Bestyrelsens beretning til årsmødet på Nyborg Strand 13. marts 2004

Transkript

1 Bestyrelsens beretning til årsmødet på Nyborg Strand 13. marts 2004 Foreningens formål er: 1. at samle menighedsrådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og styrkelse af det folkekirkelige fællesskab, bl.a. ved at holde møder og kurser. 2. at bidrage til løsning af folkekirkelige opgaver og arbejde på at fastholde og udbygge den indflydelse, som rådene har ifølge lovgivningen. Og ud fra dette formål har kursusudvalget på bestyrelsens vegne så virket og handlet i det forgangne år. Og det har været et godt år for kursusvirksomheden. Der har været god tilslutning til alle kurser, og spørgelysten har været stor. Kurset for formænd og næstformænd på Vissenbjerg Storkro var en succes med gode instruktører fra Landsforeningen. De havde fundet en effektiv form på gruppearbejdet. Temadagen i november samme sted var en dag, hvor ca. 200 menighedsrådsmedlemmer kunne nyde et par velformulerede og indholdsrige foredrag af henholdsvis Bjørn Krab Johansen og Peter Thyssen. Det var en god dag, hvor man som rådsmedlemmer kunne samles om noget, der bragte os ud over de sædvanlige kurser med kontant indhold, som man har brug for i det daglige arbejde som man plejer at sige. Regnskabs -og budgetkurset samlede rigeligt et fuldtalligt kursus på 80 deltagere. Det var tydeligt at mærke, at her var en ny økonomilov, man virkelig havde brug for at hente oplysninger om. Dem fik man også, og i tilgift en mappe, spækket med oplysninger, let at slå op i. Også kurset Folkekirken og PR har været af stor interesse. 35 menighedsrådsmedlemmer deltog i et godt møde der blev ledet af velforberedte og dygtige undervisere. Det er som bekendt valgår, og forude venter 3 valgtekniske kurser i august måned i henholdsvis Odense, Nørre Aaby og Svendborg. Alle med instruktører fra Landsforeningen og med et forventet deltagerantal på ca. 100 på hvert kursus. Programmet er udsendt og kan også ses på hjemmesiden og eksemplarer kan fås ved mødet her i dag. Henvend jer til Finn Poulsen. Udover valgkurserne har udvalget udarbejdet arrangementer for næste sæson, og vi kan anbefale at reservere dato for temadagen på Vissenbjerg Storkro. Det bliver den 25. september. Nærmere program følger i kursusoversigten i august måned. 22. januar 2005, også på Vissenbjerg Storkro arrangeres en temadag : Arbejde, samarbejde Menighedsråd Talere: Om menighedsrådenes arbejde og kompetence v/ stiftskontorchef Asger Gewecke Provstiudvalgets arbejde v/ provst Jakob Hvidt Et vigtigt råd i by og på land. v/ Eli Højbjerg, landsforeningens bestyrelse Og endelig 15. februar har vi et grundkursus for nyvalgte menighedsrådsmedlemmer. 1

2 Stiftsråd Der har i mange år på forskellige folkekirkelige møder og sammenhænge været givet udtryk for et mere overordnet folkeligt demokratisk råd, således at vi fik en treklang: menighedsråd i sogne, provstiråd (udvalg) i provstiet og så et stiftsråd i stifterne. Nu ser det ud som om tanken langsomt er ved at blive til virkelighed. Viborg stift har siden 1997 haft et rådgivende stiftssamråd. Ålborg har siden 2002 haft et demokratisk valgt stiftsøkonomiudvalg. I Haderslev har de en tænketank. I København er der forslag om et demokratisk valgt rådgivende stiftsråd fra 1. april 2005, og Århus får et sådant råd samme år. De øvrige stifter har ingen officielle tanker herom. Men jeg ved at vor biskop, Kresten Drejergaard, har barslet med nogle tanker herom. Jeg håber at menighedsrådsforeningen får lov til at være med i selve udformningen af rådet. Bestyrelsens ønske, såfremt et sådant stiftsråd bliver aktuelt på Fyn, ville være, at det blev et råd/udvalg der er demokratisk valgt, dvs. med overvægt af valgte menighedsrådsmedlemmer, og at det ikke alene vil få rådgivende funktion men også besluttende kompetence. Folkekirkeligt samtaleforum Sidste år fremsatte vi på landsmødet på Nyborg Strand et forslag om et Folkekirkeligt samtaleforum. Der er ikke nogen grund til at gå i dybden med ideen her; I var selv med til at beslutte forslaget herfra; men ganske kort var tanken, at man udnyttede forsamlingen af 800 menighedsrådsmedlemmer, biskopper, præster og repræsentanter fra de forskellige kirkelige organisationer til at debattere emner der berører vor fælles baggrund: Folkekirken. Vore tanker blev godtaget og pålagt landsforeningens bestyrelse at effektuere. Og resultatet har vi allerede i år på det kommende årsmøde. Folketingets ombudsmand kommer og taler om Kirke og stat med en efterfølgende debat for hele salen. Og landsforeningen er gået videre med vor gode ide og har selv skabt et sådant samtaleforum ved at indkalde til en konference om folkekirkens fælles økonomi, den 17. april her på Nyborg Strand. Hertil er netop indbudt samtlige folkekirkelige interesseområder med blandt andet det mål at finde en rimelig grad af fælles holdning til en løsning af de kirkelige spørgsmål samt enighed om nogle overordnede principper. Til lykke med initiativet og de bedste ønsker for resultatet. Stiftsråd og samtaleforum er nemlig ikke alene gode men også nødvendige redskaber for os i den kommende tid hvor debatten om kirkens selvstyre tager form. Det gælder om at vi er klædt på og beredt, så en kirkelig lovgivning ikke render os over ende, fordi vi sov i timen. Vi står nemlig over for to særdeles vigtige beslutninger i den kommende tid. Lad os begynde med folkekirken. Nu har vi i snart en snes år snakket om Kirkens mund og Mæle ; om den skal have en sådan, om den skal have udtaleret eller ikke, om den i yderste 2

3 konsekvens skal følge i svenskernes fodspor og skabe en fuldstændig adskillelse mellem stat og kirke eller om der måske kan findes en acceptabel kompromisløsning. Uenigheden herom har på det nærmeste gjorde sagen til en uinteressant sag. Det går jo meget godt som det er så hvorfor ændre på det - holdningen har været den gængse. Men de sidste par års turbulente, kaosagtige og ind imellem modstridende signaler fra Frederiks holms Kanal har skærpet interessen for at blive mere en selvstændig kirke, dvs. løsgjort fra et til tider stærkt centraliserende ministerium. Et ministerium der ikke kan klare egen husholdning og som i stedet for at rydde op vender blikket udad og giver andre skylden for misèren, idet man på det nærmeste skyder med spredehagl og dermed rammer i flæng. Det minder meget om Wessels kendte historie om at rette smed for bager. Vi har et ministerium der ikke holder sig tilbage for at lave kreativ bogføring eller bryde overens komster. Det er utåleligt for demokratiet og i særdeleshed for det i alle valgårene højt besungne nærdemokrati. Hvis vi ikke totalt skal løsgøres fra staten, så skal folkekirken, hvis den skal have en rimelig chance for at overleve, have en maksimal mulig grad af selvstændighed. Folkekirken bliver efter min personlige mening nødt til at finde en eller anden grad af repræsentation, kirkemøde eller synode hvor man kan føre sin egen tale og forhandle med staten. Men der skal ikke gå ti år før der sker noget! Den anden beslutning er mere foreningsmæssig, men lige så vigtig i vor egen selvforståelse. Skal landsforeningen være en arbejdsgiver- organisation? Det har der været snakket en del om de sidste år, og i efteråret satte landsforeningen spørgsmålet på dagsordenen på midtvejsmødet. Situation, som den er i dag, er ofte præget af pludselige meddelelser om ændringer i de ansattes lønninger og ansættelsesvilkår; ændringer som de betalende myndigheder, menighedsrådet, ikke har haft skyggen af chance for at budgettere, men blot skal betale ved kasse A. Det er utilfredsstillende for et menighedsråd, der dagligt skal være opmærksom på økonomien, og som samtidig slås med dalende kassebeholdninger og ligningsprocenter der ikke må stige. En udtalelse fra formanden for landsforeningen, Ejvind Sørensen, gjorde indtryk på midtvejsmødet: Vi føler ofte at vi er skubbet ud på sidelinien, når det drejer sig om disse ting. Og dermed lever Kirkeministeriet ikke op til at have landsforeningen som uformel forhandlingspartner. Derfor er det også naturligt at ønsket om forhandlingsret opstår. Men hermed følger også at vi bliver en arbejdsgiver-organisation, på godt og ondt. Det gode kan vi hurtigt få øje på, men vi må ikke glemme det mere ubehagelige. Bliver vi en arbejdsgiver-organisation, vil det automatisk medføre en større medarbejderstab og dermed også større og bedre lokaler. Det skal der herfra ikke siges noget negativt om, men landets menighedsråd må så også være parate til at betale den nødvendige sum penge endte med et klækkeligt underskud for landsforeningen. Et underskud som medfører et forslag om kontingentforhøjelse på 100 kr. 3

4 Nye lokaler og flere medarbejdere bringer fremtidens kontingent (efter mit umiddelbare skøn) fra de kommende 620 kr. til tæt på 1500 kr. pr medlem. Og det vil for mange små menighedsråd været en hård belastning at skulle betale mellem kr. i kontingent om året. En helt anden konsekvens vil også være at foreningen skal ændres fra at være en forening af menighedsrådsmedlemmer til en forening af menighedsråd. I forlængelse af demokrati-tendensen vil det måske også være en god idé at debattere, om hvorvidt valget til landsforeningens bestyrelse skal være et menighedsrådsvalg, dvs. et valg, der foregår hjemme i rådene. Vi har ganske vist altid her på Fyn fastholdt, at vi selv vil vælge vore repræsentanter, men man kunne jo så skele til folketingsvalget og valgpraksis her. Dvs. fynboer hjemme i rådene stemmer på repræsentanter fra den fynske liste, jyder på den jyske liste etc. Det er i hvert fald et spørgsmål, man bør tage op og diskutere. Kirkens Dag Biskop Kresten Drejergaard pusler med tanken om at oprette en Kirkens Dag. Denne skal gøre det muligt for den danske befolkning at vise, at de er glade for folkekirken. Historien om den lokale kirke skal videreformidles igennem dagspresse og pjecer. Her kunne Kirkens dag også hjælpe til. Ligeledes også afdække hvad det egentlig er, vi tror på. Kirkens dag skal skærpe interessen for det kirkelige demokrati. Selve dagen, der foreslås at ligge i slutningen af oktober, skal være fælles for hele Fyens Stift, men arrangeres lokalt. Der skal udarbejdes et idékatalog som inspiration for rådsmedlemmerne. F.eks. guidede rundvisninger i kirke og sogn, temaer for debatarrangementer, arrangementer for børn, evt. i samarbejde med skolen. Der skal skabes et fælles logo samt gode forbindelser til medierne, dagspresse såvel som radio og TV. Man kunne også forestille sig, at biblioteket op til dagen lavede en udstilling med kristent emne. Og at biografen den dag/aften viste film med religiøst indhold. Ideen er god, og vi skal herfra varmt anbefale biskoppens forslag. Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på det flotte initiativ som Kirkeligt Samfund har taget ved at indkalde til debatmøde 24. april 10 forskellige steder i landet. Emnet er: Danskernes tro. Her på Fyn er mødet henlagt til Ringe Fri- og Efterskole. Se plakaterne der er hængt op i lokalet og tilmeld jer inden 1. april. Formandsmøde den 10. marts. I onsdags var der indkaldt til møde for distriktsforeningernes formænd. Mødet foregik i Odense og havde følgende emner på dagsordenen: arbejdsgiver-funktionen - distriktsforeningernes lokale funktion - folkekirkens økonomi landsforeningens økonomi samt menighedsrådsvalget. De fleste af emnerne har jeg allerede omtalt. Der var på mødet en udtalt usikkerhed om fordelene ved at ændre foreningen til en arbejdsgiverorganisation. Vi mangler konkrete argumenter for at beslutte det lød mange udtalelser. Et andet emne der blev talt meget om var 4

5 muligheden for at ansætte en personaleleder, der har det overordnede ansvar i det daglige virke. Om det skulle være en af de ansatte eller eventuelt kontaktpersonen der skulle have denne funktion var man ikke enige om. IT-funktionen. En af årsagerne til landsforeningens underskud er bl.a. den manglende tilslutning til ITskrivebordet. Altså landsforeningens IT tilbud til menighedsrådsmedlemmerne. Ideen med ITskrivebordet er, at man her kan få svar på de spørgsmål man tidligere kunne hente svar på i Retsregler, og at det enkelte menighedsråd kan bruge IT-skrivebordet som deres egen samtaleflade. Altså at alle meddelelser til og fra formand kan læses af alle rådets medlemmer; at man kan indkalde til møder og sende referater fra møder via dette IT-skrivebord, som via kodeord sikrer, at det kun er det enkelte råds medlemmer, der læser hvad der ligger på det enkelte sogns skrivebord. Selve ideen er god, men der er for mange rådsmedlemmer som enten slet ikke har en pc er eller som (hvis de har en PC) betragter IT-verdenen som det store ukendte og derfor holder sig langt borte fra dyret. Vi har i forbindelse med udsendelse af indkaldelsen til dette årsmøde vedlagt et spørgeskema til jer og har bl.a. spurgt om hvor mange der kender eller har set vor hjemmeside. 1-2 stk. har svaret bekræftende. Det er noget nedslående. Det vil vi straks prøve at råde bod på. Ved hver plads ligger en udskrift af vor forside. På vor hjemmeside kan I få svar på spørgsmål om bestyrelsen, dens sammensætning, udvalg, vedtægter og kurser. På opfordring gør vi det nu også muligt at tilmelde sig kurser via hjemmesiden. Undersøgelsens endelige resultat vil kursusudvalget senere offentliggøre. Mht. landsforeningens hjemmeside (IT-skrivebordet) vil jeg anbefale alle at tilmelde sig denne ordning. Internet og er kommet for at blive og bliver inden for en kort årrække den eneste skriftlige kommunikation mellem de offentlige instanser. Rammebudget. Vi har i mange år talt for den nu pr. 1. januar 2004 indførte ramme-ordning inden for provstiernes økonomi. Fra i år kan kirkeministeriet ikke længere fastsætte rammerne for den lokale kirkeskat. Det er nu kun provsti og råd der har den myndighed. Og vel at mærke således at menighedsrådene nu frit kan disponere eller omdisponere inden for de givne rammebeløb. Provstiudvalgene skal herefter alene sikre sig legaliteten, altså at man overholder økonomiloven. Og husk: Intet andet. Hvad angår driftsrammen bestemmer I selv nu. Og så læs i øvrigt Finn Poulsens udmærkede artikel i stiftsavisen om emnet. Men egentlig burde 1. januar fremover være en flagdag for landets menighedsråd. For den dag fik menighedsrådet det ansvar og kompetence, som det rettelig for længst burde have haft. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at engagere sig i menighedsrådsarbejdet. Udtalelserne om at man som rådsmedlem ikke må noget, gælder nemlig ikke længere. Det er værd at huske i et valg-år! 5

6 Og med disse ord vil jeg slutte og endnu en gang takke vore samarbejdspartnere i landsforeningen og i stiftet for et godt år i samarbejdets og fordragelighedens tegn, samt personligt den siddende bestyrelse for dens altid engagerede indsats. Bent Friis-Nielsen formand 6