Mestringshåndbogen side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestringshåndbogen side 4"

Transkript

1

2 1 INDHOLD A. MESTRING AF SMÅSKADER Forord side 2 Formål og baggrund side 3 Mestringshåndbogen side 4 Kursus for institutionspersonale side 5 Mestring af småskader 1. Den psykiske del side 6 2. Den behandlende del side 8 Slag mod hovedet (buler, hjernerystelse, bevistløshed) side 9 Fremmedlegemer (i halsen, i næsen) side 12 Sår (snitsår/flænger, hudafskrabning, betændelse) side 15 Andre skader (næseblod, insektstik,skovflåt, klemt finger, splinter, forbrænding, tandskader, øjenskader, forgiftning) side 19 Knoglebrud og ledskred (forstuvning, brækket arm/ben) side 28 B. TIPSKUPON side 31 C. SITUATIONSSPIL side 33 D. HANDLEPLAN side 44 E. BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Genoplivning af børn Vaccinationsprogram Grafer Sund By koordinatorere Hvis ulykken sker - vigtige telefonnumre Litteraturliste

3 2 FORORD Når børn leger, søger de ofte at overskride deres grænser skader kan derfor aldrig undgås helt. Der sker mange uheld hver eneste dag. Langt de fleste ulykker sker i hjemmet, men også i skolen og daginstitutionen kommer børn dagligt til skade. Dette betyder, at de voksne, der har ansvar for børnene, ofte kommer ud for at skulle tackle en ulykkes eller skadessituation. Forebyggelsens klare mål er at forhindre, at børn kommer alvorligt til skade, og især at hindre skader, der giver varige mén og måske har døden til følge. Derfor må vi først og fremmest sørge for, at barnets miljø er sikkert at færdes i. Dernæst må vi lære børnene at klare sig i hverdagen, blandt andet ved at barnet får mulighed for at opleve og erfare. Børn skal ikke pakkes ind i vat. Leg er børnenes arbejde og den måde, de udvikler sig på. Det er gennem legen, når de klatrer, løber, hopper, cykler og rutscher, at de udvikler kompetencer, motorisk, sprogligt, socialt såvel som på mange andre områder. Børn skal have lov til at være børn, selvom de risikerer at komme galt afsted.

4 3 FORMÅL OG BAGGRUND Mestring af småskader og ulykker er et pilotprojekt under Sund By Netværket, som er kommet i stand via midler fra Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet Baggrunden er, at antallet af skadestuehenvendelser igennem årene er steget kraftigt. Stigningen er størst blandt børn i daginstitutionsalderen, nemlig ca. 50% Ca børn i alderen 3 6 år kommer hvert år på skadestuen i forbindelse med ulykker i daginstitutioner (bilag 4). I mange tilfælde, op mod 40 %, er der tale om mindre skader, som kunne være behandlet på stedet, og som ikke kræver behandling af sundhedspersonale. Der kan være flere årsager til, at børnene i stigende grad bringes til skadestuen: En årsag kan være usikkerhed hos institutionspersonale og forældre. Der kan være usikkerhed, om en skade kræver professionel hjælp eller ej. Man mangler viden om almindelig førstehjælp, som kan udøves af alle. Formålet med projekt Mestring af småskader og ulykker er: At mindske personalets usikkerhed overfor at skulle skelne mellem skader, som kræver professionel hjælp og skader, som kan klares i institutionen. At bibringe personalet viden om elementær førstehjælp. At nedbringe antallet af unødvendige skadestue besøg. Pilotprojektet består af en Mestringshåndbog, et kursus - og en evalueringsdel. Der er flere vægtige grunde til at ændre på skadessituationerne og forsøge at nedbringe antallet af skadestuebesøg: Et skadestuebesøg kan være mere eller mindre angstprovokerende og traumatiserende for barnet. Det er en ressourcemæssig belastning, når institutionen skal sende en medarbejder med til skadestue, tandlæge eller andre steder udenfor huset. Flere og flere og flere skadestuer lukker for direkte henvendelser, så der bliver lagt op til, at vi som borgere i højere grad handler selv. SUND BY NETVÆRKET Gitte Bræmer Projektleder/sundhedsplejerske

5 4 MESTRINGSHÅNDBOGEN Denne Mestringshåndbog sætter fokus på de småskader, som vi kan klare ved at udøve simpel førstehjælp. Den fungerer både som opslagsbog og som arbejdsbog, idet den trin for trin beskriver, hvad man gør, når skaden er sket. Desuden giver bogen et bud på en handleplan. Bogen vil kunne bruges i så vel personalegruppen som i samarbejdet med forældregruppen. Kort forklaring til de enkelte afsnit Afsnit A: Mestring af småskader er delt i en psykisk og en behandlende del. Afsnit B: Tipskupon. Tester viden. Afsnit C: Situationsspil. Består af 16 spørgekort med efterfølgende kommentarer. Tipskupon og situationsspil er tænkt som redskaber til at komme i dialog om småskader og behandlingen af disse. Afsnit D: Handleplan. Forældre og pædagoger får mulighed for at arbejde henimod en fælles holdning til småskader og behandling af disse i institutionen.

6 5 KURSUS FOR INSTITUTIONSPERSONALET Kursusdagen er tænkt som en begyndelse på en proces i institutionen, eventuelt afsluttet med at personale og forældre i fællesskab udfærdiger en handleplan. Tanken med en handleplan er, at forældrer og pædagoger gennem dialog bliver enige om, hvordan der skal handles i de enkelte skadessituationer. Man enes om, hvornår et barn henvises, og hvornår det er fuldt forsvarligt, at skaden klares i institutionen. Kan man inddrage børnene i skadesituationerne? Det gør man blandt andet i en Vestjydsk institution»humlegården«i Struer. Argumentet for dette er at lære børnene at drage omsorg for hinanden.

7 6 MESTRING AF SMÅSKADER DEN PSYKISKE DEL Det er ikke rart, når et barn kommer til skade. Vi påvirkes mere eller mindre af situationen afhængigt af, hvor voldsom skaden er. Nogle gange er skaderne store, andre gange små. Det kan være svært at handle her og nu. Måske er man bange for at gøre noget forkert; men vi kan altid udøve en eller anden form for hjælp. Skadessituationen er en stresssituation, hvor personen, der skal udøve førstehjælpen først og fremmest må tænke på barnet, som er forskrækket, har smerter og måske bløder voldsomt. Dernæst er det vigtigt, at hjælperen er bevidst om sin egen rolle og de muligheder, man har for at skabe ro om situationen. Uanset skadens størrelse er det vigtigt, meget hurtigt at skabe sig et overblik over skadens omfang, dernæst at tage sig af barnet for at berolige det. Husk ved skader og ulykker: 1. Bevar roen. 2. Trøst barnet og forklar hele tiden, hvad der skal ske. 3. Få overblik over skadens omfang, vurder situationen og handel derefter. 4. Få barnet anbragt i rolige omgivelser, hvis det er muligt. 5. Brug RICE princippet (se side 8). 6. Lad altid en voksen blive hos barnet. UDDYBENDE FORKLARING 1. Bevar roen Det gør du ved at fortælle barnet, hvad du ser og hører. - Du kan se, at det er kommet til skade. - Du er her og skal nok hjælpe. Er barnet chokeret, fortæller du, at du kan se, det er bange. Klager barnet sig, siger du, at du kan se og høre, det gør ondt. Græder barnet, siger du, at du kan se, det er ked af det. Hensigten er, at barnet føler sig set og taget alvorligt, og at den voksne er der til at hjælpe. Det er en stor trøst. Børn falder ofte forbavsende hurtigt til ro, hvis den voksne med beroligende stemme, mimik og kropsholdning kan gøre ovenstående. Samtidig holder du selv fast i roen, idet du ved at beskrive skaden holder dit eget tempo lidt nede og undgår at blive hektisk, selvom du måske også er forskrækket.

8 7 2. Forklar hele tiden, hvad du gør og hvad der skal ske Barnet lytter koncentreret til dig. Derved flytter du opmærksomheden væk fra skaden og hen til det, du gør for at hjælpe barnet. Det, at du taler om dine handlinger, og tænker højt, hjælper dig til at holde fast i de meningsfulde handlinger. - Du bliver selv klar over, hvad der skal ske. 3. Få overblik over skadens omfang, vurdere situationen og handel derefter Undersøg barnet. Fortæl, at du er forsigtig, sig hvor du ser henne (øret, munden, benet), hvad du rører ved, og hvad du ser (en flænge, bule ). Tanken med den intense snak er, at du guider barnet igennem hændelserne. At du nøje forklarer, hvad der foregår, så barnet hele tiden kan følge med i, hvad der sker. Fortæl barnet, hvad der nu skal ske. I skal måske sætte plaster på, måske skal I have fat i en anden voksen. Måske skal barnet bæres ind på stuen. Pointen er stadig, at barnets angst nedtones, når det der sker omkring barnet, er forudsigeligt. Hvis du selv bliver stresset og har svært ved at overskue situationen, så tæl til tre og træk vejret godt igennem. Få eventuelt en kollega til at hjælpe. 4. Få barnet anbragt i rolige omgivelser, hvis det er muligt Dette er især vigtigt, hvis det er en lidt større skade, hvor hensynet til barnet taler for det, og hvor tilskuere, kommentarer og spørgsmål fra andre ikke er hensigtsmæssige. 5. Brug RICE princippet Se næste side. 6. Lad altid en voksen blive hos barnet Du kan se på barnet, når det er ved at falde til ro. Er det en lidt større skade, bliver du hos barnet, til andre tager over. Ved mindre skader fortæller du, når du kan se, det går bedre. Fortæl f.eks. at nu sidder plasteret godt, og I nu kan gå ud til de andre.

9 8 DEN BEHANDLENDE DEL De fleste almindelige småskader kan du selv klare, hvis: Barnet er vaccineret mod stivkrampe dvs. har fulgt vaccinationsprogrammet. Du sørger for at vaske dine hænder, når du renser og forbinder sår. Ved sprøjtende blødninger gælder det om at standse blødningen, frem for hensynet til infektionsrisikoen. Der forsøger man straks at standse blødningen og begynder ikke på at vaske hænder først. RICE princippet Er en metode til at fjerne eller mindske skader. R = Rest/ ro I = Ice/ Is pose. Is eller en pose frosne ærter kan bruges. Man kan i øvrigt indfryse brun sæbe i en frostpose, der kan bruges igen og igen. Kulden bevirker, at blodkar trækker sig sammen, skaden mindskes. Husk at lægge et klæde omkring det kølende element, herved undgås kuldeskader på huden. C = Compression = støttebind, skal lige nøjagtig støtte og må ikke strammes så meget, at det dunker. E = Elevation = det skadede sted placeres højt, hvorved hævelsen aftager.

10 9 SLAG MOD HOVEDET Slag kan give buler fordi små blodkar under huden brister. Går der hul på huden, bløder det, og såret skal renses. Stød eller slag mod hovedet kan bevirke, at hjernen påvirkes, hvis slaget har været tilstrækkeligt stort. Bliver barnet utilpas efter at have slået hovedet, skal han/hun have hvile og ligge med hovedet lidt højt. Barnet skal observeres for hjernerystelse og må ikke lades alene. Symptomer på hjernerystelse kan komme op til 24 timer efter uheldet. S L A G M O D H O V E D E T BULER HVAD GØR DU B U L E R Læg noget koldt på, eventuelt is. Afkøling af huden bevirker, at blodkar trækker sig sammen, så blødningen standser. Bulen tiltager ikke i størrelse, og smerten bliver mindre. Det er ikke farligt at lægge koldt på en bule i panden. Kraniet (kranieknoglen) ligger som en beskyttende hjelm omkring hjernen. Blodet vil derfor altid lægge sig udenpå kraniet. Slaget mod hovedet betyder, at barnet skal observeres for hjernerystelse.

11 1 0 HJERNERYSTELSE Symptomer på hjernerystelse er: Hovedpine Kvalme Opkastninger Svimmelhed Sløvhed Hukommelsestab HVAD GØR DU Tjekker barnets bevidsthed: Har barnet været kortvarigt væk under hændelsen? Græder det straks? Kaster det op? Barnet kan godt være blevet så forskrækket, at det kaster op lige efter uheldet. Er barnet utilpas, skal det ned at ligge og hvile sig. Lejrer eller lægger barnet med lidt hævet hoved. Observerer for ovennævnte symptomer på hjernerystelse. Kraftig hovedpine, kvalme/opkastning, hukommelsestab, eller sløvhed. Hvis barnet får nogle af nævnte symptomer, kontaktes læge eller skadestue. S L A G M O D H O V E D E T H J E R N E R Y S T E L S E Et barn, der har fået hjernerystelse, må ikke lades alene, idet man kan blive dårlig i op til 24 timer efter uheldet.

12 1 1 BEVIDSTLØSHED Er en tilstand, hvor en person mister bevidstheden og IKKE reagerer, når der bliver talt til - eller rusket i ham/hende. Bevidstløsheden kan skyldes forgiftninger, en ulykke f.eks. et kraftigt slag mod hovedet. HVAD GØR DU Taler til barnet, svarer det ikke, skal du forsøge at vække det. Rusker i barnet. Vrid den ene øreflip forsigtig rundt. Observerer trækker barnet vejret? Se, om brystkassen bevæger sig Lægger en hånd på barnets brystkasse, så du kan mærke, om brystkassen bevæger sig. Lytter til vejrtrækningen læg dit øre ned til barnets næse/mund. Hør om der er vejrtrækning. Kan du mærke barnets ånde på din kind? JA - der er vejrtrækning Barnet lægges i aflåst sideleje, skal forhindre, at evt. opkast kvæler barnet NEJ - der er ingen vejrtrækning START LIVREDDENDE FØRSTE- HJÆLP OG TILKALD HJÆLP PÅ 112 ( Se bilag 1). S L A G M O D H O V E D E T B E V I S T L Ø S H E D Først og fremmest handler det om at skabe frie luftveje. Dernæst aflåst sideleje.

13 1 2 FREMMEDLEGEMER NOGET GALT I HALSEN Det kan være mad, legetøj eller andre ting, der sætter sig fast og blokerer for luftvejen. Vejrtrækningen kan blive hivende, besværlig, eller fuldstændig mangle dvs. vejrtrækningen ophører. Når en person ikke trækker vejret, vil hjernen mangle ilt, og personen bliver hurtigt bevidstløs. Krummer eller andet, der sætter sig og irriterer stemmebåndene, så de går i krampe og besværliggør vejrtrækningen, er ikke farligt. HVAD GØR DU Delvis blokerede luftveje: Barnet kan fortsat få luft, men har besværet vejrtrækning. Vender bunden i vejret på barnet, og slår kraftigt med flad hånd mellem barnets skulderblade. Giv 5 slag i ryggen. F R E M M E D L E G E M E R N O G E T G A L T I H A L S E N Hjælper det ikke tilkaldes hjælp. RING 112 Har barnet det bedst med at sidde, så lad barnet sidde ret op. Forsættes på næste side.

14 1 3 Forsat fra forrige side Luftvejene er blokeret: Barnet bliver blå i hovedet - Der skal handles hurtigt! Vender bunden i vejret på barnet, og slår kraftigt med flad hånd mellem barnets skulderblade. Giv 5 slag i ryggen. Helt små børn kan man tage i benene og ryste nedad i ryk, samtidig med man slår på ryggen. Større børn lægges over stoleryg eller over knæene på en voksen og bankes mellem skulderbladene. Slå 5 gange. Hjælper det ikke tilkaldes hjælp. RING 112 For store børn og voksne. Tager man fat om personen bagfra og klemmer på nederste del af brystkassen i stød, samtidig med personen bøjes forover. F R E M M E D L E G E M E R F R E M M E D L E G E M E I N Æ S E N

15 1 4 FREMMEDLEGEME I NÆSEN Er en meget hyppig årsag til at børn bringes til skadestuen Det er ofte perler, piller o.a. der stoppes op i næsen. Fremmedlegemet fjernes ved hjælp af pincet, sug eller andet. Dette er ofte en traumatiserende oplevelse for barnet.»kys barnet«-metoden foreslåes som førstevalgsbehandling ved fjernelse af fremmedlegemer i næsen hos mindre børn i op til 5 års alderen (Niels Wagner, Ugeskrift for læger nr. 26). Kys barnet metoden, kan benyttes af alle, og er ganske ufarlig. HVAD GØR DU Kys barnet metoden Barnet forklares, hvad der skal ske. Nemlig, at det skal ha` et stort kys og pustes i munden. Moderen/faderen/den voksne lukker læberne over barnets åbne mund, som ved mund til mund genoplivning. En finger lukker af for det næsebor, hvori der ikke er et fremmedlegeme. Der gives nu et kort kraftigt pust, så fremmedlegemet blæses ud. Det kan være nødvendigt med flere forsøg. Aftal i børnehaven, i personalegruppen om I vil gøre det selv, eller vente til en af forældrene kommer. Det vil altid være en stor lettelse for barnet, at fremmedlegemet kan fjernes i institutionen frem for på skadestuen. F R E M M E D L E G E M E R F R E M M E D L E G E M E I N Æ S E N FAMILIEN KONTAKTER LÆGE/ ØRE NÆSE HALSLÆGE VED BETÆNDELSE Hvis genstanden har siddet i næsen i flere dage, og der er tegn til betændelse, skal familien gå til egen læge eller øre/næse/halslæge og få den fjernet.

16 1 5 SÅR SNITSÅR/FLÆNGER S Å R Er et blødende sår af f.eks. en kniv, et stykke glas, et søm eller andet skarpt. Snitsår deles i: ❶ Små snitsår : Der bløder lidt. ❷ Større snitsår: Det bløder meget. ❸ Pulsåreblødning: Blodet sprøjter ud. HVAD GØR DU ❶ De små snitsår, der ikke er for store og dybe, kan vi behandle selv. Grænsen er 1,5 cm i længden og 0,5 cm i dybden. Snitsår i ansigt og ved led skal lægen behandle, da der kan være sket skader på sener og andet. S N I T S Å R / F L Æ N G E R Ved alle blødende sår gælder det : Først og fremmest, at skaffe sig et overblik,. Vask det værste blod af, så du kan vurdere, hvor skaden sidder, hvor stor den er, og hvor voldsomt det bløder. Herefter handler du. Vask med vand fra vandhanen, eller brug vand og sæbe. Det er fuldt forsvarligt blot at skylle med vand, såret skal være rent. Bløder det meget Løftes det sted, hvor det bløder fra. Såret trykkes sammen med et stykke gaze eller blot en tommelfinger. Læg noget koldt på. Kulden får blodkarrene til at trække sig sammen. Forsættes på næste side

17 1 6 Forsat fra forrige side Læg plaster på, efter såret er vasket helt rent. Lav evt. en sommerfugl, der er strimler af plastre, der holder sammen på sårranden. Vaccination. Forældrene skal være opmærksomme på, om barnet er dækket af vaccinationsprogrammet. Sådan laves en Sommerfugl A. Klip gazestykket fra plasteret. Klip den klæbende del af plasteret i tynde strimler. Strimlerne må godt måle ca. 3 4 cm. i længden. B. Sårranden holdes sammen, med fingeren. Nu sættes strimlerne på huden tværs over såret, så det ikke gaber længere. - Sommerfuglen holder på sårranden som en slags udvendig tråd. ❷ Større snitsår - KONTAKT SKADESTUEN Læg den tilskadekomne ned. Løft det sted, hvor det bløder. Klem sammen med tommelfingeren/gaze. Læg en fast forbinding på. Brug forbindsstof fra Førstehjælps-kassen. Barnet skal herefter til lægen, eller på skadestuen. Berolig barnet. ❸ Pulsåreblødning - RING 112 Stands blødningen ved at trykke tommelfingeren direkte i såret. Læg den tilskadekomne ned. Bliv ved med at trykke. Du må først slippe, når du får lov af en på sygehuset. Få en anden til at hente hjælp! Ring 112. Berolig barnet. S Å R S N I T S Å R / F L Æ N G E R

18 1 7 HUDAFSKRABNING Ved en hudafskrabning er det yderste hudlag skrabet af. Der kan være riller med jord, grus eller asfalt i såret, og det bløder. HVAD GØR DU Vasker såret rent med vand og sæbe. Fjerner al snavs, måske skal du skrubbe forsigtigt med en neglebørste. Det er vigtigt, at vaske såret rent, så der ikke går betændelse i det. Det er lige så effektivt blot at skylle godt under den rindende vandhane. Det vigtigste er at få såret rent. Vælger man at bruge sæbe, er det vigtigt, at få sæben vasket helt ud. Dupper tørt med et rent håndklæde eller gaze. Lader såret lufttørre. Luften gør, at der hurtigt dannes en sårskorpe, som beskytter hudens overflade. HUSK: Der skal kun plaster på, hvis du ikke kan undgå at få snavs i såret - og kun i kort tid. Vaccination. Forældrene skal være opmærksomme på, om barnet er dækket af vaccinationsprogrammet. KONTAKT LÆGEN ELLER SKADESTUEN Hvis såret er meget snavset, og det ikke lykkes at vaske det rent. Eller hvis det er meget dybt. S Å R H U D A F S K R A B N I N G

19 1 8 BETÆNDELSE Symptomer på betændelse er : Rødme Hævelse Smerter Evt. feber Røde striber fra området. Et sår vil de første dage være lidt rødt og evt. lidt hævet. HVAD GØR DU Et sæbebad på 10 min. et par gange om dagen vil rense såret op. KONTAKT LÆGEN Hvis symptomerne forværres, og der samtidig kommer smerter og feber. Barnet skal have antibiotisk behandling. LÆGEN KONTAKTES STRAKS Hvis der kommer røde striber fra området og op langs blodårerne. Tegn på blodforgiftning, som kræver antibiotisk behandling. S Å R B E T Æ N D E L S E

20 1 9 ANDRE SKADER NÆSEBLOD A N D R E S K A D E R Næseblod opstår, når et af næsens indvendige blodkar brister. Det kan ske efter et nys, ved at pille næse, efter slag på næsen, eller helt uden årsag. HVAD GØR DU Sætter barnet op med hovedet foroverbøjet. Klemmer på næsen, hvor næsens hårde og bløde del mødes i 5 10 min. Giver barnet noget koldt at drikke eller en isterning/ ispind at sutte på. (bevirker at blodkar trækker sig sammen og stopper blødningen). UNDLAD at gi` barnet noget varmt. Det får blodkar til at udvide sig påny, hvilket kan forøge blødningen. N Æ S E B L O D Er blødningen stoppet, men starter på ny, så gentag proceduren. I alt to gange. Næseblod er sjældent farlig, selvom det bløder meget. KONTAKT LÆGEN Hvis blødningen ikke ophører efter de nævnte råd (en halv times behandling).

21 2 0 INSEKTSTIK Stik fra insekter er normalt helt ufarlige. Det er ubehageligt at blive stukket. Man bliver forskrækket, og det gør ondt. Symptomer: Smerter Rødme Hævelse Kløe Varme A N D R E S K A D E R HVAD GØR DU Fjerner brodden med en nål. Mangler brodden, er det et hvepsestik, og giften skal trækkes ud. Apoteket sælger en insektgiftfjerner, der kan trække giften ud. 1. Et godt gammelt husråd er at lægge et overskåret løg på området, eller en fugtet sukkerknald. Det trækker giften ud og tager generne. 2. Salve og linimenter, købt i håndkøb på apoteket til at bedøve huden med, tager kløe og smerter. 3. Is hjælper også på smerterne. I N S E K T S T I K RING 112 Ved overfølsomhed. Symptomer er: Utilpashed, vejrtrækningsbesvær, voldsom hævelse af kroppen eller voldsom rødme på kroppen. Stik i munden, især bagtil på tungen, kan give voldsom hævelse af tungen med vejrtrækningsbesvær til følge. Søg derfor læge. Start med at give is at sutte på, vil mindske hævelsen. Ved det mindste vejrtrækningsbesvær skal der ringes til 112.

22 2 1 SKOVFLÅT Skovflåten trives i skov og på mark og kan, når den stikker, overføre en bakterie med Borrelia-infektion. Der går som regel 24 timer, fra flåten har bidt sig fast, til bakterien overføres til værten. Flåten skal derfor fjernes, men der ingen grund til panik. HVAD GØR DU Fjerner tægen. Der er to måder, at gøre dette på: 1. Med fingrene Dupper et stykke papir med sprit og bedøver tægen, hvorefter den slipper let. Grib godt ned om tægens forkrop, så det hele kommer med. 2. Med tang Tægetangen anbringes over tægen, lukker sig om forkroppen. Drej tangen rundt og træk. Tægetang købes på apoteket. Vasker såret rent med vand og sæbe. Området skal den nærmeste tid tjekkes for rødme, hvilket forældrene må holde øje med. A N D R E S K A D E R S K O V F L Å T EGEN LÆGE KONTAKTES Hvis der opstår rødme i området. Barnet skal have penicillin. Lægen kan ved en blodprøve konstatere, om barnet er smittet med bakterien Borrelia.

23 2 2 KLEMT FINGER En finger klemmes hårdt, f.eks i en dør og bliver rød, hævet og gør ondt. HVAD GØR DU Holder fingeren opad. Koldt vand eller is dæmper smerten. Kulden får blodkarrene til at trække sig sammen, så blødningen standser, og hævelsen aftager. For at undgå kuldeskade lægges et klæde om det kølende element. Beroliger barnet. KONTAKT LÆGE/ SKADESTUE Hvis neglen bliver blå, og det dunker Muligvis skal der prikkes hul på neglen. Hvis barnet reagerer meget anderledes end forventet. Enten bliver mere stille eller meget grædende. A N D R E S K A D E R K L E M T F I N G E R

24 2 3 SPLINTER Splinter i huden er fremmede for kroppen og kan derfor virke irriterende på huden og resultere i betændelse. De skal derfor altid fjernes. Splinten kan være af metal, en torn eller et lille stykke træ. Begyndende betændelse viser sig ved: Rødme, hævelse og smerter. Fremmedlegemet må ud og fingeren puttes i sæbevand. HVAD GØR DU Fjerner splinten med pincet eller nål. Smører evt. lokalbedøvende liniment på 5 10 min før. Vasker nu grundigt med vand og sæbe, eller sætter fingeren i sæbevand i 5 10 min. Herved mindskes risikoen for betændelse. HUSK: Træsplinter udvider sig i vand. De er derfor meget vanskelige at fjerne, hvis finger og træ splint har været i vand, inden man forsøger at fjerne splinten. Derfor ALTID sæbevand, EFTER træsplinten er fjernet A N D R E S K A D E R S P L I N T E R Vejledning til forældrene: Opmærksomhed på stivkrampevaccine. Er barnet dækket? Fingeren kan med fordel sættes i sæbevand 2 gange dagligt de næste dage, for at mindske risiko for betændelse. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Hvis splinten sidder meget dybt, eller den er meget stor. Eller der trods ovenstående alligevel kommer betændelse, så skal familien tale med egen læge.

25 2 4 FORBRÆNDING En forbrænding er en ødelæggelse af huden p.g.a. for meget varme. Forbrændingen kan skyldes ild, kogende vand/olie, varme ting. En solskoldning med rødme af huden sammenlignes med en 1. grads forbrænding. 1. grads forbrænding. Skaden er overfladisk og gør huden rød. 2. grads forbrænding. Skaden er trængt dybere ind, og der dannes blærer i huden. 3. grads forbrænding. Skaden er trængt gennem alle hudlag. Huden er brunlig eller hvid og livløs. HVAD GØR DU Fjerner årsagen til varmen. Skyller med koldt vand. Brug evt. en sprayflaske. Fjerner tøjet ved det forbrændte sted. Forsætter med at skylle med køligt vand, til det ikke gør ondt mere, og i mindst ½ time Ved blæredannelse skal forældrene være opmærksomme på, om barnets vaccinationer er dækkende. A N D R E S K A D E R F O R B R Æ N D I N G Skaden stoppes, og smerten bliver mindre når huden afkøles. Jo hurtigere huden afkøles, jo mindre bliver skaden Tøjet fjernes for at køle stedet. Det kan tage flere timer, før det holder op med at gøre ondt. Brug kuldslået vand, men aldrig iskoldt vand eller isterninger. Hvis barnet synes, det er ubehageligt med vandet rindende ned over det forbrændte sted, kan alternativet være at sætte fod eller ben i kuldslået vand. Obs.: Barnet må ikke blive koldt. Brug ikke creme eller salve, det forsinker sårhelingen. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Hvis blæren er større end en 5-krone. Eller 2. grads forbrændingen er cirkulær. Dvs. forbrændingen går hele vejen rundt om arm/ben. Ved 3. grads forbrændinger.

26 2 5 TANDSKADER Når små børn falder, er det ofte deres læber og fortænder, det går ud over. Det ser tit meget værre ud, end det er, fordi det bløder voldsomt. Det er meget sjældent, at der sker alvorlige skader på mælketænder efter uheld. Tanden kan eventuelt slås løs, men vil så restituere sig og vokse fast efter nogen tid. En skadet tand har allermest brug for ro. Ring og tal med tandlægen, hvis barnet slår tænderne, og der ses nogen ændring. Tandlægen kan vurdere, hvor stor skaden er og fortælle, hvad der skal ske. Tandlægen vurderer ligeledes, om skaden skal meldes til forsikringen Løse tænder kræver som regel blød kost de første dage, hvorefter barnet kan få almindelig mad. Man serverer blot rugbrødet skåret i små mundrette stykker for barnet, så det ikke skal bruge de skadede tænder til at bide over med. Hårde æbler, rå gulerødder og lignende skal man også være forsigtig med, så længe tanden er øm og sårbar. KONTAKT TANDLÆGEN PR. TELEFON. HVAD GØR DU A N D R E S K A D E R T A N D S K A D E R Lader barnet skylle mund med koldt vand. Tjekker tænder og læber. Er læben flækket, skal den muligvis syes. Lægger evt. is på. Beroliger barnet. Kontakter tandlægen pr. telefon og få råd om, hvad der videre skal ske.

27 2 6 ØJENSKADER HVAD GØR DU Grus eller lignende skylles med lunkent vand. Hvis generne ikke aftager, kontaktes lægen. KONTAKT LÆGE/SKADESTUE Kemikalier: Øjet skylles med vand. Slag mod øjet og andre direkte skader. A N D R E S K A D E R Ø J E N S K A D E R

28 2 7 FORGIFTNINGER Det vigtigste er at forebygge forgiftning. Opbevar medicin og ætsende stoffer i den originale emballage og således, at børn ikke kan nå dem. Medicin Planter og bær Kemikalier HVAD GØR DU ❶ Alle faste ting Fremkalder opkastning ved at stikke en finger i halsen på barnet, mens hovedet holdes fremover. Opkastning kan nemmere fremkaldes, hvis der umiddelbart forinden er givet en smule vand. Kontakter straks skadestue/læge. Medbringer, hvad barnet har indtaget. ❷ Flydende ting BARNET MÅ IKKE KASTE OP! Giver rigeligt med mælk eller vand at drikke. A N D R E S K A D E R F O R G I F T N I N G E R Kontakter straks skadestue/læge. Medbringer flaske eller beholder. Bemærk. Hvis et barn spiser opvaskemiddel til maskinopvask, skal det behandles som beskrevet under flydende ting.

29 2 8 KNOGLEBRUD OG LEDSKRED FORSTUVNING Hvis et led bliver vredet eller slået ud af led og glider på plads igen, kaldes det en forstuvning. Der kommer hævelse i leddet og måske også en blødning. Derfor kan huden blive blålig. K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D HVAD GØR DU BENYT RICE PRINCIPPET (se side 8). Placerer barnet, så det beskadigede led hæves. Lægger et koldt omslag på (indpakket ispose) ½ time med is, ½ time uden. Det vil være effektivt at gentage dette flere gange den første dag. Holder det beskadigede led i ro med Støttebind/ elastikbind. Husk, at elastikbind skal tages af om natten. F O R S T U V N I N G Kulde får blodårerne til at trække sig sammen, så blødningen standser, og hævelsen bliver mindre. Det samme sker, når leddet bliver løftet. KONTAKT LÆGEN MED DET SAMME. Hvis det gør meget ondt, når det forstuvede led bevæges Hvis hævelsen hurtigt bliver meget voldsom. KONTAKT LÆGEN NÆSTE DAG Hvis generne ikke er bedre.

30 2 9 BRÆKKET ARM/BEN Knoglen brækker, når den har været udsat for stor belastning. Har belastningen været knap så voldsom, kan der ske det, at det nærliggende led smutter ud for derefter at smutte tilbage på plads. Leddet forstuves. Hvis bruddet er åbent, og knoglespidsen ses gennem huden, er der ingen tvivl: Knoglen er brækket. Er bruddet derimod lukket, kan det være sværere at erkende, fordi det eneste symptom kan være hævelse og smerte. Åbent brud. Der ses et sår ved brudstedet, eller knoglespidsen stikker ud gennem huden. Lukket brud. Bruddet gør meget ondt, og området er hævet. Årsagen kan være, at blodkar er blevet beskadiget af en knoglespids, eller brudfladerne ligger forskudt. Den brækkede knogle kan virke kortere eller ligge helt forkert i forhold til tidligere (f. eks i en vinkel). HVAD GØR DU K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D B R Æ K K E T A R M / B E N Hvis det er et åbent brud. Tildækker det åbne sår med en steril forbinding, fra Førstehjælps-kassen BEHANDLINGEN VED ÅBENT/LUKKET BRUD ER HEREFTER ENS: Støtter den brækkede knogle, med et fast underlag, så knoglen holdes i ro. Beroliger barnet. Venter på transport til skadestuen. Forsættes på næste side

31 3 0 Forsat fra forrige side Støtte til brækket arm: Bind et trekantet tørklæde rundt om armen og rundt om nakken. Tørklædet skal være så stort, at det understøtter brudstedet godt. Støtte til brækket ben: Støtter det brækkede ben med sammenrullet tøj, en pude eller andet der kan støtte godt, så knogleenderne kan holdes i ro. Flyt ikke benet. - Det gør ondt, hvis knogleenderne glider mod hinanden. KONTAKT SKADESTUEN/RING EFTER FALCK. K N O G L E B R U D O G L E D S K R E D B R Æ K K E T A R M / B E N

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet Øjet skylles med vand, der har kropstemperatur. Brug et specielt øjenskylleglas og isotonisk saltvand. - eller brug bare et snapseglas og postevand.

Læs mere

Notater om førstehjælp Til dagplejen, institutioner og skoler

Notater om førstehjælp Til dagplejen, institutioner og skoler Førstehjælp_Gent_kom_12s 30/01/02 11:16 Side 1 1. Stands blødningen ved at løfte det sårede sted højt. 2. Rens såret med vand og sæbe. 1. Vask såret med sæbe og vand, fjern grus og småsten. 2. Undgå helst

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs.

Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Guide til farer i sommerlandet Med denne guide er du altid forberedt på de mest almindelige farer, du kan støde på udendørs. Forfatter: Thomas Egesborg Pedersen, førstehjælpsfaglig konsulent fra Dansk

Læs mere

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp

Babyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et

Læs mere

Allroundkursus i førstehjælp august 2010

Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Allroundkursus i førstehjælp august 2010 Haldum-Hinnerupskolen Førstehjælp instruktørfirma EBrejnegaard www.brejnegaard.com EBrejnegaard, CVR: 32215351 Hammelvej 25, 8370 Hadsten, Tlf: 29 46 83 90 info@brejnegaard.com

Læs mere

Førstehjælp ved tilskadekomst. Uddannelsesplan

Førstehjælp ved tilskadekomst. Uddannelsesplan på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 1 Uddannelsesplan Side 1 af 8, maj 2009 på manuelt niveau Håndtering af tilskadekomne og førstehjælp Side 2 Uddannelsesplan Formål Formålet

Læs mere

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend!

Situationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend! Situationsøvelse 1. Du og en ven er ved at hænge en lampe op i stuen. Pludselig falder din ven om og ligger på gulvet med den elektriske ledning i hånden. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte. Førstehjælp for børn 10-12 år

Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte. Førstehjælp for børn 10-12 år Torben Blankholm KAN DU FØRSTEHJÆLP? Elevhæfte Førstehjælp for børn 10-12 år Indhold Der er sket en ulykke!... 3 Opskriften på førstehjælp... 5 1. Skab sikkerhed... 6 2. Vurder personen... 8 3. Tilkald

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Førstehjælp ved tilskadekomst Modul a 3 timer Instruktørvejledning

Førstehjælp ved tilskadekomst Modul a 3 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Knæartroscopi Efter operationen

Knæartroscopi Efter operationen Patientinformation Knæartroscopi Efter operationen Ortopædkirurgisk Afdeling/ Ortopædkirurgisk Ambulatorium Grindsted Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse: Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Efter kikkertundersøgelse

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

KULDEPÅVIRKNINGER FORFRYSNINGER

KULDEPÅVIRKNINGER FORFRYSNINGER KULDEPÅVIRKNINGER FORFRYSNINGER Tilkald hjælp: Ring 1-1-2 Berolig den tilskadekomne Bring den tilskadekomne i læ Fjern eventuelt vådt tøj Pak personen ind i tæpper Hvis personen er ved bevidsthed: Giv

Læs mere

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis. Bevidstløse Hjertestop voksne og børn Slag mod hovedet Forbrændinger Forgiftninger Feberkramper Falsk strubehoste Meningitis 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Bevidsthed Luftvej /

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

- om små børn og sikkerhed

- om små børn og sikkerhed HELE BØRN HELE LIVET - om små børn og sikkerhed I N D L E D N I N G Der sker hvert år alt for mange uheld og ulykker blandt små børn. De fleste uheld sker i hjemmet, og mange vil kunne undgås, hvis man

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Livreddende førstehjælp. Uddannelsesplan

Livreddende førstehjælp. Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Vedligeholdelse i førstehjælp Uddannelsesplan

Vedligeholdelse i førstehjælp Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 7 Uddannelsesplan Formål Formålet er at genopfriske og ajourføre den viden, de færdigheder og de holdninger hos deltagerne, der sætter dem i stand til fortsat at kunne yde Hjerte-Lunge-Redning

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved småskader. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved småskader. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:

Læs mere

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan

Rutinering i livreddende førstehjælp C Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 6 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde livreddende førstehjælp ved ulykker,

Læs mere

Førstehjælpskurser. for mødregrupper, institutionspersonale og andre med ansvar for børn 0 6 år. Din indsats redder menneskeliv

Førstehjælpskurser. for mødregrupper, institutionspersonale og andre med ansvar for børn 0 6 år. Din indsats redder menneskeliv Førstehjælpskurser for mødregrupper, institutionspersonale og andre med ansvar for børn 0 6 år Din indsats redder menneskeliv Kan du yde den rigtige førstehjælp, hvis dit barn kommer til skade? Hvert år

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få

Læs mere

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Klar dig selv. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Klar dig selv Indholdsfortegnelse Patruljen... 2 Folde tørklæde... 3 Binde tørklæde... 3 Fold et krus... 4 Personlig udrustning... 5 Rygsækken... 5 Personlige mål... 6 Dolken... 7 Saven... 8 Øksen... 9

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Anlæggelse af Hickman-kateter

Anlæggelse af Hickman-kateter Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Anlæggelse af Hickman-kateter Side 1 af 6 Udarbejdet af:nøgleperson R7, klinisk sygeplejespecialist, CVK-gruppen

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Brystfjernelse hos mænd

Brystfjernelse hos mænd Patientinformation Brystfjernelse hos mænd www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystfjernelse hos mænd.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen

Automatisk ekstern defibrillator. Elevøvelser. Tommy Sørensen Automatisk ekstern defibrillator Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom

Patientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,

Læs mere

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - SLAP operation.

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - SLAP operation. Patientinformation Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om instabil bicepssene

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Patientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje. Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg

Patientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje. Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Patientinformation. Hammertå. - Krumme tæer (Digitus malleus)

Patientinformation. Hammertå. - Krumme tæer (Digitus malleus) Patientinformation Hammertå - Krumme tæer (Digitus malleus) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Hammertå Mange får med årene problemer med hammertå / krumme

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Hvad er førstehjælp? Planche 1

Hvad er førstehjælp? Planche 1 Hvad er førstehjælp? Planche 1 Førstehjælp i Børnehøjde er at Trøste Hjælpe hinanden Holde i hånden Blive hos den der er kommet til skade til personen har det godt igen Lægge i stabilt sideleje Tilkalde

Læs mere

Ustabilt kravebensled

Ustabilt kravebensled Patientinformation Ustabilt kravebensled - Weaver dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om om ustabilt kravebensled

Læs mere

Næse- og bihulekirurgi

Næse- og bihulekirurgi Patientinformation Næse- og bihulekirurgi med kikkert Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Næse-og bihulekirurgi med kikkert Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret

Læs mere

Børn hjælper børn 50

Børn hjælper børn 50 50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp

Læs mere

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø

Hvordan du passer din. trakeostomi. derhjemme. Regionshospitalet Viborg. Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Regionshospitalet Viborg Øre-, næse-, halsafdeling Ø Hvordan du passer din trakeostomi derhjemme Her er nogle råd om, hvordan du passer din trakeostomi-kanyle

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter

Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter Sådan skifter du forbinding på et Hickmannkateter Du har fået anlagt et centralt venekateter, nærmere bestemt et Hickmann-kateter. Et Hickmann-kateter bruges til at give medicin, væske eller blodprodukter

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere