleledere kommenteret og kommet med anbefalinger. Endelig har læseforsker Ina Borstrøm fungeret som ekstern konsulent. Retningslinjerne berører følgende områder: Den tidlige sproglige udvikling 0 til 6 år Læsning og skrivning fra 6-18 år Børn/unge med dansk som andetsprog Læsetest Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 33 Forslag til videreuddannelse og kompetenceudvikling Afsnittene er bygget op således, at der under hvert tema er en faglig indføring, handle- og metodeanvisninger samt procedurebeskrivelser for, hvordan vi arbejder i Helsingør Kommune med elever, som har brug for en særlig indsats. Indføring af nyt testprogram Der er siden 2009 sket en ændring i forståelsen af børns læring, og hvordan vi kan arbejde med progressionen i børnenes faglige udvikling. Dette betyder, at der er behov for at se på typen af test som gennemføres i skolen, da de i langt højere grad skal være et redskab for læreren til at få indblik i, hvor de enkelte elever befinder sig i deres læseudvikling, så de kan tilrettelægge undervisningen derefter. Det tidligere testprogram - særligt på mellemtrinnet og i udskolingen blev kritiseret for at give et øjebliksbillede af elevens niveau og ikke et tilstrækkeligt billede af elevernes progression. Desuden opleves det ikke at være tidssvarende i sværhedsgrad og i forhold til de faglige krav. Fremadrettet vil eleverne derfor blive testet med testsystemet Skriftsproglig evaluering på fra 1. til og med 6. klassetrin. I børnehaveklassen gennemføres den lovpligtige Sprogvurdering og De nationale test i læsning gennemføres i 2., 4., 6. og 8. klasse. Testsystemet Skriftsproglig evaluering har endnu ikke udviklet test til udskolingen. Når disse foreligger, vil vi se på behovet for at indføre dem i udskolingen også. I det nye testprogram er der fokus på tidlig indsats. Eleverne vil i indskolingen og på mellemtrinnet blive testet i samme omfang som tidligere i nogle tilfælde hyppigere, hvis eleven ikke er i en tilfredsstillende udvikling. I udskolingen bortfalder de tidligere test, så der i stedet udelukkende bruges De nationale test. Herudover anvender lærere undervisningsmateriale, som måler de færdigheder, som eleverne bliver prøvet i til afgangsprøven. Elever med læse- skrivevanskeligheder vil blive individuelt testet gennem hele skoleforløbet. Dette betyder, at Børne- og Uddannelsesudvalget i fremtiden vil blive orienteret om elevernes læsefaglige standpunkt ud fra følgende oversigt: Børnehaveklasse Efterår Sprogvurdering 1.kl Efterår BP 1 BP 2 OLP 1 STP 1 1.kl. Forår SLP 1 TLP 1 TLP 2 3. kl. Efterår OLP 2 STP 2 3. kl. Forår SLP 2 TLP 4 5.kl Efterår OLP 2 STP 3 5. kl. Forår SLP 2 TLP 6 BP: Bogstavprøve, OLP: Ordlæsningsprøve, SLP: Sætningslæseprøve, TLP: Tekstlæseprøve, STP: Staveprøve 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. 9. kl. National National National National FSA test test test test De nye testopgørelser vil give BU-udvalget et billede af, hvor eleverne på de forskellige årgange befinder sig i forhold til det forventede niveau for aldersgruppen.

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 34 Det skal bemærkes, at vi allerede forholder os til De nationale test i kvalitetsrapporten og at dette gøres i generelle vendinger, da resultaterne er fortrolige. Afslutningsvis rummer retningslinjerne anbefalinger til videreuddannelse og kompetenceudvikling af sprogvejledere og pædagoger på dagområdet, lærere i indskolingen, læsevejledere og lærere ansat i skolens ressourcecenter og endelig Dansk Som Andetsprog (DSA)-vejledere og det pædagogiske personale i Sprogstøttekorps. Planen for kompetenceudvikling skal sikre at den nødvendige faglige viden er til stede i alle dagtilbud og skoler. Karin Petersen, skolekonsulent i Center for Dagtilbud og Skoler, deltager under punktet. Økonomi/Personaleforhold Udgifter i forbindelse med sprog- og læseindsatser samt testning afholdes indenfor dagtilbuddene og skolernes budget. Uddannelseshuset afholder udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Sagen har derfor ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Partnerskab med Danske Skoleelever om "Elevvenlig Kommune" - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/13135 Børne- og Uddannelsesudvalget Proces for Elevvenlig Kommune Indledning/Baggrund På baggrund af evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at elever og relevante elevorganisationer skal inddrages i udviklingen af koncepter for elevinddragelse lokalt på skolerne og på tværs af skolerne. I budgetforliget er der afsat kr. til udvikling af elevinddragelse i skolerne, i et partnerskab med organisationen Danske Skoleelever. Partnerskabet har til formål at skabe aktive og engagerede elever og at sikre elevinddragelse ved at etablerer et kommunalt fælleselevråd med repræsentanter fra den enkelte skoles elevråd. Fælleselevrådet skal inddrages i det lokale demokrati samt i den overordnede skolepolitik i kommunen. Retsgrundlag Folkeskoleloven Relation til vision og tværgående politikker Udvikling af elevinddragelse har relation til visionsmålene Familier og Livslang læring, hvor målet er: skoler og dagtilbud af høj kvalitet og høj faglighed samt attraktive og kreative læringsmiljøer. Sagsfremstilling Byrådet har i budgetforliget besluttet, at Helsingør Kommune skal indgå partnerskab med organisationen Danske Skoleelever. Der er afsat kr. over 3 år til at udvikle elevinddragelse i skolerne. Partnerskabet mellem Helsingør Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune har til for formål at skabe aktive og engagerede elever, som med tiden kan blive aktive og engagerede samfundsborgere. Aktive og engagerede elever er en stor ressource for den enkelte skole, for det generelle skolemiljø i kommunen og i samfundet. Partnerskabet skal medvirke til at sikre inddragelse af kommunens grundskoleelever i lokale beslutninger, der vedrører deres skoleliv og generelle trivsel. Inddragelsen og medindflydelsen gælder således både konkrete aktiviteter på den enkelte skole og på den overordnede skolepolitik i kommunen. Ved at inddrage eleverne i det lokale demokrati opnår kommunen ikke blot demokratisk dannelse af eleverne, men sigtet er samtidig at sikre bedre trivsel og gladere elever, der tager medejerskab for deres uddannelse og lokalsamfundet. Dette gøres bl.a. ved at danne et stærkt selvstændigt kommunalt fælleselevråd med repræsentanter fra den enkelte skoles elevråd. Fælleselevråd er et forum, hvor repræsentanter for elevrådene i kommunens skoler kan mødes og drøfte forhold vedrørende deres skolegang og de skolepolitiske spørgsmål. Derudover understøtter partnerskabet en styrkelse af de lokale elevråd bl.a. gennem kurser, rådgivning og processtøtte i det omfang der er behov for det lokalt. Procesplan for hvad og hvem der har opgaverne med opstart af henholdsvis partnerskabet og samt etablering af fælleselevråd fremgår af bilaget.

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 36 Planen indeholder en opstart i januar i skoleåret 2015/2016, hvor elever inddrages i planlægningen af, hvordan fælleselevrådet fremadrettet skal inddrages i de skolepolitiske spørgsmål og samarbejde med såvel Børne- og Uddannelsesudvalget samt skolebestyrelserne. Eleverne skal bringe deres nuværende erfaringer med samarbejdet i elevrådene på skolerne og med eksterne interessenter i spil. Det er væsentligt, at etableringen af det fælleselevråd og de øvrige aktiviteter i partnerskabet koordineres og samtænkes med de øvrige elevrettede aktiviteter, der allerede er i gang i kommunen. Etablering og drift af partnerskabet vil derfor ske i samarbejde med Ungdomsskolen, der har erfaringer med udvikling af ungerådet. Samt pilotprojektet Vores Demokrati som Ungdomsskolen gennemfører i efteråret Målet med pilotprojektet er, at eleverne i 7. og 8. klasse bl.a. klædes på til generelt at kunne deltage og være demokratiske unge i lokalsamfundet og som samfundsborgere. Organisationen Dansk Skoleelever deltager også i dette projekt med oplæg. Erfaringerne med Elevrøddernes Dag som er blevet afholdt, igennem en årrække, af konsulent fra Uddannelseshuset og kulturmidler fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, bliver desuden inddraget i processen. Fælleselevrådet vil være fuldt etableret i næste skoleår 2016/2017 og vil kunne deltage i det skolepolitiske arbejde. Økonomi/Personaleforhold Ved budgetforliget er der i budget bevilget kr. til dækning af årlig partnerskabsafgift til Danske Skolelever samt til dækning af kurser og faciliteter arrangementer samt fast tilskud til fælleselevrådet. Kommunikation/Høring Skolerne Team Udvikling, kommunikation og erhverv Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på fremtidens folkeskole - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23128 Børne- og Uddannelsesudvalget boost_afrapportering_final.pdf Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. OK 15 Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Folkeskolerne i Helsingør Kommune arbejder målrettet i forhold til børneog ungepolitikkens temaer. Sagsfremstilling 1. Boost innovativ skole i Helsingør Ledelsessporet i Boost iværksættes i 4. kvartal efter en afdækningsperiode henover sommeren. 2. Administrationsgrundlaget for skolerne Center for Dagtilbud og Skoler planlægger i samarbejde med Helsingør Lærerforening en evaluering af administrationsgrundlaget. 3. Trivselsmålingen på skolerne Der iværksættes nu en opfølgning på trivselsmålingen på skolerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 38 Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

39 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder - kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Tildelingsmodel Dagtilbud Dagtilbud og Skoler/ Økonomi og Ejendomme 8. december Skoledagens længde (hyrdebrev) Dagtilbud og Skoler 8. december Status på 70 %-andel pædagoger samt socioøkonomisk tildeling i dagtilbud Dagtilbud og Skoler 8. december Orientering om budget Økonomi og Ejendomme 8. december Udmøntning af besparelsen af prisfremskrivning Orientering om sager på Børn og Unge-udvalget (tvangsfjernelsesområdet) Økonomi og Ejendomme Børn, Unge og Familier 8. december 8. december NY NY Skolernes arbejde med trivselsundersøgelsen for eleverne (1. kvartal 2016) Skolernes arbejde med trivselsundersøgelsen for eleverne Evaluering af Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget ift. den tidligere dagpleje for sårbare børn Dagtilbud og Skoler 1. kvartal 16 Dagtilbud og Skoler 2. kvartal 16 Status på Fremtidens Folkeskole orientering (sag 14/23128) Dagtilbud og Skoler Hvert møde 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder

40 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 40 Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Opfølgning på budget Børn, Unge og Familier - genoptagelse af sag Anvendelse af ekstra midler afsat i budget 2015 på dagtilbudsområdet orientering Klassestørrelse genoptagelse af sag efter budgetforhandlinger Evaluering af skolestruktur: Scenarier for skoletilbud Tikøb samt Hellebæk/Hornbæk Status på inklusion - orientering Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og skoler Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier Ikke fastsat Ikke fastsat Ikke fastsat Ikke fastsat Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget. Nye sager: Evaluering af Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget ift. den tidligere dagpleje for sårbare børn (2. kvartal 2016) Skolernes arbejde med trivselsundersøgelsen for eleverne (1. kvartal 2016)

41 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Orientering om studieturen til Canada. Indstilling Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker(O). Skoleleder Tanja Steffe Nøhr orienterede bedt om, hvad turen har betydet for skolerne. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Skoleleder Tanja Steffe Nøhr orienterede om Studieturen til Canada september Program for besøg på skoler i Helsingborg den 11. november 2015 blev uddelt.

42 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Ib Kirkegaard (O) var mødt som stedfortræder for Katrine Vendelbo Dencker (O). Intet.

43 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 43 Bilagsliste 5. Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler 1. høringssvar styrelsesvedtægt (81066/15) 2. redigeret udg. okt 2015 Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler (266943/15) 6. Rusmiddelhandleplan 1. Bilag Rusmiddelplan.pdf (223571/15) 2. Rusmiddelhandleplan Helsingør, udkast.pdf (223569/15) 3. Rusmidler statistik Helsingør.pdf (223564/15) 7. Brugerportal for skoler og dagtilbud 1. Faktaark Samarbejdsplatformen.docx (295953/15) 2. Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen (295952/15) 3. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Tilslutningsaftale_Samarbejdsplatformen.pdf (265031/15) 4. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Bilag 2 - Økonomien i projektet_samarbejdsplatformen.pdf (265030/15) 5. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI _ Bilag 1_Baggrund og løsningsbeskrivelse_samarbejdsplatformen.pdf (265029/15) 6. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - Brev til direktøren om tilslutning til fælleskommunalt udbud af en samarbejdsplatform til folkeskole og dagtilbud.pdf (265028/15) 9. Sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler pr orientering 1. Talgrundlag for sygefravær (290956/15) 2. Sygefravær opdelt på enhed pr (295980/15) 3. Tillæg til sag tal for oktober måned med (295986/15) 11. Læseresultater i skoleåret 2014/ orientering 1. Notat vedr. læseundersøgelse i skoleåret 2014/2015 (268146/15) 12. Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling - orientering 1. Retningslinjer_ENDELIG (8).pdf (292283/15) 13. Partnerskab med Danske Skoleelever om "Elevvenlig Kommune" - orientering 1. Proces for Elevvenlig Kommune (246666/15) 14. Status på fremtidens folkeskole - orientering 1. boost_afrapportering_final.pdf (295915/15)

44 Bilag: 5.1. høringssvar styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 81066/15

45 Kommentarer til høringssvarene: Skoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt Elevrepræsentanter. Eleverne ønsker dog at fastholde 17, hvoraf det fremgår, at der udbetales diæter. -Side 5, 1 Byrådet fastlægger Skolebestyrelsen peger på, at det tydeligt bør fremgå af delegeringsplanen, at fastsættelse af hver enkelt skoles omfang, specialundervisning og specialpædagogisk bistand er udlagt til henholdsvis Center for Dagtilbud og Skoler og Skoleleder/skolebestyrelse. DS anbefaler at det tilføjes i delegeringsplanen, at skolerne fastsætter organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Tikøb Skole I relation til kapitel 2, 1, stk. 1 mener vi, at såfremt en skole er i potentiel risiko for at blive nedlagt bør skolen medinddrages i en beslutningsproces som har karakter af mere end blot en udtalelse. Vi mener, at den berørte skole, især hvis den står alene, bør have del i processen med en vægtning af faktuelle og sammenlignelige data i forhold økonomi, sygefravær, landsgennemsnitlige sammenligninger af kvalitetsrapporter, APV og trivselsmålinger, demografisk udvikling og økonomisk bæredygtighed, og dermed medvirke til at træffe beslutningen på baggrund af objektive kriterier og et oplyst grundlag. En fuldstændig sammenlignelig proces, som den der netop er gennemført i 2014/15 via konsulenthuset Implement. I relation til Kapitel 2 1 stk. 6 (side 5) synes vi, at alle skolerne burde have en madordning, med tilskud eller helt betalt af Helsingør kommune. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at forældrene føler sig tvunget til at betale sig ind i ordningen. I relation til kapitel 3, 21, (side 10) mener vi, at formanden for Børn- og Uddannelsesudvalget bør indkalde til og afholde minimum 3 møder årligt med formændene for bestyrelserne. Det skaber et godt tillidsbånd, og vi kan blive gode sparingspartnere, så udvalget også kan mærke at de følger brugernes ønsker mm Med hensyn til betaling (diæter for deltagelse i skolebestyrelsesarbejde) finder vi det kildent, at man vil fjerne de diæter, som forældrevalgte og elever modtager. Vi synes, at erkendtligheden af, at man siger tak for alt det frivillige arbejde der udføres fra forældrene, ikke bør fjernes. Den skaber god DS er enig i, at lukning af en skole altid bør foregå på så oplyst et grundlag som mulig. Forslaget tages til efterretning. Forslaget tages til efterretning. DS ser, at der en pointe i, at diæter har en anerkendende værdi.

46 Helsingør Skoledistrikt C-MED stemning, og udviser at man fra kommunens side tager bestyrelsesmedlemmernes arbejde alvorligt. Hvis ordningen med diæter aldrig havde fundet sted, ville det ikke have haft samme betydning. Vi undrer os over, i de lokale tilføjelser (på side 33) at sammensætningen af specielt Tikøbs bestyrelse ikke inkluderer en person fra erhvervslivet. Det vil vi anbefale indføjes, da vi ser det som en yderligere professionalisering af bestyrelsesarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i folkeskolereformen. I forhold til 19 stk. 2 står der i ordlyden, at der udpeges to elever til skolebestyrelsen. I bestyrelsernes sammensætning skrives der 1 elev. Vi anbefaler, at der altid bør sidde 2 elever i den lokale bestyrelse. Man kan eventuelt aftale lokalt, at kun ene af eleverne har stemmeret? Men med et menneskeligt øje på sagen, så kan det være yderst intimiderende at være en eksempelvis 5.klasses elev i et bestyrelsesforum. To elever sammen vil nok skabe mere mod og ro for eleverne, og sikre at de kommer til møderne I forhold til den konkrete beslutningskompetence i delegationsplanen (side 30-31) mener vi, at det i visse tilfælde, eksempelvis ved pilotprojekter eller forsøgsordninger i relation til udvikling, kan være hensigtsmæssigt at skolebestyrelsen og skolelederen selv kan beslutte (B og I) til centerchefen at gennemføre udviklingsarbejder af kortere varighed med henblik på at etablere permanente ordninger. 3 stk. 2: Denne praksis giver et voldsomt ressourceforbrug. Vi vil foreslå at valg kan gennemføres elektronisk. 17: Skolebestyrelsen oplever det som et uheldigt signal at fjerne diæter og befordringsgodtgørelse. Man bør påskønne dette meget store frivillige arbejde. 18: Pædagogisk Forum opleves ikke som et velegnet navn på et mødeforum som gælder alle ansatte på en skole. Dette fordi ikke alle medarbejdere på en skole er pædagogisk personale. Placeringen af konfirmationsundervisningen, bør være op til skolerne. Pædagogisk Forum (side 9): B-siden påpeger, at medarbejderindflydelsen ikke er sikret nok i den pædagogiske debat til gavn for folkeskolen. Tikøb Skoles bestyrelse følger både Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Dagtilbudsloven åbner ikke mulighed for deltagelse af personer fra erhvervslivet. DS er enig i, at der bør sidde to elever i alle bestyrelser. DS foreslår, at det ændres til to elever på Tikøb Skole. Såfremt der skal tilføres ekstra ressourcer til forsøgsordninger, vil det være en politisk beslutning. DS mener, at det er god ide, at afholde valg blandt medarbejdere elektronisk. DS foreslår, at dette tilføjes i teksten. DS ser, at der en pointe i, at diæter har en anerkendende værdi. DS foreslår, at man giver mulighed for at kalde møderne for Personalemøde. Den nuværende aftale er netop indgået. Medarbejderindflydelsen sikres gennem MED-systemet.

47 Samtlige høringssvar i fuld længde: Espergærde Skoledistrikt Espergærde Skoledistrikt har på sit møde d. 11. marts drøftet styrelsesvedtægten for Helsingør Kommunes skoler. Skolebestyrelsen bakker generelt op om de foreslåede ændringer, med følgende bemærkninger / undtagelser: -Elevrepræsentanter. Eleverne ønsker dog at fastholde 17, hvoraf det fremgår, at der udbetales diæter. -Side 5, 1 Byrådet fastlægger Skolebestyrelsen peger på, at det tydeligt bør fremgå af delegeringsplanen, at fastsættelse af hver enkelt skoles omfang, specialundervisning og specialpædagogisk bistand er udlagt til henholdsvis Center for Dagtilbud og Skoler og Skoleleder/skolebestyrelse. Snekkersten Skoledistrikt Skolebestyrelsen ved Skolerne i Snekkersten tager høringsforslaget til efterretning. Bemærk, i bilag 2 mangler ADHD-afdelingen at stå under Borupgårdskolen - som note. Tikøb Skole Bemærkninger til udkastet for styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler fra Tikøb Skole og Familiehus bestyrelse Materialet har været til gennemsyn i Tikøb Skole og Familiehus bestyrelse som har drøftet forslagene til styrelsesvedtægter på vores møde i marts. I relation til kapitel 2, 1, stk. 1 mener vi, at såfremt en skole er i potentiel risiko for at blive nedlagt bør skolen medinddrages i en beslutningsproces som har karakter af mere end blot en udtalelse. Vi mener, at den berørte skole, især hvis den står alene, bør have del i processen med en vægtning af faktuelle og sammenlignelige data i forhold økonomi, sygefravær, landsgennemsnitlige sammenligninger af kvalitetsrapporter, APV og trivselsmålinger, demografisk udvikling og økonomisk bæredygtighed, og dermed medvirke til at træffe beslutningen på baggrund af objektive kriterier og et oplyst grundlag. En fuldstændig sammenlignelig proces, som den der netop er gennemført i 2014/15 via konsulenthuset Implement. I relation til Kapitel 2 1 stk. 6 (side 5) synes vi, at alle skolerne burde have en madordning, med tilskud eller helt betalt af Helsingør kommune. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at forældrene føler sig tvunget til at betale sig ind i ordningen. I relation til kapitel 3, 21, (side 10) mener vi, at formanden for Børn- og Uddannelsesudvalget bør indkalde til og afholde minimum 3 møder årligt med formændene for bestyrelserne. Det skaber et godt tillidsbånd, og vi kan blive gode sparingspartnere, så udvalget også kan mærke at de følger brugernes ønsker mm

48 Med hensyn til betaling (diæter for deltagelse i skolebestyrelsesarbejde) finder vi det kildent, at man vil fjerne de diæter, som forældrevalgte og elever modtager. Vi synes, at erkendtligheden af, at man siger tak for alt det frivillige arbejde der udføres fra forældrene, ikke bør fjernes. Den skaber god stemning, og udviser at man fra kommunens side tager bestyrelsesmedlemmernes arbejde alvorligt. Hvis ordningen med diæter aldrig havde fundet sted, ville det ikke have haft samme betydning. Vi undrer os over, i de lokale tilføjelser (på side 33) at sammensætningen af specielt Tikøbs bestyrelse ikke inkluderer en person fra erhvervslivet. Det vil vi anbefale indføjes, da vi ser det som en yderligere professionalisering af bestyrelsesarbejdet i overensstemmelse med intentionerne i folkeskolereformen. I forhold til 19 stk. 2 står der i ordlyden, at der udpeges to elever til skolebestyrelsen. I bestyrelsernes sammensætning skrives der 1 elev. Vi anbefaler, at der altid bør sidde 2 elever i den lokale bestyrelse. Man kan eventuelt aftale lokalt, at kun ene af eleverne har stemmeret? Men med et menneskeligt øje på sagen, så kan det være yderst intimiderende at være en eksempelvis 5.klasses elev i et bestyrelsesforum. To elever sammen vil nok skabe mere mod og ro for eleverne, og sikre at de kommer til møderne I forhold til den konkrete beslutningskompetence i delegationsplanen (side 30-31) mener vi, at det i visse tilfælde, eksempelvis ved pilotprojekter eller forsøgsordninger i relation til udvikling, kan være hensigtsmæssigt at skolebestyrelsen og skolelederen selv kan beslutte (B og I) til centerchefen at gennemføre udviklingsarbejder af kortere varighed med henblik på at etablere permanente ordninger. Hellebækskolen Skolebestyrelsen på Hellebækskolen har ingen bemærkninger til styrelsesvedtægten. Hornbæk Skole Hornbæk Skoles bestyrelse har ikke ændringer til høringsmaterialet. Dog er der noget med punktopstillingen omkring bestyrelsens opgaver, som ikke står helt på samme måde som hos ministeriet. Helsingør Skoledistrikt Høringssvar vedrørende de redigerede styrelsesvedtægter Ændringsforslaget til styrelsesvedtægterne har været drøftet på ordinært A-MED møde den 9/3-15, og på ordinært skolebestyrelsesmøde den 10/3-15. Hermed de to foras bemærkninger: Generelt undrer skolebestyrelsen sig over, at de reviderede styringsvedtægter sendes i høring. Eks. er diæter for skolebestyrelsen allerede taget ud af teksten. 3 stk. 2: Denne praksis giver et voldsomt ressourceforbrug. Vi vil foreslå at valg kan gennemføres elektronisk.

49 17: Skolebestyrelsen oplever det som et uheldigt signal at fjerne diæter og befordringsgodtgørelse. Man bør påskønne dette meget store frivillige arbejde. 18: Pædagogisk Forum opleves ikke som et velegnet navn på et mødeforum som gælder alle ansatte på en skole. Dette fordi ikke alle medarbejdere på en skole er pædagogisk personale. Derudover har vi følgende kommentarer: Placeringen af konfirmationsundervisningen, bør være op til skolerne. Gurrevej har pt. ikke specialklasser. Der er behov for at tilføre midler, hvis forældremøder kan ligge om aftenen. I forhold til 6. ferieuge, så skal der tages højde for udfaldet af OK klasseskolen Øresund Høringssvar i forbindelse med revidering af styrelsesvedtægt for Helsingør kommunes skoler. Skolebestyrelsen på 10. klasseskolen Øresund tager styrelsesvedtægten med ændringer til efterretning. C-MED Udtalelse fra C-MED om Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler C-MED har drøftet Styrelsesvedtægt på mødet 27. februar Pædagogisk Forum (side 9): B-siden påpeger, at medarbejderindflydelsen ikke er sikret nok i den pædagogiske debat til gavn for folkeskolen. Rådgivende organer (side 9): Hører ikke til i Styrelsesvedtægten

50 Bilag: 5.2. redigeret udg. okt 2015 Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

51 STYRELSESVEDTÆGT FOR HELSINGØR KOMMUNES SKOLER VEDTAGET AF BYRÅDET XXXX

52 Indhold Kapitel 1: Indledning...4 Kapitel 2: Vedtægter...5 Byrådet...5 Skolebestyrelsernes sammensætning...5 Skolebestyrelsen...7 Skolebestyrelsens opgaver...9 Skolens leder...10 Kapitel 3: Rådgivende organer...10 Pædagogisk Forum...10 Elevråd...10 Formandsmøde...10 Kapitel 4: Ikrafttrædelse- og ændringsbestemmelser...11 Bilag 1: Delegationsplan...13 Bilag 2: Skolebestyrelsernes sammensætning...14 Bilag 3: Overordnede politikker og principper for skoleområdet...17 Sammenhængende børne- ungepolitik...18 Inklusion...19 Bilag 4: Skolestruktur...21 Undervisningsomfang...22 Bilag 5 Indskrivning og optagelse af elever samt valg af skole...24 Indskrivning til børnehaveklasse...24 Klassekvotient...24 Valg af skole...24 Bilag 6: Organisering af undervisningen...25 Tildeling af ressourcer...25 Elevernes undervisningstid...25 Vejledende timefordelingsplan og minimumskrav for fagene...26 Svømmeundervisning...26 Undervisning af tosprogede elever...27 Faglige vejledere i skolen...27 Principper for arbejdstilrettelæggelsen for lærerne på folkeskolerne fra 1. august

53 Bilag 7: Vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk bistand...30 Skolelederens ansvar...30 Specialklasser/specialskoler i Helsingør Kommune...30 Visitationsudvalg...31 Bilag 8: SFO...32 Bilag 9: Pædagogiske foranstaltninger og tilbud...33 SSPK (Skole, Social & Sundhed, Politi og Kultur & Fritid)...33 Bilag 10: Andre forhold...34 Rammeaftale for placering af konfirmationsforberedelsen fra 1. august Uddannelsesvejledning i skolen...34 Skolernes lokaler...34 Helsingør-Helsingborg-samarbejde

54 Kapitel 1: Indledning Helsingør Kommunes styrelsesvedtægt gælder for det samlede skoleområde og fastlægger rammerne for skolebestyrelsernes arbejde og giver et samlet billede af fordelingen af kompetence og ansvar mellem det politiske niveau, det administrative niveau i center for dagtilbud og skoler, skolebestyrelsen og skolelederne. Til styrelsesvedtægten hører en række bilag, som giver et overblik over de politiske målsætninger og beslutninger, Byrådet har vedtaget for det samlede skoleområde og i forhold til skolebestyrelserne. Skolens interessenter kan her danne sig et overblik over de beslutninger, som har betydning for prioriteringen af skolernes ressourcer og for de politiske vedtagelser og målsætninger, som vedrører det samlede skoleområde. Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Der er ingen særlige procedurekrav til ændringer i bilagene til styrelsesvedtægten. Rettelser kan komme løbende, og styrelsesvedtægten revideres hvert fjerde år ved valgperiodens start, dvs. næste gang i Kommentarer eller spørgsmål til styrelsesvedtægten kan rettes til center for dagtilbud og skoler. Styrelsesvedtægten fastsættes i henhold til Folkeskoleloven 41: Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om: 1) Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. 2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. 42, stk. 4. 3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. 4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af 40, stk. 5. Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v. 4

55 Kapitel 2: Vedtægter Byrådet 1 Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens 40. Stk. 2. Byrådet kan med de begrænsninger, der følger af folkeskolelovens 40, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser til skolebestyrelserne. Stk. 3. Byrådet udarbejder hvert andet år en kvalitetsrapport, jf. folkeskolelovens 40a. Forinden kvalitetsrapporten drøftes i byrådet, indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsernes sammensætning 2 Byrådet har besluttet følgende antal og sammensætning af skolebestyrelser. En oversigt herover findes i bilag 8. Helsingør Skoledistrikt Skolebestyrelsen består af: 1) To forældrerepræsentanter hver for Byskolen, Skolen ved Gurrevej, Skolen ved Kongevej og Nordvestskolen samt én forældrerepræsentant for Nygård Skole. 2) To medarbejderrepræsentanter. 3) Én elevrepræsentant hver for Byskolen, Skolen ved Gurrevej, Skolen ved Kongevej og Nordvestskolen. 4) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Espergærde Skoledistrikt Skolebestyrelsen består af: 1) To forældrerepræsentant hver for Mørdrupskolen, Tibberupskolen, Grydemoseskolen og Espergærdeskolen samt én forældrerepræsentant for Team V. 2) To medarbejderrepræsentanter. 3) Én elevrepræsentant hver for Mørdrupskolen, Tibberupskolen, Grydemoseskolen og Espergærdeskolen. 4) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Snekkersten Skoledistrikt Skolebestyrelsen består af: 1) To forældrerepræsentanter hver for Borupgårdskolen, Snekkersten Skole og Skolen ved Rønnebær Alle samt én forældrerepræsentant for D-klasse. 5

56 2) To medarbejderrepræsentanter. 3) Én elevrepræsentant hver for Borupgårdskolen, Snekkersten Skole og Skolen ved Rønnebær Alle. 4) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Hellebæk Skoledistrikt Skolebestyrelsen består af: 1) To forældrerepræsentanter hver for Hellebækskolen og Apperupskolen. 2) Tre forældrerepræsentanter blandt de opstillede fra begge afdelinger. 3) To medarbejderrepræsentanter. 4) To elevrepræsentanter for Hellebækskolen. 5) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Hornbæk Skole Skolebestyrelsen består af: 1) Seks forældrerepræsentanter. 2) To medarbejderrepræsentanter. 3) To elevrepræsentanter. 4) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Tikøb Skole Tikøb Skole, SFO og Familiehuset har fælles bestyrelse, jf. folkeskolens 24a. Bestyrelsen består af: 1) Fire forældrerepræsentanter for forældre til børn i folkeskolen og tre forældre til børn i dagtilbuddet. 2) To medarbejderrepræsentanter for skolen, én medarbejderrepræsentant for dagtilbuddet og én medarbejderrepræsentant for klubben. 3) En elevrepræsentant. 4) 10. klassesskolen Skolebestyrelsen består af: 1) Fem forældrerepræsentanter. 2) To medarbejderrepræsentanter. 3) To elevrepræsentanter. 4) To repræsentanter for det lokale erhvervsliv mv. Stk. 2. Skolelederen og dennes stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretariatsfunktion for skolebestyrelsen. Stk. 3. Byrådet kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelses møder uden stemmeret. 6

57 Valg til skolebestyrelser 3 Skolelederen har ansvaret for gennemførelse af valg til skolebestyrelser. Stk. 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. 1 Valget sker i året efter, der har været valg til kommunalbestyrelsen. Valgperioden er 4 år, gældende fra den 1. august i det år, hvor valget har fundet sted. Bestyrelsen kan beslutte at have forskudt valg. Stk.3. Medarbejderrepræsentanter og deres stedfortrædere vælges på den måde, at skolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, og er omfattet af skolelederens ledelseskompetence, til en fælles valghandling. Som ansat er man valgbar, hvis ansættelsesforholdet har en varighed af mindst 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. Tvivlstilfælde afgøres af centerchefen. Skolelederen kan i samråd med A-MED lokalt beslutte at gennemføre valget elektronisk. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har en stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næst flest stemmer er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Medarbejderrepræsentanter vælges for et skoleår ad gangen. Stk.4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Skolens ledelse indkalder samtlige elever til en fælles valghandling, hvor hver elev har en stemme. Afstemningen afgøres ved simpelt flertal. Elevrepræsentanterne vælges for et skoleår ad gangen. Stk. 5. Repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger rekrutteres i henhold til skolebestyrelsens anvisninger. Der skal som minimum annonceres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside efter medlemmer med særlig interesse i folkeskolearbejdet. Repræsentanterne for de lokale erhvervsliv vælges for et skoleår ad gangen. I situationer hvor det relevante antal personer stiller op, afholdes der fredsvalg. 4 Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Skolebestyrelsen 5 Alle skolebestyrelsens medlemmer har stemmeret. 6 Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere

58 7 Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk.2. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til, uden stemmeret, at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. 8 Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager stedfortræderen, så vidt det er muligt, med rettigheder og pligter som medlem. 9 Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller mindst 4 af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Stk.2. På skoleårets sidste møde i skolebestyrelsen fastsættes kommende skoleårs ordinære møder. Møderne placeres fortrinsvis i de uger, der fastlægges af Center for Dagtilbud og Skoler. 10 Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag til medlemmerne. Omfattende bilagsmateriale kan dog fremlægges til gennemsyn for medlemmerne på skolen. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage, før mødet afholdes. Stk.2. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 11 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 12 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3 Medlemmer kan kun deltage i bestyrelsens afstemning ved personligt fremmøde. 13 Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet samt byrådsmedlemmet, skolelederen og dennes stedfortræder. Stk.2. Ethvert medlem og byrådsmedlemmet kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk.3. Skolelederen og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretariatsfunktioner og fører under møderne bestyrelsens protokol. Skolelederen vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. 8

59 14 Skolebestyrelsen kan i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden indenfor de rammer, der følger af loven og de beslutninger, som Byrådet har truffet. Stk.2. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk.3. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. Skolebestyrelsens opgaver 15 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler samt værdiregelsæt. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkendelse om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning inden for de af byrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender, om skolens virksomhed skal omfatte kulturcenteraktiviteter inden for de af byrådet fastsatte retningslinjer. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til byrådet om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til Byrådet om skolens læseplaner for fag, jf. folkeskoleloven 40 stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til Byrådet om forsøgs- og udviklingsarbejde, idet omfang det overskrider de mål og rammer, som Byrådet har fastsat. Stk. 9. Hvis byrådet har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som byrådet har fastsat. Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og Byrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, der forelægges den af Byrådet. 9

60 Skolens leder 16 Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelse og Byråd. Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som Byrådet henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af Byrådet. Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v. og forslag til skolens budget inden for de af Byrådet fastsatte økonomiske rammer. Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk. 5. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. Kapitel 3: Rådgivende organer Pædagogisk Forum 17 Pædagogisk Forum 2 består af alle medarbejdere på skolen og har et årligt møde. På mødet fremlægger skolens leder årsberetning samt fremtidig strategi. Alle medarbejdere har ret og pligt til at deltage i Pædagogisk Forum. Elevråd 18 Ved hver skole sørger skolens leder for, at der oprettes et elevråd. På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd. Stk. 2. Valget til elevrådet finder sted ved skoleårets start. I forbindelse med valget udpeges to repræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 3. Elevrådet kan udtale sig om alle spørgsmål, der vedrører elevernes forhold på skolen generelt, bortset fra sager vedrørende enkeltpersoner. Stk. 4. Udtalelser til skolebestyrelsen sendes gennem skolelederen. 19 Stk.1. Fælles Elevråd på tværs af kommunens skoler oprettes hvert år, for så vidt det fra elevernes side kan lade sig gøre. Stk.2. Fælles Elevråd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Formandsmøde 20 2 Jf. Byrådsbeslutning 16/

61 Mindst 1 gang årligt afholdes formandsmøder med deltagelse af formændene for skolebestyrelserne samt formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget. Møderne indkaldes af centerchefen. Medlemmer af Børne- og Uddannelsesudvalget kan deltage i formandsmøderne. På møderne drøftes spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kapitel 4: Ikrafttrædelse- og ændringsbestemmelser 21 Denne vedtægt træder i kraft Stk. 2. Det tilkommer Byrådet at fortolke denne vedtægt og nærmere afgøre, hvorledes dens bestemmelser skal gennemføres i de enkelte tilfælde. Stk. 3. Ændringer af styrelsesvedtægten og tilhørende bilag kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Godkendt af Byrådet den 11

62 Bilag til Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler 12

63 Bilag 1: Delegationsplan B=beslutter, I=indstiller, U=udtaler Byråd Økonomiudvalg B&Uudvalg Centerchef Skolebestyrelse Skoleleder Styrelsesvedtægten B I I U Skolevæsenets samlede B I I U budget Skolens eget budget B I Læseplaner B Ferieplan B U Overordnet planlægning af skoleåret Indvendig vedligeholdelse B B Udviklingsarbejder B U/I Ansættelse, skoleleder og B I leder af Uddannelseshuset Ansættelse af pæd. I B Personale Ansættelse øvrigt B personale Forflyttelse, uansøgt B U/I Forflyttelse, ansøgt B U Uansøgt afsked, ledere, tjenestemænd Uansøgt afsked, ledere, overenskomstansatte Uansøgt afsked, øvrigt personale, tjenestemænd Uansøgt afsked, øvrigt personale, overenskomstansatte B I B B I U B I 13

64 Byråd Øko/ LPO B&Uudvalg Centerchef Skolebestyrelse Skoleleder Orlov og tjenestefrihed med løn (min. 1 måned) Orlov og tjenestefrihed uden løn, skoleledere/leder UH Orlov og tjenestefrihed uden løn Henvisning af elever til anden skole Omfang af undervisning for tosprogede elever Supplerende støtteundervisning til tosprogede elever organisering og omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand Elevtransport B B B B B B B B U I I Tilsyn med opfyldelse af undervisningspligten Tilsyn med hjemmeunderviste børn Iværksættelse af syge-og hjemmeundervisning Trafikfarlige skoleveje B B B B Bilag 2: Skolebestyrelsernes sammensætning Skole Helsingør skoledistrikt afdeling Gurrevej Byskolen Kongevej Nordvest Nygård samlet Forældre Elever Medarbejder 2 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17 14

65 Skole Snekkersten skoledistrikt afdeling Borupgård Rønnebær Alle Snekkersten D-klasse Samlet Forældre Elever Medarbejdere 2 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 1 forældrerepræsentanter Bestyrelse 15 Skole Espergærde skoledistrikt afdeling Espergærde Mørdrup Tibberup Grydemose Team V samlet Forældre Elever Medarbejdere 2 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17 Skole Hellebækskolen afdeling Hellebæk Apperup Samlet Forældre Elever 2 2 Medarbejdere 2 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 3 forældrerepræsentanter Bestyrelse 13 Skole Hornbæk Skole afdeling Samlet Forældre 6 Elever 2 Medarbejdere 2 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelses- 15

66 institutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 11 Tikøb Skole, SFO og Familiehuset har fælles bestyrelse iht. Folkeskoleloven 24 a og Dagtilbudsloven Skole Dagtilbud Samlet Forældre til børn i 3 4 folkeskolen Forældre til børn i 3 3 dagtilbuddet /klub Elever 2 2 Medarbejdere ved 2 folkeskolen Medarbejder ved 2 2 dagtilbuddet 1 dagtilbud 1 klub Bestyrelse 11 Skole 10. klasseskolen Øresund afdeling Samlet Forældre 5 Elever 2 Medarbejdere 2 Lokale erhvervsliv Ungdomsuddannelses-institutioner, lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 9 16

67 Bilag 3: Overordnede politikker og principper for skoleområdet Med reformen af folkeskolen som trådte i kraft 1. august 2014 har regeringen fastsat tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at opfylde de tre mål baserer reformen sig på tre overordnede indsatsområder: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger I Helsingør Kommune er der på baggrund af reformen blevet vedtaget en række principper og handleplaner for udviklingen af Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. 3 Principperne og handleplanerne indbefatter indgåelse af partnerskab mellem skoler og klubber, mål for den åbne skole, som indbefatter følgende: 1. Elevernes kreativitet og fantasi skal stimuleres. Alle elever skal gennem hele deres skoletid skal have kunstneriske oplevelser indenfor billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Det sker bl.a. gennem udstillinger, møder med kunstnere, forfatterarrangementer, skolekoncerter og teaterforestillinger. 2. Elevernes fællesskabsfølelse og evne til at tænke nyt skal stimuleres. Alle elever skal gennem hele deres skoletid have oplevelser inden for kultur, natur og videnskab. Det sker bl.a. gennem koordinerede tilbud og individuelle forløb, hvor de lokale natur- og kulturinstitutioner og museer inddrages som samarbejdspartnere og læringsrum. 3. Elevernes lyst til motion og viden om de forskellige foreningsmuligheder skal øges. Alle elever skal gennem hele deres skoletid møde idræts- og foreningslivet. Det sker bl.a. gennem samarbejder mellem lokale idrætsforeninger og andre udvalgte foreninger. 4. Elevernes entreprenørskab og viden om, hvad fagene kan bruges til på arbejdsmarkedet skal styrkes. Alle elever skal gennem deres skoletid møde erhvervslivet. Det sker bl.a. gennem samarbejder med lokale iværksættere, virksomheder og erhvervsorganisationer. 5. For at skabe sammenhæng i elevernes dag samt børne- og ungdomsliv skal alle elever gennem deres skoletid møde SFO, klub, ungdomsskole, ungdomsuddannelserne og andre uddannelsesinstitutioner. Det sker bl.a. 3 øring%20- %20Fremtidens%20Folkeskole%20(høringsmaterialet%2024%2010%2013).ppt.pdf 17

68 gennem et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, partnerskaber med den lokale klub og ungdomsskole, gennem brobygning og samarbejde med ungdomsuddannelser, f.eks. så ungdomsuddannelser får mulighed for at lave undervisningsforløb i udskolingen. følgende beslutninger og opgaver delegeres til skolebestyrelsen: 1. Udbydelse af linjer og beslutning om indhold af disse. 2. Valgfag, både fag hvor der er opstillet mål og nyoprettelser, hvor målene først skal beskrives. Valgfagene bliver obligatoriske fra og med 7.klasse, og er relevante for elevernes dygtiggørelse og fremtidige skoleforløb. Faglighed er intentionen. 3. Samarbejde (lærere og ledelse) omkring krav og prøveafholdelse i forhold til nye prøvefag. 4. Principper for det daglige samarbejde mellem skole og forældre. evaluering af beslutninger omkring skolereformen ved udgangen af skoleåret og forelægges Byrådet. Sammenhængende børne- ungepolitik Alle kommuner skal i henhold til Servicelovens 19 have en Sammenhængende Børnepolitik. Formålet er at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Helsingør Kommunes Sammenhængende Børne- Ungepolitik relaterer til Helsingør Kommunes Vision 2020 og den skal bidrage til at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne og sikre livslang læring for børn, unge og voksne. Politikken indeholder følgende temaer: Tværfaglige fællesskaber Børne- og ungefællesskaber Helhed for børn og unge Indsats i tide Faglig og social udvikling Trivsel, sundhed, bevægelse Kriminalitetsforebyggelse Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Fælles ansvar Inklusion 4 Helsingør Kommunes inklusionspolitik som trådte i kraft 1/ bygger på fælles værdier. 4 %20version.doc&Source=http%3A%2F%2Fkilden2%2Ehelsingor%2Ekom%2FCentre% 18

69 De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund. Kompetencecentre: For at styrke arbejdet med inklusion i dagtilbuddene og på skolerne er der etableret en række kompetencecentre i kommunen. De har til opgave at hjælpe skole- og dagtilbudsområdet, med at udvikle den nødvendige faglighed der skal til, for at der kan inkluderes flere børn. Kompetencecentrene skal rådgive og vejlede de voksne omkring børnene, så de kan varetage børnenes læring og udvikling optimalt. Inklusionsvejledere: I planen for inklusion indgår at der uddannes inklusionsvejledere, der skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne overalt på Børne- og Ungeområdet. Inklusionsvejlederne har primært fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. I et fagligt netværk får inklusionsvejlederne sparring for at kvalificere den fælles faglige dialog og erfaringsudveksling. I foråret 2014 blev der uddannet 64 inklusionsvejledere. LØFT den LØsningsFokuserede Tilgang: Helsingør Kommune har i forbindelse med inklusionsplan besluttet, at alle medarbejdere som arbejder med børn og unge skal anvende Fælles sprog & Fælles metode i kommunikationen med borgerne. LØFT er fra 1. august 2014 den fælles metode. Vores fælles sprog & fælles metode består af tre dele: 1. Børnelinealen og seksuel adfærdsguide, som er et fælles fagligt værktøj til en faglig vurdering af trivsel 2. LØFT, en fælles faglig metode 3."Familiedialog", en dialogplatform for medarbejdere og borgere Formålet med et fælles sprog og en fælles metode er, dels at skabe et fælles fagligt værktøj, der er let tilgængeligt for alle de medarbejdere, der arbejder med børn i Helsingør Kommune, og dels at skabe en digital platform, hvor borgeren kan komme i dialog med de professionelle. Ligeledes er formålet, at den enkelte borger bliver inddraget mere aktivt i at skabe velfærd, herunder at sikre barnet udvikling og trivsel. Dette ved, at de indsatser, der bliver iværksat for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. 2FDS%2Finklusion%5Fsaadangoervi%2FSider%2Fdefault%2Easpx&DefaultItemOpen= 1 19

70 Bilag 4: Skolestruktur Helsingør kommune rummer 6 skoledistrikter med én skole i hvert distrikt. Distriktsskolen er placeret i forskellige afdelinger indenfor distriktet. Desuden er der en 10. klasseskole. Kommunen rummer en heldagsskole med to behandlingsafdelinger. Endelig har kommunen et Uddannelseshus. Skoler Adresse Skolekode Helsingør skoledistrikt: Gurrevej, Skolen ved Skolealleen 2B 3000 Helsingør Byskolen Marienlyst Allé Helsingør Kongevej, Skolen ved Trækbanen Helsingør Nordvestskolen Blichersvej Helsingør Nygård Skole Hellebækvej Helsingør Espergærde skoledistrikt: Espergærdeskolen Stokholmsvej Espergærde Grydemoseskolen Grydemosevej Espergærde Mørdrupskolen Rugmarken 1 A 3060 Espergærde Tibberupskolen Idrætsvej Espergærde Snekkersten skoledistrikt: Borupgårdskolen Smakkevej Snekkersten Rønnebær Allé, Egevænget Helsingør Skolen ved Snekkersten Skole Klostermosevej Snekkersten Øvrige skoledistrikter og specialskoler: Hellebækskolen Skåningevej Ålsgårde Hornbæk Skole Søren Kannesvej Hornbæk Tikøb Skole Præstegårdsvej Tikøb Klasseskolen Rasmus Knudsensvej Helsingør Løvdalsskolen Løvdalsvej Helsingør Bregnehøj Esrumvej Helsingør Uddannelseshuset Gurrevej Helsingør 20

71 Undervisningsomfang Bh.kl kl kl 10. kl Spec. kl Modtagekl. Spec. underv Helsingør skoledistrikt Gurrevej, x x x x Skolen ved Byskole x x x x x Kongevej, x x x x x Skolen ved Nordvestskolen x x x x x x Nygård Skole X note 1 Espergærde skoledistrikt Espergærdeskol x x x en Grydemoseskol x x x x note 2 en Mørdrupskolen x x x x x Tibberupskolen x x x x x Snekkersten skoledistrikt Borupgårdsskol en Rønnebær Allé, Skolen ved Snekkersten Skole x x x x x x x x x x x x x Øvrige skoledistrikter Hellebækskolen x x x x Hornbæk Skole x x x x Tikøb Skole x x x 10.- x klasseskolen Løvdalsskolen X note 3 Bregnehøj X note 4 21

72 Noter: 1. Nygård Skole er en specialafdeling for elever med autisme spektrum forstyrrelser. 2. Grydemoseskolen har et særligt centerskoleafsnit (Team V) for elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Til dette centerskoleafsnit er der knyttet en skolefritidsordning. 3. Løvdalsskolen er en heldagsskole. Skolen rummer også en familieklasseafdeling 4. Bregnehøj er den lokale behandlingsskole med plads til 10 elever. For yderligere beskrivelse se Bilag 5: Vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk bistand. 22

73 Bilag 5 Indskrivning og optagelse af elever samt valg af skole Indskrivning til børnehaveklasse I uge to afholdes informationsmøder på skolerne om skolestart og indskrivning. I uge fire og fem skal forældrene foretage en elektronisk indmeldelse af deres barn. Jf. Folkeskoleloven 36 stk. 3 om frit skolevalg kan forældre få deres barn optaget på en anden skole end distriktsskolen såfremt der er ledige pladser i de oprettede klasser. Se under valg af skole. Børn af grænsearbejdere, hvor den ene eller begge forældre arbejder i nabolandet, er også omfattet af lov om frit skolevalg. Klassekvotient Den maksimale klassestørrelse ved klassedannelse er på 24 elever pr. klasse gældende for børnehaveklassen dannet i 13/14 og med efterfølgende udrulning nedefra. (dvs. i skoleåret 2014/15 gælder det for 0. og 1. klasse og i skoleåret 2015/16 for 0., 1. og 2. klasse osv. Øvrige klassetrin har maksimalt 28 elever i klasserne med mulighed for dispensation til 30) For at sikre, at der er rum til elever, der kunne komme til i løbet af skoleåret, uden at der skal oprettes nye klasser, er der skal være mulighed for at have op til 26 elever i hver klasse. Valg af skole Ifølge loven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Børne- og Uddannelsesudvalget har vedtaget retningslinjer på sit møde 29. august 2005: Ifølge disse har eleven altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klassestørrelse på årgangen er 21/25 eller derover. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende elever går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til prioritetsorden Den enkelte skolebestyrelse for distriktsskoler med flere matrikler fastsætter principper for optagelse på matriklerne. Disse findes beskrevet på skolernes hjemmesider. 23

74 Bilag 6: Organisering af undervisningen Tildeling af ressourcer Tildelingen af ressourcer til kommunens skoler bygger fra skoleåret på en ny tildelingsmodel, som er udviklet i samarbejde med konsulenthuset BDO Consulting. Modellen bygger på et basisbudget, en teknisk del samt en række områder som ligger udenfor modellen (fx svømmeundervisning, modtageklasser, ejendomsskatter m.m.) Basisbudgettet er beregner på grundlag af budgettet for skoleåret , plus 1,2 pct. til øgede lønudgifter, fratrukket 0,7 pct./1,0 pct. til de generelle besparelser, en regulering i forhold til det faldende elevtal samt merudgifter i forbindelse med skolereformen. Samtidig er midler til inklusion udrullet i budgettet for , hvilket betyder, at skolerne afholder udgifter til distriktselever, som går i specialtilbud. Elevernes undervisningstid Fordelingen af den enkelte skoles samlede årlige timetal foretages af skolens ledelse på baggrund af de principper og retningslinjer, som skolebestyrelsen fastlægger under hensynstagen til de ministerielle minimumstimetal samt andre fastsatte bestemmelser. I den pædagogiske selvforvaltning indgår dels fagenes fordeling på det enkelte klassetrin og som følge heraf eventuelt forslag til ændrede læseplaner, dels anvendelse af de timer, skolen har mulighed for at gennemføre ud over minimumstimetallet. Dette giver bl.a. mulighed for, at der ved fagenes vægtning på de forskellige klassetrin kan tages hensyn til lokale ønsker, behov og muligheder. Ud over det her fastsatte minimum for eleverne skal fordelingen ske på grundlag af folkeskolelovens bestemmelser om fagenes placering på de enkelte klassetrin og under hensyn til læseplanerne og trinmål og slutmål. Skolerne kan selv fastsætte de konkrete elevtimetal de enkelte uger fordelt på fagene, idet minimumstimetallene på årsbasis samt folkeskolelovens bestemmelser i øvrigt skal respekteres. 24

75 Vejledende timefordelingsplan og minimumskrav for fagene Timefordelingsplan Klassetrin Årsnorm i klokketimer Bh.kl I alt Humanistiske fag Dansk (minimumstal) Engelsk (vejledende) Tysk/fransk (vejledende) Historie (minimumstal) Kristendomskundskab (vejledende) Samfundsfag (vejledende) Naturfag Matematik (minimumstal) Natur/Teknik (vejledende) Geografi (vejledende) Biologi (vejledende) Fysik/kemi (vejledende) Praktisk musiske fag Idræt (vejledende) Musik (vejledende) Billedkunst (vejledende) Håndarbejde & design samt madkundskab (vejl.) Valgfag (vejledende) Årligt timetal (minimum) ekskl Bh.kl Lektionstal/uge (ved uger) Understøttende undervisning & pauser Årlig undervisningstid (minimum) inkl. pauser Lektiehjælp og faglig fordybelse (frivillig for eleven) Minimumstimetal i 10. kl: 840 Ministeriet har fastsat et årligt minimumstimetal i klokketimer dels for undervisningstiden inklusive pauser og dels for de fagdelte undervisningstimer eksklusive pauser. Dette gælder fra bh.kl. til 9. kl.. Reglerne for 10. klasses timetal er uændrede. Herudover er der fastsat en række minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Der skal undervises i et fag i de år, hvor der i oversigten er anført vejledende timetal. Svømmeundervisning Undervisningen gives til alle børn i 5. klasse. Eleverne har ugentligt 40 minutters undervisning i vandet. Undervisningen varetages af uddannede svømmelærere fra forskellige skoler i kommunen. Lærerne aflægger årligt en bassinprøve. 25

76 Undervisning af tosprogede elever Modersmålsundervisning: Modersmålsundervisning skal tilbydes undervisningspligtige børn, som forsørges af en person bosiddende i Danmark, men med statsborgerskab i en anden medlemsstat af EU eller i EØS. Desuden skal undervisningspligtige børn i hvis hjem der tales færøsk eller grønlandsk tilbydes undervisning i færøsk henholdsvis grønlandsk. Information om modersmålsundervisning findes på kommunens og skolernes hjemmeside. Hvis 12 børn tilmeldes undervisning i det samme sprog opretter Helsingør Kommune et hold. Alternativt henvises børnene til Gribskov eller Københavns Kommune. Undervisningen i Helsingør Kommune foregår i Snekkersten skoledistrikt. Dansk som andetsprog: I Helsingør Kommune er midlerne til tosprogsundervisningen lagt ud til skolerne, som på basis af behov tildeler eleverne timer i dansk. Denne udlægning er sket efter flere års forberedelse, hvor lærere og børnehaveklasseledere er blevet efteruddannet i linjefag i dansk som andetsprog, og der er indført vejledere i dansk som andetsprog på skolerne. Nytilflyttede ikke-dansktalende elever: For at give eleverne de bedste forudsætninger for hurtigt at erhverve sig danskkundskaber og gode udviklingsmuligheder indskrives eleverne på distriktsskolen, og tilbydes samtidigt intensiv basisdanskundervisning (15 timer pr. uge.) Dette giver eleverne optimale muligheder for almindelig skolegang i nærmiljøet samt faglig kompetent undervisning, der sikrer elevernes funktionalitet i deres egen klasse, og hvor både de sproglige og sociale relationer kan udvikles samtidigt. Elever på mellemtrinnet starter i en af kommunens modtageklasser på Nordvestskolen eller i den internationale ungdomsklasse. Elever i kommunens modtageklasser undervises intensivt i dansk, og når de er sprogligt parate kommer de i en almen klasse. Børn fra 14 år og op modtager undervisning på Ungdomsskolen Sprogstøttekorpset er det centrale omdrejningspunkt i modtageundervisningen. Dette betyder, at al basisundervisning samt dialog og organisering - både ift. skolerne og forældrene - skal varetages af korpset. Faglige vejledere i skolen På alle skoler i Helsingør Kommune er en række lærere og pædagoger uddannede som særlige ressourcepersoner indenfor et vidensområde eller fag. Der er vejledere indenfor følgende områder: Læsning Matematik Engelsk 26

77 Natur og teknik To-sprog IT Inklusion Vejlederens opgave er at sikre den faglige udvikling på skolen og yde råd og vejledning til kolleger. Uddannelseshusets fagkonsulenter faciliterer netværksmøder for vejlederne tværs af skolerne. Principper for arbejdstilrettelæggelsen for lærerne på folkeskolerne fra 1. august 2014 Byrådet har den 16. december 2013 vedtaget følgende: Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. Arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. Der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgnehelligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Byrådet ønsker, at der bliver skabt den nødvendige fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen på skolerne og herunder muligheder for lærernes hjemmearbejde. Fleksibiliteten skal sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne til gavn for elevernes læring, give tid til at tilpasse de fysiske rammer på skolerne, så de understøtter nye og ændrede arbejdsmæssige forhold for de ansatte samt give tid til de nødvendige tilpasningsprocesser/kulturforandringer på skolerne. Denne tilrettelæggelse skal ske i dialog mellem skolens formelle samarbejdsorganer, medarbejderne og ledelsen. Det er i den forbindelse vigtigt for udvalget at pointere, at der naturligvis også i fremtiden vil være mulighed for at planlægge skole/hjemsamarbejdet i eftermiddagsog aftentimerne og lærernes arbejdstid vil blive indrettet, så det kan lade sig gøre. Byrådet understreger, at forældresamarbejde er et fokusområde. Børne- og Uddannelsesudvalget får en status på rammer og retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejdet i skolerne i foråret/sommeren 2014, samt efter det 1. skoleår. Center for Dagtilbud og Skoler samt skolelederne har som følge af Byrådets beslutning vedtaget følgende fælles principper: Lærerne er som udgangspunkt til stede på arbejdspladsen minimum 35 timer om ugen. Derudover er der en lederstyret pulje på 168 timer i skoleåret 2014/2015 til fordeling til af f.eks. forældremøder, skole-hjem samtaler, kurser, lejrskole og øvrige møder mv. Disse aktiviteter afholdes efter behov og aftale med lederen. Antallet af timer i den lederstyrede pulje udregnes fremadrettet ud fra den aktuelle årsnorm. Det drøftes i A-MED på de enkelte arbejdspladser, hvordan arbejdstiden fordeles fra mandag til fredag. Såfremt en lærer er på nedsat tid, aftales arbejdstiden individuelt mellem medarbejder og leder. 27

78 Såfremt medarbejderen har behov for ekstraordinært at løse opgaver hjemmefra, aftales dette individuelt mellem medarbejder og leder. Alle medarbejdere får i god tid en individuel opgaveoversigt. Det daglige samarbejde i forbindelse med den nye sammenhængende skoledag samt planen for skolens arbejdsopgaver skal drøftes i A-MED inden ikrafttrædelsen. I skoleåret 2014/2015 afholdes ferie i uge 28, 29, 30 og 31 og 42. Fremadrettet defineres det ved at elevernes sommerferie starter sidste fredag i juni lærernes sommerferie starter 1 uge efter og varer i 4 uger. 6. ferieuge afholdes i uge 7 i skoleåret 2014/2015 og fremover. Hvis 6. ferieuge ønskes udbetalt arbejdes 37 timer på arbejdspladsen i uge 7. (Vedlagt bilag med eksempel på beregning ift. hhv. udbetalt eller afholdt 6. ferieuge) Principperne er den 6. februar 2014 drøftet med Helsingør Lærerforening. Center for Skoler og Dagtilbud og skolelederne er enig med Helsingør Lærerforening i, at: Det er vigtigt at følge op på, om den enkelte medarbejder kan nå at udføre sine aftalte opgaver, inkl. forberedelsen. Derfor drøfter leder og medarbejder løbende status på dette. Skoleledelsen skal sikre, at den præsterede arbejdstid bliver registreret. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet for medarbejdere med nedsat arbejdstid, bør der så vidt muligt tages hensyn til begrundelsen for den nedsatte arbejdstid. Det bør afspejles i undervisningsdelen, at man er deltidsansat. Dette gælder også ved aldersreduktion eller frikøb. Der henvises i øvrigt til lov nr. 409 af om de nye arbejdstidsregler. 28

79 Bilag 7: Vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk bistand Skolelederens ansvar Beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand inden for skolens rammer træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan den specialpædagogiske bistand kun finde sted, hvis skolelederen finder det absolut påkrævet. Skolens leder følger udviklingen hos elever, som modtager specialpædagogisk bistand og der skal mindst én gang årligt tages stilling til, om den specialpædagogiske bistand til fortsættes, ændres eller ophøre. Hvis eleven skønnes at have behov for vidtgående specialundervisning i en specialskole, indstiller skolens leder i samråd med forældrene til drøftelse i Fællesvisitationsudvalget. Udgiften til specialskolen afholdes af distriktsskolen. Specialklasser/specialskoler i Helsingør Kommune Specialklasser: Skoletilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder i et omfang, så barnet end ikke med omfattende støtte vil kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Vurderingen af, om dette kriterium er opfyldt baserer sig på en psykologisk og pædagogisk helhedsvurdering på baggrund af relevante faglige prøver, funktionsbeskrivelser m.v. Specialklasserne i Helsingør Kommune er besluttet nedlagt og er derfor under udfasning. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal fremadrettet inkluderes i almenskolen. Base 10 specialklasse på 10. klassetrin: Hovedkriteriet er generelle indlæringsvanskeligheder i et omfang, så eleven end ikke med omfattende støtte vil kunne følge undervisningen i en almen 10. klasse. Vurderingen af, om kriteriet er opfyldt, baserer sig på en psykologisk og pædagogisk helhedsvurdering på baggrund af relevante faglige prøver, funktionsbeskrivelser m.v. ITO-klasse: Normalt begavede elever uden store adfærds- eller emotionelle vanskeligheder, men med så store og vedblivende læse/skrive vanskeligheder, at en målrettet indsats er påkrævet. Elevens handicap skal være så vidtgående, at denne ikke kan integreres i en almen 10. klasse A-klasserne: Tilbuddet omfatter normaltbegavede elever i 8., 9. og 10. klasse, der er i skolevanskeligheder og ikke længere kan rummes i skolen/klassen, på grund af faglige og adfærdsmæssige vanskeligheder, der ofte har medført en dårlig trivsel og et manglende selvværd. Bregnehøj: Målgruppen er normaltbegavede elever med alvorlige sociale - og følelsesmæssige vanskeligheder, som har behov for et miljøterapeutisk helhedstilbud som anbringelsesforebyggende tiltag. Det er en forudsætning for indstilling, at barnets forældre har deltaget i møde med skoleleder fra Bregnehøj, psykolog fra Børne- og Ungerådgivningen og rådgiver fra Socialforvaltningen. 29

80 Familiecentret Løvdal familieklasse: Familiecenter Løvdal er et tilbud til alle familier i Helsingør Kommune der oplever at deres børn ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. Centret er et af Helsingør Kommunes tilbud til børn og elever med adfærd, kontakt & trivselsproblemer i dagtilbud eller folkeskole. Forudsætningen for at komme på familiecentret er, at man har en mor eller far med på centret. Familiecentret er et tilbud til forældre, der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres børn. En indsats der ender med, at deres børn bliver bedre skolelever eller trives bedre i deres dagtilbud. Skolerne har også egne familieklasser. Familiecentret Løvdal heldagsskolen: Heldagsskole er en folkeskole for normaltbegavede børn, der har adfærds-, kontaktog trivselsvanskeligheder. D-klasserne: Særligt netværkstilbud. ADHD-klasserne er et integreret skole- og fritidstilbud for normalt begavede elever med diagnosen ADHD. H-klasserne: Særlige netværkstilbud. H-klasserne er et integreret skole- og fritidstilbud for normalt begavede elever med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for det autistiske spektrum / Aspergers Syndrom. Eleverne i H-klasserne har potentiale for en almindelig skolemæssig udvikling, hvor de dog udover de almindelige skolefag har behov for specifik undervisning i grundlæggende sociale færdigheder. Team V: Team V er et skoletilbud for elever med vidtgående generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne er på vidt forskelligt funktionsniveau, alt fra 9 mdr. til en forsinkelse på et par år i forhold til levealder. Visitationsudvalg Fra 1/ er der nedsat et Fællesvisitationsudvalg for Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier. Fællesvisitationsudvalget har to underudvalg; 1. Dagudvalget 2. Skole-revisitationsudvalget. De to underudvalg visiterer eller sender sager videre til Fællevisitationsudvalget. Der visiteres efter henholdsvis Serviceloven, Folkeskoleloven for særlige skoletilbud og Dagtilbudsloven vedr. støttepædagog. 30

81 Bilag 8: SFO Generelt vedr. SFO: Helsingør Kommune har til hver skole tilknyttet et institutionstilbud til børn i indskolingen betegnet SFO - SkoleFritidsOrdning. SFO en er en integreret del af skolen og er beliggende på eller ved skolen med skolens leder som overordnet leder. Den daglige ledelse varetages af en SFO-afdelingsleder, som er en del af skolens ledelsesteam på lige fod med de øvrige afdelingsledere. SFO en er en del af skolens virksomhed og omfattet de almindelige regler for skolens styrelse. Byrådet fastsætter de overordnede mål og rammer for SFO-ordningerne. Ifølge Bekendtgørelse om krav og mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (BEK 699 af 23/06/2014) skal skolen udforme en målsætning, som inden for rammerne af folkeskolens formål angiver mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Åbningstider/lukkedage: SFO en har åbent fra klokken 6.30 til skolestart og igen fra skoledagens afslutning til klokken 17 undtagen fredag, hvor der lukkes klokken 16. Faste lukkedage for SFO: De tre hverdage før påske Grundlovsdag Juleaftens- og nytårsaftensdag Uge 29 en ekstra uge. (Besluttet af Byrådet 11/ ) Indmeldelse: Indmeldelse foregår på skolen ved indskrivning af eleven Udmeldelse: Udmeldelse foregår både ved henvendelse til skolen og ved henvendelse til pladsanvisningen, da det er herigennem opkrævningen foregår. Udmeldelser sker med en måneds opsigelse. 31

82 Bilag 9: Pædagogiske foranstaltninger og tilbud SSPK (Skole, Social & Sundhed, Politi og Kultur & Fritid) Målgruppen for arbejdet i SSPK regi er alle børn og unge i alderen 0 til 25 år, idet SSPK-organisationen har til opgave at sikre, at alle børn og unge tilsigtes at få et godt børne- og ungeliv i Helsingør Kommune, et liv uden større sociale vanskeligheder og kriminalitet. Dette skal opnås gennem undervisning, refleksion og iværksættelse af generelle forebyggende projekter og tiltag. SSPK-organisationen i Helsingør Kommune er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Nordsjællands Politi, samt en lang række foreninger og organisationer. Alle har det til fælles, at de i det daglige beskæftiger sig med børn og unge og de ad den vej er aktivt medvirkende i forhold til det socialt- og kriminalitetsforebyggende arbejde. SSPK-organisationen er opbygget med Lokalrådet, som er det øverste organ. Herefter findes det Faglige Rådgivende Organ, i daglig tale kaldet FRO, et udvalg som er bredt sammensat af ledere, repræsentanter og medarbejdere fra de enkelte centre, politiet, skolerne/ungdomsskolen og institutionerne. Hertil findes SSPK-Lokaludvalget, som består af lærere fra de enkelte skoler og ungdomsuddannelserne, klubpædagoger, politiets forebyggere, Helsingør Misbrugscenter og Sundhedskonsulenter fra Kultur, Idræt og Byudvikling. 32

83 Bilag 10: Andre forhold Rammeaftale for placering af konfirmationsforberedelsen fra 1. august 2014 I forbindelse med indførelsen af den nye skolereform fra den 1. august 2014, indgås nedenstående rammeaftale mellem Helsingør Kommune og Helsingør Domprovsti. Der opfordres til, at der lokalt opnås enighed om placeringen af konfirmationsforberedelsen - mellem skoler og kirken/provsti. Rammeaftalen gælder på følgende områder: Konfirmationsforberedelsen ligger på 8. klassetrin. Forberedelsen ligger i to sammenhængende lektioner minimum 52 lektioner i alt, på en nærmere aftalt ugedag fortrinsvis tirsdage eller torsdage. Placeringen af konfirmationsforberedelsen kan aftales lokalt mellem skole og præster. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal forberedelsen ligge i morgentimerne tirsdage eller torsdage kl Konfirmationsforberedelsen kan placeres om eftermiddagen mellem 14-16, hvis præsterne finder det nødvendigt. Der træffes en særlig aftale med de stedlige præster for elever i specialklasser el. lign. Det er kirken, der planlægger antallet af forberedelseshold og størrelsen af disse. Det er dermed ingen betingelse, at der oprettes klassehold. Kirken stiller faciliteter til rådighed for konfirmationsforberedelsen. Skolerne kan dog i helt særlige tilfælde stille lokaler til rådighed. Det tilstræbes, at tilmelding til konfirmationsforberedelsen finder sted inden den 1. marts. Ovenstående aftale afløser tidligere rammeaftale godkendt af skoleudvalget den 8. februar Uddannelsesvejledning i skolen Helsingør Kommune har i fællesskab med Fredensborg Kommune etableret UU- Øresund - Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund. UU-Øresund giver vejledning om overgangen til ungdomsuddannelse til unge fra grundskolens 7. klasse til den unge fylder 25 år. Skolernes lokaler Skolernes lokaler udlånes under forudsætning af brugernes hensynsfulde behandling af bygninger og inventar. Det forudsættes, at der til enhver tider er en ansvarlig leder til stede i lokalerne. Der opkræves gebyr for brug af lokaler i henhold til kommunens tilskudsordning for aktivitetsområdet. Gebyret opkræves af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Der henvises i øvrigt til reglement for benyttelse af skolens lokaler. 33

84 Helsingør-Helsingborg-samarbejde Strategien for Helsingør-Helsingborg-samarbejdet En sammanbunden stad 2035 er vedtaget af Byrådet i Helsingør og Kommunfullmägtige i Helsingborg. Strategien er gældende for perioden Børne- og Uddannelsesudvalget skal sikre, at der årligt indsendes en handleplan til HH-samarbejdet, som beskriver hvorledes skolesamarbejdet bliver udmøntet det efterfølgende år. 34

85 Bilag: 6.1. Bilag Rusmiddelplan.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

86 Bilag til handleplan for rusmidler: Inspiration til spørgeskema Spørgeskema om rusmiddelpolitik I det nedenstående er der et spørgeskema, som er taget næsten ordret fra Svendborg Kommune, som har udarbejdet skemaet i samarbejde med Sundheds- og Servicestyrelsen, i forbindelse med et projekt, der kørte på ungdomsuddannelserne i forskellige byer. Skemaet skal have den funktion, at det bliver synligt for os som kommune, hvordan holdningen på ungdoms- og erhvervsuddannelserne er i forhold til unge og rusmidler, og hvordan de enkelte ungdomsuddannelser tackler disse problematikker, som vi alle har inde på livet. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en facitliste og nogle svar er ikke mere politisk korrekte end andre. Nr. Spørgsmål Kommentar 1 Har skolen en decideret rusmiddelpolitik? 2 Er politikkerne og reglerne synlige på internettet? 3 Er politikkerne tilgængelige i informationsfoldere o.l.? 4 Er der indskrevet regler om rygning i skolens rusmiddelpolitik eller ordensregler? 5 Er der indskrevet regler om ulovlige rusmidler i skolens ordensregler/politik? 6 Har skolen regler om udskænkning af alkohol til elever under 16 år? 7 Har skolen regler om udskænkning til berusede elever til fester? 8 Har skolen regler for max. promille i alkohol som udskænkes til skolens fester? 9 Er rusmidler forbudt på introture? 10 Er rusmidler forbudt på studieturene? 11 Er alkohol forbudt til fester på skolerne? 12 Kan skolen spotte, hvornår et forbrug bliver til misbrug? 13 Har skolen en handleplan, hvis en lærer spotter en ung med et problematisk forbrug? 14 Har skolen defineret, hvem der samtaler med eleven med et misbrugsproblem? 15 Har skolen en nuanceret politik (modsat nultolerance)? 16 Handler skolen individuelt fra sag til sag? 17 Har skolen et forældresamarbejde/formaliseret kontakt? 18 Tilbydes eleven behandling eller rådgivning? 19 Samarbejder skolen med forældrene, hvis den unge har et misbrug? 1 / 2

87 20 Samarbejder skolen med de kommunale rusmiddelkonsulenter? 21 Samarbejder skolen med de kommunale UU-vejledere? 22 Samarbejder skolen med kommunale SSP-konsulenter? 23 Samarbejder skolen med den/de kommunale sundhedskonsulenter? 24 Har skolen psykologordning for elever med misbrugsproblemer? 25 Har skolen undervisningstemaer om rusmidler? 26 Giver skolen klagevejledning, når der sanktioneres? 27 Er det ledelsens opgave at dispensere fra regler/politikker? 28 Er det lærernes opgave at dispensere fra regler/politikker? Formål med spørgeskemaet: Bilag til handleplan for rusmidler: Inspiration til spørgeskema Målet med spørgeskemaet, og det at arbejde med rusmiddelpolitikker på ungdoms- og erhvervsuddannelserne, er at vi får en fælles viden, bliver klogere på hvorfor holdningerne er forskellige, og om vi på langt sigt kan nærme holdningerne til hinanden, så de unge møder fælles holdninger til hvordan vi kan hjælpe dem bedst gennem ungdomslivet. Vi forsøger jo alle at være hjælpsomme over for de unge. Nogle unge har massiv opbakning/kontrol hjemmefra, så de nemmere kommer gennem de svære år. De unge, som ikke har den samme opbakning hjemmefra, har brug for at vi/skolerne/institutionerne er med til at sætte rammer. Det vil også være en stor hjælp for mange forældre, som i disse år af den unges liv oplever at deres indflydelse daler. Ligesom da aldersgrænserne for køb af alkohol blev genindført da begyndte mange forældre at tænke og sige hvis det er forbudt at købe skal de nok heller ikke drikke. Det har betydet et dalende forbrug blandt de helt unge. På samme måde kan forældrene nemmere bakke op, hvis de møder bevidste/synlige holdninger til unge og rusmidler, og sammen med uddannelsesstedet kan de være med til at mindske forbruget af rusmidler. Helsingungs refleksioner om rusmiddelpolitik: 1. Det kunne være spændende hvis der var en erhvervsskole/ungdomsuddannelse, som havde lyst til at indgå i et samarbejde om i forbindelse med udmøntningen af Satspuljen: Forebyggelse af hashrygning på erhvervs- og produktionsskoler. Institutionen skal have lyst til at indgå i et mere formaliseret samarbejde, for at se om det kunne medvirker til at mindske frafaldet. 2. Helsingung er også blevet spurgt af Det Kriminalpræventive Råd og SSP-samrådet om vi vil indgå i en arbejdsgruppe om at udarbejde undervisningsmateriale til den samme pulje. 3. Helsingung vil gerne indgå i et arbejde med at udarbejde en guide til hvordan de forskellige ungdomsuddannelser/erhvervsskoler og institutioner i kommunen, der arbejder med unge, kan lave behandling og/eller hvordan de kan motivere de unge til at modtage rådgivning/behandling af Helsingung (eller andre). Der er lavet lignende indsatser i Københavns Kommune. 2 / 2

88 Bilag: 6.2. Rusmiddelhandleplan Helsingør, udkast.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

89 Handleplan: Unge og Rusmidler i Helsingør Udkast august 2015 Unge og Rusmidler i Helsingør Udkast til handleplan Elementer, der skal indgå i en handleplan: Baggrund for at styrke indsatsen: Der er ca unge i Helsingør i aldersgruppen år. Cirka 1200 af dem har et problematisk forbrug af rusmidler, og heraf har ca. 500 unge et behandlingskrævende forbrug af rusmidler1. Tallene er ifølge de seneste tal fra Center for Rusmiddelforskning ikke blevet mindre. Hash og andre rusmidler er for nogle unge blevet en del af deres liv. En forholdsvis stor gruppe - ca unge i Helsingør Kommune, er i kortere eller længere tid ude i et forbrug af rusmidler (alkohol, hash eller andre stoffer), hvor de ikke længere selv har kontrollen over deres forbrug. De unge, som fortsætter med deres forbrug og udvikler et reelt misbrug, er unge, som oplever at rusmidlerne gør en forskel i deres liv. De oplever, at de får ro på. Set udefra kan vi se bivirkningerne ved de unges forbrug. Men der kan gå lang tid inden de unge selv erkender, at de har et problem. Derfor er det vigtigt at forældrene og fagpersonerne omkring de unge bliver i stand til at spotte de unge og skubbe til dem, så de bliver tilbudt behandling så tidligt som muligt. Der er succes med at behandle unge tidligt og unge, der bliver tvunget i behandling, opnår næsten lige så gode resultater som de unge, der siger, at de kommer selv. Med en fælles indsats kan vi sammen sørge for, at ingen unge med problemer falder mellem to stole. Den fælles rusmiddelhandleplan skal give overblik over indsatserne og fremlægge en klar rollefordeling. Handleplanen skal give det faglige personale, men også forældrene tryghed. For den unge i vanskeligheder skal den koordinerende indsats bringe den unge på rette vej og tilbage til et godt og trygt ungdomsliv, for mange unge vil det betyde at de fastholdes i deres grundskole/ungdomsuddannelse. Handleplanen: 1) Opnåelse af kendskab til det nuværende udgangspunkt Vi foreslår, at der bliver lavet en undersøgelse af hvordan vi i grundskolen (udskolingen), herunder også Ungdomsskolen, og på erhvervs- og ungdomsuddannelserne, herunder også produktionsskolen Sundet, tackler unge og rusmidler, for at vi bedre kan lave en fælles fokuseret indsats. Andre områder, såsom fritidslivet, kan eventuelt inddrages på tilsvarende måde. a. Enten kan undersøgelsen udføres som en spørgeskemaundersøgelse (se fx undersøgelse til inspiration i bilag). b. Eller via interviews/møder hvor vi samler de relevante interessenter og laver en profil af området. 1 Udregnet i 2012 på baggrund af tal fra Center for Rusmiddelforskning v/århus Universitet. Se bilag 1 / 3

90 Handleplan: Unge og Rusmidler i Helsingør Udkast august 2015 (Udarbejdes foråret 2016) 2) Etablering af rusmiddelpolitik på skoler Der etableres en rusmiddelpolitik på alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder også Ungdomsskolen og produktionsskolen Sundet. Rusmiddelpolitikken skal tydeligt skitsere hvordan skolen arbejder med rusmiddelproblematikker, og hvordan skolen tackler unge, der eksperimenterer med rusmidler. Formålet er hurtigt at identificere de unge, og igangsætte en indsats over for dem. Erfaringerne fra Helsingungs behandling, viser at tidlig og hurtig indsats har større behandlingseffekt. (udarbejdes foråret 2016) 3) Tydeligt overblik over tilbud Det skal være tydeligt for alle, hvilke tilbud der er i Helsingør Kommune til unge med rusmiddelproblematikker (misbrug). Der udarbejdes et samlet digitalt katalog, så professionelle, forældre og andre voksne, der kommer i kontakt med unge, tydeligt og nemt kan skaffe sig et overblik over de indsatser der er i kommunen, som er til rådighed for den unge og forældrene. Vi foreslår, at der udarbejdes en APP/hjemmeside, der formidler overblikket, og som er nem at opdatere løbende (i stil med børnelinealen). Nedenstående tilbud skal kortlægges: Nr. Tilbud Indsats 1 Helsingung Beskrives i afdækningen 2 SSPK 3 BUR 4 Familierådgivningen 5 Center for Job og Uddannelse 6 UU Øresund 7 Grundskolen (udskolingen) 8 Erhvervsuddannelserne 9 Gymnasierne 10 Produktionsskolen 11 Private tilbud (fx Headspace) 12 Ungdomsskolen klasseskolen (udarbejdes inden sommeren 2016) 4) Helsingung yder konsulentbistand Helsingung har som et fast tilbud mulighed for at yde konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af konkrete rusmiddelpolitikker på skolen/institutioner der arbejder med børn og unge. (Løbende tilbud) 5) Behandlingsguide Der udarbejdes en behandlingsguide, som giver anvisninger, råd og vejledninger til hvordan du, som fagperson, kan arbejde med og motivere unge til at træffe andre valg i forhold til deres brug (misbrug) af rusmidler. Helsingung udarbejder guiden Helsingung, så den lægger sig op af den behandlingsindsats, der er i forvejen. (ligger klar efteråret 2016) 2 / 3

91 Handleplan: Unge og Rusmidler i Helsingør Udkast august ) Skolers inddragelse i Best Practice-netværk Der er etableret (start marts 2015) et netværk Best Practice, som er et samarbejde mellem Familierådgivningen, Lokalcentret, SSPK og Helsingung, hvor vi mødes en gang om måneden og drøfter problematiske sager, hvor der er rusmidler involveret. Formålet er at styrke indsatsen over for unge, der har rusmiddelproblematikker (misbrug). Næste skridt er at afdække hvordan skolerne kan inddrages i dette samarbejde. (klarlægges efteråret 15) 7) Forsøg med fokuseret indsats på erhvervsskole Der iværksættes et forsøg med en fokuseret indsats på en erhvervsskole, hvor Helsingung vil være fysisk til stede på skolen. Helsingung vil etablere en rådgivning for elever og lærere og bidrage til undervisningen om emnet i det nye fag Samfund og sundhed på erhvervsskolerne. Pt. er vi ved at søge en pulje i Sundhedsstyrelsen, hvor formålet er, at udforme eller sammensætte et undervisningsforløb, der har fokus på at forebygge hashrygning på erhvervsog produktionsskoler (klar til iværksættelse august 2016) 8) Afholdelse af konference Der afholdes en årlig konference, hvor deltagerne er alle fagpersoner fra de relevante tilbud, der arbejder med unge fra år i kommunen (primært unge fra år - se tabellen ovenfor). Målet med konferencen er udvikling af fælles viden, og styrke samarbejdet på tværs i kommunen, så vi med en fokuseret indsat baseret på fælles viden, kan være mere hjælpsomme over for de unge. Konferencen koordineres med de temadage som SSPK og andre tilbyder i kommunen. (første konference efteråret 16) 9) Klarlæggelse af udgifter Der vil være afledede udgifter i forbindelse med ovenstående, alt efter hvilke indsatser, der skal prioriteres og igangsættes. Dette kræver en nærmere beskrivelse. (klarlægges ultimo 15) 10) Konkret formulering af handleplan Handleplanen skal indeholde milepæle og succesmål, der løbende måles/evalueres og i efteråret 2018 kommer en samlet evaluering. (august 2015) Flemming W. Licht Afdelingsleder v/cros Helsingør (Helsingung) Bilag: Spørgeskema om Rusmiddelpolitik Helsingørtal 3 / 3

92 Bilag: 6.3. Rusmidler statistik Helsingør.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

93 Tabel DSM-IV spørgsmål (konsekvenser) Fravær fra arbejde eller skole Manglende koncentration arbejde/skole Påvirket arbejde/skole Glemt vigtige begivenheder Støtter familie/venner mindre end forventeligt Konflikter med familie/venner Konflikter med andre personer Familie/venner: nedsæt dit forbrug Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug Kommer i håndgemæng/slagsmål Fysiske og psykiske problemer HVIS JA fortsætter på trods af problemer Påvirket ved kørsel af bil/betjening af maskiner Har været på skadestuen Haft problemer med loven Økonomiske problemer forårsaget af forbrug Tid brugt på forbrug og skaffe Behøver at indtage mere for at få ønsket effekt Forsøgt at sætte grænser HVIS JA ude af stand til at holde dem Oplevet kraftige fysiske og psykiske problemer ved forsøg på at stoppe af mindst to dages varighed (fx rystende hænder, problemer med at sove, sveder, hurtige hjerteslag, 3128 unge Er udregnet med at tage procentsatserne fra Sundhedsstyrelsens årlige rapport om "Narkotikasituationen i Danmark 2011" (16-25 årige) 1 - har røget sidste måned 8,3% 2 - har røget nogensinde 49,7% Tallene er fremkommet ved at bruge et estimat fra Center for Rusmiddelforskning (15-24 årige) 4 - har et direkte inderventionskrævende misbrug 8,6% (8 dages forbrug af illegale stoffer og eller 6 DSM konsekvenser) 5 - har et problematisk rusmiddelforbrug 17,3% (4 dages forbrug af illegale stoffer og eller 3 DSM konsekvenser) Kommunen skønner at den har ca unge mellem 15 og 24 år begge incl. i unge unge 506 unge

94 Bilag: 7.3. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Tilslutningsaftale_Samarbejdsplatformen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

95 TILSLUTNINGSAFTALE FOR SAMARBEJDSPLATFORMEN Mellem [navn på kommune] [adresse 1] [adresse 2] (herefter "Kommunen") og KOMBIT A/S Halfdansgade København S 1 FORMÅL 1.1 KOMBIT iværksætter et EU-udbud vedrørende indkøb af en fælles kommunal Samarbejdsplatform for skole- og dagtilbudsområdet, (herefter kaldet Løsningen ). Samarbejdsplatformen har til formål at udstille den kommunikation, som udarbejdes af og udveksles mellem målgrupper i folkeskolen eller på dagtilbudsområdet. Løsningen skal således hente og udstille informationer fra en række forskellige systemer og løsninger herunder fx fra læringsplatformen (fx elevplan og læringsforløb), administrative systemer (fx fraværsregistrering) og nationale it-services (fx prøver og test). Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af løsningen og projektet 1.2 I forbindelse med udvikling og implementering af Løsningen skal det eksisterende it-system SkoleIntra med tilhørende tilkøbte moduler udfases. 1.3 Denne tilslutningsaftale (herefter kaldet "Tilslutningsaftalen") vedrører Kommunens bindende tilsagn om at ville aftage Løsningen samt en bemyndigelse til KOMBIT om at forestå udfasning af det eksisterende it-system SkoleIntra med tilhørende tilkøbte moduler, herunder foretage sig det fornødne i forhold til sikring af forsyningen af SkoleIntra i tiden indtil Løsningen er i drift. 2 KOMBITS FORPLIGTELSER 2.1 EU-udbud vedrørende Løsningen vil blive afsluttet med indgåelse af en kontrakt (herefter kaldet Kontrakten ) mellem KOMBIT og den vindende tilbudsgiver (herefter kaldet Leverandøren ), herunder en kontrakt om vedligeholdelse, support, drift og videreudvikling af Løsningen (herefter "Driftskontrakten"). 2.2 KOMBIT forestår leverandørstyring i forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling under Kontrakten, herunder også genudbud af disse opgaver.

96 2.3 KOMBIT forpligter sig til at: i) forestå gennemførelsen af EU-udbud vedrørende Løsningen, og indgå Kontrakt med Leverandøren. ii) varetage projektledelse på professionel og forsvarlig vis i forbindelse med både udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Løsningen. iii) forestå kontraktstyring i forhold til Leverandøren, herunder sikre, at Leverandøren overholder sine forpligtelser i henhold til Kontrakten således, at Løsningen kan stilles til rådighed for Kommunen på de i Kontrakten angivne betingelser. iv) fremme konkurrencen og kvaliteten ved regelmæssigt at foretage genudbud af driften. v) forestå kontinuerlig videreudvikling af Løsningen i overensstemmelse med Kontrakten under hensyntagen til kommunale behov og lovændringer, samt økonomiske forudsætninger og rammer. vi) forestå aftaleindgåelsen med itslearning A/S, Nørregade 28A, 1, 1165 København K (CVR. Nr ) i forhold til udfasning af det eksisterende it-system SkoleIntra, herunder opsigelse af Kommunens nuværende aftaler med itslearning A/S om SkoleIntra med tilhørende tilkøbte moduler samt sikre de nødvendige data fra SkoleIntra og tilhørende tilkøbte moduler, der udfases jf. pkt. 1.3 i henhold til bilag KOMBIT informerer Kommunen om fx snitflader samt eventuelle andre krav til hvad kommunen skal foretage sig, for at kunne benytte Løsningen. 2.5 KOMBIT informerer Kommunen om vilkår for Kommunens brug af helpdesk/support, når dette er relevant, herunder vilkår for vederlag jf. pkt KOMBIT informerer Kommunen om vilkår for implementering og udrulning af løsningen, når dette er relevant. 2.7 KOMBIT informerer Kommunen om vilkår og procedurer for behandling af persondata jf. pkt KOMBIT informerer Kommunen om vilkår og vederlag for uddannelse af superbrugere i brug af Løsningen. 3 KOMMUNENS FORPLIGTELSER OG KRAV TIL KOMMUNENS IT-MILJØ 3.1 KOMBIT har foretaget alle relevante tests af Løsningen inden Kommunens ibrugtagning af Løsningen. Kommunens tests af Løsningen jf. pkt. 3.2 er derfor alene for at teste, at Løsningen er korrekt implementeret. 3.2 Kommunen har ansvaret for at sikre samspil mellem Kommunens egne it-løsninger og Løsningen, herunder også i forbindelse med test af funktionalitet ved ibrugtagning af Løsningen. Kommunen har herudover ansvaret for at foretage Side 2 af 9

97 den nødvendige organisatoriske implementering af Løsningen, herunder fx implementering af nye arbejdsgange med henblik på at understøtte realiseringen af de estimerede gevinster ved Løsningen. 3.3 Kommunen forpligter sig til at fortsætte med SkoleIntra og hæfter dermed for de eksisterende aftaler med itslearning A/S indtil Løsningen er idriftsat, dog som minumum til 31. juli 2018, og dog således, at denne uopsigelighed kan forlænges, hvis Løsningen forsinkes, jf. bilag 2 pkt Kommunen forpligter sig til at godkende en stigning i gældende priser i de eksisterende kommunale aftaler med itslearning A/S, der følger af nettoprisindekset. Kommunen er herudover forpligtet til at godkende en maksimal årlige prisregulering af de eksisterende priser i de eksisterende aftaler med itslearning A/S på maksimalt 6%. Prisreguleringen skal dog vedrøre tilpasning af de eksisterende SkoleIntra-løsninger til den af STIL tilvejebragte infrastruktur, herunder UNI-Login. Prisstigningen er dog kun mulig, såfremt udviklingen er aftalt med KOMBIT, jf. bilag 2 pkt Kommunen forpligter sig til at: i) samarbejde med KOMBIT med henblik på at fremme udvikling, test og implementering af Løsningen. ii) iii) iv) stille viden og ressourcer til rådighed på rimelig og relevant begæring fra KOMBIT, samt at besvare spørgsmål, anmodninger og forslag fra KOMBIT vedrørende Løsningen og dennes implementering hos Kommunen. udpege en kontaktperson vedrørende Løsningen. foretage lokal it-implementering i Kommunen i forbindelse med Løsningen, herunder ved fx oprettelse af brugere, administrator(er), superbrugere og teknisk implementering. v) deltage i den tilbudte uddannelse med medarbejdere, der er relevante i forhold til Løsningen. vi) medvirke aktivt til validering og eventuel korrigering af data, der skal overføres fra eksisterende løsninger til Løsningen, herunder: a. sikre samspillet mellem Kommunens egne leverandører (og egne løsninger) og Leverandøren i testforløbet, ligesom Kommunen er ansvarlig for, at testen af egne løsningers kobling til Løsningen forløber tilfredsstillende b. sikre at Kommunens it-miljø overholder de krav, der er nødvendige for at anvende Løsningen. 3.6 Kommunen forpligter sig til at overholde punkt 3, og såfremt Kommunen efterfølgende foretager sådanne ændringer i Kommunens it-miljø, at Kommunen ikke længere overholder nævnte krav, er KOMBIT berettiget til fremadrettet at kræve sine forpligtelser i henhold til denne Tilslutningsaftale lempet i rimeligt omfang. KOMBIT har pligt til at fremsætte påkrav om lempelse af forpligtelser, så snart Leverandøren har fremsat påkrav overfor KOMBIT. Hvis dette Side 3 af 9

98 ikke sker, er KOMBIT ikke berettiget til den nævnte lempelse af sine forpligtelser. 3.7 KOMBIT forbeholder sig retten til at udvide kravene til Kommunens it-miljø med et varsel på 6 måneder, såfremt Leverandøren i sit tilbud anfører krav til kommunernes it-miljø som går ud over det i dette punkt 3 anførte. 3.8 Kommunen forpligter sig til at overholde punkt 2.4 i forhold til hvilke snitflader, der bygges (og ikke bygges), samt eventuelle andre krav til, hvad kommunen skal foretage sig for at kunne benytte Løsningen. 4 KOMMUNENS ØVRIGE FORPLIGTELSER OG BEMYNDIGELSER 4.1 Kommunen forpligter sig til, på Tilslutningsaftalens vilkår og forudsætninger at aftage Løsningen og alle efterfølgende ændringer til Løsningen, og betale vederlag jf. bilag Kommunen kan forpligte sig til at aftage Samarbejdsplatform for skole eller Samarbejdsplatform for skole og dagtilbud, som nærmere angivet i bilag A. 4.3 Kommunen bemyndiger, ved Kommunens underskrivelse af Tilslutningsaftalen, KOMBIT til at træffe beslutninger i enhver henseende i relation til gennemførelsen af det iværksatte EU-udbud, herunder i forhold til valg af leverandør samt om eventuel annullering af udbuddet eksempelvis i det tilfælde, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kommuner, der afgiver tilsagn om at ville aftage løsningen. 4.4 Kommunen bemyndiger, ved Kommunens underskrivelse af Tilslutningsaftalen, KOMBIT til at forestå udfasningen af Kommunens eksisterende løsning Skole- Intra med tilhørende tilkøbte moduler samt forlænge eller opsige Kommunens aftale med itslearning A/S herom jf. bilag 2 afsnit SAMARBEJDE 5.1 KOMBIT er beslutningsdygtig i enhver henseende i relation til udbuddet af Løsningen, samt udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Løsningen, herunder leverandørstyring. 5.2 KOMBIT vil ved væsentlige beslutninger tilsikre, at styregruppen for Løsningen - forinden sådanne beslutninger bliver truffet - i videst muligt omfang får mulighed for at bidrage med input hertil. I styregruppen deltager repræsentanter fra kommunerne og KL. 5.3 Kommunens interesser varetages løbende igennem projektets levetid bl.a. via deltagelse i referencegrupper, projektgrupper, indstationering af kommunale fagkompetencer i projektet og via faglige arbejdsgrupper, der udarbejder indstillinger om fx videreudvikling af Løsningen. 5.4 I samarbejdet vil KOMBIT løbende holde Kommunen orienteret om alle væsentlige forhold om Løsningen. 5.5 KOMBIT er berettiget til at overdrage sine forpligtelser i henhold til Tilslutningsaftalen til anden offentlig myndighed eller KL. Side 4 af 9

99 6 VEDERLAG 6.1 For Kommunens brug af Løsningen betaler Kommunen til KOMBIT et årligt vederlag, som omfatter udgifter til udvikling, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Løsningen, samt oprettelse og uddannelse jf. pkt. 2.8 af superbrugere i brug af Løsningen. Det årlige vederlag beregnes i henhold til bilag 2. Se endvidere bilag 2 for yderligere information om uddannelse mv. 6.2 KOMBIT opkræver dette årlige vederlag halvårligt i februar og september måned. Første vederlag opkræves fra august KOMBIT sikrer og dokumenterer, at indtægter i forbindelse med iværksættelse og administration af udbud og Kontrakten ikke overstiger de hermed forbundne udgifter. Såfremt indtægterne overstiger udgifterne, fx ved at flere kommuner tilslutter sig eller på grund af bod fra Leverandøren, vil dette enten betyde, at vederlaget sænkes, at de overskydende midler bruges til videreudvikling af Løsningen eller, at betalingsperioden jf. pkt. 8 nedsættes. 6.4 Kommunens eventuelle individuelle udgifter til undervisning ud over den undervisning, der er omfattet af vederlaget, jf. punkt 6.1, opkræves løbende af KOMBIT. 6.5 Kommunens eventuelle individuelle løbende udgifter til ydelser, der ikke er omfattet af vederlaget fx udvidet helpdesk/support funktion jf. pkt. 2.5, opkræves løbende af KOMBIT. 6.6 Betalingsfristen er 30 dage efter modtaget faktura. Ved forsinket betaling påløber der renter i henhold til renteloven. 7 PERSONDATABEHANDLING 7.1 Kommunen er dataansvarlig for de oplysninger om Kommunens borgere, der behandles i Løsningen. 7.2 For så vidt angår oplysninger om Kommunens borgere og andre personoplysninger, som Kommunen er dataansvarlig for, og som behandles i Løsningen ( Personoplysningerne ), er KOMBIT i persondatalovens forstand databehandler, mens Kommunen er dataansvarlig. 7.3 Kommunen bemyndiger KOMBIT til at overlade behandlingen af personoplysninger til den eller de leverandører, der skal forestå udvikling og drift af Løsningen i medfør af kontrakten mellem KOMBIT og den eller de pågældende leverandører, som dermed kommer til at fungere som underdatabehandler for KOMBIT. 7.4 Kommunen har ansvaret for, at der er fortaget de krævede anmeldelser af databehandling til Datatilsynet. 7.5 Kommunen bemyndiger KOMBIT til, i det omfang Datatilsynet eller anden myndighed stiller nye eller ændrede krav, at foretage ændringer i Løsningen for imødekommelse heraf. 7.6 Såfremt Leverandøren anvender underleverandører uden for EU, der skal have adgang til Personoplysningerne, bemyndiges KOMBIT endvidere til på vegne af Side 5 af 9

100 Kommunen at indgå en databehandleraftale med sådanne underleverandører, med henblik på at indhente tilladelse fra Datatilsynet til overførsel af personoplysninger, i henhold til persondatalovens 27, stk. 4. Databehandleraftalen skal indgås på vilkår, som svarer til de kontraktbestemmelser, som Europa- Kommissionen har godkendt, i henhold til direktiv 95/46, art. 26, stk. 4, 7.7 Leverandøren skal forpligte sig til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt at de ikke kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. Leverandøren skal på anmodning fra Kommunen leverer tilstrækkelige oplysninger og kontroladgang til, at denne kan verificere, at Leverandøren overholder disse forpligtelser. 8 IKRAFTTRÆDELSE OG OPHØR 8.1 Tilslutningsaftalen træder i kraft ved dens underskrift og bortfalder automatisk, når Driftskontrakten med Leverandøren bortfalder eller i øvrigt ophører i tilfælde af opsigelse eller ophævelse. Driftskontrakten med Leverandøren bortfalder som udgangspunkt 8 år efter overtagelsesdagen, medmindre den forinden er blevet opsagt af KOMBIT til ophør på et tidligere tidspunkt eller forlænget. KOMBIT sikrer, at Driftskontrakten med Leverandøren kan forlænges én gang i 2 år. KOMBIT skal meddele Kommunen tidspunktet for kontraktophøret senest seks (6) måneder forinden. 8.2 Tilslutningsaftalen er uopsigelig for begge Parter. KOMBIT kan dog opsige Tilslutningsaftalen, hvis ændret lovgivning eller andre forhold gør en fortsat drift af Løsningen formålsløs. 8.3 KOMBIT forbeholder sig retten til at opsige nærværende Tilslutningsaftale, såfremt udbuddet må annulleres, fx hvis det ikke lykkes at opnå tilslutning fra det antal kommuner, som KOMBIT anser for nødvendigt, eller hvis Kontrakten med Leverandøren må ophæves. KOMBIT giver i såfald hurtigst muligt skriftlig meddelelse herom til Kommunen. 9 MISLIGHOLDELSE 9.1 Dansk rets almindelige regler om misligholdelse samt erstatningsansvar finder anvendelse med de nedenfor anførte begrænsninger. 9.2 I tilfælde af, at Kommunen måtte opleve, at Løsningen ikke lever op til fx servicemål, som KOMBIT har informeret Kommunen om i forhold til drift af Løsningen, er Kommunen berettiget til at kræve afhjælpning heraf. Kommunen kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af mangler, se dog punkt 9.3 nedenfor. 9.3 Kommunen kan ophæve denne Tilslutningsaftale, såfremt der foreligger væsentlig misligholdelse af Tilslutningsaftalen fra KOMBITs side. Side 6 af 9

101 9.4 En parts samlede erstatning under Tilslutningsaftalen kan ikke overstige et beløb svarende til det faste årlige vederlag i de seneste 12 måneder forud for den erstatningsudløsende begivenhed. 10 KONFLIKTHÅNDTERING 10.1 Tvister vedrørende Tilslutningsaftalen skal så vidt muligt løses i mindelighed mellem parterne, herunder ved i nødvendigt omfang at eskalere uoverensstemmelser til parternes øverste ledelsesniveauer Kan tvisten ikke løses i henhold til ovenstående, skal der iværksættes mediation ved en mediator udpeget af Mediationsinstituttet i henhold til Mediationsinstituttets regelsæt Såfremt en tvist ej heller kan løses ved mediation, afgøres sagen ved voldgift af en voldgiftsret i henhold til Det Danske Voldgiftsinstituts regler. Voldgiftsretten skal bestå af ét medlem, der udpeges af Voldgiftsinstituttet. 11 FORBEHOLD Udgået. 12 UNDERSKRIFT 12.1 Tilslutningsaftalen underskrives i to enslydende eksemplarer, ét til hver af parterne Den underskrevne aftale returneres til Samarbejdsplatformen@kombit.dk Dato: Dato: 28. september 2015 For Kommunen: For KOMBIT: Navn, titel Poul Ditlev Christiansen, Vicedirektør Side 7 af 9

102 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A Bilag 1 Bilag 2 : Afkrydsningsskema tilslutning til Samarbejdsplatform skole eller samarbejdsplatform Skole og dagtilbud. : Baggrund og løsningsbeskrivelse : Økonomi for Løsningen Side 8 af 9

103 BILAG A TIL TILSLUTNINGSAFTALE SKOLE OG DAGTILBUD [NAVN PÅ KOMMUNE] Forpligter sig til jf. afsnit 4.2 i Tilslutningsaftalen til at aftage: (Sæt kryds) [.] Samarbejdsplatform Skole Kontaktperson i kommunen for Samarbejdsplatform Skole (BLOGBOGSTAVER) Navn Titel Forvaltning Adresse Postnr Telefon Mail Evt. bem. [.] Samarbejdsplatform Skole og Dagtilbud Kontaktperson i kommunen for Samarbejdsplatform Skole og Dagtilbud (BLOGBOGSTA- VER) Navn Titel Forvaltning Adresse Postnr Telefon Mail Evt. bem. Side 9 af 9

104 Bilag: 7.4. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI_Bilag 2 - Økonomien i projektet_samarbejdsplatformen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

105 25. september 2015 BILAG 2 Økonomien i projektet Indholdsfortegnelse: 1. KOMBITs forretningsmodel Afgrænsning Kommunens afregning for Samarbejdsplatformen Afregningsmodel Første betaling Grundlag for afregningen Indeholdt i betalingen Uddannelse og implementering Support Videreudvikling Aftaleperiode og udtrædelse Forsyningssikkerhed og bindingsperiode til Skoleintra... 7 I dette bilag kan du læse om, hvad kommunerne skal betale for den nye Samarbejdsplatform, hvordan betalingen er udregnet, og hvad betalingen indeholder. Samarbejdsplatformen dækker folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet. Betalingen for løsningen er opdelt i henholdsvis folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet. 1. KOMBITs forretningsmodel KOMBIT er en non-profit organisation, der er ejet af KL og derigennem af kommunerne. Når KOMBIT står for et projekt, foregår det derfor ved, at KOMBIT i første omgang lægger de penge ud, der skal bruges til udbud og indkøb. Først når kommunerne får stillet løsningen til rådighed, skal der ske en tilbagebetaling til KOMBIT. KOMBIT skal ikke tjene på et projekt, men have dækket de konkrete omkostninger, der har været forbundet med det pågældende projekt. Det sker over en afskrivningsperiode, der kan varierere fra projekt til projekt. I dette projekt vil afskrivningsperioden være otte år. Du kan læse mere om KOMBIT og KOMBITs forretningsmodel på

106 2. Afgrænsning En kommune kan vælge udelukkende at tilslutte sig løsningen på folkeskoleområdet. Kun hvis kommunen er tilsluttet folkeskoleområdedelen, kan kommunen også tilslutte sig løsningen på dagtilbudsområdet. Det er ikke muligt at tilslutte sig dagtilbudsområdet alene. De priser, der fremgår i dette bilag, er baseret på, at kommuner svarende til 90% af elevgrundlaget i Danmark tilslutter sig løsningen på skoleområdet, og at en fjerdedel af de 90% tilmeldte på skoleområdet, svarende til i alt 22,5% af de indskrevne børn i offentlige dagtilbud, tilslutter sig dagtilbudsområdet. Ved utilstrækkelig tilslutning til løsningen på skoleområdet vil KOMBIT i samråd med KL træffe beslutning om den videre proces. Ved manglende tilslutning til løsningen på dagtilbudsområdet realiseres denne del af projektet ikke. Såfremt utilstrækkelig tilslutning til løsningen på skoleområdet betyder, at denne løsning ikke realiseres, vil løsningen på dagtilbudsområdet heller ikke blive realiseret. I afsnit 3 er den maksimale pris pr. indskrevet barn på dagtilbudsområdet angivet. Som beskrevet i bilag 1 er dagtilbudsområdet defineret som en option i udbudsmaterialet. Det betyder, at såfremt den valgte leverandør tilbyder en pris, der ligger over den makspris, der er angivet i afsnit 3, vil kommunerne igen blive spurgt, om de ønsker at tilslutte sig projektet trods den dyrere pris. 3. Kommunens afregning for Samarbejdsplatformen Tilslutning og betaling for Samarbejdsplatformen er opdelt i folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet. De samlede omkostninger forbundet med at udvikle, vedligeholde, videreudvikle og drifte Samarbejdsplatformen forventes at blive maksimalt 44 mio. kr. pr. år med en afskrivningsperiode på 8 år. Dette beløb dækker over både folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet og forudsætter en tilslutningsgrad på minimum 90% på Skoleområdet og minimum 25% af de 90% tilsluttede på dagtilbudsområdet. Afregning vil ske pr. elev for folkeskoleområdet og pr. indskrevet barn for dagtilbudsområdet. Nedenfor er den maksimale betaling pr. skoleelev/dagtilbudsbarn angivet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne betaling er beregnet på basis af 90% tilslutning på skoleområdet, og at 25% af disse tilslutter sig dagtilbudsområdet. Såfremt flere kommuner tilslutter sig, vil der blive taget stilling til, hvorvidt prisen pr. skoleelev/dagtilbudsbarn vil falde, videreudviklingspuljen bliver forøget eller afbetalingsperioden til KOMBIT bliver forkortet. Da løsningen dækker over folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet, vil betalingen derfor også være opdelt til de to områder. Etablering af løsningen dækkes af betalingen til folkeskoleområdet, mens betaling til driften opdeles i forhold til områdernes respektive belastning af løsningen. Dvs. at de kommuner, der kun tilslutter sig folkeskoleområdet,

107 udelukkende betaler til driften af denne del af løsningen, hvorimod de kommuner, der også er tilsluttet dagtilbudsområdet, skal betale til driften på folkeskoleområdet såvel som dagtilbudsområdet. Folkeskoleområdet Betalingen pr. skoleelev vil med det nuværende antal elever i folkeskolen maksimalt udgøre 76 kr. årligt. For at sikre dette kræves det, at kommuner, svarende til minimum 90% af elevgrundlaget, tilsluttes til løsningen. En oversigt over, hvor mange elever der er i hver kommune, kan findes på KOMBITs hjemmeside på Sker der et samlet fald i antallet af folkeskoleelever på landsplan, vil prisen pr. folkeskoleelev stige. Dagtilbudsområdet Ved tilslutning til dagtilbudsområdet forventer KOMBIT en maksimal pris på 89,40 kr. pr. indskrevet dagtilbudsbarn årligt, såfremt der er en tilslutning på 22,5% af antallet af indskrevne børn på dagtilbudsområdet. Årsagen til, at den maksimale pris er højere på dagtilbudsområdet end på folkeskoleområdet, er, at den maksimale pris er beregnet udfra en lavere tilslutningsgrad. Hvis tilslutningen bliver højere, vil prisen tilsvarende falde pr. indskrevet barn. Løsningen dækker hele dagtilbudsområdet og prisen udregnes pr. indskrevet dagtilbudsbarn. Det er kommunens valg, hvor meget af dagtilbudsområdet, der skal anvende løsningen, uden at det dog ændrer på kommunens samlede omkostninger på området. Udgift til dagtilbudsområdet for anvendelse af UNI-login Den videreudvikling af UNI-login, som blandt andet skal sikre at forældre, i modsætning til i dag, kan anvende UNI-login, er finansieret af staten som led i aftalen om brugerportalinitiativet mellem regeringen og KL. Dette omfatter også udviklingsomkostninger forbundet med, at UNI-login fremover også kan benyttes af forældre og personale på dagtilbudsområdet. De løbende driftsomkostninger til det nye UNI-login finansieres på folkeskoleområdet ligeligt af staten og kommunerne i fællesskab. For kommunernes vedkommende sker det gennem en regulering af det kommunale bloktilskud, da det er aftalt, at alle kommuner skal have en samarbejdsplatform og læringsplatform, som lever op til den fællesoffentlige infrastruktur på området, herunder UNI-login. På dagtilbudsområdet skal de ekstra driftsomkosninger til UNI-login derimod finansieres fuldt ud af de kommuner, som ønsker at anvende en samarbejdsplatform med UNI-login. Det gælder uanset, om kommunen tilslutter sig dagtilbudsområdet i den fælles løsning i regi af KOMBIT eller selv vælger en leverandør. 3.1 Afregningsmodel Styrelsen for It og Læring (STIL) fastsætter prisen på anvendelsen af UNI-login på baggrund af ekstra driftsudgifter ved anvendelse af UNI-login på dagtilbudsområdet. På baggrund af STIL s udmelding til KL og KOMBIT er prisen på nuværende tidspunkt beregnet til at være en årlige pris på 8,10 kr. pr. indskrevet barn (prisen dækker både

108 personalets og forældres brug). Prisen kan muligvis blive justeret over tid, men justeringen vurderes dog at være marginal. De kommuner, som tilslutter sig det fælles udbud af Samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet, vil for at gøre det administrativt enkelt, komme til at betale for brugen af UNI-login via betalingen til KOMBIT for brugen af Samarbejdsplatformen. KOMBIT betaler herefter STIL for driftsudgifterne til UNI-login. Den samlede pris vil hermed på dagtilbudsområdet, inklusiv betaling for anvendelse af UNI-login, blive 97,50 kr. årligt pr. indskrevet barn i dagtilbud. Det beløb kommunen skal betale for Samarbejdsplatformen, vil blive udregnet på basis af antallet af skoleelever i kommunens egne folkeskoler og antallet af børn i kommunale dagtilbud. Da der er tale om en forholdsmæssig omkostningsfordeling vil en stigning eller reduktion i antallet af elever på landsplan have betydning for den enkelte kommune, men ikke påvirke den samlede kommunale betaling. Hvis antallet af folkeskoleelever i den enkelte kommune falder eller stiger, og dette ikke svarer til tendenserne på landsplan, vil dette derimod have betydning for den enkelte kommunens betaling til KOMBIT. Afregningen til KOMBIT kan således variere årligt afhængig af ændringer i elevtallet og indskrevne dagtilbudsbørn. Den afregning kommunerne modtager vil være baseret på følgende model: Samlet udgiftsniveau pr. år * (kommunens antal folkeskoleelever/antal tilsluttede folkeskoleelever på landsplan) = Kommunens betaling Ovenstående gør sig også gældende på dagtilbudsområdet blot med kommunale dagtilbudsbørn som afregningsenhed. Eksempel Korsbæk Kommune Korsbæk kommune træffer beslutning om at tilslutte sig både skoleområdet såvel som dagtilbudsområdet. Udgifter pr. år på folkeskoleområdet: 38 mio. kr. Udgifter pr. år på dagtilbudsområdet: 6 mio. kr. Brug af Unilogin, dagtilbud: 8,1 kr. pr. dagtilbudsbarn Total antal folkeskoleelever i Danmark 2014/15: Antal tilsluttede folkeskoleelever til løsningen (90%): Antal folkeskoleelever i Korsbæk Kommune: Total antal kommunale dagtilbudsbørn i Danmark 2014/15: Antal tilsluttede dagtilbudsbørn til løsningen (22,5%): Antal kommunale dagtilbudsbørn i Korsbæk Kommune: Korsbæk Kommunes årlige betaling til folkeskoleområdet: * (5.555 / ) = kr.

109 Korsbæk Kommunes årlige betaling til dagtilbudsområdet: Samarbejdsplatformen: * (2.837 / ) = kr. Unilogin: 8,1 * = Korsbæks kommunes samlede betaling: kr. pr. år. 3.2 Første betaling Kommunen vil skulle betale for løsningen, når den nye løsning sættes i produktionsdrift og stilles til rådighed for kommunen, hvilket KOMBIT forventer sker ved skoleårets start 2018/19 (august 2018). De skoler, der vil skulle teste løsningen de såkaldte pilotskoler, forventes at få løsningen stillet til rådighed ultimo Tilbagebetalingen påbegyndes, når løsningen er stillet endeligt til rådighed for den enkelte kommune, uanset om kommunen har taget løsningen i brug. Alle kommuner forventes at blive faktureret første gang i september Betalingen er halvårligt forud og betales primo februar og september måned. Dermed afregnes kommunen to gange årligt. Hvis systemet mod forventning bliver stillet til rådighed senere på året end august måned, afregnes halvåret fra den første (1.) i næste måned indtil næstkommende halvårssafregning. Eksempel : Systemet bliver stillet til rådighed I første betaling afregnes kommunen fra Det efterfølgende halvår afregnes på normal vis Grundlag for afregningen Grundlaget for afregningen på folkeskoleområdet vil være grundskoleindberetningen, som kommunerne indberetter til undervisningsministeriet hvert år i september. Opgørelsen fra september bestemmer således det kommende års betaling. På dagtilbudsområdet vil afregningen være baseret på antallet af indskrevne børn oplyst fra Statistikbanken fra Danmarks Statistik. Kommunernes indplacering opgøres hvert år pr. 1. oktober og offentliggøres ca. et halvt år efter. Det vil således være den indplacering, der udmeldes i foråret, der lægges til grund for kommunens betaling det efterfølgende år. Kommunernes betaling vil også her blive fastlagt for et år ad gangen. 3.4 Indeholdt i betalingen Kommunens betaling dækker over projektudgifter og anskaffelsesomkostninger til indkøb af løsningen, udgifter til drift og forvaltning, leverandørstyring, videreudvikling (se afsnit 3.7) samt uddannelse (se afsnit 3.5) og support (se afsnit 3.6).

110 Samarbejdsplatformen vil indeholde funktionalitet, der kan anvendes generisk, dvs. af såvel skoleområdet som af dagtilbudsområdet. Indeholdt i Samarbejdsplatformen er ligeledes integration til løsninger/data fra STIL, såsom sikkerhedskomponent og oplysninger fra nationale test. Samtidig indeholder Samarbejdsplatformen standarder for integration til læringsplatform og administrative systemer m.fl., som kommunerne kan koble på Samarbejdsplatformen, så den kan udstille data fra disse kilder. Den integration, der skal etableres i de pågældende kildesystemer, f.eks. læringsplatforme, er ikke indeholdt i prisen på Samarbejdsplatformen. Samarbejdsplatformen tilvejebringer dermed specifikationerne til integrationerne, mens kommunerne i samarbejde med de relevante leverandører af oplysninger, som kommunerne gerne vil have udstillet i Samarbejdsplatformen, udvikler integrationen, der sikrer, at data fra leverandørens system kan vises. KOMBIT vil i samarbejde med KL naturligvis kontinuerligt arbejde for at holde omkostningerne på så lavt et niveau som muligt, samtidig med at kravene til den nye løsning overholdes. 3.5 Uddannelse og implementering I omkostningerne til Samarbejdsplatformen er der indregnet uddannelse af brugere, der efter train-the-trainer princippet kan gennemføre uddannelse lokalt i kommunerne. Indeholdt i prisen for Samarbejdsplatformen er en uddannelsespakke, der skaleres efter kommunestørrelse. Alle folkeskoler vil få uddannet 2 superbrugere. En gennemsnitskommune, forstået som en kommune med et antal dagtilbudsbørn og folkeskoleelever, svarende til landsgennemsnittet, vil i denne pakke således få uddannet: en administrator til den tekniske implementering to superbrugere til det administrative personale og 30 superbrugere til kommunens øvrige brugere i folkeskolen, svarende til 2 superbruger pr. folkeskole (der er i gennemsnit 15 folkeskoler i hver kommune). På dagtilbudsområdet vil der i de kommuner, der tilslutter sig denne del, blive uddannet et antal superbrugere svarende til en i hver anden daginstitution. I samarbejde med den kommunale referencegruppe fastlægges en hensigtsmæssig model for uddannelse af superbrugerne på dagplejeområdet. Øvrig uddannelse og implementering skal kommunerne selv afholde udgifterne til. KOMBIT vil stille undervisningsmateriale til rådighed for kommunerne. Ligeledes vil KOMBIT i udbudsmaterialet sikre, at der via optioner bliver indhentet priser hos leverandører på yderligere uddannelse til tilkøb efterfølgende af den enkelte kommune. 3.6 Support Det forventes, at kommunerne i det daglige selv håndterer supporten af brugerne i vid udstrækning (1st level support). Der vil dog være et begrænset antal navngivne brugere

111 i kommunerne, der kan kontakte leverandøren for yderligere support, hvis dette måtte være påkrævet (2nd og 3rd level support). Antallet af navngivne brugere, der kan kontakte leverandøren vil afhænge af, hvor mange elever/børn der er i kommunen. 3.7 Videreudvikling I økonomien er der indregnet en videreudviklingspulje på 15% af udviklingssummen i kontraktens løbetid, og kommunerne skal således ikke særskilt budgettere til videreudvikling af Samarbejdsplatformen. Hvis der skulle opstå krav til videreudvikling, som ikke kan løses inden for denne ramme, vil KOMBIT bede om ekstra finansiering hos kommunerne. I bilag 1 er den forventede governancemodel i forhold til videreudvikling beskrevet. 3.8 Aftaleperiode og udtrædelse Tilslutningsaftalen gælder fra underskrivelse af aftalen og frem til otte år efter løsningen er gået i drift forventeligt frem til og med Længden af bindingsperioden afspejler, at der er tale om et stort og omkostningstungt projekt. En kortere bindingsperiode ville være uhensigtsmæssig af hensyn til de meget høje transitionsomkostninger, der vil være forbundet med at gennemføre udbud og skifte leverandør. Kommunen vil ved tilslutning være bundet til at betale deres andel af omkostningerne i hele afskrivningsperioden på otte år. 3.9 Forsyningssikkerhed og bindingsperiode til Skoleintra KOMBIT har som udmeldt indgået aftale med Itslearning, den nuværende leverandør af SkoleIntra, som alle kommuner/skoler anvender i dag. STIL s nuværende aftale med Itslearning og SkoleIntra, udløber medio Udfasningsaftalen mellem KOMBIT og Itslearning regulerer overordnet følgende der sikrer: - en forsyningssikkerhed af den nuværende Skoleintra-løsning til en ny løsning kan idriftsættes medio 2018, - at der tilføjes ny funktionalitet i forbindelse med tilpasning til Referencearkitekturen, herunder implementering af STIL s infrastruktur bestående blandt andet af en loginløsning. - en adgang til data for mulig data-migrering fra den nuværende løsning til den nye fælles kommunale. - en maksimal årlig prisregulering af den nuværende basis-pris baseret på nettopris indekset pr. år, gældende pr en maksimal årlig prisregulering af basisprisen for skoleintra på max. 6% ved tilpasning af løsningerne til den af STIL tilvejebragte infrastruktur, herunder UNI-Login. Prisstigningen er dog kun mulig, såfremt udviklingen er aftalt med KOMBIT

112 Det betyder, at kommunen med tilslutning til dette fælles kommunale udbud, forpligtiger sig til at benytte og betale for de Skoleintra-løsninger man har i dag til og med I tilfælde af en forsinkelse af den fælles kommunale løsning vil aftalen kunne forlænges af KOMBIT med et varsel på 6 måneder og med en forlængelse på min. 12 måneder af gangen, og dermed forlænges bindingsperioden mellem ItsLearning og kommunerne.

113 Bilag: 7.5. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - KOPI _ Bilag 1_Baggrund og løsningsbeskrivelse_samarbejdsplatformen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

114 28. september 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1 Baggrunden for Brugerportalsinitiativet Brugerportalsinitiativet Brugerportalsinitiativets hovedelementer Læringsplatformen Samarbejdsplatformen Standarder og it-arkitektur Den fællesoffentlige infrastruktur Tidsplanen for BPI Samarbejdsplatformen Den eksisterende løsning SkoleIntra Mål med Samarbejdsplatformen Afgrænsninger Fordelene ved en fælles løsning Gevinster Risikostyring Forventet tidsplan for projektet Funktionaliteter i Samarbejdsplatformen Samarbejdsplatformens portal Brugere: Enheder: Dashboards: CMS Content Management System: Systemer og infrastruktur: Dagtilbud Tidsplanen for dagtilbudsdelen Organisering og inddragelse af kommuner og brugere Implementering og support Organisatorisk implementering Videreudvikling og plan for fremtidig governancestruktur KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 1/16

115 Dette bilag indeholder information om baggrunden for og formålet med Brugerportalsinitiativet og Samarbejdsplatformen. Ligeledes beskrives tidsplanen og planerne for implementering og governance. 1 Baggrunden for Brugerportalsinitiativet Regeringen og KL indgik i 2014 en aftale om et fælles brugerportalsinitiativ på folkeskoleområdet. Initiativet skal understøtte målene i folkeskolereformen og bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen. Aftalen betyder, at kommunerne frem mod skolestart i 2016/2017 skal anskaffe brugervenlige løsninger, der understøtter kommunikations- og læreprocesser i folkeskolen. Det omfatter dels en Samarbejdsplatform, som blandt andet skal afløse det eksisterende SkoleIntra, og dels en læringsplatform, som skal understøtte folkeskolens kerneprocesser i form af elevernes læring og det pædagogiske personales tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af læringsforløb. Visionerne på folkeskoleområdet kalder på en gentænkning af den samlede digitalisering på skoleområdet, og med brugerportalsinitiativet stilles der samtidig krav, som den nuværende løsning ikke kan tilgodese. SkoleIntra har efterhånden eksisteret i en lang årrække og bliver i dag benyttet af alle 98 danske kommuner. Løsningen har i hele dens levetid fra 2000 til 2014 ikke været genstand for et udbud. Udbuddet skal både sørge for, at området bliver konkurrenceudsat for at sikre en optimering af pris og kvalitet af løsningen og sikre, at udbudsreglerne bliver overholdt. EU s udbudsregler foreskriver, at såfremt indkøb over en fireårig periode overstiger ca. 1,4 mio. danske kroner, skal der ske et udbud. KL har i forlængelse af aftalen med regeringen i oktober 2014 foretaget en analyse af markedet og anskaffelsesstrategier for de dele af initiativet, som kommunerne har ansvaret for. I januar 2015 besluttede KL s bestyrelse rammerne for det fælles anskaffelsesprogram herunder en række anbefalinger til kommunerne. KL anbefaler således, at alle kommuner tilslutter sig ét fælles udbud af en Samarbejdsplatform. Den 28. januar 2015 udsendte KL et brev til borgmestrene, hvor kommunerne blev orienteret om anbefalingerne og de overordnede rammer for det videre arbejde med Brugerportalsinitiativet (BPI). Forud for aftalerne mellem regeringen og KL har der været høj grad af kommuneinddragelse mht. indholdet i Brugerportalsinitiativet. Initiativet skal ses i sammenhæng med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , og der har som et led i strategien været afholdt flere workshops med kommunerne. Desuden har der været nedsat en referencegruppe med kommunale repræsentanter, som giver KL sparring i forhold til det tværoffentlige samarbejde om den digitale udvikling i folkeskole og dagtilbud, herunder samarbejdet om Brugerportalsinitiativet gennem efteråret 2013 og KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 2/16

116 I forbindelse med det tværoffentlige samarbejde har Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group gennemført en analyse med inddragelse af brugerne. Der kan læses mere her: 2 Brugerportalsinitiativet Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen blev indgået mellem forligspartierne Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Overordnet indebærer aftalen, at folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes og udvikles gennem tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det er i relation til disse målsætninger, at der skal udvikles, indkøbes og implementeres nye digitale systemer på folkeskoleområdet. På det brugernære konkrete plan vil Brugerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces og få mulighed for at kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med andre elever i deres grupper/klasse, samt få adgang til læringsforløb, mål og opgaver. På samme måde kan forældre få overblik over og indblik i elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i fælles mål, videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel. Der er tale om ambitiøse mål og stramme tidsfrister for initiativet. På baggrund af aftalen om den fælles brugerportal har KL derfor etableret et fælleskommunalt program.der kan løbende følges med i arbejdet med programmet på Brugerportalsinitiativets hovedelementer Initiativet organiseres som et samlet program, der omhandler tre overordnede projekter: Kommunal anskaffelse og implementering af læringsplatform Fælles kommunalt udbud og implementering af Samarbejdsplatformen Sikring af standarder og it-arkitektur Derudover baserer programmet sig på arbejde med en fællesoffentlig infrastruktur. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 3/16

117 KL er ansvarlige for projektet om støtte til kommunal anskaffelse af læringsplatform og samarbejder med Styrelsen for It og Læring (STIL) om standarder og it-arkitektur. KOMBIT kommunernes it-fællesskab - har ansvaret for Samarbejdsplatformen Læringsplatformen Læringsplatformen udgør den digitale understøttelse af elevens læring. Gennem denne platform sikres det, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. Elever og pædagogisk personale skal endvidere kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra fælles mål og individuelle læringsmål, ligesom ledelsen skal have adgang til relevante områder. Kommunerne er selv ansvarlige for at anskaffe en læringsplatform. Som støtte i denne proces leverer KL en kravspecifikation for læringsplatformen, som kan justeres i forhold til kommunernes egne strategier og mål eller anvendes direkte til udbud eller i kontakt med leverandøren. Denne kravspecifikation vil være klar omkring årsskiftet 2015/16, og vil blive udsendt til alle kommuner. KL faciliterer bl.a. via de udpegede kontaktpersoner, at der sker videndeling mellem kommunerne med det formål, at der på tværs af kommuner gensidigt kan anvendes viden og projektleverancer. Leverandørerne på markedet er bekendt med, at det er er nødvendigt at anvende de standarder, som er under udarbejdelse i fællesoffentligt regi. Kommunerne skal dog være opmærksom på at sikre dette i forbindelse med indkøbsprocessen. For at støtte de kommuner, der allerede er i gang eller gerne vil i gang med at anskaffe en læringsplatform hurtigst muligt, har KL dog også udarbejdet en pakke, som dels indeholder en kortfattet beskrivelse af, hvilken funktionalitet læringsplatformen skal indeholde, og dels omhandler hvilke kontraktmæssige forhold, man som kommune bør være særlig opmærksom på. Kommunerne, der ønsker materialet, kan henvende sig til KL om BPI-programmet på mail BPI@kl.dk Samarbejdsplatformen Samarbejdsplatformen skal sikre kommunikationen mellem blandt andet lærere, elever og forældre, og gøre det nemt for alle parter at finde information. Den nye Samarbejdsplatform vil derfor i vid udstrækning være en erstatning for det system, der hedder SkoleIntra, og som alle kommuner benytter sig af i dag. Hvordan den nye Samarbejdsplatform bliver opbygget og vil se ud, beskrives nærmere i afsnit 4 i dette bilag. I tråd med mange kommuners tilkendegivelser har KL besluttet, at en løsning på dagtilbudsområdet indgår som en del af udbuddet om Samarbejdsplatformen. Ved at have en fælles løsning for folkeskole- og dagtilbud vil børn, unge og deres forældre kunne opleve, at kommunen stiller en sammenhængende kommunikationskanal til rådighed på tværs af de tilbud, som familien anvender i dagligdagen. Kommunerne kan dog vælge udelukkende at tilslutte sig skoledelen af udbuddet. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 4/16

118 2.1.3 Standarder og it-arkitektur Brugerportalsinitiativet har til formål at understøtte folkeskolereformen og medvirke til at give skolerne et digitalt løft. Kommunerne skal ydermere have tidssvarende omkostningseffektive og driftsstabile løsninger, hvor brugerne oplever smidige adgange til relevante informationer på tværs af systemer. Dette fordrer, at der etableres fælles datastandarder, som bl.a. skal sikre, at der kan udveksles informationer mellem mange enkeltsystemer, herunder adgang til Undervisningsministeriets databaser. KL samarbejder med STIL om at bruge offentlige standarder. Det sker blandt andet for at åbne markedet, så alle leverandører får mulighed for at kunne byde ind med produkter Den fællesoffentlige infrastruktur Med baggrund i den fællesoffentlige aftale, som er indgået mellem KL og Regeringen, vil Samarbejdsplatformen benytte STIL s UNI-Login-løsning samt skabe sammenhæng til de relevante webservices fra STIL. UNI-Login skal sikre, at de rette brugere har adgang til de rette data, systemer og services. Dette skal ligeledes være med til at sikre, at personfølsomme data bliver håndteret tilfredsstillende. UNI-Login er et digitalt id for børn, unge og ansatte på institutioner og leveres af STIL. UNI-Login bruges allerede i dag i en lang række pædagogiske services og online læremidler. På nuværende tidspunkt er mere end en million børn, unge og ansatte registrerede brugere med cpr-nummer i UNI-Login. Som et led i Brugerportalsinitiativet vil UNI-Login blive forbedret og videreudviklet på en række punkter. Som noget nyt vil UNI-Login dække nye brugergrupper, herunder forældre på både skole- og dagtilbudsområdet, samt personale på dagtilbudsområdet. Aftalen om brugerportalsinitiativet indeholder syv webservices fra STIL, som skal anvendes i læringsplatformene eller i Samarbejdsplatformen. I programorganiseringen, som også omfatter repræsentanter for kommunerne tages der stilling til, hvilke informationer der skal anvendes i Samarbejdsplatformen. Herunder er en liste over de bagvedliggende systemer og services: Fælles mål Trivselsmål Test (De Nationale Test, DNT) Prøver (Folkeskolens afgangsprøve, FAP) LIS (Datavarehus) Vidensportal (EMU) Optagelse/e-vejledning Disse integrationer skal administreres fælleskommunalt typisk fra leverandøren af Samarbejdsplatformen - blandt andet for at sikre, at datastandarder og formater bliver KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 5/16

119 overholdt, og at det bliver nemmere og billigere at videreudvikle og vedligeholde Samarbejdsplatformen. Den tekniske forudsætning for brugerportalsinitiativet er en samlet infrastruktur. Da infrastrukturen er forudsætningen for, at relevante systemer kan spille sammen, er det nødvendigt, at kommunerne indkøber en læringsplatform, der overholder datastandarder og formater, så der kan etableres integration bl.a. til Samarbejdsplatformen. Det betyder, at Samarbejdsplatformen kan understøtte mange forskellige systemer, som i løsningen bliver sammensat til dashboards alt efter kommunens, institutionens eller brugerens behov. Kommunerne står selv for at vælge for eksempel læringsplatform, kommunale administrative systemer og fildelingsløsninger. 2.2 Tidsplanen for BPI Den overordnede tidsplan for Brugerportalsinitiativet på skoleområdet er aftalt mellem regeringen og KL og betyder, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Kommuner skal selv anskaffe og implementere læringsplatforme og sikre udbredelse til alle skoler ved udgangen af Til hjælp for anskaffelsen af læringsplatforme udarbejder KL en kravspecifikation, som kommunerne kan anvende i indkøbsprocessen. Kravsspecifikationen vil være færdig i slutningen af Der er dog mange kommuner, som har anskaffet eller er i gang med at anskaffe læringsplatforme, hvilket vil give dem mulighed for et længere implementeringsforløb. Den nødvendige fællesoffentlige infrastruktur skal være klar til ibrugtagning af skolerne og eventuelt dagtilbud ved starten af skoleåret 2016/2017, og de tekniske specifikationer for infrastrukturen skal være klar, så kommunerne kan bruge dem i kravspecifikationer i forbindelse med indkøb af læringsplatforme fra slutningen af Den anden anskaffelse sker ved kommunernes tilslutning til Samarbejdsplatformen, som er en fælles kommunal løsning. Da processen med forberedelse af markedet, indkøb og udvikling samt inddragelse af kommuner og slutbrugere er tidskrævende forventes Samarbejdsplatformen at være klar til implementering i kommunerne ved indgangen til 2018 med henblik på, at alle skoler kan tage løsningen i brug i senest august 2018, når skoleåret starter. For at sikre kommunerne en løsning frem til den nye løsning kan tages i anvendelse er der indgået en transitionsaftale med den nuværende leverandør (itslearning A/S) af SkoleIntra. Aftalen regulerer en række vilkår, herunder prisregulering. Se mere om aftalen i bilag 2 punkt 3.9. For yderligere beskrivelse af tidsplanen for Samarbejdsplatformen se afsnit 3.6. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 6/16

120 3 Samarbejdsplatformen Samarbejdsplatformen skal sikre, at lærere, elever, forældre, pædagogisk personale og eventuelle andre relevante brugere kan kommunikere og har adgang til relevante informationer omkring en elevs skolegang. Desuden vil Samarbejdsplatformen også kunne dække dagtilbudsområdet. Det beskrives nærmere i afsnit Den eksisterende løsning Skoleintra I dag benytter alle kommuner løsningen SkoleIntra på skoleområdet. SkoleIntra dækker over systemerne LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra, MobilIntra og Skoleporten. I perioden fra 2002 og frem til 2014 drev, solgte og supporterede Uni-C SkoleIntra på vegne af Skolesoft et mindre dansk firma, som oprindeligt udviklede løsningen. I 2013 blev SkoleIntra overtaget af firmaet Itslearning, og UNI-C (i dag Styrelsen for It og Læring) udtrådte af samarbejdet medio Mål med Samarbejdsplatformen På baggrund af aftalen om Brugerportalsinitiativet og det forudgående analysearbejde og dialog med repræsentanter fra kommunerne, har KOMBIT og KL udarbejdet et målhierarki, der skal konkretisere og detaljere målene med Samarbejdsplatformen og sikre, at løsningen bliver udviklet med disse mål for øje. De vigtigste mål med Samarbejdsplatformen er herudfra defineret som: Samarbejdsplatformen skal understøtte arbejdet i læringsplatformen bl.a. ved at give mulighed for kommunikation omkring læringsforløb mellem elev, pædagogisk personale og forældre Samarbejdsplatformen skal lette kommunikation mellem skole og hjem og indbyrdes mellem brugere gennem forbedrede dialogmuligheder f.eks. kommunikation i billeder, lyd og tekst mellem skole, elev og forældre og indbyrdes mellem disse grupper Samarbejdsplatformen skal samle og målrette informationer til alle brugerne. De målrettede informationer udstilles blandt andet fra kommunale administrative systemer, kommunale indkøbte læringsplatforme samt nationale data (for eksempel nationale test) Samarbejdsplatformen skal understøtte skolenære behov via visning af relevante informationer for brugeren for eksempel plan for dagen, nyheder og ktivitetsplaner 3.3 Afgrænsninger Det er kommunernes folkeskoler, herunder kommunale SFO er og kommunale fritidshjem, der bliver brugere af Samarbejdsplatformen. I tillæg vil kommunernes dagtilbud kunne benytte Samarbejdsplatformen, såfremt kommunen tilslutter sig denne del af løsningen. Dette er beskrevet yderligere i afsnit 5. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 7/16

121 Privatskoler og efterskoler er ikke part i denne kontrakt. Tilsvarende gør sig gældende for private vuggestuer og børnehaver. KOMBIT forventer, det vil blive muligt for private institutioner at tilkøbe Samarbejdsplatformen efter aftale med leverandøren. Institutionerne skal af leverandøren tilbydes samme vilkår, hvad angår f.eks. pris, som de deltagende kommuner. Aftalen mellem leverandør og f.eks. en privatskole vil dog være et anliggende mellem de to parter. 3.4 Fordelene ved en fælles løsning Der er flere grunde til, at KL anbefaler, at alle kommuner går sammen om at få udviklet en fælles kommunal Samarbejdsplatform: En fælles løsning vil kunne give en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af skoler og kommuner. Det vil blandt andet gavne familier med børn på forskellige skoler. Hvis kommunen også tilslutter sig den fælles løsning til dagtilbud vil sammenhængen blive udvidet til også at omfatte f.eks. børn i vuggestuer og børnehaver. En fælleskommunal løsning vurderes samlet set til at ville blive billigere for kommunerne, end hvis de hver især skal overholde udbudsforpligtelsen og selv indkøbe en løsning, der lever op til de krav, aftalen med regeringen udstikker. En central løsning vil løbende via videreudvikling kunne optimeres til at kunne håndtere nye kommunikationsformer f.eks. sociale platforme eller nye typer smartphones. Den løbende optimering af løsningen vil være et bærende element for den fortsatte interesse fra brugerne og dermed brug af løsningen. Det vil være en forholdsmæssig stor byrde for den enkelte kommune. Ved at KOMBIT udbyder og kontraktstyrer løsningen på kommunernes vegne sikrer kommunerne, at de har udvidede rettigheder til løsningen og har kontrol med løsningen på samme vis, som det er sket på en række fagsystemer og andre løsninger over de seneste år. 3.5 Gevinster Overordnet er baggrunden for brugerportalsinitiativet et ønske om et digtitalt løft på folkeskoleområdet. Der er tale om et kvalitetsprojekt, hvor hver enkelt kommune selv definerer businesscase samt definerer kvalitative og kvantiative gevinser lokalt. Det er forudsat, at en del af folkeskolereformen finansieres gennem en omprioritering af lærernes arbejdstid, bl.a. ved, at lærerne i gennemsnit underviser svarende til ca. 2 klokketimer mere om ugen. Øget digitalisering af processerne i folkeskolen kan medvirke til at understøtte dette. Der er blandt andet belæg for, at øget brug af digitale læremidler i folkeskolen kan frigive tid f.eks. i forbindelse med lærernes planlægning og opfølgning på undervisningsforløb (jf. effektundersøgelse af digitale læremidler fra 2014, som er gennemført som en del af regeringens og KL s indsats for it i folkeskolen). Samarbejdsplatformen er et væsentligt element i brugerportalsinitiativet, som skal understøtte de digitale processer i folkeskolen, herunder brugen af digitale læremidler. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 8/16

122 Endvidere ses både et økonomisk rationale og en række andre væsentlige fordele ved at tilslutte sig et fælleskommunalt udbud af Samarbejdsplatformen: Det vil være en fordel for brugerne af folkeskolen, at de vil kunne få en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af skoler og kommuner. Det vil f.eks. være en fordel for forældre, som har børn på folkeskoler i forskellige kommuner. En fælles løsning vil være mere omkostningseffektiv både med hensyn til udvikling og drift. Aftalen med regeringen stiller ambitiøse krav til en ny løsning, som det vil være uforholdsmæssigt dyrt at tilvejebringe gennem flere mindre udbud. En landsdækkende løsning vil reducere kompleksitet og risici i folkeskolens samlede digitale systemlandsskab, da det vil betyde færre integrationer, som leverandørerne af digitale løsninger på andre områder, fx læringsplatforme, vil skulle forholde sig til. 3.6 Risikostyring Som ved alle store systemer, som skal anvendes af mange samtidige brugere, vil der være risici forbundet med udvikling og idriftsættelse af Samarbejdsplatformen. Disse risici søges dog minimeret igennem både tekniske og organisatoriske tiltag. Som i alle projekter i KOMBIT-regi bliver udviklingen af Samarbejdsplatformen afviklet efter projektstyringsprincipper, hvor risikostyring er en vigtig og højt vægtet del af projektmodellen. I udvælgelsen af leverandør vil der blive lagt vægt på, at den teknologi, der bliver budt ind med, skal være kendt og velafprøvet. For at sikre at de krav, der stilles, er realistiske og passende, har der løbende gennem det seneste halve år været afholdt dialogmøder med potentielle leverandører. På samme vis vil kildedataleverandører og andre, som skal levere data til eller aftage data fra løsningen, blive hørt og informeret i god tid. For at sikre, at det er kommunernes behov og ønsker, der er styrende for projektet, bliver kommunale repræsentanter inddraget i hele projektets levetid, ligesom de forskellige brugergrupper løbende bliver hørt. Dette beskrives nærmere i afsnit Forventet tidsplan for projektet Den overordnede tidsplan for indkøb af Samarbejdsplatformen kan ses i nedenstående figur. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 9/16

123 Forudsat at kommunerne tilslutter sig den nye løsning, vil udbudsmaterialer inklusiv kontrakter og kravspecifikation kunne være klar i første kvartal Hvem der vinder udbuddet og skal bygge den nye løsning, vil kunne stå klart efter sommerferien 2016, hvorefter afklaringsfasen, selve systemudviklingen og tilpasningen kan gå i gang. Det forventes, at de første pilotskoler vil kunne tage løsningen i brug omkring årsskiftet 2017/2018, og at den tekniske implementering herunder uddannelse, oprettelse mv. vil fortsætte i KOMBIT forventer, at løsningen vil være stillet til rådighed for alle kommuner efter sommerferien Udover den uddannelsesspakke, som er beskrevet i bilag 2 i afsnit 3.5, er den organisatoriske implementering, herunder organisering af superbrugere og planlægning af slutbrugeruddannelse et anliggende for den enkelte kommune, og således ikke en del af den implementering, som tilbydes ifm. Samarbejdsplatformen. KL og KOMBIT anbefaler, at kommunerne sætter fokus på implementeringen tidligt i processen herunder prioriterer ressoucer til uddannelse og implementering og udpeger kernekompetencer. Implementeringen på dagtilbudsområdet forventes påbegyndt umiddelbart efter, at Samarbejdsplatformen er udbredt og i stabil drift på alle folkeskoler. I aftalen mellem Regeringen og KL fremgår det, at en Samarbejdsplatform skal være til rådighed i kommunerne ved udgangen af For at imødekomme denne del af aftalen indgår KOMBIT, efter aftale med KL, på vegne af kommunerne en KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 10/16

124 transitionsaftale med Itslearning, som er leverandør af SkoleIntra. Læs mere om aftalen i bilag 2 punkt Funktionaliteter i Samarbejdsplatformen Selve Samarbejdsplatformen bliver en portal, der kan udstille information og funktionalitet fra for eksempel kommunens læringsplatform i forskellige opsætninger alt efter brugerprofil og enhedstyper, som forklares nærmere i de følgende afsnit. Udover at udvikle selve platformen vil KOMBIT som en del af projektet levere en infrastruktur, der gør det muligt for bagvedliggende systemer og services at fungere sammen. Det drejer sig for eksempel om integration, datatransformering og adgangsstyring, jf. de følgende afsnit. 4.1 Samarbejdsplatformens portal I figuren herunder vises første udkast til, hvordan arkitekturen for den brugervendte del af Samarbejdsplatformen vil se ud, med fokus på de vigtigste brugergrupper og bagvedliggende systemer og services. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 11/16

125 Figur 1: Samarbejdsplatformens arkitektur Bemærk at ikke alle brugere og systemer er indeholdt på tegningen. Figurens elementer beskrives i det følgende Brugere Samarbejdsplatformen skal understøtte en lang række brugere, herunder pædagogisk personale, elever, forældre og skoleledelse Enheder Samarbejdsplatformen skal understøtte, at brugere kan tilgå platformen via alle relevante enheder. I 2015 er det typisk: Smartphones via app eller hjemmeside Tablets via app eller hjemmeside Computer via hjemmeside KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 12/16

126 Som led i projektet bliver det undersøgt, hvilke andre enheder, der kan være relevante at tage med i betragtning - nu eller på sigt. Det kunne for eksempel dreje sig om smartboards eller wearables (for eksempel smartwatches). I forbindelse med udarbejdelse af krav til den nye leverandør, vil det desuden blive taget med i betragtning, at løsningen senere skal kunne videreudvikles, hvis nye typer af enheder vinder indpas blandt brugerne Dashboards Et dashboard er en brugergrænseflade, der er sat sammen af en række mindre elementer såkaldte widgets. Tilsammen giver de valgte widgets en bruger de rette informationer i forhold til dennes behov og afstemt efter, hvilken enhed brugeren benytter. Et dashboard for det kommunikative personale kunne eksempelvis indeholde: Beskedoversigt, Dagens Plan og Kalender vist i en app, som anvendes til løbende overblik Elevplan, (elev)portefolio og Progression & Trivsel vist på en webside, hvor en lærer kan skabe sig overblik i forbindelse med skole-hjem-samtaler Læringsforløb og (eksternt) digitalt læremiddel vist i en tablet-app, som en lærer bruger til at planlægge og definere nye læringsforløb for sine elever CMS Content Management System KOMBIT forventer, at Samarbejdsplatformen vil være baseret på et Content Management System (CMS), der gør det muligt for den enkelte bruger selv at vælge de widgets og andre brugergrænseflader, de ønsker at se. Samarbejdsløsningen vil i sig selv indeholde så lidt funktionalitet og information som muligt. Dette bliver i stedet trukket fra bagvedliggende systemer og services for eksempel digitale læremidler eller den læringsplatform skolen bruger. Dette vil minimere antallet af afhængigheder og relationer mellem platformen og de bagvedliggende systemer, og sikre at den samme information ikke skal ligge flere steder. Dermed bliver det nemmere og billigere at vedligeholde informationer og funktionalitet Systemer og infrastruktur Bag CMS og dashboards ligger alle de systemer, services og integrationer, som den enkelte kommune/skole anvender. Dette dækker alt fra skolens centrale læringsplatform, over kommunens fildelings- og samarbejdsløsninger til integrationer til statslige services (for eksempel Nationale Mål). Samarbejdsløsninger dækker her over løsninger, som handler om, hvordan man samarbejder digitalt for eksempel Google Education, Office 365 eller Skype. For at gøre det muligt at søge i de informationer, der er tilgængelige på platformen, vil der blive implementeret en søgefunktion. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 13/16

127 Samarbejdsplatformen vil desuden indeholde en kommunikationskomponent, som skal sikre en passende løsning til kommunikation mellem for eksempel pædagogisk personale og forældre. Komponenten skal understøtte multi-modal kommunikation det vil sige både tekst, billede og lyd, og for eksempel give mulighed for at sende e- mails, nyhedsbreve, lave fora og chatte. Flere af de kommuner, KL og KOMBIT allerede har talt med, har ytret ønske om at kommunikationen i høj grad bliver baseret på standardløsninger som Google Apps og Microsoft Office. De oftest benyttede standard kommunikationsløsninger vil derfor blive understøttet i Samarbejdsplatformen. Kommunerne har selv det overordnede ansvar for de systemer, som anvendes, og som Samarbejdsplatformen skal udstille. 5 Dagtilbud For at skabe den sammenhængende løsning, der er målet, vil Samarbejdsplatformen også blive udviklet til at kunne dække dagtilbudsområdet, og indgå i det samlede fælles udbud. Købet af Samarbejdsplatformen til dagtilbudsområdet er en option (tilvalg) for kommunerne og altså ikke en forudsætning for at kunne tage platformen i brug på skoleområdet. Dagtilbudsområdet er ikke en del af kommunens forpligtelser jf. aftalen med den tidligere regering. Den platform, der bliver tilbudt til dagtilbudsområdet vil tage udgangspunkt i den løsning, der bliver tilbudt til skoleområdet, og som er beskrevet tidligere i dette bilag. 5.1 Tidsplanen for dagtilbudsdelen Da Samarbejdsplatformen på folkeskoleområdet i modsætning til på dagtilbudsområdet er omfattet af en aftale med regeringen er det prioriteringen, at udbredelsen sker først på skoleområdet. Implementeringen på dagtilbudsområdet forventes påbegyndt umiddelbart efter, at samarbejdsplatformen er udbredt og i stabil drift på alle folkeskoler. KL og KOMBIT søger alligevel tilslutning til løsningen på dagtilbudsområdet fra kommunerne allerede nu, da det forudsætter en vis tilslutningsgrad at kunne indkøbe løsningen på dagtilbudsområdet, som en del af det samlede udbud. Der skal således være en vis tilslutning før det er hensigtsmæssigt at igangsætte f.eks. et krævende kravspecificerende arbejde for dagtilbudsområdet. Såfremt der ikke opnås en tilstrækkelig tilslutning til dagtilbudsområdet, vil denne del af løsningen ikke blive indkøbt. 6 Organisering og inddragelse af kommuner og brugere Som i alle it-projekter i KOMBIT vil der i forbindelse med indkøbet af Samarbejdsplatformen blive lagt stor vægt på inddragelse af kommuner og brugere. For at sikre, at løsningen bliver nem at bruge og lever op til kommunernes og brugernes behov, vil KOMBIT allerede i analysefasen og derefter løbende i hele KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 14/16

128 processen inddrage brugere i planlægning, designudvikling, leverandørvalg mv. Det sker blandt andet i form af fokusgrupper, reference- og faggrupper og drejer sig om både administrativt og pædagogisk personale, elever og forældre. Allerede forud for projektet har den fælles referencegruppe for projekt It i folkeskolen været tæt inddraget i afdækning og analysen af projektet. I referencegruppen er Herning, Slagelse, Hedensted, Rødovre, Rudersdal, Aarhus, Næstved, København og Randers kommuner repræsenteret. For at sikre, at kommunernes behov bliver hørt, har KOMBIT indgået aftale med en kommune omkring indstationering af en kommunal fagekspert, der kan indgå i projektgruppen og bistå med afklaringsarbejdet i forbindelse med blandt andet kravspecificering. Desuden er der i programregi ved KL etaberet en referencegruppe med deltagelse af fem kommuner. Referencegruppen vil løbende bliver hørt og inddraget i arbejdet med projektet. Projektgruppen vil endvidere løbende inddrage en eller flere kommunale folk i arbejdet med at specificere krav. En række kommuner har allerede vist interesse i at deltage. Projektets styregruppe mødes for første gang i september Blandt styregruppens medlemmer er kommunale ledelsesrepræsentanter fra Kalundborg, Aalborg, Slagelse og Middelfart kommune. 7 Implementering og support Målt på antallet af brugere bliver Samarbejdsplatformen en af de største danske itløsninger. Ydermere er brugerskaren meget forskellige og vil have vidt forskellige kompetencer og behov. Dette stiller naturligvis store krav til implementering og support. I kommunernes betaling er inkluderet en basispakke med uddannelse af en række superbrugere og administratorer. En yderligere beskrivelse af denne pakke kan læses i bilag 2. Superbrugerne vil skulle stå for den videre uddannelse i kommunerne, og denne del er kommunerne selv ansvarlig for. KOMBIT vil i samarbejde med KL udarbejde en hjælpepakke til kommunerne i forbindelse med lancering herunder udrulningen af løsningen. Hvad pakken præcis vil indeholde, vil blive besluttet i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne, men tidligere pakker på andre KOMBIT-projekter har blandt andet indeholdt introduktionsvideoer, brugsvejledninger og forslag til hvordan uddannelsesindsatsen blandt brugerne kan gribes an. 8 Organisatorisk implementering KL anbefaler, at kommunerne har fokus på den organisatoriske forberedelse af Brugerportalsinitiativet - ikke mindst fordi initiativet er en væsentlig del af gennemførelsen af folkeskolereformen. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 15/16

129 Helt grundlæggende lægger målene i initiativet op til overvejelser om, hvordan målene i folkeskolereformen kan indfries, og hvordan de digitale redskaber i Brugerportalsinitiativet kan understøtte dette. Det er dog op til ledelsen i den enkelte kommune selv at igangsætte og skabe grundlaget for den forandringsledelsesopgave, som forventes at være udgangspunktet for Brugerportalsinitiativet. Der er således ikke indeholdt særskilte organisatoriske implementeringsinitiativer for kommunerne i projektet. 9 Videreudvikling og plan for fremtidig governancestruktur Efter at Samarbejdsplatformen er lanceret, vil der fortsat være behov for udvikling og overvågning af løsningen. Dette arbejde vil KOMBIT være ansvarlig for i samarbejde med den valgte leverandør. KL og kommunerepræsentanter vil blive inddraget i prioriteringer af udviklingsønsker. Arbejdet med videreudvikling vil følge KOMBITs model for governance, som indebærer, at der som supplement til styregruppen for løsningen nedsættes en tværgående faggruppe med kommunale repræsentanter med kompetencer inden for skoler og dagtilbud. Faggruppen skal bistå med faglige input ift. tilpasning ved ændringer og håndtering af ønsker til ændringer og videreudvikling, og gruppen vil typisk mødes to til seks gange om året. Ud over fagpersoner og eksperter fra kommunerne vil faggruppen bestå af KL s fagperson og KOMBITs projektleder. Det er KL, der udpeger de kommunale deltagere i gruppen. KOMBIT har ansvar for dialog med leverandøren af løsningen, når faggruppens input skal omsættes til konkrete ændringer i løsningen. Desuden sikrer KOMBIT, at driften af løsningen lever op til de krav, der er stillet i forbindelse med udbuddet af løsningen, og holder sig inden for den økonomiske ramme for videreudvikling. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 16/16

130 Bilag: 7.6. Tilslutningsmateriale til samarbejdsplatform vedrørende folkeskole og dagtilbud - Brev til direktøren om tilslutning til fælleskommunalt udbud af en samarbejdsplatform til folkeskole og dagtilbud.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

131 Til direktøren med ansvar for skole- og dagtilbud Tilslutning til fælleskommunalt udbud af en samarbejdsplatform til folkeskole og dagtilbud KL har i dag orienteret borgmestre og kommunaldirektører om tilslutning til fælleskommunalt udbud af en samarbejdsplatform til folkeskole og dagtilbud. Som et led i folkeskolereformen blev der i 2014 aftalt et brugerportalsinitiativ mellem KL og regeringen. Aftalen betyder, at beslutningskompetencen i forhold til brugervendte digitale løsninger i folkeskolen fastholdes i den kommunale sektor. Til gengæld er kommunerne forpligtet på ambitiøse målsætninger for anskaffelse af to overordnede digitale løsninger til skolerne: En samarbejdsplatform og en læringsplatform. Den 30. september 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/3 I et brev til borgmestrene af 28. januar 2015 orienterede KL om rammerne for det videre arbejde med brugerportalsinitiativet og anbefalingerne til anskaffelsesstrategi. Disse indebærer, at samarbejdsplatformen anskaffes som en fælleskommunal landsdækkende løsning gennem et udbud i KOMBIT, mens læringsplatforme anskaffes af den enkelte kommune eller grupper af kommuner inden for rammerne af fælles standarder og principper, som er aftalt med staten../ KOMBIT har udarbejdet vedlagte beslutningsgrundlag for kommunernes tilslutning til det fælles udbud i form af en beskrivelse af samarbejdsplatformen og de vilkår, som vil gælde for kommunernes deltagelse i projektet. En landsdækkende løsning vil indebære flere væsentlige fordele: Det vil være en fordel for brugerne af folkeskolen, at der er en sammenhængende brugeroplevelse på tværs af skoler og kommuner. Det vil fx være en fordel for forældre, som har børn på folkeskoler i forskellige kommuner.

132 Det vurderes, at opgaven, som samarbejdsplatformen skal løse i forhold til folkeskolen, grundlæggede er ensartet fra kommune til kommune (alle kommuner benytter også i dag samme løsning i form af SkoleIntra). En fælles løsning vil være mere omkostningseffektiv både med hensyn til udvikling og drift. Aftalen med regeringen stiller ambitiøse krav til en ny løsning, som det vil være uforholdsmæssigt dyrt at sikre gennem flere mindre udbud. En fælles løsning vil reducere risiciene i folkeskolens system-landskab gennem færre integrationer til andre digitale løsninger, fx læringsplatforme. Kommunerne har også mulighed for at tilslutte sig samarbejdsplatformen på dagtilbudsområdet. Herved skabes der en sammenhængende kommunikationskanal for familier med børn i både skole og dagtilbud. Den fælleskommunale samarbejdsplatform forventes klar til implementering ved årsskiftet 2017/18, og udbredelsen forventes at ske frem til august 2018, så samarbejdsplatformen vil være i drift på alle skoler ved skolestart. Udbredelsen på dagtilbudsområdet forventes påbegyndt umiddelbart herefter. Kommunerne vil, i lighed med KOMBIT s øvrige udbud, blive inddraget tæt i såvel udviklingen af den nye løsning som i den fremtidige drift af systemet. Den eksisterende løsning, SkoleIntra, som den nye fælles samarbejdsplatform skal erstatte på folkeskoleområdet, er en monopolløsning, som under alle omstændigheder skal konkurrenceudsættes. KOMBIT har som led i konkurrenceudsættelsen indgået en udfasningsaftale med leverandøren itslearning for at sikre, at SkoleIntra fortsat er til rådighed for kommunerne på rimelige vilkår og priser, indtil en ny løsning er fuldt implementeret. Skole- Intra er i dag omfattet af en aftale, der blandt andet indeholder en prisregulering, frem til 1. august 2016, som blev indgået mellem Styrelsen for It og Læring (STIL) og itslearning, da sidstnævnte overtog forhandlingen af SkoleIntra fra styrelsen. Tilslutning til det fælles udbud af samarbejdsplatformen indebærer, at kommunen også omfattes af den aftale om vilkår og priser, som er indgået mellem KOMBIT og itslearning. Inden KOMBIT kan igangsætte udbud af en landsdækkende fælleskommunal løsning til samarbejdsplatformen, er der behov for, at den enkelte kommune tilslutter sig udbuddet og forpligter sig til at aftage systemet efterfølgende. 2

133 Kommunen bedes behandle materialet og returnere det med underskrift til KOMBIT senest den 20. november 2015 til KOMBIT på Alt markeret med gult i tilslutningsaftalen, der er vedlagt som bilag, skal udfyldes af kommunen forud for returnering. Kommunen skal være opmærksom på også at udfylde Bilag A i slutningen af tilslutningsaftalen. Tilslutningsmaterialet er endvidere sendt til orientering til KOMBIT s kontaktperson i kommunen. Spørgsmål til udbuddet af samarbejdsplatformen kan rettes til KOMBIT, projektleder Dorthe Andersen, samarbejdsplatformen@kombit.dk. Spørgsmål til læringsplatform og brugerportalsinitiativet i øvrigt kan rettes til KL, programleder Kit Roesen, BPI@kl.dk. Med venlig hilsen Jane Wiis 3

134 Bilag: 7.1. Faktaark Samarbejdsplatformen.docx Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

135 Fakta-ark Center for Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Mob Fælleskommunalt udbud på Samarbejdsplatformen fordele og ulemper Dato Sagsbeh. Merete Bonke Helsingør Kommunes forpligtelser: KL s økonomiaftale med regeringen 2015 forpligter kommunerne til at anskaffe en samarbejdsplatform til skolerne. Kommunen er ikke forpligtet til at gå med i det fælleskommunale udbud, men kan vælge eget udbud. Tilslutningsfrist til fælles udbud er den 20. november Eget udbud eller fælles udbud skal igangsættes i Fordele og ulemper: skemaet viser de fordele og ulemper, herunder økonomiske konsekvenser, som Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Borservice, IT og Digitalisering kan identificere: Fordele Eget udbud Kommunen kan selv beslutte krav til funktionalitet og services Kan modvirke monopoldannelse på området. Øget mulighed for løbende justering og tilkøb ud fra egne behov Fælles udbud Lavere anskaffelsespris samt teknisk implementering. Estimat ca kr. Maksprisen for drift kendes. 78 kr. pr. elev pr. år. [Årlig driftspris er ca kr. højere end prisen på SkoleIntra i dag] Ens brugeroplevelser for medarbejdere, elever og forældre i hele landet Mindre risiko for fejl i integration til de fælleskommunale systemer, som UNIlogin, trivselsværktøjer, osv. Mange bidrag til at udvikle platformen, og sikre at den er teknologisk tidssvarende Ulemper Ressourcekrævende og dyrt at anskaffe og implementere teknisk. Forventet forøget udgift på ca. 1,2. mio. kr. Samlet ca mio. kr. Driftsprisen kendes ikke forventes dog højere end nuværende platform. Behov for ekstern konsulentbistand på IT-kompetencer Forskel i brugeroplevelser på tværs af kommunegrænser Risiko for fejl i systemintegration Kommunen kan ikke selv beslutte krav til funktionalitet og services Kommunen kan medvirke til at danne et nyt tidsbegrænset monopol på skoleområdet Lokale behov kan få en mindre stemme i forhold til udvikling af den fælles platform KL forventer på baggrund af den opbakning, der har været i den politiske behandling af sagen, at det fælleskommunale udbud bliver en løsning for alle 98 kommuner. Der er på nuværende tidspunkt allerede over 20 kommuner, der har tilsluttet sig.

136 Bilag: 7.2. Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

137 Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen 9. oktober 2014 Regeringen og KL aftalte i juni 2014 som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2015 at realisere initiativet om en brugerportal for folkeskolen. Det skal ske gennem en fælles digital udviklingsplan for folkeskolen, der inkluderer en ny fælles infrastruktur og et kommunalt ansvar for anskaffelse af lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel. Efterfølgende har parterne fået gennemført en analyse af Rambøll Management Consulting og Implement Consulting Group (RMC-ICG), der tegner et billede af, hvordan brugerportalinitiativet kan understøtte fremtidens digitale folkeskole. Parterne er enige om, at rapporten fra analysen er et godt og ambitiøst målbillede for det fælles brugerportalinitiativ, og sætter retning men ikke er en facitliste for digitalisering af folkeskolen. Mål for den digitale folkeskole Med afsæt i analysen er parterne enige om at prioritere en række initiativer for den digitale udvikling af folkeskolen: En fællesoffentlig infrastruktur, der sikrer den rette identifikation og autorisation af brugere af brugerportalinitiativet, kan oplyse om grupperelationer, stamdata, licensforhold m.v. og understøtte at brugerne kun skal logge ind én gang, så vidt det er muligt under hensyn til sikkerheden. Endvidere skal det muliggøres, at information fra nationale it-services (fx Fælles Mål) præsenteres for brugerne i relevante løsninger, som de møder. En kommunal anskaffelse af lokale it-systemer, der sikrer brugeren en sammenhængende it-understøttelse af elevernes læringsproces, herunder undervisningsplanlægning, læringsmål og trivsel samt digital kommunikation og samarbejde. Hertil kommer anskaffelser af digitale læremidler. Fastlæggelse af en række fællesoffentlige standarder, der sikrer, at alle relevante informationer kan sendes mellem it-systemer og it-services og forskellige it-systemer imellem. Standarderne skal også sikre, at nationale it-services kan levere informationer til enhver leverandør, der opfylder standarderne, og at den fællesoffentlige del og den kommunale del kan udveksle informationer med kommunens administrative systemer, hvor det er nyttigt. Det er yderligere et mål med de fællesoffentlige standarder at styrke konkurrencen på markedet af it-løsninger. Brugerportalinitiativet vil blive oplevet forskelligt af brugergrupperne børn, pædagogisk personale, forældre og ledelse. Det skyldes dels, at de forskellige brugergrupper vil anvende portalinitiativets funktioner forskelligt, dels at kommunerne, der er ansvarlige for at anskaffe de brugerrettede løsninger, kan vælge forskellige løsninger. Fælles for disse digitale indgange er imidlertid målene om inden for gældende lovgivning at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel.

138 Side 2 af 4 Dashboard er en brugergrænseflade, hvorfra børn, pædagogisk personale, forældre og ledelse har samlet adgang til de lokale it-systemer, som brugerportalinitiativet består af. Dashboardet er således det primære redskab, hvorfra elever, pædagogisk personale, forældre og skoleledelse får adgang til initiativets kernefunktionaliteter relateret til læring, trivsel og samarbejde. Dashboardet kan se forskelligt ud afhængigt af de løsninger, den enkelte kommune vælger, men udgør på alle skoler en samlet indgang til en digitaliseret skole. Alle brugere får således gennem dashboardet en nem og overskuelig adgang til de lokale og centrale data og kernefunktionaliteter. Parterne er enige om, at kommunerne etablerer dashboard på alle skoler, der skal give nem adgang til: Plan for dagen/ugen/året, tilmeldte aktiviteter, læringsforløb, opgaver, resultater af nationale test, læringsmål, adgang til at kommunikere digitalt og adgang til relevant viden fra vidensportaler, herunder EMU. Parterne er endvidere enige om, at kommunerne etablerer digital understøttelse af følgende kernefunktioner hos alle folkeskoler: Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have en digital adgang til it-løsninger til kommunikation, der kan udveksle relevante informationer med hinanden, som bl.a. styrker elev-til-elev-kommunikation, skole-hjem-samarbejde og kommunikation mellem pædagogisk personale og elever/klasse på tværs af skoler og klasser. Elever, forældre og pædagogisk personale skal have adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i samt uddannelsesplanen for de større elever. Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have adgang til information om elevens læring og trivsel i form af blandt andet nationale test- og prøveresultater samt resultatet af løbende trivselsmålinger. Elever og pædagogisk personale skal kunne se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål. Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal have adgang til den viden, de metoder og redskaber, der er dokumentation for virker fra vidensportaler, herunder EMU. Ledelsen skal have adgang til alle forløb, læringsmål, produkter og elevplaner. Herudover rummer den fællesoffentlige analyse et katalog over funktioner og processer, som vurderes med fordel at kunne it-understøttes, og som kan anvendes til inspiration for kommunernes og leverandørernes videre arbejde med at realisere digital understøttelse af folkeskolen. Parterne er enige om, at det er et fællesoffentligt ansvar, at kernefunktionerne understøttes ved at etablere følgende it-infrastruktur: 1. Udvidelse af UNI-login-løsningen, så forældre indgår, og data om skema og licenshåndtering af digitale værktøjer standardiseres og kan udveksles mellem kommercielle løsninger. 2. En integrationsplatform, så relevant information fra nationale services kan tilflyde de kommunale brugerportaler. Relevant information inkluderer bl.a. Fælles Mål, nationale test- og prøveresultater og EMU.

139 Side 3 af 4 3. Et antal service-interfaces, så de forskellige nationale it-services kan levere data til de kommunale brugerportaler. Dagtilbudsområdet Parterne er enige om, at it-infrastrukturen skal kunne understøtte dagtilbudsområdet, for så vidt angår kommunikationsløsninger. Det betyder, at kommunerne får mulighed for at anvende kommunikationsløsninger på dagtilbudsområdet baseret på den fællesoffentlige infrastruktur, og kan etablere en samlet adgang til kommunikation for forældrene på tværs af dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Model for kommunernes finansiering aftales nærmere mellem parterne. Tidsplan I Aftale om kommunernes økonomi for 2015 indgik parterne aftale om den overordnede tidsplan. Den indebærer, at alle kommuner ved starten af skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Den nødvendige fællesoffentlige infrastruktur skal være klar til ibrugtagning af skolerne og eventuelt dagtilbud ved starten af skoleåret 2016/2017, og de tekniske specifikationer for infrastrukturen skal være klar, så kommunerne kan bruge dem i kravspecifikationer senest ultimo Implementeringen forudsætter et tæt samarbejde og koordinering mellem centrale og decentrale aktører, indtil den fælles it-infrastruktur er etableret og kernefunktionerne er taget i anvendelse på alle skoler. Herefter vil den fællesoffentlige indsats i vidt omfang bestå af løbende support og rådgivning om anvendelse af infrastrukturløsningerne. Med denne aftale etableres et klart sigtepunkt for it-leverandørerne, og der vil løbende blive udmeldt standarder, som it-systemerne skal leve op til. Økonomi Som led i økonomiaftalen for 2015 er der aftalt en finansieringsmodel for udvikling og drift af den skitserede løsning til folkeskolen. Initiativet finansieres ud fra følgende finansieringsprincipper: Etableringsomkostninger til fællesoffentlig it-infrastruktur finansieres af staten, heraf er 35,7 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi og 11,3 mio. kr. fra Undervisningsministeriet og 0,3 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Udgifter til driften af fællesoffentlig infrastruktur til folkeskolen på 10,4 mio. kr. i gennemsnit pr. år deles ligeligt mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Kommunernes andel finansieres via en reduktion i bloktilskuddet. (Kommunernes andel er hhv. 3,6 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017, 5,9 mio. kr. i 2018, 5,4 mio. kr. i 2019, 5,35 mio. kr. i 2020, 4,55 mio. kr. i 2021, 4,4 mio. kr. i 2022, 4,4 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024.) Kommuner, der ønsker at tilknytte kommunikationsløsninger for dagtilbudsområdet til infrastrukturen (den videreudviklede del af UNI-login), finansierer driften af de nyudviklede funktioner. Kommunerne afholder udgifter til lokalt indkøb af digitale løsninger til understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen.

140 Side 4 af 4 Finansieringen er yderligere beskrevet i bilag 1. Organisering Der nedsættes under styregruppen for it i folkeskolen en styregruppe, som varetager den samlede programledelse og prioritering af initiativets udvikling og efterfølgende drift af den fælles infrastruktur og standardiseringsindsats. Det er endvidere styregruppens opgave at bidrage til at sikre sammenhæng mellem brugerportalinitiativet og de øvrige initiativer vedr. digitalisering af folkeskolen. Styregruppen består af Undervisningsministeriet/Styrelsen for It og Læring og KL. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold deltager for så vidt angår dagtilbudsområdet. Styregruppen ledes af et formandskab bestående af Styrelsen for It og Læring (formand) og KL (næstformand), som løbende overvåger projektet. Parterne er enige om, at udvikling og drift af den ny fælles it-infrastruktur forankres hos Styrelsen for It og Læring. KL etablerer et fælleskommunalt program, der skal understøtte kommunernes opgave med at anskaffe og udbrede de dele af brugerportalinitiativet, som kommunerne har ansvaret for at anskaffe. Opfølgning Styregruppen for initiativet følger udvikling og implementering løbende og gør halvårligt status til undervisningsministeren og KL s bestyrelse i forhold til fremdrift, anvendelse blandt målgrupperne. Styregruppen har ansvar for at sikre styring og fremdrift for så vidt angår de fællesoffentlige dele af initiativet. Styregruppen skal endvidere sikre overblik og koordination med det fælleskommunale program, der understøtter kommunernes anskaffelsesproces. Styregruppen følger endvidere planer og status på kommunernes anskaffelses- og implementeringsprocesser gennem information indhentet fra det fælleskommunale program for brugerportalsinitiativet. Styregruppen afrapporterer løbende til styregruppen for It i folkeskolen.

141 Bilag: 9.1. Talgrundlag for sygefravær Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

142 Bilag 1: Talgrundlag for sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler, opdelt på faggrupper pr. 1/ Talgrundlaget viser de tal der ligger til grund for diagrammerne i sagsfremstillingen. 1. Sygefravær for ansatte i daginstitutioner Alle ansatte JAN 10,0% 9,4% 9,6% FEB 9,0% 8,6% 9,2% MAR 7,7% 8,1% 8,3% APR 7,0% 5,8% 6,7% MAJ 7,0% 6,5% 6,3% JUN 6,2% 7,2% 5,9% JUL 5,3% 5,6% 3,6% AUG 5,8% 6,1% 4,4% SEP 7,9% 8,4% 5,9% OKT 7,3% 8,9% NOV 7,1% 8,8% DEC 7,0% 8,5% År til måned 7,3% 7,6% 6,7% Pædagoger JAN 10,4% 11,7% 8,3% FEB 8,6% 9,4% 7,3% MAR 8,2% 10,6% 6,6% APR 7,7% 8,0% 6,3% MAJ 7,2% 7,3% 6,1% JUN 7,7% 7,9% 6,2% JUL 5,5% 5,7% 4,0% AUG 5,7% 7,4% 4,3% SEP 8,6% 9,1% 5,3% OKT 7,3% 8,5% NOV 7,2% 7,3% DEC 7,5% 8,1% År til måned 7,7% 8,4% 6,1% 1

143 Medhjælpere og assistenter JAN 10,5% 9,8% 11,7% FEB 10,4% 9,9% 11,1% MAR 8,3% 8,3% 10,0% APR 7,7% 5,4% 7,9% MAJ 7,5% 6,7% 6,5% JUN 4,9% 7,9% 5,5% JUL 5,2% 6,7% 2,3% AUG 7,2% 5,5% 4,1% SEP 8,6% 8,0% 6,5% OKT 9,3% 7,9% NOV 9,5% 10,4% DEC 8,8% 9,0% År til måned 8,2% 8,0% 7,4% 2. Sygefravær for ansatte i skoler Alle ansatte JAN 8,0% 8,4% 8,0% FEB 6,2% 6,4% 8,2% MAR 6,0% 7,4% 8,6% APR 5,3% 5,4% 7,3% MAJ 5,5% 6,7% 7,4% JUN 3,9% 4,7% 6,5% JUL 2,2% 2,3% 3,7% AUG 3,0% 5,1% 5,2% SEP 5,0% 8,3% 7,9% OKT 6,0% 8,4% NOV 7,6% 8,4% DEC 5,8% 8,2% År til måned 5,4% 6,6% 7,0% 2

144 Lærere JAN 7,2% 7,8% 7,7% FEB 5,5% 5,5% 7,7% MAR 5,3% 6,7% 8,1% APR 6,0% 5,7% 6,6% MAJ 5,4% 6,4% 6,6% JUN 3,1% 4,1% 5,5% JUL 1,2% 1,7% 2,2% AUG 1,8% 4,0% 4,5% SEP 4,4% 8,0% 7,7% OKT 5,2% 8,9% NOV 6,4% 8,4% DEC 5,4% 7,8% År til måned 4,7% 6,2% 6,3% Pædagoger JAN 11,0% 10,6% 10,7% FEB 8,6% 8,9% 10,4% MAR 8,1% 10,1% 11,6% APR 6,0% 6,2% 10,6% MAJ 7,5% 9,2% 10,9% JUN 6,6% 6,7% 9,8% JUL 4,8% 4,0% 6,7% AUG 5,8% 7,9% 8,1% SEP 6,9% 11,3% 10,6% OKT 8,4% 10,4% NOV 10,0% 11,2% DEC 7,6% 11,1% År til måned 7,6% 8,9% 10,0% 3

145 Bilag: 9.2. Sygefravær opdelt på enhed pr Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

146 Sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler, opdelt på enhed pr. 1/ til nu Børnehaven MariaKringlen 5,3% 2,0% 4,5% Børnehaven Stokrosen 9,2% 6,8% 10,2% Børnehuset Abildvænget 4,0% 4,3% 5,9% Børnehuset Blækbøtten 7,5% 5,6% 6,0% Børnehuset Elverhøjen 6,6% 8,4% 10,4% Børnehuset Fyrbøgen 4,3% 5,1% 6,2% Børnehuset Hallandsgården 9,2% 8,3% 5,6% Børnehuset Hellebæk 8,5% 1,8% 4,0% Børnehuset Kasserollen 11,6% 8,5% 7,2% Børnehuset Kribleblå 8,0% 10,5% 6,6% Børnehuset Mariehønen 11,1% 8,7% 8,7% Børnehuset Montebello 14,4% 10,9% 14,5% Børnehuset Nyrup 7,1% 8,4% 5,5% Børnehuset Nørremarken 6,6% 9,5% 9,1% Børnehuset Rosenkilde 2,4% 5,8% 6,7% Børnehuset Skovparken 4,1% 6,0% 2,9% Børnehuset Snekkersten 16,3% 20,4% 8,3% Børnehuset Snerlen 5,2% 2,9% 5,5% Børnehuset Sommerlyst 7,2% 14,3% 8,9% Børnehuset Stjernebæk 6,6% 6,3% 3,9% Børnehuset Stjernedrys 7,1% 12,8% 4,8% Børnehuset Søbæk 4,1% 6,1% 4,3% Børnehuset Troldehøj 9,1% 8,3% 6,5% Børnehuset Ålsgårde 2,8% 8,9% 9,9% Specialbørnehaven Himmelhuset 1,8% 2,1% 1,9% Tikøb Familiehus 4,9% 3,5% 5,7% 1

147 Sygefravær i daginstitutionerne 25,0% 20,0% til nu 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Tikøb Familiehus Specialbørnehaven Himmelhuset Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Stjernebæk Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Skovparken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Nørremarken Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset Kribleblå Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Fyrbøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Blækbøtten Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen Børnehaven MariaKringlen 2

148 Sygefravær for lærere på skolerne til nu 10 Klasseskolen 2,8% 5,7% 2,2% Espergærde skole 4,1% 5,2% 5,5% Hellebækskolen 4,0% 3,8% 4,9% Helsingør Skole 5,6% 7,5% 7,1% Helsingør Ungdomsskole 5,1% 9,9% 1,7% Hornbæk Skole 5,3% 9,5% 7,3% Løvdal og Bregnehøj 0,7% - 3,6% Snekkersten Skole 4,3% 5,2% 7,5% Tikøb Skole 1,8% 1,6% 6,1% Sygefravær for lærere på skolerne 11,0% 10,0% 9,0% til nu 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Tikøb Skole Snekkersten Skole Løvdal og Bregnehøj Hornbæk Skole Helsingør Ungdomsskole Helsingør Skole Hellebækskolen Espergærde skole 10 Klassesskolen 3

149 Sygefravær for pædagoger på skolerne til nu Espergærde skole 7,5% 8,3% 8,2% Hellebækskolen 8,7% 8,9% 13,4% Helsingør Skole 8,4% 9,0% 10,7% Hornbæk Skole 5,8% 10,4% 12,2% Løvdal og Bregnehøj 1,0% 1,1% 4,7% Snekkersten Skole 6,9% 9,5% 12,2% Sygefravær for pædagoger på skolerne 14,0% 12,0% til nu 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Snekkersten Skole Løvdal og Bregnehøj Hornbæk Skole Helsingør Skole Hellebækskolen Espergærde skole Sygefravær for pædagoger på Tikøb Skole og Helsingør Ungdomsskole indgår af diskretionshensyn ikke. 4

150 Bilag: 9.3. Tillæg til sag tal for oktober måned med Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

151 Tillæg til sag 15/22279: Sygefravær for ansatte i daginstitutioner og skoler pr Nedenstående diagrammer er opdateret med oktober måned Sygefravær for ansatte i daginstitutioner Sygefravær for alle ansatte i daginstitutionerne - supplerende diagram med oktober måned 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% ,0% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sygefravær for pædagoger i daginstitutionerne - supplerende diagram med oktober måned 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% ,0% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 1

152 Sygefravær for medhjælpere og assistenter i daginstitutionerne - supplerende diagram med oktober måned 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% ,0% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sygefravær for ansatte i skolerne Sygefravær for alle ansatte i skolerne - supplerende diagram med oktober måned Disse tal kan ikke pt. skaffes for oktober måned. 2

153 Sygefravær for lærere i skolerne - supplerende diagram med oktober måned 10,00% 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sygefravær for pædagoger i skolerne - supplerende diagram med oktober måned 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% ,00% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 3

154 Bilag: Notat vedr. læseundersøgelse i skoleåret 2014/2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

155 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015 Eleverne i Helsingør Kommuner bliver læsetestet hvert skoleår. Læsetestene består typisk af flere deltest på hvert klassetrin. Resultaterne, der fremlægges her, er et udsnit af de deltest, som elever gennemgår. Der er valgt én deltest på hvert klassetrin. Resultaterne her er ikke udtryk for en komplet afrapportering af elevernes læsefærdigheder. Læsetest benyttes af lærere, læsevejledere og elever til at vurdere den enkelte elevs læsefærdigheder på det pågældende tidspunkt. Testene afdækker elevernes færdigheder i en række læsediscipliner, som danner udgangspunkt for lærernes og læsevejledernes arbejde med elevernes læring. Den enkelte skole er meget opmærksom på elevernes læseresultater. Elevernes læseresultater i disse test kan ikke bruges til vurdering af den enkelte elevs progression i læsning, da testene tester forskellige elementer af læsning på de enkelte klassetrin. Hvordan læseresultater fremover skal indgå i Byrådets tilsyn med folkeskolen må bero på en nærmere drøftelse, da fokus i folkeskolen nu er omkring de nationale mål med afledte delmål og i særlig grad i forhold til elevernes progression, hvor der fortsat mangler redskaber til dokumentation. I denne afrapportering er så vidt muligt valgt deltest, der beskæftiger sig med indholdslæsning. Læseresultaterne viser andelen af elever på de enkelte klassetrin, der er sikre eller delvist sikre læsere. I opgørelsen er medtaget alle elever på skolerne i Helsingør Kommune, herunder også elever med læsevanskeligheder. I notatet er der først en afrapportering på de enkelte klassetrin for alle elever og for de tosprogede elever, da der et politisk mål om at de tosprogede elevers udbytte af undervisningen fortsat skal øges.

156 Der er derefter et overblik over læseresultaterne på en årgang, der er fulgt fra klasse. Dette er valgt for at vise udsving i en elevgruppe, der er forholdsvis ens fra år til år. Læseresultaterne bliver drøftet med skolerne ved kvalitetssamtalerne. Indskolingen Læseresultaterne for elevernes i indskolingen viser, at mellem 91% og 96% af eleverne er sikre eller delvist sikre læsere. Eleverne på 1. klassetrin skiller sig med en stigende tendens i antallet af sikre og delvist sikre læsere. Eleverne på 2. klassetrin skiller sig ud med en tendens over de tre skoleår til en faldende andel sikre og delvist sikre læsere. Eleverne på 3. klassetrin skiller sig ud ved at ligge under de øvrige klassetrin i den procentvise andel af sikre og delvist sikre læsere. 100,00% 95,00% 90,00% 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% 60,00% 55,00% 50,00% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 2012/ / /2015 Mellemtrin Læseresultaterne på mellemtrinnet ser markant anderledes ud end i indskolingen. Testene ændrer karakter på mellemtrinnet og sværhedsgraden stiger. Især på 6. klassetrin stiger sværhedsgraden markant. Eleverne på 4. klassetrin skiller sig med en kraftig tendens over de tre skoleår til en faldende andel sikre og delvist sikre læsere. Læseresultaterne på 6. klassetrin er stigende efter et fald i skoleåret 2013/2014.

157 100,00% 95,00% 90,00% 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% 60,00% 55,00% 50,00% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 2012/ / /2015 Udskolingen På 8. og 9. klassetrin er andelen af sikre og delvist sikre læsere meget højt. Andelen af sikre og delvist læsere på 7. klassetrin giver anledning til en dialog med skolerne. Dog er der en tydelig tendens til, at næsten alle elever på 8. klassetrin er sikre eller delvist sikre læsere. Dette kan betyde, at testene på 6. og 7. klassetrin har en højere sværhedsgrad end på 8. klassetrin. Netop det forhold gør det vanskeligt at sammenligne klassetrinnene. 100,00% 95,00% 90,00% 85,00% 80,00% 75,00% 70,00% 65,00% 2012/ / / ,00% 55,00% 50,00% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Læsning har fortsat stor bevågenhed i skolerne. Her tænkes både på læsning som disciplin i faget dansk og som den faglige læsning, hvor den enkelte faglærer har et medansvar for børnenes læselæring.

158 De tosprogede elever Byrådet har besluttet, at de tosprogede elevers resultater skal følges over fire år. Udsvingene i resultaterne beror udover elevernes præstationer også på det forhold, at antallet af tosprogede elever på de enkelte klassetrin ikke nødvendigvist er højt. I den procentvise opgørelse kan udsving hos enkeltelever betyde forholdsmæssige store udsving. De tosprogede elever udgør ca. 10 % af eleverne på en årgang. 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 2013/ / / ,00% 40,00% klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse De tosprogede elever i forhold til alle elever i skoleåret 2014/2015

159 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse alle elever tosprogede Der er en markant forskel på antallet af sikre og delvist sikre læsere, når man ser på læseresultaterne for alle elever, hvor de tosprogede elever indgår og så de tosprogede elever isoleret. Det er et område, hvor der fortsat skal være stor bevågenhed på skolerne. Hvordan går det eleverne igennem et skoleforløb? Andelen af sikre og delvist sikre læsere varierer på klassetrinnene. Det skyldes både variationer i testenes sværhedsgrad, og at elevgruppen ikke er den samme. Nedenstående figur viser andelen af sikre og delvist sikre læsere i den samme elevgruppe fra klassetrin. Samme årgang elever fulgt fra 3. kl - 9 kl. 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse8. klasse9. klasse Alle elever

160 Udsvingene mellem de forskellige klassetrin er en generel tendens, når resultaterne for en årgang følges gennem skoleforløbet.

161 Bilag: Retningslinjer_ENDELIG (8).pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

162 1

163 2

164 Indhold Indledning... 4 Den tidlige sproglige udvikling 0 til 6 år... 6 Sprogvurdering... 7 Tidspunkter for sprogvurdering... 8 Succeskriterier... 8 Sprogvejlederen... 8 Børn i talevanskeligheder - procedure... 9 Overgange Overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov Læsning og skrivning fra 6-18 år Læsevejleder Læsning og læsestrategier Den sproglige dimension i undervisningen Læsestrategier Lyttelæsning Læsning på skærm - og læsning af hypertekster Skrivning og Fremstilling Børn/unge med dansk som andetsprog Vejleder i dansk som andetsprog Sprogstøttekorpset Kompetencecenter BUR Børn/elever med behov for basisdansk Når børn med dansk som andetsprog har brug for særlig supplerende undervisning Læsetest Gruppetest Individuelle test Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse Forslag til videreuddannelse og kompetenceudvikling Litteratur Bilag 1: Oversigt over brugbare test til elever i læse- og stavevanskeligheder

165 Retningslinjer for sprog- og læse/skriveudvikling for de 0 til 18 årige i Helsingør Kommune afløser den tidligere Politik for sprog- og læselæring. Hensigten er at sætte retningslinjer for arbejdet med den sproglige udvikling og skriftsprogsudviklingen og at sikre, at alle fagprofessionelle, der arbejder med børn og unges faglige og sociale udvikling i Helsingør Kommune, skal have grundlæggende viden om børn og unges sprog og læse/skriveudvikling, så de er i stand til at støtte og stimulere den fortsatte udvikling. Samtidig sætter retningslinjerne rammer for den faglige ledelse i forhold til, hvordan vi udvikler og støtter elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling. Med det 21.århundredes kompetencer skal eleverne ikke bare lære at læse og skrive. De skal udvikle sig til at blive kritiske læsere og kreative sprogbrugere såvel mundtligt som skriftligt. De skal udvise evne til problemløsning og innovativ tænkemåde, og de skal blive gode eller endnu bedre til at samarbejde. Det kræver, at eleverne opnår såvel basal faglig viden som evne til at se nye muligheder og gå nye veje. Som det også fremgår af Helsingør Kommunes digitaliseringsplan, er it og medier en del af den didaktiske ramme, som skal understøtte udviklingen af det 21. århundredes kompetencer 1. Børn og unge skal således rustes bedst muligt til at håndtere mange forskellige typer tekster. De skal lære at forstå sig selv og andre, de skal lære at begå sig i samfundet, og de skal lære at lære. Og sidst, men ikke mindst skal de i gode fællesskaber opleve glæde ved at læse sig til oplevelser og ny viden og få lyst til at udtrykke sig på mange forskellige måder. 1 Digitaliseringsplan for 0-18 års området 4

166 Retningslinjerne tager udgangspunkt i Helsingørs Kommunes værdier 2 for inklusion: Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Retningslinjerne rummer både faglige anvisninger og procedurer, der skal følges. Vigtige tiltag er markeret i røde firkanter, og procedurerne er indskrevet i skemaer, der tydeliggør de forskellige fagpersoners rolle. Retningslinjerne består af en række områder: Den tidlige sproglige udvikling, Læse/skriveudviklingen fra 6-18 år, herunder Overgang til ungdomsuddannelse, Læsetest samt Børn/elever med flere sprog. De indeholder også særlige procedurer, som det faglige personale skal følge, hvis det viser sig, at der er behov for en særlig indsats for nogle børn/unge. Retningslinjerne indeholder desuden en beskrivelse af de enkelte vejlederes særlige kvalifikationer og opgaver, og slutteligt indgår et afsnit om forslag til efteruddannelse og kompetenceudvikling af enkeltpersoner eller særlige faggrupper. Retningslinjerne er blevet til i et dynamisk samarbejde med forskellige faggrupper, netværk, ildsjæle og sparringspartnere inden for sprog, læsning og skrivning. De er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvis medlemmer er Jeanette Kjærgaard Christiansen fra Uddannelseshuset, Marianne Nielsen fra Center for dagtilbud og skoler, Karin Petersen fra Center for dagtilbud og skoler og Dorit Kjær Hedegaard fra Uddannelseshuset. En stor tak til Hanne Bartholin for udlån af tegninger fra bogen Axel elsker biler. Børne- og Uddannelsesudvalget orienteret den 9. november Deltagelse for alle. Sammenhængende Børne-Ungepolitik 0-18 år 5

167 Et meget omfattende europæisk forskningsprojekt 3 påviser, at kvaliteten af dagtilbud og højt kvalificerede medarbejdere har afgørende betydning for børnenes senere evne til at læse og til at lære matematik, og den gode start kan måles helt frem til barnets 17. år. I Helsingør Kommune skal vi derfor gøre alt for at skabe dynamiske, dialogorienterede, sjove og sprogblomstrende læringsmiljøer i vore dagtilbud! Hverdagen i dagtilbuddene skal give børnene: Glæde ved at være sammen med deres voksne og kammerater Gode evner til at tale og kommunikere Nysgerrighed og interesse for tale- og skriftsprog Indretningen i dagtilbuddene skal afspejle imødekommenhed over for alle børn og være fyldt med legetøj, spil, materialer, billeder, figurer, plakater med bogstaver og tal, bøger og digitale medier, der vækker børnenes sanser og nysgerrighed. Er der børn fra flere forskellige kulturer i børnegruppen, er det vigtigt, at også deres kultur er synlig i institutionen i form af ting, billeder og litteratur også gerne deres skriftsprog, som vil være genkendelige for disse børn. For at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling og læring må det pædagogiske personale Hjælpe barnet til at forstå, gøre sig forståelig og blive forstået Hjælpe og inspirere til at lære nye ord og bruge dem i meningsfulde sammenhænge Motivere barnet til at undre sig, være undersøgende og opnå viden om verden På den måde kan det pædagogiske personale skabe basis for læring i hyggelige, nærværende, lærende, eksperimenterende og undersøgende fællesskaber, som tager udgangspunkt i dagtilbuddets hverdag og rutiner. 3 EPPSE (Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project) 6

168 En forudsætning for det er, at det pædagogiske personale skal: Sætte ord på og benævne dagligdagens rutiner og aktiviteter Gribe barnets initiativ og invitere til nærværende og udviklende samtaler, der øger barnets ordforråd og viden om verden Etablere tid og rum til regelmæssig dialogisk læsning gennem Læseleg 4 Lege med rim, remser, lyde og bogstaver på alle leder og kanter Bruge skriftsprog i mange forskellige sammenhænge, så det kan virke smittende på børnenes nysgerrighed og lyst til at udtrykke sig på mange måder Inddrage digitale midler, når disse kan understøtte den sproglige udvikling Kende til mål for børnehaveklassen og dermed næste skridt for børnene. I Helsingør Kommune er det politisk vedtaget ( ), at alle børn sprogvurderes individuelt ved 3 år og året før skolestart. Sprogvurderingen medvirker til at afdække, hvor det enkelte barn er i sin sproglige udvikling og giver det pædagogiske personale indblik i, om barnet har behov for en generel, en fokuseret eller en særlig indsats inden for de forskellige sproglige områder. I alle dagtilbud er der en sprogvejleder, som foretager 4 Læseleg, Mary Fonden, 7

169 sprogvurderingen, eller de støtter og hjælper til, at andre fra personalegruppen kan foretage den. Når sprogvurderingen er foretaget, er det vigtigt, at forældrene bliver inddraget, og at der udarbejdes en handleplan for, hvordan pædagoger og forældre i samarbejde kan støtte op om barnets sproglige udvikling. På den enkelte institution aftales det, hvem der er ansvarlig for sprogvurderingen, at den bliver taget til tiden, og at der bliver fulgt op på den. både hos alle medarbejdere i dagtilbuddet og ved overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO og skole. 3 års sprogvurderingen 2 år og 10 måneder og 3 år og 4 måneder. Året før skolestart/5 års sprogvurdering: senest september året før barnet skal i skole Børnehaveklasse som gruppetest: senest inden efterårsferien (lovpligtig). Sprogvurderingen tager afsæt i, at 85 % af børnene placerer sig i generel indsats, og 15 % er fordelt på særlig og fokuseret indsats. Det er derfor målet for indsatsen i Helsingør Kommune, at 85 % af børnene placerer sig i generel indsats. I Helsingør kommune skal der være en sprogvejleder i hvert dagtilbud. Sprogvejlederen har en særlig uddannelse og en ajourført viden, der kvalificerer til at vejlede de ansatte i dagtilbuddene og forældrene. Sprogvejlederen har grundig indsigt i børns sproglige udvikling og kender til en vifte af anvisninger og aktiviteter til gavn for barnets sproglige udvikling. 8

170 Sprogvejlederenes opgaver: Følge og være opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling Sprogvurdere eller lære andre at foretage denne Samarbejde med Sprogstøttekorpset i forbindelse med sprogvurderinger Afholde forældresamtaler og holde oplæg på forældremøder Vejlede forældre og pædagoger Afholde forældresamtaler og holde oplæg på forældremøder Sidemandsoplære kolleger i at tænke sprogstimulering ind i alle hverdagens gøremål Udarbejde handleplaner Søge og orientere sig i ny viden Indgå som fast deltager på Tværfagligt Forum. Ikke alle børn kommer godt fra start i forhold til den tidlige sproglige udvikling, og det vil fremgå af pædagogens daglige iagttagelser og sprogvurderingen. Vanskelighederne kan have meget forskellig karakter, og det er vigtigt at få afdækket disse. Vanskelighederne kan komme til udtryk ved: Produktive sprogvanskeligheder (vanskeligheder med at udtrykke sig mundtligt) Receptive sprogvanskeligheder (vanskeligheder ved at forstå sprog) Kommunikative vanskeligheder (vanskeligheder ved at følge spilleregler for samtaler og sproglig interaktion) Hørevanskeligheder Stammen Stemmevanskeligheder. 9

171 Når pædagoger i dagtilbud møder disse børn, kræver de en særlig støtte, og fagpersoner skal følge en særlig procedure: Pædagog/sprogvejleder Leder Tale/hørepædagog i BUR Pædagogen registrerer barnets vanskeligheder i hverdagen. På baggrund af sprogvurderingen udarbejder sprogvejlederen en redegørelse, som beskriver barnets problematik og fremlægger denne for lederen. Leder kan anmode om en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) af barnet eller bringe barnet i Tværfagligt Forum, hvor vanskelighederne bliver vurderet. -Tale/hørepædagogen udarbejder tale/hørepædagogisk udredning -Tale/hørepædagogen vejleder pædagoger (og lærere) om relevante tiltag - Tale/hørepædagogen underviser og vejleder børn sammen med forældre og pædagogisk personale. 10

172 Alle overgange i et barns liv kan være overvældende og sårbare. De afgivende og modtagende fagpersoner skal derfor foretage en omhyggelig overlevering, hvor relevant information bliver delt. Det gælder sprogvurdering eller særlige tiltag, som barnet har haft behov for, og som skal fortsætte i skole og SFO. I Helsingør Kommune har et udvalg beskæftiget sig med overgange. Denne skrivelse kan findes på Kilden på nedenstående link, og modellen viser det særlige årshjul, som er beskrevet: 11

173 For børn med varige handicap som høretab og stammen kræves kontinuerligt samarbejde om barnet/den unge i hele førskole- og skoletiden, og dette samarbejde skal præciseres på et overleveringsmøde, og opfølgning skal aftales. Ved overgange for børn fra talegruppe til skole og SFO samt overgange for børn med kommunikative og sproglige vanskeligheder, som er tilknyttet talehørepædagog i BUR, skal følgende procedure følges: 12

174 Tiltag Ansvarlig Hvornår Overleveringsmøde i barnets dagtilbud. På netværksmødet deltager skoleleder, tale/hørepædagog, barnets kommende primærlærer, SFO-pædagog og skolens læsevejleder eller lærer ansat i skolens ressourcecenter. Skolens ledelse og tale/hørepædagogen aftaler med skolens repræsentanter, at der afholdes netværksmøde i uge Børnehaveklasseleder laver individuel sprogvurdering på barnet, som danner grundlag for netværksmøde. Skoleleder og tale/hørepædagog aftaler mødetidspunkt og indkalder til netværksmøde i uge 40/41 med skoleledelse, børnehaveklasseleder, læsevejleder, SFO-pædagog, og forældre. Medarbejder fra Sprogstøttekorpset kan deltage, når det er relevant. Tale/hørepædagog Børnehaveklasseleder Skoleleder April August til oktober August Netværksmøde: Netværksdeltagerne udarbejder en skriftlig handleplan i fællesskab. Af handleplanen skal det fremgå tydeligt, hvad barnet skal lære, hvordan og hvorfor. Handleplanen gælder for et halvt år, hvorefter den evalueres. Netværksdeltagerne udpeger en tovholder. Netværksdeltagerne Uge Opfølgning på handleplan og aftaler Tovholderen skal se til, at handleplanen følges og evalueres i 1. klasse. Tovholderen følger op på barnets behov for kontinuerlig støtte i skoletiden. Tovholder Kontinuerligt 13

175 Undervisningen skal gennem hele skoleforløbet give eleverne Lyst til at læse og skrive Gode læse- og skrivefærdigheder Gode strategier og hensigtsmæssige vaner Undervisningen skal sætte gang i en levende kultur, hvor der er fokus på kommunikation, alsidig tekstproduktion og debatterende og fortolkende fællesskaber. Lærerens indsigt i sit fag kombineret med tydelige mål for undervisningen formidles i dialog med elever og forældre, og dynamikken består i, at den fælles indsigt skaber rammer for undervisning og læring. Afsættet er forenklede Fælles Mål hvori omdrejningspunktet er læringsmålstyret undervisning 5 fra børnehaveklasse til 10. klasse. Læreren skal tage udgangspunkt i mål for undervisningen, beskrive tegn på læring og efterfølgende foretage en evaluering. Aktiviteterne skal tage afsæt i de fastsatte mål

Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget

Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 09. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette

Læs mere

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Referat Udvalg for Tryghed og : Fredag den 21. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Abildtræet Bemærkninger: Mødested: Fritidsklubben Abiltræet, Abildgaardsvej 45C Medlemmer:

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Sundheds-, Idræts- og : Onsdag den 04. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg Dagsorden til Børn & Familieudvalg Mødedato: Torsdag den 7. april 2016 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Signaturskolen, Kvaglund, Askekrattet 8 Deltagere: Diana Mose Olsen (F), Jesper Frost Rasmussen (V),

Læs mere

Vedtægt for Den Private Børnehave Troldehulen Bistrup

Vedtægt for Den Private Børnehave Troldehulen Bistrup Vedtægt for Den Private Børnehave Troldehulen Bistrup 1 Forankring Privat institutionen Foreningen Troldehulen Bistrup er driftsherre og arbejdsgiver for Den Private Børnehave Troldehulen Bistrup og drives

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 11. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 21:05 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 11. april 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 20:50 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017 Referat for ekstraordinært møde : Onsdag den 13. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 18:30 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. december 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 9:00-13:00 Medlemmer:

Læs mere

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET

KL UDSPIL. Fremtidens digitale løsninger for skoler og dagtilbud BRUGERPORTALSINITIATIVET KL UDSPIL Fremtidens digitale løsninger BRUGERPORTALSINITIATIVET 2 Fremtidens digitale løsninger Brugerportalsinitiativet fremtidens digitale løsninger Som et led i de senere års fokus på at gøre folkeskolen

Læs mere

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget 11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Kl. 11.00-12.45: Dialogmøde

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 20. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Afbud: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe,

Læs mere

Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune Mandag d. 8. september 2014 kl. 16-19 i lokale 1B. Åben dagsorden

Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune Mandag d. 8. september 2014 kl. 16-19 i lokale 1B. Åben dagsorden SOLRØD KOMMUNE Job- og SocialCenteret MØDEINDKALDELSE Emne: Dagsorden for møde i Handicaprådet Mødedato: 8.september 2014 Kl.: 16-19 Sted: Lokale 1B Til: Arne Pedersen, Jane Noer, Mette Cadovious, Brian

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED

NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 25. august 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Tirsdag den 17. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Indhold 1. Vedtægternes gyldighedsområde...2 2. Formål...2 3. Den kommunale ansvars- og kompetencefordeling...2 3.1 Kommunalbestyrelsens ansvar...2

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 116. Orientering fra formanden 332 117. Orientering fra administrationen 333

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 11. september 2014 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: 215 Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010 Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Byrådet

Referat for ekstraordinært møde Byrådet Referat for ekstraordinært møde : Mandag den 04. januar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:15 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho

Læs mere

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed

Læs mere

Referat af Børneudvalgets møde den 07.01.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel

Referat af Børneudvalgets møde den 07.01.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Referat af Børneudvalgets møde den 07.01.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Tilstedeværende: Jacob Mark (F) formand Anette Simoni (V) udvalgsmedlem Ertugrul Vural (A) udvalgsmedlem Helle Poulsen (V)

Læs mere

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16

Udviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16 Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune

Styrelsesvedtægt. for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune Styrelsesvedtægt for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune 2016 Styrelsesvedtægten er udarbejdet på baggrund af Dagtilbudslovens 14,15 og16 samt Vejledning om dagtilbud m.v., kap.15 - Forældreindflydelse

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Referat. fra Kultur & Fritidsudvalg

Referat. fra Kultur & Fritidsudvalg Referat fra Kultur & Fritidsudvalg Mødedato: Tirsdag den 22. september 2015 Mødetidspunkt: 15:00-16:00 Mødested: Deltagere: Mødelokale 3 Esbjerg Rådhus Jakob Lose (V), Annemette Knudsen Andersen (V), Mussa

Læs mere

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4) Referat Udvalg for Tryghed og : Fredag den 20. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Helsingør Gymnasium Mødet holdes på Helsingør Gymnasium - gå

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

Behandling af klager over mobning på skolerne

Behandling af klager over mobning på skolerne Behandling af klager over mobning på skolerne J.nr.: 17.01.00 K09 Sagsnr.: 17/28327 BESLUTNINGSTEMA Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen. Den 1. august 2017 trådte en lovændring

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 8. august 2011 Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Indstilling af nyt medlem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Mødedato: Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20. Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20. Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 20 Bilag til Vallekilde-Hørve friskoles vedtægt Nuværende formulering 1 I henhold til 1 i Vallekilde-Hørve Friskoles vedtægter

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 030. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Beskæftigelsesudvalget 54 031. Drøftelse af 1. udkast

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT

FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SIDE 1/5 FOLKESKOLEREFORM - SAMLET ØKONOMISK OVERSIGT SAGSFREMSTILLING: Regeringen og et flertal af folketingets partier har indgået forlig om reform af folkeskolen. Børne- og Undervisningsudvalget blev

Læs mere

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække. Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,

Læs mere

Center for Børn & Undervisning

Center for Børn & Undervisning Center for Børn & Undervisning Vejledning til Områdebestyrelser og Lokalråd i dagtilbud Denne vejledning henvender sig til forældre med børn i dagtilbud i Faxe Kommune. Vejledningen beskriver organiseringen

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted:

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Administrationsbygningen i Nørager. Møde slut: 17:30. Fraværende: Børge Olsen. Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde - Socialområdet 199 2. Opfølgning

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 23-05-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 23-05-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 23-05-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen, Hanne Klit,

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde 9.4.14 kl. 18.00 21.00 på Vemmedrup Skole

Skolebestyrelsesmøde 9.4.14 kl. 18.00 21.00 på Vemmedrup Skole Afbud til Lisa: Lisa (Skolerådsmøde), Jonas, Henriette, Torben, Bo, Birgit, Jeanette, elevråd Deltagere: Lotte, Louise, Carsten, Lauge 1) Godkendelse og underskrive referat fra sidste møde 2) Meddelelser:

Læs mere

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole Den 13.1. 2015 kl.18.30-21.00 Mødested Skovboskolen, mødelokale K2 Note Der vil være brød, pålæg mv. Dirigent: Linda Andersen Referent: Pia Fürst Pkt.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Onsdag den 01. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:50 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere