Hovedresultater fra en eksperimentel undersøgelse af en forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog
|
|
- Signe Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hovedresultater fra en eksperimentel undersøgelse af en forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog Simon Calmar Andersen og Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet & Maj 2012 All available evidence indicates that (early) childhood is the critical point at which people s life courses are shaped. (Esping-Andersen 2002: 30) Målet med dette forskningsprojekt har været at benytte et eksperimentelt studie af en forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog til at forøge den forskningsbaserede viden om, hvordan man fra myndighedernes side kan øge uddannelseschancerne hos børn, der har dansk som andetsprog. I det moderne videnssamfund ser vore livsforløb nemlig ud til i stigende grad at afhænge af den kulturelle, sociale og kognitive kapital, der grundlægges i barndommen i et samspil mellem forældrenes og samfundets investering i børns udvikling (Esping-Andersen 2002: 26; Heckman & Lochner 2000). Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for, hvordan man fra politisk side kan hjælpe børn med dansk som andetsprog. Problemet er bare, at det til trods for en omfattende uddannelsespolitisk forskning har vist sig meget vanskeligt at påvise politiske indsatser, der har en dokumenterbar effekt på børns kognitive udvikling. Et helt gennemgående resultat i de fleste undersøgelser er, at der i alle vestlige lande er en tæt sammenhæng mellem på den ene side forældres sociale og økonomiske ressourcer og på den anden side sandsynligheden for, at deres børn klarer sig fagligt og socialt godt (se f.eks. OECD 2007, pp ; Esping-Andersen 2002: 27-28). Dette gælder ikke mindst børn med dansk som andetsprog, der ud over som regel at have forældre med relativt få socioøkonomiske ressourcer, samtidig har en sproglig udfordring (Ekholm et al. 2004; Jensen & Schademan 2007). Det bliver ofte taget som et udtryk for de begrænsede politiske muligheder for at påvirke børns uddannelsesforløb i hvert fald på kort
2 sigt. Men det undersøges sjældent, om det er muligt med en politisk indsats, målrettet mod de børn, der har størst behov, at løfte deres niveau, så de kan klare sig på niveau med mere gunstigt stillede børn og i givet fald hvordan det gøres mest effektivt. I dette forskningsprojekt har vi i et samarbejde med Børn og Unge, Aarhus Kommune, og KREVI gennemført et randomiseret forsøg, der undersøger, om en ekstra indsats fra forvaltningens side i forhold til dels familierne til børnene med dansk som andetsprog, dels deres børnehaver kan forbedre børnenes sproglige udvikling i en grad, så de ved skolestart har et uvæsentligt behov for sprogstøtte, og derfor er omfattet af reglen om frit skolevalg. Projektet sigter derved på at bidrage til såvel forskningen på området som det praktiske arbejde med børn, der har dansk som andetsprog, i kommunerne. Forsøget gennemføres i Århus Kommune, men formålet er således, at den tilvejebragte viden skal kunne anvendes i alle kommuner samt i forskningen generelt. I det følgende præsenteres projektets metode, data, forskningsetiske overvejelser og resutlater. Metode og design Projektet har undersøgt effekten af to former for forstærket indsats. Den ene retter sig mod børnenes familier, mens den anden retter sig mod personalet i børnehaverne. Indsatserne gives til to forskellige grupper af børnehaver, mens en tredje gruppe fungerer som kontrolgruppe. I det følgende beskrives indholdet af indsatserne samt udvælgelsen af børnehaverne til de tre grupper. Daværende Videnscenter for Integration stillede en projektmedarbejder, en særlig sprogkonsulent, til rådighed fra efteråret 2008 til og med december Projektmedarbejderen havde primært ansvar for en forstærket opbakning og støtte fra forvaltningen til pædagogerne. Derudover bistod projektmedarbejderen også i vejledningen af forældrene i brugen af et kuffertmateriale (se side nedenfor). En fordeling af projektmedarbejderens tid mellem de to indsatser er derfor foretaget på følgende vis. Tre fjerdedele af projektmedarbejderens tid anvendes til indsatsen, der rettes mod pædagogerne, hvilket er projektmedarbejderens hovedopgave. En fjerdedel af projektmedarbejderens tid anvendes til den vejledning, der følger med kuffertmaterialet, dvs. indsatsen, der yderligere inddrager forældrene til børnene med dansk som andetsprog i sprogstimuleringen i forhold til den nuværende inddragelse. Denne vejledning i brug af kuffertmaterialet er både rettet mod forældre og pædagoger. Projektmedarbejderens indsats udgør således en vigtig del af projektet, og projektmedarbejderen er inden indsatserne 2
3 påbegyndelse blevet sat ind i det teoretiske grundlag for indsatserne, så projektmedarbejderen kan agere i overensstemmelse med de planlagte indsatser. I det følgende er de to indsatser beskrevet nærmere. A. Kuffertmateriale Til en række af børnene med dansk som andetsprog samt deres forældre udleveredes en kuffert med sprogmateriale, der skulle anvendes til den del af sprogstimuleringen af barnet, der foretages af forældrene. Kufferten skulle give forældrene en øget viden om sprogstimulering, og skulledesuden fungere som bindeled mellem hjemmet og institutionen. Sprogmaterialet udvikles af sprogkonsulenter fra daværende Videnscenter for Integration, Aarhus Kommune. Den indeholdt følgende elementer: en DVD/film om hvordan forældre kan understøtte deres barns sproglige udvikling i hverdagen børnebøger udskiftedes løbende så indhold og tekstmængde er alderssvarende et vendespil. Derudover konstrueredes kufferten således, at barnet, forældrene og pædagogerne i barnets børnehave kunne tilføje materiale til kufferten i takt med, at barnets sprog udvikler sig. Barnet kunne således tage kufferten med i børnehaven, hvorved indlæringen af sprogkundskaber foregik parallelt i hjemmet og børnehaven. B. Forstærket støtte fra forvaltningen til pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen Denne indsats, hvor projektmedarbejderen spiller en central rolle, rettede sig mod pædagogerne. Projektmedarbejderen skulle, udover en anerkendende og inddragende tilgang, give yderligere støtte og opbakning til pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen. Dette skete i overensstemmelse med de principper for støtte, der var udledt af det teoretiske grundlag for projektet. Det er således afgørende, at pædagogerne oplever sig støttet af forvaltningen i deres arbejde med sprogstimuleringen dette gælder både i forhold til de pædagoger, der oftest arbejder med sprogstimuleringen og de pædagoger, der i mindre grad arbejder med sprogstimuleringen. Den yderligere støtte fra forvaltningen skulle give pædagogerne bedre muligheder for at anvende de bedst mulige tilgange til sprogstimulering, motivation i forhold til sprogstimuleringen, ejerskab i 3
4 forhold til sprogstimuleringen via inddragelse i planlægning og udførelse, forståelse af vigtigheden af den tidlige sprogstimulering og følelsen af opbakning fra forvaltningen. Den organisatoriske support fra forvaltningen indledtes med et opstartsmøde (fra april 2009) med hver børnehaveafdeling, hvor projektmedarbejderen redegjorde for vigtigheden af en tidlig indsats over for børn med dansk som andetsprog, redegjorde for betydningen af pædagogernes indsats i den sammenhæng og spurgte til pædagogernes egne erfaringer med sprogstimuleringen. Med udgangspunkt i pædagogernes erfaringer tilrettelagdes i fællesskab en strategi for pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen i det efterfølgende år. Projektmedarbejderen blev tilknyttet børnehaveafdelingerne som fast ressourceperson, som pædagogerne kunne ringe eller skrive til, hver gang de måtte have behov for det. I løbet af 2009 indsamlede projektmedarbejderen pædagogernes erfaringer med sprogstimuleringsarbejdet. Derefter tog projektmedarbejderen de indsamlede erfaringer med ud til de enkelte børnehaveafdelinger, hvortil den forstærkede støtte fra forvaltningen gives. En mere præcis beskrivelse af hvordan den organisatoriske support blev foretaget i praksis er beskrevet i et særskilt dokument, som kan fås ved henvendelse til forfatterne. Udvælgelse og inddeling af grupper Effekterne af de to former for forstærket indsats, der er beskrevet ovenfor, er undersøgt ved at inddele dagtilbuddene i tre grupper med lige mange dagtilbud i hver. Gruppe 1 udgjorde kontrolgruppen i forsøgsordningen, dvs. gruppen, som fortsatte med at modtage den hidtidige indsats i forhold til forældrene til børnene med dansk som andetsprog og den hidtidige støtte fra forvaltningen til pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen. I gruppe 2 udleveredes kuffertmaterialet sammen med vejledning til forældrene og pædagogerne i forhold til brugen af kuffertmaterialet. Indsatsen rettede sig mod de børn i børnehaverne, som fyldete 3 år i 2008, dvs. de børn, som er født i 2005, samt de børn der fyldte 4 år i 2008, dvs. de børn, som er født i Ved at afprøve en forstærket indsats på to forskellige årgange er det, for det første, muligt at undersøge, om der er forskel i børnenes sprogkundskaber alt efter om de har arbejdet med kuffertmaterialet i henholdsvis et eller to år. For det andet inkluderes flere enheder i undersøgelsen, hvormed analysernes resultater bliver mere nøjagtige. I gruppe 3 foretages den forstærkede støtte fra forvaltningen til pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen. 4
5 De forstærkede indsatser, i forhold til henholdsvis forældrene til børn med dansk som andetsprog og pædagogernes arbejde med sprogstimuleringen, er led i den daværende 4a-sprogstimulering (se folkeskoleloven, 2007, 4a; Undervisningsministeriet, 2005). Da sprogstimuleringen var obligatorisk, som følge af folkeskolelovens 4a, skulle der ikke spørges til deltagelsen hos forældrene til børnene med dansk som andetsprog. Udvælgelsen af de tre grupper skete ved, at dagtilbuddene stratificeredes ud fra børnenes socioøkonomiske baggrund, som tilvejebringes via registerdata (se det følgende afsnit omkring data). Dernæst inddeltes dagtilbuddene i de tre grupper ved hjælp af lodtrækning. Inddelingen i grupper via stratificering og lodtrækning sikrer, at undersøgelsens resultater ikke influeres af andre faktorer end de undersøgte (Friedman & Sunder, 1994: 21-37). Data Effekten af de forstærkede indsatser måles på den sprogscreening, som daværende Videnscenter for Integration i forvejen foretager af alle skolebegyndere med dansk som andetsprog. For alle sprogscreeningerne gælder det, at de fortages i forvejen som et af de nuværende led i kommunens sprogindsats. For at kunne identificere en eventuel effekt af de forstærkede indsatser på pædagogernes motivation, gennemførtes to spørgeskemaundersøgelser af pædagogerne tilknyttet kommunens børnehaver. Den første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i november-december 2008, mens den følgende blev foretaget primo Registerdata med baggrundsoplysninger om børn, institutioner og ansatte udgør den tredje del af datagrundlaget. De pågældende registerdata indhentedes via Danmarks Statistik. Data herfra blev blandt andet anvendt til at stratificere børnene i forbindelse med inddelingen i grupper. Derudover er anvendt relevante data fra Århus Kommune om børn, institutioner og ansatte. For alle typer af data gælder det, at de anvendes i anonymiseret form og behandles fortroligt. Endvidere er undersøgelsen anmeldt til Datatilsynet via Danmarks Statistik. Forskningsetik 5
6 Som ethvert andet samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt, bør også dette forskningsprojekt overholde nogle generelle forskingsetiske retningslinjer. Dem vendes der tilbage til nedenfor. Qua det eksperimentelle design, som benytter lodtrækning til udvælgelse af grupper, der modtager en særlig indsats, rejser projektet imidlertid også nogle særlige forskningsetiske overvejelser. Grundlæggende kan det sammenfattes i to spørgsmål: 1. Går kontrolgruppen, som ikke modtager nogen ekstraordinær indsats, glip af en behandling, som den burde have haft? 2. Modtager de to indsatsgrupper en indsats, som kan være en ulempe for dem. I forhold til det første spørgsmål skal det understreges, at kontrolgruppen modtager den samme, lovpligtige indsats, som den i forvejen gør, og som alle ville gøre, hvis ikke forskningsprojektet blev sat i værk. Det er således alene de to indsatsgrupper, som modtager en ekstra indsats. At nogen, men ikke alle borgere, i en forsøgsperiode modtager en indsats, som man ikke på forhånd kender effekten af, er ganske almindeligt (forsøgsordninger mv.) og vel også hensigtsmæssigt ud fra både en økonomisk og en vidensmæssig betragtning. Forskellen til mange andre forsøgsprojekter er, at i dette tilfælde udvælges forsøgsområdet ved lodtrækning frem for ud fra for eksempel demografiske kriterier. Udvælgelsen ved lodtrækning giver mulighed for med meget større sikkerhed efterfølgende at vurdere effekten af indsatserne. I forhold til det andet spørgsmål er det væsentligt at fremhæve, at de to indsatser er valgt ud fra, at den eksisterende forskning på området tyder på, at disse indsatser har en neutral eller positiv og i hvert fald ikke en negativ effekt på resultatet. Men i sagens natur kendes den præcise effekt af indsatserne ikke på forhånd. Igen er det ganske almindeligt, at der på dette som på mange andre områder arbejdes med indsatser, hvis præcise effekt ikke kendes. Forskellen her er, at ved systematisk at indsamle viden om indsatserne og deres effekter, vil man fremover have et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutning på. Hertil kommer, at forskningsprojektet har benyttet data, som i forvejen indsamles af Aarhus Kommune som del af det lovpligtige arbejde på området. Det er disse data som i anonymiseret form lægges til grund for forskningsprojektets analyser, jf. nedenfor. På denne baggrund har De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland i et skriftligt svar af 8. september 2008 meddelt, at projektet ikke har en karakter, så det er anmeldelsespligtigt i forhold til De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland. 6
7 Udover disse særlige forskningsetiske overvejelser vil projektet også overholde de generelle Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne, sådan som de er formuleret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 1 : 1. Forskeren skal overveje, hvorvidt det konkrete forskningsprojekt er foreneligt med god videnskabelig standard. Forskeren skal endvidere overveje, om afhængighedsforhold af den ene eller anden art kan påvirke forskningsarbejdet i strid med faglige og etiske principper. Projektet er afhængigt af et tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Kommunen vil dermed have indflydelse på den praktiske gennemførelse af projektet, samt fastlæggelsen af hvilke indsatser, der konkret skal undersøges. Men kommunen ikke har ret til at ændre på dataanalysen, konklusioner eller publicering af resultaterne. Den endelige vurdering af forsøget vil derfor alene ske ud fra videnskabelige standarder. Dette aftales skriftligt i kontrakten mellem Videncenter for Integration og undertegnede. 2. Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater. Forskeren må undgå at volde unødigt besvær og ulempe eller unødigt krænke andres privatliv. Forskningsprojektet omhandler en minoritetsgruppe, som der indhentes personfølsomme oplysninger om. Der vil imidlertid kun inddrages oplysninger, som der er begrundet formodning om kan have relevans for samspillet mellem den uddannelsespolitiske indsats og børnenes sproglige udvikling. Det er sigtet med forskningsprojektet at skabe en viden, som vil komme børnene til gavn. 3. Forskeren har ansvaret for, at oplysninger indsamlet eller stillet til rådighed for forskningen ikke kommer til uvedkommendes kendskab i en form, som muliggør identificering af personer, der er genstand for eller har bidraget med oplysninger til forskningsarbejdet. 1 Nu Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, jf. 7
8 Alle data er som tidligere nævnt anonymiseret og behandlet fortroligt. Projektet er anmeldt til Datatilsynet via Danmarks Statistisk, med henblik på at sikre, at alle regler retningslinjer på dette punkt bliver overholdt. 4. Det påhviler forskeren at indhente samtykke fra dem, som personligt inddrages i forskningen. De pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig. (...) I tilfælde, hvor en forskningsopgave ikke forudsætter aktiv medvirken fra de personer, der er omfattet af undersøgelsen, men bygger på oplysninger, der foreligger i administrative registre eller datasamlinger oprettet f.eks. til statistisk brug, er samtykke ikke påkrævet, når de pågældendes anonymitet er sikret. Den gruppe af børn og forældre, som modtager den særlige kuffertindsats er oplyst om, at der er tale om et forskningsprojekt, og at deltagelse ikke har betydning for dagtilbuddets øvrige arbejde med børnene. I spørgeskemaundersøgelserne af pædagogerne er det gjort klart, at deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelserne er frivillig. Børn og forældre er ikke gjort særskilt opmærksom på, at en del af de analyser, som bliver foretaget af de sprogscreeningsresultater, som kommunen i forvejen indsamler, vil indgå forskningsprojektet. 5. Det påhviler forskeren at gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden samt at fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige principper og undgå fortegnede eller ufuldstændige fremstillinger. Det en eksplicit del af den skriftlige kontrakt med Videncenter for Integration, at kommunen ikke har ret til at ændre på dataanalyser, konklusioner eller publicering af resultaterne. Resultater Hovedresultaterne fra projektet er sammenfattet i tabel 1 og 2. Tabel 1 viser effekten af de to indsatser i forhold til om børnenes sproglige udvikling er forbedret i en grad, så de ved skolestart har et uvæsentligt behov for sprogstøtte, og derfor er omfattet af reglen om frit skolevalg. Resultaterne er opdelt på den årgang, der var 4 år ved projektets begyndelse og som blev sprogscreenet i 2010, og den årgang, der var 3 år og som blev sprogscreenet i
9 Det ses, at kuffertindsatsen efter to år (i 2011) har øget andelen af børn med fritskolevalg i forhold til kontrolgruppen men ikke så meget at forskellen er statistisk signifikant. Det har den organisatoriske support til børnehaverne derimod. Efter to år er der 8,9 procentpoint flere børn, der har opnået frit skolevalg som følge af denne indsats. Og effekten på de to årgange er samlet set signifikant ved det konventionelle 5 %-niveau. Tabel 1. Procent af børn med frit skolevalg Kontrol- Kuffert- Organisatorisk Total Effekt af Effekt af gruppe indsats support Kuffertindsats org. support (procentpoint) (procentpoint) Frit skolevalg, 2010 Frit skolevalg, 2011 Frit skolevalg, 2010 og ,8 23,1 30,4 26,3-2,7 4,6 (124) (160) (138) (422) 23,7 28,3 32,6 28,5 4,6 8,9* (122) (138) (144) (404) 24,8 25,5 31,6 27,4 0,7 6,8** (246) (298) (282) (826) * p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01 for signifikanstest på forskel mellem kontrolgruppen og hver af indsatserne Tabel 2 viser effekten af de to indsatser på den sprogligt svageste gruppe af børn, der har et så stort behov for ekstra sprogundervisning, at de henvises til modtagelsesklasser for elever med indvandrerbaggrund. Tabellen viser at allerede efter et år (i 2010) var der en signifikant effekt af begge indsatser på denne gruppe af børn. I det andet år lykkedes det via generelle indsatser i kommunen at nedbringe andelen af børn med henvisning til modtagelsesklasse til blot 1,6 pct. Forskellen til de to indsatsgrupper er derfor ikke statistisk signifikant. Ses der på den samlede gruppe af børn fra begge årgange, er effekten af kuffertindsatsen signifikant. Tabel 2. Procent af børn i modtagelsesklasse 9
10 Kontrol- Kuffert- Organisatoris Total Effekt af Effekt af gruppe indsats k support Kuffertindsats org. support (i (i procentpoint) procentpoint) Modtagelsesklasse, 2010 Modtagelsesklasse, 2011 Modtagelsesklasse, 2010 og ,5 0,6** 2,2** 2,84-5,9** -4,3** (124) (160) (138) (422) 1,6 1,5 2,1 1,7-0,1 0,5 (122) (138) (144) (404) 4.1 1,0** 2,1 2,3-3,1** -2,0 (246) (298) (282) (826) * p<0,10; ** p<0,05; *** p<0,01 for signifikanstest på forskel mellem kontrolgruppen og hver af indsatserne Konklusion Der er foretaget og bliver foretaget mange flere analyser på baggrund af undersøgelsen. De hovedresultater, der er præsenteret her, viser imidlertid, at begge de to relativt enkle og billige indsatser har nogle signifikante effekter for denne gruppe af børn effekter som ligger ud over effekten af det arbejde som både forældre og pædagoger i forvejen gør for at give disse børn de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt videre i livet. 10
11 Litteratur Esping-Andersen, Gøsta (2002): "A Child-Centred Social Investment Strategy", in Esping-Andersen, Gøsta: Why We Need a New Welfare State, Oxford: Oxford University Press, pp Ekholm, Mats et. al. (2004): OECD-rapport om grundskolen i Danmark , København: Undervisningsministeriet. Folkeskoleloven, 2007, Lovbekendtgørelse nr af Friedman, Daniel & Sunder, Shyam (1994): Experimental Methods. A Primer for Economists, Cambridge: Cambridge University Press. Heckman, J., and Lochner, L. (2000). Rethinking Education and Training Policy, pp in S. Danziger and J. Waldvogel (eds.), Securing the Future. Investing in Children from Birth to College. New York: Russell Sage. Jensen, Torben Pilegaard & Schademan, Helle Kløft (2007): "PISA Tenisk-unge - ligner de andre danske unge?", pp in Egelund, Niels & Tranæs, Torben: PISA Etnisk 2005, Odense: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag,. OECD (2007): PISA 2006 Science competencies for tomorrows world. Volume 1, Paris: OECD. Undervisningsministeriet (2005). Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn. Folkeskolelovens 4 a. Nr. 5 i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie. 11
Etiske retningslinjer
Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereKUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet
KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereAT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN RAMMERNE FOR PROJEKTET
AT HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT HJÆLPE DERES BØRN RESULTATER FRA ET LODTRÆKNINGSFORSØG SYDDANSK UNIVERSITETS BØRNESPROGSKONFERENCE D. 20. JANUAR 201 SIMON CALMAR ANDERSEN PROFESSOR, FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereEffektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereRegistrering af forskningsprojekter
Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mere27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen
artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Sendt til: primsund@im.dk med kopi til sah@im.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: primsund@im.dk med kopi til sah@im.dk Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon 3319
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereZippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring
Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs merePerspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereSU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser
SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 221 Offentligt Undervisningsningsministeriet 4. september 2014 Baggrundspapir til BUU s studietur til Norditalien Dette baggrundspapir vedrører
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereHans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen Én undersøgelse om unge i Danmark Baggrund Ungeprofilundersøgelsen er udviklet med det formål at: 1. Give hurtige detaljerede svar om den aktuelle trivsel og det faktuelle niveau
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereI nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.
Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereInklusion og stærke børnefællesskaber
Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereSprogtilegnelse på pædagog- og læreruddannelserne: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse
: undersøgelse af danskundervisernes kompetencer inden for børns sprogtilegnelse Af Trine Krogh, Skolekonsulent, Glostrup Kommune Hans Månsson, Lektor, Kompetenceenheden for Logopædi, CVU Storkøbenhavn
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mereRegler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet
Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereForsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35
Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,
Læs mereProjektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund
Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereBorgernes bidrag til samfundets velfærdsydelser
Borgernes bidrag til samfundets velfærdsydelser Morten Jakobsen 1 Disposition Coproduction Den teoretiske tilgang Fordele og udfordringer vedr. borgernes bidrag til velfærdsydelser Ulige muligheder for
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereInterviewundersøgelse. om konflikter i trafikken
viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereI arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:
Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages
Læs mereFORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI
FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og
Læs mere