Mestringshåndbogen side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestringshåndbogen side 4"

Transkript

1

2 1 INDHOLD A. MESTRING AF SMÅSKADER Forord side 2 Formål og baggrund side 3 Mestringshåndbogen side 4 Kursus for institutionspersonale side 5 Mestring af småskader 1. Den psykiske del side 6 2. Den behandlende del side 8 Slag mod hovedet (buler, hjernerystelse, bevistløshed) side 9 Fremmedlegemer (i halsen, i næsen) side 12 Sår (snitsår/flænger, hudafskrabning, betændelse) side 15 Andre skader (næseblod, insektstik,skovflåt, klemt finger, splinter, forbrænding, tandskader, øjenskader, forgiftning) side 19 Knoglebrud og ledskred (forstuvning, brækket arm/ben) side 28 B. TIPSKUPON side 31 C. SITUATIONSSPIL side 33 D. HANDLEPLAN side 44 E. BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Genoplivning af børn Vaccinationsprogram Grafer Sund By koordinatorere Hvis ulykken sker - vigtige telefonnumre Litteraturliste

3 2 FORORD Når børn leger, søger de ofte at overskride deres grænser skader kan derfor aldrig undgås helt. Der sker mange uheld hver eneste dag. Langt de fleste ulykker sker i hjemmet, men også i skolen og daginstitutionen kommer børn dagligt til skade. Dette betyder, at de voksne, der har ansvar for børnene, ofte kommer ud for at skulle tackle en ulykkes eller skadessituation. Forebyggelsens klare mål er at forhindre, at børn kommer alvorligt til skade, og især at hindre skader, der giver varige mén og måske har døden til følge. Derfor må vi først og fremmest sørge for, at barnets miljø er sikkert at færdes i. Dernæst må vi lære børnene at klare sig i hverdagen, blandt andet ved at barnet får mulighed for at opleve og erfare. Børn skal ikke pakkes ind i vat. Leg er børnenes arbejde og den måde, de udvikler sig på. Det er gennem legen, når de klatrer, løber, hopper, cykler og rutscher, at de udvikler kompetencer, motorisk, sprogligt, socialt såvel som på mange andre områder. Børn skal have lov til at være børn, selvom de risikerer at komme galt afsted.

4 3 FORMÅL OG BAGGRUND Mestring af småskader og ulykker er et pilotprojekt under Sund By Netværket, som er kommet i stand via midler fra Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet Baggrunden er, at antallet af skadestuehenvendelser igennem årene er steget kraftigt. Stigningen er størst blandt børn i daginstitutionsalderen, nemlig ca. 50% Ca børn i alderen 3 6 år kommer hvert år på skadestuen i forbindelse med ulykker i daginstitutioner (bilag 4). I mange tilfælde, op mod 40 %, er der tale om mindre skader, som kunne være behandlet på stedet, og som ikke kræver behandling af sundhedspersonale. Der kan være flere årsager til, at børnene i stigende grad bringes til skadestuen: En årsag kan være usikkerhed hos institutionspersonale og forældre. Der kan være usikkerhed, om en skade kræver professionel hjælp eller ej. Man mangler viden om almindelig førstehjælp, som kan udøves af alle. Formålet med projekt Mestring af småskader og ulykker er: At mindske personalets usikkerhed overfor at skulle skelne mellem skader, som kræver professionel hjælp og skader, som kan klares i institutionen. At bibringe personalet viden om elementær førstehjælp. At nedbringe antallet af unødvendige skadestue besøg. Pilotprojektet består af en Mestringshåndbog, et kursus - og en evalueringsdel. Der er flere vægtige grunde til at ændre på skadessituationerne og forsøge at nedbringe antallet af skadestuebesøg: Et skadestuebesøg kan være mere eller mindre angstprovokerende og traumatiserende for barnet. Det er en ressourcemæssig belastning, når institutionen skal sende en medarbejder med til skadestue, tandlæge eller andre steder udenfor huset. Flere og flere og flere skadestuer lukker for direkte henvendelser, så der bliver lagt op til, at vi som borgere i højere grad handler selv. SUND BY NETVÆRKET Gitte Bræmer Projektleder/sundhedsplejerske

5 4 MESTRINGSHÅNDBOGEN Denne Mestringshåndbog sætter fokus på de småskader, som vi kan klare ved at udøve simpel førstehjælp. Den fungerer både som opslagsbog og som arbejdsbog, idet den trin for trin beskriver, hvad man gør, når skaden er sket. Desuden giver bogen et bud på en handleplan. Bogen vil kunne bruges i så vel personalegruppen som i samarbejdet med forældregruppen. Kort forklaring til de enkelte afsnit Afsnit A: Mestring af småskader er delt i en psykisk og en behandlende del. Afsnit B: Tipskupon. Tester viden. Afsnit C: Situationsspil. Består af 16 spørgekort med efterfølgende kommentarer. Tipskupon og situationsspil er tænkt som redskaber til at komme i dialog om småskader og behandlingen af disse. Afsnit D: Handleplan. Forældre og pædagoger får mulighed for at arbejde henimod en fælles holdning til småskader og behandling af disse i institutionen.

6 5 KURSUS FOR INSTITUTIONSPERSONALET Kursusdagen er tænkt som en begyndelse på en proces i institutionen, eventuelt afsluttet med at personale og forældre i fællesskab udfærdiger en handleplan. Tanken med en handleplan er, at forældrer og pædagoger gennem dialog bliver enige om, hvordan der skal handles i de enkelte skadessituationer. Man enes om, hvornår et barn henvises, og hvornår det er fuldt forsvarligt, at skaden klares i institutionen. Kan man inddrage børnene i skadesituationerne? Det gør man blandt andet i en Vestjydsk institution»humlegården«i Struer. Argumentet for dette er at lære børnene at drage omsorg for hinanden.

7 6 MESTRING AF SMÅSKADER DEN PSYKISKE DEL Det er ikke rart, når et barn kommer til skade. Vi påvirkes mere eller mindre af situationen afhængigt af, hvor voldsom skaden er. Nogle gange er skaderne store, andre gange små. Det kan være svært at handle her og nu. Måske er man bange for at gøre noget forkert; men vi kan altid udøve en eller anden form for hjælp. Skadessituationen er en stresssituation, hvor personen, der skal udøve førstehjælpen først og fremmest må tænke på barnet, som er forskrækket, har smerter og måske bløder voldsomt. Dernæst er det vigtigt, at hjælperen er bevidst om sin egen rolle og de muligheder, man har for at skabe ro om situationen. Uanset skadens størrelse er det vigtigt, meget hurtigt at skabe sig et overblik over skadens omfang, dernæst at tage sig af barnet for at berolige det. Husk ved skader og ulykker: 1. Bevar roen. 2. Trøst barnet og forklar hele tiden, hvad der skal ske. 3. Få overblik over skadens omfang, vurder situationen og handel derefter. 4. Få barnet anbragt i rolige omgivelser, hvis det er muligt. 5. Brug RICE princippet (se side 8). 6. Lad altid en voksen blive hos barnet. UDDYBENDE FORKLARING 1. Bevar roen Det gør du ved at fortælle barnet, hvad du ser og hører. - Du kan se, at det er kommet til skade. - Du er her og skal nok hjælpe. Er barnet chokeret, fortæller du, at du kan se, det er bange. Klager barnet sig, siger du, at du kan se og høre, det gør ondt. Græder barnet, siger du, at du kan se, det er ked af det. Hensigten er, at barnet føler sig set og taget alvorligt, og at den voksne er der til at hjælpe. Det er en stor trøst. Børn falder ofte forbavsende hurtigt til ro, hvis den voksne med beroligende stemme, mimik og kropsholdning kan gøre ovenstående. Samtidig holder du selv fast i roen, idet du ved at beskrive skaden holder dit eget tempo lidt nede og undgår at blive hektisk, selvom du måske også er forskrækket.

8 7 2. Forklar hele tiden, hvad du gør og hvad der skal ske Barnet lytter koncentreret til dig. Derved flytter du opmærksomheden væk fra skaden og hen til det, du gør for at hjælpe barnet. Det, at du taler om dine handlinger, og tænker højt, hjælper dig til at holde fast i de meningsfulde handlinger. - Du bliver selv klar over, hvad der skal ske. 3. Få overblik over skadens omfang, vurdere situationen og handel derefter Undersøg barnet. Fortæl, at du er forsigtig, sig hvor du ser henne (øret, munden, benet), hvad du rører ved, og hvad du ser (en flænge, bule ). Tanken med den intense snak er, at du guider barnet igennem hændelserne. At du nøje forklarer, hvad der foregår, så barnet hele tiden kan følge med i, hvad der sker. Fortæl barnet, hvad der nu skal ske. I skal måske sætte plaster på, måske skal I have fat i en anden voksen. Måske skal barnet bæres ind på stuen. Pointen er stadig, at barnets angst nedtones, når det der sker omkring barnet, er forudsigeligt. Hvis du selv bliver stresset og har svært ved at overskue situationen, så tæl til tre og træk vejret godt igennem. Få eventuelt en kollega til at hjælpe. 4. Få barnet anbragt i rolige omgivelser, hvis det er muligt Dette er især vigtigt, hvis det er en lidt større skade, hvor hensynet til barnet taler for det, og hvor tilskuere, kommentarer og spørgsmål fra andre ikke er hensigtsmæssige. 5. Brug RICE princippet Se næste side. 6. Lad altid en voksen blive hos barnet Du kan se på barnet, når det er ved at falde til ro. Er det en lidt større skade, bliver du hos barnet, til andre tager over. Ved mindre skader fortæller du, når du kan se, det går bedre. Fortæl f.eks. at nu sidder plasteret godt, og I nu kan gå ud til de andre.

9 8 DEN BEHANDLENDE DEL De fleste almindelige småskader kan du selv klare, hvis: Barnet er vaccineret mod stivkrampe dvs. har fulgt vaccinationsprogrammet. Du sørger for at vaske dine hænder, når du renser og forbinder sår. Ved sprøjtende blødninger gælder det om at standse blødningen, frem for hensynet til infektionsrisikoen. Der forsøger man straks at standse blødningen og begynder ikke på at vaske hænder først. RICE princippet Er en metode til at fjerne eller mindske skader. R = Rest/ ro I = Ice/ Is pose. Is eller en pose frosne ærter kan bruges. Man kan i øvrigt indfryse brun sæbe i en frostpose, der kan bruges igen og igen. Kulden bevirker, at blodkar trækker sig sammen, skaden mindskes. Husk at lægge et klæde omkring det kølende element, herved undgås kuldeskader på huden. C = Compression = støttebind, skal lige nøjagtig støtte og må ikke strammes så meget, at det dunker. E = Elevation = det skadede sted placeres højt, hvorved hævelsen aftager.

10 9 SLAG MOD HOVEDET Slag kan give buler fordi små blodkar under huden brister. Går der hul på huden, bløder det, og såret skal renses. Stød eller slag mod hovedet kan bevirke, at hjernen påvirkes, hvis slaget har været tilstrækkeligt stort. Bliver barnet utilpas efter at have slået hovedet, skal han/hun have hvile og ligge med hovedet lidt højt. Barnet skal observeres for hjernerystelse og må ikke lades alene. Symptomer på hjernerystelse kan komme op til 24 timer efter uheldet. S L A G M O D H O V E D E T BULER HVAD GØR DU B U L E R Læg noget koldt på, eventuelt is. Afkøling af huden bevirker, at blodkar trækker sig sammen, så blødningen standser. Bulen tiltager ikke i størrelse, og smerten bliver mindre. Det er ikke farligt at lægge koldt på en bule i panden. Kraniet (kranieknoglen) ligger som en beskyttende hjelm omkring hjernen. Blodet vil derfor altid lægge sig udenpå kraniet. Slaget mod hovedet betyder, at barnet skal observeres for hjernerystelse.

11 1 0 HJERNERYSTELSE Symptomer på hjernerystelse er: Hovedpine Kvalme Opkastninger Svimmelhed Sløvhed Hukommelsestab HVAD GØR DU Tjekker barnets bevidsthed: Har barnet været kortvarigt væk under hændelsen? Græder det straks? Kaster det op? Barnet kan godt være blevet så forskrækket, at det kaster op lige efter uheldet. Er barnet utilpas, skal det ned at ligge og hvile sig. Lejrer eller lægger barnet med lidt hævet hoved. Observerer for ovennævnte symptomer på hjernerystelse. Kraftig hovedpine, kvalme/opkastning, hukommelsestab, eller sløvhed. Hvis barnet får nogle af nævnte symptomer, kontaktes læge eller skadestue. S L A G M O D H O V E D E T H J E R N E R Y S T E L S E Et barn, der har fået hjernerystelse, må ikke lades alene, idet man kan blive dårlig i op til 24 timer efter uheldet.

12 1 1 BEVIDSTLØSHED Er en tilstand, hvor en person mister bevidstheden og IKKE reagerer, når der bliver talt til - eller rusket i ham/hende. Bevidstløsheden kan skyldes forgiftninger, en ulykke f.eks. et kraftigt slag mod hovedet. HVAD GØR DU Taler til barnet, svarer det ikke, skal du forsøge at vække det. Rusker i barnet. Vrid den ene øreflip forsigtig rundt. Observerer trækker barnet vejret? Se, om brystkassen bevæger sig Lægger en hånd på barnets brystkasse, så du kan mærke, om brystkassen bevæger sig. Lytter til vejrtrækningen læg dit øre ned til barnets næse/mund. Hør om der er vejrtrækning. Kan du mærke barnets ånde på din kind? JA - der er vejrtrækning Barnet lægges i aflåst sideleje, skal forhindre, at evt. opkast kvæler barnet NEJ - der er ingen vejrtrækning START LIVREDDENDE FØRSTE- HJÆLP OG TILKALD HJÆLP PÅ 112 ( Se bilag 1). S L A G M O D H O V E D E T B E V I S T L Ø S H E D Først og fremmest handler det om at skabe frie luftveje. Dernæst aflåst sideleje.

13 1 2 FREMMEDLEGEMER NOGET GALT I HALSEN Det kan være mad, legetøj eller andre ting, der sætter sig fast og blokerer for luftvejen. Vejrtrækningen kan blive hivende, besværlig, eller fuldstændig mangle dvs. vejrtrækningen ophører. Når en person ikke trækker vejret, vil hjernen mangle ilt, og personen bliver hurtigt bevidstløs. Krummer eller andet, der sætter sig og irriterer stemmebåndene, så de går i krampe og besværliggør vejrtrækningen, er ikke farligt. HVAD GØR DU Delvis blokerede luftveje: Barnet kan fortsat få luft, men har besværet vejrtrækning. Vender bunden i vejret på barnet, og slår kraftigt med flad hånd mellem barnets skulderblade. Giv 5 slag i ryggen. F R E M M E D L E G E M E R N O G E T G A L T I H A L S E N Hjælper det ikke tilkaldes hjælp. RING 112 Har barnet det bedst med at sidde, så lad barnet sidde ret op. Forsættes på næste side.

14 1 3 Forsat fra forrige side Luftvejene er blokeret: Barnet bliver blå i hovedet - Der skal handles hurtigt! Vender bunden i vejret på barnet, og slår kraftigt med flad hånd mellem barnets skulderblade. Giv 5 slag i ryggen. Helt små børn kan man tage i benene og ryste nedad i ryk, samtidig med man slår på ryggen. Større børn lægges over stoleryg eller over knæene på en voksen og bankes mellem skulderbladene. Slå 5 gange. Hjælper det ikke tilkaldes hjælp. RING 112 For store børn og voksne. Tager man fat om personen bagfra og klemmer på nederste del af brystkassen i stød, samtidig med personen bøjes forover. F R E M M E D L E G E M E R F R E M M E D L E G E M E I N Æ S E N

15 1 4 FREMMEDLEGEME I NÆSEN Er en meget hyppig årsag til at børn bringes til skadestuen Det er ofte perler, piller o.a. der stoppes op i næsen. Fremmedlegemet fjernes ved hjælp af pincet, sug eller andet. Dette er ofte en traumatiserende oplevelse for barnet.»kys barnet«-metoden foreslåes som førstevalgsbehandling ved fjernelse af fremmedlegemer i næsen hos mindre børn i op til 5 års alderen (Niels Wagner, Ugeskrift for læger nr. 26). Kys barnet metoden, kan benyttes af alle, og er ganske ufarlig. HVAD GØR DU Kys barnet metoden Barnet forklares, hvad der skal ske. Nemlig, at det skal ha` et stort kys og pustes i munden. Moderen/faderen/den voksne lukker læberne over barnets åbne mund, som ved mund til mund genoplivning. En finger lukker af for det næsebor, hvori der ikke er et fremmedlegeme. Der gives nu et kort kraftigt pust, så fremmedlegemet blæses ud. Det kan være nødvendigt med flere forsøg. Aftal i børnehaven, i personalegruppen om I vil gøre det selv, eller vente til en af forældrene kommer. Det vil altid være en stor lettelse for barnet, at fremmedlegemet kan fjernes i institutionen frem for på skadestuen. F R E M M E D L E G E M E R F R E M M E D L E G E M E I N Æ S E N FAMILIEN KONTAKTER LÆGE/ ØRE NÆSE HALSLÆGE VED BETÆNDELSE Hvis genstanden har siddet i næsen i flere dage, og der er tegn til betændelse, skal familien gå til egen læge eller øre/næse/halslæge og få den fjernet.

16 1 5 SÅR SNITSÅR/FLÆNGER S Å R Er et blødende sår af f.eks. en kniv, et stykke glas, et søm eller andet skarpt. Snitsår deles i: ❶ Små snitsår : Der bløder lidt. ❷ Større snitsår: Det bløder meget. ❸ Pulsåreblødning: Blodet sprøjter ud. HVAD GØR DU ❶ De små snitsår, der ikke er for store og dybe, kan vi behandle selv. Grænsen er 1,5 cm i længden og 0,5 cm i dybden. Snitsår i ansigt og ved led skal lægen behandle, da der kan være sket skader på sener og andet. S N I T S Å R / F L Æ N G E R Ved alle blødende sår gælder det : Først og fremmest, at skaffe sig et overblik,. Vask det værste blod af, så du kan vurdere, hvor skaden sidder, hvor stor den er, og hvor voldsomt det bløder. Herefter handler du. Vask med vand fra vandhanen, eller brug vand og sæbe. Det er fuldt forsvarligt blot at skylle med vand, såret skal være rent. Bløder det meget Løftes det sted, hvor det bløder fra. Såret trykkes sammen med et stykke gaze eller blot en tommelfinger. Læg noget koldt på. Kulden får blodkarrene til at trække sig sammen. Forsættes på næste side

17 1 6 Forsat fra forrige side Læg plaster på, efter såret er vasket helt rent. Lav evt. en sommerfugl, der er strimler af plastre, der holder sammen på sårranden. Vaccination. Forældrene skal være opmærksomme på, om barnet er dækket af vaccinationsprogrammet. Sådan laves en Sommerfugl A. Klip gazestykket fra plasteret. Klip den klæbende del af plasteret i tynde strimler. Strimlerne må godt måle ca. 3 4 cm. i længden. B. Sårranden holdes sammen, med fingeren. Nu sættes strimlerne på huden tværs over såret, så det ikke gaber længere. - Sommerfuglen holder på sårranden som en slags udvendig tråd. ❷ Større snitsår - KONTAKT SKADESTUEN Læg den tilskadekomne ned. Løft det sted, hvor det bløder. Klem sammen med tommelfingeren/gaze. Læg en fast forbinding på. Brug forbindsstof fra Førstehjælps-kassen. Barnet skal herefter til lægen, eller på skadestuen. Berolig barnet. ❸ Pulsåreblødning - RING 112 Stands blødningen ved at trykke tommelfingeren direkte i såret. Læg den tilskadekomne ned. Bliv ved med at trykke. Du må først slippe, når du får lov af en på sygehuset. Få en anden til at hente hjælp! Ring 112. Berolig barnet. S Å R S N I T S Å R / F L Æ N G E R

18 1 7 HUDAFSKRABNING Ved en hudafskrabning er det yderste hudlag skrabet af. Der kan være riller med jord, grus eller asfalt i såret, og det bløder. HVAD GØR DU Vasker såret rent med vand og sæbe. Fjerner al snavs, måske skal du skrubbe forsigtigt med en neglebørste. Det er vigtigt, at vaske såret rent, så der ikke går betændelse i det. Det er lige så effektivt blot at skylle godt under den rindende vandhane. Det vigtigste er at få såret rent. Vælger man at bruge sæbe, er det vigtigt, at få sæben vasket helt ud. Dupper tørt med et rent håndklæde eller gaze. Lader såret lufttørre. Luften gør, at der hurtigt dannes en sårskorpe, som beskytter hudens overflade. HUSK: Der skal kun plaster på, hvis du ikke kan undgå at få snavs i såret - og kun i kort tid. Vaccination. Forældrene skal være opmærksomme på, om barnet er dækket af vaccinationsprogrammet. KONTAKT LÆGEN ELLER SKADESTUEN Hvis såret er meget snavset, og det ikke lykkes at vaske det rent. Eller hvis det er meget dybt. S Å R H U D A F S K R A B N I N G

19 1 8 BETÆNDELSE Symptomer på betændelse er : Rødme Hævelse Smerter Evt. feber Røde striber fra området. Et sår vil de første dage være lidt rødt og evt. lidt hævet. HVAD GØR DU Et sæbebad på 10 min. et par gange om dagen vil rense såret op. KONTAKT LÆGEN Hvis symptomerne forværres, og der samtidig kommer smerter og feber. Barnet skal have antibiotisk behandling. LÆGEN KONTAKTES STRAKS Hvis der kommer røde striber fra området og op langs blodårerne. Tegn på blodforgiftning, som kræver antibiotisk behandling. S Å R B E T Æ N D E L S E

20 1 9 ANDRE SKADER NÆSEBLOD A N D R E S K A D E R Næseblod opstår, når et af næsens indvendige blodkar brister. Det kan ske efter et nys, ved at pille næse, efter slag på næsen, eller helt uden årsag. HVAD GØR DU Sætter barnet op med hovedet foroverbøjet. Klemmer på næsen, hvor næsens hårde og bløde del mødes i 5 10 min. Giver barnet noget koldt at drikke eller en isterning/ ispind at sutte på. (bevirker at blodkar trækker sig sammen og stopper blødningen). UNDLAD at gi` barnet noget varmt. Det får blodkar til at udvide sig påny, hvilket kan forøge blødningen. N Æ S E B L O D Er blødningen stoppet, men starter på ny, så gentag proceduren. I alt to gange. Næseblod er sjældent farlig, selvom det bløder meget. KONTAKT LÆGEN Hvis blødningen ikke ophører efter de nævnte råd (en halv times behandling).

21 2 0 INSEKTSTIK Stik fra insekter er normalt helt ufarlige. Det er ubehageligt at blive stukket. Man bliver forskrækket, og det gør ondt. Symptomer: Smerter Rødme Hævelse Kløe Varme A N D R E S K A D E R HVAD GØR DU Fjerner brodden med en nål. Mangler brodden, er det et hvepsestik, og giften skal trækkes ud. Apoteket sælger en insektgiftfjerner, der kan trække giften ud. 1. Et godt gammelt husråd er at lægge et overskåret løg på området, eller en fugtet sukkerknald. Det trækker giften ud og tager generne. 2. Salve og linimenter, købt i håndkøb på apoteket til at bedøve huden med, tager kløe og smerter. 3. Is hjælper også på smerterne. I N S E K T S T I K RING 112 Ved overfølsomhed. Symptomer er: Utilpashed, vejrtrækningsbesvær, voldsom hævelse af kroppen eller voldsom rødme på kroppen. Stik i munden, især bagtil på tungen, kan give voldsom hævelse af tungen med vejrtrækningsbesvær til følge. Søg derfor læge. Start med at give is at sutte på, vil mindske hævelsen. Ved det mindste vejrtrækningsbesvær skal der ringes til 112.

22 2 1 SKOVFLÅT Skovflåten trives i skov og på mark og kan, når den stikker, overføre en bakterie med Borrelia-infektion. Der går som regel 24 timer, fra flåten har bidt sig fast, til bakterien overføres til værten. Flåten skal derfor fjernes, men der ingen grund til panik. HVAD GØR DU Fjerner tægen. Der er to måder, at gøre dette på: 1. Med fingrene Dupper et stykke papir med sprit og bedøver tægen, hvorefter den slipper let. Grib godt ned om tægens forkrop, så det hele kommer med. 2. Med tang Tægetangen anbringes over tægen, lukker sig om forkroppen. Drej tangen rundt og træk. Tægetang købes på apoteket. Vasker såret rent med vand og sæbe. Området skal den nærmeste tid tjekkes for rødme, hvilket forældrene må holde øje med. A N D R E S K A D E R S K O V F L Å T EGEN LÆGE KONTAKTES Hvis der opstår rødme i området. Barnet skal have penicillin. Lægen kan ved en blodprøve konstatere, om barnet er smittet med bakterien Borrelia.

23 2 2 KLEMT FINGER En finger klemmes hårdt, f.eks i en dør og bliver rød, hævet og gør ondt. HVAD GØR DU Holder fingeren opad. Koldt vand eller is dæmper smerten. Kulden får blodkarrene til at trække sig sammen, så blødningen standser, og hævelsen aftager. For at undgå kuldeskade lægges et klæde om det kølende element. Beroliger barnet. KONTAKT LÆGE/ SKADESTUE Hvis neglen bliver blå, og det dunker Muligvis skal der prikkes hul på neglen. Hvis barnet reagerer meget anderledes end forventet. Enten bliver mere stille eller meget grædende. A N D R E S K A D E R K L E M T F I N G E R

24 2 3 SPLINTER Splinter i huden er fremmede for kroppen og kan derfor virke irriterende på huden og resultere i betændelse. De skal derfor altid fjernes. Splinten kan være af metal, en torn eller et lille stykke træ. Begyndende betændelse viser sig ved: Rødme, hævelse og smerter. Fremmedlegemet må ud og fingeren puttes i sæbevand. HVAD GØR DU Fjerner splinten med pincet eller nål. Smører evt. lokalbedøvende liniment på 5 10 min før. Vasker nu grundigt med vand og sæbe, eller sætter fingeren i sæbevand i 5 10 min. Herved mindskes risikoen for betændelse. HUSK: Træsplinter udvider sig i vand. De er derfor meget vanskelige at fjerne, hvis finger og træ splint har været i vand, inden man forsøger at fjerne splinten. Derfor ALTID sæbevand, EFTER træsplinten er fjernet A N D R E S K A D E R S P L I N T E R Vejledning til forældrene: Opmærksomhed på stivkrampevaccine. Er barnet dækket? Fingeren kan med fordel sættes i sæbevand 2 gange dagligt de næste dage, for at mindske risiko for betændelse. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Hvis splinten sidder meget dybt, eller den er meget stor. Eller der trods ovenstående alligevel kommer betændelse, så skal familien tale med egen læge.

25 2 4 FORBRÆNDING En forbrænding er en ødelæggelse af huden p.g.a. for meget varme. Forbrændingen kan skyldes ild, kogende vand/olie, varme ting. En solskoldning med rødme af huden sammenlignes med en 1. grads forbrænding. 1. grads forbrænding. Skaden er overfladisk og gør huden rød. 2. grads forbrænding. Skaden er trængt dybere ind, og der dannes blærer i huden. 3. grads forbrænding. Skaden er trængt gennem alle hudlag. Huden er brunlig eller hvid og livløs. HVAD GØR DU Fjerner årsagen til varmen. Skyller med koldt vand. Brug evt. en sprayflaske. Fjerner tøjet ved det forbrændte sted. Forsætter med at skylle med køligt vand, til det ikke gør ondt mere, og i mindst ½ time Ved blæredannelse skal forældrene være opmærksomme på, om barnets vaccinationer er dækkende. A N D R E S K A D E R F O R B R Æ N D I N G Skaden stoppes, og smerten bliver mindre når huden afkøles. Jo hurtigere huden afkøles, jo mindre bliver skaden Tøjet fjernes for at køle stedet. Det kan tage flere timer, før det holder op med at gøre ondt. Brug kuldslået vand, men aldrig iskoldt vand eller isterninger. Hvis barnet synes, det er ubehageligt med vandet rindende ned over det forbrændte sted, kan alternativet være at sætte fod eller ben i kuldslået vand. Obs.: Barnet må ikke blive koldt. Brug ikke creme eller salve, det forsinker sårhelingen. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Hvis blæren er større end en 5-krone. Eller 2. grads forbrændingen er cirkulær. Dvs. forbrændingen går hele vejen rundt om arm/ben. Ved 3. grads forbrændinger.

26 2 5 TANDSKADER Når små børn falder, er det ofte deres læber og fortænder, det går ud over. Det ser tit meget værre ud, end det er, fordi det bløder voldsomt. Det er meget sjældent, at der sker alvorlige skader på mælketænder efter uheld. Tanden kan eventuelt slås løs, men vil så restituere sig og vokse fast efter nogen tid. En skadet tand har allermest brug for ro. Ring og tal med tandlægen, hvis barnet slår tænderne, og der ses nogen ændring. Tandlægen kan vurdere, hvor stor skaden er og fortælle, hvad der skal ske. Tandlægen vurderer ligeledes, om skaden skal meldes til forsikringen Løse tænder kræver som regel blød kost de første dage, hvorefter barnet kan få almindelig mad. Man serverer blot rugbrødet skåret i små mundrette stykker for barnet, så det ikke skal bruge de skadede tænder til at bide over med. Hårde æbler, rå gulerødder og lignende skal man også være forsigtig med, så længe tanden er øm og sårbar. KONTAKT TANDLÆGEN PR. TELEFON. HVAD GØR DU A N D R E S K A D E R T A N D S K A D E R Lader barnet skylle mund med koldt vand. Tjekker tænder og læber. Er læben flækket, skal den muligvis syes. Lægger evt. is på. Beroliger barnet. Kontakter tandlægen pr. telefon og få råd om, hvad der videre skal ske.

27 2 6 ØJENSKADER HVAD GØR DU Grus eller lignende skylles med lunkent vand. Hvis generne ikke aftager, kontaktes lægen. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Kemikalier: Øjet skylles med vand. Slag mod øjet og andre direkte skader. A N D R E S K A D E R Ø J E N S K A D E R

28 2 7 FORGIFTNINGER Det vigtigste er at forebygge forgiftning. Opbevar medicin og ætsende stoffer i den originale emballage og således, at børn ikke kan nå dem. Medicin Planter og bær Kemikalier HVAD GØR DU ❶ Alle faste ting Fremkalder opkastning ved at stikke en finger i halsen på barnet, mens hovedet holdes fremover. Opkastning kan nemmere fremkaldes, hvis der umiddelbart forinden er givet en smule vand. Kontakter straks skadestue/læge. Medbringer, hvad barnet har indtaget. ❷ Flydende ting BARNET MÅ IKKE KASTE OP! Giver rigeligt med mælk eller vand at drikke. A N D R E S K A D E R F O R G I F T N I N G E R Kontakter straks skadestue/læge. Medbringer flaske eller beholder. Bemærk. Hvis et barn spiser opvaskemiddel til maskinopvask, skal det behandles som beskrevet under flydende ting.

29 2 8 KNOGLEBRUD OG LEDSKRED FORSTUVNING Hvis et led bliver vredet eller slået ud af led og glider på plads igen, kaldes det en forstuvning. Der kommer hævelse i leddet og måske også en blødning. Derfor kan huden blive blålig. K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D HVAD GØR DU BENYT RICE PRINCIPPET (se side 8). Placerer barnet, så det beskadigede led hæves. Lægger et koldt omslag på (indpakket ispose) ½ time med is, ½ time uden. Det vil være effektivt at gentage dette flere gange den første dag. Holder det beskadigede led i ro med Støttebind/ elastikbind. Husk, at elastikbind skal tages af om natten. F O R S T U V N I N G Kulde får blodårerne til at trække sig sammen, så blødningen standser, og hævelsen bliver mindre. Det samme sker, når leddet bliver løftet. KONTAKT LÆGEN MED DET SAMME. Hvis det gør meget ondt, når det forstuvede led bevæges Hvis hævelsen hurtigt bliver meget voldsom. KONTAKT LÆGEN NÆSTE DAG Hvis generne ikke er bedre.

30 2 9 BRÆKKET ARM/BEN Knoglen brækker, når den har været udsat for stor belastning. Har belastningen været knap så voldsom, kan der ske det, at det nærliggende led smutter ud for derefter at smutte tilbage på plads. Leddet forstuves. Hvis bruddet er åbent, og knoglespidsen ses gennem huden, er der ingen tvivl: Knoglen er brækket. Er bruddet derimod lukket, kan det være sværere at erkende, fordi det eneste symptom kan være hævelse og smerte. Åbent brud. Der ses et sår ved brudstedet, eller knoglespidsen stikker ud gennem huden. Lukket brud. Bruddet gør meget ondt, og området er hævet. Årsagen kan være, at blodkar er blevet beskadiget af en knoglespids, eller brudfladerne ligger forskudt. Den brækkede knogle kan virke kortere eller ligge helt forkert i forhold til tidligere (f. eks i en vinkel). HVAD GØR DU K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D B R Æ K K E T A R M / B E N Hvis det er et åbent brud. Tildækker det åbne sår med en steril forbinding, fra Førstehjælps-kassen BEHANDLINGEN VED ÅBENT/LUKKET BRUD ER HEREFTER ENS: Støtter den brækkede knogle, med et fast underlag, så knoglen holdes i ro. Beroliger barnet. Venter på transport til skadestuen. Forsættes på næste side

31 3 0 Forsat fra forrige side Støtte til brækket arm: Bind et trekantet tørklæde rundt om armen og rundt om nakken. Tørklædet skal være så stort, at det understøtter brudstedet godt. Støtte til brækket ben: Støtter det brækkede ben med sammenrullet tøj, en pude eller andet der kan støtte godt, så knogleenderne kan holdes i ro. Flyt ikke benet. - Det gør ondt, hvis knogleenderne glider mod hinanden. KONTAKT SKADESTUEN/RING EFTER FALCK. K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D B R Æ K K E T A R M / B E N

Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte. Førstehjælp for børn 10-12 år

Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte. Førstehjælp for børn 10-12 år Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte Førstehjælp for børn 10-12 år Indhold Der er sket en ulykke!... 3 Opskriften på førstehjælp... 5 1. Skab sikkerhed... 6 2. Vurder personen... 8 3. Tilkald

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

- om små børn og sikkerhed

- om små børn og sikkerhed HELE BØRN HELE LIVET - om små børn og sikkerhed I N D L E D N I N G Der sker hvert år alt for mange uheld og ulykker blandt små børn. De fleste uheld sker i hjemmet, og mange vil kunne undgås, hvis man

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

KAN DU HJÆLPE? + DE FIRE HOVEDPUNKTER + PSYKISK FØRSTEHJÆLP + STABILT SIDELEJE STANDS BLØDNING FØRSTEHJÆLP FOR 7.-10. KLASSE

KAN DU HJÆLPE? + DE FIRE HOVEDPUNKTER + PSYKISK FØRSTEHJÆLP + STABILT SIDELEJE STANDS BLØDNING FØRSTEHJÆLP FOR 7.-10. KLASSE + DE FIRE HOVEDPUNKTER + PSYKISK FØRSTEHJÆLP + STABILT SIDELEJE + Hjerte-lunge-redning CASE// NÅR LYNET RAMMER DRAMA I BUSSEN EN FOR STOR MUNDFULD ET PERFEKT SAMARBEJDE KAN DU HJÆLPE? FØRSTEHJÆLP FOR 7.-10.

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Førstehjælp til hest, program

Førstehjælp til hest, program Det er morgen og du er på vej ud for at se til hestene før du går på arbejde. Vejret er skønt, det er en dejlig, stille sommermorgen. Men idet du nærmer dig folden bliver du helt kold! Du ser den sorte

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning

Bedre førstehjælpsberedskab gennem mere lovgivning N r. 1 0 5 U d g i v e s a f D a n s k F o l k e h j æ l p en lp g nin ehjæ v i å: t g p s v lp lo ør f æ j isk teh k en y n s t s r e o p fø jobb ituti t en før Tema: om s n steh e i ko l jælp n s r ø

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar 2007-2.januar 2008 (opgjort 5. marts 2008) Data er for ulykkestidspunkt i perioden 1.feb 2007 2. januar 2008 inkl., og omfatter skadestuerne i Glostrup, Frederikssund,

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Førstehjælp. Ved at opsætte en tilpasset øjenskylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader.

Førstehjælp. Ved at opsætte en tilpasset øjenskylleløsning på arbejdspladsen kan du gøre en afgørende indsats for at forebygge alvorlige øjenskader. Førstehjælp 215 Førstehjælp Du har kun to øjne - pas på dem! Synet er en af vores vigtigste sanser. Hvert år sker der tusindvis af øjenulykker på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, i trafikken,

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012 BMV Børnemiljøvurdering Børnehaven Kollegieparken. 2012 Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere